Lange ventetider på psykologsamtaler og hormonbehandling i Danmark får mange transkønnede til at købe recepter på hormoner i udlandet. Men det er at gamble med sit helbred, advarer overlæge. Emma Drews er en dem, der har valgt at tage chancen.
Den transkønnede 23-årige kvinde er ret sikker på, at hendes mentale helbred ville være et helt andet - og værre - sted, hvis ikke hun havde modtaget de kvindelige kønshormoner, hun får tilsendt recepter på fra en klinik i udlandet.
- Der er en risiko for, at jeg ville ligge i jorden, siger Emma Drews.
Det er en "pillemaskine", hvor der ikke bliver fulgt op hos dem, der udsteder recepterne
Astrid Højgaard, cheflæge på Center for Kønsidentitet i Aalborg
Ventetiden på at få hormoner på et af de tre Centre for Kønsidentitet (CKI), der findes i Danmark, føltes uoverskuelig lang for Emma Drews. Hos CKI behandles personer, der har brug for at få afklaret noget omkring deres kønsidentitet – for eksempel hvis de ønsker at få lavet kønsbekræftende indgreb eller operation.
Mens hun håber på at blive tilkendt hormonbehandling i det danske system, har hun købt et forløb hos en behandler i udlandet, hvor hun får recepter på hormoner, hun kan indløse i Danmark.
Men det skal man passe på med. Ifølge Astrid Højgaard, cheflæge på Center for Kønsidentitet i Aalborg, benytter 20 procent af de transkønnede, der kommer på klinikken, selvmedicinering. Hun siger, at forskellige aktører i Europa giver hormoner mod betaling og uden forudgående vurdering af sundhedsmæssige risici.
Det er en "pillemaskine", hvor der ikke bliver fulgt op hos dem, der udsteder recepterne, lyder det.
- Risikoen for blodpropper bliver øget betragteligt, hvis man selvmedicinerer, siger hun.
Man risikerer blodpropper i benene, lungerne og hjernen, siger hun. Og på afdelingen har hun set blodpropper i ben og lunger - til fælles for tilfældene var, at det var personer, der var selvmedicinerede med hormer.
- Det er synd, for nogle gange skal de i livslang behandling med blodfortyndende medicin, og så vil de senere få svært ved at få lavet noget kirurgisk. Så det er dyrtkøbt, siger cheflægen.
Men noget tyder på, at man har undervurderet, hvor mange patienter hver af de tre CKI'er skulle tage. I en artikel fra august sidste år i Ugeskrift for Læger fortæller overlæger på både Odense og Aalborg CKI, at Sundhedsstyrelsen estimerede, at der ville komme henvisninger på 75 patienter om året, da de to CKI’er blev startet i henholdsvis 2019 og 2020.
Men Region Nord oplyser til TV 2, at der blev henvist 414 til CKI i Aalborg i 2022. I Odense er der blevet henvist 180 sidste år. I København modtog CKI 402 henvisninger.
Et kapløb mod tiden
Emma Drews har længe vidst, at hun ikke var ciskønnet, og for nogle år siden nåede hun frem til, at hun identificerede sig som kvinde og besluttede sig for, at hun ville komme ud til nytår 2021. En frisk start.
- Nyt år, nyt mig, var tanken. Men jeg kom til at oute mig selv og sige det til mine forældre tidligt i december, og så besluttede jeg mig for at sige det til alle og skifte navn på sociale medier blandt andet, siger Emma Drews.
Hun fik en henvisning fra sin læge til Center for Kønsidentitet i Odense, hvor hun skulle i et forløb. Forløbene omfatter blandt andet samtaler med psykolog og læge, der skal sikre, at den enkelte patient er sikker på sin beslutning. Herefter et forløb med hormoner og eventuelt operationer.
Men ventetiderne er lange. Samtidig var det et kapløb mod tiden. Emma Drews' krop blev "mere og mere maskulin", siger hun.
- En vigende hårgrænse, og jeg havde allerede rimelig meget skæg. Særligt hårtabet er en irreversibel ting, siger Emma Drews.
Hun faldt over noget, der hed GenderGP, på Facebook. En klinik i udlandet, der er startet af den britiske læge Helen Webberly, hvor man mod en månedlig betaling har mulighed for at få psykologsamtaler - og recepter på hormoner.
Det lokkede. Hun vidste nemlig godt, at der kunne gå længe, før hun fik hormoner gennem det danske sundhedsvæsen.
Karina Kehlet Lins er psykolog og lektor i klinisk sexologi på Københavns Universitet. Hun har hørt historier som Emma Drews' før.
- Det sorte marked for hormoner er stort. Enten fordi de (transkønnede, red.) er bange for at få afslag eller for den lange ventetid og køber præparaterne online. Nogle få læger vil stadig arbejde med dem, der gør det, siger siger Karina Kehlet Lins.
- Jeg har også fået at vide af nogle af mine klienter, at de hellere vil løbe risikoen, end de vil gå én dag mere uden hormoner. Vi ciskønnede har svært ved at sætte os ind i det.
Sundhedsstyrelsen understreger overfor TV 2, at man ikke anbefaler selv at igangsætte behandling, da der skal en sundhedsfaglig vurdering til at afgøre, om der er faktorer, der kan gøre, at hormonbehandling frarådes.
Et år og to måneder
Noah Holtegaard er også 23 år og transkønnet. Han traf samme beslutning som Emma Drews og kontaktede GenderGP, da han fik en henvisning til CKI i Aalborg - langt ude i fremtiden.
Da han modtog en indkaldelse til den indledende samtale, var den første ledige tid i oktober 2023 - altså et år og to måneder senere. Der var han allerede i gang med at undersøge alternative måder at få hormoner, fordi han ikke havde det godt med, at den beslutning ikke var op til ham selv, men til sundhedsvæsenet.
Men er det ikke en god ting, at der er tid til at tænke sig ordentligt om, så man ikke træffer en beslutning, som man ikke kan gøre om?
- Det er allerede lagt minimum halvt års betænkningstid i behandlingsprocessen, måske endnu længere. Når du først er inde i systemet, er der værktøjer til, hvordan man håndterer det emotionelle pres at være i en venteposition. Det tilbydes du ikke, mens du venter på at kunne starte på processen. Det er også super problematisk. Det er der, mange personer er allermest sårbare.
Tid er også en faktor for Noah Holtegaard. Han nævner, at hans krops fedtfordeling blev mere kvindelig.
Han erkender, at et år og to måneder måske ikke er så lang tid sammenlignet med andre historier, man hører om ventetider i sundhedsvæsenet. Men han påpeger, at der er ventetider på alle trin i processen - på den indledende samtale, opfølgende samtaler med psykologer og læger og på en topoperation, hvor Noah Holtegaards brystkasse skal blive mere maskulin.
Han kontaktede sin læge og sagde, at han havde tænkt sig at få hormoner fra udlandet. Lægen var imod det, men det lykkedes at skubbe Noah Holtegaards tid i CKI frem til maj i stedet for oktober. Han har fået hormoner fra GenderGP i to måneder nu - og vil fortsætte med det.
TV 2 har talt med flere transkønnede, der grundet de lange ventetider vælger at få hormoner fra udlandet. Det er i høj grad samme sted, som Emma Drews og Noah Holtegaard benytter, nemlig GenderGP. Det beskrives som en online klinik, der ifølge sin hjemmeside er et ”hold bestående af læger, sygeplejersker, sundhedsassistenter, terapeuter og psykologer”.
GenderGP er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelser.
TV 2 har set eksempler på andre hjemmesider, hvor man kan købe hormoner.
Depressive tanker og dysfori
Konsekvensen for de transkønnede, der venter på at komme til, er, at risikoen for depression, selvmordstanker og selvmord stiger. Psykolog Karina Kehlet Lins fortæller, at mellem 40 og 50 procent af alle transkønnede har døjet med selvmordstanker.
- Når man har en følelse af ikke at have det godt i egen krop, er man ofte dysforisk, hvilket giver depressionslignende tilstande. Det fører til meget selvhad og skadelig adfærd, siger hun og tilføjer, at det med tiden bliver værre.
Men vil vi ikke alle gerne se lidt anderledes ud - have slankere arme, være lidt højere eller en mindre næse?
- Det er ikke det samme. Du får ikke at vide hele dit liv, at du skulle have nogle andre arme. Eller at du ikke må gå i noget bestemt tøj.
Psykologen understreger, at det dog går i den rigtige retning, og at det er et stort plus, at der er kommet flere CKI'er til i de senere år.
20 procent selvmedicinerer
Emma Drews fortæller, at det kræver minimum en samtale med en person hos GenderGP, før man kan komme i hormonbehandling. Hun betaler en månedlig ydelse på 30 pund og 10 pund for en recept. Derudover er der nogle engangsbeløb.
Det er 10 måneder siden, at hun startede på hormoner ved GenderGP. Og det har hun været ærlig overfor sin psykolog hos CKI med, der har prøvet at tale hende fra det. Men hun vil fortsætte.
- Jeg tror, at det (ventetiden, red.) havde været hård, hvis jeg ikke havde været på hormoner, siger Emma Drews.
Emma Drews ved godt, at der er risici forbundet med at selvmedicinere.
- Man må gerne som et voksent menneske ændre på sin krop. Man må også gerne få tatoveringer eller piercinger. Og det kræver næsten ikke engang at være velinformeret, siger hun og tilføjer, at hvis kvinder vil starte på p-piller, får de også hormoner, der ændrer på kroppens egen hormonniveauer.
- De skal mig bekendt ikke igennem en betænkningsperiode på over et år, eller på flere år, for at kunne starte på p-piller.
Emma Drews fik få timer efter interviewet med TV 2 at vide, at hun er godkendt til at fortsætte forløbet hos CKI i Odense og kan tale med en læge om syv måneder.