- Er du gravid? Er du i kræftbehandling? Godt, yes, så følger du bare pilene ligesom i lufthavnen.
Helle Christensen har stillet de samme spørgsmål og forklaret de samme ting på repeat hele formiddagen. Og hun kommer til at gøre det et utal af gange endnu – helt præcist 258 gange.
Men gentagelserne går ikke forvaltningschefen for Ældre og Sundhed i Læsø Kommune på. Tværtimod smiler hun under det blå mundbind.
- Det her er jo på mange måder min drøm, der går i opfyldelse, siger hun.
Det er tirsdag, og i dag skal 258 læsøboere i alle aldre gå gennem et sindrigt køsystem markeret med afspærringstape i øens sportshal. Turen starter ved Helle Christensens bord og slutter med en vaccination mod coronavirus.
En høj mand i arbejdstøj går hen til bordet, hvor Helle Christensen sidder. Han lægger sit sygesikringskort på det.
- Så er det tilbage til virkeligheden – og det er kraftedme dejligt!
Tre ugers non-stop kremering
Manden med sygesikringskortet, 43-årige Thomas W. Olsen, har befundet sig midt i det, flere læsøboere har mærket som et af de tydeligste tegn på pandemien:
Opdagelsen af, at mink kunne være værter for nye mutationer af virussen, en nedlukning af hele Nordjylland og så til sidst aflivningen af dyrene med den dyrebare pels.
Ligesom sin far var det før ham, er Thomas W. Olsen minkavler. Han havde 11.000 dyr på sin farm, men i dag står burene tomme.
Minkbranchen havde allerede før coronavirussen set bedre dage. I storhedstiden var der 75 farme på Læsø, men i 2020 var det skrumpet ind til seks.
Coronavirussen blev det endelige dødsstød til pelserhvervet.
- Det gik ret hurtigt op for os, at nu var det ligesom game over, siger Thomas W. Olsen.
10. november var der ingen mink tilbage på Læsø, og 75.000 døde dyr blev brændt i et mobilt krematorium. Det brændte nonstop i tre uger.
Nogle steder på øen hang en sur lugt i luften, men til gengæld slipper man for at grave døde mink op af jorden på Læsø, som man er nødt til andre steder i landet.
Klokken 13.50 får Thomas W. Olsen sit stik.
Et stik, der betyder, at han er klar til at tage imod de turister, der snart kommer til Læsø.
For selv om minkavlen er fortid, har Thomas W. Olsen "ikke været nødt til at tage på jobcenteret", som han siger.
- Når der lukker en dør, så åbner en anden, siger han.
I hans tilfælde har han to andre åbne døre: En rød, traktordrevet turistbus og så et job, hvor han står for øens naturpleje.
Hvordan holder man nadver derhjemme?
Den underlige tid i efteråret og vinteren sidder stadig i øboerne, fortæller Eva Bernhagen, der er præst.
- Jeg bad for minkavlerne under mine gudstjenester, da det var værst, siger hun.
Hun står foran Byrums rød- og hvidkalkede kirke. Den 800 år gamle kirke har været halvtom en stor del af det seneste år, og i stedet er gudstjenesterne blevet streamet. Det åndelige er flyttet online.
I grove træk har det fungeret, men der er opstået udfordringer undervejs, fortæller Eva Bernhagen.
- Hvordan holder man nadver derhjemme? Det er svært at skabe det samme fællesskab, og den slags ting har vi pludselig skulle forholde os til, siger hun.
Kirken ligger lige om hjørnet fra vaccinationscenteret.
Når folk har siddet på kirkebænkene, har de haft mundbind på. Det betyder noget for kommunikationen, at man kun kan se folks øjne, som Eva Bernhagen siger. Og så er det faldet mange Læsøboere for brystet, at man ikke måtte synge på grund af smittefaren.
Eva Bernhagen fik sit første stik med Moderna-vaccinen klokken 12.10, og for hende markerer vaccinestikkene, at hverdagen kan vende tilbage til øen. Selv om hun er sikker på, at Læsø har været mildere ramt af virussens konsekvenser end mange andre andre steder.
- Det har været surrealistisk at se klip fra, hvordan det har været andre steder i landet. Og andre steder i verden, siger Eva Bernhagen.
I Danmark har 260.913 personer været smittet med covid-19, og på verdensplan er det 159 millioner mennesker.
På Læsø er det tal 20 personer. Dødstallet ligger på nul.
En småkriminel færgetur
En af dem, der har oplevet forskellen epidemiens styrke på fastlandet og øen, er Sandie Grandt Nielsen. Hun står også i den snoede vaccinekø i sportshallen.
Hun er kommet direkte fra en nattevagt på sit arbejde som sygeplejerske i Skørping, hvor hun pendler frem og tilbage - som regel kører hun til og fra færgen på sin ATV. Fordi sygeplejejobbet er en kritisk funktion, tog hun også turen, da de smittede mink lukkede Nordjylland ned.
- Allerede på færgen følte jeg mig lidt småkriminel ved at krydse grænsen. Det var ret dramatisk hos os, men jeg kunne mærke, at det var mere dramatisk på den anden side, siger hun.
Ellers har coronavirussen haft en begrænset effekt på livet på Læsø, mener hun. Det har mest haft betydning i forhold til at se familien, fortæller Sandie, der er mor til tre drenge og en pige.
Hvis Sandie Grandt Nielsen havde haft adresse andre steder i landet, ville hun som 34-årig være blandt de sidste, der fik tilbudt vaccinen. Hun kan godt forstå, at der er nogen, der er mere udsatte, tænker, at det er uretfærdigt, at alle læsøboere får vaccinetilbuddet.
- Jeg har da tænkt, om andre havde mere brug for den end mig, siger hun.
Men hun trækker alligevel ærmet op for at blive vaccineret med en dosis Moderna.
- Min personlige beslutning gør jo ikke fra eller til i det store billede, når resten bliver vaccineret. For der jo nogen, der har vurderet, at det her var en god løsning, siger hun.
Pilot til undsætning
Forklaringen på, at Læsø har opløst målgrupperne, er øens afsides beliggenhed i Kattegat.
I Sundhedsstyrelsens retningslinjer står, at man kan ændre i rækkefølgen, hvis det giver mening i forhold til leverancer - og på grund af det lille antal personer, der mangler, giver det ikke mening at tage frem og tilbage til øerne for at vaccinere meget små grupper.
For hver gang en gruppe læsøboere skal vaccineres, kræver det en færgetur, før hætteglassene når frem.
Nogle dage har det været 30 doser, andre dage 20 eller færre. Og en enkelt gang kom ingen af doserne med, kun kasserne, fortæller Alex Rasmussen, der er havnefoged på øen.
Udover sin officielle titel er han også øens pilot, så det var ham, der blev ringet op, da det blev opdaget, at vaccinekasserne var tomme.
Så satte Alex Rasmussen sig ind i et af sine to fly og fløj til Støvring, hvor fire små kasser med vacciner stod klar, og under en time efter var de på Læsø.
To tvivlsomme førstepladser
For Helle Christensen er det en sejr, at alle øens beboere bliver tilbudt vaccination - og at de fleste tager i mod den.
Hun fortæller, at det i de første otte målgrupper er over 90 procent, der er færdigvaccineret. I gruppe ni, de 65-74-årige, er omkring 50 læsøboere, der endnu ikke har booket tid til vaccinen.
- Vi håber selvfølgelig på, at de sidste kommer med i dag eller i vores opsamlingsrunde næste uge, siger Helle Christensen,
Det gjorde særligt indtryk på hende, da øens ældste fik vaccinen.
- Vi har både Danmarks ældste befolkning og indtager en førsteplads, hvis man måler antallet af kroniske sygdomme, siger hun.
- Derfor betyder de her vaccinationer alverden.
Men i dag er den anden ende af Læsøs aldersspektrum også repræsenteret i sportshallen.
Den eneste vaccinerede på efterskolen
”De unge”, som Helle Christensen kalder dem, har fået deres eget bord med et A4-ark er klistret på siden:
”Årgang 2003, 2004 og 2005” står der med stor skrift.
Der er 43 personer, der er under 16 år med en folkeregisteradresse på Læsø, og tyve af dem har booket en vaccinetid i dag. De skal stikkes med en anden vaccine end resten af øen, for det er kun Pfizer/BioNTechs vaccine, der er godkendt til personer under 18 år.
Udenfor hallen står tre af dem med hver sin energidrik. De har vaccinetid om fem minutter. En kvinde i blå dragt, der står for vaccinationerne, kommer udenfor.
- Er det rigtigt, at man ikke må ryge i to døgn, efter man er blevet vaccineret? spørger en pige i dynejakke hende med lidt nervøsitet i stemmen. Drengene bag hende fniser.
Indenfor i observationsområdet sidder en 16-årig pige i pink hættetrøje. Hun går på efterskole på fastlandet, men kom med færgen i går for at få vaccinen. Selve vaccinationen var bare et lille prik og ikke noget særligt, siger hun.
Når hun kommer tilbage på efterskolen efter Kristi Himmelfartsferien, bliver hun den eneste elev, der er vaccineret.
- Det bliver lidt underligt. Men jeg var ikke i tvivl om, at jeg gerne ville have den – nu skal vi videre, siger hun.