»Jeg har simpelthen ikke lyst til at betale med mit helbred, selv hvis der kunne komme stor kunst ud af det«

At spille skuespil kræver fantasi, siger den unge skuespiller Viktor Pascoe Medom, som ikke vil satse sit mentale helbred på at bearbejde sin sorg over tab af mennesker i sit privatliv på scenen. For tiden spiller han Romeo ved Aarhus Teater, men efter to års tjeneste i ensemblet rejser han til sommer til København for at freelance.