For psykiater Henrik Day Poulsen er udviklingen af henvendelser omkring adhd til at føle på.

For fire år siden fik han tre-fire henvendelser om måneden. Nu får han 70-80 henvendelser om måneden fra folk, der vil udredes for adhd.

- Det kan ikke kun forklares ved, at der er en kæmpestor stigning i antallet af henvendelser om adhd. Det er næsten kun infektionssygdomme, der kan ændre sig så meget, fortæller han til TV 2.

Det fik ham sidste år til at skrive en klumme i Ugeskriftet for Læger, hvor han skrev, at han bliver nødt til at sige nej til flere patienter, der ønsker udredning, alene af den grund, at han er nødt til at prioritere andre patienter i psykiatrien såsom psykotiske eller maniodepressive patienter.

Han uddyber over for TV 2, at han prioriterer sine patienter, og hvor alvorligt tilstanden på patienten er.

- Hvis der kommer folk ind, der er ved at udvikle mani, synes jeg ikke, jeg kan forsvare at behandle adhd-patienter. Der siger jeg til dem, at de er nødt til at komme på venteliste, siger Henrik Day Poulsen.

Han har i øjeblikket to års ventetid.

Psykiateren er ikke alene om at sige nej til adhd-udredninger.

En gennemgang, der er foretaget af TV 2, viser, at fem praktiserende psykiatere direkte skriver på deres hjemmeside, at de i øjeblikket ikke tager imod henvendelser omkring adhd.

Der er i alt 135 psykiatere i Danmark, fremgår det af registret.

Dertil er der fire psykiatere, der skriver på deres hjemmeside, at de helt har lukket for tilgangen af nye patienter.

Samtidig er ventetiden på at se en psykiater tårnhøj. Ved langt de fleste steder er ventetiden over et år for ikke-akutte patienter, mens den nogle steder er helt op til tre år.

TV 2 kunne desuden beskrive fredag, at flere unge mellem 18 og 24 år får adhd-medicin, og at der for første gang er flere kvinder end mænd, der får det.

En af psykiaterne skriver på sin hjemmeside, at klinikken den seneste tid har oplevet en ”eksplosiv stigning i efterspørgsel på udredning og behandling for påstået uopdaget ”voksen-adhd””.

Klinikken skriver videre, at udredningen er yderst omfattende, og det er kun ”et forsvindende lille antal”, der får det påvist, og at symptomerne "som udgangspunkt skyldes helt andre årsager”.

TV 2 har været i kontakt med klinikken, der ikke ønsker at uddybe eller have sit navn frem. De øvrige klinikker har ligeledes ikke ønsket at stille op.

Formanden for ADHD-foreningen, Manu Sareen, kalder det ”dødhamrende problematisk”, at nogle psykiatere afviser at tage imod henvendelser omkring adhd.

- Når man har en psykisk udfordring, så er det meget typisk, at man har gået med det længe og har ledt efter svar. Når man endelig får taget sig sammen til at række ud efter hjælp, så får man en spand koldt vand i hovedet og får at vide, at det skal du ikke komme med, siger han til TV 2.

Kan det ikke give god mening at skære ventetiden ned ved at afvise visse patienter?

- Det er ikke et argument, der holder, fordi du er nødt til at tage det som om et menneske, der banker på din dør, som har brug for hjælp. Det er et menneske, der har ondt i livet, siger han.

Manu Sareen forklarer blandt andet den store stigning i antallet af adhd-henvendelser med, at vi i dag er blevet bedre til at diagnosticere børn, og i og med at adhd kan være arveligt, er der flere forældre, der søger om at blive udredt.

Henrik Day Poulsen peger på flere årsager til de mange henvendelser omkring adhd. Men han nævner blandt andet, at et øget skærmforbrug kan føre til, at flere genkender adhd-symptomer som koncentrationsbesvær.

Derudover siger han, at der er kommet mere fokus på adhd i medierne, og flere af hans patienter er stødt på sygdommen på Tiktok.

- Det er utrolig frustrerende som speciallæge, at der er så kæmpe en stigning af folk, der vil undersøges af os, fordi det kan vi ikke leve op til. Så skal vi være 100 flere læger, og der er ikke nogen, der vil være psykiatere nu om dage, siger psykiateren.

Ifølge Søren Dalsgaard, der er lærestolsprofessor i Børne- og Ungdomspsykiatri ved Region Hovedstadens Psykiatri, har studier vist, at mindst fire procent af befolkningen i den unge aldersgruppe har adhd, og derfor forventer han også, at stigningen i folk, der får medicinen, snart begynder at flade ud.

- Jeg regner med, at det flader ud, når vi får fundet og behandlet dem, der er i den pukkel, og vi når op på et niveau, hvor vi er med, fortalte Søren Dalsgaard til TV 2 fredag morgen.

Danske Regioner oplyser til TV 2, at det er overenskomststridigt at sortere grupper af patienter fra. Det er også i strid med aftalen mellem Danske Regioner og psykiaternes fagforening at afvise at tage nye patienter ind.

- Det er jo op til patienten at vurdere, om ventetiden er for lang, lyder det i svaret.

Dansk Psykiatrisk Selskab oplyser i et skriftligt svar til TV 2, at foreningen ikke har kendskab til, at psykiatere afviser visse grupper af patienter.

- Alle henvisninger bliver som regel visiteret og får en individuel vurderet tid til en første samtale, skriver Mikkel Rasmussen, speciallæge i psykiatri og næstforperson i Dansk Psykiatrisk Selskab, til TV 2.

Psykiater Henrik Day Poulsen ønsker, at politikerne kommer på banen til at fortælle, hvad lægerne skal gøre ved de mange henvendelser om adhd.

- Der er ikke specialpraksisser nok til at udrede alle de her mennesker, lyder det.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Sophie Løhde (V). Det har pressetjenesten afvist.

Hun forsøgte at få alvorlige anklager undersøgt. Nu er hun blevet retsforfulgt.

Lokalpolitiker Githa Nelander fra Nye Borgerlige er blevet stævnet for æreskrænkelse af direktør Keld Møller Hansen ved Museum Sydøstdanmark. Nu risikerer hun at skulle betale op mod 200.000 kroner eller ét års fængselsstraf.

Hun finder stævningen en aggressiv måde at reagere på:

- Baggrunden var jo nepotismesagen, og vi er en af de bidragsydende kommuner. Dér skal vi sikre, at skatteborgernes penge forvaltes på den rigtige måde, siger Githa Nelander (NB) til TV2 ØST.

Hvert år modtager Museum Sydøstdanmark samlet set 22 millioner kroner i offentlig støtte, herunder flere millioner kroner fra blandt andre Næstved og Vordingborg kommuner.

Siden historier om nepotisme og hårdt, psykisk arbejdsmiljø på Museum Sydøstdanmark kom frem i medierne tidligere på året, valgte daværende museumschef, Thorbjørn Kolbo, at fratræde sin stilling.

Efterfølgende har Githa Nelander modtaget en række anonyme henvendelser fra borgere med yderligere anklager om dårligt arbejdsmiljø og økonomisk berigelse. Anklagerne er særligt rettet mod den siddende direktør Keld Møller Hansen.

Githa Nelander valgte at være lydhør overfor de borgere, der kontaktede hende:

- Der sidder nogle rundt omkring, der stadig er i det her miljø. De har brugt mig som talerør for at få det frem, og det er helt fint. Derfor havde jeg også håbet, man ville tage teten og undersøge tingene, siger hun.

Githa Nelander gik til Næstved Kommune, hvor hun på et internt møde med direktør Jan Milandt og centerchef Kim Dawartz gik videre med anklagerne, som, hun gør opmærksom på, er udokumenterede.

- Jeg skulle ikke have gjort noget andet. Det er mit lod som politiker at frembringe det her. Tænk, hvis jeg ikke havde gjort det. Så ville det også have haft en konsekvens, hvis det kom frem, og jeg ikke havde informeret udvalget og forvaltningen om det her, siger lokalpolitikeren.

Direktøren og centerchefen fik lavet et notat, hvori anklagerne fremgår. TV2 ØST har fået aktindsigt i notatet, hvor det står:

- Umiddelbart kan Næstved Kommune ikke handle.

I stedet valgte embedsværket at sende påstandene til bestyrelsen i Museum Sydøstdanmark. Kort tid efter valgte museets direktør så at stævne lokalpolitikeren for injurier og æreskrænkelse.

Ifølge Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved juridisk institut, kan der være undtagelser, hvor æreskrænkelser er straffri:

- Hvis der er rimelig grund til at fremsætte beskyldningen, så er den straffri. Rimelig grund er selvfølgelig, hvis det er rigtigt. Men der kan også være andre ting. Det kunne være, man varetager nogle bestemte interesser, forklarer han.

TV2 ØST har spurgt Githa Nelander, om hun kunne have sikret, at borgernes anklager var valide og veldokumenterede:

- Når det er af så alvorlig karakter, så vil jeg mene, det er validt nok til at sige: Bør vi ikke undersøge dét i det mindste? Jeg siger ikke, det er sådan. Jeg er ikke anklager.

Specifikt står der i straffeloven, at den, der fremsætter og udbreder æreskrænkelser, kan straffes. Det er Næstved Kommune, der har lavet notatet og sendt anklagerne videre, ligesom forvaltningen i kommunen har givet TV2 ØST aktindsigt i anklagerne.

Derfor mener Sten Schaumburg-Müller, at det er relevant også at kigge på Næstved Kommunes rolle:

- Hvad med kommunen, der har videresendt beskyldningerne? Man kan straffes, hvis man videregiver beskyldninger. Der kan man her tænke: Kommunen er jo lige så meget involveret i det her, siger han.

Ifølge Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har Githa Nelander handlet, som en politiker skal, når en politiker bliver opmærksom på potentielt ulovlige forhold:

- Her er der tale om en sag, som ene og alene bliver rejst nu, fordi kommunen har videresendt de her informationer. Derfor har kommunen også et ansvar for, at politikeren er endt i denne her situation, siger han til TV2 ØST.

Kommunalforskeren mener, at Næstved Kommune ikke bare kan lade lokalpolitikeren i stikken.

- Jeg synes, kommunen må undersøge og overveje, om man ikke kan hjælpe hende med juridisk bistand i denne her situation, som kommunen jo har bragt hende i, konstaterer kommunalforskeren.

Centerchef Kim Dawartz og direktør Jan Milandt, som holdt mødet sammen med Githa Nelander, har ikke ønsket at svare på spørgsmål til et interview. TV2 ØST ville gerne have spurgt, hvorfor de valgte at sende mulige injurier videre til Museum Sydøstdanmark.

Borgmester Carsten Rasmussen (S) mener, at det er rigtigt, at en politiker handler på vigtige informationer:

- Det er klart, du som politiker skal sikre, at du med dine kilder kan løfte bevisbyrden. Vi ved ikke, om der er noget i det. Jeg kender ikke sagen, og jeg ved ikke, hvor Githa har oplysningerne fra, og hvor valide oplysningerne er. Derfor har jeg svært ved at vurdere, om vi skal hjælpe Githa, siger han til TV2 ØST.

Tidligere på året kom det frem via mediet Frihedsbrevet, at daværende museumschef Thorbjørn Kolbo havde solgt værker af Jim Lyngvild i sin private kunsthandel, alt imens museet samarbejdede med Jim Lyngvild.

Det er også kommet frem, at Thorbjørn Kolbo har tjent penge på at sælge sine egne produkter i en museumsbutik, ligesom museet er blevet kritiseret for at have haft fire af museumschefens familiemedlemmer ansat. Det gælder chefens far, mor, fætter og svoger.

Hverken museumsdirektør Keld Møller Hansen eller hans advokat har ønsket at svare på TV2 Østs spørgsmål til stævningen.

Githa Nelander står nu til at skulle i retten, men hun fortryder ikke.

- Det er min ret som politiker, konkluderer hun.

Sundhedsmyndighederne bør revurdere, om skoldkoppevaccinen skal indgå i børnenes vaccinationsprogram.

Det mener Marie-Louise von Linstow, overlæge på Rigshospitalets afdeling for børn og unge.

- Jeg har kendskab til en del forældre, som selv betaler (for vaccinen, red.) og gerne vil undgå, at deres børn får skoldkopper, siger hun.

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) viser tal fra Landspatientregistreret, at der foreløbig har været cirka 300 hospitalskontakter med skoldkopper i 2023.

Det er flere hospitalskontakter end i første kvartal i de seneste ti år.

- Ud over at den (sygdommen, red.) er alvorlig i sjældne tilfælde, så er den bare så hyppig, fordi cirka 60.000 børn om året får den, lyder det fra Marie-Louise von Linstow.

Marie-Louise von Linstow fortæller, at stigningen i henvendelser til hospitalerne kan skyldes den øgede forekomst af streptokokker, som kan føre til eksempelvis halsbetændelse.

- De (streptokokbakterier, red.) sætter sig i de her skoldkopper og giver infektion i huden, som spreder sig, så børnene i nogle tilfælde bliver nødt til at blive indlagt.

Overlægen fortæller, at man i nogle lande allerede har skoldkoppevaccinen i vaccinationsprogrammet for børn.

- Det er en meget velafprøvet vaccine, som man har 30 års erfaring med i USA. Og så er det en vaccine, som giver langvarig immunitet. Man ved ikke, hvor længe den holder, men i minimum ni år.

Ifølge Marie-Louise von Linstow havde man ikke meget erfaring med skoldkoppevaccinen på verdensplan, da sundhedsmyndighederne besluttede ikke at indføre den i Danmark.

Men nu kender man vaccinen godt, og man er ikke bange for bivirkningerne, lyder det fra overlægen.

- Jeg synes, at man skal kigge på den nuværende evidens og se på, hvad der giver mening for de danske børn.

SSI ser aktuelt tegn på en stigning i antal tilfælde af skoldkopper i Danmark.

- Det samlede billede tyder på en forhøjet forekomst af skoldkopper i 2022 og 2023 efter to år med formodet lavere smitte i 2020 og 2021, som det også er set for flere andre infektionssygdomme.

- SSI forventer derfor en fortsat høj forekomst af skoldkopper i den kommende tid, lyder det.

Af de cirka 300 tilfælde er knap 50 af dem voksne over 18 år. Omkring 200 af dem er børn mellem 0 og 5 år.

Et komplet billede af omfanget er dog svært at danne sig, da læger ikke har anmeldelsespligt, når det gælder skoldkopper. Forekomsten overvåges derfor ikke systematisk, noterer SSI.

Men seruminstituttet har de seneste måneder hørt fra børnelæger om en øget forekomst af børn med skoldkopper, der har kontakt til et hospital.

De har desuden fået et stigende antal henvendelser om ikke-immune gravide, der har været udsat for skoldkopper.

Hos både kvinderne og deres ufødte eller nyfødte børn kan skoldkopper udløse komplikationer.

Det var et noget anderledes syn, der mødte tolderne, da de under en stikprøve scannede en ligvogn ved Gedser Havn mandag 30. januar i år.

Det oplyser Toldstyrelsen.

Den 51-årige udenlandske fører af ligvognen fortalte tolderne, at kisten var tom, og at han var på vej til Sverige for at hente en afdød person.

Men på billederne fra toldernes scanning kunne de se noget, som ikke umiddelbart passede med den forklaring.

Tolderne fik rullet rampen, der holdt kisten, tilbage, og her åbenbarede sig en hel del pakker med piller.

Politiet blev tilkaldt, og da de tømte rustvognen, kunne de beslaglægge knap 740.000 piller af typen Alprazolam samt mindre mængder af lægemidlerne Diazepam og Clonazepam.

Føreren blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør, hvorefter han blev varetægtsfængslet, mens sagen blev efterforsket af udlændingekontrolafdelingen i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Knap tre måneder efter faldt der så dom i sagen ved Retten i Nykøbing Falster.

Manden fik fire års fængsel og et indrejseforbud for bestandigt for at have overtrådt straffelovens bestemmelser om euforiserende stoffer.

Det er ikke første gang, tolderne ved Gedser Havn gør et stort fund af piller, som udenlandske gerningsmænd forsøger at smugle ind i landet.

I marts 2022 standsede de en 27-årig mand, der forsøgte at smugle hele 701.320 piller af forskellige receptpligtige præparater ind i landet.

De seneste opgørelser fra Toldstyrelsen viser, at der i 2022 blev tilbageholdt knap 270 kilo nye psykoaktive stoffer, som Alprazolam, Diazepam og Clonazepam hører ind under.

Verdenssundhedsorganisationen WHO fraråder nu brugen af alle sødestoffer som en måde at leve sundere – eller dét, som WHO beskriver som vægtkontrol.

Det fremgår af nye retningslinjer fra WHO offentliggjort i en pressemeddelelse.

Den danske ekspert Per Bendix Jeppesen, der er lektor ph.d. ved afdelingen for klinisk medicin på Aarhus Universitet, er enig med WHO i flere punkter, når det gælder de kunstige sødestoffer:

Der er risici ved et for stort indtag, og sødestofferne har ikke en effekt i forhold til vægtkontrol.

Men han mener dog alligevel, at WHO tager munden for fuld med de nye anbefalinger.

- Jeg er overrasket over, at WHO kommer med en så klar melding, siger han til TV 2.

De kunstige og naturlige sødestoffer går samlet under navnet ikke-sukker sødestoffer, og de er blevet mere og mere populære som en kaloriefri erstatning for almindeligt sukker.

De har navne som aspartam, sakkarin, stevia og er ofte flere hundrede gange sødere end almindeligt sukker. Og så er de efterhånden overalt og i mange produkter: Læskedrikke, frugtyoghurt, is, slik, kager, marmelade, pålægschokolade, morgenmad og meget mere.

Men nu fraråder WHO altså brugen af sødestofferne som en måde for både børn og voksne at kontrollere vægten på – altså både når det gælder vægttab eller for ikke tage på i vægt, oplyser WHO i et skrifteligt svar til TV 2.

- Vi ved, at når personer forsøger at skifte fra sukkerholdige produkter til produkter med sødestoffer, så kan man registrere et mindre vægttab på få kilo inden for to til tre måneder, men efter et halvt år er der intet vægttab, siger Per Bendix Jeppesen.

WHO fremhæver også i pressemeddelelsen, at der med sødestofferne er risiko for at udvikle livsstilssygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og øget dødelighed hos voksne.

- Folk er nødt til at overveje andre måder at reducere sukkerindtaget på, som eksempelvis at indtage mad med naturligt forekommende sukkerarter som frugt eller usødet mad og drikkevarer, oplyser Francesco Branca, der er WHO-direktør for ernæring og fødevaresikkerhed.

Per Bendix Jeppesen fremhæver desuden, at kunstige sødestoffer ser ud til at påvirke immunforsvaret og tarmfloraen. Og ved indtagelse af kunstige sødestoffer bliver der ikke sendt insulin til hjernen. Det har betydning for mætningscenteret i hjernen og følelsen af stadig at være sulten.

- Og så kan man bare konstatere, at dem, der har et for højt forbrug af kunstige sødestoffer, har en betydelig øget risiko for at udvikle kræftsygdomme, siger han.

WHO fremhæver, at anbefalingen gælder alle med undtagelse af personer, der allerede har fået konstateret diabetes. Her er produkter med ikke-sukker sødestoffer nemlig det bedste alternativ til den søde tand, da de fleste sødestoffer ikke får blodsukkeret til at stige som almindeligt sukker.

Samtidig omfatter anbefalingen – og hold nu fast: Alle syntetiske og naturligt forekommende eller modificerede ikke-ernæringsmæssige sødestoffer, der ikke er klassificeret som sukkerarter, der findes i fremstillede fødevarer og drikkevarer, eller som sælges alene for at blive tilføjet til fødevarer og drikkevarer fra forbrugerne.

Altså alle sødestoffer – både de kunstige og de naturlige og sødestoffer og i både færdiglavet mad, til bagning og til at strøg.

Og det er her WHO ifølge den danske ekspert Per Bendix Jeppesen skyder ved siden af skiven.

- Jeg undrer mig meget over, at WHO har taget naturlige sødestoffer med i anbefalingerne, og jeg mener ikke, at der er belæg for den anbefaling i forbindelse med eksempelvis stevia. Det er ikke min opfattelse, at de på samme måde har negative effekter og kan give hjerte-kar-sygdomme, siger han.

Han mener derfor, at WHO’s anbefalinger i første omgang skal tages med et lille gran salt.

WHO’s retningslinjerne er en del af en række nuværende og kommende retningslinjer om sunde kostvaner.

Anbefalingen omfatter ikke produkter til personlig pleje eller hygiejne som tandpasta, hudcreme eller medicin. Den gælder heller ikke kaloriefattige sukkerarter og sukkeralkoholer – kaldt polyoler.

Eksempler på polyoler er maltitol, xylitol og isomalt. Polyoler er energigivende og påvirker blodsukkeret – dog i mindre grad end almindeligt sukker. De bliver derfor ikke anset som kaloriefrie sødestoffer.

Udsendte soldater i Letland har været indkvarteret i partikelforurenede telte.

Det skriver fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en orientering til Folketingets Forsvarsudvalg.

Konkret menes partiklerne at stamme fra dieseldrevne varmekanoner, som bruges til at opvarme teltene.

- Jeg blev sent i går aftes (mandag, red.) orienteret om, at der er konstateret partikelforurening i den lejr – Camp Valdemar – som vores styrkebidrag til Letland har været indkvarteret i, skriver Troels Lund Poulsen i orienteringen.

Soldaterne har boet der i et halvt år. Partikelforurening anses som sundhedsskadeligt, men Forsvarets Sanitetskommando vurderer, at forureningen "ikke bidrager væsentligt i forhold til livstidsrisiko".

- Men dette må vi selvsagt få undersøgt nærmere, skriver Troels Lund Poulsen.

Ministeren skriver yderligere, at han ser med stor alvor på sagen. Han vil nu få afdækket den helt og sørge for, at det ikke sker igen.

Mængderne, der er blevet målt, overskrider Arbejdstilsynets grænseværdier.

Testen af luftkvaliteten er blevet foretaget, mens vejret var mildt, og derfor har varmekanonerne ikke kørt på fuld styrke.

- Der kan med den baggrund være betydelige mørketal forbundet med testen, skriver Troels Lund Poulsen.

Ifølge Susanne Bach Lausten, der er generallæge ved Forsvarets Sundhedskommando, bør udsendte medarbejdere, der efter deres hjemkomst har udviklet lungesymptomer, blive undersøgt.

- Det er vanskeligt at påvise en direkte sammenhæng mellem ophold i lejren og eventuel lungepåvirkning, men Sanitetskommandoen anbefaler, at udsendte medarbejdere, der efter hjemkomst har udviklet lungesymptomer, retter henvendelse til det lokale infirmeri med henblik på undersøgelse, diagnostik og registrering, siger hun i en nyhed om sagen hos Forsvarskommandoen.

/ritzau/

Som bare 13-årig blev han holdt fast og bæltefikseret i 19 timer og 27 minutter. Da han var 15 år, skete det igen i 10 timer og 25 minutter.

Nu har drengen, der er blevet en ung mand, fået 223.000 kroner i erstatning fra den danske regering.

For selvom både byret, landsret og højesteret har afvist hans klage over behandlingen, så har regeringen nu indgået et forlig, før sagen er blevet taget op af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det er ikke første gang, at det sker.

Og mens den unge mand må formodes at være tilfreds med forliget, som regeringen har indgået med vurderingen om, at menneskerettighedernes forbud mod tortur og umenneskelig behandling er blevet overtrådt, så er det store spørgsmål:

Bryder vi stadig menneskerettighederne i den danske psykiatri?

- Ja, lyder det korte og klare svar fra Peter Hjaltason, der er juridisk specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder.

- Der er stadig mange sager fra psykiatrien, der finder deres vej til domstolene, og hvor domstolene vurderer, at menneskerettighederne er blevet krænket, tilføjer han.

Menneskerettighedsorganisationen Dignity, der arbejder for at stoppe tortur og vold, mener ligeledes, at der fortsat er problemer med umenneskelig behandling i den danske psykiatri, når det kommer til brugen af bæltefiksering.

Patienter fik sidste år medhold i 81 klagesager om bæltefiksering i psykiatrien, viser en aktindsigt ved Det Psykiatriske Patientklagenævn. I 105 sager fik patienterne ikke medhold.

- Det er slående, at der begås fejl i så mange sager – herunder ulovlig tvang. Det sætter patienternes rettigheder under pres, siger Peter Hjaltason.

I 2021 var der til sammenligning 57 patienter, der fik medhold i klagesager om bæltefiksering, mens 189 patienter ikke fik medhold.

Mange sager bliver afgjort i klagenævnet. Nogle sager føres videre til de danske domstole, imens enkelte sager fortsætter hele vejen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

I 2020 blev den første danske sag om bæltefiksering afgjort ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Dermed fik Danmark en rettesnor for, hvornår brugen af bæltefiksering kolliderer med menneskerettighederne.

Sagen kaldes "Aggerholm mod Danmark" og handler om bæltefiksering i 22 timer og 55 minutter. Danmark blev dømt skyldig i at have krænket artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om forbud mod tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling. For den langvarige bæltefiksering blev ikke fulgt op med tilstrækkelig hyppige vurderinger af patientens farlighed, lød det blandt andet.

Både før og efter dommen har der været et stort politisk fokus på at nedbringe tvang og særligt bæltefiksering i psykiatrien herhjemme.

Men menneskerettighederne bliver stadig brudt, lyder altså vurderingen fra Institut for Menneskerettigheder.

Den uafhængige, statsfinansierede organisation Institut for Menneskerettigheder peger på, at den danske psykiatrilov simpelthen ikke lever op til kravene i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

- Der er et gab mellem den beskyttelse, som psykiatriloven giver, og den beskyttelse, som menneskerettighederne giver, siger Peter Hjaltason.

Han henviser blandt andet til en Højesteretsdom fra februar 2021, som slog fast, at ni måneders tvangsfiksering var i orden ifølge psykiatriloven, men i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Men hvorfor er det et problem, at der er et gab mellem konventionen og den danske psykiatrilov, når nu den internationale konvention trumfer dansk lovgivning?

- Problemet er i vores øjne, at psykiatere og ansatte ude på de enkelte psykiatriske afdelinger ikke kan forventes at kende reglerne i internationale konventioner. De kender psykiatriloven og følger den. Derfor skal psykiatriloven afspejle de krav, menneskerettighederne stiller, siger Peter Hjaltason.

Han kan ikke svare klart på, hvad der helt præcist skal ændres i psykiatriloven, så den vil leve op til menneskerettighederne. Der er brug for flere afgørelser ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at få klarhed over, hvor grænsen går, lyder det.

Et bud er, at psykiatrien bør sidestilles med det somatiske område, så godtgørelsen for fejl i psykiatrien ligner godtgørelser for fejl i det øvrige sundhedsvæsen, mener Peter Hjaltason.

Psykiatriloven er dog ikke den grundlæggende udfordring i forhold til at undgå ulovlige bæltefikseringer, lyder det.

- Selvom der er ting, man godt kan arbejde med i psykiatriloven, så er det vigtigt at have fokus på ressourcer, sengepladser og faglighed. Der er tale om et strukturelt problem, hvor systemet er presset af for få hænder og for lidt faglighed, siger han.

Allerede et år efter, at Danmark blev dømt skyldig i brud på menneskerettighederne i sagen "Aggerholm mod Danmark", var en ny sag om bæltefiksering på vej til Strasbourg.

Men denne gang indgik den danske regering et forlig og udbetalte en erstatning til patienten. Og nu er der altså indgået endnu et forlig med den unge mand, der som teenager blev bæltefikseret i mere end 19 og 10 timer tilbage i 2017 og 2019.

Regeringen pointerer i en orientering om det seneste forlig, at der sidste år blev indført lovændring om at vække patienter og en ny notatpligt, så personale nu jævnligt skal notere en bæltefikseret patients tilstand. Det skal sikre, at vedkommende ikke er bæltefikseret længere end højest nødvendigt.

I en vejledning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremgår det, at den faste vagt skal skrive et notat om den bæltefikserede mindst hvert 15. minut.

Men er disse tiltag nok til at forhindre, at en lignende bæltefiksering af et barn vil kunne gentages i psykiatrien i dag?

- Nej, det mener vi ikke, lyder det fra Elna Søndergaard, der er seniorrådgiver i Dignity.

- For praksis fra Europrarådets antitortur komite (CPT), som domstolen i Strasbourg lytter meget til, viser, at bæltefiksering skal være undtagelsen, og tvangsfiksering skal være så kort som muligt og normalt tælles i minutter snarere end timer. Den danske praksis med mange og til tider lange bæltefikseringer følger ikke domstolen i Strasbourgs standard, tilføjer hun.

En ting er varigheden af en bæltefiksering. Noget andet er, hvor ofte en læge vurderer nødvendigheden af bæltefikseringen.

Psykiatriloven er løbende blevet tilpasset på dette område, og i dag fremgår det af paragraf 21 styk 4, at en læge skal lave en ny vurdering af behovet for fortsat tvangsfiksering "så ofte, som forholdene tilsiger det, dog mindst tre gange i døgnet, som skal være jævnt fordelt", og at den første vurdering skal finde sted "senest fire timer efter, at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet".

I efteråret 2022 blev der også indgået en ny tiårig psykiatriaftale mellem stort set alle partier i Folketinget, som blandt andet sigter mod at forebygge brugen af tvang.

Da Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i 2020 vurderede den danske sag med 23 timers bæltefiksering, var det den længste bæltefiksering, som domstolen endnu havde taget stilling til.

Men i dansk sammenhæng er 23 timer ikke noget særsyn.

I den seneste opgørelse fra 2021 til 2022 var der 334 tilfælde af bæltefikseringer, der varede mere end 48 timer, viser den seneste opgørelse 'Monitorering af tvang i psykiatrien'.

Disse varede i gennemsnit 118,6 timer. Altså knap 5 døgn.

Antallet af disse langvarige bæltefikseringer er godt nok blevet halvveret de seneste ti år, hvor det samlede antal personer, der er blevet bæltefikseret i Danmark, også er faldet.

Men samlet set er det ikke lykkedes at nedbringe antallet af voksne, der udsættes for tvang i psykiatrien trods stort politisk fokus og diverse tiltag. De seneste ti år er brugen af bæltefiksering, fastholdelse og tvangsmedicinering med akut beroligende medicin samlet set steget med 24 procent.

Også på børne- og ungeområdet ses der en stigning i brugen af tvang.

- Det er et område, vi er meget opmærksomme på. Ingen bør udsættes for lange bæltefikseringer, men vi ser det som særligt alvorligt, når der er tale om børn og unge, fordi de har færre ressourcer til at kunne håndtere den slags oplevelser, siger Peter Hjaltason.

Mens 223.000 kroner nu skal overføres fra den danske statskasse til den unge mand, der som 13- og 15-årig var bæltefikseret, så er endnu en sag allerede på vej mod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

- Sagen handler om 12 dages bæltefiksering, og vi håber, at vi får en principiel dom i sagen og dermed svar på, om 12 dages bæltefiksering nogensinde kan forsvares, siger Peter Hjaltason.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har sendt en skriftlig kommentar om sagen om det seneste forlig til flere medier. Her fremhæver hun, at psykiatriloven allerede slår fast, at tvang ikke bør anvendes over for mindreårige.

- Derfor er den konkrete sag dybt alvorlig og bekymrende, og det er med til at understrege udfordringerne i børne- og ungepsykiatrien, hvor vi skal gøre det bedre og anderledes end hidtil, udtaler hun.

Ministeren vil nu drøfte med Folketingets partier, om der er behov for en ændring af psykiatriloven, så mindreåriges retsstilling sikres bedre.

- I samme ombæring er det oplagt at se på, om der er brug for en mere generel ændring af reglerne for tvang og bæltefiksering på psykiatriområdet, tilføjer hun.

Ministeren fremhæver, at den tiårige psykiatriaftale fra efteråret allerede lægger op til, at Sundhedsstyrelsen skal undersøge, om handlemulighederne i psykiatrien er tidssvarende – eller om der er behov for at indføre mindre indgribende tvangsformer.

TV 2 har i en uge forsøgt at få et interview med ministeren om sagen.

TV 2 ville gerne have spurgt ministeren, om hun selv mener, at der er behov for en lovændring – og i så fald, hvilken der er behov for. På mail er ministeren også blevet spurgt til, hvad hun siger til vurderingen af, at menneskerettighederne fortsat bliver brudt i den danske psykiatri.

Hun er også blevet spurgt, hvordan psykiatriloven sikrer, at en teenager ikke igen kan ligge bæltefikseret i 19 og 10 timer.