Det kom bag på flere, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mandag fortalte, at vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca skulle genovervejes i forhold til det danske vaccinationsprogram.

Men siden vaccinerne blev dømt ude, har man fået "langt bedre data og langt mere viden om de her bivirkninger", lød begrundelsen fra sundhedsministeren.

Der er dog ikke afgørende ny viden at komme efter, mener Anne-Mette Hvas, der er overlæge og professor på Aarhus Universitetshospital.

Heller ikke selv om millioner af amerikanere, briter og EU-borgere er blevet vaccineret med vaccinerne, siden de blev taget ud af det brede danske vaccinationsprogram.

- Flere vaccinerede kan i sig selv ikke være lig med mere viden. Indrapporteringerne og registreringen kan være forsinket, og man skal også have øje for underrapportering, siger hun.

Jakob Stensballe, der er overlæge, ph.d. og blødningsekspert på Rigshospitalet og en del af Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe, er enig.

- I min verden er der ikke dukket nye, store ting op. Der ligger ikke nogen nye, opsigtsvækkende studier, men vi er selvfølgelig blevet lidt klogere, siger han.

Den større klogskab på AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacciner, skyldes først og fremmest, at flere personer har fået de to vacciner.

AstraZenecas, der er udviklet på det britiske Oxford Universitet, er blevet givet til 25 millioner personer i Storbritannien. De britiske myndigheder har registreret 332 tilfælde af kombinationen af blodpropper og et lavt antal blodplader - det man kalder VITT-syndromet - indtil videre. Men tallet kan stige, understreger Jakob Stensballe.

I EU-landene har man givet 54 millioner doser af AstraZenecas vaccine. Fredag meldte det europæiske lægemiddelagentur, EMA, ud, at der er registreret 316 tilfælde - 174 nye tilfælde siden sidste officielle EMA-udmelding i april. Men siden dengang er også givet 19 millioner flere doser til EU-borgere.

- Man kan sige nu, at vi er blevet bestyrket i, at den her sygdom bliver udløst af vaccinen, siger Anne-Mette Hvas.

I USA har man ikke rullet AstraZeneca-vaccinen ud, men enkeltdosis-vaccinen fra Johnson & Johnson er til gengæld givet til omkring 10 millioner amerikanere. Her har de amerikanske myndigheder fået indrapporteret 32 VITT-tilfælde, mens der er opgjort 62 indberetninger i det amerikanske Center for Sygdomskontrol og -forebyggelse bivirkningsdatabase.

Uanset hvad skal de amerikanske tal tages med et gran salt, lyder det. For sammenlignet med Danmark er USA enormt, og der er hverken cpr-numre eller offentlige sundhedsforsikringer.

- Generelt ved man, at der bliver underrapporteret i det amerikanske bivirkningssystem, siger Anne-Mette Hvas.

De europæiske data for Johnson & Johnson-vaccinen er særdeles sparsomme. Der er givet lidt over fem millioner doser til EU-borgere, men indtil videre har EMA ikke meldt officielle tal ud for VITT-tilfældene. Dog er der et kendt tilfælde fra Belgien, hvor en 41-årig kvinde døde efter det sjældne bivirkningsbillede.

- Det er stadig meget tidligt at konkludere noget, fordi tallene først lige er begyndt at melde sig i databaserne, siger Jakob Stensballe.

Der stadig to ubesvarede lægefaglige spørgsmål, som gør det svært at vurdere vaccinerne anderledes end sidst, man trevlede data igennem, mener Anne-Mette Hvas.

- Vi ved ikke, hvad der starter kaskaden i kroppen, og vi ved ikke, hvem der er i risiko for at blive ramt, siger hun.

Særligt det sidste havde været nøglen til at rulle vaccinerne bredt ud, for så kunne man undlade at give dem til folk, som var i øget risiko. Men som det ser ud nu, er det usikkert, hvem der bliver ramt, og derfor er alle potentielt i risikogruppen.

Vaccinevurderinger er en afvejning af mange forskellige faktorer, men i grove træk finder man frem til, om vaccinens fordele opvejer risikoen for bivirkninger. Og fordi Danmark nu er relativt langt i vaccinekøen, er de næste, der bliver tilbudt vacciner, ikke i risiko for et alvorligt covid-19-forløb.

- Til gengæld ved vi, at der er en risiko ved at give de her vacciner, så derfor er det for mig at se fornuftigt, at vi venter til vi er klogere, siger Anne-Mette Hvas.

Dødeligheden for VITT-tilfældene er lavere i dag, end den var for en måned siden. Dengang lå den omkring 60 procent, mens de nyeste tal ligger mellem 10 og 20 procent, fortæller Jakob Stensballe.

Det skyldes, at vi både blevet bedre til at behandle og til at sætte hurtigt ind, hvis de første symptomer viser sig.

Selv om det er en positiv udvikling, skal man huske, at VITT-tilfældene er alvorlige, siger Jakob Stensballe, der kalder dem "life-changing".

Derfor kan man ikke bare regne overlevelse for et succeskritierium for folk i et massevaccinationsprogram.

- Det her er ikke bare noget, der går over efter et par dage. Man kan potentielt få hjerneskader eller miste noget funktion. Der er senfølger, siger han.

Begge eksperter mener, at timingen af den nye vurdering og en ny, forsinket vaccinekalender langtfra er tilfældig. For særligt Johnson & Johnson-vaccinen, der kun kræver et enkelt stik for fuld effekt, ville kunne sætte fart under vaccineudrulningen.

- Sundhedsfagligt er der ikke noget afgørende nyt at komme efter her, så jeg kan ikke se andre grunde til en revurdering lige nu end politiske, siger Anne-Mette Hvas.

Men alligevel kan det give mening at samle op på den nye viden, der er opstået efter en måned, mener Jakob Stensballe:

- Hver gang vi gør det, så bliver billedet en lille smule mere tydeligt og vi bliver pejlet mere i den rigtige retning, siger han.

Sundhedsstyrelsen forventer at have en ny vurdering af AstraZeneca og Johnson & Johnson-vaccinerne klar om to uger, i uge 24.

I løbet af de kommende måneder udløber holdbarheden på over en halv mio. doser af coronavaccinen fra Astrazeneca, som i øjeblikket ikke er en del af det danske vaccinationsprogram.

Det får nu politikere fra både rød og blå side af Folketinget til at kræve, at regeringen finder en løsning, så de ubrugte vacciner ikke skal kasseres, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.

- Det er et skrækscenarie, hvis vi bliver nødt til at kassere godkendte vacciner, som kunne komme ud at arbejde – måske som led i ulandsbistand, siger Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund,

Han har derfor bedt regeringen finde konkrete løsninger med enkelte lande i den tredje verden.

Den model får opbakning fra SF, De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti.

- Ingen vacciner må gå til spilde, og hvis de er ved at blive for gamle, så skal de afsted, lyder det fra Per Larsen (K).

Normalt er det Covax under Verdenssundhedsorganisationen WHO, som fordeler vacciner til Afrika, men organisationen distribuerer alene doser, der kan sendes direkte fra producenten til modtagerlandet – ikke vacciner, som har været en tur omkring eksempelvis Danmark.

I en mail skriver udviklingsminister Flemming Møller Mortensen, at regeringen allerede er i gang med at kigge på sagen:

- Vi har i Danmark et lager af vacciner, som udløber – og det er klart, at vi gerne ser, at de bliver anvendt inden udløbsdatoen. Vi ser i øjeblikket på mulighederne for at donere dem til lande, der har større behov end os.

Professor i global sundhed på Københavns Universitet Flemming Konradsen advarer dog mod at give vaccinerne uden om Covax:

- Jeg har forståelse for, at man ikke ønsker, at vaccinerne går til spilde. Men hvis landene giver dem enkeltvist og uden en samlet koordination, risikerer de at nå for sent frem, så de fattige lande slet ikke når at få dem ud til deres borgere, inden de udløber. Tidligere har vi desværre set, at de bliver destrueret.

Spanien vil ikke tilbageholde Brahim Ghali, der er leder af befrielsesbevægelsen Polisario i Vestsahara.

Det afgjorde den spanske Højesteret i dag.

Dermed er Brahim Ghali, der i øjeblikket behandles for covid-19 på et spansk hospital, fri til at forlade Spanien, når hans helbred tillader det.

Afgørelsen kom efter en dramatisk dag, hvor både marokkanske migranter og et mystisk fly - måske - har spillet en rolle.

Marokko er Polisarios hovedfjende i Vestsahara, og Polisario-lederens månedlange hospitalsophold i Spanien har skabt et anspændt forhold mellem Spanien og Marokko.

I april lod Marokko omkring 8.000 migranter trænge ind i den lille spanske koloni Ceuta på den marokkanske kyst, hvilket blev set som et forsøg på at lægge pres på Spanien. På dagen for den spanske Højesterets afgørelse er strømmen nu begyndt igen.

- Strømmen af migranter er begyndt igen i dag, og det er underforstået, at det hænger sammen med Brahim Ghalis hospitalsophold i Spanien, siger TV 2’s korrespondent i Spanien Jeppe Krogager.

Marokkos regering havde på forhånd advaret Spanien om, at hvis Brahim Ghali får lov til ”at vende hjem, undvige det spanske retssystem og ignorere sin ofre”, så vil det yderligere forværre forholdet mellem de to lande, oplyser tv-stationen RFI.

I løbet af tirsdagen vakte det samtidigt opsigt, at et fly var på vej fra Algeriet (Polisarios nærmeste allierede) til den spanske by Logrono, hvor Brahim Ghali er indlagt. Flyet måtte vende om, fordi det blev nægtet flyvetilladelse i spansk luftrum.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters forklarer de spanske luftfartsmyndigheder, at man gav flyet besked om at vende om på ordre fra militæret.

- Der var tale om et fly, der betegnes som enten et diplomat- eller et militærfly, og derfor var et en sag for forsvarsministeriet at tage sig af. Nu spekuleres der i, om flyet var på vej for at hente Brahim Ghali. Men det er ikke sikkert, at der er den sammenhæng, understreger Jeppe Krogager.

Vestsahara var en spansk koloni indtil 70’erne, hvor Spanien trak sig ud.

Polisario har lige siden set sig selv som den naturlige repræsentant for det selvstændige landet, nu med Brahim Ghali som landets legitime præsident. Det er anerkendt af op mod 70 af verdens lande og af Den Afrikanske Union.

Nabolandet Marokko anser til gengæld Vestsahara for at være en del af sit territorium og tog hurtigt kontrol med hovedparten af det øde ørkenland.

Holdningen i FN og mange af verdens lande er at Vestsaharas status skal afgøres af en folkeafstemning, som det aldrig er lykkedes at få gennemført.

Siden har Polisario kæmpet for Vestsaharas selvstændighed med støtte fra nabolandet Algeriet.

I mange år har fronten mellem parterne været frosset fast. Marokko har rejst en 2700 kilometer lang mur og jordvold ned gennem ørkenen. Volden er bemandet med militærposter, og Marokko kontrollerer alt land vest for den.

Polisario har til gengæld kontrol med et mindre område øst for volden, ind mod grænsen til Algeriet.

Brahim Ghali, som Polisario anser for at være den retmæssige præsident for hele Vestsahara, anklages for at have ansvaret for de forbrydelser, som Polisario hævdes at stå bag. Det er blandt andet anklager om tortur, mord, folkedrab og terrorisme.

Men afgørelsen fra den spanske Højesteret afviser altså, at han kan gøres ansvarlig.

Vaccinationskalenderne er endnu engang blevet rykket, så man nu forventer, at alle i Danmark, der ønsker det, er færdigvaccinerede 12. september.

Ifølge et notat, som Sundhedsstyrelsen har offentliggjort i forbindelse med den nye vaccinekalender, kommer CureVac-doserne til at spille en nøglerolle i de næste måneders vaccineudrulning.

I notatet kan man læse, at vaccinen skal bruges 13 uger over juli, august og september. Styrelsen vurderer, at der vil komme mellem 40.000 og 70.000 doser per uge, og at den derfor skal bruges til at vaccinere mindst 260.000 mennesker i perioden.

Der er bare et problem. CureVac-vaccinen er ikke godkendt af det europæiske lægemiddelagentur (EMA) endnu, og dermed er den ikke klar til brug. Det ventes dog, at de søger godkendelsen i løbet af juni.

Ifølge Helene Probst, der er vicedirektør i sundhedsstyrelsen, er CureVac-vaccinen ikke sendt til godkendelse endnu. En proces, der tager tre-fire uger, fra når ansøgningen er sendt.

- Jeg kan ikke sige på nuværende tidspunkt, hvornår den kan komme i brug. Men det er hele tiden noget, vi løbende får ny information om, siger hun til TV 2.

- Der kan blive tale om, at den kommer i juli måned, men det er stadig usikkert.

I forhold til den forrige vaccinationskalender har man i den nye justeret prognosen for CureVac-vaccinen, så man ikke længere forventer, at den kan tages i brug i juni.

Prognosen for de tre næste måneder – juli, august og september – er ligeledes blevet justeret ned, så den nu hedder mellem 40.000 og 70.000 doser om måneden i stedet for de 95.000 doser om ugen, som man hidtil har regnet med.

Tager man minimummet af forventede doser i den netop opdaterede vaccinationskalender, betyder det, at 260.000 personer står til at skulle vaccineres med en vaccine, der ikke er godkendt endnu.

Helene Probst siger, at der er forsinkelser på både Moderna og CureVac, men at man modtager flere Pfizer-vacciner i juni måned end hidtil antaget, og at man kan trække flere vacciner ud af glassene, end der er kalkuleret med.

- Vi er superærgerlige over den her forsinkelse, der er i vaccinationskalenderen, og det er jo ikke den første, og det kan også godt være, der kommer yderligere forsinkelser. Vi forsøger at være så åbne som muligt og lægge den viden frem, vi har, siger hun til TV 2.

Ifølge Rasmus Bech Hansen, direktør i analysevirksomheden Airfinity, som formidler fakta og analyser om coronavacciner, rykker de 40.000 doser om ugen ikke det store i forhold til vaccinationskalenderen.

Han er dog mindre optimistisk end sundhedsstyrelsen, når det drejer sig om den forventede dato for, hvornår alle danskere, der ønsker det, er færdigvaccineret.

- Hvis man regner AstraZeneca og Johnson & Johnson fra, så er det mere realistisk, at alle har fået deres vacciner i midt oktober, siger han til TV 2.

Ifølge Rasmus Bech Hansen er Sundhedsstyrelsens prognose, der senest hedder 12. september, realistisk, hvis man inddrager de to droppede vacciner, som regeringen har bedt Sundhedsstyrelsen om at genoverveje.

Han mener ikke, at det er realistisk, at CureVac bliver klar og godkendt af EMA i juli – men regner med, at den begynder at rulle ud i august eller september.

- Det kan tage længere tid at opnå godkendelse, end de tre-fire uger, der hidtil er blevet talt om. De skal først have al data klar, og så skal myndighederne godkende det.

Han fortæller desuden, at produktionsdelen skal være helt oppe at køre, før vaccinerne kan blive godkendt.

Helene Probst afviser, at Sundhedsstyrelsen har været for optimistisk med sin kalender. Og hun kan heller ikke levere garanti for, at den sidste forsinkelse har ramt det danske vaccinationsprogram.

- Der kan komme yderligere forsinkelser, det kan jeg ikke afvise. Sådan er det med vaccineproduktion, siger Helene Probst, der sammen med Sundhedsstyrelsen er blevet anmodet af regeringen om at revurdere de droppede vacciner fra henholdsvis Johnson & Johnson og AstraZeneca.

Sundhedsstyrelsen forventer på nuværende tidspunkt, at 75 procent af befolkningen er vaccineret i udgangen af juli.

Tirsdag skete det igen-igen. Vaccinationskalenderen rykkede sig, så slutdatoen for, hvornår de sidste danskere er færdigvaccineret, nu ligger i september.

Ifølge Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, er det "superærgerligt", at vaccinationskalenderen er skredet.

- Det står desværre ikke i granit, at planen ikke kan blive yderligere forsinket. Vaccineproduktion er ikke så let at forudsige, siger hun.

Men hvor meget er der egentlig sket, siden den første version af vaccinationskalenderen blev lagt frem for et halvt år siden?

Her kan du få et overblik over udviklingen målgruppe for målgruppe:

Præcis hvor stor forandringen er, kan du se i skemaet her:

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) anbefaler at give Pfizer tilladelse til at udvide vaccineproduktionen på selskabets fabrik i den belgiske by Puurs.

Det ventes at få en "betydelig og øjeblikkelig virkning" på leverancer af vaccinerne mod covid-19 i EU, oplyser EMA i en pressemeddelelse.

Det er både produktionsfaciliteterne til at skabe vaccinen og til at fylde den på glas, der anbefales at blive udvidet.

Vaccinen er udviklet af Pfizer og BioNTech.

- EMA's beslutning bekræfter, at Puurs-fabrikken er i stand til vedvarende produktion af højkvalitetsvacciner, og det gør det muligt for Pfizer/BioNTech at øge antallet af vacciner, der bliver produceret i Belgien, skriver EMA.

Den danske vaccinationsindsats er ganske afhængig af Pfizer-vaccinen.

Det er især set i lyset af, at vaccinationskalenderen tirsdag blev opdateret med information om, at der ikke kommer så mange Moderna-vacciner som ventet.

Moderna forventes at levere over 150.000 færre vaccinedoser om ugen i juli og august i forhold til den hidtidige forventning fra de danske sundhedsmyndigheder.

Ser man på den danske vaccinationskalender, er der flere gange blevet rykket rundt på tingene, blandt andet på grund af svigtende Pfizer-leverancer.

I marts blev kalenderen eksempelvis ændret mærkbart, da Pfizer meddelte, at der kunne leveres langt færre vacciner end ventet. Leverancerne er dog de seneste måneder kommet op i tempo.

Tirsdagens opdaterede vaccinationskalender viser, at Sundhedsstyrelsen nu tror, at alle i Danmark er færdigvaccineret 12. september. Det er to uger senere end tidligere ventet.

Fødevarestyrelsen konstaterede i weekenden, at en fiskesygdom er brudt ud i et dambruget med ørreder i Holsted i Sønderjylland.

Det er det tredje udbrud i Danmark inden for et par uger.

Første tilfælde blev konstateret i et dambrug ved Stouby i Hedensted Kommune efterfulgt af et udbrud i et dambrug med 400.000 regnbue-ørreder ved Bylderup-Bov i Aabenraa Kommune.

- Desværre viser vores undersøgelser, at et tredje dambrug er smittet med IHN. Vi har oprettet en restriktionszone i afvandingsområdet omkring dambruget for at hindre yderligere smittespredning, siger souschef i Fødevarestyrelsen Tim Petersen.

Dambruget i Holsted producerer flere slags ørreder, og der er cirka 150 tons fisk i dambruget. Virksomheden er nu under offentligt tilsyn, og dermed må der ikke flyttes fisk, produkter eller udstyr til eller fra dambruget.

Desuden opretter Fødevarestyrelsen en restriktionszone i åer og vandløb, der er forbundet med dambruget. Andre dambrug i zonen kommer under offentligt tilsyn, og lystfiskere skal blandt andet desinficere deres udstyr efter brug, hvis de fisker i zonen.

Fødevarestyrelsen kender endnu ikke kilden til udbruddet, men dambruget i Holsted kom under mistanke, fordi det har leveret fisk til en sø i Tyskland, hvor der er fundet smitte med IHN. For at begrænse smittespredningen sporer Fødevarestyrelsen kontakter til de smittede dambrug og de forsendelser af fisk, der er sendt til og fra dambrugene. Eventuelle andre dambrug i Danmark, der har haft smittefarlig kontakt til dambrugene, bliver sat under offentligt tilsyn, til de er undersøgt for IHN.

Fiskesygdommen IHN er dødelig for fisk, men smitter ikke til mennesker.

Forrige uges udbrud af sygdommen i et dambrug med ørreder i Stouby var første gang, der blev konstateret smitte med IHN i Danmark.

Udbruddet kan få alvorlige konsekvenser for dambrugserhvervet i Danmark og give anledning til, at eksportmarkeder og samhandelslande vil begrænse handel med levende fisk og fiskeprodukter fra Danmark i en periode.