Smitten stiger markant blandt de unge mellem 15 og 24 år i Danmark. Det skriver Styrelsen for Patientsikkerhed på Twitter.

I aldersgruppen 15-19 år er smitten steget med 59 procent den seneste uge, mens den for aldersgruppen 20-24 år er steget med 30 procent.

Ifølge styrelsen sker smitteudbruddene særligt på skoler, gymnasier og til fester.

Anette Lykke Petri, direktør hos Styrelsen for Patientsikkerhed siger til TV 2, at udbruddene blandt de unge, har en størrelse, som kan nedlægge hele sogne.

- Det er udbrud, som så har mulighed for at forplante sig videre, når de unge går hjem til familien og smitter der. Og så kan forældre tage det med på arbejde. Derfor gælder det stadig om at holde lidt igen. Sådanne udbrud kan få konsekvenser for andre end de unge selv, siger hun.

Anette Lykke Petri understreger, at de unge selvfølgelig skal have lov til at leve deres liv, men at de bliver nødt til at være opmærksom på de retningslinjer, der findes lige nu.

- Det er en god idé at lade sig teste, inden man går til fest eller deltager i en større social sammenkomst. Og så skal man fortsat huske på god håndhygiejne og ikke mindst afstand, lyder rådene fra direktøren.

Norge har rykket unge frem i køen

I Norge kæmper man med samme problemstilling. Derfor har man valgt at rykke de unge frem i vaccinekøen.

Dermed vil de 18-24-årige nu blive tilbudt en vaccine, så snart alle nordmænd over 45 år er vaccineret.

Den norske regering begrunder beslutningen med, at de unge voksne har mere social kontakt og dermed bidrager mere til smittespredningen.

- Regeringen løfter de unge frem i vaccinekøen, fordi smitten er størst blandt de unge. Unge voksne har mere social kontakt end ældre voksne og bidrager mere til smittespredningen, sagde statsminister Erna Solberg på et pressemøde onsdag.

Samtidigt vil regeringen nu sende flere vacciner til områder med særligt høje smittetal.

Ifølge TV 2s korrespondent Jesper Zølck vil den norske regering lægge ekstra kriterier ind i deres vaccinationsstrategi, så der nu skal vaccineres efter, hvor der er mest smitte - både i forhold til geografi og alder.

- Hos de 18-24-årige i Norge har man set en relativ høj andel af smittede. Samtidigt understregede statsminister Erna Solberg i går, at de unge er nogle af dem, der har betalt den højeste pris i forhold til at få indskrænket deres personlige frihed i løbet af pandemien. Derfor vil man gerne prioritere dem.

Ophedet diskussion om vaccinestrategi

Lidt på samme måde kigger nordmændene nu også på geografi.

Her vil man gå ind og give 60 procent flere vaccinedoser til i alt 24 kommuner, hvor smittetrykket gennem længere tid har været højt.

- Det vil man simpelthen, fordi man vil forsøge at få smitten ned i de områder, hvor der er mest af den.

Særligt beslutningen om at sende flere vacciner til udvalgte områder har vakt genlyd i Norge. De ekstra vacciner skal nemlig afgives fra andre kommuner, og det er langt fra alle, der synes, at det er en god idé.

- Der er altså mange af de her 319 kommuner, der skal afgive vacciner, som er godt og grundigt sure. For eksempel har en af borgmestrene direkte sagt, at hun nægter at afgive vaccinedoser, der skulle være gået til borgere i hendes kommune, fortæller Jesper Zølck.

Diskussion har også været oppe i Danmark

Diskussionen om at sende flere vacciner til områder med højt smittetryk, har også tidligere været oppe i Danmark.

Hos Statens Serum Institut har man dog tidligere afvist, at bruge en model som den norske i Danmark.

- Det er især ældre og folk, der er syge i forvejen, der bliver ramt. Og der giver det altså stadig rigtig god mening, at vi fortsat fokuserer vores vacciner på de grupper, hvor vi ved, at vi kan beskytte mod sygdom, har Henrik Ullum, som er direktør hos Statens Serum Institut, tidligere sagt til TV 2.

Her kan du se, hvornår du kan forvente at blive vaccineret.

Antallet af nye bekræftede tilfælde af covid-19 fortsætter med at stige.

Torsdag er yderligere 1355 personer er bekræftet smittet, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Det er det højeste siden midten af januar, hvor der dog blev foretaget markant færre test.

Der er sket yderligere 35 indlæggelser af coronasmittede på landets hospitaler. Det samlede antal indlagte falder dog med 4 til 154. Det skyldes, at der også er sket udskrivelser.

Kigges der på den såkaldte positivprocent - andelen af prøver, hvor der bliver påvist smitte - er den dog også stigende.

Positivprocent på 0,63

Fra slutningen af januar og frem til starten af maj var den dagligt under 0,50 procent. I maj har den dog blot fire gange været under. Torsdag er den på 0,63 procent, hvilket er det højeste siden slutningen af januar.

Det kan dog også være svært at sammenligne positivprocenten direkte med perioder, hvor betingelserne for - og omfanget af - test har været anderledes.

De stigende smittetal og højere andel positivprøver giver dog ikke anledning til ekstra bekymring hos Åse Bengård Andersen, ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

- Det er heldigvis, som man kunne forvente. Vi ser, at det er de yngre aldersgrupper, der bliver smittet i øjeblikket, fordi det er hos dem, der er åbnet mest. Samtidig er der en vaccineeffekt, i takt med at de ældre aldersgrupper bliver vaccineret.

- Men de unge bliver langt sjældnere så syge, at de skal indlægges. Meget tyder på, at det slet ikke er den samme sygdom for yngre, siger overlægen.

36 på intensivafdeling

36 af de indlagte patienter ligger på intensivafdeling, og af dem er 22 tilkoblet en respirator, der hjælper med at trække vejret. Med de tal er der langt til, at sundhedsvæsnet bliver presset.

- Lige i øjeblikket er der absolut ikke noget kapacitetsproblem på hospitalerne. Men vi er i beredskab, skulle der ske noget.

- Man kan ikke sige, hvornår frygten for kapacitetsproblemer helt er væk. Men jeg tror nok, at når alle over 50 er vaccineret, så begynder vi at trække vejret friere. Det bliver lidt af en milepæl, siger Åse Bengård Andersen

Der er ikke registreret flere dødsfald blandt smittede. I alt er der registreret 2499 coronarelaterede dødsfald under pandemien.

Arbejdet med at vaccinere den danske befolkning mod covid-19 skrider også frem. Yderligere 26.143 personer har fået det første stik med en vaccine, mens 27.138 har fået andet og sidste stik.

Det svarer til, at 27,1 procent af Danmarks befolkning har fået mindst ét stik. 16,4 procent har fået begge.

Covid-19 er en global katastrofe, som kunne være undgået. Men på trods af årevis med advarsler om en forestående pandemi var verden ikke godt nok forberedt, da det skete.

Det har et uafhængigt panel slået fast i rapporten 'Covid-19: Gør det til den sidste pandemi’, som udkom onsdag på bestilling af Verdenssunhedsorganisationen (WHO).

Panelet har brugt otte måneder på at undersøge, hvordan det kunne gå så galt, som det gjorde.

Og rapporten holder sig ikke tilbage. Covid-19 er "det 21. århundredes Tjernobyl-øjeblik", lyder det blandt andet.

- Ikke fordi et sygdomsudbrud er det samme som en atomulykke, men fordi det så tydeligt har vist alvoren af den trussel, der hviler over vores sundhed og trivsel, står der i rapporten.

Syv ting der gik galt

Nu står vi med over 3,3 millioner dødsfald og en stadig overhængende trussel mod liv og livsgrundlag over hele verden.

Det Uafhængige Panel har fundet svage led i alle dele af beredskabskæden

Rapport

Af årsager fremhæver rapporten blandt andet et inkonsekvent og underfinansieret beredskab, et globalt fravær af politisk lederskab og et alarmsystem, der var for langsomt og for svagt.

- Det Uafhængige Panel har fundet svage led i alle dele af beredskabskæden, står der.

Rapporten har fremhævet syv punkter, der viser, hvorfor udbruddet af coronavirus i Kina udviklede sig til en pandemi:

Der blev ikke handlet på flere års advarsler om en uundgåelig pandemifare. Beredskabet var hverken tilstrækkeligt afprøvet eller tilstrækkeligt finansieret på trods af en stigende hyppighed i sygdomme, der kan overføres fra dyr til mennesker. Selvom kinesiske læger i Wuhan var hurtige til at opdage tegn på en ny sygdom i december 2019, gik proceduren med at indberette og erklære en international sundhedskrise alt for langsomt. Det kostede værdifuld tid. I den første måned efter at WHO havde erklæret en international sundhedskrise 30. januar 2020, valgte for mange lande en 'vent og se'-tilgang frem for at for at vedtage en aggressiv inddæmningsstrategi, som kunne have kommet pandemien i forkøbet. Der var fravær af koordineret globalt lederskab, og internationale spændinger underminerede multilaterale institutioner og fælles handlinger. Den internationale finansiering af beredskabet var for lille og kom for sent. Der manglede finansiering til både at sikre medicinsk udstyr, til at kickstarte diagnosticering og behandling og til at sikre, at vacciner ville blive tilgængelige for alle. WHO's ansatte arbejdede ekstremt hårdt for at give råd, vejledning og støtte til landende, men medlemslandene havde forsømt at polstre WHO til opgaven. På grund af manglende planlægning og socialt ansvar har pandemien ført til øget ulighed og ramt kvinder samt sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper uforholdsmæssigt hårdt. Det er inklusive migrantarbejdere uden for det formelle arbejdsmarked. Desuden er folk med underliggende sygdomme blevet ramt hårdere af de sundhedsmæssige konsekvenser, og millioner af ressourcesvage børn er gået glip af undervisning.

Kilde: The Independent Panel for Pandemic Preparedness and Response

WHO's beslutning blev taget 30. januar 2020. På det tidspunkt var coronavirus endnu så begrænset i udbredelse, at Sundhedsstyrelsen i Danmark stadig vurderede, at der var lav fare for, at en smittet person ville komme til Danmark.

Men på verdensplan havde virussen spredt sig til 18 lande, og der var på det tidspunkt 98 kendte smittetilfælde uden for Kina. Stadig gav det, der nu officielt var en international sundhedskrise, ikke anledning til, at WHO ville anbefale at indføre rejserestriktioner.

En uge tidligere havde WHO's ekspertkomité drøftet udbruddet uden at erklære en international sundhedskrise, selvom kriterierne for at gøre det var opfyldt, konkluderer rapporten.

Rige lande bør donere en milliard vacciner

Et år senere er der officielt registreret over 160 millioner smittetilfælde på verdensplan, og flere lande er ramt af nye alvorlige smittebølger.

Derfor peger panelet også på nogle nødvendige kortsigtede løsninger, som især kredser om vaccineudrulningen, der ifølge rapporten er "åbenlyst uretfærdig og ikke strategisk".

Rapporten foreslår blandt andet, at højindkomstlandene skal forpligte sig til at levere mindst en milliard vaccinedoser til verdens 92 fattigste lande inden 1. september i år og over to milliarder doser inden midten af næste år.

Men det er ikke nok kun at fokusere på den nuværende pandemi. Vi må allerede i gang med at forberede os på den næste, står der i rapporten, som kalder covid-19 for "et grusomt wakeupcall".

Panelet er på den baggrund kommet frem til syv anbefalinger til at forhindre, at det næste udbrud udvikler sig til en pandemi.

De handler blandt andet om at danne et internationalt råd, der skal håndtere trusler mod den globale sundhed og bestå af lande- og regeringschefer. Og så skal WHO også styrkes både organisatorisk og økonomisk.

Hidtil har behandlingen af rystesyge med fokuseret ultralyd kun været tilbudt i udlandet. Men snart bliver det også en mulighed i Danmark.

I år starter opbygningen af et nationalt center på Aarhus Universitetshospital. Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Ved Essentiel Tremor, også kaldet rystesyge, har man rystelser øverst på kroppen og i hoved- og halsregionen. Det er en kronisk tilstand.

Den er arvelig og konstateres hvert år hos cirka 2100 personer.

Meget indgribende

Ifølge Agnethe Vale, der er sektionsleder ved styrelsen, har der fra både eksperter og patienter været et stort ønske om at kunne tilbyde behandlingen i Danmark.

Det har dog været nødvendigt at undersøge den grundigt. Metoden er nemlig meget indgribende og kan ikke gøres om.

- Derfor har vi haft behov for at undersøge behandlingen nøje for at sikre os den bedst mulige faglige viden om, hvornår den kan tilbydes til patienterne.

- Den kommer kun til at foregå ét sted, så de får en stor ekspertviden i behandlingen der, siger hun i meddelelsen.

De fleste med rystesyge har kun milde symptomer, men de forværres langsomt.

Værre symptomer ses mest hos ældre patienter. De kan være invaliderende, og det er dem, der skal kunne behandles med ultralyd.

Hjernen opvarmes

Med behandlingen opvarmes et udvalgt område i hjernen. Det betyder, at det væv, som giver anledning til rystelserne, destrueres.

Ultralyd skal være et tilbud til patienter, hvor anden medicinsk behandling giver uacceptable bivirkninger eller ikke virker.

I samme ombæring indføres også nye retningslinjer for, hvornår patienter med rystesyge skal henvises til avanceret kirurgisk behandling.

Det kan foruden ultralyd være såkaldt dyb hjernestimulation (DBS). Her opereres en elektrode ind i hjernen.

- Den nye visitationsretningslinje skal være med til at skabe et ensartet og fagligt solidt grundlag for, at patienter, der har behov for behandling enten med DBS eller fokuseret ultralyd, henvises til det, siger Agnethe Vale.

- Er du gravid? Er du i kræftbehandling? Godt, yes, så følger du bare pilene ligesom i lufthavnen.

Helle Christensen har stillet de samme spørgsmål og forklaret de samme ting på repeat hele formiddagen. Og hun kommer til at gøre det et utal af gange endnu – helt præcist 258 gange.

Men gentagelserne går ikke forvaltningschefen for Ældre og Sundhed i Læsø Kommune på. Tværtimod smiler hun under det blå mundbind.

- Det her er jo på mange måder min drøm, der går i opfyldelse, siger hun.

Det er tirsdag, og i dag skal 258 læsøboere i alle aldre gå gennem et sindrigt køsystem markeret med afspærringstape i øens sportshal. Turen starter ved Helle Christensens bord og slutter med en vaccination mod coronavirus.

En høj mand i arbejdstøj går hen til bordet, hvor Helle Christensen sidder. Han lægger sit sygesikringskort på det.

- Så er det tilbage til virkeligheden – og det er kraftedme dejligt!

Tre ugers non-stop kremering

Manden med sygesikringskortet, 43-årige Thomas W. Olsen, har befundet sig midt i det, flere læsøboere har mærket som et af de tydeligste tegn på pandemien:

Opdagelsen af, at mink kunne være værter for nye mutationer af virussen, en nedlukning af hele Nordjylland og så til sidst aflivningen af dyrene med den dyrebare pels.

Ligesom sin far var det før ham, er Thomas W. Olsen minkavler. Han havde 11.000 dyr på sin farm, men i dag står burene tomme.

Minkbranchen havde allerede før coronavirussen set bedre dage. I storhedstiden var der 75 farme på Læsø, men i 2020 var det skrumpet ind til seks.

Coronavirussen blev det endelige dødsstød til pelserhvervet.

- Det gik ret hurtigt op for os, at nu var det ligesom game over, siger Thomas W. Olsen.

10. november var der ingen mink tilbage på Læsø, og 75.000 døde dyr blev brændt i et mobilt krematorium. Det brændte nonstop i tre uger.

Nogle steder på øen hang en sur lugt i luften, men til gengæld slipper man for at grave døde mink op af jorden på Læsø, som man er nødt til andre steder i landet.

Klokken 13.50 får Thomas W. Olsen sit stik.

Et stik, der betyder, at han er klar til at tage imod de turister, der snart kommer til Læsø.

For selv om minkavlen er fortid, har Thomas W. Olsen "ikke været nødt til at tage på jobcenteret", som han siger.

- Når der lukker en dør, så åbner en anden, siger han.

I hans tilfælde har han to andre åbne døre: En rød, traktordrevet turistbus og så et job, hvor han står for øens naturpleje.

Hvordan holder man nadver derhjemme?

Den underlige tid i efteråret og vinteren sidder stadig i øboerne, fortæller Eva Bernhagen, der er præst.

- Jeg bad for minkavlerne under mine gudstjenester, da det var værst, siger hun.

Hun står foran Byrums rød- og hvidkalkede kirke. Den 800 år gamle kirke har været halvtom en stor del af det seneste år, og i stedet er gudstjenesterne blevet streamet. Det åndelige er flyttet online.

I grove træk har det fungeret, men der er opstået udfordringer undervejs, fortæller Eva Bernhagen.

- Hvordan holder man nadver derhjemme? Det er svært at skabe det samme fællesskab, og den slags ting har vi pludselig skulle forholde os til, siger hun.

Kirken ligger lige om hjørnet fra vaccinationscenteret.

Når folk har siddet på kirkebænkene, har de haft mundbind på. Det betyder noget for kommunikationen, at man kun kan se folks øjne, som Eva Bernhagen siger. Og så er det faldet mange Læsøboere for brystet, at man ikke måtte synge på grund af smittefaren.

Eva Bernhagen fik sit første stik med Moderna-vaccinen klokken 12.10, og for hende markerer vaccinestikkene, at hverdagen kan vende tilbage til øen. Selv om hun er sikker på, at Læsø har været mildere ramt af virussens konsekvenser end mange andre andre steder.

- Det har været surrealistisk at se klip fra, hvordan det har været andre steder i landet. Og andre steder i verden, siger Eva Bernhagen.

I Danmark har 260.913 personer været smittet med covid-19, og på verdensplan er det 159 millioner mennesker.

På Læsø er det tal 20 personer. Dødstallet ligger på nul.

En småkriminel færgetur

En af dem, der har oplevet forskellen epidemiens styrke på fastlandet og øen, er Sandie Grandt Nielsen. Hun står også i den snoede vaccinekø i sportshallen.

Hun er kommet direkte fra en nattevagt på sit arbejde som sygeplejerske i Skørping, hvor hun pendler frem og tilbage - som regel kører hun til og fra færgen på sin ATV. Fordi sygeplejejobbet er en kritisk funktion, tog hun også turen, da de smittede mink lukkede Nordjylland ned.

- Allerede på færgen følte jeg mig lidt småkriminel ved at krydse grænsen. Det var ret dramatisk hos os, men jeg kunne mærke, at det var mere dramatisk på den anden side, siger hun.

Ellers har coronavirussen haft en begrænset effekt på livet på Læsø, mener hun. Det har mest haft betydning i forhold til at se familien, fortæller Sandie, der er mor til tre drenge og en pige.

Hvis Sandie Grandt Nielsen havde haft adresse andre steder i landet, ville hun som 34-årig være blandt de sidste, der fik tilbudt vaccinen. Hun kan godt forstå, at der er nogen, der er mere udsatte, tænker, at det er uretfærdigt, at alle læsøboere får vaccinetilbuddet.

- Jeg har da tænkt, om andre havde mere brug for den end mig, siger hun.

Men hun trækker alligevel ærmet op for at blive vaccineret med en dosis Moderna.

- Min personlige beslutning gør jo ikke fra eller til i det store billede, når resten bliver vaccineret. For der jo nogen, der har vurderet, at det her var en god løsning, siger hun.

Pilot til undsætning

Forklaringen på, at Læsø har opløst målgrupperne, er øens afsides beliggenhed i Kattegat.

I Sundhedsstyrelsens retningslinjer står, at man kan ændre i rækkefølgen, hvis det giver mening i forhold til leverancer - og på grund af det lille antal personer, der mangler, giver det ikke mening at tage frem og tilbage til øerne for at vaccinere meget små grupper.

For hver gang en gruppe læsøboere skal vaccineres, kræver det en færgetur, før hætteglassene når frem.

Nogle dage har det været 30 doser, andre dage 20 eller færre. Og en enkelt gang kom ingen af doserne med, kun kasserne, fortæller Alex Rasmussen, der er havnefoged på øen.

Udover sin officielle titel er han også øens pilot, så det var ham, der blev ringet op, da det blev opdaget, at vaccinekasserne var tomme.

Så satte Alex Rasmussen sig ind i et af sine to fly og fløj til Støvring, hvor fire små kasser med vacciner stod klar, og under en time efter var de på Læsø.

To tvivlsomme førstepladser

For Helle Christensen er det en sejr, at alle øens beboere bliver tilbudt vaccination - og at de fleste tager i mod den.

Hun fortæller, at det i de første otte målgrupper er over 90 procent, der er færdigvaccineret. I gruppe ni, de 65-74-årige, er omkring 50 læsøboere, der endnu ikke har booket tid til vaccinen.

- Vi håber selvfølgelig på, at de sidste kommer med i dag eller i vores opsamlingsrunde næste uge, siger Helle Christensen,

Det gjorde særligt indtryk på hende, da øens ældste fik vaccinen.

- Vi har både Danmarks ældste befolkning og indtager en førsteplads, hvis man måler antallet af kroniske sygdomme, siger hun.

- Derfor betyder de her vaccinationer alverden.

Men i dag er den anden ende af Læsøs aldersspektrum også repræsenteret i sportshallen.

Den eneste vaccinerede på efterskolen

”De unge”, som Helle Christensen kalder dem, har fået deres eget bord med et A4-ark er klistret på siden:

”Årgang 2003, 2004 og 2005” står der med stor skrift.

Der er 43 personer, der er under 16 år med en folkeregisteradresse på Læsø, og tyve af dem har booket en vaccinetid i dag. De skal stikkes med en anden vaccine end resten af øen, for det er kun Pfizer/BioNTechs vaccine, der er godkendt til personer under 18 år.

Udenfor hallen står tre af dem med hver sin energidrik. De har vaccinetid om fem minutter. En kvinde i blå dragt, der står for vaccinationerne, kommer udenfor.

- Er det rigtigt, at man ikke må ryge i to døgn, efter man er blevet vaccineret? spørger en pige i dynejakke hende med lidt nervøsitet i stemmen. Drengene bag hende fniser.

Indenfor i observationsområdet sidder en 16-årig pige i pink hættetrøje. Hun går på efterskole på fastlandet, men kom med færgen i går for at få vaccinen. Selve vaccinationen var bare et lille prik og ikke noget særligt, siger hun.

Når hun kommer tilbage på efterskolen efter Kristi Himmelfartsferien, bliver hun den eneste elev, der er vaccineret.

- Det bliver lidt underligt. Men jeg var ikke i tvivl om, at jeg gerne ville have den – nu skal vi videre, siger hun.

Mens mørket endnu lå over militærområdet i Nørre Felding klokken 4.15, lyste gravkøer, lastbiler og arbejdsmænd i gult og orange sikkerhedsudstyr massegravene med de mange tons mink op.

Opgravningen af den pelsede last er i gang. I alt skal omkring fire millioner mink graves op i militærområdet her i Nørre Felding nær Holstebro og i Kølvrå i Karup.

Og klokken 04.30 trillede den første lastbil fyldt med mink mod et forbrændingsanlæg i Sønderborg.

Dinglende, døde mink

En vagt har vogtet militærområdet fra klokken 19 onsdag aften. Han står og kigger mod massegravene. Ser hvordan en gravkoarm griber ned i jorden, og hvordan skovlen på vej op igen er fyldt med mink.

De døde kroppe dingler ud over kanten. I store bunker løftes de over i lastbilerne. Vagten kalder det "Molboarbejde".

- De er jo næsten lige blevet gravet ned, konstaterer han.

Nedgravningen fandt sted i november, da der blev fundet coronasmitte blandt mink. Senere blev det vurderet, at det af hensyn til smittefare var sikrest at vente et halvt år med at grave dem op igen.

Kroppene er faste, ikke flydende

Per Meldøgaard er tilsynsførende i Fødevarestyrelsen, og han fortæller, at morgenen er startet med gode takter.

- Der har været så meget negativ omtale, så det er dejligt, at det bare kører godt.

Han kan også give et indblik i, hvad det er for en konsistens, massegravenes indhold har. Tidligere har der være spekulationer om, at minkkroppene skulle minde om feta.

- Kroppene er rimeligt faste og ikke flydende. Det gør det heldigvis nemmere at arbejde med, siger Per Meldøgaard.

13 anlæg rundt omkring i landet stiller ovne til rådighed til de pelsede kadavere, og de danske landeveje lige fra Hjørring i nord til Sønderborg i syd og Amager i øst får derfor besøg af lastbilerne fra Nørre Felding.

I dag sendes minkene til Roskilde, Aalborg, Hørsholm, Sønderborg, Næstved, Esbjerg, Odense, Holstebro og Kolding.

Tiltagende lugt

TV 2 besøgte onsdag eftermiddag naboerne til massegravene. Blandt dem var flere bekymringer. Herunder hvor store lugtgener dagen vil bringe.

- Vi må jo se, om vi får en følelse af at få døde mink i maden, hvis vi sidder på terrassen og spiser, lød det fra Claus Bligaard, der bor knap to kilometer fra militærområdet og dagens mange gravkøer og lastbiler.

Som morgenen skrider frem, begynder også lugten at intensiveres en smule. Som en kompostspand i køkkenet, der har stået for længe.

Miljøstyrelsen har vurderet, at de rådne mink vil kunne lugtes i en afstand af 500-700 meter. Men hvis der bliver vestenvind, kan lugten vandre op mod to kilometer.

Omkring klokken 8.30 møder fødevareminister Rasmus Prehn op i området og taler med pressen. Han har tidligere advaret om store lugtgener for borgerne i en periode på flere uger.

Opgravningen i Nørre Felding forventes færdig i midten af juni. Herefter fortsætter det i Kølvrå, hvor de sidste mink skulle være gravet op i midten af juli.

Mens bulldozerne de næste mange uger graver fire millioner døde mink op af jorden i Midt- og Vestjylland til endelig forbrænding, håber en række minkavlere fortsat på, at minkavlen kan genopstå i Danmark.

De satser på, at der kan genskabes en dansk minkproduktion – omend i mindre målestok end med de tidligere 1100 minkavlere.

Louise Simonsen er initiativtager til gruppen Danske Mink og er selv datter af en buntmagerfamilie.

- Jeg synes, danske mink er kronjuvelen i dansk landbrug, og meget ville gå tabt, hvis vi lukkede ned permanent, siger hun.

- Det er minkene, der er døde, og ikke minkavlerne, som er verdens bedste. Og de, der fortsat vil tilbage, er de stædige med en vis økonomi, som også kan tage en regning på seks-syv millioner, før man er i gang, siger hun.

Fra 100 til 50

I starten var der omkring 100 interesserede i hendes nystartede forening, som hun dannede for at få politikerne i tale.

Da det politiske udspil til minkerstatninger kom, var der imidlertid mange, der tog pengene og sagde tak.

- Men vi har fortsat omkring 50 medlemmer, som tror på det, siger hun.

Foreningen håber i løbet af maj at få svar fra ministeren på, om minkavlerne kan starte op igen fra januar 2022, som der blev lagt op til med en dvaleordning, der tillader minkavl, når det igen er sikkert.

Åndssvagt ikke at fortsætte

Erik Wammen ved Hobro var en af de allersidste avlere, hvis mink måtte lade livet. Han håbede længe på at kunne indgå i et forskningsprojekt, indtil Fødevarestyrelsen slukkede lyset for projektet.

- Det er fuldstændigt åndssvagt ikke at fortsætte med mink i Danmark. Det er bedre og meget billigere at belønne folk for at komme i gang selv i stedet for bare at udbetale erstatninger for at holde op, siger han.

Seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet mener dog, at epoken med minkavl i Danmark er slut.

- Jeg har svært ved at se, at erhvervet igen kan få nogen større betydning herhjemme.

Selvom minkpriserne lige nu igen er høje, vil andre lande som Rusland og Kina tage over, forventer han.

Det er planen, at amerikanske delstater skal begynde at vaccinere børn ned til 12 år med covid-19-vaccinen fra selskaberne Pfizer og BioNTech.

Det sker, efter at rådgivere for USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) onsdag enstemmigt har givet sin opbakning til planen i en afstemning.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, godkendte mandag brug af vaccinen fra Pfizer og BioNTech til børn mellem 12 og 15 år.

Vaccinen har hidtil været godkendt til unge ned til 16 år.

I sidste uge indledte vaccineproducenterne så den formelle proces for at få den godkendt til de 12-15-årige.

Ingen alvorlige reaktioner

Allerede tirsdag begyndte nogle delstater, herunder Georgia, Delaware og Arkansas, at tilbyde vaccinen til unge teenagere. Imens oplyste covid-19-myndigheder i Californien, at familier fra torsdag kan begynde at lave aftaler for vaccination af unge mennesker.

Det Rådgivende Udvalg for Vaccinering (Acip), der kommer med anbefalinger til CDC, har onsdag stemt for at støtte vaccinationen af de 12-15-årige med stemmerne 14-0.

Det sker, efter at eksperter har gennemgået forsøgsresultater og fundet, at ingen i den pågældende aldersgruppe, som havde fået vaccinen, blev syge med covid-19. Der opstod heller ingen alvorlige allergiske reaktioner.

På den baggrund vurderes vaccinen at være 100 procent effektiv i forhold til at forhindre sygdom blandt unge.

CDC-direktør Rochelle Walensky siger, at anbefalingen vil åbne for vaccination af omkring 17 millioner unge.

Dette vil "mindske smitten i de unges familier", siger professor Henry Berstein, der er medlem af Acip.

- Det vil bidrage til immunitet i samfundet, og det giver børnene mulighed for på mere sikker vis at vende tilbage til sommerlejre og personligt fremmøde i skolen, siger han.

Aftagende tempo

Ifølge tal fra CDC er omkring en tredjedel af alle voksne amerikanere færdigvaccineret. Dog er tempoet i vaccineudrulningen aftaget de seneste uger.

I begyndelsen af maj meddelte præsident Joe Biden, at 70 procent af den voksne befolkning skal have fået mindst ét vaccinestik inden 4. juli, som er USA's uafhængighedsdag.

Samme dato skal mindst 160 millioner voksne være færdigvaccinerede. Det svarer til knap halvdelen af hele landets befolkning på knap 333 millioner indbyggere.

Pfizer og BioNTechs vaccine bliver i Danmark givet til unge ned til 16 år.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er i øjeblikket i gang med at vurdere, om vaccinen også kan godkendes til 12-15-årige i Europa.

Mandag oplyste EMA, at afgørelsen kan komme allerede i slutningen af maj.

En halv køleboks, iturevne plastikposer og en pakke Nesquick-kakaopulver titter frem i det 25 meter høje bjerg af affald, der tårner sig op bag René Pedersen.

Det er onsdag eftermiddag, og driftslederen på forbrændingsanlægget Energnist i Esbjerg forbereder sig på, at der torsdag morgen ankommer en noget anderledes last: Læssevis af døde mink.

Der er nu gået et halvt år, siden de omkring fire millioner aflivede mink blev lagt i massegrave nær Holstebro og i Karup. Torsdag morgen skal de første grave åbnes.

Forbrændingsanlægget i Esbjerg er blandt de 13 anlæg rundt om i landet, der har budt ind på at lægge ovne til de pelsede kadavere, bag og bag skraldebjerget venter et iltert flammehav med en temperatur på 1200 grader.

Ifølge driftslederen er det svært helt at vide, hvad man kan forvente af morgendagens last. Hvad det er for "en suppedas", de modtager.

- Flere har spurgt mig til konsistensen. Om jeg eksempelvis tror, det er som gele. Vi ved kun, det bliver blødt, siger René Pedersen.

Nørre Felding på Danmarkskortet

Omkring 110 kilometer nord for de ventende flammer ligger byen Nørre Felding og militærområdet, hvor de mange mink ligger begravet få timer endnu.

Det seneste halve års tid har skabt stor bevågenhed om den vestjyske by med omkring 750 indbyggere, og – som når lokalhistorier er bedst – har interessen spredt sig langt uden for bygrænsen.

Maria Henriksen bor på en villavej et par kilometer fra massegravene, og hun kan tydeligt mærke, at interessen for Nørre Felding er vokset. At byen er kommet på danmarkskortet. For et par dage siden ringede hendes mor fra Thy.

- Hun havde snakket med en kollega, der boede endnu længere væk, som havde spurgt, om ikke min mor havde en datter i Nørre Felding, fortæller hun ud ad et vindue fra sin coronaisolation.

- Det har fyldt så sindssygt meget på både lokalt og landsdækkende plan, siger hun.

Lokal modstandsgruppe

En rundtur i den lille by afslører, at der er en vis splittelse om morgendagens opgravning blandt beboerne. Der er dem, der er nervøse for grundvandet og kritiske overfor den månedslange optakt præget af uvished om, hvad planen egentlig var med de begravede mink.

Det er dem, der har gået forrest i demonstration imod minkgravene. Dem, der gerne har stillet op, når pressen ringer. Og dem, som de andre beboere igen og igen nævner navnene på. En slags lokal modstandsgruppe.

Maria Henriksen hører til en lidt anden flok.

- Hvis det ikke havde været for de folk, var minkene nok ikke blevet gravet op nu. Så det er jo positivt. Men der er også mange af os andre, der tænker, at det ikke behøver fylde hele vores liv, siger hun.

Døde mink i maden?

Få huse fra Maria Henriksen står 45-årige Claus Bligaard udenfor med sin fatter Rebekka på ti år. Blandt de store temaer for gensynet med minkene har risikoen for voldsom stank nok taget de fleste overskrifter. Både lokalt og nationalt.

Det er også, hvad der fylder hos denne far og datter.

- Det er irriterende, at det kommer til at lugte. Det er ulækkert, siger Rebekka Bligaard.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har advaret om, at opgravningen vil være forbundet med luftgener i flere uger for borgerne i nærheden af gravene.

Miljøstyrelsen har vurderet, at de rådne mink vil kunne lugtes i en afstand af 500-700 meter. Men hvis der bliver vestenvind, kan Maria, Claus, Rebekka og de andre beboere på villavejen også blive ramt. For så kan lugten vandre to kilometer.

- Vi må jo se, om vi får en følelse af at få døde mink i maden, hvis vi sidder på terrassen og spiser i morgen, siger Claus Bligaard.

Mens han taler, står datteren med et glas vand og drikker. Med ét bliver hun en smule skæv i ansigtet.

- Er der mink i mit vand? spørger hun og løber indenfor.

Bekymring for grundvandet

Og tiårige Rebekka Bligaard er ikke alene om at stille det spørgsmål. Til et borgermøde afholdt af Fødevarestyrelsen mandag var grundvandet blandt de store dagsordener.

Her kom det frem, at der formentlig vil blive brug for nye rensningsanlæg i området, og at grundvandet kan risikere at være påvirket af forureningen fra minkene de næste ti år. Det til trods for at gravene vil være tømt for den såkaldte "minkmasse" i midten af juni.

Dog blev det understreget, at minkene på nuværende tidspunkt ikke udgør nogen risiko for drikkevandet.

Mogens Leth er blandt dem, der de seneste måneder har råbt højst om bekymring for forurening af grundvandet. Omkring 300 meter fra gravene bor han på en gård, der i mere end 100 år har haft egen vandboring og derfor været selvforsynende med vand.

Han frygter, at skulle betale flere hundrede tusind kroner for at skifte til vand inde fra byen.

- Men man ved jo aldrig præcist, hvornår der opstår forurening. Og det er svært at forudse, hvad minkene har af konsekvenser for vandet.

Et broget omdømme

Et udtryk, der går igen blandt flere beboere, TV 2 taler med, er, at opgravningen er "et nødvendigt onde". For nok er afskaffelsen af de døde mink forbundet med ubehagelig risiko for lugtgener, og nok kommer det som konsekvens af et klodset forløb med manglende tanke for eventuelle konsekvenser for miljøet.

Men opgravningen ses også som punktummet på kapitel, men længe har glædet sig til afslutningen på.

- Minkene skulle aldrig være gravet ned her, men jeg er taknemmelig for, at de nu endelig bliver gravet op, siger eksempelvis Lone Sognstrup, der ejer et hestestutteri i byen.

Hun frygter dog, at byens mange måneder som vært for tonsvis af livløse mink kan sætte sig.

- Man siger godt nok, at al omtale er god omtale. Men jeg er ikke sikker på, det giver os det bedste omdømme at være byen med massegravene.

Mink er blot endnu et læs affald

Tilbage ved forbrændingsanlægget i Esbjerg triller den ene lastbil efter den anden hen til affaldsbjerget. Tipper sin last og forsvinder igen.

Torsdag omkring klokken 07.00 ankommer det første læs minkmasse på 30 tons. Det vil ske tre gange i løbet af torsdag, to gange fredag og tre gange igen lørdag. I alt 240 ton døde mink.

Driftslederen er spændt på, om dagen kommer til at forløbe gnidningsfri. Det regner han nu nok med, det gør. Og hvis nogen skulle have de mindste blandede følelser over at se de mange pelsede kroppe blive ædt af flammerne, er det ikke René Pedersen.

- Mink er affald ligesom alt andet affald, siger han.