Hvis man har planer om at sanke ramsløg i løbet af foråret, skal man være opmærksom.

Liljekonvallen, der er næsten identisk med ramsløg, kan nemlig give alvorlige forgiftninger og i værste fald være livsfarlig.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Hvert år modtager Giftlinjen opkald fra borgere, der er bekymrede for, om de har spist den giftige liljekonval.

Kan i værste fald være livsfarligt

Sidste år havde godt en håndfuld af dem symptomer på forgiftning, skriver styrelsen.

- Det kan medføre opkast, diarré og påvirke hjerterytmen, og i værst fald være livsfarligt, siger Henrik Dammand, kontorchef i Fødevarestyrelsen, i pressemeddelelsen.

- I andre europæiske lande har vi set eksempler på, at forgiftning med liljekonval har haft dødelig udgang.

Risikoen for at forveksle de to planter er især stor, før liljekonvallen sætter sine hvide, klokkeformede blomster.

Det er nemlig især planternes grønne, aflange blade, som ligner hinanden i det tidlige forår.

Duft dig frem

Hvis man vil være sikker på, at det man har plukket er ramsløg og ikke den giftige dobbeltgænger, råder Henrik Dammand til, at man lugter til planten.

Ramsløg har en kraftig og hvidløgsagtig duft, der bliver aktiveret, når man nulrer bladene. Liljekonvaller afgiver ingen duft.

Ifølge Fødevarestyrelsen kan planten også forveksles med høsttidløs, som også er giftig. Høsttidløs lugter ikke af hvidløg, og det kan derfor også hjælpe at lugte til den.

Sæsonen for ramsløg strækker sig fra marts til juni. Planten er i løgfamilien og kan eksempelvis bruges i retter, hvor man ellers ville bruge løg eller hvidløg.

En simuleret kopi af dig, der kan følges, fremskrives og forudsige sygdomme.

Det kan lyde som noget fra en science fiction-film, men i fremtiden kan din patientjournal blive ledsaget af din såkaldte digitale tvilling.

Det fortæller overlæge på Hjertecentret på Rigshospitalet Peter Karl Jacobsen, der er en del af en arbejdsgruppe om fremtidens brug af data.

Når man går til lægen i dag, forholder lægen sig til lignende patienter med data eller sygdomsbilleder, der ligner dig.

- Man bruger altså allerede data til at sige, hvad det normale er for en som dig, men de næste skridt er at lave en præcis kopi af dig på en computer, hvor alle dine data i princippet indgår.

- Så har vi en præcis kopi, hvor vi kan skrue tiden frem og tilbage og prøve nogle behandlinger af i et virtuelt rum, forklarer overlægen.

Kan ikke udpege dødsdato

Idéen stammer fra ingeniørverdenen, hvor man bygger kopier for at teste fly eller biler.

Peter Karl Jacobsen sammenligner med en vejrudsigt. Jo mere kompliceret og nøjagtigt data bliver, jo bedre bliver man til at forudsige vejret.

Men det bliver ikke så nøjagtigt, at man kan udpege for eksempel en specifik dødsdato.

- Kan vi forudsige vejret på Hawaii den 22. august 2030? Hvis vi kunne, ville det være den endelige digitale tvilling, hvor du kan forudsige alting. Der går lang tid, før vi når derhen, så nu handler det mere om at få et godt grundlag, så man kan teste nogle ting i et virtuelt miljø, hvor man kan spare folk for noget medicin, der ikke virker, eller forebygge sygdomme.

Tidlig indsats ved flere sygdomme

Man ville kunne bruge data til for eksempel at sige, hvem der har høj sandsynlighed for at få diabetes eller en blodprop.

Dermed ville man kunne sætte tidligt ind, tilbyde medicin eller på anden vis forebygge sygdom, inden den rammer.

Man vil samtidig kunne målrette behandling mere nøjagtigt, fordi den enkelte patients dataprofil bliver langt mere nuanceret.

- Alle de små detaljer, der er forskellige fra person til person, kan vi gøre mere tydelige, så vi virkelig kan skræddersy behandlinger.

Etiske udfordringer

Der følger dog en række etiske problemstillinger. Eksempelvis risikoen for overdiagnosticering.

- Der kan være nogen, som lever lykkeligere uden at vide, om de har risiko for for eksempel kræft, og det er helt fint. For nogen vil det være til stor gavn at kende deres risici og sundhedsprofil indgående, og det er også fint.

- Det er ikke mig, lægen, der skal bestemme, hvad den enkelte skal vide. Det skal folk selv.

Han påpeger samtidig, at absolut datasikkerhed vil være hele forudsætningen for at lave sådan et system.

For den fuldstændige, komplette kopi, hvor man kan fremskrive sygdomme, går der nok 10-15 år, vurderer Peter Karl Jacobsen.

- Vil man fremskrive noget med nogle måneder eller år i folks liv, er der ikke langt igen, men vil man fremskrive folks liv årtier frem, er der stadig et godt stykke vej.

Landets søer har fået det endnu værre.

Det viser en rapport fra Aarhus Universitet ifølge Politiken.

Rapporten bygger på overvågning af 198 udvalgte søer. De måles mindst hvert sjette år.

I den seneste periode, som sluttede i 2021, gik miljøet signifikant tilbage sammenlignet med den forrige periode, skriver avisen.

- Koncentrationen af næringsstoffer er steget. Det er den grundlæggende årsag til, at der kan komme algeopblomstringer, som giver mere uklart vand og dårligere forhold for planterne, siger førsteforfatter på rapporten Liselotte Sander Johansson fra Aarhus Universitet til Politiken.

Det konkluderes ikke i rapporten, hvad der er den præcise årsag til tilbagegangen i vandmiljøet.

Gødning kan være årsag

Liselotte Sander Johansson siger dog til Politiken, at det vil være oplagt at se nærmere på effekten af Landbrugspakkens ændrede gødningspraksis på søerne.

Venstre indførte Landbrugspakken i 2015 sammen med blå blok.

En afgørende del af pakken var, at landbruget fik lov til at gøde mere, hvis det selv fandt måder samlet at reducere udledningen af kvælstof - såkaldte kollektive virkemidler - med samlet 2450 ton kvælstof i 2021.

Siden har rapporter vist, at målene ikke blev nået.

Landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer finder tilbagegangen utilfredsstillende. Men miljødirektør Anders Panum Jensen siger til Politiken, at han "ikke kan genkende, at det er landbrugets ansvar".

I Danmark fik vi den første vandmiljøplan i 1987. Vandmiljøplaner er planer lavet for at beskytte vandmiljøet, både grundvand og overfladevand, mod forurening.

Milevidt fra løfter

Danmark har forpligtet sig på at opnå god økologisk tilstand i vandmiljøet senest i 2027. Men vi er milevidt fra at indfri de miljøløfter, som vi forpligtede os til for 20 år siden, da vi sagde ja til EU's vandrammedirektiv.

I december 2021 kom den daværende regering med et udkast til nye vandplaner, men det blev kritiseret, at beslutninger om en del af indsatsen først skulle træffes senest i 2024.

For nylig gik en stribe grønne organisationer sammen om at lave en akutplan for vandmiljøet.

- Vi skal have en meget mere målrettet kvælstofregulering på den enkelte gård. Ellers kommer der til at stå "frivillige ordninger" som dødsårsagen på gravstenen for det danske vandmiljø, sagde formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas, til Ritzau i den forbindelse.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) siger i et skriftligt svar til Politiken, at ministeriet er ved at færdiggøre de nye vandplaner.

Mængden af fosfor må reduceres i søerne, lyder det, men der er "stadig brug for mere viden om, hvad der virkes bedst", lyder det.

De to største trusler mod sikkerheden i NATO-landene er Rusland samt terrorisme. Det sagde NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, da forsvarsalliancens årsrapport blev fremlagt tirsdag.

Der er generelt et stort fokus på Rusland for tiden – det er også her, dagens nyhedsoverblik starter.

Velkommen til.

Rusland og Kina vil ikke indgå en politisk eller militær alliance

Tirsdag har den russiske præsident, Vladimir Putin, og den kinesiske præsident, Xi Jinping, holdt et officielt møde i Moskva. Her har de to ledere underskrevet en aftale om "strategisk samarbejde", og de to lande vil blandt andet udvide deres gashandel. Men Rusland og Kina vil ikke indgå i politisk eller militær alliance, siger præsidenterne ifølge nyhedsbureaet Reuters.

I forhold til situationen i Ukraine har Putin udtalt, at Kinas fredsplan kan fungere, når "Vesten er klar”. Samtidig lover Kina at være "upartisk" i Ukraine-krigen.

Ukraine og Vesten er skeptiske over for særligt ét punkt i Kinas plan – nemlig at der skal være våbenhvile nu. For med en våbenhvile vil Rusland stå med de områder, som besættelsesmagten uretmæssigt har indtaget, forklarer TV 2s korrespondent i Ukraine, Rasmus Tantholdt.

Minister afviser indgreb mod millionbonusser – kalder det "langt ude"

To nøglemedarbejdere i Energi Danmark har oparbejdet bonusser på henholdsvis 250 og 300 millioner kroner. Det har mediet Finans afsløret.

Det har fået klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til at kræve en redegørelse om sagen, for at finde ud af, hvad "der er op og ned" i forhold til bonusser, som han kalder "eksorbitante".

Men ministeren afviser samtidigt at blande sig med ny lovgivning. Han kalder det "rimelig langt ude" at regulere lønstrukturer i private selskaber i et interview med TV 2.

Rapport afslører Londons politi som "bundråddent"

En ny rapport konkluderer, at politiet i London er homofobisk, racistisk og kvindefjendsk. Den 363 sider lange rapport er skrevet af embedsmand Louise Casey. Hun fik opgaven med at beskrive kulturen i Londons politi – også kaldet The Met - i 2021, efter en betjent blev afsløret som morder og voldtægtsmand i den omdiskuterede sag om Sarah Everard.

Louise Caseys rapport bygger på interviews med ansatte hos The Met. Betjente med minoritetsbaggrund har fortalt om udbredt chikane fra hvide kolleger, og kvindelige betjente har fortalt, at det er håbløst at klage over seksuelle overgreb fra mandlige kolleger eller overordnede.

Generelt beskrives The Mets efterforskning af voldtægtssager af en betjent som så mangelfuld og sjusket, at "man lige så godt kunne have meldt ud, at voldtægt er lovligt i London”.

Svenskerne måtte forsvare deres coronastrategi igen og igen – men måske havde de ret

Under coronapandemien valgte svenskerne i store træk at holde samfundet åbent, mens verden omkring dem tyede til nedlukninger, maskekrav og voldsomme indskrænkninger i folks frihed.

Det førte til ophedede debatter, og den daværende svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, måtte forsvare landets coronastrategi i talrige interviews.

Men nu viser beregninger fra den svenske statistik myndighed, SCB, at Sverige havde den laveste overdødelighed i Europa i pandemiens første tre år.

Folketinget vil ikke gå videre med Vanopslaghs boligsag

I efteråret 2022 kunne Dagbladet Information fortælle, at Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, igennem 29 måneder uberettiget har boet i en folketingsbolig i København, fordi han flyttede sin adresse fra Vanløse til en lejlighed i Struer.

LA-formanden har efterfølgende fortalt, at han nu har betalt støtten til dobbelt husførelse tilbage. Men Enhedslisten har bedt Folketingets Præsidium om at vurdere, om der er grundlag for en politianmeldelse.

Folketingets ledelse har nu afgjort, at Folketinget ikke ønsker at gå videre med sagen. Men det betyder ikke, at sagen nødvendigvis er helt afsluttet. For i mellemtiden har en borger politianmeldt LA-formanden for bedrageri.

Politiet har endnu ikke rejst tiltale i sagen.

Fablen om skildpadden og haren har været med os i mange århundreder. Men budskabet om, at skildpaddens langsomme, men målrettede gang fremad vinder over harens hurtige, men ufokuserede færd, er ikke sivet ind hos mange arbejdsgivere.

I stedet har den arbejdende masse i årevis lænet sig tættere op ad haren og idéen om konstant at klare så meget som muligt – hurtigst muligt. Men måske er skildpadden på vej til et comeback.

En ny trend gør nemlig op med at sætte arbejdet over alt andet. I stedet opfordrer trenden medarbejdere til kun at fokusere på de allervigtigste opgaver – og give plads til sig selv.

Konkret handler det om at gøre mandagen til en blød opstart ind i arbejdsugen i stedet for at blive mødt af en mur af møder, opgaver og arbejdspres lige fra start.

Idéen er for alvor blevet udbredt af amerikaneren Marisa Jo Mayes, der i en række Tiktok-videoer har talt om sine rolige mandage og døbt fænomenet ’Bare Minimum Monday’.

- Det var som en form for trolddom. Så snart presset var væk, var jeg mere produktiv, end jeg havde været længe, siger hun til CBS News.

Udbrændt som 25-årig

Efter tre år med for høj fart i arbejdsmarkedets hamsterhjul stod hun udbrændt i en alder af 25 år med flere helbredsproblemer. Så hun sagde op og blev selvstændig.

Men hurtigt indså hun, at problemet ikke nødvendigvis lå hos hendes chef eller arbejdsplads. Det lå nærmere i den såkaldte hustle-kultur, hvor man altid kan gøre lidt mere og gøre det lidt bedre.

Det var en cyklus af stress og udbrændthed. Hun lavede lange to do-lister til mandagen, fordi hun havde det dårligt med at være udbrændt, men hver søndag satte frygten for mandagens mange opgaver ind, fortæller hun.

- En morgen vågnede jeg og sagde højt til mig selv, at jeg har lov til at gøre det absolut minimale i dag. Det var vanvittigt, hvad der skete i det øjeblik, at jeg var mindre hård ved mig selv, sagde hun til ABC News.

Nu undgår hun møder og tager det roligt væk fra skærme i de to første timer af arbejdsdagen. Derefter kaster hun sig ud i en kreativ arbejdsopgave, som bringer hende glæde. Så holder hun en frokostpause, inden hun kaster sig over to timer med de primære arbejdsopgaver og runder dagen af.

Hun oplever at være lige så produktiv som før, men blot med mere arbejdsglæde.

- Det er en måde til at indlede din uge med at prioritere dig selv som person over dig selv som ansat, sagde hun til Insider.

Trenden har siden turneret hos blandt andet CNN og The Guardian, og noget tyder på, at den også spirer på det danske arbejdsmarked.

Vi har skruet et arbejdsliv sammen, som ender med at dræne os

Louise Sparf, rådgiver i fremtidens arbejdsliv og lederskab Ledelsesrådgiver indfører "langsomme mandage"

Louise Sparf rådgiver virksomheder om fremtidens arbejdsliv og lederskab, og hun har sammen med en virksomhed netop indført ’Bare Minimum Monday’ – blot med slagordet ’Slow Monday’.

Det kan eksempelvis handle om ikke at have møder mandag morgen og formiddag. Det handler om at give ugen en blid begyndelse, for stressen bliver kun sendt videre rundt i virksomheden, forklarer hun til TV 2.

- Vi har behov for pauser og at kunne gå op og ned i tempo efter vores eget behov. Men hvis jeg møder ind til et væld af møder om mandagen, har jeg ingen mulighed for at mærke efter og passe lidt på mig selv.

’Bare Minimum Monday’ er blot det seneste modtræk mod en overbelastende arbejdskultur, der også viser sine tegn i den voksende udfordring med stress.

Tal fra den nationale sundhedsprofil viser, at andelen af voksne danskere med en høj score på stressskalaen er steget fra 21 procent i 2013 til 25 procent i 2017 og 29 procent i 2021. Altså tæt på hver tredje.

Louise Sparf forklarer, at selvom vi har alle forudsætninger for at trives på arbejdet og ”grundlæggende ikke har noget at klage over”, taler statistikkerne et helt andet sprog.

- Vi har skruet et arbejdsliv sammen, som ender med at dræne os, fordi der er for meget spild, for meget kontrol og for mange dårlige møder.

Fremtidens arbejdskultur til debat

Trenden taler ind i et varmt emne for tiden. På den ene side eksperimenterer flere arbejdspladser med firedages arbejdsuger og fleksible ordninger.

Samtidig bliver der trukket i den modsatte retning, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) mener, at ”vi skal aflive den sejlivede myte, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet”, som hun sagde i september 2021.

Men det er trends som denne og det såkaldte ’quiet quitting’ opgør med.

- Det er ikke en fuckfinger til arbejdsgiveren, hvor man ikke gider at arbejde. Jeg ser det som et sundt tegn på, at vi tager det alvorligt, at mennesker også skal have ro på arbejdet. For at bringe kreativiteten i spil har vi brug for nogle andre rammer, som vi selv må skabe, siger Louise Sparf.

Hun mener, at arbejdspladserne skal gå ”fra det målbare til det mærkbare” og fokusere på kvalitet frem for timetal.

- Når vi tapper ind i mening, gejst og glæde, så producerer vi jo meget bedre.

Mens amerikanske Marisa Jo Mayes er selvstændig og lettere kan administrere sin egen tid, gælder det for ledere og helt op i bestyrelserne om at gå forrest og ændre på idealet om, at de ansatte skal løbe hurtigere, forklarer Louise Sparf.

For i fremtiden skal der være plads til flere skildpadder, der når i mål med både arbejdet og velværet i behold.

Rusland har rettet skarp kritik mod Storbritannien, som det beskylder for at have planer om at sende ammunition med forarmet uran til Ukraine.

Den russiske forsvarsminister, Sergej Shoigu, siger til Reuters, at det er en udvikling, som indebærer, at der bliver færre og færre skridt til en potentiel "nuklear kollision" mellem Rusland og Vesten.

Den britiske minister, Annabel Goldie, som assisterer landets forsvarsminister Ben Wallace, sagde i London mandag, at en del af ammunitionen, som er sendt til Ukraine sammen med britiske Challenger 2 kampvogne indeholder forarmet uran.

Forarmet uran anvendes i ammunition til kampvogne, fordi disse granater kan gennemtrænge panser relativt let på grund af dets densitet.

Kan trænge ind i lunger og organer

Der er en særlig helbredsrisiko knyttet til de steder hvor ammunitionen har været anvendt, og hvor støv kan trænge ind i menneskers lunger og vitale organer.

- Naturligvis har Rusland våben til at svare igen med, siger Shoigu til journalister.

Rusland meldte for en måned siden officiel ud, at landet vil suspendere en aftale om atomvåben med USA, og fremover vil have større fokus på produktion af atomvåben .

Atomaftalen, som er blevet suspenderet, blev indgået mellem Rusland og USA tilbage i 2010. Der er kun tale om en suspendering af den, og det er derfor ikke umuligt, at Rusland på et tidspunkt vil træde ind i den igen.

En svampeinfektion spreder sig med lynets hast. Den sætter sporer overalt og forvandler smittede til aggressive zombier.

Det lyder som en scene fra den amerikanske tv-serie ’The Last of Us.’

Det er det også. Til dels.

For i USA advarer sundhedsmyndighederne nu om et kraftigt stigende antal tilfælde af infektioner på landets hospitaler på grund af en dødelig svamp med navnet Candida auris.

Den gør ikke de inficerede til aggressive zombier, men gærsvampen har, siden den i 2009 blev opdaget, spredt sig til alle dele af verden. Den er svær at behandle, og ifølge det amerikanske center for sygdomskontrol- og forebyggelse, CDC, dør knap halvdelen af de inficerede indenfor 90 dage.

Og så er den så invasiv, at hvis den først er blevet påvist hos en patient, så har den sandsynligvis allerede via usynlige sporer spredt sig til vægge, loft og gardiner. Herfra kan den sprede sig videre til andre patienter.

- Så den spreder sig faktisk bedre end Cordyceps-zombiesvampene i ’The Last of Us,’ hvor smitten sker gennem bid. Candida auris spreder sig i virkeligheden mere effektivt gennem direkte kontakt eller indirekte gennem inficerede overflader og udstyr, siger Marco B. Hansen, der er læge og forskningsleder i håndhygiejne-virksomheden Sani Nudge, til TV 2.

Faktisk er den i så hastig vækst i USA, at CDC mandag i en pressemeddelelse advarede om en stigende trussel med spredning af den resistente svamp i det amerikanske sygehusvæsen.

Uhyggelig resistent og svær at slå ihjel

Ifølge CDC har Candida auris nemlig spredt sig med alarmerende hast i det amerikanske sundhedsvæsen i 2020 og 2021, hvor 17 amerikanske stater konstaterede deres første tilfælde nogensinde.

Udviklingen ser ifølge CDC ud til at fortsætte i 2022.

Der skal bare en klud med vand og sæbe i berøring med en spore

Marco B. Hansen

Candida auris er ikke farlig for langt de fleste. Problemet er, at gærsvampen hovedsageligt spreder sig på hospitaler mellem patienter, der i forvejen er svækkede eller har brug for medicinsk udstyr som tuber og slanger. For på den måde kan svampen komme ind i blodbanen, og her bliver den farlig.

Svampen er nemlig meget svær at slå ihjel - det gælder både i blodbanen hos patienter, men også udenfor patienten på hospitalsstuen.

Det skyldes, at Candida auris ifølge Marco B. Hansen er ”uhyggelig” resistens overfor de fleste antibiotika. Og ifølge CDC er der nu også tilfælde af resistens overfor det lægemiddel, der ellers indtil nu har været virksomt.

Samtidig spreder svampesporer sig hurtigt til omgivelserne og kan gemme sig i alle kroge og sprækker. Og der skal ikke meget til.

- Det kunne for eksempel være, at en klud eller hånd kommer i berøring med svampen eller sporer på vægge eller overflader. Hvis kluden bliver brugt til at rengøre en patientseng, kan svampen på den måde blive overført til patienter og personale, hvis de rører ved sengen, forklarer Marco B. Hansen.

Det er et udbrud på et hospital i London i 2015 et eksempel på.

Efter en uge med brintoverilte var der stadig sporer

Svampen blev første gang konstateret i 2009 hos en 70-årig japansk kvinde, der blev indlagt på Tokyo Metropolitan Geriatric Hospital. Noget flød ud af hendes øre, og da lægerne tog prøver, viste det sig at være en ny svampeinfektion. Den fik navnet Candida auris, fordi auris er det latinske ord for øre.

Siden har den spredt sig til hele verden – oftest til svækkede patienter og næsten altid på hospitaler.

I 2015 var den eksempelvis årsag til et større udbrud blandt 72 mennesker på en intensivafdeling på et britisk hospital.

I tre måneder forsøgte personalet at få bugt med svampen. Til sidst blev hele afdelingen lukket i 11 dage, mens en maskine i en uge sprayede brintoverilte ud i lokalerne. Derefter blev en plade med gele placeret midt i lokalet for at se, om nogle mikroorganismer havde overlevet brintoverilten.

I gelen fandt man stadig Candida auris.

I Danmark blev patient smittet efter fem timer på stue

Også i Danmark er der konstateret mindst to tilfælde af gærsvampen.

Den første patient - en 65-årig dansker – blev ifølge Ugeskrift for Læger i april 2021 overflyttet fra et sygehus i udlandet til en intensivafdeling på et dansk hospital.

Efterfølgende endte en 64-årig patient med at blive smittet, fordi vedkommende i fem timer havde opholdt sig på den stue, hvor den 65-årige havde ligget. Selv om stuen forinden var gjort rent med klor, brintoverilte og pereddikesyre.

De danske tilfælde blev konstateret under coronapandemien, ligesom den alarmerende vækst i USA er sket under pandemien.

Coronapandemien kan have spillet en rolle

Ifølge CDC er der flere forklaringer på, at antallet af amerikanske tilfælde er eksploderet under pandemien. Den ene er, at der har været øget fokus på screening for svampen.

Den anden er et øget pres på sygehusvæsenet under pandemien, herunder brugen af beskyttelsesudstyr – altså kitlerne, maskerne og handskerne. Det var der nemlig i starten af pandemien flere steder mangel på.

På et coronaafsnit, hvor alle patienterne alligevel var smittet med coronavirus, kan kitler og masker derfor være blevet brugt ved behandlingen af flere patienter.

- Forskerne spekulerer i, om andre infektioner på den måde også nemmere er blevet transporteret fra patient til patient. Og at det er forklaringen på den meget store stigning af tilfælde med Candida auris i USA, forklarer Marco B. Hansen:

Han fremhæver, at også andre infektioner var i stigning under pandemien, herunder MRSA.

I et presset sundhedsvæsen har én ansat kontakt med flere

Travlhed og mangel på personale på sygehuse har ifølge flere studier og en rapport fra CDC også stor betydning i forhold til, om alle regler og procedurer for hygiejne bliver overholdt. Og det har betydning for, at spredningen af infektioner bliver mindsket, forklarer Marco B. Hansen.

- Det kan vi jo passende relatere til Danmark og manglen på arbejdskraft i sundhedsvæsenet. Der er færre på arbejde, men de har mere kontakt med patienterne og på flere stuer. Og dermed er der større risiko for smittespredning mellem patienter og på hospitaler.

Derfor opfordrer forskeren – ligesom CDC – til øget fokus på screening og testning af patienter og ikke mindst ”ekstrem meget” fokus på infektionshygiejne. Og hvis muligt endnu mere i en presset hverdag med kontakt til mange patienter.

- Jo mere presset sundhedsvæsenet er, jo større risiko er der for, at både Candida auris og andre antibiotikaresistente infektioner spreder sig på hospitalerne, siger Marco B. Hansen.

Afløsere, der taler i uværdig tone, manglende inddragelse og indgåelse af aftaler med pårørende og manglende dokumentation af metoder til forebyggelse af magtanvendelse.

Det er blot en del af kritikken af friplejehjemmet Strandhøjen i Nyborg fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det viser en aktindsigt, TV 2 Fyn har fået.

Faktisk står det så galt til på det ellers idyllisk placerede plejehjem i Nyborg, at styrelsen nu påbyder Strandhøjen ikke at tage imod nye borgere, før der er rettet op på forholdene.

Det sker efter et tilsynsbesøg 7. februar i år.

- Vi følger det tæt og er i dialog med diakonichefen og forstanderen, siger Solveig Christiansen, ældrechef i Nyborg Kommune.

9 ud af 14 punkter blev ved tilsynet markeret "ikke opfyldt". Det er for eksempel medicinhåndtering og journalføring, der er store problemer med på plejehjemmet.

- Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at problemerne med instrukser, sygeplejefaglige vurderinger, journalføring og patienters retstilling havde et større omfang og kræver målrettet arbejde med systematiske procedurer og arbejdsgange, udarbejdelse og implementering af instrukser og systematisk vurdering og journalføring, inden målepunkterne kan opfyldes.

- Styrelsen vurderer, at der samlet er tale om større problemer af betydning for patientsikkerheden, lyder det.

Høringsfristen på tilsynsrapporten udløb mandag. Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvorvidt høringssvar fører til ændringer i konklusionerne i tilsynsrapporten.

Dog er det ifølge TV 2 Fyns oplysninger sjældent, at der laves deciderede ændringer i konklusionen efter en høring, hvorfor TV 2 Fyn har valgt at omtale sagen allerede nu.

Læge var bekymret

Friplejehjemmet er ejet og drevet af Danske Diakonhjem, og det er ikke første gang, at organisationen modtager kras kritik af deres plejehjem.

Senest har Friplejehjemmet Lillebælt i Middelfart fået opretholdt et påbud om, at der er større problemer af betydning for patientsikkerheden på stedet.

Ligeledes gør det sig gældende i Nyborg. Her er kritikken bare hårdere, da styrelsen i sin rapport vurderer, at det nu ikke er forsvarligt at lade nye borgere flytte ind.

- Styrelsen for Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget 7. februar 2023 vurderet, at plejeenheden indplaceres i kategorien: Kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet og påbydes at indstille indflytning af nye borgere, står der i konklusionen, som TV 2 Fyn har set.

Det var blandt andre en læge, der valgte at gå til Styrelsen for Patientsikkerhed om forhold vedrørende kvaliteten af omsorg og pleje på stedet.

Nyopstartet plejehjem

Danske Diakonhjem driver for tiden 44 plejehjem rundt om i landet og har to nye på vej. På Strandhøjen i Nyborg er der 67 lejligheder fordelt på fire etager. Ved tilsynet var der taget tre etager i brug, og der boede 35 beboere.

Og indtil videre kommer der altså ikke flere borgere i lejlighederne, hvis påbuddet ikke bliver efterlevet.

Ifølge tilsynsrapporten oplevede beboere, at de ikke i tilstrækkelig grad fik hjælp til at leve det liv, de ønskede.

En beboer var blandt andet blevet utryg, da en medarbejder kom for at måle blodtryk uden at kunne redegøre for formålet med målingen.

Desuden kunne måltiderne være præget af en urolig atmosfære.

- Vi har en klar forventning om, at der bliver rettet op på det, og det har vi selvfølgelig også en interesse i, siger ældrechefen i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen.

Vil ikke udtale sig om kritikken

Det har ikke været muligt for TV 2 Fyn at få en kommentar relateret til kritikpunkterne fra plejehjemmets ledelse.

Diakonhjemschef i Danske Diakonhjem Lene Soelmark fortæller, at de endnu ikke er klar til at udtale sig.

- Vi vil selvfølgelig gerne afvente den endelige rapport, så vi helt konkret ved, hvor det er, vi skal sætte ind. Derefter udtaler vi os meget gerne, siger Lene Soelmark.

Hun tilføjer, at man har forholdt sig kritisk til tilsynets rapport, men tager den alvorligt.

- Der er nogle ting, hvor vi tænker, at vi er nyopstartet og meget gerne vil have mulighed for at etablere os. Vi kan aldrig være uenige i, at patientsikkerhed til enhver tid står højest på dagsordenen.

På Fyn driver Danske Diakonhjem i alt fire friplejehjem; Strandhøjen Friplejehjem i Nyborg, Svendborg Friplejehjem i Svendborg, Tornbjerg Friplejehjem i Odense og Friplejehjemmet Lillebælt i Middelfart.

Også i hjemmeplejen er der udfordringer. Hjemmeplejedistriktet Åsumgruppen i Odense fik for nylig et påbud om uforsvarlig håndtering af medicin.

En tredje omgang af jelly slik-produkter er tirsdag blevet tilbagekaldt af Fødevarestyrelsen, der er bange for, at det kan udgøre en kvælningsfare.

Der er tale om Speshow Jelly Straws, der sælges på bøtter, i poser og enkeltvis.

De føjer sig til listen af andre jelly slik-produkter, som er blevet kaldt tilbage de seneste uger.

Mandag var det OJuicy Fruit Jelly og Sweet Mellow Jelly Straws, der blev kaldt tilbage. Tidligere har ABC Jelly Fruity og ABC Jelly Straws været tilbagekaldt.

Kassér produkterne

Jelly slik-produkterne indeholder nogle bestemte tilsætningsstoffer, som gør, at slikket kan svulme op, efter at det er kommet ind i svælget. For børn kan det udgøre en decideret fare for at blive kvalt.

Der er tale om stofferne E410 og E407.

- Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produkterne eller levere dem tilbage i butikken, hvor det er købt, skriver styrelsen til forbrugerne.

Det har intet at gøre med specifikke partier af slikket. Derfor er det lige meget, hvornår slikket har udløbsdato. Fødevarestyrelsen råder til, at man i alle tilfælde leverer slikket tilbage.

Varen er solgt i mindre specialvarebutikker i hele landet, skriver Fødevarestyrelsen.