PLUS. Sygdomme og epidemier har ændret vores byer og bygninger før. Og vi bør lære af coronaen, hvis vi både skal klare epidemier og livsstilssygdomme, mener lederen af Det Kongelige Akademis Arkitektskole. I ugens podcast fortæller han hvordan.
PLUS. Molslinjens hurtigfærger har ligesom flere virksomheder fået installeret UV-lys i ventilationssystemerne, så vira og bakterier ikke spredes via luften. Leverandør advarer dog om, at teknologien nogle steder bruges uden tilstrækkelig hensyn til sikkerhed og effektivitet.
PLUS. Unicefrapport anslår, at 27.000 danske børn og unge har sundhedsskadelige mængder bly i kroppen. Miljøstyrelsen afviser at undersøge sundhedsfaren med begrundelsen, at blyforureningen alligevel ikke kan reduceres yderligere
PLUS. En rapport estimerer, at op mod 815 mio. af verdens børn har sundhedsskadelige mængder bly i blodet - heraf over 27.000 i Danmark, hvor problemet bekymrer to danske forskere. Tungmetallet forårsager uoprettelige skader i hjernen og alvorlige mentale og sundhedsmæssige problemer
Fire norske fregatter er så hårdt ramt af fugt og skimmelsvamp, at op mod 70 procent af besætningen klager dårligt helbred. Ledelsen lover strakstiltag og undersøger, om ventilationssystemet skal bygges om
Statens Serum Institut mener ikke, der er risiko for luftbåren coronasmitte. Derfor trækker Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen en kun én uge gammel anbefaling tilbage om at slukke for visse typer ventilationsanlæg under epidemien
PLUS. Hollandske forskere har påvist RNA fra coronavirus i kloaksystemet i byer, hvor der endnu ikke var registreret smittede. Metoden kan bruges til at overvåge epidemiens udbredelse og advare, når næste bølge rammer. DTU og AAU på vej med lignende undersøgelse
Trods modstand fra landbruget og producenten Bayer blev EU's medlemslande tirsdag enige om at forbyde brugen af insekticidet thiacloprid, fordi det kan være sundhedsskadeligt for mennesker.
Fødevarestyrelsen har fundet det sundhedsskadelige sprøjtemiddel chlorpyrifos på knap hver tredje konventionelle citrusfrugt, der er undersøgt mellem 2016 og 2018. EU-godkendelse undersøges.
Såkaldte sundhedsdroner kan spare det danske sygehusvæsen for cirka 200 mio. kr. om året og give patienterne bedre og hurtigere behandling. Forskningsprojekt skal teste, om ideerne er helt flyvefærdige.