Ifølge det ukrainske forsvarsministerium har en eksplosion på Krimhalvøen ødelagt et ukendt antal russiske krydsermissiler.

Krydsermissilerne var ifølge de ukrainske oplysninger under transport med tog, da de blev ramt ved jernbanestationen i Dzjankoj i den nordlige del af den russisk-annekterede halvø.

Krydsermissilerne skulle bruges ombord på russiske sortehavskrigsskibe, der har base i Sevastopol længere sydpå på Krim, skriver mediet Ukrajinska Pravda.

Det ukrainske forsvarsministerium nøjes med at rapportere om eksplosionen – uden at fortælle nærmere om omstændighederne og uden at tage ansvaret for angrebet.

De russiske myndigheder på Krim oplyser, at Dzjankoj har været udsat for et droneangreb, og at mindst en af de angribende droner er skudt ned af antiluftskyts i nærheden af byen.

Ifølge den russiskudnævnte guvernør på Krimhalvøen, Sergej Aksenov, blev en enkelt person såret, da den nedskudte drone faldt til jorden.

Den lokale tv-station Krym-24 nævner hverken byens jernbanestation eller krydsermissilerne, men fortæller i stedet, at flere civile bygninger i byen blev beskadiget, ligesom byens elforsyning blev midlertidigt afbrudt.

Krim var en del af Ukraine indtil 2014, hvor halvøen blev annekteret af Rusland.

Hverken Ukraine eller det internationale samfund har anerkendt den russiske annektering. Præsident Volodymyr Zelenskyj har gentagne gange sagt, at det er en del af krigens mål at få Krim tilbage.

- For os er det ikke bare noget territorium. Det er en del af vores folk og vores samfund, har præsidenten formuleret det.

Det ukrainske medie Euromaidan Press har udarbejdet dette kort, der viser jernbaneknudepunktet Dzjankoj i det nordøstlige Krim:

Under krigen har der været flere opsigtsvækkende angreb mod russiske mål på Krim – uden Ukraine nødvendigvis har taget ansvaret for dem.

I august 2022 blev den militære lufthavn i Saky på Krims vestkyst ramt af ukrainske raketter. Ifølge ukrainske oplysninger gjorde angrebet ti russiske militærfly "ukampdygtige".

Et andet angreb ramte Kertj-broen, der forbinder Krimhalvøens østlige del med Rusland. Broen blev indviet i 2018 og har siden været Krims livline til Rusland. Eksplosionen ødelagde vejbroens ene spor.

Tre uger senere ramte et tredje angreb den russiske fregat Admiral Makarov, mens det lå i havnen i Sevastopol.

Byen, der ligger i det sydvestlige hjørne af Krim, har siden Sovjetunionens dage været hovedsæde for den russiske sortehavsflåde – en status, som havnebyen beholdt, også mens resten af Krim var under ukrainsk styre.

Det seneste angreb i Dzjankoj sker kun tre dage efter, at den russiske præsident Vladimir Putin lørdag besøgte Krim for at markere niårsdagen for den russiske annektering af halvøen.

Under et besøg i Sevastopol understregede han vigtigheden af at sørge for sikkerheden på Krim.

- Lige nu er vores topprioritet for Krim og Sevastopol at sørge for sikkerheden. Vi vil gøre alt, hvad der nødvendigt for at afværge enhver trussel, sagde han.

Under coronapandemien har intet land formentlig været genstand for en mere ophedet debat end Sverige.

Svenskerne valgte i store træk at holde samfundet åbent, mens verden omkring dem tyede til nedlukninger, maskekrav og voldsomme indskrænkninger i folks frihed.

Igen og igen blev det diskuteret, om svenskerne var gale eller geniale?

Og nu, tre år efter pandemien ramte Europa, mener svenske medier at have et svar.

Tidligere i denne måned offentliggjorde Svenska Dagbladet en artikel, hvor de på baggrund af en ny udregning fra den svenske statistik myndighed, SCB, konkluderede, at Sverige havde den laveste overdødelighed i Europa i pandemiens første tre år.

I en kronik i Dagens Nyheter med overskriften "Nu viser det sig, at Anders Tegnell havde ret hele tiden" holdt forfatter og debattør Alex Schulman sig ikke tilbage i sin konklusion:

- Det var en besynderlig tid, da alle blikke blev rettet imod os. (...) Nu så de pludselig på os som ekstremister, vi var corona-cowboys, en samling galninge, der sendte børn og gamle i døden. Måske kan de nye tal fra SCB fungere som en slags lettelse med tilbagevirkende kraft; vi gjorde det rigtige hele tiden, skrev han.

At drage konklusioner fra pandemien på tværs af landegrænser er en næsten umulig opgave. Og svaret på spørgsmålet om, hvorvidt svenskerne gjorde det rigtige er da også en anelse mere nuanceret.

Men meget tyder på, at Sverige faktisk er blandt de lande, som er kommet bedst igennem pandemien.

Den daværende svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, var om nogen ansigtet udadtil på den svenske coronastrategi.

I hundredvis af interviews måtte han forklare, hvordan Sverige af alle lande endte med at blive verdens 'Rasmus Modsat'.

Tegnell glæder sig derfor over opgørelsen fra SCB, men siger også til Svenska Dagbladet, at "man er nødt til at være lidt ydmyg overfor den her slags tal".

- Dødelighed er ikke hele svaret på, hvilken effekt en pandemi har haft i forskellige lande. Overdødelighedsberegninger har svagheder og afhænger blandt andet af, hvordan befolkningssammensætningen ser ud i landene. Men uanset, når det gælder de her tal, så har Sverige jo åbenbart klaret sig ganske godt, mener han.

Tilsvarende lyder det fra danske Henrik Støvring, der er lektor i biostatistik og epidemiologi ved Aarhus Universitet. Han mener, at overdødelighed kan være et fint mål for at vurdere, hvor god man har været til at undgå dødsfald som følge af en pandemi.

- Men det er for ensidigt kun at kigge på overdødelighed, for der er også andre aspekter af vores liv, og andre ting man kan dø af. I virkeligheden lavede hvert land lidt deres eget eksperiment, fordi der var så meget usikkerhed, og ingen vidste rigtig, hvad de skulle gøre. Måske en del af forklaringen også er, at vi i de nordiske lande har gode samfund og velfungerende sundhedsvæsen, der har en vis modstandsdygtighed i forhold til epidemier, forklarer Støvring til TV 2.

De svenske beregninger om at have klaret sig bedst igennem coronapandemien har også vakt opsigt i udlandet.

Men selv hvis man accepterer overdødelighed som vurdering af de enkelte landes håndtering af pandemien, er der det problem, at der ikke findes én internationalt anerkendt metode for opgørelse af overdødelighed, som det britiske magasin The Spectator påpeger.

Mediet har lavet en række forskellige beregninger på overdødelighed under pandemien. De giver forskellige resultater, men fælles for dem alle er, at Sverige ligger i bunden.

På nedenstående graf har The Spectator taget udgangspunkt i den britiske statistikmyndigheds (ONS) måde at udregne overdødelighed og brugt den sammen med OECD's database for overdødelighed.

Her fremgår det, at svenskerne tidligt i pandemien havde en relativ høj overdødelighed, men over tid har klaret sig bedst.

- Det er lidt tilbage ved den røde og grønne kurve, vi fik vist på pressemøderne. Man kan sige, at vi i Danmark har taget den samme vej som svenskerne, bare med forsinkelse. Så vil nogen sikkert argumentere for, at overdødelighed i starten af pandemien er værre, da mange nok vil foretrække at leve to år længere, forklarer Henrik Støvring.

- Personligt er jeg ikke sikker på, at vi samlet set havde en gevinst ved som samfund at have de omfattende nedlukninger for at undgå tidlig overdødelighed. Men det er en debat om, hvad liv er værd, mener Henrik Støvring.

Britiske The Spectator har også lavet en anden beregning, der viser overdødelighed beregnet ud fra befolkningens størrelse. Igen ligger Sverige nederst:

En tredje beregning er lavet ud fra World Mortality Dataset. Det er en matematisk model, der tager højde for sæsonbestemte og år-til-år-variationer for at fremskrive, hvor mange mennesker der kunne forventes at dø.

Her ligger Sverige syvendebedst med en overdødelighed på 18 procent.

En vigtig detalje med opgørelsen fra Svenska Dagbladet og SCB er, at den ikke tager højde for eksempelvis udviklingen i befolkningens størrelse – når der bliver flere mennesker, vil der uundgåeligt også ske flere dødsfald.

Den tager heller ikke højde for befolkningens aldersmæssige sammensætning. Men selv hvis man laver en justering for aldersforskelle, ser svenskerne ud til at have klaret sig rigtig godt:

Den svenske coronastrategi betød, at Sverige aldrig lukkede sine vuggestuer og børnehaver.

Børn i de mindste og mellemste klasser var i skole igennem hele pandemien, mens ældre studerende kun var hjemme i relativt korte perioder. Frisører og fitnesscentre var åbne. Det samme var skipisterne og boldbanerne. Ansigtsmasker var en sjældenhed og blev aldrig et lovkrav.

Der blev indført begrænset åbningstid og afstandskrav i restauranter og på barer, men ville du have en fadøl, var Sverige på et tidspunkt det eneste sted i Europa, det var muligt.

I foråret 2020 kunne svenskerne med en vis ret sige, at de var det frieste folk i verden.

Men Anders Tegnell og hans kollegaer i den svenske sundhedsstyrelse talte aldrig om et svensk "eksperiment". Han argumenterede for, at den svenske model, var den bedste for Sverige, og at det ville tage år, før man kunne se, hvem der havde ret.

Ræsonnementet var, at gevinsten ved omfattende nedlukninger ikke stod mål med de afledte konsekvenser.

Samme konklusion har Fredrik Erixon, som er økonom, forfatter og direktør i tænketanken European Centre for International Political Economy (ECIPE). Til TV 2 kalder han omverdenens reaktion på den svenske model for "hysterisk", og han mener i dag, at kritikken var decideret forfejlet.

- Tegnell og andre centrale personer lavede nogle forkerte beslutninger, særligt i de første måneder, og der blev begået fejl undervejs. Men efter min mening har de samlet truffet bedre beslutninger, end de fleste andre regeringer gjorde, mener Erixon.

Sveriges strategi var baseret på to overordnede principper.

Det ene var frihed under ansvar. Myndighederne gav retningslinjer og stolede på svenskernes "folkvett" – at de ville udvise fornuft og samfundssind. At de ville isolere sig, hvis de var syge, og holde afstand, når de bevægede sig ud.

Svenskerne reagerede ved at have europarekord i hjemmearbejde og gøre det til en folkesport at holde familiejul udenfor i den svenske vinterkulde i et forsøg på ikke at smitte på tværs af generationer.

Det andet var et mantra om, at folkesundhed ikke alene kan måles i antal coronarelaterede dødsfald, og at folkesundhed er mange ting. Det er børns psykiske helbred, hvis de ikke kan komme i skole. Det er mindre motion. Og det er folks aflyste lægeaftaler, som risikerer at forværre anden sygdom.

- Anders Tegnell og hans folk var fra dag ét tydelige omkring, at de indirekte måder, som en pandemi fører til for tidlige dødsfald, også er vigtige at tage med i betragtning. Han bad om at blive bedømt nogle år ud i fremtiden på overdødelighed, og her tager Sverige sig forholdsvis godt ud, siger Fredrik Erixon til TV 2.

Sverige har på nogle af disse parametre netop vist sig at være kommet lettere igennem end lande med tvungne nedlukninger. Især unge mennesker i Sverige ser ud til at have klaret sig godt sammenlignet med andre lande.

En analyse fra 15 lande med skolenedlukninger har vist, at børn i gennemsnit tabte en tredjedel af et skoleårs indlæring under pandemien. Børn fra dårligt stillede hjem klarede sig dårligst. Modsat viste et studie fra Sverige, at svenske skolebørn ikke oplevede forringede læseevner, og der var ingen forskel på børnenes socioøkonomiske baggrund.

Når det gælder mental sundhed, peger pilen i samme retning. En analyse af 11 lande med nedlukninger og skolelukninger har vist, at depression og angst steg dramatisk blandt yngre personer. Omvendt fandt et svensk studie ubetydelige effekter på depression hos svenske universitetsstuderende og endda små forbedringer, når det kom til angst og stress.

Sidste år rettede den svenske coronakommission en kraftig kritik mod de svenske myndigheders håndtering

Ifølge kommissionen blev der på flere områder gjort for lidt, og det skete for sent, og så burde regeringen have taget et mere klart lederskab.

Som i mange andre lande førte coronahåndteringen også internt i Sverige til en polariseret debat.

Men at overdødelighedstallene i dag viser, at svenskerne kom godt igennem pandemien, kan måske have en helende effekt, påpeger Alex Schulman i sin kronik i Dagens Nyheter.

- Måske er der fælles fodslag at stå på her. En indsigt i, at Sverige selvfølgelig lavede fejl, at pandemien var en tragedie, og at det var trist, at så mange døde, men at vi faktisk klarede os bedre end de fleste andre, skriver han.

En ny klimarapport fra FN tegner et glohedt billede af fremtidsudsigterne for store dele af verden, for forskerne bag skruer op for varmen.

Selvom vi troede, at det så slemt ud, er det faktisk værre

Hurtigere end hidtil antaget vil klimaet blive uudholdeligt for befolkningen i de hårdest ramte områder. Det kan ske i en grad, så de vil flygte til andre steder og blive såkaldte klimaflygtninge.

- Der er virkelig områder, som man ikke vil synes er fede at opholde sig i. Indonesien er et af de områder, der er rigtig hårdt ramt, siger John Nordbo.

John Nordbo er seniorklimarådgiver i klimaorganisationen Care og har været observatør ved fremlæggelsen af klimapanelets rapport, som han beskriver som "meget velunderbygget".

Rapporten giver ikke specifikke forudsigelser for antallet af klimaflygtninge og internt fordrevne, men John Nordbo fortæller, at den effekt vil være svær at komme udenom.

Fra 2008 til 2015 har antallet af klimaflygtninge ifølge Care ligget nogenlunde stabilt på 21,5 millioner om året. Men i 2019 steg antallet til 24 millioner og senere til 30 millioner i 2020.

FN's Klimapanel har opjusteret dets forudsigelser for temperaturstigningerne. Tidligere forventede klimapanelet en stigning på 1,5 grad inden 2040, men nu forudser rapporten, at det vil ske inden 2030.

Særligt landene i og omkring ækvator er i risikozonen. Det gælder for store dele af Afrika, det nordlige Sydamerika og i særdeleshed Sydøstasien.

Foruden risikoen for, at arter vil uddø, vil stigende luftfugtighed udgøre en risiko for befolkningernes liv og helbred.

- Forskerne kan se, at konsekvenserne er værre, end de havde forestillet sig. Selvom vi troede, at det så slemt ud, er det faktisk værre. Jeg synes, at rapporten giver et ekstra skub i retning af, at mennesker vil blive fordrevne, siger John Nordbo.

Klimarapporten bliver omtalt som en "sidste advarsel", og inden dens udgivelse gik premierministeren i østaten Samoa søndag ud med en bøn.

Verden bliver nødt til komme Samoa til undsætning, sagde Fiame Naomi Mata'afa forud for rapporten, da befolkningen i stillehavsregionen står over for "tilintetgørelse".

- Der er allerede eksempler i Stillehavet på samfund – hele samfund – der er flygtet til forskellige lande, sagde hun søndag.

Ngo'en IDMC, der overvåger verdens internt fordrevne, skrev i en rapport fra 2015, at antallet af klimaflygtninge vil vokse, selv hvis temperaturerne holder sig under 1,5 grad. I det tilfælde vil de fleste imidlertid være internt fordrevne.

Overstiger den globale gennemsnitstemperatur 1,5 grad, stiger risikoen for grænseoverskridende migration og fordrivelse, særligt fra Afrika og Asien, men også fra Mellemøsten og Latinamerika.

Men det var i 2015. Siden er der kommet flere rapporter og flere forudsigelser.

- Mit indtryk er, at det ser mere grelt ud, end det gjorde dengang. Den risiko, som IDMC pegede på dengang, kan man allerede se i dag, siger John Nordbo.

Rapport på rapport har gennem kun godt syv år opjusteret prognoserne for klimaflygtninge, som verden kan vente at se dette århundrede.

Verdensbanken udgav i 2021 en rapport, der anslår, at alene stigende havniveau, dårligere betingelser for afgrøder samt mangel på ferskvand risikerer at fordrive op mod 216 millioner mennesker inden 2050.

Ifølge John Nordbo er det en af de mest pålidelige prognoser for klimaflygtninge, men man skal også lægge mærke til, siger han, at det kun vedrører havniveau og mangel på ferskvand. Tørke og ekstremt vejr er ikke taget med i prognosen.

Specialvarebutikker forskellige steder i landet tilbagekalder flere varianter af jelly-slik.

Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Det er slikket Sweet Mellow Jelly Straws og OJuicy Fruit Jelly, der kaldes tilbage.

Årsagen er, at produkterne indeholder tilsætningsstofferne E410 og E407.

Stofferne gør, at slikket kan svulme op i svælget. Små børn kan på den måde blive udsat for kvælningsfare, hvis de spiser produkterne.

Har man købt slikket, råder Fødevarestyrelsen til, at man kasserer det eller leverer det tilbage til butikken.

OJuicy Fruit Jelly har en vægt på 240 gram, mens Sweet Mellow Jelly Straws' er på 400 gram. Sidstnævnte kan også være blevet solgt enkeltvis.

Det er ikke første gang, at jelly-slik tilbagekaldes.

Tidligere på måneden drejede det sig om varianterne ABC Jelly Straws og ABC Jelly Fruity, der blev tilbagekaldt af specialbutikker på Sjælland og i Jylland.

13. december sidste år tikkede der en besked ind hos en kvindelig praktiserende læge. Hun havde mistet sit ydernummer og retten til at sende regninger til regionen.

En stikprøvekontrol havde afsløret, at hun over tre år havde overfaktureret regionen for mindst 1,2 millioner kroner med konsultationer via e-mail.

I en anden sag - fra juni sidste år - blev læger tilknyttet et lægehus bedt om at betale 601.693 kroner tilbage. I en periode på to et halvt år havde de fået honorarer for behandling af patienter, der ikke var tilmeldt deres egen praksis.

De to sager, som TV 2 er kommet i besiddelse af via en aktindsigt hos Danske Regioner, er nogle af de nyeste eksempler på uretmæssige honoreringer af praktiserende læger. Og de er langtfra enestående.

Statsrevisorerne har mandag udtalt kritik af regionernes kontrol med afregningen af de praktiserende læger. Især i perioden fra 2018 og frem til midten af 2021 har kontrollen ikke været effektiv, hvilket Rigsrevisionen finder utilfredsstillende.

- Desværre er det ikke første gang, Statsrevisorerne retter den her kritik. Det gjorde vi også for mere end 10 år siden, hvor man allerede dér kunne se, at der blev udbetalt for mange honorarer, som der ikke var dækning for. Der er stadig for mange fejludbetalinger, og dermed får lægerne en udbetaling, som de ikke har ret til ifølge deres overenskomst - og i sidste ende koster det skatteborgerne dyrt, siger Konservatives Mette Abildgaard, der er formand for Statsrevisorerne.

- Det er en markant kritik, de kommer med. Den fortæller jo, at regionernes kontrol ikke har været god nok, siger sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet.

Rigsrevisionen bemærker dog, at kontrollen af lægernes regninger er blevet bedre siden midten af 2021, hvor regionerne implementerede et nyt afregningssystem.

Systemet er bedre til at finde fejl, inden pengene udbetales. Og det har sparet regionerne for millioner.

Ifølge Rigsrevisionen har regionerne siden da nemlig afvist regninger for cirka 50 millioner kroner om året - penge der ellers før ville være blevet udbetalt.

- Heldigvis har man fået et nyt kontrolsystem, som betyder, at der bliver udbetalt færre penge forkert end tidligere. Men hvor mange fejludbetalinger der egentlig finder sted, har vi ikke noget dækkende billede af, siger Mette Abildgaard.

Regionerne modtager hvert år cirka 60 millioner regninger fra landets 3.298 praktiserende læger. Og i 2021 udbetalte de fem regioner cirka ni milliarder kroner til dem.

Det er i Landssamarbejdsudvalget, at sager om uretmæssig honorering af de praktiserende læger ender, hvis der eksempelvis skal opkræves tilbagebetaling for en ydelse, eller en læge skal fratages sit ydernummer.

Også Landssamarbejdsudvalget har haft væsentlig flere sager at tage stilling til de sidste to år end tidligere. Det viser en aktindsigt fra Danske Regioner til TV 2.

De sidste 10 år har udvalget taget stilling til i alt 67 sager om uretmæssig honorering af praktiserende læger. 50 af dem finder man i 2021 og 2022.

Ifølge Kent Kristensen skyldes de mange sager i udvalget formentlig, at kontrollen er blevet bedre, og at der har været øget opmærksomhed omkring lægernes honorarer oven på flere store sager, hvor enkelte læger systematisk har opkrævet flere penge, end de havde ret til – i flere tilfælde flere millioner kroner.

- Vi har jo set rigtig grove sager om læger, der systematisk har udnyttet systemet. Men der udbetales hvert år for millioner og millioner af afregninger, og det er derfor en umådelig stor opgave at finde et kontrolsystem, der er hensigtsmæssigt. Den kontrol, man laver, skal jo stå mål med, hvor meget man får ud af det, siger Kent Kristensen.

Den kontrol, som føres, efter udbetalingerne har fundet sted, får også kritik af statsrevisorerne for ikke at være blevet mere effektiv.

Efterkontrollen af lægernes honoreringer, der baserer sig primært på stikprøvekontroller, har ifølge Kent Kristensen ikke forandret sig i 10 år. Og så står sundhedsloven i vejen for regionernes mulighed for at opklare mulig snyd.

- Lægen kan i udgangspunktet siger nej til at videregive journalen til kontrol. Den regel er lavet for at beskytte patientens ret til fortrolighed.

I en konkret sag som Rigsrevisionen har kigget på, har en praktiserende læge på én enkelt dag taget sig betalt for i alt 62 konsultationer og 28 sygebesøg, og regionen bad lægen udlevere 300 journaler for at følge op på, om der var tale om svig. Men det nægtede lægen at udlevere.

- Og så er der ingenting at gøre, som sundhedsloven er skruet sammen i dag. Det er fortsat problematisk, og det håber jeg, sundhedsministeren og de ansvarlige sundhedsordførere følger op på, for det vil give regionerne bedre mulighed for kontrol, siger Mette Abildgaard.

I en mail til TV 2 skriver Jørgen Skadborg, der er formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO):

- Vi har i PLO et rigtig godt samarbejde med regionerne om at finde det fåtal af praktiserende læger, som enten bevidst eller ubevidst ikke overholder reglerne. Det har vi alle en interesse i, så de pågældende kan få en advarsel, en bøde eller i værste tilfælde få frataget deres ydernummer.

- Som jeg læser rapporten, ønsker Rigsrevisionen, at vi sætter et endnu større skub på nogle af de tiltag, vi allerede har sat i verden i fællesskab med regionerne, skriver Jørgen Skadborg.

30. december 2022 sad Angelica Wedin og hendes mand og spiste morgenmad med deres kun ni dage gamle baby Rasmus, da telefonen ringede.

Hun besvarede opkaldet og fik uventet en overlæge fra Rigshospitalet i røret.

Overlægen fortalte hende, at deres søn var testet positiv for muskelsvind som den første baby i Danmark.

Hør Angelica Wedin fortælle om behandlingen her.

Pludselig blev al glæde til bekymring, husker Angelica Wedin.

- Jeg fik en kæmpe knude i maven. Jeg følte nærmest, at det ikke kunne være rigtigt. Især når man tror, at man har et sundt og raskt barn, fortæller hun.

Samme dag kørte hun og hendes mand ind på Rigshospitalet for at få taget flere blodprøver af Rasmus.

Og her fik de en god nyhed.

For takket være den tidlige diagnosticering og nye behandlingsformer, kan Rasmus leve et helt liv uden symptomer, hvor han kan leve som alle andre.

Rasmus fik stillet sin tidlige diagnose ved hjælp af en såkaldt hælprøve.

Siden 1975 har man screenet nyfødte for en lang række medfødte sygdomme som stofskiftesygdomme, cystisk fibrose og manglende immunforsvar.

Alligevel var det først 1. januar i år, at muskelsvind blev tilføjet til den liste.

Og netop i forhold til muskelsvind er der virkelig sket noget, efter at behandlingsmetoderne er blevet godkendt i Danmark.

Sådan lyder det fra Marie Bækvad-Hansen, der er biokemiker og afsnitsleder på Statens Serum Institut.

- Hvis vi kan behandle børn, før de får symptomer, får de et meget bedre forløb, fortæller hun.

Marie Bækvad-Hansen mener, at der er endnu større potentiale i testen i fremtiden:

- Det er et område i stor udvikling, så der vil være flere sygdomme, der kan screenes for i fremtiden.

I dag er Rasmus lige knap tre måneder gammel og har det godt.

Angelica Wedin fortæller, at de hver dag skal give Rasmus en sprøjte med medicin for at holde sygdommen i skak.

En behandling han skal fortsætte resten af sit liv.

Men Angelica Wedin er fortrøstningsfuld, for hun ser det ikke som anderledes end, at mange af os tager vitaminer.

- Vi er sluppet let fra det. Vi føler os meget heldige, slutter hun.

Se hele indslaget om den livsændrende testmetode og Rasmus i ‘Go’ morgen Danmark’ på TV 2 PLAY.