Jeanette Ammonsen havde det, som om hun var blevet gennembanket og lå begravet i de bløde dyner, da en kollega skrev til hende.

- Spændende hvad det går ud på, stod der i beskeden sammen med et opslag om, at Danmark har standset brugen af AstraZeneca-vaccinen.

- Åh nej, tænkte Jeanette Ammonsen straks.

Hvad er det, jeg har fået sprøjtet ind i min krop?

Jeanette Ammonsen

Fra sengen i Pandrup i Nordjylland strøg Jeannette Ammonsen straks ind på Facebook, hvor den opsigtsvækkende nyhed var alle vegne.

Straks slugte hun artiklen fra TV 2. Derefter kastede hun sig over en masse andre, mens tankerne stak af i alle retninger.

Spørgsmål står i kø

Det var onsdag aften, da den 27-årige tandklinikassistent fik det første stik med den svensk-britiske vaccine.

Siden da har hun haft kvalme, et dunkende hoved, ondt i hele kroppen og en masse tvivlsspørgsmål, der kører i ring.

- Hvad er det, jeg har fået sprøjtet ind i min krop?

- Var det nu forgæves, jeg blev vaccineret?

- Er det en smule farligt?

Og det afgørende spørgsmål, efter det er kommet frem, at flere dødsfald i Europa er sat i forbindelse med vaccinen.

- Hvad kan der ikke ske i fremtiden? Er det en risiko, jeg skal leve med resten af livet?

Ondt i hjertet

Tidligt torsdag formiddag blev al vaccination mod coronavirus med AstraZeneca standset i Danmark.

Det skete efter indberetninger af alvorlige tilfælde med blodpropper hos personer, der er blevet vaccineret med covid-19 vaccinen fra AstraZeneca i flere lande i Europa.

En af de indberetninger er en 60-årig kvindes død i Danmark.

Og som en mor med en datter på halvandet år har den oplysning sat spor i Jeanette Ammonsen.

- Jeg er ikke rædselsslagen, men jeg er da bange for, hvad det har af bivirkninger, siger hun.

- Jeg stod i kø med nogle, der var meget ældre end mig. Dårligt gående og folk i kørestol. Og det får jeg godt nok ondt i hjertet over i dag.

Slår koldt vand i blodet

I den anden ende af landet sidder Jacob Holm, der er 26 år og skal vaccines, fordi han arbejder på Mændenes Hjem i København.

- Jeg har fået mange henvendelser fra mine nære, som linker til artikler om AstraZeneca og den mulige forbindelse til det her dødsfald og nogle blodpropper, siger han.

Siden han blev vaccineret onsdag, har han haft feber og diarré.

Men mens spekulationerne er begyndt at melde sig, holder han fast i, at der endnu ikke er nogen beviser for en sammenhæng mellem vaccinen og de alvorlige blodpropper, der er blevet indberettet.

- Jeg slår koldt vand i blodet, siger han.

14 dages pause

Over 147.000 danskere er blevet stukket mindst en gang med vaccinen fra AstraZeneca.

Sundhedsmyndighederne understreger, at trods de alvorlige bivirkninger er vaccinen ikke blevet fravalgt, men sat på pause.

- Selvom der på nuværende tidspunkt ikke er påvist en sammenhæng mellem vaccinen og de alvorlige bivirkninger, så skal vi handle rettidigt og forsigtigt, indtil konklusionen foreligger, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til TV 2

- Borgere skal kunne være trygge ved de vacciner, der tilbydes, derfor reagerer vi ved de mindste tegn på en mulig risiko.

Sundhedsministeren understreger, at det stadig er sikkert at lade sig vaccinere, og at man kan have tillid til det samlede danske vaccinationsprogram mod covid-19.

Over en halv million danskere har indtil videre fået deres første stik.

- Skal vi så starte forfra?

Pausen varer indtil videre i 14 dage, og Sundhedsstyrelsen vil sammen med Lægemiddelstyrelsen lave en ny vurdering i uge 12.

Lægemiddelstyrelsen sender nu et brev ud til alle de mennesker, der er er blevet delvist eller fuldt vaccineret med AstraZeneca om, at de skal holde øje med alvorlige bivirkninger.

Mange, der lader sig vaccinere, vil opleve bivirkninger som feber, kulderystelser og kvalme. De er faktisk bare et tegn på at vaccinen virker.

Det er de mere alvorlige, man skal holde øje med.

Men Jeannette Ammonsen og Jacob Holm, der kun har modtaget første stik, spekulerer lige så meget over, hvad denne pause betyder for deres vaccinationer, og hvornår de er beskyttede mod coronavirus.

- Skal vi have et stik af en anden vaccine, eller skal vi starte helt forfra?, spørger Jeanette Ammonsen.

Syv lande udover Danmark har suspenderet AstraZeneca-vaccinen.

Det drejer sig om Norge, Østrig, Italien, Luxembourg, Estland, Letland og Litauen.

Torsdag meldte Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen ud, at de foreløbigt indstiller brugen af AstraZeneca-vaccinen de næste 14 dage.

Det skyldes indberetninger af alvorlige tilfælde med blodpropper hos personer, der er blevet vaccineret med AstraZeneca i flere europæiske lande.

I den kommende tid skal sundhedsmyndighederne i EU derfor undersøge, om der er en mulig sammenhæng mellem vaccinen fra AstraZeneca og risikoen for blodpropper. Og Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen vil herefter lave en ny vurdering i uge 12.

Men hvad betyder det for dig?

Hvad skal du for eksempel gøre, hvis du allerede har fået første stik med AstraZeneca? Kan du få dit andet stik med vaccinen? Og hvornår kan den øvrige befolkning forventes at blive vaccineret?

Vi har samlet en række spørgsmål og svar herunder:

Danmark kan godt fortsætte med at bruge AstraZenecas vaccine. Sådan skriver det Europæiske Lægemiddelagentur EMA i en pressemeddelelse.

Torsdag satte Danmark ellers brugen af vaccinen i bero, efter meldinger fra flere EU-lande om alvorlige tilfælde med blodpropper hos personer, der er blevet vaccineret med covid-19-vaccinen.

Én indberetning vedrører et dødsfald i Danmark - men selvom EMA er "opmærksom" på, at Danmark har sat AstraZeneca på bænken, kan man sagtens fortsætte med at bruge vaccinen.

- Lige nu er der ingen indikationer på, at vaccination har været skyld i disse tilfælde, der ikke er listet som bivirkninger, skriver EMA blandt andet.

Ikke flere blodpropper end normalt

EMA skriver videre, at der i alt er fundet 30 tilfælde af blodpropper i tæt på 5 millioner vaccinerede. Det antal er ikke flere, end hvad man normalt ser i befolkningen, lyder det.

- Sikkerhedskomiteens position er, at vaccinens fordele stadig opvejer dens risici, og at vaccinen dermed stadig kan bruges, mens man undersøger tilfældene.

Alligevel satte danske myndigheder - ligesom en række andre EU-lande - brugen af AstraZeneca-vaccinen på pause i 14 dage.

Overfor TV 2 kaldte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) torsdag formiddag beslutningen et "forsigtighedshensyn".

- Selvom der på nuværende tidspunkt ikke er påvist en sammenhæng mellem vaccinen og de alvorlige bivirkninger, så skal vi handle rettidigt og forsigtigt, indtil konklusionen foreligger. Borgere skal kunne være trygge ved de vacciner, der tilbydes, derfor reagerer vi ved de mindste tegn på en mulig risiko, siger han.

Han understreger, at det stadig er sikkert at lade sig vaccinere, og at man kan have tillid til det samlede danske vaccinationsprogram mod covid-19, som fortsætter i takt med, vi modtager vaccinerne.

Torsdag aften samles partilederne til debat om håndteringen af coronavirus, der indtil videre har kostet 2382 danskere livet.

Debatten skal markere, at den første store nedlukning af Danmark nu ligger præcis et år bag os.

Når partilederne klokken 19.55 får ordet, er det 300 dage siden, at danskerne sidst så dem side mod side. Og man kan vist roligt sige, at der har været noget at se til siden.

Sidst debatterede de den første genåbning. Nu vil de blive bedt om at forholde sig til disse tre emner:

Sundhedsvæsenet. Økonomien. Den mentale trivsel.

Temaer, som der findes vidt forskellige holdninger til fra venstre til højre.

Herunder giver medvært på programmet, TV 2s politiske redaktør Troels Mylenberg, tre bud på, hvad danskerne hjemme bag skærmene med fordel kan have for øje.

1. Uenighederne udpensles

I pandemiens spæde begyndelse kunne man nemt få indtrykket af, at regeringen havde frit lejde til at håndtere den. Og at partierne bakkede op om alt, der blev lagt frem.

Men da anden bølge ramte, var borgfreden forbi. Her blev regeringen jævnligt kritiseret for at handle for egenrådigt og spørge Folketingets partier for lidt til råds.

Fælles for det år, der er gået, er dog det meget udtalte ønske om brede aftaler.

I aften bliver vi klogere på, om de er enige om noget som helst

Troels Mylenberg, TV 2s politiske redaktør

Senest lød det onsdag fra statsminister Mette Frederiksen (S), at hun ville indkalde alle partier til forhandlinger om en langsigtet genåbningsplan, der vil ligge klar 23. marts, og at der var "bred enighed" om flere vigtige aspekter.

Men hvor enige er de i virkeligheden, når de stilles op over for hinanden, og offentligheden lytter med? Det er ifølge Troels Mylenberg noget af det, der bliver interessant at se under aftenens debat.

- Alle har talt om, at det er vigtigt at stå sammen på Christiansborg og lave langsigtede planer, som alle bakker op om. I aften bliver vi klogere på, om det overhovedet er muligt. Om de er enige om noget som helst, siger han.

2. Tre nye ansigter og en suppleant

Det er ikke kun coronasituationen, der har ændret sig markant, siden partilederne var samlet sidst. Der har også været store udskiftninger i persongalleriet.

Faktisk vil tre ud af de ti partilederpodier blive bemandet af nye ansigter.

Der kommer til at være ny energi i lokalet

Troels Mylenberg, TV 2s politiske redaktør

Den radikale Morten Østergaard er skiftet ud med Sofie Carsten Nielsen.

Enhedslistens politiske ordfører hedder ikke længere Pernille Skipper, men Mai Villadsen.

Og Alternativets dengang relativt nyvalgte leder Josephine Fock har overladt posten til Franciska Rosenkilde.

- Der kommer til at være ny energi i lokalet, siger Troels Mylenberg og tilføjer, at partilederdebatter typisk er et sted, hvor partilederne i høj grad kan markere sig.

Desuden er Liberal Alliance repræsenteret af Ole Birk Olesen, som dækker ind for partilederen Alex Vanopslagh, som er sygemeldt med stress.

3. Meningsmålinger har ændret på dynamikkerne

De nye ansigter er altså ifølge TV 2s politiske redaktør værd at holde blikket rettet mod, men det er de velkendte så sandelig også.

Siden den seneste partilederdebat har Nye Borgerlige nemlig overhalet Dansk Folkeparti i meningsmålingerne, og Det Konservative Folkeparti har overhalet Venstre.

Dynamikkerne i blå blok er som kastet op i luften, og selvom Ellemann fastholder, at han bestemt stadig er "det store dyr på savannen", kan han altså ikke længere komme udenom, at det nu kan diskuteres, hvem der er den naturlige leder af blå blok.

Derfor har de blå partiledere utvivlsomt gjort sig tanker om, hvordan de gerne vil fremstå, når debatten er forbi, vurderer Troels Mylenberg. Også selvom der ikke er folketingsvalg i morgen:

- Selvom det her handler om corona, kan det ikke løsrives. I blå blok kan vi vist roligt sige, at de kæmper lidt med sig selv og med hinanden om at finde fodfæste politisk. Det kan man formentlig også blive lidt klogere på i aften, siger Troels Mylenberg.

Partilederdebatten sendes live på TV 2, TV 2 NEWS og TV 2 PLAY.

Indholdet af de breve, som e-Boks ved en fejl har sendt til forkerte modtagere, spænder over alt fra navne, adresser, CPR-numre, økonomiske forhold, seksuel orientering til helbredsoplysninger. Se her hvem, der er berørt.

Gennem de næste tre måneder vil Danmark modtage 2,2 millioner færre vacciner end tidligere forventet.

Det fremgår af en opdateret vaccinekalender, som Sundhedsstyrelsen netop har offentliggjort.

Her kan man læse, at Danmark i løbet af april, maj og juni forventer at få leveret cirka 5,5 millioner vacciner.

Men i en tilsvarende kalender, som blev offentliggjort fredag, var det tal helt oppe på 7,7 millioner.

Moderna leverer færre vacciner

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) forventes AstraZeneca at levere omkring 900.000 færre doser til Danmark frem til udgangen af juni. Det oplyser SSI i en pressemeddelelse torsdag.

Det skyldes, at AstraZeneca har meddelt, at de forventer at halvere antallet af planlagte vaccinedoser til EU.

- At AstraZeneca endnu engang nedjusterer det antal doser, der leveres til EU og dermed Danmark, er naturligvis både utilfredsstillende og en alvorlig udfordring, siger Ole Jensen, vicedirektør på Statens Serum Institut, i pressemeddelelsen.

Samtidig fremgår det af en fodnote i den nye vaccinekalender, at danske myndigheder har modtaget en opdateret leveranceplan for Moderna, som nu leverer færre doser til Danmark i april, maj og juni.

Hvor mange færre doser, det drejer sig om, nævnes dog ikke.

Den udskudte slutdato for vaccination i Danmark er dermed ikke kun påvirket af, at vaccinationer med AstraZeneca sættes på pause.

Skubber vaccineplan

Ifølge kalenderen forventes de færre vacciner dog ikke at påvirke vaccinationsplanen for hverken danskere over 85 år, særligt udsatte eller deres særligt udvalgte pårørende.

Til gengæld er planen for de øvrige grupper af befolkningen blevet skubbet med mellem to og fem uger.

Særligt frontpersonale i sundheds-, ældre- og dele af socialsektoren må vente længere på at få deres sidste stik.

Hvor vaccinationerne her tidligere blev forventet færdige i slutningen af marts, er den plan nu rykket til slutningen af maj.

TV 2 forsøger fortsat at få svar på, hvor mange færre vacciner, Moderna regner med at kunne levere inden juli.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) indstillede torsdag Johnson & Johnsons coronavaccine til en betinget godkendelse i EU.

Få timer senere blev den også godkendt af Europa-Kommissionen, og derfor er vaccinen nu klar til brug på alle over 18 år i hele unionen.

Johnson & Johnsons vaccine er den, som Danmark har bestilt flest af - nemlig doser nok til at færdigvaccinere 8,2 millioner personer.

Derudover er det den fjerde vaccine til at blive godkendt af EMA. De øvrige er Pfizers, Modernas og AstraZeneca.

Den vaccine, Danmark har bestilt flest af

Johnson & Johnson-vaccinen adskiller sig fra vaccinerne fra Pfizer/BioNTech, AstraZeneca og Moderna ved, at man kun skal have ét stik med den for at være vaccineret. De andre vacciner kræver to stik for at have fuld virkning.

Vaccinen har i et såkaldt fase 3-studie vist en effekt på 66 procent.

EU har bestilt i alt 200 millioner vaccinedoser fra Johnson & Johnson til de 27 medlemslande. Der er mulighed for at bestille yderligere 200 millioner.

Selskabet har tidligere oplyst, at man sigter mod at levere en milliard doser i 2021.

De første 100 millioner doser ventes at blive leveret til EU inden juni

Kun en betinget godkendelse

Både Pfizers, Modernas, AstraZenecas og nu Johnson & Johnsons coronavaccine har kun fået en betinget godkendelse.

Det betyder, at EU har kunnet godkende dem inden langtidsdata for virkning og bivirkninger er tilgængelig, hvilket typisk tager 2 til 3 år.

Godkendelsen er dog sket på baggrund af en vurdering fra EMA’s fageksperter om, at dokumentationen for vaccinens effekt og sikkerhed er tilstrækkelig solid, mens fordelene ved vaccinen er større end de teoretiske risici.

Producenterne skal efter den betingede godkendelse løbende forsyne EMA med yderligere data. Og når myndighederne har fået al den aftalte dokumentation, kan den betingede godkendelse ændres til en normal godkendelse.