På onsdagens pressemøde om vaccinesituationen i Danmark faldt Enhedschef i Lægemiddelstyrelsen Tanja Erichsen pludseligt om, mens Søren Brostrøm talte.

TV 2s reporter Mads Frimann, der er til stede ved pressemødet, oplyser, at det tilsyneladende var et ildebefindende, der var årsagen til, at Tanja Erichsen faldt om.

Hun blev hurtigt tilset af blandt andre Søren Brostrøm og kunne efter kort tid rejse sig og forlade lokalet til fods.

Lægemiddelstyrelsen: Tanja Erichsen har det godt efter omstændighederne

I et opslag på Twitter bekræfter Lægemiddelstyrelsen, at Tanja Erichsen besvimede under pressemødet, og at hun efter omstændighederne er okay.

- Hun tager for en sikkerheds skyld en tur med ambulancen til skadestuen for at blive tjekket, skriver styrelsen.

Pressemødet i Eigtveds Pakhus er genoptaget igen klokken 15.

Danmark stopper med at vaccinere med AstraZeneca

På pressemødet kom det blandt andet frem, at Danmark som det første land i Europa helt stopper med at vaccinere med AstraZenecas vaccine.

De cirka 149.000 personer, der har modtaget første stik med en vaccine fra AstraZeneca, vil "senere" blive tilbudt en anden vaccine, oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Sundhedsstyrelsens beslutning betyder, at alle bookede tider og invitationer til vaccination med vaccinen fra AstraZeneca bliver aflyst.

De personer, der har modtaget den første vaccination med AstraZeneca, vil senere modtage tilbud om vaccination med en anden vaccine, lyder det.

På pressemødet oplyser Søren Brostrøm, at det ikke er udelukket, at Danmark igen genoptager brugen af Astra-Zeneca på et senere tidspunkt.

TV 2 har valgt ikke at bringe billeder af enhedschefens ildebefindende.

Alle borgere over 50 år forventes nu at være blevet tilbudt to vaccinestik den sidste uge i juni.

Det er en udskydelse på tre uger i forhold til den seneste kalender fra 29. marts.

Det viser en ny vaccinationskalender fra Sundhedsstyrelsen efter beslutningen om at fjerne AstraZeneca-vaccinen fra udrulningen.

Samtidig er datoen, for hvornår alle over 50 år er vaccineret med ét stik, rykket to uger.

I den nye kalender forventes det at ske i uge 21 i maj.

Vigtig dato for genåbningsaftale

Det tidspunkt er vigtigt for den kommende genåbningsaftale.

- Når de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det, er vaccineret med første stik, vil det være en milepæl i epidemihåndteringen i Danmark, lyder det i aftalen om genåbningsplanen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) erklærede sig 11. marts enig i, at "når alle over 50 er vaccineret, så kan vi i princippet have et åbent Danmark".

Den forventede dato for, hvornår alle over 16 år forventes vaccineret, er nu den første uge i august. Det er en udskydelse på to uger.

De omkring 149.000 personer i Danmark, der har fået det første stik med en vaccine fra AstraZeneca, vil blive tilbudt en anden vaccine. Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- De personer, der har modtaget første vaccination med AstraZeneca, vil senere modtage tilbud om vaccination med en anden vaccine, skriver Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har onsdag på et pressemøde fortalt, at vaccinen fra AstraZeneca trækkes ud af vaccinationsprogrammet.

Styrelsen udelukker ikke, at vaccinen kan tages i anvendelse på et senere tidspunkt.

Vaccinen fra AstraZeneca er hovedsageligt givet til ansatte i sundheds-, ældre- og socialsektoren.

For alle de personer, der er blevet indkaldt til en vaccination med AstraZeneca, vil deres aftale blive aflyst ifølge Sundhedsstyrelsens pressemeddelelse.

- Øvrige personer, der tidligere har været inviteret til førstegangsvaccination med AstraZeneca, men fik invitationen aflyst, vil blive visiteret på ny ud fra en vurdering af den aktuelle epidemisituation, skriver styrelsen videre.

Der er konstateret 663 nye tilfælde af coronavirus i Danmark det seneste døgn. Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut.

De nye tilfælde er fundet på baggrund af 185.565 prøver. Det giver en positivprocent på 0,36. Alle tal er baseret på PCR-test i halsen.

Dermed ser det indtil videre ikke ud til, at den foreløbige genåbning af samfundet har haft nogen større effekt i smittetallene.

- Selvom vi har genåbnet lidt, så er det ikke begyndt at stige voldsomt. Så jeg synes godt, at vi kan fortsætte en forsigtig genåbning af samfundet, siger Svend Ellermann-Eriksen, der er ledende overlæge på Mikrobiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og forsker i virus, til Ritzau.

Over 200 indlagte

Antallet af indlagte er steget med 7, så der nu er 204 indlagte med covid-19. Heraf er 41 i intensivbehandling og 29 i respirator.

Det seneste døgn er der registreret ét nyt dødsfald. Dermed er 2447 nu døde med coronavirus i Danmark.

Samtidig har Danmark fået én vaccine mindre vaccine i kampen med covid-19, da Sundhedsstyrelsen har besluttet at tage vaccinen fra AstraZeneca ud af det danske vaccinationsprogram.

Det betyder, at vaccinekalenderen udskydes tre uger, så alle over 50 år nu forventes at være færdigvaccineret i sidste uge af juni.

Nørre Snede Fængsel ved Brande er ramt af corona. I alt er seks medarbejdere og en indsat smittede.

Derfor er 29 ud af cirka 65 af fængselsbetjente sendt hjem til test, mens fire indsatte er blevet isolerede. De har alle været i nærkontakt med de smittede.

- Det er ud fra et forsigtighedsprincip, at vi har sendt så mange hjem. Nogle af dem var lige på kanten til at være nærkontakter, men vi vil være helt sikre, siger fængselsinspektør Carl Johan Bjørnsholm.

I løbet af weekenden fik alle 180 indsatte og resten fængselsbetjente tilbudt at blive testet i fængslet.

- Lørdag havde vi den helt store tur, hvor vi fik testet personalet. Søndag kom der så to testvogne, så de indsatte også kunne blive testet. Det valgte de alle sammen at blive, siger fængselsinspektøren.

Fængslet har både en åben og en lukket afdeling samt en arrest. Den indsatte, der er smittet, hører til i den åbne afdeling, mens de smittede medarbejdere primært holder til i den lukkede afdeling.

- Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at der er sket smitte mellem den indsatte og medarbejderne. Vi er ved at opspore, hvordan den indsatte har fået det. Det kan måske være fra et besøg, men vi ved ikke noget endnu, siger Carl Johan Bjørnsholm.

Flere værnemidler tages i brug

Tidligere har der været helt lukket ned for besøg i fængslet, men nu har de indsatte igen mulighed for at få besøg. De kan dog kun vælge tre besøgspersoner hver, som er blevet noteret på en liste.

Og den ordning laver smitteudbruddet i første omgang ikke om på.

- Det ændrer ikke ret meget på dagligdagen for vores indsatte, siger fængselsinspektøren.

For de ansatte har udbruddet haft en større påvirkning på hverdagen. Med næsten halvdelen af fængselsbetjentene sendt hjem har det krævet mange ændringer i vagtplanen, fortæller Carl Johan Bjørnsholm.

Derudover er der blevet skruet op for brugen af værnemidler.

- Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger og har hele tiden brugt mundbind, når vi var i tæt afstand i mere en 15 minutter. Men i de næste 14 dage vil personalet gå med mundbind i mere udstrakt grad, siger fængselsinspektøren.

Fem ud af de 29 medarbejdere, der blev sendt hjem, er igen vendt tilbage til deres arbejde efter negative test.

Vaccinen fra AstraZeneca droppes nu helt i Danmark og er skrevet ud af det samlede vaccinationsprogram.

Sådan lyder det fra sundhedsmyndighederne ved et pressemøde i Sundhedsstyrelsen onsdag.

Danmark er dermed det første land i verden, der vælger at skrotte vaccinen helt, efter den i flere lande har været på pause, mens sammenhængen mellem vaccinen og få, men usædvanlige bivirkninger undersøges.

Forsinkes af to årsager

Beslutningen om at droppe vaccinen kommer af to forskellige årsager.

Den ene årsag er, at man nu kan konstatere en sammenhæng mellem vaccinen og alvorlige bivirkninger som sjældne blodpropper.

Det fortæller Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ved dagens pressemøde.

- Vi ved, at det her er noget, der skyldes vaccinen.

Han understreger samtidig, at det ikke alene sammenhængen mellem vaccine og bivirkninger, der gør, at AstraZeneca-vaccinen droppes. Vacciner "har altid bivirkninger", siger han, og i Danmark er vi i udgangspunktet ikke "bivirkningsforskrækkede".

Desuden er det kun i ekstremt sjældne tilfælde, at de alvorlige bivirkninger opstår. Ifølge Søren Brostrøm er det nemlig omkring en ud af 40.000 vaccinerede, der oplever at få dem.

Derfor er den anden årsag til at droppe vaccinen også, at myndighederne ikke ønsker at løbe nogen risiko ved at bruge den, så længe smitten i Danmark er under så stor kontrol, som den er i øjeblikket.

Tre vacciner tilbage

Senere onsdag vil en ny og opdateret kalender blive præsenteret, hvori AstraZeneca-vaccinen altså ikke længere indgår.

Med den vaccine ude af ligningen er der tre godkendte vacciner tilbage i det danske vaccinationsprogram.

Det drejer sig om de to vacciner fra Pfizer/BioNTech og Moderna, der allerede er i brug, samt en sidste fra Johnson & Johnson, der endnu ikke er taget i brug herhjemme.

Der er dog formentlig et stykke vej endnu til, at sidstnævnte vaccine ender i danske overarme, da det amerikanske selskab selv netop har udskudt udrulningen i Europa på baggrund af seks tilfælde af sjældne blodpropper i USA.

De seks tilfælde kommer ud af i alt knap syv millioner amerikanere, der har fået Johnson & Johnson-vaccinen.

Derfor er heller ikke denne vaccine i spil i Danmark, men sundhedsmyndighederne oplyste tirsdag, at en endelig melding kommer senere denne uge.

Sammenhæng undersøges

De første og længe ventede vaccinedoser fra det svensk-britiske medicinalfirma AstraZeneca blev leveret herhjemme i februar, men siden 11. marts har vaccinen dog været sat helt på pause i Danmark.

Det har den, mens undersøgelser om en mulig sammenhæng mellem vaccinen og sjældne, men alvorlige blodpropper har stået på.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fortsatte længe med at anbefale brugen af AstraZeneca på trods af, at flere lande i Europa satte vaccinen på pause.

I sidste uge var beskeden fra EMA dog, at der er en mulig sammenhæng mellem den og de sjældne blodpropper.

Alligevel anbefaler agenturet, at medlemslandene fortsætter brugen af vaccinen, fordi fordelene ved at få vaccineret den europæiske befolkning opvejer de sjældne risici, lød det.

På grund af for høje smittetal i Ishøj Kommune bliver udvalgsvarebutikker i kommunen nu pålagt at holde lukket, indtil coronasmitten igen er under kontrol.

Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse onsdag morgen.

I forvejen holder smitten blandt andet liberale erhverv som frisører lukket, men nu udvides listen altså.

Det sker som følge af den nye model for lokale nedlukninger, som Folketinget er blevet enige om.

På trods af at udviklingen i coronasmitten og udrulningen af vaccinationer i Danmark går den rigtige vej, så går det anderledes skævt i Ishøj.

Ishøj ligger med et incidenstal på 367,5, hvilket er landets højeste, og den lidet flatterende placering har kommunen haft gennem længere tid.

Og det får nu altså endnu en gang myndighederne til at reagere

Epidemiudvalget i Folketinget følger den automatiske model for lokale nedlukninger, som led i udmøntningen af Rammeaftale om plan for genåbning, det betyder blandt andet, at fra torsdag d. 15. april lukkes ned for blandt alle alle udvalgsvarebutikker i Ishøj Kommune. Nedlukningen omfatter ikke dagligvarebutikker, apoteker og forretninger med medicinsk udstyr, skriver Erhvervsministeriet i pressemeddelelsen.

Nedlukningen sker på baggrund af at incidenstallet i Ishøj kommune ligger over grænsen på 200 tilfælde pr. 100.000 indbygger.

Følgende træder i kraft i Ishøj Kommune torsdag d. 15. april:

Lukning af udvalgsvarebutikker i kommunen Lukning af forlystelsesparker mv. i kommunen Private arbejdsgivere opfordres til at lade medarbejdere arbejde hjemmefra så vidt mulig.

Derudover vil liberale serviceerhverv, indkøbscentre, arkader, basarer og stormagasiner i kommunen også fortsat være lukkede.

Når Ishøj kommune i syv dage i træk er under en testkorrigeret incidens på 200 smittede, ophæves nedlukningen.

Brugen af vaccinen fra AstraZeneca er indtil videre sat på pause herhjemme, efter at den er sat i forbindelse med en række sjældne blodpropper og et dødsfald.

En enkelt dansker – en dansk kvinde på 60 år – er død med en blodprop, efter at hun havde fået en vaccine fra den svensk-britiske producent, og nu er kvindens sygdomsforløb klarlagt.

Det fremgår af en videnskabelig artikel, der endnu ikke er fagfællebedømt, hvilket betyder, at der endnu skal tages forbehold for resultaterne.

Det såkaldte preprint viser, at den 60-årige danske kvinde var indlagt på hospitalet i seks dage, inden hun døde.

Forløb op til indlæggelse

Kvinden havde ifølge artiklen forhøjet blodtryk, som hun blev behandlet for, og hun tog også kolesterolsænkende medicin.

Den 60-årige følte ifølge de pårørende en let hovedpine, i dagene efter at hun havde modtaget den første dosis af vaccinen fra AstraZeneca.

Men syv dage efter at hun havde modtaget det første stik af AstraZeneca-vaccinen, måtte kvindens indlægges med stærke og vedvarende mavesmerter.

1. dag på hospitalet

Den første dag på hospitalet kunne en røntgenundersøgelse (CT-scanning) afsløre blødninger i begge binyrer.

2. dag

På andendagen blev kvinden sent om eftermiddagen ramt af smerter i venstre side af kroppen, og samtidig oplevede hun synsforstyrrelser. En MR-scanning kunne efterfølgende vise, at den 60-årige var ramt af en omfattende blodprop i hjernen.

3. dag

Den efterfølgende dag afslørede en test, at kvinden var mindre og mindre ved bevidsthed, og lægerne vurderede, at blodproppen i hjernen var for stor til, at blodgennemstrømningen kunne genoprettes.

Under de første dage af indlæggelsen viste kvindens blodprøver et bemærkelsesværdigt fald i antallet af blodplader fra 118.000 til 5000 per mikroliter. Blodpladernes vigtigste funktion er at hjælpe blodet til at størkne, så der ikke opstår blødninger.

På grund af de lave niveauer af blodplader modtog kvinden i alt syv doser blodpladekoncentrater.

Lægerne forsøgte også at lave et snit i kraniet for at lette trykket i hjernen. Det hjalp ikke, og kvinden genvandt aldrig bevidstheden efter operationen.

4. dag

Kvindens fingre på den venstre hånd blev efterhånden blå og misfarvede, og huden på venstre fod blev plettet med nedsat kapillarrespons, hvilket er et tegn på dårlig blodcirkulation.

En røntgenundersøgelse af hjernen viste samtidig en forøget væskemængde, og patienten blev overført til lindrende, men ikke helbredende behandling efter aftale med familien.

6. dag

Den 60-årige danske kvinde døde den sjette dag, hun var indlagt.

Antistoffer kan måske forklare blodpropper

I konklusionen på artiklen kalder lægerne det for en sjælden set reaktion med et tidsmæssigt forhold til vaccination.

Derfor kan det ikke udelukkes, at der er en sammenhæng mellem vaccinationen og kvindens sygdomsforløb, lyder det.

Et tysk og et norsk studie, der er udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine, har konkluderet, at dannelsen af antistof muligvis kan forklare sjældne blodpropper efter vaccine som eksempelvis AstraZenecas.

Antistoffet kan få blodet til at klumpe sammen hos nogle få uheldige, men hvorfor AstraZeneca-vaccinen tilsyneladende i sjældne tilfælde også kan aktivere antistoffet, vides endnu ikke.

Blodprøver fra den 60-årige danske kvinde viste, at der netop var dannet antistoffer mod blodpladerne.

Lægemiddelstyrelsen ser mulig sammenhæng

Den danske lægemiddelstyrelse gav tirsdag sit syn på den mulige forbindelse mellem vaccinen fra AstraZeneca og forekomsten af blodpropper i kombination med et lavt antal blodplader.

Lægemiddelstyrelsen konkluderer, at en årsagssammenhæng er plausibel.

Selvom de omtalte bivirkninger er meget sjældne, mener Lægemiddelstyrelsen, at de overstiger, hvad man kan forvente i den almene befolkning.

Pause i fem uger

Ud fra et forsigtighedsprincip blev brugen af AstraZenecas vaccine i Danmark sat i bero torsdag 11. marts.

Dermed har vaccinen været sat på pause i næsten fem uger. Der forventes en afgørelse fra Sundhedsstyrelsen i denne uge omkring AstraZeneca-vaccinens fremtid herhjemme.

Danmark har indgået aftale med AstraZeneca om 1,9 millioner doser af vaccinen mod coronavirus.

Omkring 150.000 danskere har fået det første stik med vaccinen fra den svensk-britiske producent.

Tyskere under 60 år, der har fået det første stik med AstraZenecas coronavaccine, skal færdigvaccineres med en anden vaccine.

Det er landets nationale og regionale sundhedsministre blevet enige om tirsdag.

Tyskland annoncerede 30. marts, at landet ikke længere ville tilbyde folk under 60 år at få to stik med AstraZeneca-vaccinen. Årsagen var bekymringer omkring en mulig forbindelse til flere sjældne tilfælde af blodpropper.

Imod WHO's anbefaling

I stedet vil de pågældende personer nu blive tilbudt at blive færdigvaccinerede med enten Pfizer-BioNTechs eller Modernas vaccine. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

- Den løsning, der er blevet fundet, giver en god grad af beskyttelse, siger Bayerns sundhedsminister, Klaus Holetschek.

Den nye politik er på linje med de anbefalinger, som Tysklands vaccinekommission kom med i sidste uge.

Omvendt siger Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at den ikke kan anbefale at skifte vaccine mellem to doser for at beskytte mod covid-19, da der ikke findes nok data for, hvilken effekt det har.

2,2 millioner stik

Mindst 2,2 millioner tyskere under 60 år har fået det første stik med AstraZenecas vaccine de seneste uger. Det oplyser landets sundhedsministerium.

Tyskland er et blandt adskillige lande, der har begrænset brugen af AstraZeneca-vaccinen.

I Danmark er vaccinen blevet sat i bero indtil 15. april på grund af lignende bekymringer om sjældne blodpropper med et lavt antal blodplader.

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, sagde onsdag i sidste uge, at de usædvanlige blodpropper bør betragtes som en meget sjælden bivirkning ved AstraZenecas vaccine.

Samtidig understregede EMA, at fordelene ved at bruge vaccinen til at forhindre covid-19 opvejer risiciene.

222 tilfælde

Ud af 34 millioner, der har modtaget AstraZeneca-vaccinen i Storbritannien, EU og tre øvrige lande, er der frem til 4. april blevet registreret 222 blodproptilfælde, hvor der er et lavt antal af blodplader.

Frem til 22. marts er der blevet registreret 18 dødsfald ifølge EMA.

Det amerikanske medicinalselskab Johnson & Johnson valgte tirsdag at udskyde udrulningen af sin coronavaccine i Europa på grund af bekymringer om lignende bivirkninger.

Mandag trådte en ny aftale i kraft om automatiske nedlukninger helt ned på sogneniveau. Bag aftalen står de partier, som også står bag genåbningsaftalen, og det er alle partier bortset fra Nye Borgerlige.

Konkret betyder den, at kommuner med særligt høj smitte automatisk skal lukke ned, når det testkorrigerede incidenstal ryger over 200.

Derudover gælder det, at sogne skal lukke, hvis følgende parametre er opfyldt:

Der er mere end 400 smittede per 100.000 borgere Der er 20 eller flere smittetilfælde i alt de seneste syv dage Positivprocenten er på 2 procent eller mere

Men den automatiske nedlukning er bekymrende. Sådan lyder det nu fra regeringens referencegruppe, hvis opgave er at rådgive regeringen om nedlukninger og genåbninger under covid-19-pandemien.

- Vi har ikke anbefalet en automatisk nedlukning. Det har været et politisk ønske. Vi anerkender selvfølgelig behovet for enkelthed og gennemskuelighed, men det kan man godt lave uden at lave stop and go-politik.

Det siger Jakob Stoustrup, som er professor i anvendt matematik på Aalborg Universitet og en del af referencegruppen, til TV 2.

Vil have en social slagside

Konkret går gruppens bekymring på, at de automatiske lokale nedlukninger ikke vil være proportionalt med smittetallet, og at det i sidste ende vil have en social slagside.

Som eksempel kan man tage, at et smitteudbrud i én del af kommunen hiver det testkorrigerede incidenstal op over grænsen, og kommunen skal derfor lukke ned. Det vil også omfatte skoler i andre dele af kommunen, som ligeledes skal lukke ned – også selvom der måske ikke er registreret nogen smittede på skolerne.

Man får simpelthen børn tilbage i skolen, der ved mindre, end da nedlukningen startede

Jakob Stoustrup, professor i anvendt matematik på Aalborg Universitet og en del af referencegruppen

Og det går i sidste ende ud over børnene.

- Vi har en bekymring om en social slagside. For de høje incidenstal er tit koblet til sociale boligområder som for eksempel Vollsmose og Ishøj, siger Jakob Stoustrup.

Ifølge ham viser forskningen, at der findes en social skævhed i skolelukninger, hvor børn af lavt uddannede forældre i særlig grad taber læring.

- Så man får simpelthen børn tilbage i skolen, der ved mindre, end da nedlukningen startede.

- Det er klart, at referencegruppen (der består af en lang række ekspert, red.) har fuld forståelse for, at man har behov for at lukke ned, når smitten stiger. Men hvis man gør det per automatik, får man ikke skabt proportionalitet mellem, hvor smitten rent faktisk er, og hvor man lukker ned.

Dårlig trivsel og dårlig læring

Regeringens referencegruppe lavede en rapport i januar, hvor den fremhævede, at man i særlig grad skulle friholde de mindste klasser for nedlukningen. For det er generelt en meget lille del af smitten, der er knyttet til de små skolebørn.

- Så der vil ikke være proportionalitet mellem at lukke de små klasser og have smittekæder i andre dele af lokalsamfundet.

Alligevel er alle skolebørn en del af den automatiske nedlukning – noget som Jakob Stoustrup kalder "uheldigt".

For det vil både betyde dårlig trivsel og dårlig læring hos børnene.

- Og den dårlige trivsel kan have forskellige negative effekter – også på længere sigt.

Giver ikke mening at åbne og lukke kommuner

Ud over den sociale slagside risikerer den automatiske nedlukning også at skabe svingninger, hvor kommuner konstant åbner og lukker, hvis de bevæger sig over og under det testkorrigerede incidenstal på 200.

Og det vil ifølge Jakob Stoustrup fastholde områder i smitten i længere tid, end de ellers ville have været ramt.

Hvis man lukker kommuner eller sogne ned, giver det så ikke kun mening også at lukke skolerne?

- Det giver mening for det første at kigge på at lukke ned der, hvor smitten finder sted. Men eksempelvis de små klassetrin bidrager i meget ringe omfang til smittespredning. Derudover giver det simpelthen ikke mening at åbne alting i en kommune, hvor det er forudsigeligt, at man kommer til at lukke ned i bestemte områder igen.

Så hvad foreslår I konkret, at man gør?

- Hvis man ser på det kun med faglige øjne – og det, anerkender vi selvfølgelig, strider mod nogle af de politiske ønsker om gennemskuelighed og enkelthed – så bør man tage bestik af situationen i det pågældende område og også for eksempel sætte ind med særlig intens smitteopsporing, lyder det fra Jakob Stoustrup.

- Endelig anbefaler vi at anvende proportionalitet, så der lukkes ned der, hvor der reelt er kritiske smittekæder.

Lukning af undervisning er en central del

I en mail til TV 2 oplyser Sundhedsministeriets pressevagt, at modellen for automatisk nedlukning "har til formål at gøre det gennemskueligt, hvornår en kommune bliver nødt til at lukke forskellige institutioner for at bremse aktiviteten og smitten i en kommune eller i et sogn."

- Her er lukning af undervisningsområdet en central del, da det bremser en væsentlig del af aktiviteten, skriver ministeriet.

De påpeger, at lukningen bakkes op af opfordringer fra sundhedsmyndighederne blandt andet om at arbejde hjemme og se så få som muligt. Samtidig skal modellen ses i sammenhæng med myndighedernes smitteopsporingsindsats.

- Modellen er et instrument, som i øvrigt kan og vil blive justeret løbende, når vi får flere erfaringer og i takt med, at epidemien udvikler sig.

- Regeringen er samtidig opmærksom på, at en længere nedlukning kan have andre konsekvenser, og er derfor også indstillet på at se på, om der er tiltag, der kan afprøves i områder, hvor skolerne i længere tid har været lukket, som kan hjælpe med at få børnene tilbage i skole under kontrollerede forhold og samtidig give os værdifuld viden om smitteforebyggende tiltag, skriver Sundhedsministeriet.