Den kinesiske hovedstad, Beijing, blev onsdag ramt af en voldsom sandstorm, der dækkede hele byen i en gul tåge. Det skriver den kinesiske avis Global Times.

Myndighederne har advaret indbyggerne mod at dyrke motion eller andre anstrengende aktiviteter udendørs, ligesom bilister er blevet rådet til at sætte farten betydeligt ned.

Antallet af småpartikler i luften er målt til mere end 37 gange højere end den grænse, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har sat.

Sandstormen har ikke kun ramt Beijing, men store områder i det nordlige Kina.

Sandet kommer vestfra fra den store Gobi-ørken i Mongoliet.

Den type sandstorme er en tilbagevendende begivenhed hvert forår, men kinesiske meteorologer vurderer, at den sandstorm, der kulminerer over Beijing onsdag, er årets klart største.

Mangel på sne, regn og træer

Sandstormens styrke skyldes, at der har været usædvanligt lidt regn i det nordlige Kina den seneste måned.

- Desuden betyder stigende temperaturer, at der har været usædvanligt lidt snedække i Mongoliet i år, siger Zhang Juan fra det kinesiske meteorologiske institut til Global Times.

Vestlige meteorologer peger desuden på, at afskovning i det nordlige Kina og generel luftforurening over Beijing betyder, at sandstormene mærkes mere end tidligere, skriver CNN.

Sandstøvet i luften betød, at Beijings indbyggere onsdag morgen kunne iagttage fænomenet blå sol, skriver Global Times.

De mange partikler i luften absorberer det røde lys, hvilket giver solen et blåt skær, forklarer avisen.

Frygteligt og utilgiveligt.

Sådan beskriver Pia Kjærsgaard (DF) sagen om den 76-årige Anne-Grethe Mølgaard, der i sommer – efter en elektrochokbehandling – blev efterladt "ukontaktbar" i 12 timer på en ældrepsykiatrisk afdeling i Slagelse.

Dagen efter døde hun – behandlingen havde medført en stor hjerneblødning.

Journaler, som TV 2 har fået indblik i, viser, at skiftende læger mente, at den 76-årige kvinde blot skulle "have lov til at sove", selvom hun havde alle symptomer på en hjerneblødning, herunder voldsom opkastning og ufrivillig vandladning, og at hun i 12 timer, ifølge journalerne, ikke var til at komme i kontakt med.

Psykisk syge med somatiske sygdomme svigtes

Poul Videbech, der er professor i psykiatri ved Glostrup Hospital og en af landets førende eksperter i elektrochokbehandling, har læst samtlige journaler.

Han kalder hjerneblødningen for en "uhyre sjælden komplikation" og efterforløbet "meget grimt" og "pinligt".

Pia Kjærsgaard kalder de beskrivelser "en underdrivelse". Hun ønsker nu, at Sundhedsministeren går ind i sagen:

- Det er frygteligt, at ingen reagerer. Det er utilgiveligt. Så jeg vil rette henvendelse til ministeren for at høre, hvordan vi gør det bedre på det her område, for lige nu er det så voldsomt svært for folk med psykiske problemer at få den rette hjælp.

Familien trænger til en afklaring

Ifølge Mia Kristina Hansen, der er formand for SIND, er der flere eksempler på, at psykiatriske patienter ikke er blevet hjulpet i tide.

- Ofte, når man har en psykiatrisk lidelse, føler man, at man bliver stigmatiseret, når der er noget fysisk galt. At så bliver man ikke altid taget helt alvorligt.

- Og nogle gange kan det måske være svært for medarbejderne på den psykiatriske afdeling at få indlagt patienten på en akutafdeling. Måske tænker de, at patienten alligevel ikke bliver indlagt. Så man venter måske nogle gange så lang tid, at det er for sent. Fordi alle er simpelthen pressede til det yderste.

Søren Bredkjær, der er lægefaglig vicedirektør i psykiatrien i Region Sjælland, ønsker ikke at kommentere på den konkrete sag fra Slagelse Sygehus, da den er ved at blive undersøgt af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Men han siger til TV 2, at alle hospitalets retningslinjer ser ud til at være blevet overholdt:

- Det er en utrolig ulykkelig hændelse, og vi har stor forståelse for de pårørendes sorg (...). Det ser ud til, at retningslinjerne på området er blevet fulgt (…), men vi ser også, at der er nogle områder, hvor vi kan gøre det bedre, siger han.

Dét svar er en hån over for afdødes familie, mener Pia Kjærsgaard:

- Det kan familien jo ikke bruge til noget. Først og fremmest trænger de her mennesker til en afklaring. Det er simpelthen grotesk. Også at de stadig går og venter på en afgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

For lang ventetid

Pia Kjærsgaard vil derfor spørge ministeren, hvor lang den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er hos Styrelsen for Patientsikkerhed – "for at sikre at patientsikkerheden er god nok i den mellemliggende periode".

Ligesom hun vil bede om ministerens løsning på, hvordan man sikrer, at der bliver taget ordentlig hånd om psykiatriske patienter med en somatisk sygdom:

- Der skal flere penge til. De her ting må ikke ske, men nu er det sket, og så må man forsøge at sætte plaster på det meget, meget store sår, der er tilbage hos de efterladte, siger hun.

Også Styrelsen for Patientklager er ved at undersøge sagen. De behandler sagen som en hastesag.

- Vi har aldrig nogensinde fået en bøde for at servere alkohol for unge under 18 år, og i denne omgang har vi end ikke fået en advarsel for vores markedsføring. Jeg er klar til at gå i retten.

Sådan lyder det fra indehaveren af Club Retro i Helsingør, Finn Hansen.

Han og hans selskab, SP ApS, er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden, som mener, at selskabet – og natklubben – markedsfører arrangementer til unge under 18 år – arrangementer hvor der serveres alkohol.

I en pressemeddelelse om sagen skriver Forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen:

- Diskoteket Club Retro, som SP ApS står bag, har fra februar til december 2022 inviteret unge under 18 til arrangementer med alkohol mindst 51 gange. Det er gennemgående, at Club Retro har lavet begivenheder på Facebook, hvor diskoteket inviterer unge fra 16 år og opefter.

De har allerede prøvet med en sag mod os én gang. Den tabte de.

Finn Hansen, indehaver, Club Retro

Og som dokumentation nævner Forbrugerombudsmanden en tekst, der i forskellige varianter er slået op på diskotekets Facebook-side:

- RETRO FRIDAYS – EN SIKKER VINDER – […] BORDPAKKER – Skal din aften være noget ekstra? SMS til 25 307 307 med antal gæster samt budget, så laver vi en pakke til lige netop jeres selskab. […] STRENG ID-POLITIK. Pas eller kørekort. Studiekort sammen med sygesikring.

Arrangementer for +16-årige

I teksten står der – udover et krav om legitimation – intet om alder, men ifølge Forbrugerombudsmanden fremgår det andre steder – nemlig på Club Retros hjemmeside – at deres arrangementer henvender sig til +16-årige.

Indehaveren tager dog beskyldningerne relativt roligt.

- De har allerede prøvet med en sag mod os én gang. Den tabte de, siger Finn Hansen til TV 2 Kosmopol.

Det var i 2019, og året efter tabte Club Retro sagen i byretten i Helsingør. Men året efter endte sagen i Østre Landsret, som afgjorde den til Club Retros fordel.

Klubbens annoncer på Facebook var nemlig udstyret med et filter, så man kun så dem på Facebook, hvis man var over 18 år.

- Og nu prøver de (Forbrugerombudsmanden, red.) så igen. Men hvorfor er det lige 51 annoncer, de har valgt ud. Hvorfor ikke flere – eller færre. Det svarer lidt til, at der kommer en politibetjent og siger, at du har kørt for stærkt. Og det mener han, at du har gjort hver dag, så du får en kæmpe bøde, Det giver ikke mening, lyder det fra Finn Hansen.

Anmeldelsen, der dækker de 51 annoncer, er ifølge Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse den tredje i en række af anmeldelser mod klubben.

Kan resultere i stor bøde

Bøden kan – hvis Club Retro ender med at skulle betale – blive meget stor. Ifølge Forbrugerombudsmanden koster det en bøde på 10.000 kroner, hvis man markedsfører et arrangement med alkohol til unge under 18. Og den bøde skal betales per overtrædelse.

Forbrugerombudsmanden mener at have 51 forskellige tilfælde – så dermed er kravet altså 510.000 kroner.

- Når en virksomhed specifikt skriver 16+ i reklamer for festarrangementer, så er i hvert fald en del af målgruppen under 18 år, hedder det i pressemeddelelsen fra Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

Hertil siger Finn Hansen:

- Det er gået galt for os én gang, så der i én annonce stod +16. Men i alle de andre tilfælde var det slettet – så vi skal måske have én bøde. Resten må vi afvise, siger han.

Har kigget på sager fra 2022

Hos Forbrugerombudsmanden oplyser man til TV 2 Kosmopol, at man i sagen har koncentreret sig om forhold i 2022.

- Perioden og de 51 forhold er et udtryk for det, der er fundet i 2022. Sådan er det med alt, vi foretager os – vi er nødt til at sætte en linje. Der er noget, der hedder forældelse, som gør, at vi ikke bare kan gå for eksempel fem år tilbage, siger fuldmægtig Julie Jørgensen hos Forbrugerombudsmanden.

Hun siger videre, at sagen alene handler om markedsføringsloven.

- Det er selve markedsføringen af begivenhederne, som er afgørende for, om markedsføringsloven er overtrådt. Hvad der sker, og hvem der kommer ind, er uden betydning i forhold til markedsføringsloven. Det er derfor for eksempel uden betydning, at der tjekkes sygesikringskort. Markedsføringen er i de 51 tilfælde, efter vores vurdering, rettet mod børn og unge.

Julie Jørgensen understreger, at det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at der ikke er brugt aldersfilter på Facebookannoncerne.

Først på eftermiddagen tirsdag var Club Retros Facebookside ikke længere i drift.

Hvis man har planer om at sanke ramsløg i løbet af foråret, skal man være opmærksom.

Liljekonvallen, der er næsten identisk med ramsløg, kan nemlig give alvorlige forgiftninger og i værste fald være livsfarlig.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Hvert år modtager Giftlinjen opkald fra borgere, der er bekymrede for, om de har spist den giftige liljekonval.

Kan i værste fald være livsfarligt

Sidste år havde godt en håndfuld af dem symptomer på forgiftning, skriver styrelsen.

- Det kan medføre opkast, diarré og påvirke hjerterytmen, og i værst fald være livsfarligt, siger Henrik Dammand, kontorchef i Fødevarestyrelsen, i pressemeddelelsen.

- I andre europæiske lande har vi set eksempler på, at forgiftning med liljekonval har haft dødelig udgang.

Risikoen for at forveksle de to planter er især stor, før liljekonvallen sætter sine hvide, klokkeformede blomster.

Det er nemlig især planternes grønne, aflange blade, som ligner hinanden i det tidlige forår.

Duft dig frem

Hvis man vil være sikker på, at det man har plukket er ramsløg og ikke den giftige dobbeltgænger, råder Henrik Dammand til, at man lugter til planten.

Ramsløg har en kraftig og hvidløgsagtig duft, der bliver aktiveret, når man nulrer bladene. Liljekonvaller afgiver ingen duft.

Ifølge Fødevarestyrelsen kan planten også forveksles med høsttidløs, som også er giftig. Høsttidløs lugter ikke af hvidløg, og det kan derfor også hjælpe at lugte til den.

Sæsonen for ramsløg strækker sig fra marts til juni. Planten er i løgfamilien og kan eksempelvis bruges i retter, hvor man ellers ville bruge løg eller hvidløg.

En simuleret kopi af dig, der kan følges, fremskrives og forudsige sygdomme.

Det kan lyde som noget fra en science fiction-film, men i fremtiden kan din patientjournal blive ledsaget af din såkaldte digitale tvilling.

Det fortæller overlæge på Hjertecentret på Rigshospitalet Peter Karl Jacobsen, der er en del af en arbejdsgruppe om fremtidens brug af data.

Når man går til lægen i dag, forholder lægen sig til lignende patienter med data eller sygdomsbilleder, der ligner dig.

- Man bruger altså allerede data til at sige, hvad det normale er for en som dig, men de næste skridt er at lave en præcis kopi af dig på en computer, hvor alle dine data i princippet indgår.

- Så har vi en præcis kopi, hvor vi kan skrue tiden frem og tilbage og prøve nogle behandlinger af i et virtuelt rum, forklarer overlægen.

Kan ikke udpege dødsdato

Idéen stammer fra ingeniørverdenen, hvor man bygger kopier for at teste fly eller biler.

Peter Karl Jacobsen sammenligner med en vejrudsigt. Jo mere kompliceret og nøjagtigt data bliver, jo bedre bliver man til at forudsige vejret.

Men det bliver ikke så nøjagtigt, at man kan udpege for eksempel en specifik dødsdato.

- Kan vi forudsige vejret på Hawaii den 22. august 2030? Hvis vi kunne, ville det være den endelige digitale tvilling, hvor du kan forudsige alting. Der går lang tid, før vi når derhen, så nu handler det mere om at få et godt grundlag, så man kan teste nogle ting i et virtuelt miljø, hvor man kan spare folk for noget medicin, der ikke virker, eller forebygge sygdomme.

Tidlig indsats ved flere sygdomme

Man ville kunne bruge data til for eksempel at sige, hvem der har høj sandsynlighed for at få diabetes eller en blodprop.

Dermed ville man kunne sætte tidligt ind, tilbyde medicin eller på anden vis forebygge sygdom, inden den rammer.

Man vil samtidig kunne målrette behandling mere nøjagtigt, fordi den enkelte patients dataprofil bliver langt mere nuanceret.

- Alle de små detaljer, der er forskellige fra person til person, kan vi gøre mere tydelige, så vi virkelig kan skræddersy behandlinger.

Etiske udfordringer

Der følger dog en række etiske problemstillinger. Eksempelvis risikoen for overdiagnosticering.

- Der kan være nogen, som lever lykkeligere uden at vide, om de har risiko for for eksempel kræft, og det er helt fint. For nogen vil det være til stor gavn at kende deres risici og sundhedsprofil indgående, og det er også fint.

- Det er ikke mig, lægen, der skal bestemme, hvad den enkelte skal vide. Det skal folk selv.

Han påpeger samtidig, at absolut datasikkerhed vil være hele forudsætningen for at lave sådan et system.

For den fuldstændige, komplette kopi, hvor man kan fremskrive sygdomme, går der nok 10-15 år, vurderer Peter Karl Jacobsen.

- Vil man fremskrive noget med nogle måneder eller år i folks liv, er der ikke langt igen, men vil man fremskrive folks liv årtier frem, er der stadig et godt stykke vej.

Landets søer har fået det endnu værre.

Det viser en rapport fra Aarhus Universitet ifølge Politiken.

Rapporten bygger på overvågning af 198 udvalgte søer. De måles mindst hvert sjette år.

I den seneste periode, som sluttede i 2021, gik miljøet signifikant tilbage sammenlignet med den forrige periode, skriver avisen.

- Koncentrationen af næringsstoffer er steget. Det er den grundlæggende årsag til, at der kan komme algeopblomstringer, som giver mere uklart vand og dårligere forhold for planterne, siger førsteforfatter på rapporten Liselotte Sander Johansson fra Aarhus Universitet til Politiken.

Det konkluderes ikke i rapporten, hvad der er den præcise årsag til tilbagegangen i vandmiljøet.

Gødning kan være årsag

Liselotte Sander Johansson siger dog til Politiken, at det vil være oplagt at se nærmere på effekten af Landbrugspakkens ændrede gødningspraksis på søerne.

Venstre indførte Landbrugspakken i 2015 sammen med blå blok.

En afgørende del af pakken var, at landbruget fik lov til at gøde mere, hvis det selv fandt måder samlet at reducere udledningen af kvælstof - såkaldte kollektive virkemidler - med samlet 2450 ton kvælstof i 2021.

Siden har rapporter vist, at målene ikke blev nået.

Landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer finder tilbagegangen utilfredsstillende. Men miljødirektør Anders Panum Jensen siger til Politiken, at han "ikke kan genkende, at det er landbrugets ansvar".

I Danmark fik vi den første vandmiljøplan i 1987. Vandmiljøplaner er planer lavet for at beskytte vandmiljøet, både grundvand og overfladevand, mod forurening.

Milevidt fra løfter

Danmark har forpligtet sig på at opnå god økologisk tilstand i vandmiljøet senest i 2027. Men vi er milevidt fra at indfri de miljøløfter, som vi forpligtede os til for 20 år siden, da vi sagde ja til EU's vandrammedirektiv.

I december 2021 kom den daværende regering med et udkast til nye vandplaner, men det blev kritiseret, at beslutninger om en del af indsatsen først skulle træffes senest i 2024.

For nylig gik en stribe grønne organisationer sammen om at lave en akutplan for vandmiljøet.

- Vi skal have en meget mere målrettet kvælstofregulering på den enkelte gård. Ellers kommer der til at stå "frivillige ordninger" som dødsårsagen på gravstenen for det danske vandmiljø, sagde formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas, til Ritzau i den forbindelse.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) siger i et skriftligt svar til Politiken, at ministeriet er ved at færdiggøre de nye vandplaner.

Mængden af fosfor må reduceres i søerne, lyder det, men der er "stadig brug for mere viden om, hvad der virkes bedst", lyder det.

De to største trusler mod sikkerheden i NATO-landene er Rusland samt terrorisme. Det sagde NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, da forsvarsalliancens årsrapport blev fremlagt tirsdag.

Der er generelt et stort fokus på Rusland for tiden – det er også her, dagens nyhedsoverblik starter.

Velkommen til.

Rusland og Kina vil ikke indgå en politisk eller militær alliance

Tirsdag har den russiske præsident, Vladimir Putin, og den kinesiske præsident, Xi Jinping, holdt et officielt møde i Moskva. Her har de to ledere underskrevet en aftale om "strategisk samarbejde", og de to lande vil blandt andet udvide deres gashandel. Men Rusland og Kina vil ikke indgå i politisk eller militær alliance, siger præsidenterne ifølge nyhedsbureaet Reuters.

I forhold til situationen i Ukraine har Putin udtalt, at Kinas fredsplan kan fungere, når "Vesten er klar”. Samtidig lover Kina at være "upartisk" i Ukraine-krigen.

Ukraine og Vesten er skeptiske over for særligt ét punkt i Kinas plan – nemlig at der skal være våbenhvile nu. For med en våbenhvile vil Rusland stå med de områder, som besættelsesmagten uretmæssigt har indtaget, forklarer TV 2s korrespondent i Ukraine, Rasmus Tantholdt.

Minister afviser indgreb mod millionbonusser – kalder det "langt ude"

To nøglemedarbejdere i Energi Danmark har oparbejdet bonusser på henholdsvis 250 og 300 millioner kroner. Det har mediet Finans afsløret.

Det har fået klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til at kræve en redegørelse om sagen, for at finde ud af, hvad "der er op og ned" i forhold til bonusser, som han kalder "eksorbitante".

Men ministeren afviser samtidigt at blande sig med ny lovgivning. Han kalder det "rimelig langt ude" at regulere lønstrukturer i private selskaber i et interview med TV 2.

Rapport afslører Londons politi som "bundråddent"

En ny rapport konkluderer, at politiet i London er homofobisk, racistisk og kvindefjendsk. Den 363 sider lange rapport er skrevet af embedsmand Louise Casey. Hun fik opgaven med at beskrive kulturen i Londons politi – også kaldet The Met - i 2021, efter en betjent blev afsløret som morder og voldtægtsmand i den omdiskuterede sag om Sarah Everard.

Louise Caseys rapport bygger på interviews med ansatte hos The Met. Betjente med minoritetsbaggrund har fortalt om udbredt chikane fra hvide kolleger, og kvindelige betjente har fortalt, at det er håbløst at klage over seksuelle overgreb fra mandlige kolleger eller overordnede.

Generelt beskrives The Mets efterforskning af voldtægtssager af en betjent som så mangelfuld og sjusket, at "man lige så godt kunne have meldt ud, at voldtægt er lovligt i London”.

Svenskerne måtte forsvare deres coronastrategi igen og igen – men måske havde de ret

Under coronapandemien valgte svenskerne i store træk at holde samfundet åbent, mens verden omkring dem tyede til nedlukninger, maskekrav og voldsomme indskrænkninger i folks frihed.

Det førte til ophedede debatter, og den daværende svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, måtte forsvare landets coronastrategi i talrige interviews.

Men nu viser beregninger fra den svenske statistik myndighed, SCB, at Sverige havde den laveste overdødelighed i Europa i pandemiens første tre år.

Folketinget vil ikke gå videre med Vanopslaghs boligsag

I efteråret 2022 kunne Dagbladet Information fortælle, at Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, igennem 29 måneder uberettiget har boet i en folketingsbolig i København, fordi han flyttede sin adresse fra Vanløse til en lejlighed i Struer.

LA-formanden har efterfølgende fortalt, at han nu har betalt støtten til dobbelt husførelse tilbage. Men Enhedslisten har bedt Folketingets Præsidium om at vurdere, om der er grundlag for en politianmeldelse.

Folketingets ledelse har nu afgjort, at Folketinget ikke ønsker at gå videre med sagen. Men det betyder ikke, at sagen nødvendigvis er helt afsluttet. For i mellemtiden har en borger politianmeldt LA-formanden for bedrageri.

Politiet har endnu ikke rejst tiltale i sagen.

Fablen om skildpadden og haren har været med os i mange århundreder. Men budskabet om, at skildpaddens langsomme, men målrettede gang fremad vinder over harens hurtige, men ufokuserede færd, er ikke sivet ind hos mange arbejdsgivere.

I stedet har den arbejdende masse i årevis lænet sig tættere op ad haren og idéen om konstant at klare så meget som muligt – hurtigst muligt. Men måske er skildpadden på vej til et comeback.

En ny trend gør nemlig op med at sætte arbejdet over alt andet. I stedet opfordrer trenden medarbejdere til kun at fokusere på de allervigtigste opgaver – og give plads til sig selv.

Konkret handler det om at gøre mandagen til en blød opstart ind i arbejdsugen i stedet for at blive mødt af en mur af møder, opgaver og arbejdspres lige fra start.

Idéen er for alvor blevet udbredt af amerikaneren Marisa Jo Mayes, der i en række Tiktok-videoer har talt om sine rolige mandage og døbt fænomenet ’Bare Minimum Monday’.

- Det var som en form for trolddom. Så snart presset var væk, var jeg mere produktiv, end jeg havde været længe, siger hun til CBS News.

Udbrændt som 25-årig

Efter tre år med for høj fart i arbejdsmarkedets hamsterhjul stod hun udbrændt i en alder af 25 år med flere helbredsproblemer. Så hun sagde op og blev selvstændig.

Men hurtigt indså hun, at problemet ikke nødvendigvis lå hos hendes chef eller arbejdsplads. Det lå nærmere i den såkaldte hustle-kultur, hvor man altid kan gøre lidt mere og gøre det lidt bedre.

Det var en cyklus af stress og udbrændthed. Hun lavede lange to do-lister til mandagen, fordi hun havde det dårligt med at være udbrændt, men hver søndag satte frygten for mandagens mange opgaver ind, fortæller hun.

- En morgen vågnede jeg og sagde højt til mig selv, at jeg har lov til at gøre det absolut minimale i dag. Det var vanvittigt, hvad der skete i det øjeblik, at jeg var mindre hård ved mig selv, sagde hun til ABC News.

Nu undgår hun møder og tager det roligt væk fra skærme i de to første timer af arbejdsdagen. Derefter kaster hun sig ud i en kreativ arbejdsopgave, som bringer hende glæde. Så holder hun en frokostpause, inden hun kaster sig over to timer med de primære arbejdsopgaver og runder dagen af.

Hun oplever at være lige så produktiv som før, men blot med mere arbejdsglæde.

- Det er en måde til at indlede din uge med at prioritere dig selv som person over dig selv som ansat, sagde hun til Insider.

Trenden har siden turneret hos blandt andet CNN og The Guardian, og noget tyder på, at den også spirer på det danske arbejdsmarked.

Vi har skruet et arbejdsliv sammen, som ender med at dræne os

Louise Sparf, rådgiver i fremtidens arbejdsliv og lederskab Ledelsesrådgiver indfører "langsomme mandage"

Louise Sparf rådgiver virksomheder om fremtidens arbejdsliv og lederskab, og hun har sammen med en virksomhed netop indført ’Bare Minimum Monday’ – blot med slagordet ’Slow Monday’.

Det kan eksempelvis handle om ikke at have møder mandag morgen og formiddag. Det handler om at give ugen en blid begyndelse, for stressen bliver kun sendt videre rundt i virksomheden, forklarer hun til TV 2.

- Vi har behov for pauser og at kunne gå op og ned i tempo efter vores eget behov. Men hvis jeg møder ind til et væld af møder om mandagen, har jeg ingen mulighed for at mærke efter og passe lidt på mig selv.

’Bare Minimum Monday’ er blot det seneste modtræk mod en overbelastende arbejdskultur, der også viser sine tegn i den voksende udfordring med stress.

Tal fra den nationale sundhedsprofil viser, at andelen af voksne danskere med en høj score på stressskalaen er steget fra 21 procent i 2013 til 25 procent i 2017 og 29 procent i 2021. Altså tæt på hver tredje.

Louise Sparf forklarer, at selvom vi har alle forudsætninger for at trives på arbejdet og ”grundlæggende ikke har noget at klage over”, taler statistikkerne et helt andet sprog.

- Vi har skruet et arbejdsliv sammen, som ender med at dræne os, fordi der er for meget spild, for meget kontrol og for mange dårlige møder.

Fremtidens arbejdskultur til debat

Trenden taler ind i et varmt emne for tiden. På den ene side eksperimenterer flere arbejdspladser med firedages arbejdsuger og fleksible ordninger.

Samtidig bliver der trukket i den modsatte retning, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) mener, at ”vi skal aflive den sejlivede myte, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet”, som hun sagde i september 2021.

Men det er trends som denne og det såkaldte ’quiet quitting’ opgør med.

- Det er ikke en fuckfinger til arbejdsgiveren, hvor man ikke gider at arbejde. Jeg ser det som et sundt tegn på, at vi tager det alvorligt, at mennesker også skal have ro på arbejdet. For at bringe kreativiteten i spil har vi brug for nogle andre rammer, som vi selv må skabe, siger Louise Sparf.

Hun mener, at arbejdspladserne skal gå ”fra det målbare til det mærkbare” og fokusere på kvalitet frem for timetal.

- Når vi tapper ind i mening, gejst og glæde, så producerer vi jo meget bedre.

Mens amerikanske Marisa Jo Mayes er selvstændig og lettere kan administrere sin egen tid, gælder det for ledere og helt op i bestyrelserne om at gå forrest og ændre på idealet om, at de ansatte skal løbe hurtigere, forklarer Louise Sparf.

For i fremtiden skal der være plads til flere skildpadder, der når i mål med både arbejdet og velværet i behold.

Rusland har rettet skarp kritik mod Storbritannien, som det beskylder for at have planer om at sende ammunition med forarmet uran til Ukraine.

Den russiske forsvarsminister, Sergej Shoigu, siger til Reuters, at det er en udvikling, som indebærer, at der bliver færre og færre skridt til en potentiel "nuklear kollision" mellem Rusland og Vesten.

Den britiske minister, Annabel Goldie, som assisterer landets forsvarsminister Ben Wallace, sagde i London mandag, at en del af ammunitionen, som er sendt til Ukraine sammen med britiske Challenger 2 kampvogne indeholder forarmet uran.

Forarmet uran anvendes i ammunition til kampvogne, fordi disse granater kan gennemtrænge panser relativt let på grund af dets densitet.

Kan trænge ind i lunger og organer

Der er en særlig helbredsrisiko knyttet til de steder hvor ammunitionen har været anvendt, og hvor støv kan trænge ind i menneskers lunger og vitale organer.

- Naturligvis har Rusland våben til at svare igen med, siger Shoigu til journalister.

Rusland meldte for en måned siden officiel ud, at landet vil suspendere en aftale om atomvåben med USA, og fremover vil have større fokus på produktion af atomvåben .

Atomaftalen, som er blevet suspenderet, blev indgået mellem Rusland og USA tilbage i 2010. Der er kun tale om en suspendering af den, og det er derfor ikke umuligt, at Rusland på et tidspunkt vil træde ind i den igen.