Virksomheden Dankonfekt ApS tilbagekalder jelly-slik af typen Nikkoh Jelly Sticks. Det skyldes, at små børn kan blive kvalt, hvis de spiser produktet.

Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Styrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller levere det tilbage til det sted, hvor det er købt.

Slikket indeholder tilsætningsstofferne E415 og E440. Stofferne gør, at slikket kan svulme op i svælget, og derfor risikerer små børn at blive kvalt, hvis de spiser produktet.

Det er ikke første gang, at jelly-slik tilbagekaldes i Danmark. Senest skete det 21. marts. Da var der tale om Speshow Jelly Straws.

Tidligere er slik af typen OJuicy Fruit Jelly og Sweet Mellow Jelly Straws blevet kaldt tilbage. Også varianterne ABC Jelly Fruity og ABC Jelly Straws har været tilbagekaldt af Fødevarestyrelsen.

I alle tilfælde har problemet været, at der var risiko for kvælning hos små børn.

De mere end 100 år gamle røde barakbygninger, der tilsammen udgør Horserød Fængsel ved Helsingør, er inficeret med skimmelsvamp.

Fængslet har samlet set 269 fængselspladser, og det har i første omgang været nødvendigt at lukke en femtedel af pladserne ned. Det oplyser Kriminalforsorgen til TV 2.

Indtil videre er der konstateret skimmelsvamp i to bygninger med samlet 54 pladser. Den ene bygning er en tom arrestbygning med 31 pladser, der nu ikke kan tages i brug igen. Den anden bygning indeholder i alt 23 åbne pladser, hvoraf de 22 var besat, da svampesporerne blev fundet.

De berørte indsatte er nu blevet flyttet til andre pladser i Horserød Fængsel.

Men spørgsmålet er, om skimmelsvampen, der kan medføre irritation, allergier og anden overfølsomhed, har spredt sig til flere af barakbygningerne.

- Hvis der konstateres skimmelsvamp i alle de ældre belægsbygninger, står Kriminalforsorgen potentielt over for at skulle lukke hovedparten af pladserne i Horserød Fængsel, siger John Vestergaard, der er områdedirektør i Kriminalforsorgen Sjælland.

Kriminalforsorgen står potentielt over for at skulle lukke hovedparten af pladserne i Horserød Fængsel.

John Vestergaard, områdedirektør i Kriminalforsorgen.

For at være forberedt på den værst tænkelige situation er Kriminalforsorgen gået i gang med at overveje mulige løsninger.

- Ledig kapacitet andre steder i landet indgår i overvejelserne, ligesom mulighederne for at benytte dobbeltbelæg i øget omfang afdækkes, siger John Vestergaard.

Med andre ord kan det blive nødvendigt i større omfang at placere to indsatte til afsoning i enkeltceller.

Bygninger tages ud af drift

Arbejdet med at undersøge indeklimaet og forekomsten af skimmelsvamp i Horserød Fængsel bliver udført af Teknologisk Institut og forventes afsluttet i midten af juli i år.

- Vi har iværksat undersøgelsen, da vi på baggrund af tidligere enkeltstående fund mistænker, at skimmelsvampen kan være flere steder, siger områdedirektør John Vestergaard.

Han understreger, at Horserød Fængsel er af ældre dato. Fængslet blev etableret i 1947, men barakbygningerne blev allerede opført i 1917 som lazaret til russiske krigsfanger under Første Verdenskrig.

- Teknologisk Institut har ikke undersøgt alle bygninger endnu, og derfor ved vi ikke, hvor mange bygninger der er ramt. Men bygninger, hvor der konstateres skimmelsvamp, tages ud af drift efter Teknologisk Instituts anbefalinger, siger John Vestergaard fra Kriminalforsorgen.

Minister følger situationen

I Justitsministeriet giver svampesporerne også panderynker.

- Det er selvfølgelig alvorligt, at der er konstateret skimmelsvamp i dele af Horserød Fængsel – særligt i lyset af, at situationen i forvejen er presset i landets fængsler, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) til TV 2.

Han understreger, at han følger situationen tæt og har orienteret partierne bag flerårsaftalen for Kriminalforsorgen.

Det er selvfølgelig alvorligt, at der er konstateret skimmelsvamp

Justitsminister Peter Hummelgaard (S)

For de indsatte i Horserød handler sagen om skimmelsvampen til gengæld om personlig sundhed.

- Staten skal sikre, at man ikke bliver syg af at sidde i fængsel. At cellerne ikke er så dårlige, at man risikerer at blive syg af at være der, siger Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

Han påpeger, at staten har nogle ekstra forpligtelser over for de indsatte.

- De indsatte kan jo ikke bare ringe efter en håndværker. Som indsat er man afhængig af, at fængselsmyndighederne beskytter en. Derfor er det statens forpligtelse at sikre de indsattes sundhed, siger Peter Vedel Kessing.

Frygter at miste jobbet

Medarbejderne i Horserød Fængsel er også bekymrede over situationen, og de frygter, at skimmelsvampen kan have ramt flere bygninger.

- Der er nogle af medarbejderne, der har gået i mange år i de bygninger, og de tænker over, hvad det kan have betydet for deres helbred, siger institutionstillidsmand Michael Thomsen.

Men hovedparten af medarbejdere er primært bekymrede for deres job, fortæller tillidsmanden.

- De spekulerer over, hvad det her kan komme til at betyde for vores arbejdspladser. Hvis Horserød Fængsel skal lukke helt eller delvist, står vi et dårligt sted, siger Michael Thomsen, der håber på en god dialog med ledelsen omkring eventuelle omplaceringer af medarbejderne.

1. januar 2023 blev det igen lovligt at holde mink i Danmark.

Men der er ikke mange af de tidligere minkavlere, som vender tilbage til erhvervet, efter alle landets mink blev slået ihjel i 2020.

Når de sidste erstatninger er delt ud til minkavlerne, opløses de fleste pelsdyravlerforeninger i hele landet derfor – foreningerne har nemlig stort ikke nogle medlemmer tilbage at repræsentere.

- Det er en konsekvens af, hvad der er sket. Hele vores levebrød blev slået ned i 2020, og så var der næsten ikke mere at kæmpe for. I hvert fald ikke for det, som vi plejer, siger Formand for Nordjyllands Pelsdyrforening, Ole Bakke.

Jeg ser ingen grund til at starte op igen

Ole Bakke, Formand for Nordjyllands Pelsdyravlerforening

Han var selv minkavler, men nu skal han altså finde noget andet at lave.

- Jeg er født og opvokset på en minkfarm. Jeg har haft det lige fra barnsben af. Min far havde også mink, og den farm havde jeg overtaget.

Men nu ser Ole Bakke altså ikke en fremtid i erhvervet, og derfor stopper han selv og foreningen.

Opløsning længe undervejs

Siden Kopenhagen Fur lukkede, har Nordjyllands Pelsdyravlerforening vidst, at opløsningen ville blive en konsekvens af det. Herfra var der ikke meget tilbage for erhvervet.

Siden minkskandalen er det kun gået en vej for de danske minkavlere. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2019 800 minkavlere i Danmark, men siden det blev lovligt 1. januar i år, har Fødevarestyrelsen kun registreret tre, som er vendt tilbage til erhvervet, på landsplan.

- Det bliver ikke lige så stort som før, men jeg håber, at dem, som starter op igen, kan få et levebrød ud af det, siger Ole Bakke.

Han var selv hurtig til at tage beslutningen om ikke at vende tilbage til erhvervet.

- Det er to år siden, det startede. Og der havde jeg taget beslutningen om, at det ville jeg ikke starte op med igen. Det blev for besværligt, der var for meget at kæmpe imod. Det er et overstået kapitel for mig, siger Ole Bakke.

- Alle vores moderdyr og avlsdyr, som vi har fremavlet de sidste 90 år, er blevet taget fra os, derfor ser jeg ingen grund til at starte op igen.

Forbud på vej

Minkbranchen kan også forvente endnu en forhindring for de få tilbagevendte minkavlere i Danmark.

Modeindustrien forlanger nemlig, at der sættes en stopper for pelsavl i EU-landene.

Her har 38 europæiske modefirmaer torsdag afleveret et brev til EU's kommissærer, hvor de bakker op om et 'Fur free Europe'.

Et 'Fur Free Europe' står for et totalforbud mod pelsavl i EU. Bag det ligger et borgerinitiativ, som på kun ni måneer har fået mere end 1,7 millioner EU-borgeres underskrift.

Træder forbuddet i kraft, bliver det endnu et benspænd for minkavlere, og så er det ved at se endegyldigt slut ud for erhvervet i Danmark.

- Det er sørgmodigt, det er der mange minkavlere, der synes. Det er bundærgerligt, at sådan et stort flagskib for Danmark skal gå ned, siger Ole Bakke.

Nu er det snart slut med at møde op på et testcenter og få en vatpind stukket i halsen for at afgøre, om du er ramt af coronavirus eller ej. 31. marts er sidste åbningsdag for alle offentlige PCR-testcentre, som derefter lukker og slukker.

Flere centre er allerede lukkede, men i Holstebro er personalet på plads til at lave de sidste coronatests fredag formiddag – eller rettere den sidste, for der er kun en enkelt, der har bestilt tid til at blive podet på sidste åbningsdag.

- Vi har ventet på en afklaring, for det har virkelig været sløvt den seneste tid, siger Lotte Rolighed, der har været leder af testcentrene i Holstebro og Herning indtil nu:

- Vi er glade for, at vi kan lukke nu.

Centret i Herning lukkede i sidste uge, og fredag er turen så kommet til Holstebro.

Særligt sammenhold

Indtil for et par uger siden blev der podet omkring 20 personer om dagen i både Herning og Holstebro, men antallet af testede har været nedadgående længe.

Derfor er Lotte Rolighed også fint tilfreds med, at æraen med offentlige testcentre nu har nået sin ende.

- Det er meget passende. Men det er også trist på den måde, at der har været et helt specielt sammenhold på testcentrene og mellem centrene. Det har været specielt at være sammen om at løse den opgave, for selvom vi har arbejdet under en hospitalsledelse, så vi ikke været en hel almindelig afdeling, siger den nu snart tidligere testleder.

Klatrede op ad karrierestigen

Lotte Rolighed er uddannet SOSU-assistent og fysioterapeut. Hun begyndte som poder i Gødstrup, da testmaskineriet startede op i 2020. Efterfølgende blev hun koordinator i et af centrene, inden hun endte som leder for afdelingerne i Herning og Holstebro.

Hun har derfor været med på hele rejsen gennem pandemien.

- Det har både været sjovt, men også vanvittigt til tider. Det har været sjovt at lave noget med mere frihed, hvor der har været flere løsninger at prøve af. Måden, det hele kom til at køre på, viser, hvor meget der kan lade sig gøre, hvis man får frie rammer til det, siger hun.

Lukningen af centeret i Holstebro efterlader otte medarbejdere uden job. Nogle af dem har fundet arbejde andre steder, mens andre leder videre. Lotte Rolighed selv skal videre til et job som teamleder ved en kommune.

Privathospitalerne spiller en nøglerolle i at få nedbragt de lange ventelister i sundhedsvæsenet, så flere patienter kan få behandling inden for rimelig tid.

Det var budskabet fra regeringen, da den i februar lancerede sin akutplan, som skal rette op på sundhedsvæsenet på kort sigt.

Men allerede inden planen er kørt ordentligt i gang, støder den nu på store udfordringer.

Vi har strakt os langt ved at give en rabat på 12 procent

Mette Nord, branchedirektør, Sundhed Danmark

Privathospitalerne er nemlig stærkt utilfredse med omfanget af behandlinger, de er blevet indbudt til at varetage.

- Vi er meget skuffede over, at der ikke åbnes for flere specialfunktioner, da det var vores klare forventning i forhold til akutaftalen, siger Mette Nord, branchedirektør i Sundhed Danmark, som repræsenterer størstedelen af de danske private sygehuse.

Privathospitaler: Aftalen overholdes ikke

Udmeldingen kommer, efter at Sundhedsstyrelsen – som en del af arbejdet med regeringens akutaftale – har afgjort, at det bliver muligt for privathospitalerne at byde ind på 11 behandlingstyper – såkaldte specialfunktioner.

I marts indsendte Sundhed Danmark dog ønske om, at Sundhedsstyrelsen skulle åbne for privathospitalernes ansøgninger for 81 såkaldte specialfunktioner i specialeplanen.

Derfor mener Sundhed Danmark, at grundlaget bag den såkaldte fast track-proces i akutaftalen ikke overholdes af alle parter.

- Vi havde klart forventet, at der var en reel interesse i at udvide specialeplanen og et reelt ønske om at afvikle ventelisterne, når nu vi blev bedt om at sende en liste over de funktioner, som vi kan varetage og har ledig kapacitet på.

- Så vi er meget uforstående over for, at styrelsen i vores øjne ikke har taget stilling til de mange specialer, vi har meldt ind, siger Mette Nord.

Vi skal være sikre på, at vi nationalt kan fastholde en høj kvalitet i det behandlingstilbud, patienten får

Agnethe Vale Nielsen, enhedschef, Sundhedsstyrelsen To milliarder til et presset sundhedsvæsen

De seneste år er det danske sundhedsvæsen kommet under pres som følge af blandt andet coronapandemien og mangel på sundhedspersonale.

TV 2 har flere gange omtalt de lange ventelister og beskrevet, hvordan nogle patienter må vente op til 13 år på at komme til på et offentligt hospital.

Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets eget eftersyn fra januar stod det endda værre til i sundhedsvæsenet end frygtet, og ventelisterne står ifølge ministeriet til at stige yderligere i år.

Derfor lancerede regeringen i februar en akutplan til to milliarder kroner, der altså skal skære ventelisterne ned og øge kapaciteten.

Som en væsentlig del af planen indgik privathospitalerne en aftale med Danske Regioner om en midlertidig reducering af taksterne for behandling på privathospitaler på 12 procent med henblik på, at privathospitalerne skal hjælpe med at øge kapaciteten på en række områder.

Efter aftalens indgåelse begyndte Sundhedsstyrelsen fast track-processen. Her skulle både Sundhed Danmark og Danske Regioner indsende lister over de specialfunktioner, som, de mener, der er behov for at lægge ud til flere både offentlige og private hospitaler for at nedbringe ventelisterne.

Noget for noget?

På baggrund af de indsendte lister vurderede Sundhedsstyrelsen sammen med regionerne og eksterne eksperter, hvilke specialfunktioner der kan lægges ud til privathospitalerne.

Styrelsen indstillede 23. marts således til, at hospitalerne kunne ansøge om at blive godkendt til 11 specialfunktioner.

Men det er altså langt fra tilfredsstillende, mener Mette Nord, med henvisning til, at Sundhed Danmark har identificeret 81 specialfunktioner med lange ventelister, som ifølge hende kan udføres på et eller flere privathospitaler i Danmark.

Hun henviser samtidig til, at privathospitalerne har indvilget i at give regionerne en økonomisk rabat imod at flere patienter sendes over på et privathospital i forbindelse med akutplanen.

Et “noget for noget”-princip, som indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) forud for aftalens indgåelse også omtalte:

- Med det fortsat høje niveau til det private forventer vi også at få noget til gengæld i form af lavere priser på privathospitalerne. Det handler om at få mest mulig sundhed for pengene. Det er en aftale, hvor vi siger, at det er noget for noget, lød det fra ministeren.

Derfor er det ifølge Mette Nord magtpåliggende for privathospitalerne, at de også imødekommes økonomisk i akutaftalen.

- Vi har strakt os langt ved at give en rabat på 12 procent. Derfor har vi en forventning om, at det her “noget-for-noget”-princip, der blev italesat ved aftalens indgåelse, bliver fulgt. Derfor er den her fast track-proces under al kritik, siger hun.

Må man ikke formode, at Sundhedsstyrelsen, som har kigget på data og rådført sig med regionerne og eksperterne på området, er bedst til at afgøre, hvilke specialfunktioner, der lægges ud til privathospitalerne?

- Vi ved, at der for de 81 specialfunktioner, vi har meldt ind, findes minimum et privathospital, som har kompetencerne til at udføre den enkelte behandling. Så vi formoder, at styrelsen har taget beslutningen med udgangspunkt i kapacitetsudfordringer, og der må vi konkludere, at vi ser forskelligt på, hvorvidt der er lange ventelister på de forskellige funktioner, som vi har budt ind på, siger Mette Nord.

Overvejer I at trække jer fra aftalen, hvis ikke der sker ændringer?

- Lige nu er vi i dialog om, hvordan vi kan arbejde videre med aftalen og sikre os, at grundlaget for aftalen også bliver overholdt af alle parterne, siger Mette Nord, som oplyser, at hun har bedt om et møde med regionerne og Sophie Løhde for at drøfte aftalen.

Kæbekirurgisk klinik: Hvorfor bliver kapaciteten ikke udnyttet?

Aleris Danmark er af de privathospitaler, der havde håbet på at kunne byde ind på flere specialfunktioner. Det gælder blandt andet indsættelse af proteser i skulderled, fortæller lægefaglige direktør i Aleris Danmark, Bent Wulff Jakobsen.

- Jeg er ikke i tvivl om, at Sundhedsstyrelsen har den rette viden til at vurdere, hvilke kompetencer det kræver hos os for at varetage specialfunktioner. Så det er ikke en kritik af Sundhedsstyrelsen, men mere en forbløffelse over, at der ikke er behov for hjælp på flere specialefunktioner, hvor vi i Aleris har kompetencer og kapacitet, siger han.

Hos Kæbekirurgisk Klinik i København har indehaver Søren Aksel Christian Krarup svært ved at forstå Sundhedsstyrelsens indstilling.

- Hvorfor bliver det ikke udnyttet, når man nu har kapacitetsudfordringer, har sat penge af til det og har kompetencerne privat? Specielt når der er et politisk ønske om, at det skal udnyttes, siger han.

Søren Aksel Christian Krarup har tidligere kritiseret Sundhedsstyrelsen for at afvise hans ansøgning om tilladelse til at operere vækstbetinget kæbeanomali, selvom mange patienter står på venteliste mere end 10 år i hovedstadsområdet.

Netop behandlingen af vækstbetinget kæbeanomali er delvist en del af Sundhedsstyrelsens 11 udvalgte funktioner, da første del af behandlingen – tandreguleringen – er omfattet. Men ifølge Søren Aksel Christian Krarup løser det ikke problemet med de lange ventelister:

- De har ikke lagt kirurgien ud til os, så selve operationen skal patienterne stadig vente i årevis på, siger han.

Sundhedsstyrelsen: Ikke nok at have kapacitet og kompetencer

Enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Agnethe Vale Nielsen, skriver i en e-mail til TV 2, at styrelsen har gennemgået alle indmeldte specialefunktioner og fundet solid viden om, at der er særlige nationale kapacitetsudfordringer for 11 af dem.

- Her har vi vurderet, at yderligere godkendelser kan være med til at nedbringe ventelisterne, uden at det går på kompromis med kvaliteten. Vi har derfor valgt at åbne for ansøgning til de 11 funktioner, skriver hun.

Agnethe Vale Nielsen henviser til, at det ikke er nok i sig selv, at et hospital har kapacitet og kompetencer til at varetage en behandling.

Der er også andre hensyn at tage, skriver hun – herunder at sikre kvaliteten i behandlingen ved at samle den på færre hænder, så de enkelte læger ser et stort nok antal patienter til at opretholde deres ekspertise.

- Vi skal være sikre på, at vi nationalt kan fastholde en høj kvalitet i det behandlingstilbud, patienten får, skriver hun.

Samtidig understreger enhedschefen, at akutaftalen bygger på gældende principperne om specialeplanlægning.

- Det betyder for eksempel, at der kun åbnes for ansøgninger, hvis der er meget tungtvejende grunde til det. Derudover er det besluttet, at det skal være en meget hurtig proces, skriver Agnethe Vale Nielsen.

Yderligere tilføjer Sundhedsstyrelsen, at man stadig undersøger og indhenter mere viden fra regionerne inden for enkelte specialfunktioner, hvor der kan være tegn på kapacitetsproblemer. Det gælder blandt andet inden for tand-mund-kæbekirurgi og ortopædkirurgi.

- Vi forventer, at vi ved at åbne for ansøgninger, kan bidrage til at nedbringe ventelister inden for de konkrete behandlinger, uden at vi går på kompromis med kvaliteten. Det er meget vigtigt for os, at patienterne fortsat kan forvente en god kvalitet af den behandling, de får, slutter Agnethe Vale Nielsen.

TV 2 har bedt indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) forholde sig til kritikken, men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview inden deadline.

Lange ventetider på psykologsamtaler og hormonbehandling i Danmark får mange transkønnede til at købe recepter på hormoner i udlandet. Men det er at gamble med sit helbred, advarer overlæge. Emma Drews er en dem, der har valgt at tage chancen.

Den transkønnede 23-årige kvinde er ret sikker på, at hendes mentale helbred ville være et helt andet - og værre - sted, hvis ikke hun havde modtaget de kvindelige kønshormoner, hun får tilsendt recepter på fra en klinik i udlandet.

- Der er en risiko for, at jeg ville ligge i jorden, siger Emma Drews.

Det er en "pillemaskine", hvor der ikke bliver fulgt op hos dem, der udsteder recepterne

Astrid Højgaard, cheflæge på Center for Kønsidentitet i Aalborg

Ventetiden på at få hormoner på et af de tre Centre for Kønsidentitet (CKI), der findes i Danmark, føltes uoverskuelig lang for Emma Drews. Hos CKI behandles personer, der har brug for at få afklaret noget omkring deres kønsidentitet – for eksempel hvis de ønsker at få lavet kønsbekræftende indgreb eller operation.

Mens hun håber på at blive tilkendt hormonbehandling i det danske system, har hun købt et forløb hos en behandler i udlandet, hvor hun får recepter på hormoner, hun kan indløse i Danmark.

Men det skal man passe på med. Ifølge Astrid Højgaard, cheflæge på Center for Kønsidentitet i Aalborg, benytter 20 procent af de transkønnede, der kommer på klinikken, selvmedicinering. Hun siger, at forskellige aktører i Europa giver hormoner mod betaling og uden forudgående vurdering af sundhedsmæssige risici.

Det er en "pillemaskine", hvor der ikke bliver fulgt op hos dem, der udsteder recepterne, lyder det.

- Risikoen for blodpropper bliver øget betragteligt, hvis man selvmedicinerer, siger hun.

Man risikerer blodpropper i benene, lungerne og hjernen, siger hun. Og på afdelingen har hun set blodpropper i ben og lunger - til fælles for tilfældene var, at det var personer, der var selvmedicinerede med hormer.

- Det er synd, for nogle gange skal de i livslang behandling med blodfortyndende medicin, og så vil de senere få svært ved at få lavet noget kirurgisk. Så det er dyrtkøbt, siger cheflægen.

Men noget tyder på, at man har undervurderet, hvor mange patienter hver af de tre CKI'er skulle tage. I en artikel fra august sidste år i Ugeskrift for Læger fortæller overlæger på både Odense og Aalborg CKI, at Sundhedsstyrelsen estimerede, at der ville komme henvisninger på 75 patienter om året, da de to CKI’er blev startet i henholdsvis 2019 og 2020.

Men Region Nord oplyser til TV 2, at der blev henvist 414 til CKI i Aalborg i 2022. I Odense er der blevet henvist 180 sidste år. I København modtog CKI 402 henvisninger.

Et kapløb mod tiden

Emma Drews har længe vidst, at hun ikke var ciskønnet, og for nogle år siden nåede hun frem til, at hun identificerede sig som kvinde og besluttede sig for, at hun ville komme ud til nytår 2021. En frisk start.

- Nyt år, nyt mig, var tanken. Men jeg kom til at oute mig selv og sige det til mine forældre tidligt i december, og så besluttede jeg mig for at sige det til alle og skifte navn på sociale medier blandt andet, siger Emma Drews.

Hun fik en henvisning fra sin læge til Center for Kønsidentitet i Odense, hvor hun skulle i et forløb. Forløbene omfatter blandt andet samtaler med psykolog og læge, der skal sikre, at den enkelte patient er sikker på sin beslutning. Herefter et forløb med hormoner og eventuelt operationer.

Men ventetiderne er lange. Samtidig var det et kapløb mod tiden. Emma Drews' krop blev "mere og mere maskulin", siger hun.

- En vigende hårgrænse, og jeg havde allerede rimelig meget skæg. Særligt hårtabet er en irreversibel ting, siger Emma Drews.

Hun faldt over noget, der hed GenderGP, på Facebook. En klinik i udlandet, der er startet af den britiske læge Helen Webberly, hvor man mod en månedlig betaling har mulighed for at få psykologsamtaler - og recepter på hormoner.

Det lokkede. Hun vidste nemlig godt, at der kunne gå længe, før hun fik hormoner gennem det danske sundhedsvæsen.

Karina Kehlet Lins er psykolog og lektor i klinisk sexologi på Københavns Universitet. Hun har hørt historier som Emma Drews' før.

- Det sorte marked for hormoner er stort. Enten fordi de (transkønnede, red.) er bange for at få afslag eller for den lange ventetid og køber præparaterne online. Nogle få læger vil stadig arbejde med dem, der gør det, siger siger Karina Kehlet Lins.

- Jeg har også fået at vide af nogle af mine klienter, at de hellere vil løbe risikoen, end de vil gå én dag mere uden hormoner. Vi ciskønnede har svært ved at sætte os ind i det.

Sundhedsstyrelsen understreger overfor TV 2, at man ikke anbefaler selv at igangsætte behandling, da der skal en sundhedsfaglig vurdering til at afgøre, om der er faktorer, der kan gøre, at hormonbehandling frarådes.

Et år og to måneder

Noah Holtegaard er også 23 år og transkønnet. Han traf samme beslutning som Emma Drews og kontaktede GenderGP, da han fik en henvisning til CKI i Aalborg - langt ude i fremtiden.

Da han modtog en indkaldelse til den indledende samtale, var den første ledige tid i oktober 2023 - altså et år og to måneder senere. Der var han allerede i gang med at undersøge alternative måder at få hormoner, fordi han ikke havde det godt med, at den beslutning ikke var op til ham selv, men til sundhedsvæsenet.

Men er det ikke en god ting, at der er tid til at tænke sig ordentligt om, så man ikke træffer en beslutning, som man ikke kan gøre om?

- Det er allerede lagt minimum halvt års betænkningstid i behandlingsprocessen, måske endnu længere. Når du først er inde i systemet, er der værktøjer til, hvordan man håndterer det emotionelle pres at være i en venteposition. Det tilbydes du ikke, mens du venter på at kunne starte på processen. Det er også super problematisk. Det er der, mange personer er allermest sårbare.

Tid er også en faktor for Noah Holtegaard. Han nævner, at hans krops fedtfordeling blev mere kvindelig.

Han erkender, at et år og to måneder måske ikke er så lang tid sammenlignet med andre historier, man hører om ventetider i sundhedsvæsenet. Men han påpeger, at der er ventetider på alle trin i processen - på den indledende samtale, opfølgende samtaler med psykologer og læger og på en topoperation, hvor Noah Holtegaards brystkasse skal blive mere maskulin.

Han kontaktede sin læge og sagde, at han havde tænkt sig at få hormoner fra udlandet. Lægen var imod det, men det lykkedes at skubbe Noah Holtegaards tid i CKI frem til maj i stedet for oktober. Han har fået hormoner fra GenderGP i to måneder nu - og vil fortsætte med det.

TV 2 har talt med flere transkønnede, der grundet de lange ventetider vælger at få hormoner fra udlandet. Det er i høj grad samme sted, som Emma Drews og Noah Holtegaard benytter, nemlig GenderGP. Det beskrives som en online klinik, der ifølge sin hjemmeside er et ”hold bestående af læger, sygeplejersker, sundhedsassistenter, terapeuter og psykologer”.

GenderGP er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelser.

TV 2 har set eksempler på andre hjemmesider, hvor man kan købe hormoner.

Depressive tanker og dysfori

Konsekvensen for de transkønnede, der venter på at komme til, er, at risikoen for depression, selvmordstanker og selvmord stiger. Psykolog Karina Kehlet Lins fortæller, at mellem 40 og 50 procent af alle transkønnede har døjet med selvmordstanker.

- Når man har en følelse af ikke at have det godt i egen krop, er man ofte dysforisk, hvilket giver depressionslignende tilstande. Det fører til meget selvhad og skadelig adfærd, siger hun og tilføjer, at det med tiden bliver værre.

Men vil vi ikke alle gerne se lidt anderledes ud - have slankere arme, være lidt højere eller en mindre næse?

- Det er ikke det samme. Du får ikke at vide hele dit liv, at du skulle have nogle andre arme. Eller at du ikke må gå i noget bestemt tøj.

Psykologen understreger, at det dog går i den rigtige retning, og at det er et stort plus, at der er kommet flere CKI'er til i de senere år.

20 procent selvmedicinerer

Emma Drews fortæller, at det kræver minimum en samtale med en person hos GenderGP, før man kan komme i hormonbehandling. Hun betaler en månedlig ydelse på 30 pund og 10 pund for en recept. Derudover er der nogle engangsbeløb.

Det er 10 måneder siden, at hun startede på hormoner ved GenderGP. Og det har hun været ærlig overfor sin psykolog hos CKI med, der har prøvet at tale hende fra det. Men hun vil fortsætte.

- Jeg tror, at det (ventetiden, red.) havde været hård, hvis jeg ikke havde været på hormoner, siger Emma Drews.

Emma Drews ved godt, at der er risici forbundet med at selvmedicinere.

- Man må gerne som et voksent menneske ændre på sin krop. Man må også gerne få tatoveringer eller piercinger. Og det kræver næsten ikke engang at være velinformeret, siger hun og tilføjer, at hvis kvinder vil starte på p-piller, får de også hormoner, der ændrer på kroppens egen hormonniveauer.

- De skal mig bekendt ikke igennem en betænkningsperiode på over et år, eller på flere år, for at kunne starte på p-piller.

Emma Drews fik få timer efter interviewet med TV 2 at vide, at hun er godkendt til at fortsætte forløbet hos CKI i Odense og kan tale med en læge om syv måneder.

Et bredt flertal i Folketinget afsætter 1,3 milliarder kroner i en ny arbejdsmiljøaftale.

Det oplyser partierne torsdag aften på et pressemøde i Beskæftigelsesministeriet.

Aftalen har især fokus på bekæmpelse af det, partierne beskriver som "social dumping". Altså situationer, hvor udlændinge arbejder i Danmark til en lavere løn og under ringere vilkår end deres danske kolleger.

Fair konkurrence

Af de 1,3 milliarder kroner afsættes 673 millioner kroner til denne indsats.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har siddet for bordenden under forhandlingerne.

- Det er simpelthen et samlet folketing, der afsætter 1,3 milliarder over de næste fire år til denne vigtige indsats.

- Det er en social dumping-indsats, der sætter ind, hvor der er arbejdslivskriminalitet og snyd på vægten. Sådan at dem, der faktisk spiller efter reglerne, får fair konkurrence, siger hun.

Fireårig periode

Aftalen skal derudover forebygge arbejdsulykker og dårligt psykisk arbejdsmiljø og beskytte lønmodtagere bedre mod farlig kemi.

Ane Halsboe-Jørgensen fremhæver, at aftalen har fokus på, at ansatte skal beskyttes bedre mod det sundhedsskadelige stof asbest.

Derudover har den blandt andet fokus på at forebygge vold på bosteder.

Pengene i aftalen bevilges over en fireårig periode. Altså fra 2023 til 2027.

Bred aftale

Bag aftalen står regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige. Altså alle Folketingets partier.

Partierne beskriver det som "en historisk stor bevilling" til Arbejdstilsynets indsats mod dårlige arbejdsforhold.

Den brede politiske aftale bygger videre på en aftale om arbejdsmiljø fra 2019.

Dengang blev tilsynet med forholdene på landets arbejdspladser styrket. Det øgede tilsyn fortsætter med den nye aftale.

Covid-19-smitten fortsætter med at stige i Danmark.

Det gælder særligt på landets plejehjem, hvor der i uge 12 var 51 bekræftede tilfælde. I ugen forinden var der 29 tilfælde.

Det viser den seneste tendensrapport fra Statens Serum Institut (SSI), som er offentliggjort torsdag.

- Målinger af smitten i spildevandet viser tydeligt, at covid-19 stadig er omkring os.

- Den aktuelle smittestigning på plejehjemmene gør, at vi fortsat holder øje med denne udsatte gruppe, siger overlæge og sektionsleder hos SSI Bolette Søborg i en pressemeddelelse.

Ny smittebølge

Ifølge SSI er den stigende smitte formentlig drevet af en stigende udbredelse af omikron-undervarianten XBB og dens undervarianter.

Disse udgør nu omkring 74 procent af de sekventerede tilfælde.

Det er især varianten XBB.1.5., der er udbredt. Den alene udgør omkring 51 procent af de sekventerede tilfælde.

Også i den tendensrapport, der blev udgivet i sidste uge, blev det beskrevet, at der var sket en stigning. Faktisk er der tale om en ny mindre smittebølge i Danmark, lød det.

Denne uges tendensrapport viser samtidig, at smitteforekomsten steg til 27 tilfælde per 100.000 indbyggere i uge 12. Fra 23 tilfælde i uge 11.

- Men selv om den aktuelle stigning er markant, er det stadig under halvt så mange, som under de seneste tre mindre smittebølger siden sommeren 2022, siger Bolette Søborg fra SSI.

Der er samtidig sket en stigning i nye hospitalsindlæggelser hos personer, der har testet positiv for covid-19. Nærmere bestemt var der 471 nye indlæggelser i uge 12 og 420 i uge 11.

PCR-test hos egen læge

De nationale sundhedsmyndigheder har besluttet, at alle regioner skal lukke deres offentlige corona-testcentre senest fredag den 31. marts.

Det skyldes, at det ikke længere er nødvendigt at teste for covid-19 i samme omfang, som det var, da Danmark og verden var ramt af en galopperende pandemi.

Efter lukningen vil man kunne få foretaget en PCR-test hos egen læge eller på hospitalet, hvis lægen vurderer, at der er behov for det.

Fra uge 11 til 12 steg antallet af PCR-test med godt og vel tre procent.

Svend Pedersen, der har været en del af hovedbestyrelsen i Nye Borgerlige, er blevet ekskluderet fra partiet.

Det oplyser Pernille Vermund, politisk leder i partiet, til Ekstra Bladet.

Både Ekstra Bladet og B.T. har tidligere beskrevet, hvordan Svend Pedersen har skrevet opsigtsvækkende og – ifølge eksperter – racistiske kommentarer på sociale medier.

Eksklusionen sker, efter at Ekstra Bladet har gjort Pernille Vermund opmærksom på flere af Svend Pedersens kommentarer.

- Jeg har gjort det klart, fra vi stiftede Nye Borgerlige, at vi er ikke racister, og vi ville ikke kendes som racister. Derfor har den slags også tidligere haft en kort proces i Nye Borgerlige, siger Pernille Vermund til Ekstra Bladet.

Svend Pedersen stiftede Nye Borgerlige sammen med Peter Seier Christensen og Pernille Vermund, men meldte sig hurtigt ud af partiet igen. Siden har han ikke været aktiv i partiet før sidste år, hvor han blev valgt ind i Nye Borgerliges hovedbestyrelse.

Voldsomme kommentarer

Både B.T. og Ekstra Bladet har den seneste tid beskrevet Svend Pedersens adfærd på sociale medier.

Ifølge B.T. skulle han for eksempel have skrevet, at statsminister Mette Frederiksen (S) er en "fullblown psykopat", og at SF's formand, Pia Olsen Dyhr, er en "storkorrupt, magtgal kælling". Han skulle også have benævnt Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, som "kommunistbøsserøven".

Svend Pedersen har ifølge Ekstra Bladet desuden brugt stærke vendinger om integrationspolitik og indvandring.

Her skulle han blandt andet have skrevet, at det var "klogt og rigtigt", da en person på Facebook citerede Mogens Glistrup for at skulle have sagt, at "alle gode danskere er racister".

Går imod partiets politik

Pernille Vermund fortæller til Ekstra Bladet, at det er hovedbestyrelsen, der har taget beslutningen om at eksludere Svend Pedersen.

Hun har selv tidligere givet udtryk for, at hun ikke mente, at Svend Pedersen skulle ekskluderes fra partiet.

Det begrundede hun blandt andet med, at hans kommentarer stammer fra før, han blev medlem af partiet, og at der er forskel på, om man skriver noget grimt om politikere eller noget politisk, der er i strid med Nye Borgerliges politik.

Beslutningen om denne gang at ekskludere Svend Pedersen skyldes derfor ifølge Pernille Vermund især kommentaren fra Svend Pedersen om, at alle "alle gode danskere er racister".

- Det er en udtalelse, som er faldet, mens han var medlem af Nye Borgerlige, og det går imod vores politik. Derfor har hovedbestyrelsen valgt at ekskludere ham, siger Pernille Vermund til Ekstra Bladet.

Kommer aldrig til at tilgive dem

Svend Pedersen skriver i et længere opslag på Facebook, at han har det "fint" efter eksklusionen og er mere bekymret for Danmarks fremtid.

- Nye Borgerlige var mit sidste håb for en redning af landet ad politisk vej, men småborgerligheden ville det anderledes, skriver han.

Han fortsætter med at beskrive, hvordan ethvert samfund består af småborgere og krigere, og at han i "al ubeskedenhed" regner sig selv for en kriger.

Med hans eksklusion er der derfor ikke mange krigere tilbage i partiet, mener han. Og slet ikke i hovedbestyrelsen, hvor han kalder Pernille Vermund den eneste, der er tilbage.

- Man skal være meget varsom med at overvurdere egen betydning, og det er jeg også. Men: Mine planer for at sidde i hovedbestyrelsen var at justere kulturen lidt tilbage til partiets oprindelige DNA fra 2015, skriver han og tilføjer, at det nu er for sent.

- Jeg kommer aldrig til at tilgive dem, der har ødelagt partiet på denne måde. For det bliver værst for Danmark, afslutter han opslaget.

TV 2 arbejder på at få en uddybende kommentar fra Svend Pedersen.

En periode med uro

Ekskluderingen af hovedbestyrelsesmedlemmet kommer i kølvandet på en længere periode med uro og afgående partiformænd.

I november meldte folketingsmedlem Mette Thiesen sig ud af partiet efter intern ballade, og i januar i år meddelte Pernille Vermund, at hun ville stoppe som formand, så snart det var muligt, og træde ud af Folketinget efter næste folketingsvalg.

Samme måned forlod folketingsmedlem Mikkel Bjørn partiet. Både han og Mette Thiesen er i dag medlemmer af Dansk Folkeparti.

Lars Boje Mathiesen blev 7. februar valgt som formand med Henriette Ergemann som ny næstformand.

Hun måtte dog trække sig fra posten efter kun 13 dage, da det kom frem, at hun havde fremsat en række kontroversielle udtalelser om blandt andet coronahåndteringen.

I marts blev Lars Boje Mathiesen så ekskluderet, fordi han ifølge partiet var kommet med "absurde" pengekrav. Selv mente han, at han var offer for et karaktermord.

I øjeblikket fungerer hovedbestyrelsen uden formand, men Pernille Vermund har meddelt, at hun stiller sig til rådighed som formand igen.

En stadig større del af de danskere, der søger om seniorpension, bliver afvist.

I ordningens første år, 2020, blev der tilkendt 93 seniorpensioner, hver gang 100 søgte. Sidste år var den såkaldte tilkendelsesandel faldet til 70, og særligt i slutningen af året fik mange et nej til at komme på pensionsordningen.

Det viser tal fra Jobindsats, der er en del af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Beskæftigelsesministeriet.

- Der må være sket en fejl

En af dem, der har søgt om at komme på seniorpension uden succes, er 66-årige Svend Ellegaard fra Broby syd for Odense.

To gange har han søgt om at komme på ordningen, men begge gange er han blevet afvist. Han føler sig ellers nedslidt efter mange år på arbejdsmarkedet, ligesom hans læge har vurderet, at han ikke kan passe et arbejde.

- Da jeg får afslaget, siger jeg til mig selv, at det ikke kan være rigtigt. At der må være sket en fejl. Jeg føler mig uretfærdigt behandlet, siger Svend Ellegaard, der lider af daglige rygsmerter i lænden og efterveerne af en depression.

Egentlig er han uddannet ingeniør, men de seneste år har han arbejdet som pedel, vikar og for Postnord.

Da Svend Ellegaard i 2021 ville søge om seniorpension første gang, fik han sin læge til at udfærdige en såkaldt ”generel helbredsattest”. I den skrev lægen, at han ikke så nogen behandlingsmuligheder for rygsmerterne og depressionen.

Lægen anbefalede derfor, at ”der tages stilling til fremtidigt forsørgelsesgrundlag, da jeg ikke ser resterhvervsevne tilbage”.

- Han skriver jo 100 procent, at jeg ikke kan arbejde. Og det er altså min læge, der skriver det, siger Svend Ellegaard.

Seks gange så mange afvisninger

Han tog derfor kontakt til den enhed, der skal afgøre, om personer har ret til at modtage seniorpension eller ej.

Modsat eksempelvis Arne-pension, som er en rettighed efter tilstrækkeligt med år på arbejdsmarkedet, afhænger muligheden for at komme på seniorpension af en såkaldt visitation.

Det vil sige, at man dels skal leve op til nogle krav, men det skal også vurderes, at man maksimalt kan arbejde 15 timer om ugen.

Den vurdering foretages af Seniorpensionsenheden, der hører under ATP-koncernen.

Siden seniorpensionen blev indført i januar 2020, har den enhed gradvist fået mere og mere travlt.

Det første år var der således knap 9500 ansøgninger til seniorpension. Året efter var der små 1000 ansøgninger ekstra, og sidste år behandlede Seniorpensionsenheden flere end 13.500 ansøgninger om seniorpension.

Mens antallet af tilkendelser ikke var meget højere i 2022, end det var i 2020, blev seks gange så mange ansøgninger afvist, viser tallene fra Jobindsats.

ATP pointerer selv, at de overtog ansvaret for seniorpensionsordningen fra kommunerne i 2021.

Samtidig blev det gjort lettere at søge digitalt, fortæller direktør i seniorpensionsenheden, Christine Schmitz:

- Det har sandsynligvis også haft den konsekvens, at flere søger, selvom de ikke opfylder kravene, skriver hun i en mail til TV 2.

- Vi har ikke undersøgt, hvad årsagen er, men vi har lagt mærke til, at i de perioder, hvor vi har så mange ansøgninger, ofte falder sammen med, at der har været offentlig debat om seniorpension.

- Er I fuldstændig ligeglade med, hvad min læge mener?

Tallene fra Jobindsats viser også de begrundelser, der er givet i forbindelse med afslag.

I både 2020, 2021 og 2022 var ansøgernes tilknytning til arbejdsmarkedet og deres arbejdsevne de to mest almindelige årsager.

Særligt den sidste kategori, arbejdsevnen, er kommet til at fylde langt mere i afvisningerne.

Det er nemlig et krav, at man højest kan arbejde 15 timer om ugen, hvis man skal tilkendes seniorpension, og i næsten 2000 ansøgninger sidste år vurderede Seniorpensionsheden hos ATP, at ansøgeren ikke levede op til dette krav.

Ifølge Svend Ellegaard fra Fyn var det netop kravet om en arbejdsevne på maksimalt 15 timer om ugen, der spændte ben for hans ansøgninger om seniorpension.

Han fortæller, at vurderingen tog udgangspunkt i hans fuldtidsjob som skolepedel, og selvom det lå flere år tilbage i tiden, trumfede det blandt andet den helbredsattest, Svend Ellegaards egen læge havde skrevet.

- Jeg siger til dem: "Er I fuldstændig ligeglade med, hvad min læge mener?". Men de følger jo bare loven, og så kan jeg ikke få seniorpension.

I de seneste tal fra Jobindsats kan man se, at der var 23.843 personer på seniorpensionsordningen i februar 2023.

Da Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i maj 2019, lige inden folketingsvalget, indgik aftalen om seniorpension, blev det anslået, at cirka 17.150 personer ville benytte sig af ordningen i 2025.

Der blev samtidig afsat 6,4 milliarder kroner som en del af aftalen i perioden 2019-2025. Alene i 2020, 2021 og 2022 har der dog været såkaldte ”forsørgelsesudgifter” som følge af seniorpensionen for mere end 6,75 milliarder kroner.

Det beløb er steget med yderligere 800 millioner kroner i januar og februar i år.