En kinesisk borgerjournalist er mandag blevet idømt fire års fængsel for at have rapporteret fra Wuhan, da coronavirusudbruddet brød ud, og det kinesiske styre er i det hele taget ved at gøre covid-19-dramaet for et år siden til et behændigt propagandanummer. Den hollandske journalist Eefje Rammeloo har for Politiken været i Wuhan, hvor de grusomme fælles minder er forvandlet til fortællinger om heltemod og systemets sejre. Et år efter epidemiens udbrud nævnes årsager og ansvar ikke med et eneste ord.
Præsident Macrons forslag om vaccinationstvang øger den i forvejen stærke franske mistillid til vaccinationer på et tidspunkt, hvor regeringen frygter en tredje, voldsom coronabølge.
Tidligere modstandsmand var blandt den første håndfuld danskere, der lagde krop til coronavaccinen. Carl-Einar Jørgensen har været »relativ nervøs« for at få corona: »men nu er jeg klar til de næste 92 år«.
Også hos en stor bred gruppe af danskere, der normalt får deres vacciner, er der tøven og tvivl. Tør vi tage den? Giver det mening, hvis man ikke er i en risikogruppe? Og hvad med børnene?
Med ordene »det, jeg vil sige i aften, det kommer til at få store konsekvenser for alle danskere«, lukkede statsminister Mette Frederiksen (S) store dele af nationen ned i en omfattende lockdown, der skulle få styr på den epidemiske spredning af coronavirus. Danmark stod i den største sundhedskrise i 100 år, og nedlukningen skulle sikre, at hospitalerne ikke kollapsede som i Norditalien. Politiken har talt med 12 aktører, der deltog på pressemødet, eller som blev påvirket af de mest vidtgående politiske beslutninger i fredstid. Dette er sådan, de husker 11. marts 2020.
Danmarks lyseste hoveder udi coronaforskning giver deres bud på, hvor hverdagen bliver normal igen. Og det kommer til at trække ud, selv om vi begynder at vaccinere i morgen.