Borgmesteren i Amsterdam, Femke Halsema, er på charmeoffensiv i disse dage. Hun forsøger at overbevise skeptiske indbyggere i udvalgte bydele af Hollands hovedstad, hvorfor det lige netop er deres nabolag, der potentielt skal huse byens kommende erotiske center.

Bystyret i Amsterdam har længe overvejet at flytte dele af byens bordeller og sexbutikker væk fra det verdenskendte red-light district, fordi området er plaget af uro, kriminalitet og massiv trængsel af turister. Kommunen mener, at det både er en belastning for dem, der bor i området, og dem, der arbejder i branchen.

Derfor vil man lave et nyt erotisk center uden for Amsterdams centrum, der skal mindske generne i den centrale del af byen og skabe en mere sikker arbejdsplads for sexarbejderne.

Arkitekttegnet erotik i flere etager

På tegnebrættet for udflytningen af Amsterdams red-light district er et nyt arkitekttegnet etagebyggeri, der skal indeholde alt fra barer og restauranter til fængende underholdnings-venues samt værelser til op mod 100 sexarbejdere.

Det skal bygges på en kommunal grund med private investorer og fungere som et kæmpemæssigt erotisk forlystelsesunivers. Når det står færdigt, vil det være et af Europas største bordeller.

Tre byggegrunde – en i den nordlige del og to i den sydlige del af Amsterdam – er udpeget som mulige placeringer.

Men både i nord og syd møder planerne modstand. Modstanden kommer fra bekymrede borgerne, men også fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der for få år siden flyttede sit hovedkvarter til Amsterdam.

EU-agentur frygter "fuldskab og uordentlig opførsel"

En simpel søgning på Google Maps viser, at EMA, der ligger i Amsterdams sydlige del, vil være inden for ti minutters gåafstand fra begge af kommunens udpegede byggegrunde i den del af byen.

Lægemiddelagenturet, der vurderer og overvåger medicin til brug i EU, er mildest talt utilfreds ved udsigten til at have peepshows, sexshops og stripklubber placeret i deres baghave.

Indtil 2019 havde EMA hovedsæde i London, men på grund af Brexit skulle agenturet flytte til et EU-land. Og efter grundigt lobbyarbejde fra Holland faldt valget på Amsterdam.

Men ifølge mediet Politico mener en talsperson fra EMA, at Amsterdams planer om et erotisk centrum går stik imod aftalen, som agenturet indgik med Holland efter Brexit, fordi ”sikkerhed var et nøglekrav”, da agenturet skulle finde et nyt hjemland.

Talspersonen siger, at agenturet frygter ”handel med narko, fuldskab og uordentlig opførsel”, hvis det erotiske center bliver placeret tæt på deres hovedkvarter.

Kommunen holder fast og træffer beslutning i år

Mens Det Europæiske Lægemiddelagentur nu vil tage sagen op med EU-Kommissionen i Bruxelles, fortsætter den hollandske hovedstadskommune sit arbejde for at lette presset på Amsterdams red-light district og delvist flytte det væk fra byens historiske centrum.

I denne uge skal byrådet diskutere sagen, og borgmester Femke Halsema deltager i borgermøder i Amsterdams nordlige og sydlige distrikter for at forklare sine planer og lytte til deres bekymringer.

Senere på året vil Amsterdam træffe en endelig beslutning om, hvor byens erotiske centrum skal placeres.

Så tiden vil vise, om EMA, der blandt andet laver videnskabelige vurderinger af Viagra, bliver nabo til Amsterdams nye storcenter med sexshops og stripklubber.

Når Mathilde Hyldgaard spiser et måltid, ved hun, hvad der venter hende.

Det føles, som om en ballon puster sig langsomt op inde fra maven og presser sig selv udad som en hård knytnæve.

I mavesækken opstår en brændende og sviende fornemmelse. Omkring endetarmen i venstre side mærker hun en stikkende smerte.

Jeg er træt af at føle, at jeg er syg, men uden noget konkret at forholde mig til

Mathilde Hyldgaard

21-årige Mathilde Hyldgaard døjer med irritabel tyktarm, forkortet IBS.

En sygdom, som man ikke kan se, hvis man udefra kigger på hende, men som hun langtfra er ene om.

Hver sjette dansker herhjemme lider i større eller mindre grad af irritabel tyktarm.

Der findes ingen konkrete behandlingstilbud, og flere personer, som TV 2 har talt med, står tilbage med følelsen af at have en rådvild læge, når de sætter sig i patientstolen og fortæller om deres symptomer.

En ud af seks har irritabel tyktarm

Christian Lodberg Hvas er overlæge på Afdelingen for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital og lektor ved Aarhus Universitet.

Ifølge ham viser de nyeste undersøgelser, at mindst 800.000 voksne danskere lever med en irritabel tyktarm.

- Det drilske ved sygdommen er, at den er ganske ufarlig, men kan være enormt generende i det daglige, siger Christian Lodberg Hvas.

Teknisk set er tarmen rask, og der er ingen fysiske skader, blødninger eller rifter.

Alligevel oplever flere med sygdommen, at deres liv er ”fuldstændig ødelagt”.

En uforstående læge

For Mathilde Hyldgaard startede det som en helt almindelig omgangssyge i august 2021. Senere udviklede det sig til kvalme, forstoppelse og oppustethed.

Hun havde mavesmerter alle døgnets timer og så, hvad der for hende lignede en gravid kvinde, i sit eget spejlbillede.

Grædende satte hun sig derfor over for sin læge, der havde svært ved at fortælle hende, præcis hvad det var, hun fejlede.

- Jeg følte, at Google vidste mere, end min læge gjorde, siger Mathilde Hyldgaard.

Hun blev medlem af adskillige Facebook-grupper og fandt ud af, at hun langtfra var den eneste, der sad tilbage med den følelse. En af de andre er 26-årige Julie Thilde Mietke.

Hendes symptomer startede i teenageårene som en krampagtig diarré efter hvert måltid. Hendes læge fortalte hende, at det højst sandsynligt var psykisk. Men for Julie Thilde Mietke blev tarmproblemerne kun værre.

- Jeg føler lidt, at jeg står på egne ben i at finde ud af, hvordan jeg kan leve med min sygdom, siger Julie Thilde Mietke.

Christian Lodberg Hvas fortæller om flere af sine patienter på Aarhus Universitetshospital, der har forløb, hvor de ikke føler sig mødt af deres læger.

Ifølge ham skyldes det ikke, at lægerne ikke har viden om, hvad irritabel tyktarm er.

- Vi har simpelthen bare ikke mange gode behandlinger, som det ser ud i dag, understreger han.

En skraldespandsdiagnose

Når de alvorlige og medicinske tarmsygdomme som kronisk tarmbetændelse, glutenintolerans og kræft i første omgang er udelukket hos patienten, står irritabel tyktarm ofte tilbage.

Derfor betegnes det, sammen med en lang række andre funktionelle lidelser, som en "skraldespandsdiagnose".

Ens for alle er, at der ikke kan proppes et mærkat på i form af en egentlig diagnose hos lægen. Det gælder for eksempel træthed, smerter og lammelser.

Christian Lodberg Hvas fortæller, at nogle, der bøvler med tarmen, kan have gavn af at se på deres arbejdsliv og -rutiner. Andre kan derimod opnå en effekt af en mere fiberrig kost, øget fysisk aktivitet eller mindfulness.

Men der findes ikke nogen mirakelpille eller behandling, der hjælper alle.

Og det får til tider Mathilde Hyldgaard til at ønske, at hun fejlede noget, der var langt værre og mere alvorligt end sin irritable tyktarm.

- Jeg er træt af at føle, at jeg er syg, men uden noget konkret at forholde mig til. At kunne få et svar eller en behandling ville betyde alt, siger Mathilde Hyldgaard.

Hvor er det nærmeste toilet?

Flere, der har lidelsen, oplever, at det koster på den sociale konto, fordi de føler sig bundet til deres hjem og toilet.

En af dem er 31-årige Kasper Borchmann, der under anfald kan føle, at hans organer bliver vredet som en karklud.

Hans mave-tarm-problemer startede i 15-16-årsalderen, hvor han konsekvent hver morgen kom for sent i skole, fordi han brugte lang tid på toilettet inden afgang. Samme gjaldt inden fodboldkampe, hvor han skulle præstere.

Selv på byture var Kasper Borchmann altid opmærksom på, hvor han kunne flygte hen, hvis han pludselig mærkede behovet.

Toiletbesøg er i dag blevet til en frygt, særligt når Kasper Borchmann er i nærheden af andre mennesker, men langt fra et toilet. Flyture, festivaler og større forsamlinger er derfor hans værste mareridt, selvom han ikke ønsker at afskære det helt fra sit liv.

- Det er en konstant og indirekte angst for ikke at kunne komme på toilet. Jeg føler, at jeg er til gene for andre, siger Kasper Borchmann.

Derfor går der også langt imellem, at han er at finde på stadion for at se yndlingsfodboldholdet FC Midtjylland spille. Når han en sjælden gang imellem kommer afsted, er han mest af alt optaget af to ting:

- Hvilken mad kan jeg spise, og hvor ligger det nærmeste toilet?

Forskning i fuld gang

I dag har læger og forskere ikke meget viden om en effektiv behandling af irritabel tyktarm, der kan gavne alle. Ifølge Christian Lodberg Hvas er der dog masser af forskning i gang på området.

Et studie fra Hvidovre Hospital satte sig for at undersøge, om personer med irritabel tyktarm havde gavn af at få placeret afføring fra en rask tarm i deres irritable tarm. En såkaldt fækal mikrobiota-transplantation, der har vist sig at mindske dødeligheden for alvorlige og sjældne tarmsygdomme.

Der er ikke et svar til alle mennesker

Christian Lodberg Hvas, lektor og overlæge

Det viste sig dog ikke at være tilfældet for en irritabel tyktarm. De, der i forsøget fik placebo, viste sig overraskende at have det bedre end dem, der fik den ”gode” afføring.

Udsigten til en behandling vurderer Christian Lodberg Hvas derfor ikke til at være inden for den nærmeste fremtid.

- Vi er nødt til at acceptere, at irritabel tyktarm er indviklet. Der er ikke et svar til alle mennesker, som det ser ud i dag, siger Christian Lodberg Hvas.

Det gælder for Mathilde Hyldgaard, Julie Thilde Mietke, Kasper Borchmann og de omkring 800.000 andre danskere, der i mildere eller sværere grad døjer med en besværlig tarm.

Øverst i artiklen kan du høre 26-årige Maria Zachariasen fortælle til TV 2 Echo om sin irritable tyktarm, der førte til et forvrænget syn på mad.

Helle Jørgensen har haft travlt de seneste måneder.

Efter næsten 50 år på arbejdsmarkedet valgte hun i januar at gå fra på den ordning, der ofte kaldes Arne-pension.

Jeg synes, jeg er berettiget til det. Jeg har taget min tørn

Helle Jørgensen, tidligere maler og nu arnepensionst

Siden har hun dyrket yoga, spillet bordtennis og i øjeblikket går hun til floorball to gange om ugen. Selvom hun har arbejdet som maler de seneste 20 år, føler hun sig ikke nedslidt:

- Jeg har fået mere fritid, så jeg kan prøve alle de ting, jeg har gået og tænkt over. Jeg var også glad for mit arbejde, men jeg synes, at det her er bedre, for jeg har mere frihed til mig selv, siger Helle Jørgensen til TV 2.

Og hun er langt fra alene, viser en helt ny analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø under Beskæftigelsesministeriet. Her svarer flere end 4 ud af 10 på Arne-pension, at de ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad” føler sig nedslidte.

Færre end 2 ud af 10 svarer omvendt, at de i ”høj” eller ”meget høj grad” føler sig fysisk nedslidte.

For de mest nedslidte

Netop spørgsmålet om nedslidning har fyldt meget i den politiske diskussion om Arne-pension – eller ret til tidlig pension, som ordningen formelt set hedder.

Da Socialdemokratiet i 2019 lancerede konturerne af det, der blev til den senere ordning, sagde partiets formand Mette Frederiksen eksempelvis i sin tale 1. maj, at det skulle være en ret til tidlig pension for ”dem, der er mest nedslidte”.

Omvendt kaldte daværende statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen forslaget for ”det største bluff i dansk politik i flere generationer”, men efter valget grundlovsdag 2019 skiftede regeringsmagten til Socialdemokratiet, og halvandet år senere vedtog Folketinget retten til tidlig pension.

I den forbindelse udtalte daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at man var nødt til at tage højde for, at nogle danskere begyndte arbejdslivet tidligere end andre, og at nogle skulle slide mere undervejs.

- Nu får lønmodtagere og selvstændige, med lange og ofte hårde fysiske arbejdsliv, bedre muligheder for at trække sig tilbage, inden de er slidt ned til sokkeholderne. Det er kun retfærdigt, at vi får rettet op på den skævhed i pensionssystemet, udtalte Hummelgaard i en pressemeddelelse om ordningen, hvor de første kunne gå fra 1. januar 2022.

Mange føler sig ikke nedslidte

Men den nye analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) tyder altså på, at det ofte er andet end slitage, der fylder for danskerne på Arne-pension.

Undersøgelsen er den første af sin slags og bygger på et spørgeskema, hvor næsten 1000 arnepensionister er blevet spurgt. Ud af dem er det altså lidt mere end 40 procent – 4 ud af 10 – der siger, at de ”slet ikke” eller ”i mindre grad” føler sig fysisk nedslidte.

En tilsvarende mængde angiver, at de føler sig nedslidt i ”nogen grad”, mens cirka halvt så mange – 2 ud af 10 – svarer, at de i ”høj” eller ”meget høj” grad føler sig fysisk nedslidte.

I spørgeskemaet er personerne på tidlig pension også blevet spurgt til, om de føler sig psykisk nedslidte.

Her angiver lidt mere end én ud af ti kvinder, at de føler sig psykisk nedslidte i ”høj” eller ”meget høj” grad.

Blandt mændene er det én ud af 20, der svarer således.

De vigtigste årsager

I stedet er det ofte ønsket om bedre tid til familien, vennerne og fritidsinteresserne samt muligheden for selv at bestemme, hvad dagene skal gå med, der har fået mange til at søge mod Arne-pension, viser analysen fra NFA.

- Det er ligesom mig. Jeg synes, at når man har arbejdet i så mange år, er det kun rimeligt, at man kan gå fra lidt før, siger Helle Jørgensen.

Men Helle Jørgensen, du siger jo selv, at du ikke føler dig nedslidt?

- Nej, men så har jeg været mange år på arbejdsmarkedet. Og jeg har nærmest aldrig været arbejdsløs. Så jeg synes, jeg er berettiget til det. Jeg har taget min tørn, og så må nogle andre ind i billedet.

Ifølge forskeren bag analysen, Lars L. Andersen fra NFA, viser tallene, at det ofte er alt det uden for arbejdet, der trækker folk imod en tidlig tilbagetrækning, snarere end det er arbejdet, der skubber folk ud af arbejdsmarkedet.

Undtagelsen er dog mænd, hvor cirka hver tredje har angivet, at dårligt helbred er én af de tre vigtigste årsager til, at de har valgt at gå på Arne-pension.

Langt færre end forventet

Ifølge de seneste tal fra Beskæftigelsesministeriet, var der februar 2023 knap 11.000 danskere på Arne-pension.

Selvom antallet er steget hver eneste måned, siden ordningen blev indført, er der markant færre, der har valgt at gøre brug af retten til tidlig pension, end tidligere forudsigelser havde forventet.

Da ordningen blev stemt gennem Folketinget i december 2020, anslog regeringen, at der ville være cirka 24.000 personer, der ville gøre brug af pensionsretten i 2022.

Tidligere er det blevet anslået, at cirka 22.000 ville benytte sig af retten til tidlig pension i 2022. Det tal skulle stige frem mod frem mod 2024, hvor tæt på 30.000 ifølge beregningerne skulle være på Arne-pension.

Kommissioner kommer og kommissioner går.

Udfordringen er ikke penge. Det er mangel på hænder.

Kjeld Møller Pedersen, professor og sundhedsøkonom

Tirsdag lancerede regeringen den strukturkommission, der blandt andet skal se på, hvordan udfordringerne med lange ventetider, personalemangel, flere ældre patienter og kronikere kan løses. Og pressemødet var et udtryk for, hvordan sundhedspolitikken igen er blevet et glohedt tema.

- Det her er en motorvej frem mod at tage store politiske beslutninger, siger politisk analytiker Noa Redington til TV 2.

Store forventninger

Allerede i regeringsgrundlaget blev det slået fast, at det danske sundhedsvæsen er presset i sådan en grad, at der er brug for markant nytænkning for at løse de mest presserende problemer.

Det hele er lige nu aktualiseret i en sag fra Aarhus Universitetshospital (AUH), hvor hundredvis af kræftpatienter i Region Midtjylland har ventet for længe på at blive opereret.

Den nyeste kommission er således blot en i rækken af mange andre gennem de seneste tre årtier.

Allerede i 1996 barslede Sygehuskommissionens betænkning med en rapport, som pegede på lange ventetider, forældet apparatur og for dårlig lægeuddannelse.

Senere – i 2008 – trådte Erik Juhl-udvalget til og pegede på placeringen af helt nye supersygehuse.

Hele tiden brug for forbedringer

I 2016 kom sygehusvæsenet atter under lup, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) slog fast, at "vi skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse".

Dengang var kræftplaner, patientinddragelse, effektivitet og kvalitet gennemgående buzzwords.

Nu skriver vi 2023, og vi skal igen have "et sundhedsvæsen i verdensklasse", siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Så hvad er der der egentlig sket siden 1996?

Hvorfor har vi herhjemme stadig et behandlingskrævende sygehusvæsen?

Og hvad skal der til for at nå i mål – hvis det da overhovedet er muligt?

- I virkeligheden kan det ikke overraske, at der hele tiden ”sker noget” på den front i sundhedsssektoren. Der er hele tiden noget, der skal forbedres.

Sådan siger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen til TV 2.

Søgen efter bedre model

Han ser ikke de mange, skiftende kommissioner gennem tiden som en form for falliterklæring og et kronisk sygt system. Tværtimod.

- At vi nedsætter endnu en kommission er også et udtryk for, at vi søger efter en bedre model for sundhedssektoren, end den vi har, siger Kjeld Møller Pedersen.

Kommentator Noa Redington peger på, at problemstillingerne dels er komplekse og dels griber ind i manges tilværelse i kraft af politiske prioriteringer.

- Der er så mange lag i sundhedspolitik, og vi har alle store forventninger til det. Det er også et område med mange prioriteringer, og hvor vi hele tiden kigger på både produktivitet og forbedringer, siger han.

Behovet for endnu en kommission skyldes ifølge regeringen særligt mangel på medarbejdere, en utidssvarende organisation og et stigende antal patienter.

Mangler ikke penge

Det kunne lyde som om flere penge alene ville være en gangbar recept. Men ifølge Kjeld Møller Pedersen er det mangel på arbejdskraft, som for alvor presser hele sektoren.

- Udfordringen er ikke penge. Det er mangel på hænder. Pengene er der, men kan du finde hænderne? spørger professoren og uddyber:

- Hvis man skal fokusere på én personalegruppe, er det store spørgsmål, om vi kan skaffe flere specialuddannede sygeplejersker, altså intensiv-, narkose- og operationssygeplejersker. For at tage tre af de vigtigste sygeplejerskegrupper, siger Kjeld Møller Pedersen.

Han peger på, at rekrutteringen af sygeplejersker er et generelt problem i alle vestlige lande.

- Det var også derfor verdenssundhedsorganisationen WHO i efteråret kaldte det en tikkende bombe under sundhedsvæsenet, siger Kjeld Møller Pedersen.

Noa Redington peger på, at de politiske beslutningstagere kommer til både at adressere både personalemangel og en demografisk udvikling med flere ældre.

- Der er mange store udfordringer i de kommende år. Både i forhold til rekruttering af personale og i forhold til, at vi bliver mange flere ældre.

- Jeg talte med en sygehusdirektør forleden og sagde til ham lidt i spøg, at det var om at skynde sig at blive syg, hvis det skulle være, siger han.

Politisk kampplads

At der vedvarende bliver talt i termer som "det syge væsen" og at den ene kommission afløser den anden med års mellemrum, harmonerer ikke med vores selvforståelse.

- Vi har været vant til, at vores sundhedsvæsen gik frem. Men samtidig er hele sundhedsområdet også blevet en politisk kampplads. Man gik til valg på at ville give sygeplejerskerne bedre løn og i det hele taget stod det sundhedspolitiske højt på listen, siger Noa Redington.

Den såkaldte Sundhedsstrukturkommisison består af en formand og otte medlemmer.

De udpegede folk i kommissionen kommer ikke til at få mandat til at træffe beslutninger. I stedet skal de efter planen senest om et år komme med anbefalinger og modeller, som politikerne efterfølgende skal forholde sig til, diskutere og prioritere, lyder det.

Søndag aften ringede telefonen hjemme hos Gunnar Bovim i Norge.

I røret havde han sundhedsminister Sophie Løhde (V), der ville høre, hvordan man i Norge har arbejdet med at forandre det norske sundhedsvæsen.

Gunnar Bovim er et af medlemmerne i den sundhedskommission, som regeringen præsenterede tirsdag. Kommissionen skal se på, hvordan man kan løse problemerne i det danske sundhedsvæsen.

Og han trækker på erfaringerne fra Norge, hvor han er formand for en lignende kommission – Helsepersonelkommissionen – der udkom med en rapport i februar. Og ligesom i Danmark gik arbejdet ud på at ændre sundhedsvæsenet.

- Set med danske briller har (den norske kommissionen red.) leveret et meget interessant stykke arbejde, sagde Sophie Løhde (V) på pressemødet.

Vi får ikke flere ansatte end i dag, men patienter bliver der flere af

Gunnar Bovim, formand for Helsepersonelkommissionen Kan lære af Norge

Gunnar Bovim ser nogle lighedspunkter mellem situationen i det danske og det norske sundhedsvæsen.

Han forklarer, at den norske kommission især havde til opgave at løse udfordringerne ved, at der bliver flere og flere ældre. Den store opgave var at sikre, at der er personale nok til at passe det voksende antal ældre, der kræver behandling.

- Det er i dag en udfordring at bemande sundhedsvæsenet, både i kommunerne og på hospitalerne, forklarer Gunnar Bovim.

Samme udfordring står vi over for i Danmark, hvor vi får flere og flere ældre over 80 år, forklarer Mickael Bech, der er professor i sundhedsledelse og -politik på SDU.

Derfor mener han også, at det giver rigtig god mening at kigge mod vores naboland.

- På lange stræk kan man godt lade sig inspirere af den norske kommission. Vores setup i forhold til sundhedssystemets opbygning, rammer og demografiske udfordringer er meget det samme, siger Michael Bech.

Sundhedspersonalet må bruge tid på de vigtigste opgaver

Gunnar Bovim, formand for Helsepersonelkommissionen

I Norge er 15 procent af arbejdsstyrken ansat i sundhedsvæsenet, men kommissionen kom frem til, at den udvikling nok ikke bliver ved. Og her skal det endda tages med, at Norge lige nu har flere ansatte i ældreplejen, end Danmark har.

- Vi tror ikke, at vi kan øge arbejdsstyrken så meget fremover, som ældrebyrden kræver. Så efterspørgslen bliver større end udbuddet, og der bliver færre ansatte per patient, siger han.

- Så vi får ikke flere ansatte end i dag, men patienter bliver der flere af, forklarer han.

Et løsningsforslag, som Norge diskuterede i forbindelse med kommissionen, var, om man skulle indføre værnepligt for sundhedspersonale. Ifølge Gunnar Bovim blev det dog ikke en del af kommissionens endelige anbefalinger, fordi man frygtede, at det kunne mærkes på plejen, hvis personalet var tvunget til at arbejde der.

Til gengæld var et konkret forslag i rapporten, at man i højere grad bør ansætte social- og sundhedsassistenter til opgaver i hospitalsvæsenet. I Norge bruges sosu'er ikke særlig meget i sundhedsvæsenet, og kommissionen mener, de kunne inddrages mere til at løse eksempelvis sundhedsplejerskers opgaver.

Skal bruge personalet rigtigt

Gunnar Bovim understreger, at han endnu ikke ved, om han vil anbefale præcis samme model som i Norge, når han skal sidde med ved bordet for at se på Danmarks sundhedsvæsen.

Men han vil dog gerne fremlægge, hvilke løsninger de kom frem til i kommissionsarbejdet i Norge.

Vi gør meget i det norske sundhedsvæsen, som ikke fungerer

Gunnar Bovim

Den overordnede anbefaling fra den norske kommission var, at der skulle prioriteres benhårdt i, hvilke opgaver sundhedspersonalet bruges til.

- Sundhedspersonalet må bruge tid på de vigtigste opgaver, mens de må undgå at bruge tid på andre mindre prioriterede opgaver, siger Gunnar Bovim.

Men det betyder også, at vi skal vænne os til ikke altid at have adgang til samme sundhedsydelser, forklarer han.

Som eksempel fremhæver han kosmetiske indgreb som en ting, man kan spare personale på, og derudover siger han, at der skal ryddes ud i "ting, der ikke fungerer", såsom overdiagnosticering.

- Vi gør meget i det norske sundhedsvæsen, som ikke fungerer. Vi tager for mange prøver på folk, gennemfører for mange operationer, som man ikke med sikkerhed ved kommer til at virke. Der er meget, vi kan prioritere anderledes, siger han.

Derudover peger lægen på, at han mener, der skal gøres mere for at lære personalet at bruge den teknologi, der er til rådighed. Det vil sige, at nogle skal have behandling gennem teknologi, eller at teknologien skal erstatte nogle omsorgsopgaver. Netop for at frigive personale til de vigtigste opgaver, forklarer han.

- Der er meget teknologi, som vi har til rådighed, der ikke bliver brugt. I ældreplejen kunne man bruge digital overvågning eller bevægelsesmonitorer, som kan se, når patienten falder eller spiser, mener han.

Derfor skal der også forskes mere i velfærds- og robotteknologi, konkluderer de i rapporten.

Sundhedsøkonom Michael Bech tror især, at nordmændenes pointe om at foretage en hårdere form for prioritering i sundhedsydelser kan blive virkelighed i Danmark.

- Vi er nødt til at bruge den arbejdskraft, vi har, på en anden måde og få fordelt ressourcerne på andre måder og være mere fleksible i måden, vi arbejder på, så alle ressourcer kan komme i spil, siger Michael Bech.

Den danske kommission skal afslutte sit arbejde med én samlet afrapportering i foråret 2024.

Vinteren har gjort comeback. I København har man oplevet de laveste temperaturer på kanten af april de seneste ti år.

Til gengæld er det vel en slags forårsbebuder, at Tivoli fredag slår dørene op til en ny sæson og kan fejre at fylde 180 år.

Velkommen til dagens overblik.

Sundhedsminister vil rette op på kræftområdet

Der skal strammes alvorligt op på kræftområdet hos de fem danske regioner. Men det kommer ikke til at ske hverken i dag eller i morgen.

Det sagde Sundhedsminister Sophie Løhde (S), da regeringen tirsdag præsenterede en ny sundhedskommission.

Op imod 300 kræftpatienter på Aarhus Universitetshospital har ikke fået opfyldt den behandlingsgaranti, man ellers har krav på, og dermed ventet for længe på en operation.

En ny plan for kræftområdet skal sikre, at der er skarpere fokus både på ventetider og information om patientrettigheder.

Vestens kampvogne ruller i Ukraine – men en stor udfordring venter dem

De britisk fabrikerede Challenger 2-kampvogne er nu landet i Ukraine, hvor de skal tage del i krigen mod Rusland.

Ifølge militæranalytiker Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet bliver kampvognene en fordel i den forventede ukrainske forårsoffensiv.

Men selvom Challenger 2-kampvognene vil styrke den ukrainske hær, er der også store udfordringer i form af minerede områder, som skal ryddes, inden det vestlige materiel kan erobre Ukraines tabte terræn tilbage.

Også de tyske Leopard 2-kampvogne er ankommet til det krigsramte land, der også kan forvente forstærkning i luften i form af polske kampfly.

Tykke rekrutter udgør en sikkerhedsrisiko i USA's hær

USA har i mange år kæmpet med fedme som et – i mere end én forstand – tungtvejende samfundsproblem.

Nu kan det også ses og mærkes i den amerikanske hær, hvor man har fået et stort problem – millioner af potentielle rekrutter er så overvægtige, at de er uegnede til at tjene i militæret.

Rekrutteringskrisen har nået et så kritisk niveau, at slankelejre er blevet en nødvendighed på militærbaserne i USA.

Det er et forløb på 84 dage, hvor den står på både fysiske øvelser og stroppeture, men også lære om ernæring og søvn.

For at blive optaget i den amerikanske hær er der helt specifikke vægtkrav.

Danskejet tankskib angrebet af pirater

Bevæbnede pirater har angrebet det danskejede tankskib Monjasa Reformer.

Besætningen befinder sig i et sikkerhedsrum ombord, men ifølge rederiet er der ikke danske søfolk iblandt.

Monjasa Reformer er et olie- og kemikalietankskib og sejler under liberisk flag. Til Tradewindsnews oplyser rederiet, at der er 16 besætningsmedlemmer ombord.

Skibet blev boardet af fem personer i Guineabugten, som tidligere har været plaget af piratangreb.

Dronning Margrethe udsætter sit sommertogt

Til juni skulle dronning Margrethe efter planen have lagt vejen forbi Bornholm i forbindelse med sit traditionsrige sommertogt på Kongeskibet Dannebrog.

Men solskinsøen må vente, da regenten stadig er under genoptræning, og der er "lang vej", ifølge Kongehuset.

Også et bybesøg i Allerød Kommune, der var planlagt til at finde sted i maj måned, er udsat til efteråret.

Dronningen forventer dog at kunne gennemføre sensommertogtet, hvor hun skal besøge kommunerne Vordingborg, Randers og Fredericia.

***

Willy Wright kunne for tre uger siden ikke tage en eneste mavebøjning.

- Jeg havde nogle år, hvor jeg blev doven og bare lå på sofaen. Jeg elsker sofaen og søvn, fortæller han.

I forsøget på at ændre sin tilværelse forsøgte han at komme ind i hæren, men blev afvist, fordi han var for overvægtig, og langt fra kunne bestå de fysiske prøver.

Jeg håber på at kunne komme op på 20 armbøjninger inden længe

Willy Wright, amerikansk rekrut

Willy Wright blev dog straks tilbudt en plads på en military fat camp, en slankelejr på militærbasen Fort Jackson i delstaten South Carolina.

Her er han lige nu gået i benhård træning i kampen mod kiloene, får rådgivning om sund kost og håber på en dag at kunne opfylde kravene til at blive soldat.

Og han er langt fra den eneste.

Den amerikanske hær har nemlig fået et stort problem – millioner af potentielle rekrutter er så overvægtige, at de er uegnede til at tjene i militæret.

Ubrugelige rekrutter

Pentagon vurderer nu, at de unges dårlige form og enorme overvægt er gået hen og blevet en direkte trussel for nationens sikkerhed.

I 2022 blev der kun rekrutteret 75 procent af det antal soldater, som Pentagon havde sigtet efter.

Målet var 60.000 nye soldater, men de evnede kun at finde 45.000.

Og fremtidsudsigterne står til at blive værre, da kun 23 procent af de 17 til 24-årige vurderes egnet til at tjene, men ud af den pulje, er det en brøkdel, der melder sig.

De resterende 77 procent er decideret ukampdygtige.

Rekrutteringskrisen er nået et niveau, der er så kritisk, at slankelejre er blevet en nødvendighed på militærbaserne i USA.

Strikse krav til vægt og fysisk form

Slankelejeren på Fort Jackson i South Carolina er et forløb, der varer 84 dage.

Hver morgen starter med opvarmning og løbetræning. De, der endnu ikke kan løbe, skal i stedet gå op af stejle bakker for også at få pulsen op.

Efter frokost er der endnu en omgang træning, hvor deltagerne skal igennem styrkeøvelser såsom arm- og mavebøjninger.

Senere hen på eftermiddagen undervises de i ernæring og søvn.

Og hvis ikke rekrutterne har tabt sig nok, og når hærens strikse vægtkrav inden kurset er slut, bliver de ikke optaget i hæren.

Willy Wright er nu tre uger inde i slankeprogrammet og har tabt sig 9,5 kilo.

I dag kan han tage syv armbøjninger, før han langsomt begynder at kollapse og kroppen giver op.

- Jeg håber på at kunne komme op på 20 armbøjninger inden længe, fortæller han.

Lige nu vejer Willy Wright 133 kilo. Den vægt er livsfarlig at drage i krig med, da fedtprocenten i forhold til muskelmasse er for høj, og hans fysiske form er alt for ringe.

- Hærens mission er at vinde krige. Det kan du ikke, hvis du ikke er fit. En soldat, der er i en fantastisk fysisk form er sværere at slå ihjel end en, der vejer for meget og ikke kan løbe, fortæller oberstløjtnant Daniel Emerson, der står for den daglige træning af deltagerne på slankelejren.

For at blive optaget i den amerikanske hær er der helt specifikke vægtkrav.

En ung kvinde i starten af 20’erne med en højde på omkring 170 centimeter må for eksempel ikke veje mere end 73 kilo.

En mand i samme alder med en højde på 183 centimeter skal veje mellem 63 og 88 kilo.

Rød, gul og grøn buffet

Som en del af strategien for at få de unge til at tabe sig i slankelejeren på Fort Jackson, har de inddelt frokost buffeten i forskellige zoner alt afhængig af kalorierne i maden.

Den første zone er markeret med grønne skilte, hvor der står ”spis ofte”. Her er alle grøntsagerne placeret.

I den anden og gule zone finder man blandt andet hytteost, yoghurt, marmelade og smør, der er markeret med skilte ”spis af og til”.

I den sidste røde zone er pastaen, kødsovsen og burgerne placeret. Her står der ”spis sjældent”.

Instruktørerne blander sig ikke i, hvad de unge vælger til frokost, men noterer det og vender derefter deres valg med dem i undervisningen.

En undervisning, der er nødvendig.

- Før jeg kom her spiste jeg McDonald’s, Five Guy’s Burger eller Burger King hver dag, fortæller Diego Tovar i køen ved buffeten.

- Jeg drak cola og spiste på McDonald’s hver dag. Jeg tænkte ikke over, at det var usundt. Nu jeg har jeg lært at gå efter det grønne og spise mere balanceret, fortæller Samantha Pion fra samme kø.

Og selvom Willy Wright savner smagen af fastfood, så fortryder han ikke, at han nu har rejst sig fra sofaen for at jagte drømmen om en adgangsbillet til det amerikanske militær.

- Jeg er virkelig blevet oplyst om, hvad dårlig mad rent faktisk gør for ens krop og hvor vigtig motion er. Det havde jeg ikke rigtig nogen anelse om før. Jeg er et meget gladere menneske, og jeg bestå, så jeg kan blive soldat, fortæller han.

Lars Løkke Rasmussen (M), Mette Frederiksen (S) og Sophie Løhde (V) er nogle af de politikere, der har haft absolut mest magt over sundhedsvæsenet de seneste årtier. Alligevel er der store problemer.

Det påpegede journalist for TV 2 Sverre Quist, da de tre politikere i dag præsenterede den nye Sundhedsstrukturkommission.

- Når man ser på de seneste mange år, hvor sundhedssystemet er sandet til, så må det jo være jer, hvis man skal pege på nogen, der bærer ansvaret. Hvorfor er det så en god idé at sætte jer til at løse problemet, lød spørgsmålet fra journalisten.

Politikere påtager sig arv og gæld

- Jeg påtager mig det fulde ansvar for arv og gæld, startede indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde.

Der er sket enorme fremskridt i sundhedsvæsnet, særligt på kræft- og hjerteområdet. Derudover er det lykkedes at få nedbragt de lange ventelister, der har været i sygehusvæsnet, påpegede Sophie Løhde.

I stedet for et løntillæg som lægerne fik, så fik sygeplejerskerne honninghjerter. Det er virkelig dårlig personalepolitik fra regionernes side

Jes Søgaard, sundhedsøkonom hos SDU.

Hos Moderaternes formand, Lars Løkke, var der endnu mindre tvivl om, at de tre politikere er de rigtige til jobbet.

- Jeg vil også gerne vedkende mig arv og gæld, startede Løkke med et smil på læben.

- Det kålhøgne svar er, at når man skal sætte os i spidsen for det, så er det fordi, vi har gjort det før med succes, konstaterede Moderaternes formand derefter.

Han fortsatte med at sige, at sygevæsnet i dag er bedre på ”alle stræk”, end det var, da han blev minister i 2001.

Jes Søgaard, der er professor i Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, giver Lars Løkke ret i, at det danske sundhedsvæsen i dag er meget bedre end for 20 år siden, alligevel er det ikke en melding, som han giver ret meget for.

- Det der er interessant, det er ikke, hvordan sundhedsvæsnet var for 20 år siden, det er, hvordan det er nu, siger professoren.

Man skulle have gjort mere for sygeplejerskerne

Den helt store udfordring, som sundhedsvæsnet står overfor nu, er ifølge Jes Søgaard mangel på arbejdskraft.

Det er en situation, man har været opmærksom på siden 1990, hvis ikke længere. Derfor burde man ifølge forskeren have gjort noget tidligere i forhold til sygeplejerskerne.

Helt specifikt er der én handling, som han har savnet fra dagens politiske hovedpersoner.

- Man skulle have sagt til regionerne: sørg nu for, at I ikke skubber sygeplejerskerne fra jer, for det har de jo gjort, siger Jes Søgaard.

Sygeplejerskerne er længe blevet negligeret, hvilket også kan ses i antallet af sygeplejersker i regionerne, der de seneste fem år er faldet fra 40.000 til 35.000, siger professoren.

Han fremhæver især overenskomstforhandlingerne 2021, som en situation der ikke blev forhandlet specielt elegant.

- I stedet for et løntillæg som lægerne fik, så fik sygeplejerskerne honninghjerter. Det er virkelig dårlig personalepolitik fra regionernes side, siger Jes Søgaard.

Han mener godt, at enten Mette Frederiksen, Lars Løkke eller Sophie Løhde kunne have været mere klare i deres kommunikation til regionerne. Så vidt Jes Søgaard er bekendt, er sådan en besked aldrig blevet formidlet til regionerne.

Hundredvis af kræftpatienter i Region Midtjylland har ventet for længe på at blive opereret.

De patienter lagde statsminister Mette Frederiksen (S) ud med at italesætte, da regeringen tirsdag præsenterede en ny sundhedskommission.

- Der er desværre nogle danskere, der er blevet svigtet og lige meget, hvordan man vender og drejer det, så er det en alvorlig situation og et tillidsbrud, der i vores øjne er uacceptabelt, lød det til pressemødet.

Men regeringen kan ikke løse problemerne fra den ene dag til den anden, lød det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

- Jeg kan ikke stå her i dag og garantere, at det sker i dag eller i overmorgen, hvad end jeg gerne vil, sagde sundhedsministeren på pressemødet.

"Stor utålmodighed"

DR har i flere historier beskrevet sagen, hvor 293 kræftpatienter på Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital (AUH) har ventet for længe på deres operationer.

Kræftpatienter har ellers – ifølge den såkaldte behandlingsgaranti – lovkrav på at blive opereret senest to uger, efter at det er besluttet, at de skal opereres.

Derudover har patienterne ikke fået konkrete tilbud om at få behandling i udlandet – selvom Aarhus Universitetshospital ikke har kunnet overholde behandlingsgarantien.

Sophie Løhde (V) understregede, at der skal rettes op på problemet "omgående".

Men at patienterne igen får behandling inden for de 14 dage, som de lovmæssigt har krav på, kunne hun ikke love.

- Det, jeg kan garantere, er, at det har vores største bevågenhed fra regeringens side, sagde hun og understregede, at man vil se på, om der gemmer sig lignende sager i resten af landet.

Men er det ikke muligt at komme det nærmere, for selvfølgelig skal det gå så hurtigt, men hvis du er patient eller personale, så føler du dig presset. Hvornår bliver de garantier igen opfyldt?

- Det skal ske omgående. Vores utålmodighed på det her område er jo stor. (...) Der skal arbejdes på det her lynhurtigt, vi har ikke tålmodighed til at sige, at nu venter vi bare lidt længere på vegne af patienterne. For selvfølgelig skal man have tryghed og vished om, at man kan få den kræftbehandling, som man har krav på, siger hun.

Fem nye initiativer

Fredag fremlagde Sophie Løhde en ny plan for kræftområdet, som skal sikre, at regionerne fremover overholder reglerne på området. Herunder fem nye initiativer som skal implementeres.

Det dækker blandt andet over, at Sundhedsstyrelsen inden 1. juni skal gennemgå ventetider, kapacitet og overholdelse af ventetider på kræftområdet i alle landets fem regioner.

Derudover skal regionerne inden udgangen af april gennemgå, hvordan de informerer kræftpatienter om deres rettigheder. Og om regionerne lever op til deres pligt om at afsøge andre behandlingsmuligheder, hvis ventetider ikke kan overholdes.

Sygehusledelsen på Aarhus Universitetshospital har tidligere erkendt, at kræftpatienterne har fået forkert vejledning om mulighederne for at blive behandlet i udlandet.

Dertil har Region Midtjylland sagt, at de ikke kan afvise, at patienters muligheder for at overleve sygdommen er blevet forringet grundet den for lange ventetid.

Der er behov for store forandringer i det danske sundhedsvæsen.

Det gjorde regeringen klart, da de tirsdag klokken 10 præsenterede en ny kommission, der skal arbejde på at løse problemerne i sundhedsvæsenet.

- Vi har et ønske om at gøre tingene grundlæggende anderledes, og vores budskab er, at hvis vi ikke tager fat på det her, risikerer vi, at problemerne vokser sig større, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Statsministeren indledte også pressemødet med at fremhæve sagerne om kræftpatienter i Region Midtjylland, der ikke har fået den behandling, de havde krav på. Det kaldte statsministeren både "uacceptabelt" og et "tillidsbrud".

- Det er helt afgørende, at alle mennesker kan have tillid til vores sundhedsvæsen, lød det fra statsministeren.

Den såkaldte Sundhedsstrukturkommisison består af en formand og 8 medlemmer, der frem mod 2024 skal se på en helt ny struktur for sundhedsvæsenet.

Behovet skyldes ifølge regeringen særligt mangel på medarbejdere, en utidssvarende organisation og et stigende antal patienter.

Skal reformere sundhedsvæsenet

Både Mette Frederiksen (S) og formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen (M) sagde på pressemødet, at det danske sundhedsvæsen grundlæggende er godt, og at der er sket store forbedringer de seneste årtier. Men de mener alligevel, at der er behov for en gentænkning af sundhedsvæsenet.

Det skal være et "sammenhængende" og "nært sundhedsvæsen" med "patienterne i centrum", lød det.

Ved siden af kommissionen arbejder to andre, som skal se på, hvordan der sikres bedre løn- og arbejdsvilkår for personalet, og hvordan der kommer mere personale.

Ifølge regeringen er den nye sundhedskommissions grundlæggende opgave, at udarbejde et beslutningsgrundlag, der opstiller modeller for den fremtidige finansiering af sundhedsvæsenet.

Regeringen har opstillet otte punkter, som kommissionen skal se nærmere på:

Kommissionens anbefalinger og vurderinger skal omfatte følgende områder: Den regionale struktur Rammer for den kommunale sundheds- og forebyggelsesindsats Samspillet mellem det specialiserede sundhedsvæsen på sygehusene og det nære sundhedsvæsen i kommuner og almen praksis En organisering og styring af almen praksis, der understøtter øget patientansvar og styrket opgavevaretagelse Finansierings- og incitamentsstrukturer, samt kultur og ledelse i sundhedsvæsenet Koordination af kvalitetsudvikling på sundhedsområdet En organisering af digitale løsninger og it-infrastruktur i sundhedsvæsenet, der understøtter udbredelsen af fælles løsninger og gnidningsfri udveksling af digitale oplysninger på tværs af sektorer En regulering der understøtter frit valg og patientrettigheder, og som sikrer den mest hensigtsmæssige brug af private aktører som en del af det samlede sundhedsvæsen.

Kommissionen skal afslutte sit arbejde med én samlet afrapportering i foråret 2024, så følgelovgivning kan behandles i folketingssamlingen 2024/25.