Regeringen har bedt Sundhedsstyrelsen om oplæg til, hvordan AstraZenecas vaccine eventuelt vil kunne tilbydes borgere, der vil have den.

- Jeg har bedt sundhedsmyndighederne afklare fordele og ulemper ved en model, hvor AstraZeneca-vaccinen kan ordineres til borgere, der aktivt ønsker at blive vaccineret med covid-19-vaccinen fra AstraZeneca, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et skriftligt svar til TV 2.

Vaccinen fra AstraZeneca blev onsdag droppet som en del af det danske vaccinationsprogram, da Sundhedsstyrelsen mener, at smittesituationen i Danmark er så godt under kontrol, at der ikke er grund til at tage en unødig risiko.

Søren Brostrøm sagde på et pressemøde onsdag, at vaccinens sjældne bivirkninger, der kan give blodpropper, vurderes at ramme 1 ud af 40.000. Det svarer til 0.0025 procent.

Sundhedsministeriet oplyser, at det endnu ikke er fastlagt, hvad der skal ske med de indkøbte AstraZeneca-vacciner.

- Det er vigtigt, at vi grundigt får belyst de mulige fordele og ulemper ved en sådan ordning, inden vi tager stilling, så vaccineindsatsen fortsat er en tryg oplevelse for alle, siger Magnus Heunicke.

Flere partier vil have vaccinen gjort frivillig

En række partier sagde onsdag til TV 2, at danskerne selv skal være herre over, om de vil have vaccinen eller ej.

Ifølge Liberal Alliance er 1 ud af 40.000 en meget lav risiko. Derfor foreslog partiet onsdag at gøre vaccinen frivillig.

- Det er farligere at tage p-piller, sagde Liberale Alliances politiske leder Alex Vanopslagh om risikoen ved AstraZeneva-vaccinen.

Både konservative og Nye Borgerlige bakker op om forslaget, mens Venstre og Dansk Folkeparti er åbne for idéen.

Formand Jakob Ellemann-Jensen (V) efterlyser mere viden om begrundelserne for at droppe vaccinen til at begynde med.

– Vi har en fin tradition i Danmark for, at sundhedsmyndigheder godkender vacciner, og det skal politikere ikke til at gøre. Men det her er jo netop en vaccine, der er godkendt af myndighederne, siger han.

Også Radikale Venstre er villige til at se på, om det er muligt. Enhedslisten afviste forslaget.

Søren Brostrøm sagde på pressemødet, at det bestemt er muligt at indføre en model, hvor man kan gøre vaccinen frivillig. Han ville dog ikke selv gå ud og anbefale det.

- Jeg tror ikke, at efterspørgslen bliver så stor, men det kan godt lade sig gøre, hvis det ønskes, sagde han på pressemødet onsdag eftermiddag.

Omkring 150.000 danskere nåede at få første stik med AstraZeneca-vaccinen, inden den blev droppet af sundhedsmyndighederne.

Danske Mads Nissen har vundet verden bedste pressefoto 2021. Samtidig vandt han også i kategorien 'Generelle nyheder - enkeltbilleder' ved prisuddelingen af World Press Photo 2021.

Prisen fik han for sit billede The First Embrace, den første omfavnelse.

Billedet forestiller 85-årige Rosa Luzia Lunardi, der for første gang i fem måneder får et knus.

Det er taget på et plejehjem i São Paulo i Brasilien, der som i Danmark havde været lukket for besøgende som følge af coronapandemien.

Plejerne var ligeledes beordret til at holde afstand til beboerne og undgå unødig fysisk kontakt.

Men et plastik ’kramme-gardin’ gjorde det pludselig muligt igen at omfavne hinanden – og det er præcis, hvad sygeplejersken Adriana Silva da Costa Souza gjorde. Hun holdt Rosa helt tæt ind til sig.

Som en mavepumper

Normalt foregår prisuddelingen i en stor sal i Amsterdam, hvor den hollandske kongefamilie og omkring 1000 mennesker deltager, men i år måtte Mads Nissen overvære showet fra sit hjem i København.

Og selvom situationen og billedet er taget på en dyster baggrund, så var det en glad og stolt Mads Nissen, TV 2 mødte.

- Jeg har dokumenteret lidelsen i denne pandemi, de fyldte kirkegårde og ambulancerne, men med det her billede fandt jeg kærligheden og solidariteten, siger Mads Nissen til TV 2.

På vinderbilledet ligner det nærmest, at den 85-årige Rosa får englevinger, men det er først, da Mads Nissen kommer ud i bilen, at han 'rigtig' ser billedet.

- Det gav et sus i maven på mig. Intuitivt kunne jeg mærke, at det her billede var noget særligt, men det var først efterfølgende, at jeg rigtig mærkede det, siger han.

Mads Nissen fortæller desuden, at han har været i kontakt med både Rosa og sygeplejersken Adriana, der begge fulgte med i uddelingen. De har det begge godt, og ingen af dem var i tvivl om, at han ville vinde.

Som en mavepumper

Thomas Borberg, der er fotochef på Politiken, hvor Mads Nissen er ansat, har selv siddet i juryen i World Press Photo, og for ham er billedet noget helt usædvanligt.

- Det gjorde dybt indtryk på mig, da jeg så det i august, og det tror jeg også, at det vil gøre om ti eller tyve år, siger Thomas Borberg til TV 2.

Og blandt andet det, at fotografiet viste kærligheden og omsorgen midt i døden og sygdommen, gør, at mange vil kunne relatere til det.

- Der er ikke nogen regler for, hvad der er et godt fotografi, men hvis det giver dig en mavepumper, når du ser det, så plejer det at være en god indikation, siger han.

Vinder for anden gang

Også i 2015 blev Mads Nissens billede kåret som det verdens bedste pressefoto.

Dengang var det for billedet "Jon and Alex", der forestillede det homoseksuelle par, Jon og Alex, der boede i Skt. Petersborg.

Billedet var en del af en serie, der fortalte om forholdene for LGBTQ+ personer i Rusland.

For tredje gang i denne uge er et plejehjem i hovedstadsområdet nu ramt af et udbrud med coronavirus - selvom både beboere og personale er blevet tilbudt vaccination.

På plejecentret Humlehusene i Albertslund Kommune er fire beboere og to ansatte i denne uge således konstateret smittet med coronavirus. Det gælder i plejecentrets afdeling 1 og 7, oplyser kommunen i en meddelelse.

En af beboerne er indlagt på hospitalet med coronavirus, mens de tre øvrige kun har milde symptomer, oplyser kommunen til TV 2 Lorry. Kommunen kan ikke afvise, at beboeren på sygehus også har andre sygdomme, der kan have ført til indlæggelse.

Situationen bekymrer formanden for vestegnskommunens Social- og Sundhedsudvalg, Paw Østergaard Jensen (S).

Det er bekymrende. Selvfølgelig er det det

Paw Østergaard Jensen (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Albertslund Kommune

- Det er bekymrende. Selvfølgelig er det det. Vi havde jo forventet, at det ikke ville komme, når nu de er vaccineret, siger Paw Østergaard Jensen til TV 2 Lorry.

Besøgsforbud i fire uger

De fire beboere er alle vaccineret, mens kommunen ikke er klar over, om de to medarbejdere har sagt ja tak til tilbud om vaccine mod covid-19.

For at undgå yderligere smittespredning har Styrelsen for Patientsikkerhed indført besøgsforbud i plejecentrets afdeling 1 og 7 fire uger frem. Beboerne kan derfor nu kun få besøg af den nærmeste pårørende. Besøget skal samtidig foregå i egen bolig.

I første omgang blev de to medarbejdere konstateret smittet, og siden da valgte plejecentret også at teste beboerne. Herefter stod det klart, at tre beboerne var smittet og senere på ugen blev yderligere én beboer altså også konstateret smittet.

De nærmeste pårørende på plejecentret har fået direkte besked.

Kan ikke afvise infektion

Tirsdag kunne TV 2 Lorry fortælle, at et plejehjem i Herlev og plejehjemmet Ørbygård i Rødovre Kommune også er ramt af smitteudbrud blandt vaccinerede beboere.

I den forbindelse sagde Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, at der kan være flere årsager til, at plejehjemsbeboere bliver smittet, selvom de er blevet vaccineret.

- Det, der formodentligt er sket, er, at deres immunforsvar ikke har reageret optimalt på vaccinen, og det betyder, at de ikke er i stand til at afvise infektionen.

- Det er klart, at får man først virussen ind på et plejehjem, så er det et relativ tæt og nært miljø, hvor en infektion nemt spreder sig, sagde han til TV 2 Lorry.

Også tidspunktet for vaccinationen og om alle ansatte er vaccinerede, kan være medvirkende faktorer på smitten. Allan Randrup Thomsen pegede dog på, at vaccinen stadig virker, selvom der er smitteudbrud.

Polen har torsdag givet de første stik med vaccinen fra amerikanske Johnson & Johnson, selv om selskabet har sat udrulningen af vacciner i Europa i bero.

Polens begrundelse for at gå i gang er, at fordelene i forhold til at forhindre coronavirus opvejer de ulemper, der måtte være med bivirkninger.

Det fortæller Michal Dworczyk, som fører tilsyn med Polens vaccineprogram.

- I forhold til Johnson & Johnson-vaccinen er det i dag første dag, vi har brugt den.

- Vi har ikke fået nogen signaler om, at der skulle være problemer, eller at patienter har afvist at tage vaccinen, siger han ifølge Reuters.

Sat i karantæne i Europa og USA

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, valgte tirsdag at sætte vaccinationer med Johnson & Johnson-vaccinen på pause.

Der er registreret seks sjældne tilfælde med blodpropper blandt de knap syv millioner, som har fået vaccinen i USA. Det skal nu undersøges, om der er en sammenhæng.

Den amerikanske pause betød, at Johnson & Johnson valgte at udskyde udrulningen i Europa, som ellers skulle til at starte.

I Danmark står der i underkanten af 40.000 Johnson & Johnson-vacciner på køl.

De kan ifølge Sundhedsstyrelsen ikke anvendes, fordi Johnson & Johnson har sat dem i "karantæne". Det fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Det ser foreløbig ikke ud til, at påsken har sat et voldsomt aftryk på de danske smittetal med coronavirus.

Det siger Hans Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

- Der er måske en anelse højere positivprocent, men det er så lidt, at jeg ikke tror, man kan lægge noget særligt i det, siger han. Der var torsdag 798 nye positive prøver for coronavirus. De udgjorde 0,40 procent af det samlede 201.329 analyserede PCR-test fra Statens Serum Institut (SSI).

Tallene er dermed stabile i forhold til, hvordan de har set ud cirka siden februar.

Det er dog endnu for tidligt at endelig konkludere, om påsken førte til markant øget smitte i Danmark, mener Hans Jørn Kolmos.

- Jeg vil godt lige se en uge mere. Så vil jeg begynde at sige, at vi kan drage konklusionen af, hvad der er sket i påsken. Foreløbig har vi ikke kunnet se noget, der antyder, at påsken har været risikofyldt, siger han.

Antallet af indlagte faldet med 13 siden onsdag

Antallet af patienter indlagt med coronavirus er siden onsdag faldet med 13 til 191. Det er det laveste antal indlagte siden 21. marts. Ud af de 191 indlagte patienter er 37 på en intensivafdeling, og af dem får 29 hjælp af en respirator.

Hans Jørn Kolmos mener, at tallene giver indtryk af, at der er godt styr på epidemien i Danmark. Ifølge ham burde det give anledning til yderligere genåbning. Her peger han på nogle af de samme genåbninger, som man torsdag kunne læse i et notat fra SSI til Folketingets partier om en række scenarier for genåbning.

Blandt andet genåbning af udendørs servering og en række indendørs kulturinstitutioner, som blev beskrevet i notatet, er oplagte, mener Hans Jørn Kolmos. - Udendørs servering ligger jo lige for. Mon ikke vi kan rykke udenfor, hvis vi får et par grader mere i temperatur, siger han.

- Samtidig må man jo sige, at det nok ikke er kulturinstitutionerne, som vil give anledning til den største smitte. Det er forholdsvis kontrollerede forhold, hvor man kan holde afstand og regulere, hvor mange man lukker ind ad gangen, siger Hans Jørn Kolmos..

Yderligere to personer smittet med coronavirus er døde. Dermed er i alt 2449 coronasmittede borgere døde siden midten af marts sidste år. Ud over de 201.329 analyserede PCR-test er der foretaget 230.721 lyntest det seneste døgn.

De positive tilfælde fra lyntest indgår på grund af usikkerhed om testsvarene ikke i statistikken over smittetilfælde. Det gør kun svar fra PCR-test. Tallene fra Statens Serum Institut viser også, at over en million danskere - helt præcist 1.007.166 - har fået mindst ét stik med en vaccine mod coronavirus. Det svarer til 17,2 procent af befolkningen. 479.185 personer - svarende til 8,2 procent - har fået begge stik og betragtes som færdigvaccinerede.

Nu skal hele klasser på skoler og uddannelser ikke længere sendes hjem i isolation, hvis en enkelt elev ved en lyntest bliver testet positiv for corona.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Klassen hjemsendes først ved positiv PCR-test

Dermed kan skolegangen fortsætte som normalt, mens kun den smittede elev går i isolation og får en PCR-test. Først hvis også PCR-testen er positiv, skal resten af klassen sendes hjem.

Er PCR-testen derimod negativ, kan den hjemsendte elev blot vende tilbage til skolebænken.

De nye retningslinjer kommer som konsekvens af problemer med mange falske positive svar på lyntests. Altså svar, hvor man ifølge testen er smittet, selvom man ikke er det.

Det har givet situationer, hvor hele klasser og skoler er blevet sendt hjem, fordi enkelte elever er testet falsk positiv.

Eksempelvis har flere efterskoler sat ord på problematikken. På Fenskær Efterskole i Vestjylland måtte 80 elever rejse hjem igen, fire dage efter deres første dag tilbage.

To af skolens elever blev nemlig testet positive med corona efter en lyntest i næsen. Senere viste det sig ved PCR-testning, at de ikke var smittede.

- Det er virkelig frustrerende, og det holder ikke, sagde forstander Niels Ørum Kirk til TV MIDTVEST.

Følg op med PCR-test samme dag

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle positive hurtigtest følges op med en PCR-test, da den både er mere præcis og kan undersøge for virusvarianter. Og PCR-testen skal gerne laves samme dag som hurtigtesten.

- På den måde undgår den testede og de nære kontakter at isolere sig i længere tid unødigt, og samtidig ved vi, hvor mange falsk-positive der er, siger Sundhedsstyrelsens vicedirektør Helene Probst i meddelelsen.

Den nye anbefaling om at vente med at hjemsende hele klasser gælder kun skoler og uddannelser, hvor der foretages regelmæssig testning.

Derudover gælder det stadig uden for skole- og uddannelsesområdet, at personer og deres nære kontakter med det samme efter en positiv hurtigtest går i selvisolation.

Over en million danskere har fået første vaccinationsstik mod corona. Næsten en halv million er færdigvaccinerede.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke i et tweet:

- Tak til alle, der har sagt ja til vaccinen, og tak til jer, der hver dag knokler for at vaccinere.

Den danske vaccineindsats har været ramt af flere tilbageslag henover de seneste måneder.

Først var der problemer med leverancerne, og senest er vaccinen fra AstraZeneca blevet taget ud af det danske vaccinationsprogram. Derudover er vaccinen fra Johnson & Johnson også blevet forsinket.

Tilbage i januar lød prognosen fra de danske myndigheder, at Danmark ville være færdigvaccineret 27. juni.

Men på grund af de før nævnte problemer, så er håbet nu, at de sidste er vaccineret i begyndelsen af august.

Her kan du se, hvornår det nu er forventet, at du kan blive vaccineret:

Det bliver igen muligt for indlagte på de danske hospitaler at få besøg af familien.

De nuværende besøgsrestriktioner på hospitaler i landets fem regioner forlænges nemlig ikke, fordi det ikke længere vurderes at være nødvendigt.

Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse.

- Det er en rigtig god nyhed for landets patienter og deres pårørende. Det har stor betydning for det psykiske velbefindende, at man kan have sine nære omkring sig. Og så er det jo også tegn på, at vi generelt er i en bedre situation smittemæssigt, end vi var i efteråret.

Sådan lyder det fra Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, i pressemeddelelsen.

Situationen er stabil nok

Siden efteråret har der været restriktioner for familier og andre nære pårørende, når det kommer til at besøge indlagte patienter.

Det har betydet, at en patient som udgangspunkt kun har måttet have besøg af én enkelt pårørende.

Restriktionerne er netop udløbet, men grundet den stabile smitteudvikling herhjemme er vurderingen altså, at det igen skal kunne lade sig gøre at få flere på besøg.

Desuden hører det med til den nye vurdering, at en stor del af de ældre og sårbare nu er vaccineret, oplyser styrelsen.

- Derfor vurderer vi, at det nu igen er sikkert at åbne for besøg. Men vi opfordrer selvfølgelig til, at man stadig husker at overholde alle retningslinjer under besøg på hospitalerne, lyder det fra Anette Lykke Petri.

To sygehuse undtaget

Det er dog ikke patienter på alle landets sygehuse, der kan se frem til at få besøg af flere pårørende.

Grundet smittetrykket på den københavnske vestegn er enkelte sygehuse undtaget af lempelserne.

Det gælder Herlev Hospital og Hvidovre Hospital, hvor restriktionerne forlænges indtil 12. maj. Herefter vil situationen igen vurderes.

Restauranter og caféer får krav om lukketid klokken 22 i forbindelse med genåbningen 21. april.

Der vil ikke være arealkrav for udendørsservering, men serveringsstederne skal indrettes, så der kan opretholdes én meters afstand mellem alle gæster ved servering udenfor.

Det fremgår af retningslinjerne for udendørs servering, som Erhvervsministeriet har offentliggjort.

Retningslinjerne svarer i al væsentlighed til de regler, der var gældende, indtil serveringsstederne blev lukket ned i december.

Initiativerne for udendørsservering skal overordnet set være med til at minimere smittefaren, lyder det.

Krav om gyldigt coronapas

Fra genåbningen 21. april er det i forhold til den politiske genåbningsaftale et krav, at danskerne skal kunne fremvise et gyldigt coronapas, når man vil på restaurant eller café.

Der stilles ikke krav om, at serveringsstederne skal have særlige vagter til at kontrollere coronapas ved indgangen til en lokalitet.

Men coronapasset skal fremvises ved den første naturlige konktakt mellem gæst og personale, fremgår det af retningslinjerne.

Et coronapas er gyldigt, hvis man kan dokumentere én af de følgende tre muligheder:

Et negativt resultat af en covid-19-test, der er højst 72 timer gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget. Både PCR- og antigen/lyntest er gældende Et positivt resultat af en covid-19-test, der er mindst 14 dage og højst 12 uger gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget Et gennemført vaccinationsforløb mod covid-19. Dette regnes for 14 dage efter den afsluttende dosis

Som gæst på en restaurant eller café skal man kunne identificere sig.

Navnet på indehaveren af coronapasset skal derfor svare til navnet på personens medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort.

Dokumentation for et gyldigt coronapas kan både være elektronisk og på papir.

Kravet om coronapas på restauranter og caféer gælder ikke for børn under 15 år samt personer, der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en covid-19 test.

Giver ingen mening

Fremvisning af coronapasset i forbindelse med udendørsservering er en del af genåbningsaftalen fra marts, som blev indgået mellem regeringen og alle Folketingets partier på nær Nye Borgerlige.

Men der tegner sig nu et politisk flertal bestående af Enhedslisten, De Radikale og en samlet blå blok for at droppe kravet.

- Det giver slet ingen mening, når der er tale om udendørs servering, siger de konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, til TV 2.

Samme toner lyder fra Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund.

- Alene af hensynet til ganske almindelig sund fornuft bør vi droppe kravet, siger han til TV 2.

Torsdag skal partierne forhandle om yderligere genåbning af Danmark, og her vil flere af partierne undersøge, om kravet om coronapas ved udendørs servering skal droppes.

Det er sommeren 2020.

På en villavej i Aarhus vokser et bjerg af skrald foran et af husene.

Skraldebunken er tre meter høj og rager op over tagrenden på huset. Den strækker sig fra vejen og ind til hoveddøren.

Det begyndte inde i huset. På et tidspunkt fyldte skraldet værelserne ud, og stierne med gulvplads blev smallere. På det seneste er skraldet begyndt at knopskyde ud til vejen.

Inde fra huset åbner en mand døren, og han begynder at bestige bunken af plasticposer, gamle møbler, pap og andet skrald.

Ved hjælp af albuerne vrider han sig igennem en sprække i døren og maver sig op på den over tre meter høje bunke, han har samlet på egen hånd.

På toppen af skraldebunken hviler manden sig. Hovedet falder tungt mod brystkassen. Han puster ud.

Da han har sundet sig, rejser han sig, træder med forsigtige skridt over skraldet og kravler ned på den anden side ud på fortovet.

Herude ligner villavejen enhver anden med trimmede ligusterhække og velplejede rosenbede.

Men naboerne er ikke glade for det, de ser. Vejens beboere har i et halvt år forgæves forsøgt at råbe Aarhus Kommune op med breve, telefonopkald og underskriftsindsamling.

Beboerne vil have skraldet fjernet, og de vil have, at manden i huset får professionel hjælp. De forstår ikke, at det kan komme så vidt, at mennesker i Danmark skal leve som manden med skraldet.

Men hvad stiller man som samfund op med mennesker, der ikke ønsker hjælp?

Det er nemlig tilfældet med manden bag skraldebjerget.

Han vil passe sig selv på egen matrikel. For der er en særlig forklaring på, at bunkerne hober sig op foran hans hus.

Størrelsen på bunkerne af skrald er gået frem og tilbage de sidste 26 år, hvor manden har boet i huset. Det bekræfter Lars Bæk Sørensen, der er læge og bor i området.

Han har kendt manden, siden han flyttede ind.

- Det startede med, at han samlede på musikinstrumenter. Efterhånden har det taget over. Stille og roligt har hans tvangshandlinger og tvangstanker udviklet sig. Det er henne i det ekstreme, det vi ser nu, siger han.

Aarhus modtog de første henvendelser fra naboerne i 2019. Siden har kommunen sendt 13 breve med frister, påbud og varsler.

Men breve er nyttesløse i en situation som denne. De er ofte svære at forstå indholdet af, og det hjælper ikke med trusler og påbud. Det eneste, der hjælper, er, at etablere en relation i øjenhøjde med vedkommende, mener landsformanden i SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, der arbejder på at forbedre forholdene for folk med psykiske lidelser i Danmark.

- Når jeg hører sådan nogle historier, så tænker jeg: ”Åh nej, her er der igen et menneske, der ikke har fået den hjælp, som han eller hun har brug for.”, siger landsformanden, Knud Kristensen.

Er dette også tilfældet med manden bag skraldebunkerne, som TV 2 har fulgt i flere måneder i 2020?

Han er blevet forsøgt hjulpet tidligere. Nu er bunkerne af skrald vokset frem igen.

Foran skraldebjerget er en beboer fra vejen stoppet op foran indkørslen.

Hun ser manden fra huset sammen med TV 2s kamerahold og joker med, om der er ved at blive lavet optagelser til programmet 'Hammerslag'.

Manden fra huset returnerer uanfægtet spydigheden. De udveksler nogle ord. Hun går videre og mumler: "Du er ikke rask", da hun passerer manden fra huset.

- Går du og beskylder mig for ikke at være rask? siger han og følger efter hende.

- Jamen, prøv at se, hvordan det her ser ud, svarer hun.

Hun ser sig over skulderen. Han begynder at pege på hende.

- Hvor har du det kendskab fra? Er du læge eller hvad?

Hun svarer ikke, men fortsætter med at gå videre.

Han opgiver, drejer om og slår armene ud til siden. Han sætter pegefingeren mod panden.

- Ikke rask, siger han for selv.

- Den lille lommepsykiater har været på gaden i dag, fortsætter han.

- Så må vi jo indlægge manden, hvis han ikke er rask. Se nu står der også en derovre og glor. Det er interessant, siger han.

For at få kontakt til manden i huset, har journalist Søren Kramer ventet i dage- og timevis på gaden foran huset.

Mange gange har han ventet forgæves.

Alligevel er Søren Kramer blevet ved. Han vil vide mere om, hvem der lever i huset, og hvad der foregår.

I løbet af foråret 2020 brugte Søren Kramer store dele af sin fritid på at sludre med manden, spise mad sammen med ham og købe ham en pakke cigaretter i ny og næ.

Langsomt opbyggede de en relation, og Søren Kramer oplevede, hvordan manden både var flink og rar at tale med.

Manden delte velvilligt ud af sine drømme og planer, men som ugerne gik, blev det mere tydeligt, at noget var alvorligt galt.

Søren Kramer havde at gøre med en helt anden skæbne, end manden selv havde givet udtryk for til at begynde med.

Manden hed Ernst. Det hed han dengang, Søren Kramer lærte ham at kende.

Nu har han ændret navn til Ernesto Soertellme.

Ernesto Soertellme er 68 år gammel. Han er far til tre nu voksne børn og boede med sin forhenværende kæreste i en lejlighed i Jerichausgade i Aarhus, indtil parret gik fra hinanden.

Efter bruddet solgte han i 1994 den 160 kvadratmeter store lejlighed, de havde boet i sammen. Han købte derefter huset, hvor han bor i dag, og hvor skraldet har taget overhånd.

Ernesto Soertellme er vokset op i Silkeborg, og han har haft en god barndom, synes han selv.

Da han var syv år blev forældrene skilt, og moren tog Ernesto Soertellmes tre søskende med sig. Han blev boende hos sin far, hvilket var usædvanligt på den tid, forklarer Ernesto Soertellme.

Han husker sin far som en stille, rolig og god mand, der passede sit arbejde. Men i 1971 kom Ernesto Soertellmes far ud for en alvorlig arbejdsulykke. Han blev klemt af en traktor.

Efter halvanden måned på hospitalet døde hans far.

- Det var ikke sjovt. Jeg var ked af det i mange år, og det er jeg stadigvæk. Han var en god mand.

Den dengang 19-årige Ernesto Soertellme mistede sit barndomshjem, da faren døde. Han havde ikke meget kontakt til sin mor, da han ikke brød sig om morens nye kæreste.

Ernesto Soertellme flyttede derfor på et værelse i Aarhus og færdiggjorde sin uddannelse som pædagog.

Efter nogle uger hvor Søren Kramer har besøgt Ernesto Soertellme regelmæssigt og sludret med ham, kom det frem, at Ernesto Soertellme to gange i sit liv har været indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Den første gang var i 1995-1996, og i slutningen af 2018 blev han indlagt igen, efter at han i en længere periode havde følt sig overvåget. Til sidst turde han ikke gå ud af sin dør.

- Jeg turde til sidst ikke at handle ind. På et tidspunkt havde jeg fandeme ikke andet end ris og de æbler, der skvattede ned af træet.

Ernesto Soertellme isolerede sig i hjemmet, hvor han fordrev tiden med at læse bøger. Det opsøgende psykiatriske team i Aarhus Kommune tog kontakt til ham, efter han havde forskanset sig i huset. Han havde på det tidspunkt tabt sig 10-12 kilo.

Han lod sig indlægge på en lukket psykiatrisk afdeling, hvor man vurderede, at han led af paranoide vrangforestillinger og var psykotisk.

Efter 20 dages behandling blev Ernesto Soertellme udskrevet til videre behandling i eget hjem.

I hans journal fremgår det, at psykiatrien var klar over, hvad det var for et hjem, de udskrev ham til.

"Han bor i eget hus, hvor der er så overfyldt, at der er lavet specielle gangstier i huset for at komme rundt", står der i journalen, som Søren Kramer har fået adgang til med Ernesto Soertellmes accept.

Efter en måned vil han ikke længere tage sin medicin, og han afbrød kontakten til det psykiatriske system.

- Jeg har aldrig nogensinde godkendt den pisse – hvad nu det hedder – diagnose, de har sat på mig. Og det kommer jeg aldrig til. Men systemet er sådan, at den forfølger mig resten af livet, ikke også. Absurd, mand.

Ernesto Soertellme fortæller også, at han altid har samlet på ting. Men han har aldrig haft så meget som nu. Han har en plan med de store mængder skrald, han har liggende på sin matrikel.

I sin nuværende form er det ifølge Ernesto Soertellme et kunstværk. Han kalder det for "Smidt på porten". Det skal skabe opmærksomhed om det at blive smidt på porten.

Kunstværket har han sat til salg for 500.000 kroner. Kan han ikke sælge værket, drømmer han om at bruge tingene til at skabe en containerby for hjemløse.

Ernesto Soertellme er ligeglad med, hvad folk tænker om hans kunstværk. Så længe skraldet er på hans egen grund, så er det hans sag, og ingen kan røre det, mener han.

Både naboer og Aarhus Kommune er af en anden opfattelse, især da naboerne gør nogle ubehagelige fund.

Kommune giver frist på ti dage

I løbet af sommeren 2020 stiger naboernes bekymring for, at skraldebunken er ved at udvikle sig til en rotterede.

De har set rotter løbe rundt i bunken, og de har også fundet en død rotte ude foran Ernesto Soertellmes hus.

Derfor sender naboerne endnu en klage til kommunen.

Aarhus Kommune sender et påbud til Ernesto Soertellme. Han skal inden ti dage rydde så meget af skraldet, at kommunens skadedyrsbekæmper kan undersøge kloakkerne ved huset.

Da det ikke sker, får han endnu et påbud. Nu skal han rydde hele sin indkørsel.

Vi bruger alle de kanaler, vi kan, for at få kontakt til borgerne

Birgitte Kloppenborg-Skrumsager, Aarhus Kommune

Ifølge landsformand i SIND, Knud Kristensen, er det en helt forkert måde at gribe sådan en situation an på.

- Man skal ind og have en alliance på et tidspunkt, hvor han gerne selv vil være med til at få det ryddet op og måske være en del af det, siger han.

Da sagen i Aarhus Kommune i dette tilfælde både omhandler en borgers helbred samt oprydning og skadedyrsbekæmpelse er ansvaret delt mellem de to afdelinger Sociale Forhold og Beskæftigelse samt Teknik og Miljø.

Hos Teknik og Miljø, der står for oprydningen, lyder svaret, at man ikke kan udtale sig om den konkrete sag af hensyn til borgeren. Afdelingschef Birgitte Kloppenborg-Skrumsager understreger dog, at kommunen aldrig kun sender breve i den slags sager.

-Vi forsøger også med mails, vi ringer, og vi bruger eventuelt kontaktpersoner. Vi bruger alle de kanaler, vi kan, for at få kontakt til borgerne. Vi forsøger altid meget med dialog i svære sager, siger Birgitte Kloppenborg-Skrumsager.

Ikke mere diskussion

Nogle uger senere har Aarhus Kommune fjernet skraldebunken ud mod vejen. Nu vender de tilbage. Resten af skraldet skal væk.

Ernesto Soertellme står ved sin skraldebunke, hvor indkørslen begynder, og fortovet slutter.

Foran ham står fire mennesker på en række.

Den ene af dem taler. Hun er fra kommunen. Hun gør Ernesto Soertellme opmærksom på, at han ikke har overholdt sine aftaler.

- Så jeg er nødt til at sige, det der skal fjernes. Og det er ikke til diskussion. Slet ikke, siger hun.

- Jamen, kan jeg ikke få lov at gøre det i mit eget tempo? svarer Ernesto Soertellme.

- Det har du fået lov til, tror jeg, i fire-fem måneder. Nu stopper systemet bare, for ellers passer jeg ikke mit arbejde, siger hun.

Ernesto Soertellme indser, at det ikke længere er muligt at forhandle med kommunen. Om han vil samarbejde eller ej, kommunen fjerner bunken ligegyldigt hvad.

- Det er langt ude, siger han og går sin vej.

Fem dage senere vender et oprydningshold talstærkt op. Med sig har de otte store containere og hundredevis af papkasser. Det er blevet besluttet, at huset også skal ryddes indvendigt.

- Det mest sørgelige er, at det er som om, at det er først, når det generer naboerne, at der begynder at ske noget. Den person som har brug for hjælpen, er der ligesom ikke nogen, der har blik for, siger landsformand i SIND, Knud Kristensen.

Ernesto Soertellme er rasende.

- Nu smadrer I hele mit kunstværk. Det er en kunstkonstruktion. Hvad fanden foregår der? Nu har jeg anmeldt jer til politiet. De kommer her om to sekunder, jeg ved ikke, hvor fanden de bliver af, siger han til en fra oprydningsholdet, imens han ser sig omkring efter politiet.

Oprydningsholdet forsøger at få ram på en levende rotte, der gemmer sig inde bunken.

Ernesto Soertellme bedyrer, at der ikke findes rotter på hans grund. Han bliver mere og mere vred over det, der foregår og forlader stedet til sidst.

En låsesmed bliver sat til at give oprydningsholdet adgang til huset.

Det er et voldsomt syn, der møder oprydningsholdet, da døren åbnes.

Skraldebunkerne rører næsten loftet. Man er nødt til at kravle igennem de sprækker, der er imellem loftet og skraldet, hvis man vil rundt i huset.

Oprydningsholdet bruger skovle og river for at arbejde sig igennem huset. I køkkenet er der fyldt så meget op, at man ikke kan åbne døren.

De er nødt til at stikke armen ind af dørsprækken og tage stykke for stykke af skraldet ud for at kunne komme derind.

Et glas med noget væske i kommer ud fra køkkenet. I glasset ligger en død frø.

Alle vinduer er tillukkede med persienner, skodder, papkasser og lagener.

Der lugter som om, huset har været forseglet. Der er rottelort overalt. Som om der er et gulvtæppe af rottelort i huset.

Rotterne har flænset og ædt sig igennem alting. Selv den seng som Ernesto Soertellme har sovet i på et tidspunkt.

Ernesto Soertellme har fortalt Søren Kramer, hvordan han er vågnet ved, at rotterne har kravlet på ham om natten. På et tidspunkt er det blevet for meget for ham. Derfor har han sovet i haven eller på gaden som hjemløs igennem en længere periode.

- Jeg bliver ked af det på vegne af de borgere, som skal leve sådan. Jeg bliver ked af det på deres familiers vegne, de er vidne til det her også. Jeg bliver ked af det på naboernes vegne, for det er ikke rimeligt, at vi behandler folk sådan, så det her det sker. Og det er slet ikke rimeligt, når det sker igen og igen, siger landsformand i SIND, Knud Kristensen

- Jeg synes, det er uværdigt for et velfærdssamfund, at vi behandler nogen så dårligt, siger Knud Kristensen.

I Aarhus Kommunes Center for Mestring, der huser det opsøgende psykiatriske team, betegner centerchef Mette Grandjean sagen som en "ulykkelig situation", fordi det er en svær situation med borgere, der ikke vil have hjælp.

Så han har fået den hjælp, han har behov for?

- Det kan vi jo diskutere, om han har. Set med Ernsts øjne, så har han fået den hjælp, han har behov for. Set med samfundets øjne, så ville vi rigtig gerne hjælpe ham meget mere, end det han siger ja tak til, siger Mette Grandjean.

Et par dage senere vender Ernesto Soertellme tilbage til villavejen i Aarhus.

Midt imellem de trimmede ligusterhække og velplejede rosenbede står der store aflukkede containere foran huset.

Ernesto Soertellme går igennem indkørslen og op til hovedtrappen. Han beder kameraholdet vente med at gå med. Han vil gerne tage et kig først.

Huset er ikke til at kende. Heller ikke for husets ejer. Gulvene er ryddet. De ting, der har fået lov at blive, er enten pakket pænt i flyttekasser eller samlet på hylder og lignende.

Der trænger stadigvæk til at blive gjort grundigt rent.

På soveværelset står Ernesto Soertellmes seng. Den er lavet af træ, med fire massive stolper i hvert hjørne. På sengen ligger madrassen. Der er store huller i den. Oven på madrassen ligger der en pose med et dynesæt. Det ser helt nyt ud.

For myndighederne er sagen afsluttet. Rotterne er væk. Skraldet er væk. Naboerne kan ånde lettet op, indtil skraldebunkerne igen begynder at vokse frem.

Regningen til Ernesto Soertellme, som kommunen ifølge loven er forpligtet til at opkræve, lyder på 181.500 kroner. Kommunen har taget pant i huset, og hvis ikke Ernesto Soertellme betaler, kan huset sættes på tvangsauktion.

Guitaren er væk

Ernesto Soertellme går rundt i huset. Han virker oprørt over, hvad der møder ham.

Han kan ikke finde rundt i sit eget hus. Han vil gerne finde en guitar, men han ved ikke, hvor den er henne.

Han føler, at han har mistet overblikket over, hvad han ejer. Han føler sig sat ud af billedet. Han føler, at nogen har taget røven på ham.

Men Ernesto Soertellme har ikke tænkt sig at give op.

- I princippet kan jeg jo bare fortsætte. Jeg kan banke et skilt i jorden derude, hvor der står: Fortsættes. De kan ikke gøre en skid. Og den der regning, den betaler jeg ikke.

- De skal ikke få mig ned med nakken økonomisk. Det er mit hus, og jeg har betalt det hele.

Se 'Rebellen på villavejen' på PLAY nu eller på TV 2 torsdag kl. 20.00.