I mandags skete det igen.

På grund af fortrolighed kan vi ikke afsløre detaljer om dette samarbejde

Kyrylo Budanov, chef for Ukraines efterretningstjeneste

En sort røgsky steg op over husene i Nakhabino, der ligger lidt nordvest for Moskva.

Orange flammer fortærede en fabriksbygning, hvor der blev arbejdet med reservedele til biler.

Ifølge det lokale medie MSK1 hørte folk i området først en eksplosion, hvorefter de kunne se flammer i op til fem etagers højde.

Ifølge foreløbige konklusioner fra de russiske myndigheder var det en trykflaske med ilt, der eksploderede.

En brand som så mange andre i et industrikvarter.

Den slags brande er der kommet temmelig mange flere af i Rusland på det seneste.

Ilden spreder sig

Ifølge det London-baserede analysefirma Molfar, som overvåger antallet af storbrande i Rusland ud fra åbne kilder, var der 75 russiske storbrande i marts i år.

Til sammenligning var der 21 lignende storbrande i Rusland i marts 2022.

I løbet af de seneste måneder har der ifølge Molfars tal været en klar tendens, selvom brandene ikke fylder ret meget i de russiske medier.

- Det virker, som om medierne derovre ikke skriver så meget om de her hændelser, som de plejede, og når de gør, udelades vigtige detaljer, eller også underdriver de skadernes omfang, sagde Daria Verbytska, der er analytiker ved Molfar forleden til Forbes Magazine.

Kigger man på russiske Telegram-kanaler, er det forholdsvis nemt at finde fotos fra øjenvidner til de store brande.

Tirsdag 28. marts var det for eksempel en gasrørledning i det centrale Rusland, der pludselig sendte 50 meter høje flammer op i nattehimlen.

Ifølge nyhedsbureauet TASS var der en eksplosion først, men årsagen til eksplosionen nævnes ikke.

Onsdag 5. april var det Ruslands forsvarsministeriums bygninger i det centrale Moskva, der pludselig udsendte en sort røgsky.

Ifølge myndighederne hærgede branden nogle få kvadratmeter af et kontor på anden sal af ministeriets bygning, inden den blev slukket.

Årsagen til branden blev ifølge TASS angivet som en kortslutning i en elkedel.

Kortslutninger

Udenrigsministeriets bygning ikke så langt derfra var ramt af en lignende, mindre brand i januar i år, hvor årsagen ifølge avisen Gazeta også blev angivet som en kortslutning.

Ulykker sker, og ildebrande har forfulgt mennesket, lige siden vi lærte at tæmme ilden.

Men lige nu ser russerne ud til at være forfulgt af ilden.

Antallet af større bygningsbrande i landet steg nemlig med 24,6 procent, hvis man sammenligner kalenderåret 2021 med kalenderåret 2022.

Det viser tal fra de russiske brandmyndigheder, som i sin årsrapport for 2022 forsøger at kategorisere og analysere det seneste års brande, så dødsfald kan forebygges i fremtiden.

De farlige smøger

I rå tal steg antallet af brande i "strukturer under menneskelig overvågning" i Rusland fra 15.711 i 2021 til 19.568 i 2022, skriver Ruslands Ministerium for Nødsituationer i årsrapporten – der blandt andet kan læses her.

Ifølge ministeriets opgørelse steg antallet af brande i administrative bygninger med hele 99 procent i 2022 i forhold til 2021.

Antallet af brande i produktionsfaciliteter steg med 22,9 procent, i lagerbygninger steg antallet af brande med 22 procent, mens tallet for brande i butikker steg med 19 procent.

Brande i militæranlæg i forsvarsministeriets bygninger er ikke med i rapporten.

Skal man tro rapporten, er "rygning", "ubetænksom omgang med ild" og "drengestreger" de hyppigste årsager til brande i Rusland.

Ildspåsættelse kommer ind på en fjerdeplads over årsager til brande, og ifølge de russiske myndigheder faldt antallet af ildspåsættelser i 2022, hvis man sammenligner med 2021.

Mange flere store storbrande

Er russerne virkelig blevet mere uforsigtige, når de skodder smøgerne, eller stikker der noget andet under den store stigning i antallet af brande?

Det spørgsmål har analysefirmaet Molfar også beskæftiget sig med.

Før Ruslands overfald på Ukraine udførte Molfar markedsanalyser for erhvervslivet, men nu beskæftiger firmaet frivillige analytikere, som støtter Ukraine med efterretningsarbejde via åbne kilder på internettet.

Molfar har blandt andet arbejdet med at identificere krigsforbrydere og afsløre russisk misinformation.

Og så holder firmaet regnskab med de største brande i Rusland siden krigsudbruddet.

Molfar har oprettet et Google-dokument, som jævnligt opdateres med de seneste brande, og her kan man se, at styret i Rusland ikke har fået ilden under kontrol.

Ifølge analytikernes opgørelse var der 212 storbrande i Rusland i de første tre måneder af 2023 – til sammenligning var der kun 64 i de første tre måneder af 2022.

Antallet af brande steg ifølge Molfars tal markant i de sidste tre måneder af 2022 – altså efter styret i Kreml gennemførte tvangsmobiliseringen af et stort antal russiske mænd til krigen i Ukraine.

Hvilke bygninger brænder?

Russiske militærinstallationer udgør dog kun en brøkdel af de samlede brande.

Ifølge det uafhængige russiske medie Verstka var der mellem 24. februar og 31. december 2022 i alt 72 brande, eksplosioner og lignende på militæranlæg i Rusland, heraf var de 44 rekrutteringskontorer.

Så vrede tvangsmobiliserede mænd ser altså kun ud til at tegne sig for en meget lille del af det samlede antal storbrande i Rusland.

Vores specialstyrkers mål er militærinstallationer

Volodymyr Zhemtjugov, tidligere partisanleder i Donbass

I Molfars opgørelse ser langt de fleste brande heller ikke ud til at have nogen umiddelbar forbindelse til Ruslands militær eller forsvarsindustri.

Lagerbygninger, fabrikker, indkøbscentre samt olie- og gasfaciliteter ser ud til at være mest udsat.

Spørgsmålet om, hvorfor antallet af brande i Rusland er steget så voldsomt, er stadig ubesvaret, men analytikerne hos Molfar peger på, at der meget vel kan være tale om sabotage fra to forskellige grupper.

Er det partisaner?

Den ene gruppe er en mulig russisk modstandsbevægelse, hvor partisaner brænder bygninger ned for at svække styret i Kreml, mens den anden gruppe ifølge Molfar kan være ukrainske specialstyrker eller langtrækkende ukrainske militæroperationer.

Myndighederne i Ukraine benægter, at deres soldater opererer inde i Rusland, men i december 2022 fortalte Volodymyr Zhemtjugov, der har været ukrainsk partisanleder i det besatte Østukraine, at han har kendskab til sådan nogle operationer.

Han sagde dog også, at ukrainske soldater næppe angriber indkøbscentre.

- Vores specialstyrkers mål er militærinstallationer. Det faktum, at indkøbscentre og lagerbygninger brænder i Rusland, skyldes sandsynligvis russiske partisaner, sagde Volodymyr Zhemtjugov til tv-stationen Current Time.

Ifølge Volodymyr Zhemtjugov er det muligvis de russiske partisangrupper Atesh og Frihed til Rusland, der står bag.

Men der er også en tredje mulighed.

Boksen

Ifølge Molfar arbejder Ukraine nemlig med et tophemmeligt projekt, der hedder Den Sorte Boks – og måske skal forklaringen på de mange brande findes her.

Ukraines militær omtaler selv projektet på sin hjemmeside.

Projektet forårsagede skader for millioner af dollars i Rusland alene i oktober

Kyrylo Budanov, chef for Ukraines efterretningstjeneste

Ifølge ukrainerne er projektet finansieret via crowdfunding af en organisation, der kalder sig Come Back Alive Foundation, som angiveligt har indsamlet, hvad der svarer til én million dollars til det.

I november meddelte organisationen, at man havde "købt og overrakt udstyr, der er i stand til at reducere Ruslands offensive potentiale" til Ukraines forsvarsministerium.

- På grund af fortrolighed kan vi ikke afsløre detaljer om dette samarbejde, men resultaterne vil uden tvivl kunne ses på slagmarken. Ifølge vores udregninger har projektet, som vi kalder Den Sorte Boks, forårsaget skader for millioner af dollars i Rusland alene i oktober, sagde chefen for Ukraines efterretningstjeneste, Kyrylo Budanov, i forbindelse med overrækkelsen.

Ifølge analytikerne hos Molfar er der et sammenfald mellem, hvornår "boksen" blev taget i brug og efterårets pludselige stigning i mængden af brande i Rusland.

Men hvad er der i boksen?

HIMACS

Indholdet er ikke offentligt kendt, men Come Back Alive Foundation samler i skrivende stund ind til cyberkrigsførelse mod Rusland – og svaret på kortslutninger og lignende skal måske findes her.

Come Back Alive Foundation har også samlet penge ind til droner, kommunikationssystemer og militærkøretøjer, så det er ikke sikkert, at kassen er et våben til cyberkrig.

Og ind til videre er det uopklaret, hvad der er i den sorte kasse.

Selvom det også er uopklaret, hvad der er årsag til stigningen i antallet af brande i Rusland, er mange ukrainere dog ikke i tvivl.

De køber ikke russernes forklaring om, at de mange brande skyldes cigaretter og omtaler brandene som et resultat af HIMACS.

HIMACS er en omskrivning af navnet på det amerikanske raketsystem HIMARS.

Den ukrainske omskrivning står for High Mobility Artillery Cigarette System – ukrainerne mener altså, at nogen må have skudt tændte cigaretter efter de mange bygninger, som er brændt.

I årevis har man fra politisk side bakset med at begrænse unges nikotinforbrug, alt imens produkterne blot er blevet mere og mere udbredte ifølge de seneste tal fra Statens Institut for Folkesundhed.

Èt af de redskaber, som politikerne senest har grebet fat i, har været at hæve prisen på nikotinposer, væsker til e-cigaretter og andre nikotinprodukter gennem afgifter.

Og onsdag udtalte indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), at regeringen er parat til at hæve afgifterne yderligere.

Men kontroller foretaget af Skattestyrelsen afslører, at mange salgssteder i forvejen – stik mod loven – sælger nikotinprodukter, der ikke er betalt afgift af.

Mellem januar og februar har styrelsen foretaget kontrolbesøg hos 200 butikker og salgssteder, der sælger nikotinholdige produkter. 104 af dem brød reglerne om, at produkterne skal være påført et stempelmærke, som dokumenterer, at der er betalt nikotinafgift.

- Stempelmærket er forbrugerens garanti for, at der er betalt afgifter til staten, og at produktionen er foregået under de rette forhold, siger underdirektør i Skattestyrelsen Anne Sofie Hedemann og fortsætter:

- Så det handler ikke bare om afgiftsbetaling, som skal gøre produkterne dyrere og mindre attraktive at købe, men også forbrugerens sikkerhed.

Alle butikker og salgssteder, hvor der blev fundet fejl, vil blive indstillet til en bøde på 10.000 kroner.

Et voksende problem

Ifølge Skattestyrelsen handler sagerne hovedsageligt om mindre kiosker, som ikke har nået at sælge eller bytte hele deres gamle varelager af de nu ulovlige nikotinprodukter.

Det havde de mulighed for at gøre mellem 1. oktober, hvor afgiften blev indført, og indtil årsskiftet hvor produkter uden stempelmærker blev ulovlige at sælge. Fra 1. februar har de været ulovlige at have på lager.

Men der er også beslaglagt nikotinvarer, som er importeret ulovligt fra udlandet, oplyser styrelsen.

- Salget af ulovlige og illegalt importerede varer er et voksende problem. Det er klart, at når afgifterne stiger, så stiger incitamentet også for at gøre sig en god forretning uden for stempelmærkesystemet. Derfor ser vi flere og flere, som ikke følger reglerne, siger Anne Sofie Hedemann.

Regeringen har luftet idéen om at hæve afgifterne yderligere. Vil det så ikke alt andet lige føre til flere salgssteder, som henter deres nikotinvarer ulovligt fra udlandet?

- Som afgifterne er i dag, kan vi se, at der er noget at komme efter, når vi kontrollerer. Det er også derfor, vi har intensiveret vores kontroller. En højere afgift kan få markedet til at reagere – og det tilpasser vi selvfølgelig vores kontroller efter.

Nærbutikker: Højere afgifter, mere ulovlig import

Nærbutikkernes Landsforening, som repræsenterer danske kiosker og nærbutikker, mener ikke, at danske kiosker generelt omgår loven.

Men ifølge formand for foreningen, Jesper Lundberg, er der i dag problemer med især mindre kiosker i de store danske byer, som importerer ulovligt fra udlandet.

- I Sverige er udsalgsprisen på mange af de her produkter halv så stor som i Danmark. Så butikker kan øge deres markedsandel ved at sælge det billigere, siger han og fortsætter:

- Afgiften, som regeringen nu taler om at gøre endnu større, øger villigheden til at købe varer ind udefra ulovligt. Og det holder liv i nogle kiosker, som ikke burde være der.

Men er det ikke lidt letkøbt at kritisere en lovgivning for, at den giver anledning til lovbrud, når det især er dem, I repræsenterer, der bryder den?

- Jeg kritiserer ikke stempelmærkerne. Dem hylder jeg. Jeg kritiserer heller ikke lovgivningen, som den er nu, hvis den bliver fulgt. Men hvis man øger afgiften, så øger man også viljen til at købe udefra, siger Jesper Lundberg.

Kræftens Bekæmpelse ønsker hårdere straffe

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er det et "kæmpe problem", at så mange salgssteder ikke lever op til afgiftsreglerne.

Hvis butikkerne ikke betaler nikotinafgifterne, giver det dem mulighed for at sælge produkterne billigere, lyder det fra forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse Mette Lolk Hanak.

- Det handler dybest set om nogle brodne kar, som omgår den lovgivning, der er. Og det holder ikke, fordi det i sidste ende skader den forebyggelse af unges nikotinforbrug, man ønsker politisk.

Derfor mener organisationen også, at Skattestyrelsens fund giver anledning til at skærpe kontrollerne og straffen for overtrædelse. Blandt andet bør politikerne overveje, om gentagende overtrædelser af loven skal føre til, at sælgeren skal have fjernet sin ret til at sælge varerne.

- Sidst giver det også anledning til at kigge på, om produkterne skal kunne sælges alle steder. Jo flere som sælger, desto sværere bliver det at kontrollere. Og det bliver derfor mere tilgængeligt for børn og unge, siger Mette Lolk Hanak.

Indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde har i denne uge også udtalt, at regeringen ønsker en bedre kontrol med salget og håndhævelse af reglerne. TV 2 har spurgt skatteminister Jeppe Bruus (S), hvordan regeringen vil forbedre kontrollen, men ministeren har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

Salling-koncernen, der blandt andet ejer Bilka, Netto og Føtex, sænker nu prisen på en række udvalgte dagligvarer.

Der er udelukkende tale om mejeriprodukter som mælk, smør og oste, da sænkningen kommer på baggrund af en udmelding fra Arla, som dumper sine priser ved udgangen af april. Det sker som en konsekvens af overproduktion af mælk.

Arla økologisk minimælk falder eksempelvis fra 13,75 til 13,25 kroner, mens en 650 gram skæreost fra Klovborg falder fra 80,25 til 69,95 kroner.

Nu er der kommet et fald, og derfor sætter vi priserne ned igen krone for krone, ligesom vi havde lovet

Henrik Vinther Olesen, kommunikationsdirektør, Salling Group

- Hen over det seneste år har vi oplevet, at priserne er steget, fordi leverandørerne har måttet opkræve højere priser på grund af udgifter til energi, transport og råvarer. Nu er der kommet et fald, og derfor sætter vi priserne ned igen krone for krone, ligesom vi havde lovet, siger Henrik Vinther Olesen, som er kommunikationsdirektør i Salling Group.

Lister : Eksempler på prisfald Forfatter: idba https://tools.editorial.tv2.dk/widgets/lists/297708   {settings}   Konsekvens af krigen

Priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikke steg ifølge Danmarks Statistik med hele 15,3 procent fra november 2021 til november 2022. I januar i år steg prisen med 2 procent.

Stigningen i de globale fødevarepriser tog til i begyndelsen af 2022, da krigen i Ukraine pressede prisen på blandt andet korn i vejret. Krigen fik også priserne på el, gas, olie og kul til at eksplodere, så stort set hele madens vej "fra jord til bord" blev gjort dyrere.

I Bilka i Tilst siger kunde Anders Jepsen, at det er tiltrængt med nogle faldende priser.

- Vi har levet længe med høje priser, hvor vi alle sammen har skullet tænkte meget over, hvordan vi bruger vores penge, siger Anders Jepsen.

Så er spørgsmålet, om vi kan forvente, at priserne bliver ved med at falde, og om flere varegrupper følger med.

- Jeg er ikke spåmand, men jeg vil alligevel gerne kaste mig ud i en vurdering, der siger, at det her er begyndelsen på en større tendens, hvor vi ser prisfald på en række varer. Nogle enkelte vil måske stadig stige, men generelt tror vi på, at der kommer et fald bredt hen over alle produktkategorier, siger Henrik Vinther Olesen fra Salling Group til TV2 Østjylland.

"Vi må stemme med fødderne"

Niels Rønholt er cheføkonom i Jyske Bank. Han siger, at det er sjældent, vi ser udbredte prisfald på fødevarer.

Derfor er det også svært at vurdere, hvad vi skal forvente fremover.

Sikkert er det, at et prisfald skal starte "nedefra" hos forbrugerne, der kan undlade at købe nogle af de varer, der er blevet meget dyre.

- Vi må stemme med fødderne, om man så må sige. Mine børn kan godt lide Nutella, men her koster et lille glas nu over 40 kroner. Hvis jeg vil have prisen ned, må jeg jo stoppe med at købe det. Det er kun lavere efterspørgsel, der kan få butikkerne til at presse deres leverandører, siger Niels Rønholt.

I alt 200 flyttekasser med nikotinprodukter og store mængder selvblandet nikotinvæske er blevet beslaglagt i en stor, koordineret kontrolaktion.

Det oplyser Skattestyrelsen til TV 2.

Det sker, efter at en udenlandsk webshop er blevet afsløret i at producere og videresælge ulovlige nikotinvæsker og -produkter til danske forbrugere.

Aktionen foregik i ugen op til påske i Københavns Vestegns politikreds. Udover Skattestyrelsen deltog også Københavns Vestegns Politi, en uspecificeret kommunal miljøafdeling og Hovedstadens Beredskab.

Her beslaglagde de materiale fra et lager og produktionslokaler hos en virksomhed, der ikke var registreret for afgifter eller moms.

Fandt 25 liter ren nikotin

Styrelsen har endnu ikke optalt alt det beslaglagte materiale, men oplyser, at den indtil videre har fundet godt 18.000 ulovlige ’puff bars’ (engangs-e-cigaretter) og 2900 liter nikotinvæske til e-cigaretter, herunder væsker med forskellige smage.

Herudover blev der på stedet fundet 25 liter 99,5 procent ren nikotin, som straks blev kørt til destruktion på foranledning af politiet. Væsker, som virksomheden selv producerede i baglokalet.

- Der er tale om meget voldsomme mængder, som en ikke-registreret udenlandsk webshop selv har blandet i deres baglokale. Vi måtte have brandvæsenet til stede, fordi dampene fra nikotinproduktionen er sundhedsskadelige og produkterne er brandfarlige, siger underdirektør i Skattestyrelsen, Anne Sofie Hedemann.

Hun kan dog ikke nærmere specificere, hvornår eller hvor aktionen fandt sted.

Styrelsen vil heller ikke oplyse navnet på eller yderligere detaljer om den virksomhed, som stod bag den ulovlige nikotinproduktion.

Uden fortilfælde

Skattestyrelsen har i løbet af de seneste år samarbejdet med politiet i sager om to illegale cigaretfabrikker i henholdsvis Aulum i Vestjylland og Vamdrup sydvest for Kolding.

Det er dog første gang, at styrelsen har fundet en produktionshal, hvor der ulovligt bliver blandet nikotinvæsker, oplyser styrelsen.

- Vi har inden for de senere år set to tobaksfabrikker, der har produceret kopi-cigaretter i Danmark, men det er helt uvant for os at finde det samme med røgfrie produkter, siger Anne Sofie Hedemann.

Har I et indtryk af, om der er andre virksomheder, som ulovligt producerer nikotin til det danske marked?

- Det er svært at sige, om der er tale om et engangstilfælde eller et større problem. Vi har kun den her ene sag. Og den kommer med i vores overvejelser og den måde, vi fører og skærper vores kontroller på, forklarer hun.

Når materialet er talt op, vil sagen sendes videre til straffeenheden i Skattestyrelsen, der tager stilling til en eventuel bøde, og hvorvidt der skal ske en politianmeldelse, der kan resultere i en bøde eller fængselsstraf.

Styrelse lukker onlinesælgere i massevis

Også Sikkerhedsstyrelsen har i år været særlig opmærksom på online-salget af ulovlige nikotinprodukter.

Alene i år har styrelsen lukket 322 profiler på sociale medier, som solgte ulovlige engangs-e-cigaretter. Mellem juni og december 2022 lukkede styrelsen 466 og politianmeldte to profiler.

- Langt de fleste ulovlige produkter finder vi på sociale medier, men heldigvis har vi effektive aftaler om at få lukket profiler, hvor der foregår et ulovligt salg, udtaler Sikkerhedsstyrelsens produktchef, Lone Brose, i en mail til TV 2 og fortsætter:

- Vi kan ikke forhindre, at der dukker nye salgsprofiler op, men vi holder hele tiden øje med ulovlige forhandlere, så vi kan få dem stoppet.

USA's præsident, Joe Biden, siger fredag, at han har besluttet sig for at genopstille til præsidentvalget i 2024.

Præsidenten siger videre, at han "relativt snart" formelt vil offentliggøre sit kandidatur.

Meldingen fra Biden kommer, da han fredag forlader Irland. Præsidenten har i denne uge besøgt Nordirland og Irland for at markere 25-års-jubilæet for Langfredagsaftalen.

- Vi annoncerer det relativt snart. Men denne tur har bare forstærket min følelse af optimisme omkring, hvad der kan gøres, siger præsidenten til fremmødte journalister i Dublin

- Jeg har sagt til jer, at min plan er at stille op igen.

"Gør jobbet færdigt"

Biden har længe sagt, at han har planer om at genopstille, men manglen på en officiel erklæring har skabt nervøsitet blandt hans støtter.

De er usikre på, om den 80-årige demokrat virkelig er klar til fire år mere.

Bag scenerne er hans hold dog allerede begyndt at tage de første skridt for at stable en kampagne på benene.

Med fredagens udmelding fra præsidenten er der mulighed for, at kandidaterne til præsidentposten ved valget i 2024 bliver de samme som ved valget i 2020.

USA's tidligere præsident Donald Trump har således annonceret, at han vil forsøge at blive Det Republikanske Partis præsidentkandidat. Andre republikanere har også meldt sig, men Trump er den mest populære blandt republikanske vælgere, viser meningsmålinger.

Det ventes, at sloganet for Bidens kampagne kommer til at være "Gør jobbet færdigt". Bidens første præsidentperiode har indeholdt flere politiske sejre. Heriblandt milliarder af dollars til at tackle coronapandemien og til ny infrastruktur.

Egnet trods alder

Bidens høje alder gør hans kampagne for at blive genvalgt historisk og til lidt af et sats for Det Demokratiske Parti. Partiet står over for en hård kamp for at bevare magten i Senatet, mens det skal forsøge at genvinde flertallet i Repræsentanternes Hus.

Omkring 40 procent af amerikanerne er tilfredse med Bidens indsats som præsident.

Bliver han genvalgt, vil han være 86 år, når hans anden præsidentperiode slutter. Det er ni år ældre end gennemsnitslevealderen for en amerikansk mand.

Lægen i Det Hvide Hus konstaterede i februar, at Biden, der ikke drikker alkohol og motionerer fem gange om ugen, fortsat er egnet til at udføre jobbet som USA's præsident.

Dengang blev præsidenten omtalt som "sund og energisk" og som værende "i stand til at udføre sine opgaver som præsident til fulde".

Det danske bryggeri Mikkeller, der er kendt for sine mange specialøl, har netop lukket sin sidste bar i USA.

Det oplyser Mikkel Bjergsø, der er grundlægger og direktør i ølvirksomheden, til Børsen.

- Det amerikanske "craft beer market" er meget usikkert i øjeblikket, og det kræver meget fokus, hvis det skal gøres ordentligt.

- Vi har valgt at bruge vores ressourcer uden for USA og tager nu skridtet og lukker de sidste aktiviteter, vi har derovre, lyder det.

Kriser har vendt op og ned på amerikansk eventyr

Ifølge Børsen brugte ølvirksomheden 2010'erne på at etablere sig i USA med både barer og et bryggeri.

I alt har Mikkeller haft to barer og et bryggeri i San Diego i delstaten Californien samt barer i San Francisco, Los Angeles og på New York Mets' baseballstadion i New York.

Det er en coronapandemi og en efterfølgende inflationskrise, der har vendt op og ned på det amerikanske eventyr.

Det hører dog også med til historien, at den danske virksomhed i forvejen havde særdeles svært ved at generere overskud.

Over en fire år lang periode fra 2018 til og med 2021 har Mikkeller således tabt mere end 160 millioner kroner.

Fortsætter salget i USA

Det stod særligt skidt til, da pandemien tvang restaurationsbranchen til at lukke helt eller delvist ned på tværs af kontinenter.

Mikkeller kan dog glæde sig over at være i dialog med en række amerikanske importører og mulige samarbejdspartnere om fortsat at sælge sine øl i USA.

Fremadrettet vil der desuden være et større fokus på at implementere prisstigninger og på at optimere forretningsgangene, siger direktøren videre.

Det danske bryggeri blev etableret i 2003 af Mikkel Bjergsø og Kristian Keller - deraf navnet.

Mikkeller er helt eller delvist ejer af 39 barer og restauranter i Europa og Asien, skriver Børsen.

Med sin flere hundrede kilo kraftige statur, sine hurtige bevægelser og sin position øverst i fødekæden er Europas største rovdyr, brunbjørnen, altid blevet set som lidt af et pragteksemplar inden for dyreverdenen.

Det er dog sjældent, at det at have en bjørn på går hånd i hånd med et sundt helbred.

Men nu viser det sig, at den brune bjørns fysiologi faktisk er så speciel, at vi mennesker kan få gavn af den.

Efter mere end 13 års forskning har et forskerhold med flere danskere i spidsen nemlig løst et af naturens helt store mysterier: Hvordan undgår bjørne, der går i vinterhi, at få blodpropper?

Og det er et svar, der ikke kun vækker begejstring i forskerverdenen, efter det er blevet udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science. Det giver også håb om en ny måde at behandle blodpropper på hos mennesker.

Svaret ligger i særligt protein

Gennembruddet udspringer fra aktuel forskning fra Det Skandinaviske Bjørneprojekt, der siden 1984 har studeret 80 vilde brunbjørne i den nordlige del af Dalarna i Sverige.

Forskerne har særligt været interesserede i at forstå, hvordan en bjørn kan sove seks måneder om året uden hverken tørt eller vådt og med en puls på blot 10-20 hjerteslag per minut uden at få liggesår eller blodpropper.

Det er sidstnævnte, altså spørgsmålet om blodpropper, som Ole Frøbert, der er forskningsleder på bjørneprojektet, og resten af hans hold nu mener at have fundet svaret på.

- Vi har interesseret os for bjørnen i mere end ti år, fordi den er så fantastisk en organisme, da den undgår alle de sygsomme, vi får, hvis vi ligger stille eller ikke rører os nok, siger han til TV 2.

Forskerholdet har først og fremmest opdaget, at blodpladerne, som kan få blodet til at størkne, forandrer sig hos bjørnene, når de lægger sig ind i deres lune huler om efteråret for dernæst først at vågne op engang til foråret.

Forandringen skyldes et særligt protein med navnet heat shock protein 47 (HSP47), som har vist sig at være næsten helt fraværende hos bjørnene, når de er gået i hi, fortæller Ole Frøbert.

I hvert fald producerer bjørnene 50 gange mindre af HSP47-proteinet om vinteren, end de gør om sommeren.

- Dette protein er nøglen til en naturlig mekanisme, der beskytter kroppen mod blodpropper, når den ikke kan bevæge sig. Dette fund er meget spændende, da det potentielt kan have stor betydning for mennesker, der er i fare for at udvikle blodpropper på grund af inaktivitet, har Ole Frøbert udtalt i forbindelse med publiceringen af forskningsresultaterne.

Mennesket besidder samme mekanisme

Nu kunne man så fristes til at spørge, hvad det så konkret har af betydning for mennesker, at bjørnen skruer ned for proteinet HSP47?

Vores næste skridt er at se på, hvorfor bjørnen ikke taber muskelmasse under dvalen

Ole Frøbert, forskningsleder på Det Skandinaviske Bjørneprojekt

Koblingen mellem bjørn og menneske har forskerne detekteret ved også at undersøge, hvad der sker i blodpladerne hos mennesker, som er blevet lamme efter en rygmarvsskade.

Og ganske overraskende fandt de ud af, at mennesker besidder den samme mekanisme som bjørne i vinterhi. Det betød, at hos de rygmarvsskadede patienter begyndte HSP47-proteinet ligeledes at dale efter nogle uger.

Faktum er dog stadig, at lammede såvel som sengeliggende patienter eller personer, der i en længere periode har været inaktive, stadig har en større risiko for at udvikle blodpropper på grund af begrænset blodgennemstrømning i årerne – især i de første uger.

Derfor er det nu op til forskerne at finde ud af, om det er muligt at overføre bjørnens naturlige mekanisme til den menneskelige fysiologi.

Skal bane vej for nye lægemidler

For nu vækker opdagelsen i hvert fald et håb hos Ole Frøbert om, at man i fremtiden vil kunne udvikle nye lægemidler mod blodpropper, som i modsætning til dem, der er på markedet lige nu, ikke er forbundet med lige så mange bivirkninger.

Fælles for de nuværende lægemidler er nemlig, at de giver risiko for blødninger, som i værste fald kan være livstruende.

- Det, der er vigtigt med den her mekanisme, er, at når bjørnene, lamme patienter og andre, der ligger stille længe, undgår blodpropper, får de ikke også blødning. For når vi i dag giver en mase blodfortyndende medicin, er bivirkningerne hos nogle blødninger, og sommetider kan det være meget voldsomme og livstruende blødninger, forklarer Ole Frøbert.

Thomas Engstrøm, der er overlæge på Kardiologisk Klinik på Rigshospitalet, og som godt nok ikke selv har deltaget i forskningsstudiet, men er meget imponeret over det, tror også, at den nye viden kan bidrage til brugen af p-piller, som er kendt for at have blodpropper som bivirkning.

- Man kan forestille sig, at patienter, som skal have medicin, der i sig selv rummer en risiko for blodpropper – det kunne for eksempel være p-piller – at man med en analyse af det her protein kan forudsige, hvilke kvinder der vil være i øget risiko for blodpropper under p-pillebehandling, og vælge en anden type prævention til dem, siger han til TV 2.

Imens der nu skal kigges dybere i, om man kan optimere lægemidlerne mod blodpropper, vil Ole Frøbert i hvert fald fortsætte jagten på bjørnens hemmeligheder. For den kan vise sig også at ligge inde med løsninger på en lang række andre store udfordringer.

- Vores næste skridt er at se på, hvorfor bjørnen ikke taber muskelmasse under dvalen, fordi det er et stort problem for ældre og mange af dem, som ikke rører sig nok.

Han var kendt under bogstaverne O.G. i sin gruppe.

Ikke i sin gruppe på militærbasen, hvor han var menig soldat om dagen, men i den chatgruppe, han var uformel leder af, når han havde fri.

Han får brug for en advokat

Thomas P. Dufault, stedfar

O.G. er internetslang for "original gangster", og udtrykket bruges til at beskrive en original og oldschool person.

Og torsdag eftermiddag forvandlede O.G. sig fra at være en ukendt 21-årig amerikaner til at være hovedperson i en aldeles spektakulær sag.

En gruppe sværtbevæbnede agenter fra USA's forbundspoliti, FBI, mødte op på hans mors adresse i en lille by i staten Massachusetts.

Overvågningsfly var i luften over morens toetagers hus i et skovområde i byen, da agenterne brød ind.

Kort efter eskorterede de O.G. væk iført håndjern, røde shorts og en armygrøn T-shirt.

Lækkede dokumenter

Den unge mands rigtige navn er Jack Teixeira, og han er mistænkt for at have lagt hundredvis af hemmelige dokumenter fra sin arbejdsplads ud på internettet.

Dokumenter om ukrainske angrebsplaner, amerikansk spionage mod allierede og efterretninger om Vladimir Putins helbred.

Lige nu spørger mange amerikanere sig selv, hvordan en 21-årig menig soldat kunne få fat i så mange hemmelige dokumenter, og ikke mindst hvorfor han valgte at lægge dem ud på nettet.

Det spørgsmål har de amerikanske aviser New York Times og Washington Post arbejdet på at besvare de seneste dage.

Aviserne identificerede Jack Teixeira, allerede inden han blev anholdt, og journalister fra de to medier har talt med flere medlemmer af Jack Teixeiras chatgruppe for at kaste lys over sagen.

Oplysningerne i denne artikel stammer derfra.

Familietraditionerne

Jack Teixeira er søn af en katolsk blomsterhandler i byen North Dighton, og hans familie har stolte traditioner i USA's militær.

Morens blomsterbutik har tidligere delt fotos af familiens militærfolk på Facebook – hvor der også ligger et billede af Jack Teixeira.

Den unge mands stedfar er pensioneret oversergent med 34 års erfaring fra USA's nationalgarde. Han gjorde i sin tid tjeneste i samme enhed ved Joint Base Cape Cod, som Jack Teixeira var tilknyttet, inden Jack Teixeira blev ført bort i håndjern.

Et stykke tid før FBI ankom for at anholde Jack Teixeira, var journalister fra New York Times mødt op foran huset i North Dighton, hvor de forsøgte at få et interview med den 21-årige mand.

Han ønskede ikke at tale med avisen, men både moren og den unge mands stedfar kommunikerede med journalisterne.

- Han får brug for en advokat, hvis tingene fortsætter i den retning, de er på vej nu. Jeg er sikker på, at forbundspolitiet snart kommer, sagde stedfaren Thomas P. Dufault til avisen.

Det fik han ret i.

En hemmelig verden

FBI mener, at Jack Teixeira udnyttede sit job som menig ved 102. Efterretningsenhed hos USA's nationalgarde i Massachusetts til at skaffe sig adgang til de hemmelige dokumenter, der i løbet af de seneste uger er blevet spredt til en bred kreds af personer på internettet.

Han er ifølge New York Times uddannet som specialist i cybertransportsystemer. Han stod muligvis for kommunikationsopgaver i sin enhed, begyndte i aktiv tjeneste 1. oktober 2021 og blev forfremmet til menig af første grad i juli.

På sin hjemmeside løfter 102. Efterretningsenhed selv lidt af sløret for, hvad de ansatte foretager sig.

- Vores mission er at levere præcise efterretninger, kommando og kontrol samt veltrænede og erfarne soldater til verdensomspændende kampstøtte af ekspeditionsstyrker og indenlandsk sikkerhed, står der på hjemmesiden.

Ifølge Washington Post havde Jack Teixeira formentlig adgang til hemmeligstemplet materiale gennem et computernetværk ved USA's forsvarsministerium, der hedder Joint Worldwide Intelligence Communications System. En kilde med kendskab til systemet siger til avisen, at Jack Teixeira formentlig både havde adgang til at læse og printe hemmeligt materiale, også selvom det ville være i strid med reglerne at gøre det.

Ifølge New York Times er det også en mulighed, at Jack Teixeira havde adgang til e-mails, som overordnede med sikkerhedsgodkendelse havde videresendt.

Drømmen

Og det kunne godt se ud, som om det aldrig var Jack Teixeiras hensigt, at de hemmelige dokumenter skulle offentliggøres.

Han beskrives nemlig som en patriotisk indstillet amerikaner, der allerede som lille drømte om at blive soldat.

Han gik rundt med en gruppe, der ville ind i militæret, og spillede en hel del computerspil

Hayden Ellinwood, nabo

Ifølge brødrene Hayden og Tyler Ellinwood, der er naboer til familien og gik i skole med Jack Teixeira, gjorde han ikke meget væsen af sig.

- Han gik rundt med en gruppe, der ville ind i militæret, og spillede en hel del computerspil, siger Hayden Ellinwood til nyhedsbureauet Reuters.

Jack Teixeira afsluttede high school i sommeren 2020, men han udeblev fra dimissionsceremonien, fordi han hellere ville gennemgå et militært træningskursus i Texas, og siden kom han ind i nationalgarden.

Ved siden af sit job brugte Jack Teixeira en hel del tid online som O.G.

Under pandemien i 2020 havde han oprettet en gruppe på det sociale medie Discord, som han kaldte Thug Shaker Central.

Thug Shaker er også internetslang.

Ordene er en reference til et kort videoklip fra en homoerotisk film, hvor en sort mand ryster sin bagdel. Klippet bruges ofte til at snyde interesserede internetbrugere til at klikke på det, hvorefter de så præsenteres for noget helt andet indhold.

Fællesskabet

Washington Post og New York Times har talt med flere medlemmer af Thug Shaker Central, og de fortæller, at Jack Teixeira samlede omkring 40 personer i gruppen – mange af medlemmerne var teenagere.

Der blev delt racistiske memes, diskuteret computerspil, nyliberalistisk politik, skydevåben i almindelighed og Glock-pistoler i særdeleshed.

- Vi er skytter, vi er grejnørder, siger et af gruppens medlemmer, der kalder sig Vahki, til New York Times.

Da Rusland overfaldt Ukraine 24. februar, begyndte Jack Teixeira ifølge gruppemedlemmerne at dele en ny slags indhold med flokken.

Det begyndte med lange daglige opdateringer med komplicerede og forvirrende referater af internationale begivenheder, som gruppemedlemmerne havde svært ved at forstå.

Ifølge Vahki irettesatte Jack Teixeira de yngre gruppemedlemmer for ikke at tage opdateringerne seriøst.

Flere gruppemedlemmer fortæller til de to amerikanske aviser, at Jack Teixeira formentlig ønskede at lære sine unge følgere, hvad krig i virkeligheden handlede om.

En af gruppens medlemmer siger til Washington Post, at Jack Teixeira så krigen som "en deprimerende kamp mellem to lande, der burde have flere ting tilfælles end ting, der skiller dem ad".

Tophemmeligt

I oktober 2022 var Jack Teixeira ifølge Vahki så frustreret over, at de andre gruppemedlemmer ikke tog det hele alvorligt nok, at han gav sig til at dele dokumenter fra sit arbejde.

Nogle af dem var ifølge Vahki stemplet "TOP SECRET", og han siger, at der fra oktober til marts blev lagt omkring 350 dokumenter ud i gruppen.

Nogle af dokumenterne ser imidlertid ud til at være redigerede eller forfalskede, og det er svært at afgøre, hvilke der er ægte.

Gruppemedlemmer fortæller til de to amerikanske aviser, at dokumenterne skulle "uddanne folk, han troede var hans venner, og som han kunne stole på".

Medlemmerne lovede, at de aldrig måtte dele dokumenterne med andre, da det kunne være i strid med USA's interesser.

- Jeg havde den holdning, at nogle af knægtene på serveren kunne finde på at lade munden løbe, fordi de brugte for megen tid online, men jeg blev ignoreret, siger en af gruppemedlemmerne til Washington Post.

Og det kunne godt se ud, som om dokumenterne forblev en hemmelighed blandt gruppens medlemmer i flere måneder.

Men 2. marts 2023 begyndte de at sprede sig på nettet.

Tavsheden brydes

Ifølge New York Times var det formentlig en 17-årig dreng fra Californien, der var medlem af Thug Shaker Central, som delte nogle af dokumenterne i den offentlige gruppe #War-Posting på Discord.

Den næste måned bevægede de sig over i en chatgruppe om computerspillet Minecraft og videre til en chatgruppe for fans af en britisk youtuber for i begyndelsen af april at havne på det sociale medie Telegram, hvor de blev delt af konti, der støtter Ruslands krig i Ukraine.

Det her er sådan noget, man får livsvarigt fængsel for

Vahki, medlem af Thug Shaker Central

Medlemmer af Thug Shaker Central fortæller til de amerikanske aviser, at det var heromkring, Jack Teixeira lukkede sine konti på sociale medier og sagde farvel til sine onlinevenner.

- Han var meget bange. Det her er ikke sådan noget: Ups! Jeg får en reprimande. Det her er sådan noget, man får livsvarigt fængsel for, siger Vahki til New York Times.

Nyhedsbureauet Reuters har forsøgt at finde ud af, præcis hvor mange hemmeligstemplede dokumenter der er sluppet ud til offentligheden, og indtil videre er tallet oppe på 50 – selvom deres ægthed ikke kan verificeres 100 procent.

I skrivende stund har de amerikanske myndigheder ikke sagt noget om, hvad Jack Teixeira præcis er sigtet for, men han risikerer både at blive stillet for en civil og en militær domstol.

Brandon Van Grack, der er tidligere anklager med speciale i indenlandsk sikkerhed, siger til Reuters, at Jack Teixeira formentlig risikerer op til ti års fængsel, selvom det ikke var den unge mands hensigt at skade USA's interesser.

- Han må imødese en fængselsstraf i den højere ende, fordi lækagen var så skadelig, siger Brandon Van Grack.

Hvordan Jack Teixeira forholder sig til anklagerne, er stadig uvist.

I januar fandt Naturstyrelsen for høje PFAS-værdier i 60 ud af 67 prøver nær landets kyster, hvor der græssede kvæg.

Nu har prøver vist, at det svært nedbrydelige stof ikke alene findes i jorden, men også i græs og i blodbanerne på flere af de dyr, der har gået der.

Derfor bliver der nu sat et midlertidigt stop for græsning på 43 ud af de 60 arealer svarende til cirka 3000 hektar.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Kortet herunder viser de jordstykker, som Naturstyrelsen i januar fandt for høje PFAS-værdier på. Det er fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvilke af arealerne der nu ikke længere må græsse kvæg.

"Evighedsstoffer"

Det er de seneste år kommet frem, at der landet over er massive problemer med PFAS – en samlet betegnelse for en række flourholdige, miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS.

Børn, der indtager stofferne, får skadet deres immunsystem, mens PFAS-indtag hos voksne blandt andet kan føre til forhøjet kolesterol og fertilitetsproblemer. Ved høje koncentrationer kan det medføre en øget risiko for kræft.

Stofferne har blandt andet været brugt til fødevareemballage, brandslukningsskum og imprægnering, og de bliver af eksperter på området betegnet som "evighedsstoffer", da de er tæt på umulige at nedbryde.

Det blev i 2021 konkretiseret i Korsør, hvor flere lokale borgere fik målt høje koncentrationer af PFAS i blodet efter at have spist kød fra kvæg, der har græsset på et PFAS-forurenet område.

Minister ville ikke trække paralleller

Da der i januar blev målt for høje PFAS-værdier i jorden på de 60 arealer, sagde miljøminister Magnus Heunicke (S) i et interview med TV 2, at det var for tidligt at trække paralleller til sagen fra Korsør.

Skal borgerne fra de berørte områder denne gange også testes for PFAS?

- Det er slet ikke der, vi er, svarede Magnus Heunicke i januar.

Siden har de græssende kvæg været under "et særligt tilsyn", hvor de har fået foretaget blodprøver og ikke har leveret mælk, fortæller ministeren i dag til TV 2. Og det er ikke sundhedsmyndighedernes vurdering, at man skal være "alarmeret", hvis man mistænker, at man kan have indtaget kød eller mælk fra dyr fra de pågældende arealer.

Kan du garantere, at der ikke er borgere i de berørte områder, der – ligesom vi så det i Korsør – har indtaget PFAS?

- Den konkrete sag fra Korsør handlede om en punktforurening, hvor brandskum med PFAS og PFOS igen og igen blev lagt ud, fordi man øvede brandberedskab. Det var en meget, meget ulykkelig og alvor situation. Det er en anden situation her – en mere perifer situation.

Det er dog så meget PFAS-forurening, at I vurderer, at der ikke skal være køer på arealerne fremadrettet. Der er køer, der har græsset her og er endt i kølediske og maver. Hvor sikre kan de forbrugere, der har spist det kød og drukket det mælk være på, at de ikke selv har været udsat for PFAS-forurening?

- Vi måler for PFAS i vores grundvand, i vores drikkevand, i vores fødevarer. Hver gang vi finder noget, jamen så er det jo noget, hvor vi mennesker har indtaget det. Når vi så finder det, så gør vi noget ved det og sætter en stopper for det, siger Magnus Heunicke til TV 2:

- Det er vigtigt, at ingen går i panik og maler fanden på væggen. Men vi skal selvfølgelig handle og i sidste ende sætte en stopper for den her PFAS.

PFAS i regeringsgrundlaget

I regeringsgrundlaget står, at der skal udarbejdelses en national handlingsplan for at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forureninger.

Derudover vil regeringen arbejde for et decideret forbud mod PFAS-stoffer på EU-plan, fremgår det af regeringsgrundlaget.

Flere partier – senest Det Konservative Folkeparti – ønsker dog, at Danmark går længere endnu og indfører et nationalt forbud.

Miljøminister Magnus Heunicke fastholder, at et nationalt forbud ikke er vejen at gå:

- Det her beviser netop, at PFAS er grænseoverskridende. Forureningen på de her marker er helt overvejende skyllet ind med havet. Vi kan ikke gå enegang her.

Landmænd må finde alternativ

I sommer kunne TV 2 fortælle, hvordan medlemmer af Sundhedsstyrelsens egen PFAS-ekspertgruppe gik i rette med styrelsens anbefalinger.

Styrelsen "dyssede problemet ned", lød kritikken fra flere eksperter, som var direkte uenige i flere af myndighedernes anbefalinger i forhold til påvirkningen af kvinders fertilitet og amning.

Siden har en rundspørge blandt landets kommuner vist, at hver femte kommune har konstateret for høje PFAS-værdier i grundvandet, mens det samme gjorde sig gældende i fire ud af fem målinger af regnvand.

Danske Regioner har for nuværende udpeget op mod 15.000 steder i Danmark, hvor der er mistanke om punktforureninger med PFAS-stoffer.

At græsningen på de berørte kystarealer nu sættes i bero betyder, at staten har annulleret forpagtningsaftaler med de landmænd, der plejer at have deres kvæg græssende på statens arealer.

Efter store problemer og forsinkelser er Kombit og Systematic på trapperne med Danmarks nye sygesikrings-system, som lanceres om godt en måned.