Et får lå dødt med et lam halvt ude af fødselsvejen. Et andet, drægtigt får måtte aflives, da det var for udmattet til at føde.

Sådan beskriver Dyrenes Beskyttelse det, de oplevede, da de rykkede ud til solcelleparken Rødby Fjord.

I en pressemeddelelse skriver Dyrenes Beskyttelse, at sagen startede 25. februar, hvor nogle af deres frivillige dyrereddere rykkede ud til et får, der var viklet ind i pigtråd på en mark.

Fåret blev reddet fri, men det måtte aflives på grund af skader. Det fangede får var dog meget tyndt, og da græsset var helt væk på arealet, gav det anledning til at kigge nærmere på besætningen.

Det er dybt ulykkeligt og beklageligt. Og jeg forstår godt, at politiet er inde over.

Ole Westerholt, landmand

Landmanden Ole Westerholt ejer jorden, hvor solcelleparken ligger. Det er dog ikke ham, der ejer fårene eller har ansvaret for dem. Der er nemlig hyret en virksomhed til at stå for græsningen i området, og det er altså dem, der ejer dyrene og har ansvaret for deres velbefindende.

- Jeg troede, at jeg havde hyret en professionel til at varetage naturplejen, men så endte det så kaotisk og ulykkeligt. Som du nok kan regne ud, er jeg ikke lun på at lave en ny aftale med vedkommende, lyder det fra Ole Westerholt til TV2 ØST.

Dyrlæge rystet

Politiet og en dyrlæge, som Dyrenes Beskyttelse samarbejder med, blev tilkaldt til stedet, og fårene blev undersøgt nærmere. Alle de får, der blev undersøgt, var udmagrede. To får var døde, mens de var ved at føde, mens et andet får stadig var i fødsel. Lammet var dog dødt, og fåret måtte efterfølgende aflives.

Ole Westerholt var også med rundt:

- Jeg kan godt se, at når de går rundt i vinterpels, ser de runde ud. Så man skal være professionel for at se, at de var udmagrede. Men da de fik mærket under pelsen og kunne mærke ribbenene, var der ingen tvivl om, at de manglede føde, fortæller landmanden.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse var der hverken græs eller anden føde til fårene, og de havde dårlig adgang til vand. Det chokerede dyrlæge Inga Stamphøj, der blev kaldt til stedet af Dyrenes Beskyttelse.

- Jeg har gået rundt i gummistøvler som dyrlæge i 35 år, men det er det værste, jeg har oplevet. Særligt de døde får, der har været for afkræftede til at læmme, og den ligegyldighed, der er udvist over for fårene, siger Inga Stamphøj og tilføjer:

- Ejeren af dyrene har tjent penge på arealplejen, men har i en længere periode hverken sikret dem foder eller vand, samtidig med at flere var drægtige.

I takt med at solcelleparker er skudt op i Danmark, er det blevet populært at lade får græsse på områderne. De er nemlig særdeles velegnede til at æde bevoksningen under solcellerne, så græs og planter ikke vokser op og skærmer for solen. Det er en både klimavenlig og billig måde at pleje områderne på, fordi man slipper for tunge maskiner og sprøjtemidler, og samtidig kan fårenes efterladenskaber være med til at gøde jorden.

Politianmeldt

Dyrenes Beskyttelse fik fat i ejeren af fårene, som driver virksomheden Naturpleje. Dagen efter var fårene fodret, og der var sat en murerbalje med vand op. For en del får var det dog for sent, og flere får døde i den efterfølgende uge.

Senere rykkede politiet og Fødevarestyrelsen ud til stedet, og her blev der stillet krav om, at de resterende dyr skulle flyttes til en stald. Det havde virksomheden Naturpleje dog ikke mulighed for, og derfor er alle dyrene nu slagtet.

Dyrenes Beskyttelse og dyrlæge Inga Stamphøj har anmeldt ejeren af fårene for brud på dyreværnslovens paragraffer om blandt andet forsvarlig behandling af dyr og beskyttelse mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

Men Dyrenes Beskyttelse gør opmærksom på, at der kan være tale om grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.

- Det er det urimelige i det. Jeg har også været ude til gårdbrande og væltede grissetransporter, og det må selvfølgelig heller ikke ske, men det er en ulykke, og så hjælpes alle ad med at få det løst så hurtigt og godt for dyrene som muligt, lyder det fra dyrlæge Inga Stamphøj, som tilføjer:

- Hvis bare de dyr havde fået mad og vand, og man havde holdt øje med dem og hjulpet de får, der ikke kunne føde deres lam, så var det ikke sket. Det var så nemt at have vendt, hvis man var omsorgsfuld.

TV2 ØST har forsøgt at få en kommentar fra virksomheden Naturpleje, der ejede dyrene inden aflivningen, men de har ikke ønsket at medvirke.

Ole Westerholt, der ejer jorden, er meget ked af sagen:

- Det er forfærdeligt, når man har ansvar for dyr, at man ikke tilser dem og har den fornødne viden. Det er om foråret, når de skal føde, de skal bruge ekstra energi. Det er dybt ulykkeligt og beklageligt, og jeg forstår godt, at politiet er inde over.

"En rigtig lortehistorie"

Dyrenes Beskyttelse har ikke haft lignende sager med solcelleparker, men de har en appel til alle med besætninger af dyr i solcelleparker om at være ekstra grundige med tilsynet med dyrene.

- Det kan være meget vanskeligt at tilse en flok får i en solcellepark, da nogle dyr hurtigt kan skjule sig bag en række af paneler. Derfor kræver det ekstra tilsyn, hvis man skal holde ordentligt øje med dyrenes tilstand. Samtidig kan det være vanskeligt at fange et får, hvis det er sygt eller skadet og har brug for hjælp eller behandling, siger dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse Anders Højgaard Tølbøll.

Tilsynet med dyrene er ekstra krævende, hvis fårene er drægtige. Her viser eksemplet fra Lolland, hvor galt det kan gå for får, hvor fødslen er kompliceret, fordi et lam har sat sig fast i fødegangen.

- Jeg er rigtig, rigtig ked af den her historie. Jeg synes i bund og grund, at det er perfekt, at fårene kan gå og græsse, så der ikke skal sprøjtes eller køres med dieselmotorer derinde. Det er så trist, at noget, der kunne være en rigtig god historie, bliver til en rigtig lortehistorie, lyder det fra Inga Stampehøj.

Den seneste uge har DR afdækket, hvordan flere kræftpatienter har ventet for længe på en operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Men selvom de lange ventetider – som i værste fald har været skyld i, at patienterne endte som uhelbredeligt syge – har været et velkendt problem hos afdelingens ansatte, har de ikke kunne nedbringe ventetiden på grund af manglen på sygeplejersker.

Hvorfor skulle en sygeplejerske vende tilbage til en presset sygehusafdeling, hvor lønnen er 5000 kroner lavere?

Jes Søgaard, sundhedsøkonom

Det fastslår Region Midtjylland i en redegørelse, som den torsdag har fremsendt til Sundhedsstyrelsen.

Redegørelsen falder samme dag, som regeringen fremlagde nyt finanslovsudspil, hvor der afsættes to milliarder kroner til en akutplan for sygehusvæsenet i 2022-2024.

Men hvis politikerne skal være med til at sikre, at tilfælde som det på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital ikke gentages, bliver de nødt til at grave dybere i lommerne. Det mener Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet

- Den eneste vej ud af miseren er at få de erfarne sygeplejersker tilbage på sygehusene, siger han til TV 2 og tilføjer:

- Men hvorfor skulle en sygeplejerske, der har fået et godt job hos Novo Nordisk, vende tilbage til en presset sygehusafdeling, hvor lønnen er 5000 kroner lavere?

"Et plaster på såret"

Diskussionen om sygeplejerskernes løn har fyldt meget i de forgange år.

Det gjorde den også op til det seneste folketingsvalg i november sidste år, hvor alle tre nuværende regeringspartier i deres sundhedsudspil lagde op til et løntillæg til sygeplejerskerne.

- Det er pist væk i regeringens akutplan. Moderaterne foreslog for eksempel at give alle sygeplejersker med klinisk arbejde på fuld tid et løntillæg på 2500 kroner om måneden, men det er forsvundet, fortæller Jes Søgaard.

Spørger man Moderaternes sundhedsordfører, Monika Rubin, der over for DR forholder sig stærkt kritisk til forløbet på Aarhus Universitetshospital, er pengene, som Jes Søgaard henviser til, dog ikke væk.

I stedet indgår de som honorering af merarbejde. Et initiativ som regeringen fremlagde 23. februar i forbindelse med en præsentation af akutplanen for sundhedsvæsenet. Den konkretiserede til gengæld ikke, hvor mange penge, der skal afsættes til honoreringen.

- Vi kan jo som politikere ikke gå direkte ind og give løntilskud til sygeplejerskerne, det er derfor, vi har det her punkt om honorering af merarbejde. Men hvordan de lønmidler skal fordeles, er ikke op til os, siger Monika Rubin til TV 2.

Hun indrømmer dog, at regeringens akutpakke er et ”plaster på såret”, som ikke kan løse de strukturelle udfordringer i sundhedsvæsenet. Det skal der i stedet en sundhedsreform til – som dog fortsat lader vente på sig.

Frygter flere tilfælde

Det er første gang, at historierne om lange ventetider på de danske sygehuse – som blandt andet TV 2 har kunnet berette om – påvirker kræftpatienter.

Jeg har da tænkt på, om det bare er toppen af isbjerget

Jes Søgaard, sundhedsøkonom

Hidtil har historierne omhandlet ventetider på alt fra hofteoperationer til operationer for hjerterytmeforstyrrelser.

- Politikere og regionspolitikere har hele tiden sagt, at kræftbehandlingen fungerer, men det gør den jo så ikke. Det er et enormt tillidsbrud, lyder det fra Jes Søgaard.

Han frygter, at den form for overskridelse af behandlingsgarantien, som har fundet sted på Aarhus Universitetshospitals mave- og tarmkirurgiske afdeling, ikke vil blive et enkeltstående tilfælde.

Især ikke når Region Midtjyllands redegørelse viser, at ventetiden kun er blevet forværret i løbet af det seneste år.

- Jeg har da tænkt på, om det bare er toppen af isbjerget, vi ser. Sager som disser popper op i ny og næ, men nu er vi nået en størrelsesorden, hvor man ikke længere kan sidde det overhørig, understreger Jes Søgaard.

Initiativer løser ikke sygeplejermangel

Region Midtjylland har den seneste uge forsøgt netop at lade være med at sidde kritikken, der har fulgt i kølvandet på DR’s artikler, overhørig.

Derfor har den sat en række initiativer i gang, der skal sørge for, at afdelingen for mave- og tarmkirurgi igen kan overholde de maksimale ventetider på to uger.

Der er dog ingen af dem, der løser problemet med de manglende sygeplejersker, som regionen selv vurderer er den primære årsag til ventetiden.

Jes Søgaard har også svært ved at se, hvordan man skal få tiltrukket mere personale til afdelingen, hvis ikke spørgsmålet om løn bliver bragt på bordet:

- Vi er ikke i stand til at løse problemet lige nu med det, der er lagt frem i finanslovsforslaget. Det eneste, der kan få ventelisten ned, er at få de ansatte, der er skiftet fra det offentlige, tilbage – og det handler om løn.

Til at begynde med skal Region Midtjylland dog stå skoleret over for Sundhedsstyrelsen.

Over for TV 2 bekræfter Sundhedsstyrelsen, at den har indkaldt Region Midtjylland til et hastemøde fredag klokken 12.30, hvor den blandt andet ønsker svar på, hvor udbredt problemet er.

Én ting er, at en dødelig svamp med navnet Candida auris spreder sig med "en alarmerende hast" i USA ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder.

Hertil kommer, at behandlingen af svampesygdomme som denne i stigende grad slås skak mat af multiresistens.

Men selvom det kan lyde forfærdende, så er der ingen grund til panik.

Det understreger Maiken Cavling Arendrup, der forsker i svampeinfektioner som overlæge og professor på Statens Serum Institut, hvor hun er fagchef for svampeområdet, mykologi.

- Vi skal ikke være bange, for det er ikke en mikroorganisme, der rammer raske, sunde mennesker. Derfor er det noget helt andet end covid-19, siger hun og tilføjer:

- Men det er en svamp, som vi skal holde rigtig godt øje med, for hvis først en hel sygehusafdeling er inficeret, så er den svær at komme af med.

Hun fortæller, at svampen hovedsageligt har skabt problemer i europæiske lande som Spanien, Grækenland og Italien, hvor man i forvejen har udfordringer med antibiotikaresistens. Her har der været problemer på hospitaler, hvor det samtidig lader til at halte med at sikre god infektionshygiejne.

Ét smittetilfælde i Danmark

I USA har det amerikanske center for sygdomskontrol- og forebyggelse, CDC, i en pressemeddelelse oplyst, at myndighederne nu vil arbejde sammen med statslige og lokale sundhedsafdelinger for at "imødegå denne nye trussel mod folkesundheden".

Antallet af svampeinfektioner med Candida auris er tredoblet på to år i USA, så antallet i 2021 nåede op på 1471 registrerede sygdomstilfælde.

Herhjemme er Statens Serum Institut bekendt med i alt fem tilfælde af Candida auris. I fire tilfælde er der tale om patienter, der er blevet smittet i udlandet og efterfølgende overført til Danmark.

Kun én gang er en patient i Danmark blevet syg af smitte med Candida auris herhjemme, fortæller Maiken Cavling Arendrup.

Stigende resistens mod behandling

Selvom smitte med Candida auris kun er set en enkelt gang herhjemme, så er der generelt grund til et langt større fokus på svampe og svampesygdomme.

Det mener Lene Lange, der har arbejdet som professor og forskningsdirektør i universitetsverdenen og som forskningschef inden for molekylær bioteknologi på Novozymes.

Hun har lige været på en international konference om svampegenetik og -biologi i Østrig, hvor der blev udvekslet viden om svampes stigende resistens over for medicinsk behandling.

- Det var allerførste gang, jeg hørte, at der nu findes svampesygdomme, som er resistente eller delvist resistente over for de ret få lægemidler, vi har at behandle med, fortæller hun.

Fungicider kan bekæmpe svampe, ligesom pesticider kan bekæmpe ukrudt. Der findes tre store grupper af fungicider, der altså udgør medicinen mod svampesygdomme.

Når Lene Lange fortæller, at der nu findes svampesygdomme, som er multiresistente over for alle typer af fungicid-behandling, så henviser hun til, at der er fundet svampesygdomme, som er resistente mod alle tre grupper af fungicider.

- Der er altså nu ikke længere kun en trussel om, at multiresistens kan opstå i verden. Nu ved vi, at multiresistente svampesygdomme allerede er fundet flere steder i verden, siger hun.

Det er særligt inden for de allerseneste år, at resistensen er steget ifølge Lene Lange.

Mange er banale – få er alvorlige

Maiken Cavling Arendrup påpeger, at de fleste svampeinfektioner er banale og ikke-livstruende for mennesker.

75 procent af alle kvinder på verdensplan oplever eksempelvis at få en svampeinfektion i form af skedebetændelse i løbet af deres liv. Andre oplever svampeinfektioner i hud, hår og negle, hvilket heller ikke er livstruende, men dog generende.

- Det er banale infektioner, som på ingen måde er livstruende, men som er ret udbredte. Og så har vi svampe, som kan give alvorlige infektioner, når man er alvorligt syg i forvejen, siger hun.

Den stigende resistens har hun dog også et øje på.

For 50 år siden var der stort set ingen resistens i svampe overhovedet, men i dag ses stigende resistens inden for hudsvampe, skimmelsvampe og gærsvampe såsom Candida auris, fortæller overlægen.

Det lyder bekymrende?

- Ja. Det er der også grund til at være. Men så længe, man er sund og rask, så er der størst risiko for, at man får en hudsvampeinfektion. Den kan være lidt svær at behandle, men man dør ikke af det. Men for meget syge, der kan den stigende resistens få betydning for, om de kommer sig, siger hun.

En invasion af hjertet og hjernen

De fleste svampe er gode for mennesker. Omkring halvdelen af alle danskere har for eksempel gærsvampen Candida i en anden art end Candida auris i deres mundhule, hvor svampe bidrager til sunde slimhinder og hud. Kun et fåtal af svampe kan gøre os syge, fortæller Lene Lange.

Vi indånder også mange svampesporer hver dag, uden der sker noget ved det.

- Hvis man har sund hud, sunde slimhinder og et godt immunsystem, så kommer de ikke længere, end at de kommer ind og lander i luftvejene, når vi trækker vejret. Man bliver ikke syg af dem, fortæller Lene Lange.

Hos immunsvækkede patienter kan svampe dog give problemer. Candida auris kan trænge igennem huden og blodkar og give blodforgiftning. Den kan også sprede sig og invadere hjertet og hjernen.

- Den kan simpelthen tage livet af folk ved en invasiv infektion. Det er ret voldsomt, når svampe tager over, forklarer Lene Lange.

Lene Lange ønsker ikke at gøre folk unødigt bange, og hun understreger, at den nye svampesygdom, der spreder sig i USA, primært er farlig for patienter med nedsat immunforsvar.

Men på verdensplan findes der flere svampe, som er farlige for mennesker. Og da coronapandemien brød ud, manglede der viden om, hvordan man skulle agere, pointerer hun.

- Vi skal forberede os bedre. Det kan gøres ved generelt at udbrede forståelsen af, hvad svampe er, hvordan de lever og overlever, og hvordan de spreder sig, siger hun.

Svampeinfektioner kan forebygges med god hygiejne, men det er også værd at lede efter nye typer af aktive stoffer mod svampeinfektioner med mere forskning, mener hun.

Lene Lange ser gerne, at læger får mere viden om svampesygdomme, så svampeinfektioner diagnosticeres hurtigt. Men også på et bredere plan er der behov for at udbrede viden om svampe, lyder det – også viden om svampenes mange gode egenskaber.

Anne-Dorte Vilslev knæler ved sin datters grav for at overrække en stor nyhed.

For datteren Amalie satte i sit alt for korte liv et stort aftryk og er derfor nu nomineret til årets forbillede til dette års ‘EchoPrisen’.

- Tillykke Amalie, du er nomineret til årets forbillede, læser Anne-Dorte Vilslev højt på kirkegården.

- Hun ville sige: “Wow, mor”, siger Anne-Dorte Vilslev og griner lidt.

Nomineringen betyder utroligt meget for hende, og hun ved, at den også ville betyde meget for Amalie Vilslev, hvis hun havde været i live.

- Amalie ville have været så stolt, siger Anne-Dorte Vilslev og fortsætter:

- Og som mor bliver jeg jo helt vildt stolt og tænker, at det er fantastisk, at hun har opnået så meget omtale og nu den her nominering. Det kan næsten ikke blive større nu.

Elskede livet

Det er de færreste, der som 21-årige får at vide, at de kun har uger eller måneder tilbage af livet.

Men sådan var det for 21-årige Amalie Vilslev.

Hun elskede livet, men hun vidste, at hun skulle dø.

Den sidste tid brugte hun på at minde os om, hvor vigtigt nuet er. Og det er netop dét, hun er nomineret for.

Det måtte ikke blive meningsløst

Da Amalie Vilslev fik døden tæt på, mærkede hun, hvor meget hun elskede livet.

Og selvom hun kun havde kort tid tilbage, måtte det hele ikke blive gråt og trist.

Det måtte heller ikke blive meningsløst. Hverken for hende selv eller for andre.

Derfor valgte hun at lukke danskerne ind i sin sidste tid i TV 2 ECHO-dokumentaren ‘Amalie skal dø’.

Og hun havde to vigtige budskaber. At organdonation er livsvigtigt, og at vi alle skal huske på, at vi skal leve livet, mens vi er her.

Følte hun fik en ny chance

I 2018 blev Amalie Vilslev syg og kom på en venteliste til to nye lunger. Efter et stykke tid kom hun på akutlisten, fordi hendes egne lunger var så dårlige.

I februar 2020 kom de to nye lunger, og alt gik godt – i et stykke tid.

Med de nye lunger følte hun, at hun fik en ny chance. Et nyt liv, som hun ville udnytte til fulde.

Hun blev student, søgte ind på sygeplejestudiet, festede med veninderne og hyggede med sin mor, far og lillebror.

Men i foråret 2022 begyndte Amalie Vilslev at få dårlig vejrtrækning. Efter flere undersøgelser kunne lægerne slå fast, at der var en kronisk afstødelse af de nye lunger. Det var ikke noget, lægerne kunne gøre noget ved. Men de kunne give hende noget medicin hen ad vejen, så Amalie kunne forlænge levetiden.

Hun fik tre måneder.

16. august sov Amalie Vilslev stille ind.

Alt, vi har, er nu

Men selvom Amalie Vilslev kun blev 21 år, nåede hun at gøre et kæmpe indtryk på rigtig mange mennesker.

Over 50.000 fulgte med i hendes sidste tid, og rigtig mange blev både rørt og rusket i. Præcis som Amalie Vilslev ønskede.

For hun kæmpede for organdonation og for, at alle skal huske at nyde nuet.

Og det budskab har mange taget til sig.

Det mærker Amalie Vilslevs mor, Anne-Dorte Vilslev, tydeligt. Den store opmærksomhed, der har været i forbindelse med dokumentaren ‘Amalie skal dø’, har både været overvældende og rørende for familien.

Hun fortæller, at rigtig mange har sendt hende søde privatbeskeder og billeder af, at de har fået tatoveret Amalies motto: “Alt vi har er nu”.

En tatovering som Anne-Dorte Vilslev også har fået lavet.

- Så jeg tænker, at Amalie har sat et stort aftryk.

Og det aftryk sørger familien for at bruge til at kæmpe videre for organdonation.

- Det er lykkedes for hende at komme ud med budskabet "Alt, vi har, er nu", og det ville hun have været så stolt af.

Årets forbilleder

Udover Amalie Vilslev er fire andre unge danskere også nominerede i kategorien årets forbillede.

Det er:

Deltidsaraber – et talerør for minoriteter, kvinder og flygtninge. Instagram-kontoen er et talerør for minoriteter – særligt kvinder med anden etnisk baggrund. Deltidsaraber er anonym og bruger sin Instagram til at oplyse og fremme tolerance.

Selma De Montgomery – en forgangsperson for klimakampen. Selma De Montgomery er gymnasieelev og klimaaktivist. Hun deltog første gang i 'Debatten' på DR som 14-årig og har deltaget i flere internationale klimatopmøder.

Herlige Svend – om giftig maskulinitet fra et mandligt perspektiv. Instagram-kontoen Herlige Svend bruger memes og nuttede dyr til at sætte fokus på alvorlige emner som giftig maskulinitet, MeToo og mænds ensomhed – og han opfordrer andre mænd til også at deltage i samtalen.

Glenn Bech – om seksualitet, klassekamp og privilegieblindhed. Glenn Bech har via sin litteratur bidraget til at give nyt liv og nye perspektiver på debatter om klasse, køn og seksualitet.

Du kan stemme på årets forbillede og mange andre kategorier lige her.

‘EchoPrisen’ bliver afholdt i K.B. Hallen torsdag 30. marts og vises på TV 2 ECHO og TV 2 PLAY søndag 2. februar.

Der er tegn på stigende smitte med coronavirus i Danmark.

Det viser den seneste tendensrapport fra Statens Serum Institut (SSI), som er offentliggjort torsdag. Den omhandler uge 11. Den løber fra 13. til 19. marts.

Faktisk er der tale om en ny mindre smittebølge i Danmark.

Smittestigningen ses i alle SSI's overvågningssystemer.

Det gælder også i koncentrationen af coronavirus i spildevandet, der er blevet højere og højere over de seneste uger.

- Den nationale vækstrate er estimeret til at være en kraftig stigning over de seneste tre uger, skriver SSI om spildevandet.

Spildevandstest er under epidemien blevet brugt til at få et overblik over smitteniveauet i Danmark. Der bliver jævnligt taget prøver på tværs af landet.

Ifølge Bolette Søborg, der er overlæge og sektionsleder hos Statens Serum Institut, er der dog ikke grund til bekymring.

- Det er ikke uventet med en ny mindre smittebølge her i det tidlige forår.

- Men nu går vi mod lunere tider, så SSI er ikke særligt bekymrede på nuværende tidspunkt, siger hun i en pressemeddelelse.

Statens Serum Institut skriver i tendensrapporten, at den aktuelle stigning først og fremmest er drevet af coronavarianten XBB.1.5.

Den udgør alene 42 procent af alle sekventerede smittetilfælde i uge 11, skriver SSI:

- Den aktuelt stigende smitte er formentlig drevet af stigende udbredelse af XBB og dens undervarianter og resulterer også i et stigende antal nyindlæggelser, omend antallet fortsat kun er lidt over halvdelen af, hvad der er set ved tidligere smittetoppe i sommer og efterår/vinter 2022.

Har holdt øje længe

Varianten er en, som Statens Serum Institut har holdt øje med længe. Den blev først set i USA, men har nu fået godt fat i Danmark og andre europæiske lande.

Varianten XBB.1.5 er dog ikke forbundet med særlig alvorlig sygdom i forhold til de tidligere varianter, oplyser SSI.

Udviklingen i smitten ses også ved, at flere, der testes positive for coronavirus, også bliver indlagt på hospitalet.

Således blev 420 personer, der er konstateret smittede med corona, indlagt i uge 11. Det er en stigning fra uge 10, hvor 250 personer blev indlagt.

De 70-89-årige udgør den største gruppe af nyindlagte, viser tendensrapporten.

Men det har på nuværende tidspunkt ikke medført flere dødsfald.

Der er også stadig tale om færre nye indlæggelser end tidligere bølger, siger Bolette Søborg.

- Selv om den aktuelle stigning er markant, er det stadig under halvt så mange som under de seneste tre mindre smittebølger siden sommeren 2022, siger hun.

293 kræftpatienter har i en periode på over et år ventet længere på operation på Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital (AUH), end de skulle.

Det viser en ventet redegørelse fra Region Midtjylland.

DR har tidligere beskrevet, at 182 patienter med svær tarmkræft på Aarhus Universitetshospital havde ventet for længe på en operation.

Perioden, som DR afdækker, er fra maj til december 2022.

Men med redegørelsen fra regionen er der blevet afdækket en længere periode, og den viser altså, at der over et år er tale om knap 300 personer.

Fristerne er overskredet

Kræftpatienter har ellers lovkrav på at blive opereret senest to uger, efter at det er besluttet, at de skal opereres.

Men ifølge redegørelsen fra Region Midtjylland er den frist for patienter, der er tilknyttet den specifikke afdeling i Aarhus, blevet overskredet med mellem 1 og 56 dage. Det vil sige, at nogle har ventet op til ti uger på at blive opereret.

Alene for januar og februar i år har kræftpatienter på afdelingen måttet vente omkring 22 dage mere end de angivne maksimale ventetider.

Til gengæld har den gennemsnitlige patient i perioden ventet 12,7 dage på operation ud over de 14 dage, viser redegørelsen.

- AUH kan ikke udelukke, at den ekstra ventetid til operationer har medført en forværring af sygdommen hos nogle af de patienter, der har ventet længere end de maksimale ventetider, fremgår det af redegørelsen.

Mangel på sygeplejersker

Der er ifølge redegørelsen tale om komplekse kirurgiske patienter med kræft i mavetarm-regionen, som for en stor del behandles i "højt specialiserede funktioner".

Afdelingen for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital er så specialiseret, at det er det eneste sted i landet, hvor mange patienter med fremskreden tarmkræft kan opereres.

Når nogle patienter ikke tilbydes operation til tiden, skyldes det ifølge redegørelsen hovedsageligt mangel på sygeplejersker på afdelingen.

- Sygeplejerskemangel har betydet, at det har været nødvendigt at lukke sengepladser i hele 2022 på Mave- og Tarmkirurgi, AUH, lyder det.

Fra maj 2022 og til 23. marts har det således været nødvendigt at have 14 lukkede senge som følge af personalemangel.

Der ligger stadig frosne danske ærter i køledisken hos de fleste supermarkeder. Men det er snart slut. Helt slut.

Den eneste danske fabrik, der producerede ærter på frost, har for længst indstillet produktionen, og nu er der kun salget af restlageret tilbage, før aktiviteterne i Danmark helt stopper.

Efter jul trak producenten Ardo A/S stikket til fabrikken ved Orehoved på Falster, der krævede en større opgradering for at fortsætte.

- Ærtesæsonen i Danmark er kort. Den varer kun seks-otte uger, og høsten kan være uforudsigelig. Vores lokale fabrik i Orehoved er gammel og nedslidt, og ærtelinjen er nødt til at blive udskiftet.

- Anlægsinvesteringen ville være på mere end 100 millioner kroner for alt produktionsudstyr, hvilket er en væsentlig investering for en kort ærtesæson, har Gabrielle Kalkwijk, der er administrerende direktør for Ardo, tidligere sagt til TV2 ØST.

De seneste år har i alt 24 kvadratkilometer landskab været beplantet med ærter til frostposerne, men det er slut nu.

Slut med danske frosne ærter

Endnu findes der et lager på fabrikken og i Nyborg, men det er også snart væk. Samtidig kommer landmændene ikke til at plante ærter til frost i markerne i år.

Der var nemlig kun én fabrik i Danmark – og kun én maskinstation havde udstyret til at høste ærterne på den rette måde.

- Vi har solgt maskinerne til ærteplukning. Det er en æra, der er slut, og det er rigtig ærgerligt, siger Simon Ludvigsen, der er direktør på Døllefjelde Maskinstation.

Firmaet begyndte at arbejde med ærteplukning i 2006, og direktøren er ked af, at de ikke kan fortsætte.

Også hos Forbrugerrådet Tænk beklager man lukningen, da forbrugerrådet mener, at mange stadig gerne vil købe danske frostærter.

- For forbrugerne er det selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke længere får mulighed for at vælge danske frostærter, siger Sofie Risborg Kloster, der er projektkonsulent i organisationen.

- Vi ved, at mange forbrugere gerne vil købe dansk grønt, siger hun.

Prestigefyldt mad

Traditionelt var nedfrysning af fødevarer noget, der skete i vintermånederne ude på de enkelte gårde. Derefter forsøgte man at holde varerne kølige i særlige ishuse – isolerede huse – der var fyldt med store isblokke, som blev hentet på søer i de kolde vintermåneder.

Nedfrysning af grøntsager kom dog først med frysernes fremkomst i Danmark for snart 100 år siden i 1920'erne. Her åbnede inden for få år en række virksomheder, der specialiserede sig i hurtig nedfrysning af grøntsager, og som etablerede distributionslinjer for frostvarerne rundt hos de danske købmænd.

Inden for få år kom både konserveres og nedfrysning frem, og der var i disse år stor prestige i at kunne bruge de frosne grøntsager i maden. Det var på mange måder helt nyt at kunne få grøntsager uden for sommeren og i starten af efteråret.

I vores område opstod blandt andet nedfrysningsfabrikker på Lolland og Falster. I dag er alle fabrikker til nedfrysning af ærter dog lukket i Danmark.

Fremover bliver ærterne produceret i udlandet.

Fra tidligst 1. januar 2024 kan man måske ikke længere få tilskud til vægttabsmedicinen Wegovy fra Sygeforsikringen Danmark.

Det siger direktør for Sygeforsikringen Danmark Allan Luplau til DR.

- Vi har registreret en stigende efterspørgsel på at få tilskud til vægttabsmedicin. Hvis det fortsætter i samme omfang, kan vi se frem til, at vores udgifter til medicin stiger markant.

- Det kan betyde, at vi skal reducere eller helt fjerne tilskuddet, siger han.

Op mod 50 procent i tilskud

De seneste tal, DR har fået oplyst, viser, at 16.593 borgere i januar indløste en recept på medikamentet.

Årligt koster det mellem 17.000 og 31.000 kroner at bruge Wegovy. Alt efter, hvilken gruppe man tilhører i Sygeforsikringen Danmark, kan man få 25-50 procent i tilskud.

Det kræver en recept fra lægen at få medicinen, der skal hjælpe svært overvægtige med at tabe sig.

Midlet er godkendt til behandling af personer med et bmi over 30 eller et bmi på 27 i kombination med følgesygdomme som blandt andet diabetes.

Ifølge Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i Sundhedsstyrelsen, ventes vægttab generelt kun at kunne fastholdes, så længe behandlingen med Wegovy pågår.

- På samfundsniveau er der således tale om en stor blivende udgift, hvis en stor gruppe mennesker med svær overvægt skal have præparatet, skriver IRF i sin vurdering.

Lægemiddelstyrelsen afviser

Forskningen viser, at midlet kan gøre det væsentligt nemmere for overvægtige at tabe sig.

Det er dog ikke uden risiko.

Bivirkninger viser sig i symptomer som mavesmerter, kvalme, diarré, forstoppelse og opkast.

Lægemiddelstyrelsen har afvist at give offentligt tilskud til medicinen.

Det er Novo Nordisk, som står bag medikamentet med det aktive stof semaglutid. Det fås som penne, patienten sprøjter ind under huden en gang om ugen. Det virker ved at mindske fornemmelsen af sult.

Fedmemedikamentet er også tilgængeligt i USA.

Hver morgen på nogenlunde samme tidspunkt stikker 25-årige Nanna Cecilie Hansen et termometer i munden og noterer sin temperatur.

Jeg følte, at jeg havde en del dårlige dage, hvor jeg havde svært ved at trække mig op. Det har jeg ikke oplevet efter, at jeg stoppede på p-piller

Nanna Cecilie Hansen, studerende

Termometeret viser to decimaler, så målingen er så præcis som mulig.

- Jeg gør det som det allerførste om morgenen. Jeg rejser mig ikke engang fra sengen, da temperaturen skal være så tæt på hviletemperaturen som muligt, siger Nanna Cecilie Hansen, der er studerende.

Efter endt menstruation holder Nanna Cecilie Hansen øje med en stigning i temperatur. Hvis den er en lille smule højere, end den plejer, har hun formentlig ægløsning og skal i dagene op til og undervejs i sin ægløsning afholde sig fra at have sex uden barrierebeskyttelse som for eksempel kondom.

Nanna Cecilie Hansen er et eksempel på, at flere kvinder har droppet hormonel prævention såsom minipiller, p-piller, p-stav eller p-plaster og i stedet bruger en anden måde at beskytte sig mod uønsket graviditet.

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at knap 315.000 kvinder benytter hormonprævention i dag. I 2012 var knap 450.000 kvinder på den slags prævention.

Det svarer til et fald på 30 procent.

Havde dårlige dage

Annemette Lykkebo er formand for Dansk Selskab Obstetrik og Gynækologi og cheflæge på Odense Universitetshospital. Hun siger, at hun kan genkende, at flere har skiftet væk fra hormonel prævention de sidste ti år.

- For nogle er det en god og bekvem løsning med p-piller eller minipiller, for andre er dét at tage en pille svært at huske, så skal de måske have hormonspiral i stedet. Andre ønsker måske ikke hormoner eller får bivirkninger, og så må man informere om alternativerne, siger hun.

Prævention med hormoner fungerer for ”langt de fleste”, siger hun, og det er ikke farligt. Der er dog en lille, men stadig øget, risiko for blodpropper i benene.

Men det er andre bivirkninger, der ifølge Annemette Lykkebo oftest er grunden til, at patienter fravælger hormonpræventionen.

Bivirkningerne, som kvinder kan opleve, er humørsvingninger – nogle gange i sådan en grad at man kan få en depression – eller at skedens slimhinder bliver mere sårbare, sexlysten er dalet, eller at huden ændrer sig, fortæller overlægen. Det er også bivirkninger, som de fleste patienter, hun møder, begrunder dét at skifte fra hormonprævention med.

Det er ti måneder siden, at Nanna Cecilie Hansen droppede p-pillerne, fordi hun oplevede bivirkninger, som hun mistænkte p-pillerne for at være skyld i.

- Jeg følte, at jeg havde en del dårlige dage, hvor jeg havde svært ved at trække mig op. Det har jeg ikke oplevet efter, at jeg stoppede på p-piller, siger hun og tilføjer, at hun har det "bemærkelsesværdigt bedre", efter hun er stoppet.

Alternativerne kan være kondom, pessar, kobberspiral eller at praktisere de såkaldte ”sikre perioder”, som er det, Nanna Cecilie Hansen gør.

- Så længe de i øvrigt beskytter sig for at undgå uønsket graviditet, er det jo det vigtigste. Alternative metoder er også helt fine at benytte, lyder det fra Annemette Lykkebo.

Kræver enorm selvjustits

Nanna Cecilie Hansen har benyttet metoden de seneste seks måneder og føler sig mere i balance nu, hvor hun ikke længere bruger hormonprævention.

- Nu er det 100 procent mig. Det er bare mig og min krop, siger hun.

Når temperaturen stiger, er det lige omkring hendes ægløsning. Men det er ikke meget, den stiger – ifølge læge Annemette Lykkebo er der tale om en stigning på 0,2 til 0,5 grader. På de usikre dage – som er nogle dage op til ægløsning, undervejs og nogle dage efter – skal man beskytte sig med en barriere, som for eksempel kondom.

Derfor kræver det en ”enorm selvjustits” at måle det korrekt, siger Annemette Lykkebo, og mange faktorer kan påvirke ens temperatur. Har man været godt pakket ind og haft det varmt om natten, eller har man sparket dynen af og frosset? Har man ligget i ske med sin partner, eller har man drukket alkohol aftenen inden? Alle faktorer, der kan påvirke kropstemperaturen.

- Jeg tror heller ikke, at denne metode er for alle. Man skal være virkelig disciplineret. Ansvaret ligger udelukkende på mig, siger Nanna Cecilie Hansen og tilføjer:

- Men det samme gælder p-piller og minipiller. Hvis man ikke tager dem rigtigt, virker de ikke.

Efter at have målt sin temperatur, går Nanna Cecilie Hansen på toilettet og tjekker sit udflåd. Det ændrer sig nemlig meget i løbet af en cyklus og kan også fortælle noget om, om man er inden for det vindue, hvor man kan blive gravid.

Omkring ægløsning bliver udflåddet til en slags slim, der er mere sejt, så sædcellerne får en nemmere vej til ægget. Det kan være helt gennemsigtigt eller som æggehvide. Udflåd på andre tidspunkter i cyklussen er mere mælkeagtigt. Men som med så meget andet, der har med cyklus og reproduktion at gøre, kan det variere meget fra kvinde til kvinde, hvordan slimen ser ud.

Metoden, hvor man tjekker sin udflåd og måler temperatur, som Nanna Cecilie Hansen gør, kaldes 'sympto-termo-metoden'.

- Skal man bruge den metode, kræver det lidt erfaring med, hvordan ens udflåd opfører sig, siger Annemette Lykkebo.

25 procent bliver gravide på et år

Metoden er gratis, med mindre man skal ud og købe et nyt termometer, og der er ikke bivirkninger ved den. Men den beskytter heller ikke mod kønssygdomme.

- Det er jo det samme med p-piller og andre præventionsformer med hormon, siger Nanna Cecilie Hansen.

Men selvom man har godt styr på sin cyklus og sin temperatur, kan sædceller overleve op til flere dage i skeden, og dermed befrugte et æg dage efter et samleje – også selvom det fandt sted i den sikre periode.

Det anslås ifølge Sundhed.dk, at 25 procent af kvinder, der bruger sikre perioder som præventionsform i minimum et år, bliver gravide. Annemette Lykkebo anslår, at det er mellem 20 og 25 procent.

Nanna Cecilie Hansen fortæller, at hun har beskyttet sex de dage, hvor hun kan blive gravid, i løbet af sin cyklus.