Flåter med den farlige TBE-virus spreder sig nu i Nordsjælland, mens antallet af personer, der er blevet smittet de senere år, stiger.

Det kunne Statens Serum Institut fortælle i denne uge.

Indtil videre er ingen dog blevet smittet i 2023, men i 2022 blev der registreret fem tilfælde i Danmark.

En af dem, der blev smittet, er 32-årige Jens Holten Poulsen, der bor på Vesterbro i København.

I august måned sidste år var han i sine forældres sommerhus i Asserbo Plantage, hvor han tit er i skoven, når vejret tillader det. Her blev han bidt af en flåt.

I oktober måned gik han til sin læge. Han havde ingen rødme omkring stedet, hvor flåten havde siddet, men han havde det meget dårligt.

- Det kulminerede på et tidspunkt, hvor mit hoved simpelthen føltes, som om det var ved at eksplodere. Derudover havde jeg dårlig balance. Jeg kunne ikke tænke. Jeg tabte mig over fem-seks kilo i de uger.

- Så alt tydede på, at der var et eller andet ruskravende galt, siger Jens Holten Poulsen til TV 2 Kosmopol.

Lægen sendte ham direkte i ambulance og på hospitalet.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Kunne ikke gå

TBE-virus - Tick Borne Encephalitis - giver hjernebetændelse. Det viser sig ved en række symptomer.

- Derfor virker det også utrolig voldsomt. Jeg havde problemer med at snakke og formulere mig af de her følelammelser. Jeg kunne ikke gå. Jeg brækkede mig. Når man har alle de symptomer på samme side, så er det dybt ubehageligt, siger Jens Holten Poulsen.

Fordi TBE er en virus - i modsætning til bakterien borrelia, som flåter også bærer - kan man ikke behandle med antibiotika, og der findes ikke en specifik behandling.

Behandlingen går i stedet ud på at forhindre alvorlig skade. Ved hjernebetændelse er det meget vigtigt, at man bliver indlagt på sygehus.

De fleste bliver raske igen, men omkring 35 procent udvikler senfølger med nedsat hørelse, problemer med at koncentrere sig, balancebesvær og lammelser.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Jens: Jeg har været heldig

Jens Holten Poulsen er i dag tilbage på arbejde, hvor han langsomt trapper op.

- Man kan sige, at jeg har været heldig i den forstand, at jeg ikke har fået nogen permanente skader på min hjerne. Jeg har haft nogle ændringer i mit syn og nogle ændringer i min hørelse i forhold til, at indtryk kan virke meget voldsomme, siger Jens Holten Poulsen.

Han er glad for, at der er kommet mere fokus på TBE-virus.

- Man bliver nødt til at skabe mere transparens og oplysning omkring en virus som TBE, som ikke har været helt tilgængeligt indtil nu, siger han til TV 2 Kosmopol.

Statens Serum Institut skriver fredag på sin hjemmeside, at “det korte svar er nej,” når mange i disse dage spørger, om man skal være bekymret for det stigende antal flåter med TBE-virus.

“Der er tale om få tilfælde, og man skal være svært uheldig for at blive smittet med TBE-virus,” lyder det.

Her har mennesker de seneste to år fået påvist TBE-virus efter smitte fra flåter

Der har været flåter med TBE-virus på Bornholm de sidste 50 år. I 2019 blev der for første gang konstateret tilfælde i Tisvilde Hegn.

TBE-virus i Danmark

Virusset stammer fra Centraleuropa, men har eksisteret på Bornholm i 50 år.

TBE-virus forekommer mere udbredt og spreder sig i disse år i Sverige, de baltiske lande og de centraleuropæiske skove, samt i Danmark, primært Bornholm og Sjælland.

i Sverige er der sket en fordobling i tilfælde på ti år på trods af, at man har intensiveret vaccinationsindsatsen mod TBE, og de seneste to har har man oplevet en kraftig stigning.

Kilde: SSI

Flåtsæsonen er for alvor i gang, og mens mange ved, at de små miders bid kan give sygdomme som borrelia og TBE-virus, er det ikke det eneste, man skal være opmærksom på.

Læger har nemlig opdaget endnu en flåtoverført sygdom i Danmark. Det fortæller Anne-Mette Lebech, der er overlæge på afdelingen for infektionssygdomme på Rigshospitalet.

- Det er en sygdom, som hedder neoehrlichiose. Den skyldes infektionen med en bakterie, som kan findes i danske flåter, og som kan blive overført, hvis man bliver bidt af en flåt, siger hun.

Flere tusinde er i risiko

Anne-Mette Lebech forklarer videre, at de fleste, der bliver smittet med sygdommen, ikke får nogen symptomer. De er selv i stand til at overstå infektionen og vil sandsynligvis ikke opdage, at de er smittet.

- Men der er nogle patienter, der er i risiko for at udvikle symptomer og sygdom. Det er ofte mennesker, som har et nedsat immunforsvar.

- Vi ved, at det specielt er patienter, der får visse former for biologisk behandling. Det kan være patienter i medicinsk behandling for visse former for blodkræft, svær gigt eller sklerose, siger Anne-Mette Lebech.

På Rigshospitalet anslår man, at omkring 2500 personer får den biologiske behandling og dermed er i risiko for at udvikle symptomer og blive syge.

Langvarig feber og smerter

Indtil videre er der i alt syv personer i Danmark, der er blevet diagnosticeret med neoehrlichiose. Det første tilfælde blev konstateret i 2014, og inden for det seneste års tid har læger på Rigshospitalet diagnosticeret seks.

Det hyppigste symptom på, at man er blevet syg af neoehrlichiose er, at man får feber. Det kan være langvarig feber, nattesved og ondt i muskler og led, forklarer Anne-Mette Lebech.

- Og af de patienter, vi har fundet, er der flere af dem, der har gået med det i mange måneder, siger hun.

Selv om der endnu ikke er konstateret mange tilfælde af sygdommen, kan den helbredes med en udbredt behandlingsform.

- Heldigvis kan vi relativt nemt behandle sygdommen med antibiotika. Vi bruger det præparat, der hedder doxycyclin, og vi ved, at vi kan helbrede patienterne for infektionen med tre ugers behandling, siger Anne-Mette Lebech.

Boris Johnson har meddelt, at han træder tilbage som parlamentsmedlem med øjeblikkelig virkning.

Det oplyser han i en erklæring.

- Jeg har skrevet til min forening i Uxbridge og South Ruislip for at sige, at jeg træder tilbage med det samme og udløser et øjeblikkeligt mellemvalg, lyder det.

Et sådan valg finder sted, når en plads i Underhuset bliver ledig mellem parlamentsvalgene.

Partygate

Boris Johnson siger ifølge Reuters, at han træder tilbage efter at have modtaget resultaterne fra det udvalg, der undersøger, om den tidligere premierminister løj for parlamentsmedlemmer over Partygate.

Partygate er mediernes navn for skandalen om de mange fester, receptioner og fyraftens-arrangementer med drinks, der blev afholdt i Boris Johnsons embedsbolig i Downing Street 10 på et tidspunkt, hvor Storbritannien ellers var i stram corona-lockdown.

- Jeg har modtaget et brev fra privilegieudvalget, der gør det klart - til min store forbløffelse - at de er fast besluttet på at bruge sagen mod mig til at drive mig ud af parlamentet, siger Boris Johnson.

Ingen beviser

Den tidligere premierminister hævder, at han på antidemokratisk vis er blevet tvunget ud af parlamentet.

Ifølge Boris Johnson har udvalget stadig ikke fremlagt et eneste bevis på, at han bevidst har vildledt parlamentet.

- De ved udmærket godt, at da jeg talte i Underhuset, sagde jeg, hvad jeg oprigtigt troede var sandt, og hvad jeg var blevet briefet til at sige, ligesom enhver anden minister, skriver Boris Johnson i en erklæring.

Brexit-hævn

I erklæringen fremgår det, at det ifølge Johnsons opfattelse aldrig har været udvalgets opgave at finde frem til sandheden om forløbet.

Ifølge Johnson har udvalget brugt sine beføjelser til at udføre et "politisk lejemord".

Set i bakspejlet var det naivt af ham at tro, at udvalget ville finde frem til sandheden, og nu bliver han tvunget ud af parlamentet af en lille håndfuld mennesker, skriver han.

- Jeg er ikke alene om at tro, at der er en heksejagt i gang for at tage hævn for Brexit og i sidste ende for at vende folkeafstemningsresultatet i 2016.

Stolt over resultater

Boris Johnson er enormt stolt af alt det, som landet opnåede i sin tid i embedet som premierminister.

Han nævner blandt sine største resultater Brexit, en valgsejr med det største flertal i 40 år, den hurtigste vaccine-udrulning i større europæiske lande, og det at lede en global støtte til Ukraine.

Samtidig sender han en stikpille afsted mod sit konservative parti og den siddende premierminister, Rishi Sunak, der har "et presserende behov for at genvinde sin følelse af momentum og sin tro på, hvad dette land kan gøre."

- Da jeg forlod embedet sidste år, var regeringen kun en håndfuld point bagud i meningsmålingerne. Den kløft er nu blevet enormt større.

Farvel - for nu

Premierministeren fra 2019 til 2022 afrunder sin erklæring ved at holde døren åben for et comeback.

- Det er virkelig trist at skulle forlade parlamentet - i hvert fald for nu, lyder det.

Boris Johnson har tidligere formået at levere sensationelle comeback, men det her kan være endestationen, vurderer journalist og forfatter Lone Theils.

- Han er før kommet tilbage til britisk politik på trods af utrolig mange skandaler og problemer, men det her er måske skillevejen for Boris Johnson, siger hun til TV 2.

New York har de seneste dage været indhyllet i røg fra de canadiske skovbrande, der har plaget landet i ugevis.

Og nu er røgen, eller nærmere partiklerne fra røgen, nået hele vejen til Norge.

Det oplyser det norske klima- og miljøinstitut, NILU, til Aftenposten.

- Vi vil måske se noget dis eller lugte røg, siger seniorforsker hos NILU Nikolaos Evangeliou og fortsætter:

- Vi tror dog ikke, at antallet af partikler i luften her i Norge vil være stort nok til at være sundhedsskadeligt.

30.000 evakuerede

Når røgen fra Canadas skovbrande har bevæget sig mere end 4000 kilometer til Norge, skyldes det, at området, der brænder, er på størrelse med Sjælland.

- Det brænder flere steder i Canada – både i øst og vest på samme tid – og det gør, at situationen er rigtig, rigtig svær, og det skyldes jo, at det er tørt over store dele af Canada på samme tid, forklarer Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.

Det er ikke nyt, at canadierne kæmper med skovbrande, men det er tidligt på sæsonen, at det er så tørt – faktisk er det rekordtørt, lyder det.

30.000 canadiere er derfor allerede blevet evakueret, da røgen fra brandene også er giftig at indånde.

Normalt vil vand fordampe fra træer og jorden, når der opstår tørke, så det giver en kølende effekt, men når tørken er så voldsom som nu, har det den modsatte effekt, forklarer Adrian Lema.

- Så bliver det endnu varmere og endnu tørrere, og så brænder det, lyder det.

Umulige at slukke

Martin Vendelbo, der er brigadechef i Beredskabsstyrelsen, har også fulgt med i skovbrandene i Canada.

Han har selv været med til at slukke store skovbrande i Sverige, men situationen i Canada er ekstrem, forklarer han.

- Det er så at sige umuligt at slukke en skovbrand. Det, man gør, er, at man begrænser den i stedet, lyder det.

Skovbrande breder sig typisk som en vifte, og det er derfor i flankerne, at de canadiske brandmænd arbejder med blandt andet tonsvis af vand og træfældning.

I Danmark har vi ikke store skove som i Canada, Sverige eller Sydeuropa, men skulle der opstå store naturbrande i Danmark, er Beredskabsstyrelsen klar.

- Og skulle vi stå i en situation, som bliver større end det, så kan vi trække på hjælp fra naboerne, ligesom vi også hjælper andre, slutter Martin Vendelbo.

Det har ikke været muligt for TV 2 at få oplyst, om partikler fra skovbrandene i Canada kan måles i Danmark.

Marker og afgrøder gisper efter vand. Og vejrudsigten tyder ikke på hjælp fra oven til de mange landmænd, som nu er begyndt at se både udbytte og indtjening forsvinde i takt med tørken.

- Vi kunne virkelig godt bruge noget vand. Det ser virkelig skidt ud, især i den østlige del af landet, altså øerne og Bornholm, siger Jørgen E. Olesen, som er professor og institutleder ved agroøkologi på Aarhus Universitet.

Jørgen E. Olesen forudser, at tørken kan blive mindst lige så slem som i 2018.

Her kostede tørken landbruget seks milliarder kroner, fordi afgrøder syngnede hen af mangel på vand.

Håber på hjælp

Flere af de landmænd, TV 2 har talt med, ser sorte skyer i horisonten. Og det er ikke et varsel om regn og byger, men tværtimod en krise som følge af den længste periode uden nedbør i 20 år.

- Jeg vil tro, at det kommer til at koste en million kroner, og det bliver værre fra nu, anslår Peder Enggaard fra Tommerup på Fyn.

Hos interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer håber man på hjælp til de tørkeramte landmænd, hvis regnen udebliver.

- Særligt de økologiske kvægproducenter mangler grovfoder på grund af tørken. Men det er også en mulighed, der helst skal gives snart, hvis der skal være en reel foderværdi i det høstede, siger Peter Nyegaard Nissen, der er sektionsdirektør, til TV 2.

- En akuthjælp kunne være, hvis vores mælke- og kvægproducenter kunne gå ud og afgræsse nogle af vores brakarealer, men også dispensation til vanding af afgrøderne med en mere smidig sagsbehandling fra kommunerne, uddyber han.

Tørkepakke på tale

I 2018 fik dansk landbrug efter flere måneder uden regn også en tørkepakke, hvor landbruget blandt andet blev fritaget for produktionsafgifter.

Pakken dengang havde en samlet værdi på 380 millioner kroner.

Noget lignende kan være på vej fra politisk hold, siger landbrugsminister Jacob Jensen (V) til TV 2.

- Vi er slet ikke nået til at tale om penge, men vi arbejder på at være klar, også i forhold til EU, hvis der skal aktiveres en tørkepakke, siger landbrugsministeren.

Landbrug & Fødevarer peger på, at dansk landbrug vil kunne lave en omstilling, så man i højere grad kan klare længere perioder med tørke.

- På længere sigt kan landbruget blive gearet til at modstå en tør periode som nu, men læren af 2018 er også, at vi er blevet bedre til at forædle og videreudvikle kornsorter, som er mere tørkeresistente, siger Peter Nyegaard Nissen.

I maj kom der blot 14,1 millimeter regn på landsplan, hvilket gjorde måneden til den sjette tørreste nogensinde – isoleret set for maj.

Brugen af opioider – særligt blandt unge – er ikke bare et problem, som er dukket op i visse lokalområder.

Tværtimod er problemet spredt ud over hele landet.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport, som Sundhedsstyrelsen har fået lavet.

TV 2 Kosmopol har tidligere kortlagt, at hver fjerde kommune i hovedstadskommunen i større eller mindre grad havde kendskab til unges brug af opioid-piller – men problemet er altså større end som så.

Rapporten, som Sundhedsstyrelsen har fået udarbejdet i samarbejde med SSP-Samrådet, er lavet i april 2023.

Den viser blandt andet, at 15 ud af de 63 kommuner, som optræder i rapporten, melder om en stigning i misbruget af opioider såsom dolol (der indeholder tramadol), oxycodon og fentanyl.

”De meldte stigninger ses både i store og små kommuner, og geografisk spredt i kommuner over hele landet.", lyder det i rapporten.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Rapportens konklusion har fået justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at reagere.

I et skriftligt svar til TV 2 Kosmopol siger han:

- Det er dybt bekymrende, at vi nu ser en stigning i misbruget af opioider blandt børn og unge i flere af landets kommuner, og det er samtidig problematisk, at ulovlige opioidpræparater tilsyneladende er tilgængelige via kiosker og sociale medier. Der er behov for at følge dette område tæt, så misbruget ikke løber løbsk.

Justitsministeren understreger, at han sammen med "de relevante myndigheder" nu undersøger, hvilke tiltag der bør sættes i værk.

- Derudover har jeg tidligere bedt landets retsmedicinske institutter om at vurdere, hvor farlige en række euforiserende stoffer er, herunder en række opioider. Den vurdering skal bruges til at tage stilling til, om straffen for salg af stofferne ligger rigtigt i dag, lyder det fra Peter Hummelgaard.

Reviderer retningslinjer

Også landets sundhedsminister, Sophie Løhde (V), finder det dybt problematisk, og hun vil gøre en indsats for at hjælpe de personer, der er kommet ud i et misbrug.

I et ligeledes skriftligt svar udtaler hun:

- Vi skal først og fremmest forhindre, at børn og unge får et misbrug af opioider, men det er også vigtigt, at der er hjælp at hente for de, som er kommet ud i et misbrug.

- Kommunerne skal derfor også være klar til at gribe de unge, som henvender sig for at få hjælp, siger ministeren.

Hun har derfor bedt Sundhedsstyrelsen revidere den nuværende vejledning på området, som ifølge Løhde hidtil kun har forholdt sig til substitutionsbehandling af voksne.

I forbindelse med TV 2 Kosmopols dækning har vi mødt 17-årige Freja, der blev afhængig af opioid-opiller og besvimede i skolegården. Se eller gense indslaget nedenfor.

(Artiklen fortsætter efter videoen.)

Salg via sociale medier

Sundhedsstyrelsens nye rapport viser ligeledes, at salget af opioid-piller trives på det illegale marked, hvor de unge oftest køber stofferne på nettet eller direkte fra pushere samt via venner, som derved bliver mellemhandlere af de vanedannende opioid-piller.

Det fremgår blandt andet, at de unge kan finde pillerne derhjemme hos forældre, bedsteforældre og lignende, samt fra pushere.

Derudover nævnes kiosker, der sælger produkterne ”under disken”, via grupper på sociale medier eller tilbud i nattelivet.

Det er blandt andet dette videresalg og de forskellige teknikker, der bruges, som myndighederne nu skal se nærmere på ifølge justitsministeren.

TV 2 Kosmopol har tidligere afdækket, hvordan det blot tog et døgn at finde frem til og blive tilbudt ulovlige smertestillende piller på Snapchat. Det kan du blive klogere på i videoen nedenfor.

(Artiklen fortsætter efter videoen.)

Kontrast til tidligere udmelding

Den nye rapports resultater står i kontrast til Sundhedsstyrelsens udmelding tidligere i år.

Selvom TV 2 Kosmopol kunne fortælle, at både Center for Rusmiddelforskning, Giftlinjen og misbrugscentrene AlfaRehab og Omega så en tendens til, at flere unge henvender sig med opioid-misbrug, så lød det dengang fra Sundhedsstyrelsen, at der ikke var grundlag for en bekymrende udvikling i unges brug af opioider.

I den forbindelse talte TV 2 Kosmopol med enhedschef for Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø, der ikke mente, at der slet ikke var tale om et stigende problem.

- Vi kan ikke sige, at der er nogen særligt bekymrende udvikling, udtalte han og uddybede:

- Vi har arbejdet med det her stofområde i rigtig mange år og følger udviklingen – ikke kun på tramadol, men på rigtig mange områder. Det er gode kilder, vi har, og med de kilder ser vi ikke en udvikling. Men det kan ikke udelukkes, at der kan være lokale udfordringer, der skal tages hånd om.

Der er knastørt på jorden, hvor der står afgrøder som raps, rajgræs og vårbyg.

Og den manglende nedbør i maj måned betyder, at også landmændene kan se frem til økonomisk tørke i form af mindre udbytte.

Peder Enggaard fra Tommerup på Fyn har været i samme situation før.

- Det bliver dyrt. Det er lige så tosset nu som i 1992 og 2018, siger den fynske landmand til TV 2, mens han skuer ud over et landskab, der begynder at bære præg af en langvarig periode uden en eneste dråbe regn.

Bliver værre fra nu af

Danmark er lige nu ramt af regulær tørke. Og for landmændene betyder det, at høsten bliver decimeret.

- Jeg vil tro, at det kommer til at koste en million kroner, og det bliver værre fra nu, anslår Peder Enggaard med henvisning til en vejrprognose, der ikke byder på nogen hjælp fra oven.

I maj kom der blot 14,1 millimeter regn på landsplan, hvilket gjorde måneden til den sjette tørreste nogensinde – isoleret set for maj.

Også i Gilleleje i det nordlige Sjælland kan tørken ses og mærkes.

Kaare Larsen dyrker græs til sine 180 malkekvæg og 150 kalve.

På de 300 hektar jord er der vinterfoder, som burde stå frodigt og knæhøjt, men som lige nu ser træt og vissengrønt ud.

- Det er slemt og grimt og ærgerligt. Men det kan ikke nytte noget, at ens verden styrter sammen. Så jeg bevarer håbet, siger Kaare Larsen til TV 2.

Tabte seks milliarder i 2018

Dansk landbrug tabte i 2018 samlet seks milliarder kroner efter en langvarig periode uden nedbør. Og tørken i år kan ende med et lignende tab.

Landbrugsminister Jacob Jensen (V) siger, at man er ved at forberede en form for hjælp til de nødstedte landmænd.

- Vi er ved at se på de erfaringer, vi har fra 2018 og så samtidig se på, hvordan vi skal agere, hvis vi skal spørge i EU-systemet, siger Jacob Jensen til TV 2.

At der skulle være økonomisk kompensation på vej til landbruget, er ikke på tale.

- Vi er slet ikke nået til at tale om penge, men vi arbejder på at være klar, også i forhold til EU, hvis der skal aktiveres en tørkepakke, siger landbrugsministeren.

Ifølge Landbrug & Fødevarer vil manglen på nedbør komme til at få konsekvenser for årets udbytte på markerne og samtidig kalde på hjælp.

Tørkepakke i 2018

I 2018 fik dansk landbrug efter flere måneder uden regn også en tørkepakke, hvor landbruget blandt andet blev fritaget for produktionsafgifter.

Pakken dengang havde en samlet værdi på 380 millioner kroner.

Peder Enggaard søgte ikke om hjælp i 2018, selv om tørken kostede lidt over halvdelen af hans samlede høstudbytte.

- Jeg vil hellere klare mig selv. Men skulle det komme så vidt, håber jeg det bliver uden bøvl og ballade. Det skal gøres simpelt, uden en hel masse konsulenter til 1000 kroner i timen, siger han.

Landmanden fra Tommerup er også klar til at spænde livremmen ind med mindst et par huller, hvis det ender med at blive en mager høst.

- Vi må lade være at bruge penge og spare det, vi kan spare, siger Peder Enggard.

Der har den seneste uge været en overvældende interesse for at blive vaccineret mod virussen TBE – en flåtbåren virus, der kan give invaliderende hjernebetændelse.

Det oplyser både Copenhagen Medicals, apotekernes vaccinationsselskab Apovac og Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS) til TV 2.

Det sker efter, at TV 2 i sidste uge kunne fortælle, at flåter med virussen har spredt sig fra Tisvilde Hegn og Bornholm.

- Vi har fået 4000 henvendelser om vaccinen bare den sidste uge. Det er rigtig, rigtig mange, siger Carsten Schade Larsen, der er faglig ekspert i DLVS og lektor i infektionssygdomme på Aarhus Universitet, til TV 2.

Copenhagen Medicals vil ikke oplyse det præcise antal, men fortæller til TV 2, at antallet i denne uge og reservationer i næste uge overstiger det samlede antal, der blev vaccineret mod TBE hele sidste sommer.

- Flere oplyser til os, at de bor i områder, hvor der nu er flåter med TBE eller har børn, der går i skovbørnehaver i de pågældende områder, oplyser Lars Orlamundt, der er daglig leder af Copenhagen Medical.

Apovac oplyser, at der den seneste uge har været fire til fem gange flere vaccinationer end den forgangne uge, og at det er helt usædvanligt.

Det er især apoteker i Birkerød, Allerød og Frederiksværk, der har haft travlt med at vaccinere med TBE-vaccinen.

Spredning i Sverige

Virusforsker og professor ved Statens Serum Institut Anders Fomsgaard oplyste fredag til TV 2, at der siden 2021 har været flere tilfælde om året, hvor personer er blevet smittet med TBE-virussen fra flåter i blandt andet Hareskoven, Gribskov og Allerød i Nordsjælland.

I flere år har der ellers kun været konstateret tilfælde på Bornholm og i Tisvilde Hegn, hvor der er et decideret område – det, Anders Fomsgaard kalder en plet – med flåter, der har virussen.

Der er tale om et lavt antal smittede om året, og risikoen for at blive smittet med virussen er fortsat lille.

Men ifølge Anders Fomsgaard er ethvert tilfælde et for meget.

- Det er en alvorlig hjernebetændelse, som kræver indlæggelse, og som efterlader mentale og neurologiske bivirkninger og lammelser i arme og ben. Man bliver ikke sig selv igen – det er en alvorlig sygdom, oplyste Anders Fomsgaard.

I Sverige, hvor mange danskere tager på sommerferie og har sommerhus, har der i 2022 og 2021 været et kraftigt stigende antal tilfælde, ligesom flåter med virussen nu har spredt sig til hele Sverige.

Også i Skåne, hvor mange danskere kommer.

Sådan kan du undgå flåter

Risikoen for at få at få det ottebenede dyr på kroppen er størst, hvis man bevæger sig væk fra stier i skovområder eller går i højt græs eller krat, hvor hjorte - som flåterne sidder på - kommer.

Der er i den forbindelse flere gode råd at følge - det er de samme råd, der gælder generelt i forhold til at undgå flåter.

Tag gummistøvler på – sokker sætter flåterne sig særlig godt fast i og kan kravle videre derfra.Tjek altid dig selv og børn efter for flåter – bag ørerne og på varme og fugtige områder. Flåter lader sig nogle gange stoppe af elastikken i underbukserne, så tjek også her.Brug myggespray med diethyltoluamid (DEET), som kan hjælpe.Hvis man har hund, kan den få et flåtmiddel, Permetrin, så flåterne ikke sætter sig fast. På den måde kan man undgå, at hunden bærer flåterne med ind i sofaen eller sengen. Hunde kan i øvrigt også få hjernebetændelse.

Vaccination kræver to stik med 14 til 30 dages mellemrum efterfulgt af et boosterstik, oplyser både DLVS og Copenhagen Medicals.

Efter 16 dage uden en eneste dråbe regn er Danmark ramt af regulær tørke.

Faktisk er det ifølge TV 2 Vejret den længste periode uden nedbør over Danmark i 20 år.

Og der er tilsyneladende ingen hjælp fra oven i løbet af de kommende 14 dage.

Her begynder vi dagens overblik. Velkommen til.

Voldsom tørke presser Danmark

Den manglende regn betyder, at det danske tørkeindeks i øjeblikket er tårnhøjt. Tørkeindekset er for nuværende beregnet til 9,8, men værdien er som følge af sol og sommer på vej mod den maksimale værdi på 10.

Den vedvarende tørke har allerede fået håndgribelige konsekvenser i en række kommuner, hvor vandværker opfordrer danskerne til at spare på vandet.

Det er særligt den østlige del af Danmark, der er hårdest ramt af tørken. I Vordingborg kan det ende med et decideret vandingsforbud – eller endda helt lukning af vandet i perioder, hvis ikke vandet bruges med omtanke.

Den langvarige tørke har også øget brandfaren over hele landet. Værst er det på Bornholm, hvor der gældende fra lørdag morgen bliver indført et afbrændingsforbud som følge af tørken.

Anklageren indkalder usædvanlige vidner i Mia Skadhauge-sag

Når der i de kommende dage skal forsøges at kaste lys over, hvad der skete den februardag i 2022, hvor Mia Skadhauge Stevn mistede livet, bliver det ved hjælp af nogle helt særlige vidner.

For ud over at den 37-årige tiltalte i sagen får mulighed for at afgive sin forklaring, så har anklagemyndighederne også indkaldt en række usædvanlige vidner. Blandt andet et par af den tiltaltes ekskærester, en tidligere sportskammerat og en arbejdskollega.

De såkaldte karaktervidner skal ikke bidrage med viden, der kan give svar på de mange hv-spørgsmål som hvad, hvem, hvor, og hvornår. De skal snarere bidrage til anklagerens forsøg på at besvare det store "hvorfor".

Karaktervidner er ellers en praksis, der meget sjældent bliver brugt i Danmark.

Naturbrande gav New York den værste luftkvalitet i verden

I den canadiske provins Quebec raser 160 naturbrande i øjeblikket.

Det har genereret så meget røg, at flere millioner mennesker på tværs af det nordøstlige Amerika onsdag vågnede op til en sundhedsskadelig luftkvalitet.

I det centrale New York og Toronto – de mest folkerige byer i USA og Canada – kom der så meget røg, at byerne kortvarigt rangerede som de byer i verden med den dårligste luftkvalitet.

New Yorks guvernør, Kathy Hochul, kalder situationen for en ”nødsituation”, mens Det Hvide Hus siger, at det er et alarmerende eksempel på, hvordan klimaforandringer påvirker hele verden.

Fogh: Sandsynligt, at NATO-lande selv vil gå ind i Ukraine

Hvis ikke det lykkes den internationale forsvarsalliance NATO at blive enige om konkrete sikkerhedsgarantier til ukrainerne, så er det ikke utænkeligt, at nogle lande vil miste tålmodigheden og selv tage affære.

Sådan lyder vurderingen fra den tidligere generalsekretær i NATO og statsminister i Danmark, Anders Fogh Rasmussen.

Han mener, at særligt Polen, som grænser op til det krigshærgede Ukraine, har et behov for at påtage sig yderligere ansvar for situationen i nabolandet.

I midten af juli skal NATO's medlemslande mødes ved et topmøde i Vilnius i Litauen, og her forventer den østlige flanke ifølge Anders Fogh Rasmussen, at der lander en form for konkrete garantier til ukrainerne.

Rammstein ramt af anklager om krænkelser

I maj måned begyndte rygterne om krænkelsesessager at florere omkring det teatralske og selvbevidste Berliner-band Rammstein.

Den irske kvinde Shelby Lynn kom med de første anklager på sin Instagram-profil efter et Rammstein-show i Vilnius i Litauen 22. maj.

Siden er det taget det til med beskyldningerne, og de seneste dage er historien vokset i tyske medier som Die Welt og Süddeutsche Zeitung.

Det har fået Rammstein til at afvise alle historierne.

Der er ikke foretaget nogen form for politianmeldelse mod hverken bandet eller forsanger Till Lindemann, der står i centrum for beskyldningerne.