13. december sidste år tikkede der en besked ind hos en kvindelig praktiserende læge. Hun havde mistet sit ydernummer og retten til at sende regninger til regionen.

En stikprøvekontrol havde afsløret, at hun over tre år havde overfaktureret regionen for mindst 1,2 millioner kroner med konsultationer via e-mail.

I en anden sag - fra juni sidste år - blev læger tilknyttet et lægehus bedt om at betale 601.693 kroner tilbage. I en periode på to et halvt år havde de fået honorarer for behandling af patienter, der ikke var tilmeldt deres egen praksis.

De to sager, som TV 2 er kommet i besiddelse af via en aktindsigt hos Danske Regioner, er nogle af de nyeste eksempler på uretmæssige honoreringer af praktiserende læger. Og de er langtfra enestående.

Statsrevisorerne har mandag udtalt kritik af regionernes kontrol med afregningen af de praktiserende læger. Især i perioden fra 2018 og frem til midten af 2021 har kontrollen ikke været effektiv, hvilket Rigsrevisionen finder utilfredsstillende.

- Desværre er det ikke første gang, Statsrevisorerne retter den her kritik. Det gjorde vi også for mere end 10 år siden, hvor man allerede dér kunne se, at der blev udbetalt for mange honorarer, som der ikke var dækning for. Der er stadig for mange fejludbetalinger, og dermed får lægerne en udbetaling, som de ikke har ret til ifølge deres overenskomst - og i sidste ende koster det skatteborgerne dyrt, siger Konservatives Mette Abildgaard, der er formand for Statsrevisorerne.

- Det er en markant kritik, de kommer med. Den fortæller jo, at regionernes kontrol ikke har været god nok, siger sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet.

Fejlregninger for 50 millioner

Rigsrevisionen bemærker dog, at kontrollen af lægernes regninger er blevet bedre siden midten af 2021, hvor regionerne implementerede et nyt afregningssystem.

Systemet er bedre til at finde fejl, inden pengene udbetales. Og det har sparet regionerne for millioner.

Ifølge Rigsrevisionen har regionerne siden da nemlig afvist regninger for cirka 50 millioner kroner om året - penge der ellers før ville være blevet udbetalt.

- Heldigvis har man fået et nyt kontrolsystem, som betyder, at der bliver udbetalt færre penge forkert end tidligere. Men hvor mange fejludbetalinger der egentlig finder sted, har vi ikke noget dækkende billede af, siger Mette Abildgaard.

Regionerne modtager hvert år cirka 60 millioner regninger fra landets 3.298 praktiserende læger. Og i 2021 udbetalte de fem regioner cirka ni milliarder kroner til dem.

Flere sager behandlet

Det er i Landssamarbejdsudvalget, at sager om uretmæssig honorering af de praktiserende læger ender, hvis der eksempelvis skal opkræves tilbagebetaling for en ydelse, eller en læge skal fratages sit ydernummer.

Også Landssamarbejdsudvalget har haft væsentlig flere sager at tage stilling til de sidste to år end tidligere. Det viser en aktindsigt fra Danske Regioner til TV 2.

De sidste 10 år har udvalget taget stilling til i alt 67 sager om uretmæssig honorering af praktiserende læger. 50 af dem finder man i 2021 og 2022.

Ifølge Kent Kristensen skyldes de mange sager i udvalget formentlig, at kontrollen er blevet bedre, og at der har været øget opmærksomhed omkring lægernes honorarer oven på flere store sager, hvor enkelte læger systematisk har opkrævet flere penge, end de havde ret til – i flere tilfælde flere millioner kroner.

- Vi har jo set rigtig grove sager om læger, der systematisk har udnyttet systemet. Men der udbetales hvert år for millioner og millioner af afregninger, og det er derfor en umådelig stor opgave at finde et kontrolsystem, der er hensigtsmæssigt. Den kontrol, man laver, skal jo stå mål med, hvor meget man får ud af det, siger Kent Kristensen.

Nej til at udlevere journaler

Den kontrol, som føres, efter udbetalingerne har fundet sted, får også kritik af statsrevisorerne for ikke at være blevet mere effektiv.

Efterkontrollen af lægernes honoreringer, der baserer sig primært på stikprøvekontroller, har ifølge Kent Kristensen ikke forandret sig i 10 år. Og så står sundhedsloven i vejen for regionernes mulighed for at opklare mulig snyd.

- Lægen kan i udgangspunktet siger nej til at videregive journalen til kontrol. Den regel er lavet for at beskytte patientens ret til fortrolighed.

I en konkret sag som Rigsrevisionen har kigget på, har en praktiserende læge på én enkelt dag taget sig betalt for i alt 62 konsultationer og 28 sygebesøg, og regionen bad lægen udlevere 300 journaler for at følge op på, om der var tale om svig. Men det nægtede lægen at udlevere.

- Og så er der ingenting at gøre, som sundhedsloven er skruet sammen i dag. Det er fortsat problematisk, og det håber jeg, sundhedsministeren og de ansvarlige sundhedsordførere følger op på, for det vil give regionerne bedre mulighed for kontrol, siger Mette Abildgaard.

I en mail til TV 2 skriver Jørgen Skadborg, der er formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO):

- Vi har i PLO et rigtig godt samarbejde med regionerne om at finde det fåtal af praktiserende læger, som enten bevidst eller ubevidst ikke overholder reglerne. Det har vi alle en interesse i, så de pågældende kan få en advarsel, en bøde eller i værste tilfælde få frataget deres ydernummer.

- Som jeg læser rapporten, ønsker Rigsrevisionen, at vi sætter et endnu større skub på nogle af de tiltag, vi allerede har sat i verden i fællesskab med regionerne, skriver Jørgen Skadborg.

30. december 2022 sad Angelica Wedin og hendes mand og spiste morgenmad med deres kun ni dage gamle baby Rasmus, da telefonen ringede.

Hun besvarede opkaldet og fik uventet en overlæge fra Rigshospitalet i røret.

Overlægen fortalte hende, at deres søn var testet positiv for muskelsvind som den første baby i Danmark.

Hør Angelica Wedin fortælle om behandlingen her.

Pludselig blev al glæde til bekymring, husker Angelica Wedin.

- Jeg fik en kæmpe knude i maven. Jeg følte nærmest, at det ikke kunne være rigtigt. Især når man tror, at man har et sundt og raskt barn, fortæller hun.

Samme dag kørte hun og hendes mand ind på Rigshospitalet for at få taget flere blodprøver af Rasmus.

Og her fik de en god nyhed.

For takket være den tidlige diagnosticering og nye behandlingsformer, kan Rasmus leve et helt liv uden symptomer, hvor han kan leve som alle andre.

Ny prøveform

Rasmus fik stillet sin tidlige diagnose ved hjælp af en såkaldt hælprøve.

Siden 1975 har man screenet nyfødte for en lang række medfødte sygdomme som stofskiftesygdomme, cystisk fibrose og manglende immunforsvar.

Alligevel var det først 1. januar i år, at muskelsvind blev tilføjet til den liste.

Og netop i forhold til muskelsvind er der virkelig sket noget, efter at behandlingsmetoderne er blevet godkendt i Danmark.

Sådan lyder det fra Marie Bækvad-Hansen, der er biokemiker og afsnitsleder på Statens Serum Institut.

- Hvis vi kan behandle børn, før de får symptomer, får de et meget bedre forløb, fortæller hun.

Marie Bækvad-Hansen mener, at der er endnu større potentiale i testen i fremtiden:

- Det er et område i stor udvikling, så der vil være flere sygdomme, der kan screenes for i fremtiden.

Behandling resten af livet

I dag er Rasmus lige knap tre måneder gammel og har det godt.

Angelica Wedin fortæller, at de hver dag skal give Rasmus en sprøjte med medicin for at holde sygdommen i skak.

En behandling han skal fortsætte resten af sit liv.

Men Angelica Wedin er fortrøstningsfuld, for hun ser det ikke som anderledes end, at mange af os tager vitaminer.

- Vi er sluppet let fra det. Vi føler os meget heldige, slutter hun.

Se hele indslaget om den livsændrende testmetode og Rasmus i ‘Go’ morgen Danmark’ på TV 2 PLAY.

Interessen for at blive stamcelledonor er eksploderet.

I februar var der 13.000 borgere, der tilmeldte sig. Det normale gennemsnit ligger på 670 månedlige tilmeldinger, skriver sundhed.dk i en pressemeddelelse.

Den øgede interesse kommer, efter at Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler (K), den 2. februar i et opslag på Facebook fortalte, at der var fundet en stamcelledonor til ham.

Opslaget er blevet delt mere end 6000 gange.

Borgmesteren fik konstateret akut leukæmi i oktober sidste år, hvilket satte gang i jagten på en stamcelledonor.

Opfordring blev hørt

Blandt 30 millioner tilmeldte stamcelledonorer på verdensplan blev der fundet et match hos en kvinde i Chile.

- Vi kommer aldrig til at møde hinanden. Og alligevel vælger hun at gøre dette for mig. Det er rørende, skrev Michael Ziegler i sit opslag.

I opslaget opfordrer han også til, at man tilmelder sig donorregisteret.

I løbet af februar blev sundhed.dk's sider om stamcelledonation besøgt 82.800 gange. Det er 1740 procent mere end det normale gennemsnit ifølge sundhed.dk.

Den stigende interesse er blandt andet et resultat af øget opmærksomhed i medierne, skriver sundhed.dk.

- Mange ved ikke, hvad det vil sige at være donor, eller hvor meget det betyder for patienterne. At man kan være "den eneste ene", og at det er livreddende behandling, siger Randi Berg, afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital, i pressemeddelelsen.

Stadig langt fra målet

I starten af februar var der cirka 87.000 donorer registreret i det danske register for stamcelledonorer.

Målet er, at 10 procent af danskerne - altså godt en halv million borgere - skal være tilmeldt som stamcelledonorer.

Man kan tilmelde sig som stamcelledonor, hvis man er mellem 18 og 55 år og sund og rask.

Tilmelding kan ske via hjemmesiden sundhed.dk.

Når man tilmelder sig, får man tilsendt tre vatpinde, som man skal skrabe i munden og returnere til registreret. Det gør det muligt at bestemme vævstypen.

Hvis der på et tidspunkt bliver brug for ens stamceller, bliver man kontaktet og skal så endelig tage stilling til, om man ønsker at gennemføre stamcelledonation.

Klumme: Region Hovedstaden offentliggjorde for nylig, at regionen modtager 300.000 unødvendige kald til akuttelefonen årligt – eller cirka en tredjedel af alle deres kald. Tilsvarende problemer skaber hovedpiner for specielt offentlige myndigheder verden over.

På vej ud fra opvågningen efter en elektrochokbehandling på Slagelse Sygehus kaster 76-årige Anne-Grethe Mølgaard ”voldsomt op”. Hun ”hoster meget” og ”tisser i bukserne”.

”Hun kan ikke selv stå på benene, og hun reagerer hverken på tiltale eller berøring”.

Ovenstående beskrivelser er fra 29. juli sidste år, og de burde få alle alarmklokker til at ringe, siger flere eksperter, TV 2 har talt med.

Men de ringede ikke på Slagelse Sygehus.

For i stedet for at blive kørt til en akutafdeling, hvor en scanning kunne have vist den store hjerneblødning, som den 76-årige kvinde havde fået i forbindelse med sin elektrochokbehandling, blev Anne-Grethe Mølgaard kørt tilbage til sin ældrepsykiatriske stue, hvor hun lå ukontaktbar i sin seng i 12 timer.

Det fremgår af hendes journaler, som TV 2 har set.

Dagen efter døde Anne-Grethe Mølgaard som følge af hjerneblødningen.

”Uheldigt og mærkeligt”

Poul Videbech, der er professor i psykiatri ved Glostrup Hospital og en af landets førende eksperter i elektrochokbehandling, kalder forløbet ”meget grimt” og ”pinligt”.

Han kritiserer særligt, at ingen reagerede på, at Anne-Grethe Mølgaard ikke vågnede op efter behandlingen:

- Jeg tror desværre, at udfaldet havde været det samme. Men det ændrer ikke på, at det er meget uheldigt og mærkeligt, at der kan gå 12 timer, før de reagerer, siger han og fortsætter:

- Alle de patienter, jeg har set, efter at de har fået ECT-behandling, vågner op efter en halv time og har det godt. De kan have lidt hovedpine, men ellers er der ikke noget i vejen. Så enhver afvigelse fra dét mønster, bør man være opmærksom på.

Det er meget uheldigt og mærkeligt, at der kan gå 12 timer, før de reagerer.

Poul Videbech, professor i psykiatri

Men det var personalet på den ældrepsykiatriske afdeling SL6 i Slagelse ikke.

Og nu bliver episoden behandlet som en ”hastesag” hos Styrelsen for Patientklager, ligesom Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med at undersøge forløbet.

Tjekkede hver anden time

Ifølge journalerne tjekkede personalet Anne-Grethe Mølgaard jævnligt. Enkelte blandt sundhedspersonalet udtrykte også bekymring, ligesom familien var dybt bekymret og ringede til afdelingen flere gange. Alligevel greb ingen læger ind.

"Jeg har aldrig set det før, det er uhyre sjældent".

Poul Videbech, professor i psykiatri

Notater viser, at lægerne mente, at Anne-Grethe Mølgaard blot skulle ”have lov til at sove”.

Her er nogle eksempler fra journalen:

Kl. 13.15 Patient svarer ikke på tiltale. Patient sover meget tungt. Kan ikke vækkes.

Kl. 14.43 Patient har været til ECT kl. 11.15 og har reageret meget kraftigt på det. Hun har ikke været til at komme i kontakt med. Læge ved besked og siger, at hun skal have lov til at sove.

Kl. 18.58 Vagten igennem er billedet det samme, patienten sover tungt. Patient reagerer stadig ikke. (...) Forvagten er ikke bekymret, da værdierne er fine. Bagvagten er også orienteret. Vi blev enige om at teste patienten om 2 timer.

KL. 21.00 Patienten er fortsat tungt sovende. Ingen reaktion på tiltale. Se hver 2. time.

Først klokken 24.00 blev der slået alarm, og Anne-Grethe Mølgaard blev overflyttet til akutafdelingen.

Kort efter fik Anne-Grethe Mølgaards familie en besked, de aldrig glemmer.

Vi havde ringet flere gange i løbet af dagen, fordi vi undrede os over, at vores mor ikke var vågnet.

Rasmus Bøtcher, Anne-Grethe Mølgaards søn ”Ingen grund til bekymring”

- Jeg var i sommerhus med min familie, da min søster ringer sønderknust og fortæller, at vores mor har fået en hjerneblødning, siger Rasmus Bøtcher, der er et af Anne-Grethe Mølgaards tre børn.

Da Rasmus Bøtcher nåede frem til Slagelse Sygehus, stod det klart, at hans mor ikke stod til at redde. Hun døde næste dag.

I dag er familien ramt af dyb sorg og ikke mindst stor frustration:

- Det er megahårdt. Vi havde ringet flere gange i løbet af dagen, fordi vi undrede os over, at vores mor ikke var vågnet. Man skal jo vågne efter at have været i fuld narkose, så vi var bekymrede. Men vi måtte ikke tale med lægen; vi fik bare at vide, at der ikke var grund til bekymring – at lægerne havde styr på det.

- Og så står vi pludselig dér om natten og skal sige farvel. Det var fuldstændig uvirkeligt.

Ingen nævnte risikoen for hjerneblødning

Anne-Grethe Mølgaard havde aldrig tidligere været i kontakt med psykiatrien, men ifølge journalerne, som familien har givet TV 2 indsigt i, havde hun udviklet angst samt en svær depression og havde afprøvet forskellige former for medicin.

En læge forklarede, at elektrochokbehandling var den bedste løsning, fortæller Rasmus Bøtcher:

- Hun var så bange for det, hun var så bange for at dø, men lægen forsikrede os om, at hun var i gode hænder, og at det overhovedet ikke var farligt. At hun ville blive så frisk, at hun kunne komme hjem og være sammen med sine børnebørn igen og gøre alle de ting, hun altid har elsket.

Rasmus Bøtcher og hans søster sidder med den krøllede ETC-informationsflyer, der lå i deres mors taske. Ingen steder stod det nævnt, at der var risiko for, at de ikke fik deres mor igen. Tværtimod:

”Under ECT-behandlingen er mængden af elektricitet, som føres til hjernen, for lille til at kunne forårsage skade”, står der blandt andet.

- Havde vi vidst, at der var den her risiko, havde vi aldrig sagt ja, siger familien.

Uhyre sjældent

Risikoen kunne ingen dog have forudset, lyder det fra landets to førende eksperter i elektrochokbehandling, Martin Balslev Jørgensen og Poul Videbech. Ingen af dem har tidligere set tilfælde, hvor ECT-behandling har ført til hjerneblødning:

- Altså jeg har aldrig set det før. Det er uhyre sjældent, men selvfølgelig kan det ske. Alt hvad der øger ens blodtryk, kan give en hjerneblødning, siger Poul Videbech.

Søren Bredkjær, der er lægefaglig vicedirektør i psykiatrien i Region Sjælland siger, at alle hospitalets retningslinjer er blevet overholdt:

- Det er en utrolig ulykkelig hændelse, og vi har stor forståelse for de pårørendes sorg. Men vi har prøvet at lave en dybdegående analyse af selve sagen, og det ser ud til, at retningslinjerne på området er blevet fulgt. (…) men vi ser også, at der er nogle områder, hvor vi kan gøre det bedre.

De (psykiatere, red.) kender selvfølgelig godt tegnene på det, vi kalder intercerebral katastrofe.

Poul Videbech, professor i psykiatri

Søren Bredkjær ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag, da den er ved at blive undersøgt af Styrelsen for Patientsikkerhed, men på et dialogmøde med de pårørende har hospitalsledelsens forklaret, at man ikke kan forvente, at personalet i psykiatrien skulle have opdaget hjerneblødningen, da det er så sjælden en komplikation.

Men den forklaring har hverken familien eller Poul Videbech meget tilovers for:

- Det kan ikke være en undskyldning, for psykiatere har også en somatisk baggrund og har bestået medicinstudiet. De kender selvfølgelig godt tegnene på det, vi kalder intercerebral katastrofe, så nej, det synes jeg ikke, siger den førende ekspert.

Ekspert ville også have givet ECT

Her et halvt år efter står spørgsmålene stadig i kø hos Anne-Grethe Mølgaards familie – var hun for eksempel en egnet kandidat til elektrochokbehandling?

Poul Videbech har læst samtlige journaler og vurderer, at det var rigtigt af hospitalet at give elektrochokbehandling, som særligt har vist god effekt hos ældre patienter:

- Når man ser tilbage, ville alle have ønsket, at hun ikke havde fået behandlingen. Men hvis man nu glemmer det forfærdelige forløb og ser på, hvad hun havde af symptomer, da hun kom ind, så vil jeg vurdere, at det var rimeligt at tilbyde sådan en behandling.

Han understreger, at dødsfald i forbindelse med elektrochokbehandling er yderst sjældne.

- Dér, hvor kæden hopper af, det er efterforløbet, hvor hun ikke bliver ordentligt observeret. (…) hvis jeg havde en patient, som jeg ikke kunne komme i kontakt med i over 12 timer, så ville jeg da begynde at undre mig – eller spekulere på, at der må være et eller andet galt her, siger han.

Afventer Styrelsen for Patientsikkerhed

I hospitalets interne retningslinjer står, at patienter, der udskrives fra anæstesien, skal være ”vågne, klare og relevante”.

Dét var Anne-Grethe Mølgaard, da hun blev udskrevet til stamafsnittet, fastholder den lægefaglige vicedirektør Søren Bredkjær:

- Det er i hvert fald det, vi kan se. Vi har fået oplysninger fra opvågningen om, at hun var klar og vågen, svarede på tiltale og kunne gå over i en stol. Det er efterfølgende, at det sker.

Den del er dog udeladt fra journalen.

Mener du, at der er blevet begået fejl, da hun blev udskrevet fra opvågningen?

- Det vil jeg ikke tage stilling til. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der må undersøge den her sag.

Hvorfor går der 12 timer, før man sender hende til en akutafdeling?

- Det kan jeg heller ikke forklare.

Skulle det ikke være opdaget noget før?

- Det er meget muligt, at det skulle have været det, men som sagt vil jeg ikke gå dybere ind i det, for der er mange omstændigheder omkring det, og det tænker jeg, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil undersøge.

Opsigtsvækkende blodtryksmåling

Et andet kritikpunkt, som Poul Videbech og familien har, er en opsigtsvækkende journal.

Anne-Grethe Mølgaard nåede at få to elektrochokbehandlinger inden sin død. Men i journalerne står noteret nøjagtigt det samme blodtryk forud for begge elektrochokbehandlinger.

Ifølge Poul Videbech er der større chance for, at man vinder i lotto, end at blodtrykket er helt identisk.

- De er fuldstændig identiske, og det kan jeg ikke forstå, for man kan ikke måle et blodtryk to gange på den samme person og få et fuldstændig identisk tal. Det kan ikke lade sig gøre, siger Poul Videbech.

Heller ikke vicedirektør Søren Bredkjær kan forklare det.

Er det copy/pastet?

- Det kan jeg ikke udtale mig om.

Større fokus på observation

En psykiater, som TV 2 har talt med, udtrykker bekymring for patientsikkerheden på hospitalet. Men det er der ikke grund til, siger Søren Bredkjær.

- Patienter kan føle sig fuldkommen sikre, vil jeg sige. Det her er en exceptionelt sjælden sag, hvor der er nogle forhold, der gør det meget vanskeligt at observere sådan en patient, og derfor kan de være fuldkommen trygge ved at være her.

Men ifølge eksperten skulle enhver læge kunne se den her hjerneblødning med det samme. Der var flere læger inde at se til hende i løbet af 12 timer, og ingen opdagede det. Hvordan kan du så sige, at patienter fremadrettet kan være sikre?

- Jamen, det kan jeg, fordi forholdene omkring den her særlige begivenhed har været så vanskelige. Det er så nemt udefra at sige, at det burde man let have opdaget. Men de informationer, der var nødvendige for det, har måske ikke været tilgængelige på den rigtige måde til det.

Hun har kastet op, hun har haft ufrivillig vandladning, hun har ikke været kontaktbar? Det er vel tre meget tydelige tegn?

- Som sagt kan jeg ikke gå nærmere ind i det, det er styrelsen for patientsikkerhed, der undersøger det nærmere.

Imens Styrelsen for Patientsikkerhed undersøger sagen, har hospitalet igangsat handleplaner, der blandt andet skal sikre en bedre observation af patienterne, oplyser vicedirektøren.

Supersygehuset i Køge skulle have slået dørene op for to år siden og efter mange forsinkelser, kan de søndag den 19. marts endelig slå dørene op for de første 80 patienter på sengeafdelingen.

Den nye bygning Fløj R, som åbner søndag, indeholder både kirurgiske og medicinske afdelinger, hvor den højtspecialiserede behandling er samlet, samt 200 enestuer fordelt på otte etager.

Og den specialiserede behandling vil i fremtiden betyde, at patienter kan behandles i Køge fremfor at skulle rejse til Rigshospitalet, forklarer sygehusdirektør Niels Würgler Hansen.

- Vi har nu mulighed for at trække endnu flere behandlinger hjem fra Region Hovedstaden, og det har borgerne i Region Sjælland brug for, at vi gør, siger han.

Udover de 80 patienter flytter hospitalet søndag otte afdelinger, 180 sengepladser og 670 ansatte over i den nye bygning.

Nye faciliteter

Fløj R består af 200 enestuer, hvor der er god plads til patienterne og deres pårørende.

Derudover har man på den nye afdeling en computer på hver stue, så personalet skriver patientens journal på stuen.

Det har man gjort, så det er lettere for patienten at følge med i sin egen journal, forklarer chefsygeplejerske på medicinsk afdeling, Lis Nøddeskou.

- Vi har mulighed for at vise patienten deres røntgen- eller skanningssvar på skærmen, og hvis deres pårørende ikke har mulighed for at være til stede kan de være med på en Skype-forbindelse, når vi har stuegang, fortæller Lis Nøddeskou.

Bygget i etaper

Region Sjællands nye superhus er blevet bygget i etaper, hvilket også er årsagen til, at det kun er Fløj R, som kan byde patienter velkommen søndag.

Og da Fløj R nu står færdig, vil byggeriet af de næste to fløje gå i gang.

- Der vil vi få nogle helt nye operationsstuer og en større intensiv afdelingen, og dermed vil vi få bedre mulighed for at være et universitetshospital, end vi har lige nu, siger Niels Würgler Hansen.

Fløj R ligger næsten 400 meter fra den nuværende hovedindgang til hospitalet. Derfor vil der, i de kommende år, være ekstra personale til at hjælpe patienter og pårørende med at komme mellem den nye og den gamle del af hospitalet, indtil den nye hovedindgang bliver bygget.

Det nye sygehus har været forsinket på grund af ændringer i udbuddet og entreprenør, men til gengæld har budgettet for byggeriet holdt.