Enhedslisten siger august, Dansk Folkeparti allerede i juli.

Lempelser for brugen af mundbind står øverst på flere partiers dagsorden, når de onsdag skal mødes i Epidemiudvalget.

Mens smittetallene i øjeblikket er lave, har knap halvdelen af de danskere, som kan og vil vaccineres, fået første stik. Dermed er banen kridtet op til yderligere diskussioner om en udfasning af restriktionerne.

I sidste ende er det nemlig en politisk beslutning, slår direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm fast. Men han konkluderer samtidig, at den nuværende coronaepidemi er under kontrol, og at diskussionen derfor er værd at tage nu.

Samme melding kommer fra regeringen. På vej ind til sit første, eget vaccinestik siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at han ser frem til at drøfte mulighederne for at få mundbindet afskaffet med de resterende partier.

- Inden for den kommende, korte tid er det vores mål at få mundbindet fjernet fra så mange dele af samfundet, som overhovedet muligt, siger han, men ønsker ikke at uddybe det nærmere.

Måske lempelser allerede fra juli

Flere partier er allerede ved at udforme konkrete krav til onsdagens forhandlinger.

- Vi kigger på at lave en samlet pakke, hvor vi begynder at skrue ned for både coronapas og mundbind, lyder det fra Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund.

For Enhedslisten er målet at slippe af med mundbindet i august.

- Når stort set alle, der kan tilbydes vacciner, har fået tilbuddet, kan vi begynde at kigge på restriktioner som mundbind. Det, forventer jeg, kan ske i august. Selve udfasningen kan forhåbentlig blive inden da, i takt med at smittetallene falder, siger han.

I løbet af den kommende måned forventer jeg, at vi godt kan fjerne mundbindet ved detailhandel

Kristian Thulesen Dahl, formand i Dansk Folkeparti

Også i Dansk Folkeparti vil man have afskaffet mundbindet - og gerne så hurtigt som muligt.

- I løbet af den kommende måned forventer jeg, at vi godt kan fjerne mundbindet ved detailhandel og andre steder, hvor der er god afstand, og hvor det er til stor gene for dem, der har det på, siger formand Kristian Thulesen Dahl. (DF).

- For mig er det især vigtigt at kigge mod de erhverv, hvor medarbejderne løber rundt med mundbind i 7- 8 timer om dagen. Det er ved servering og ved frontpersonale, hvor både patienter og ansatte jo i høj grad er vaccineret, siger han.

Når partierne mødes onsdag, vil Dansk Folkepartis ydermere stille krav om en lempelse af coronapasset. Her går partiet ind for at indføre en stikprøveordning, så det ikke længere er nødvendigt at tjekke hver gæst på for eksempel en restaurant, men i stedet tage stikprøver. Derudover vil partiet have hævet forsamlingsloftet indendørs til 200, mens cafeer, restauranter og barer skal have lov til at holde åbent til klokken 24.

Som udfasningsplanen er nu, bliver forsamlingsforbuddet hævet til 100 indendørs på fredag, mens det helt fjernes udenfor.

SF vil fjerne mundbind på plejehjem

SF vil ligeledes have undersøgt mulighederne for at fjerne mundbindet hos frontpersonalet. Herunder særligt på landets plejehjem.

- Vi skal have det fjernet de steder, hvor man kender hinanden godt. Det gælder for eksempel på landets plejehjem. De ældre har i forvejen lidt meget under epidemien og har brug for stor daglig kontakt, siger sundhedsordfører i SF, Kirsten Normann Andersen.

Hun er mere tilbageholdende med at nævne andre, konkrete områder.

Vi siger vent

Per Larsen, sundhedsordfører, Konservative

- Der er stadigvæk ikke 100 procent sikkerhed for, at vi ikke kan smitte hinanden, selvom vi er vaccinerede. Derfor skal vi fortsætte brugen af mundbind. Men jeg tror samtidig, det er vigtigt, at det ikke er vaccinen alene, der afgør situationen. Det giver de vaccinerede nogle fordele og et indtryk af, at vi dermed tvinger folk til vaccine.

Men så kan vi potentielt stå over for aldrig at smide mundbindet?

- Selvfølgelig skal vi have fjernet de mundbind. Men det giver bedst mening at fjerne restriktionerne i etaper og med sundhedsmyndighederne i ryggen, siger Kirsten Normann Andersen uden at komme det nærmere.

Konservative vil vente

Både Konservative og Radikale Venstre efterlyser anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, inden de selv stiller krav til konkrete lempelser.

- Mundbind er jo et indgreb i vores personlige frihed. Men der er stadig et bredere samfundshensyn at tage. For eksempel ved vi, at tre procent af de 30- 39-årige ryger på hospitalet, når de bliver smittet. Og der er stadig et stykke tid til, at denne gruppe er blevet vaccineret. Så vi siger vent, lyder det fra Konservatives sundhedsordfører Per Larsen.

Jeg forventer en gradvis udfasning over sommeren

Stinus Lindgren, sundhedsordfører, Radikale Venstre

I Radikale Venstre vil sundhedsordfører Stinus Lindgren gerne være med til at kigge på mulighederne for at fjerne mundbind blandt frontpersonale og i detailhandlen. Men han savner også en sundhedsfaglig vurdering.

- Jeg forventer en gradvis udfasning over sommeren. Vi behøver ikke vente på, at alle er blevet vaccinerede. Men jeg vil gerne høre fra myndighederne, hvor de ser den mindste risiko, siger han og peger på, at august kan blive et vendepunkt for mundbindet.

- På det tidspunkt er så stor en del af befolkningen vaccineret, at det er svært at se, hvorfor vi skulle holde fast i restriktionerne, siger Stinus Lindgren.

Venstre holder kortene tæt

I Venstre vil sundhedsordfører Martin Geertsen ikke løfte sløret for partiets konkrete krav til lempelser omkring mundbind.

- Jeg kommer ikke til at vise min forhandlingshånd over for TV 2. Men jeg ridser gerne nogle af de ting op, som vi vil tage med ind til forhandlinger, siger han og nævner, at Venstre ønsker en udvidelse af åbningstiderne for landets cafeer og restauranter samt en klar plan for udfasning af coronapasset.

- Så må myndighederne jo komme og fortælle os, hvis der er steder, hvor vi skal holde lidt igen. Men det er deres opgave at løfte bevisbyrden, siger Martin Geertsen.

Der er fundet 459 nye smittede med covid-19 iblandt 64.327 PCR-prøver, skriver Statens Serum Institut (SSI).

Tallene kan dog være forbundet med en vis usikkerhed.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har der nemlig været tekniske problemer med indberetningen af prøveresultater fra private udbydere i Region Hovedstaden. De tæller derfor ikke med.

Ifølge Christian Wamberg, der er overlæge på intensivafdeling på Bispebjerg Hospital, er det lidt svært at kommentere dagens tal.

- Smittetallene er jo lidt anderledes i dag, men det ser ud til, at alt er ved det gamle og stabilt. Så jeg har ikke nogen specielt nyskabende kommentarer, siger han.

Antallet af PCR-prøver er også lavere end normalt. Ikke siden 16. februar har der været analyseret færre end 100.000 prøver på et døgn.

Af de indberettede prøver var 0,71 procent positive med covid-19. Det tal kaldes også positivprocenten og har siden starten af maj svinget mellem 0,34 og 0,81 procent.

Ifølge overlægen er det ikke det store problem, at folk bliver smittet, så længe de ikke bliver slemt syge.

- Om man bliver smittet er jo måske ikke ligegyldigt, men næsten ligegyldigt - så længe folk ikke bliver meget syge.

- Mig bekendt er der ikke nogen, der bliver slemt syge, når de er vaccineret, siger Christian Wamberg.

Lyntests tæller ikke med

Siden søndag er antallet af indlagte desuden faldet med én. Dermed er der nu 137 indlagte covid-19-patienter.

Af dem er 27 i øjeblikket indlagt på intensivafdeling. Af de 27 er 19 forbundet til en respirator, der kan hjælpe dem med at trække vejret.

I SSI's opdatering fremgår det desuden, at der er sket 2 dødsfald iblandt personer, der har været smittet med coronavirus.

Siden søndag er der desuden indberettet 79.760 resultater fra lyntests. De tæller dog ikke med i opgørelsen, da der er en for høj usikkerhed forbundet med prøvesvaret fra en lyntest.

Derfor får mange foretaget en konfirmerende PCR-test, hvis de bliver testet positive for covid-19 i en lyntest.

Se coronatal fra Danmark og resten af verden her.

Flere eksperter sætter nu spørgsmålstegn ved, om den videre vaccination bør inkludere de personer, som allerede har været smittet med coronavirus.

- Man får ikke noget ud af at vaccinere dem, som allerede har opnået immunitet.

Sådan lyder det fra Christian Kanstrup Holm, forsker i immunologi og virologi ved Aarhus Universitet.

For mens tidligere smittede, som ifølge deres coronapas er immune, får stukket vaccine i armene, må de sidste danskere væbne sig med tålmodighed. Flere udskydelser af vaccinationskalenderen betyder, at de sidste først forventes at være færdigvaccineret et stykke inde i september.

Virolog: Vaccine bedre brugt på andre

Ifølge Christine Stabell Benn, der er klinisk professor ved Syddansk Universitet, viser flere studier, at kroppen bliver modstandsdygtig overfor smitte med coronavirus, når man har været smittet.

- Vi har epidemiologisk data, som viser meget klart, at vi halvandet år inde i pandemien kun har meget få bekræftede reinfektioner, siger hun.

Og netop den lave risiko for at blive smittet med coronavirus på ny gør, at Christine Stabell Benn ikke kan se pointen i at tilbyde vaccinen til de tidligere smittede på nuværende tidspunkt.

Der er god dokumentation for, at man kan vaccinere dem, som har været smittede

Søren Brostrøm, direktør Sundhedsstyrelsen

På samme måde mener Christian Kanstrup Holm også, at vaccinestikkene ville være bedre brugt på de danskere, som ikke har været syge.

- Jeg følger den tradition, som vi altid har haft i Danmark. Nemlig at man ikke skal vaccinere nogen, der ikke er i risiko for at få sygdommen, siger Christian Kanstrup Holm.

Styrelse: Immuniteten kan svinge

Ifølge Sundhedsstyrelsen er man immun overfor coronavirus i op til otte måneder efter, man har været smittet. Men myndighederne anbefaler alligevel, at alle, der har været smittet, bliver vaccineret på lige fod med andre danskere i vaccinationskalenderen.

Argumentet for dette er, at styrelsen på nuværende tidspunkt har begrænset viden om immunitet, efter at man er blevet rask, lyder det.

- Det er ikke alle, som bliver immune efter at have været smittede, siger direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

Når kroppen udsættes for smitte, dannes der antistoffer for virussen i blodet. Men da man på nuværende tidspunkt ikke ved, i hvor høj grad antistofferne beskytter mod ny smitte, lyder anbefalingen altså, at man fortsat bliver vaccineret.

- Vi ved, at der er god dokumentation for, at man godt kan vaccinere dem, som har været smittede med coronavirus, siger Søren Brostrøm

Ekspert: Argumentet holder ikke

Men argumentet om begrænset viden om immunitet efter endt sygdomsforløb holder ifølge Christian Kanstrup Holm ikke.

- Vi har rimelig god viden om immunitet. Coronavirus opfører sig her fuldstændigt ligesom andre virussygdomme, vi kender, siger han.

I følge de seneste tal har flere end to millioner danskere modtaget deres første stik mod cornavirus.

Hertil viser tallene, at det nu er hele 87 procent af alle danskere over 50 år samt patienter i særlig risiko og sundhedspersonale, som er vaccineret.

1180. Det er antallet af færdigvaccinerede danskere, som er blevet smittet med coronavirus, fra Danmark begyndte at vaccinere 27. december 2020 til 1. juni 2021.

Det viser et notat, Statens Serum Institut har offentliggjort mandag.

Det er absolut glædeligt

Camilla Foged, professor i vaccinedesign

De 1180 smittetilfælde svarer til, at 0,1 procent af de danskere, som har fået begge vaccinestik, efterfølgende er blevet ramt af sygdommen.

Og det er meget få, vurderer Camilla Foged, professor i vaccinedesign ved Institut for Farmaci på Københavns Universitet.

- Der vil altid være nogle, som ikke bliver beskyttede, men tallet her skal anses som lavt. Det er absolut glædeligt, siger hun.

En god nyhed

I Danmark stikkes der særligt med vaccinen fra Pfizer/BioNTech, hvor studier har vist en effekt på 95 procent. Studierne er udført i områder med højere smitteniveauer end dem, vi oplever i Danmark, fortæller Camilla Foged.

Derfor skal tallene fra SSI med den lave procent på 0,1 ifølge hende også ses i lyset af dette.

- Vi har oplevet nogle relative hårde nedlukninger herhjemme, som også har været med til at holde smitteniveauet nede, forklarer hun.

Forskel på smitte mellem første og andet stik

I notatet fremgår det, at Statens Serum Institut (SSI) også kan konstatere, at 5209 personer, som har modtaget første vaccinestik, efterfølgende er blevet konstateret smittet med coronavirus.

Af disse er 331 personer døde inden for 30 dage efter en positiv test. Ifølge SSI er covid-19 dog ikke nødvendigvis den tilgrundliggende årsag til dødsfaldene.

- Man ved fra flere studier, at man ikke har fuld beskyttelse efter første stik, siger Camilla Foged og peger på, at der efter første stik med vacciner fra Pfizer/BioNTech og Moderna kan forventes en beskyttelse på omtrent 80 procent.

Derfor er den betragtelige forskel på smittede, som har fået første stik, og dem som er færdigvaccinerede, heller ikke chokerende.

- Tallene understreger, at det stadig er vigtigt at passe på. Også selvom man har fået sit første vaccinestik, siger Camilla Foged.

3.838 af infektionerne efter første vaccination, svarende til 66 procent, er konstateret inden for de første to uger efter tidspunktet for vaccination, fremgår det af notatet.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra SSI.

Coronaepidemien i Danmark er under kontrol, og derfor bør brugen af tests, coronapas og mundbind overvejes.

Det siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, i et interview til TV 2.

- Vi har den store vaccinationsdækning, lave smittetal og lave indlæggelsestal. Det gør, at det er relevant at diskutere, om man kan skrue en smule ned på restriktioner, brug af mundbind og coronapas i forskellige sammenhænge, siger han.

Jeg kan ikke sætte dato på. Jeg ville ønske, jeg kunne

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen

40,4 procent af den danske befolkning har fået første stik, mens 23 procent af befolkningen er fuldt vaccineret.

Partierne bag genåbningsaftalen mødes onsdag i denne uge for at diskutere en yderligere genåbning af Danmark, og det er her, Brostrøm forventer, at brugen af mundbind vil være på dagsordenen.

Brostrøm vil dog ikke komme med et konkret bud på, hvornår vi dropper de forskellige smitteværn.

- Jeg kan ikke sætte dato på. Jeg ville ønske, jeg kunne, siger han.

For tidligt at aflyse pandemien

Selvom der ifølge Søren Brostrøm er lys for enden af tunnelen, understreger han, at pandemien ikke er væk.

- Vi har stadig en epidemi i Danmark, der potentielt kan blusse op, og vi kan frygte lokale udbrud, som vi har set i Aalborg.

Nye mutationer af coronavirus kan også trække i den anden retning og forværre smitten i Danmark, lyder advarslen.

- Jeg har før brugt billedet om, at epidemien er en stor farlig tiger, vi fik i bur og lænket.

- Nu får vi gradvist reduceret tigeren til en lille missekat, der hvæsser tænder engang imellem. Den skifter ham og kløer, når der opstår nye varianter af virus, som den britiske B117, siger Brostrøm.

Direktøren vil derfor heller ikke udelukke, at der kan komme en såkaldt tredje smittebølge af coronavirus herhjemme.

Den ville i så fald blive langt mindre indgribende med langt færre alvorligt syge, siger Brostrøm.

Han henviser til, at de vaccinerede i de særligt udsatte grupper er vaccinerede.

I USA kan vaccinerede smide mundbindet

Mens vi i Danmark må afvente yderligere lempelser i coronarestriktionerne, erklærede USA's præsident, Joe Biden, i midten af maj, at vaccinerede amerikanere kunne droppe mundbindet med enkelte undtagelser.

Siden er smittetallene i USA fortsat med at dale.

Her er 41,6 procent af befolkningen fuldt vaccineret.

De amerikanske sundhedsmyndigheder, CDC, har offentliggjort et stort studie, der viser, at vaccinerede er godt beskyttet: Vaccinerne fra Moderna og Pfizers effekt lå på 94 procent efter to stik og 82 procent efter ét enkelt stik.

De danske retningslinjer er fortsat, at vaccinerede skal opføre sig stort set, som de gjorde, inden de fik to vaccinestik.

- Selvom du er blevet vaccineret, skal du fortsat følge Sundhedsstyrelsens generelle, gode råd om smitteforebyggelse, står der i Sundhedsstyrelsens pjece til vaccinerede danskere. Det indebærer blandt andet mundbind på restauranter, i butikker og i offentlig transport.

Hvis du er over 30 år, har du sikkert aldrig hørt om den kinesiske modevirksomhed Shein, der pludselig har overhalet Amazon som den mest downloadede shopping-app i USA.

Men Shein har med sine trendy og ekstremt billige produkter taget unge over hele verden med storm og omsætter ifølge det kinesiske medie Caixin for over 90 milliarder kroner.

I Danmark ligger appen ifølge konsulentvirksomheden Mobile Action nummer to og tre i henholdsvis App Store og Google Play, og alligevel er den gået helt under radaren på både den etablerede modeindustri og blevet en seriøs konkurrent til H&M, Zara og den danske Bestseller-koncern.

Det skyldes ifølge Niels Ralund, e-handelsdirektør hos Dansk Erhverv, at Shein er dygtige til at udnytte internettets muligheder med influencere og sociale medier.

- Det specielle ved det er, at det er et fænomen, der er gået hen over hovedet på os. Men mit barnebarn på 10 år har hørt om det på Youtube. De breder sig via sociale medier som TikTok og Youtube, hvor unge kvinder kører de her try-on-haul-sessioner for alle deres venner, der kan sidde og kigge i 20 minutter på, at de pakker noget ud fra Shein og prøver det på.

Niels Ralund har netop holdt møde med sine tyske, franske og hollandske kollegaer i den europæiske e-handelsorganisation E-commerce Europe. Ingen af dem havde hørt om Shein, selvom Shein var et af de mest omtalte brands på TikTok i 2020.

Under radaren

Den hurtigt voksende kinesiske virksomhed har indtil nu levet stille og godt, og det er tilsyneladende en bevidst strategi. Grundlæggeren Chris Xu giver aldrig interviews, og der er ingen spor af det kinesiske hovedkvarter i appen eller på hjemmesiden Shein.com.

Det skyldes sandsynligvis, at kinesiske internetvirksomheder ofte bliver mødt med skepsis ude i verden. Heriblandt videoplatformen TikTok og det sociale medie WeChat, som begge har oplevet problemer i Indien. Her er 177 kinesiske apps bandlyst med beskyldninger om manglende datasikkerhed.

USA’s tidligere præsident Donald Trump forsøgte også at blackliste TikTok og WeChat i USA, fordi han mente, at de udgjorde en national sikkerhedstrussel, men det lykkedes ikke.

Shein blev grundlagt med navnet She Inside i 2008 i den østkinesiske by Nanjing og startede med at sælge brudekjoler i udlandet online. Men det er først inden for de seneste fem år, at virksomheden har ændret sin forretningsmodel og tilsyneladende har ramt plet.

Shein sælger i stort set hele verden over, men ikke i Kina. Det er en ren eksportsucces, der tager udgangspunkt i et stort netværk af toptunede kinesiske tekstilfabrikker. Shein ejer ikke fabrikkerne, men tvinger ifølge det kinesiske medie Caixin sine leverandører til at blive en del af virksomhedens digitale økosystem, så de kan modtage data i realtid og reagere lynhurtigt på de nyeste trends.

Data er nøglen til succes

Hvad er så Sheins hemmelighed? Er tøjet smartere end det tøj, man kan købe hos spanske Zara eller svenske H&M? Det er i hvert fald mindst 50 procent billigere, og så er det ofte mere trendy, og udvalget er langt større, mener 22-årige Amalie Sode.

Hun har handlet på Shein flere gange og har også delt videoer på Youtube, hvor hun prøver tøjet, som hun selv har betalt.

- De fanger trends virkelig hurtigt. Ser du det på Instagram den ene dag, kan du se det på Shein næste dag.

Det er ikke tilfældigt. Det skyldes brugen af data i realtid og en avanceret algoritme, som spotter de nye trends og tryller dem om til nye produkter ultrahurtigt. Zara har indtil nu været kendt for sin hurtighed, fordi det kun tager den spanske koncern tre uger at designe og producere et nyt produkt.

Men Shein er mindst tre gange hurtigere, for den samme proces tager kun fem til syv dage for den kinesiske konkurrent. Desuden sprøjter Shein nye produkter ud med uhørt hastighed. Mens Zara lancerer 50.000 nye produkter om året, kan Shein ifølge Caixin lancere 30.000 nye produkter på en uge.

Det kan ifølge Dansk Erhverv få store konsekvenser for danske virksomheder, at teenagere vænner sig til den hastighed.

- Det er den nye, stærke forbruger, der tordner frem her på en ny måde. De lader sig inspirere på sociale medier og køber ind direkte via fabrikkerne i Kina uden noget mellemled. Det kan komme til at sætte kraftige spor hos en detailbranche, der allerede er presset, siger Niels Ralund.

Kvalitet og levering halter

Der er masser af anmeldelser af Shein på Trustpilot, og de er meget blandede. Man kan finde begejstrede kunder, som er glade for de lave priser. Men også en del brugere, som føler sig dårligt behandlet af Shein.

Kritikken går blandt andet på, at virksomheden er svær at komme i kontakt med, og at det kan være svært at returnere varer. Desuden lever kvaliteten ikke altid op til de smukke billeder i app’en eller på hjemmesiden.

Generelt er vores tillid til produktsikkerhed på denne type platforme meget, meget lille

Mads Reinholdt, direktør, Forbrugerrådet

Amalie Sode var også lidt bekymret første gang, hun skulle handle, men hun tager sig god tid til at læse brugernes anmeldelser af produkterne, inden hun handler, og hun har kun oplevet at modtage nogle få produkter, der ikke passede i størrelsen eller var for dårlige i kvaliteten.

- Jeg var lidt nervøs for, om varerne ville komme, og hvordan kvaliteten var. Men jeg er rigtigt tilfreds med dem. Der har kun været et par ting, der ikke kunne bruges, og dem gider jeg ikke engang at sende retur. Det er alligevel så billigt, siger hun.

"Problematisk" datakontrol

Men der er mange andre ting end blot kvaliteten, man bør bekymre sig om, mener Forbrugerrådet. For det første er tøjproduktion meget belastende for klimaet, og billigt tøj er mindre bæredygtigt, fordi det ikke bliver genbrugt. Derudover kan det være sundhedsskadeligt.

- Når det gælder tøj, skal forbrugerne være særligt på vagt over for uønsket kemi, skadelige farvestoffer og lignende, der potentielt kan være hormonforstyrrende. Generelt er vores tillid til produktsikkerhed på denne type platforme meget, meget lille, siger Mads Reinholdt, direktør, Forbrugerrådet.

Han har fået Forbrugerrådets fagekspert til at kigge nærmere på de vilkår, som brugerne giver Shein samtykke til, og de ligner til forveksling vilkårene hos TikTok og en del amerikanske sociale medier.

- Shein samler data om brugernes adfærd og deler den med et ukendt antal samarbejdspartnere. Samtidig oplyser de, at deres persondatapolitik kan ændre sig til enhver tid. Det er problematisk, for som forbruger har du dermed ingen kontrol over din data, siger Mads Reinholdt.

Vaccinerede turister fra hele verden kan fra mandag rejse ind i Spanien.

Håbet er, at det kan bidrage til at få gang i turismesektoren, som har været hårdt ramt af pandemien.

– Spanien er en sikker destination, siger sundhedsminister Carolina Darias og tilføjer, at landet er i gang med at "genvinde sin globale lederrolle i forhold til turisme".

Stadig risikoland i Storbritannien

Europæere, som ikke er vaccinerede, har indtil nu kunnet rejse ind i Spanien med en negativ PCR-test.

Fra mandag gælder også den billigere antigen-test - eller lyntest.

Den spanske turistbranche har dog med skuffelse kunnet notere, at Storbritannien endnu ikke har fjernet Spanien fra listen over risikolande.

Det betyder, at briterne, som i normale år bidrager i stort omfang til omsætningen, skal i karantæne, når de vender hjem.

I 2019 kom en femtedel af alle 83,5 millioner turister, som ankom til Spanien, fra Storbritannien.

Hårdt ramt af pandemien

Udenrigsministeriet i Danmark anbefaler generelt, at man undlader at foretage ikke-nødvendige rejser til Spanien.

Dog er der undtagelser for regionerne Asturien, De Baleariske Øer, Extremadura, Galicien, De Kanariske Øer, Murcia, Valencia og Cantabrien.

Her gælder det, at man skal være "ekstra forsigtig".

Spanien var i 2020 en af de vestlige økonomier, som var hårdest ramt af pandemien med et fald på 10,8 procent i landets bnp.

Den spanske regering har sat et mål om at få 45 millioner turister til landet inden slutningen af året.

Ved slutningen af april havde der indtil videre kun været 1,8 millioner besøgende.