Stigende renter og høj inflation har fået aktiviteten på boligmarkedet til at bremse alvorligt op de seneste mange måneder.

I februar ser boligkøberne dog ud til at have genfundet noget af købelysten. Det viser nye tal fra Boligsiden.

5606 boliger skiftede hænder i årets anden måned. Det er en stigning på 22 procent sammenlignet med januar i år.

Trods stigningen er aktiviteten på boligmarkedet for en februar måned ikke set lavere siden 2014.

- Vi ser altid en fremgang i boligsalget i februar måned, og på den måde afspejler det aktuelle boligsalg i februar helt normale sæsonudsving, siger Birgit Daetz, boligøkonom hos Boligsiden, i en pressemeddelelse.

- De 5606 solgte boliger i februar er et beskedent resultat, men det er værd at bemærke, at der trods alt bliver solgt boliger i et omfang, som gør, at vi nærmer os det niveau, vi så i tiden inden handelsboomet i pandemiårene.

Ifølge Svend Greniman Andersen, der er seniorøkonom hos Nykredit, tyder meget på, at boligsalget er ved at have nået sin bund.

- Boligmarkedet er så småt ved at tø op, og købere og sælgere får lettere ved at finde hinanden, efterhånden som boligpriserne falder, og renterne er ved at have toppet, skriver han i en kommentar.

- Samtidig oplever eller forventer mange danskere en kærkommen lønfremgang ovenpå den høje inflation.

Han henviser til de mange overenskomstforlig, der er blevet indgået for tusindvis af privatansatte siden februar.

Der er udsigt til pæne lønstigninger på tværs af sektorer.

- Det giver langsomt mere luft i budgetterne til boligkøb, skriver han videre.

Han forventer dog, at 2023 overordnet vil være et år, hvor manges privatøkonomi fortsat vil være under pres, og hvor boligmarkedet kommer til at lide.

Det stemmer overens med en prognose for boligmarkedet, som Nationalbanken kom med onsdag.

Den forventer, at boligmarkedet kommer til at falde med 9,4 procent i år.

Det var banebrydende, da Ballerup Kommune som den første kommune i landet for knap halvandet år siden vedtog en sundhedspolitik, hvor man advarer forældre mod omskæring af små børn af religiøse grunde.

Men nu har kommunens embedsmænd besluttet at stoppe uddelingen af en pjece til borgerne i kommunen, som var en del af den nye politik, skriver Kristeligt Dagblad.

Det sker ifølge Mette Mortensen, sundhedsdirektør i Ballerup Kommune, fordi pjecen i sin nuværende form går for langt i sine anbefalinger i forhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer på området.

- Vi skal ikke gøre os til dommere i vores råd og vejledning og tale for eller imod omskæring. Det er op til forældrene. Derfor har vi stoppet pjecen, siger Mette Mortensen til TV 2.

Da Ballerup Kommune vedtog den nye politik i november 2021, var kommunens udgangspunkt at opfordre forældrene i kommune til ikke at lade deres små børn blive omskåret af religiøse eller kulturelle grunde.

Kommunen opfordrede til, at man udsætter omskæringen, "til barnet selv kan tage stilling".

På den baggrund fik kommunen blandt andet Jørgen Hoppe, pensioneret speciallæge i almen medicin, til at medvirke til at udarbejde pjecen.

Han er ifølge Kristeligt Dagblad kendt for at have en kritisk holdning til omskæring.

Det er ikke lykkedes TV 2 at få en kommentar fra Jørgen Hoppe.

Mette Mortensen siger til TV 2, at hun ikke ved, om - eller hvornår - en pjece med et acceptabelt indhold kan offentliggøres.

- Det er op til politikerne, siger hun.

Michael Jensen (DF), næstformand for Sundheds- og Ældreudvalget i Ballerup Kommune, bekræfter, at han også har fået oplyst, at pjecen nu er droppet.

- Jeg er træt af, at jeg ikke fik det at vide inden, men skulle læse om det i Kristeligt Dagblad først, siger Michael Jensen.

Han siger, at Sundheds- og Ældreudvalget på et møde i april skal drøfte, hvad man nu gør i kommunen.

- Nu må vi se, hvordan vi så kan komme videre med pjecen. Jeg er personligt modstander af omskæring af små børn, siger Michael Jensen.

Men han erkender også, at pjecen skal være i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Ballerup Kommunes sundhedspolitik, hvor man advarer mod omskæring af børn af religiøse grunde, kom blandt andet i kølvandet på en dokumentar fra TV 2 om omskæring.

I dokumentaren fra oktober 2021, "Omskæring bag lukkede døre", blev det blandt andet skildret, hvordan rituelle omskæringer af drengebørn sker i Danmark.

Lægemiddelstyrelsen udvider perioden, hvor danskere kan have fået antibiotikummet Dicillin forurenet med multiresistente bakterier.

Der sker efter foreløbige testresultater fra virksomheden Sandoz.

Det skriver styrelsen i en status på undersøgelsen af bakteriefundet.

Da antibiotikummet blev tilbagekaldt i begyndelsen af februar, var opmærksomheden afgrænset til perioden fra september og frem.

De foreløbige testresultater viser imidlertid fund af multiresistente bakterier på seks partier Dicillin, der er produceret i ét sammenhængende forløb.

Nogle af de partier blev leveret til salg på apotekerne allerede fra 23. august.

Danskere kan dermed have fået udleveret den forurenede antibiotika tidligere end først antaget.

Der kan i alt være blevet solgt op til 18.500 pakker Dicillin fra se seks partier, hvor bakterierne er fundet.

Det anslår Lægemiddelstyrelsen på baggrund af tal fra grossister, der leverer lægemidler til apotekerne.

Det er endnu ikke fastslået, hvor forureningen stammer fra. Det undersøges fortsat, om flere partier af Dicillin kan være forurenet.

Administrerende direktør i Sandoz' danske datterselskab Carsten Gleerup skriver til mediet Medwatch, at de undersøger alle tilgængelig partier.

- Kontaminering inden for batches begrænser sig til en mindre del af kapslerne. Alle tilbagetrukne produkter vil blive destrueret, skriver han.

Sandoz forventer at færdiggøre undersøgelserne inden udgangen af marts, lyder det fra Carsten Gleerup.

I begyndelsen af marts oplyste Statens Serum Institut (SSI), at i alt 25 personer indtil videre er omfattet af udbruddet af multiresistente bakterier.

Lægemiddelstyrelsen opfordrede i starten af februar borgere, der var i gang med behandling med Dicillin til at gå på apoteket op få ombyttet medicinen til et alternativt præparat.

Opfordringen gælder alle pakker Dicillin uanset partinummer.

Styrelsen understreger, at man bør være særligt opmærksom, hvis man har pakker liggende fra et af de seks partier, der er testet positiv for forurening.

Det drejer sig om følgende partinumre: P6G019, P6G020, P6G021, P6G022, P6G023 og P6G024.

109 ukrainere har siden marts sidste år haft ophold i Danmark for at modtage lægehjælp.

Det viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen til TV 2.

I marts 2022 indgik EU-landende i en aftale, der skulle sikre, at ukrainske soldater kunne modtage behandling uden for Ukraine, hvis sundhedsvæsen er hårdt presset under krigen.

Danmark forpligtede sig til at modtage 200 patienter fra Ukraine, som kan behandles for krigsskader og andre sygdomme.

Gruppen af ukrainere, som Danmark hidtil har modtaget, har dog overrasket danske læger. For der var ofte ikke tale om nye skader.

Det fortæller Anders Damm-Hejmdal, der er cheflæge for 112 og Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden.

Han sidder for bordenden ved National Visitationsgruppe (NVG) – en tværregional gruppe som fordeler ukrainerne til de danske regioner.

- Vi fik nogle patienter, som havde regulære krigsskader, der var førstebehandlet i Ukraine, og nogle der havde infektioner og komplikationer fra den første behandling. Den anden gruppe, vi har fået overraskende mange af, er patienter, der egentlig ikke relaterer sig direkte til krigen, siger han.

Det skabte udfordringer for de danske sygehuse.

- Hospitalerne har ikke rigtig vidst, hvad de gik ind til. Mange på hospitalsniveau har været overraskede over fordelingen, og at patienternes traumer var så gamle, da de ankom, siger han.

I stedet for skudsår og umiddelbare krigsskader, måtte lægerne på de danske afdelinger omstille sig til at behandle helt andre skader.

Det var ofte svære infektioner, som i flere tilfælde stammede fra krigsskader, der ligger lang tid tilbage.

Det ændrede grundlæggende ved byrden, som danske læger stod over for, fortæller Sten Larsen, cheflæge ved ortopædkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

- De kommer med nogle svære, svære betændelsestilstande med mærkelige bakterier, som ødelægger både det bløde væv og knoglerne. Det er ofte meget, meget ressourcekrævende og kræver lange indlæggelser, mange operationer og lang tids behandling med antibiotika af forskellige typer, siger han.

Hvor stort problem er det her for Skejby og andre, hvis du taler sammen med dem?

- Det er et problem for alle. Det er ikke bare et problem for sygehusene, men også for kommunerne efterfølgende, som skal varetage hele rehabiliteringen og bosættelsen af de her mennesker, siger han.

Det har betydet udskudte behandlinger af andre patienter

Sten Larsen understreger dog, at der ikke er et alternativ. Ukrainerne har brug for hjælp, og den hjælp har han og resten af de danske læger forpligtet sig til at yde.

Og Anders Damm-Hejmdal stemmer i:

- Ressourcerne mangler uden tvivl, for sundhedsvæsenet er enormt presset, og det her er noget, der belaster. Det er der ingen tvivl om. Jeg tror da også, at alle i en eller anden grad kan mærke den belastning.

Da aftalen om EU-landenes hjælp til sårede ukrainere var indgået, var lægerne klar. Men de blev overraskede – for der kom ingen.

Ukrainsk lov stod nemlig i de indledende måneder i vejen for, at våbenføre mænd kunne forlade landet.

- Vi begyndte først at se patienter i maj måned. Da havde de været længe undervejs og havde ligget på lokale sygehuse igennem længere tid og ofte været opereret flere gange. Det gentager sig. Vi får dem relativt sent, og den sidste, vi har fået, har været seks måneder undervejs, siger Sten Larsen.

Hvad kunne gøres anderledes for at lette byrden?

- Jeg ved ikke, om man kunne gøre det så meget anderledes. I starten savnede vi nok en større anerkendelse af, at det her var en større opgave end forventet. Nu bevilgede regionsrådet os i starten af det nye år nogle penge til de patienter, vi havde behandlet i 2022, og det tager jeg da som en anderkendelse af, at det har været en krævende opgave.

Han stillede sig i front og talte for bedre vilkår på akutafdelingen i Gødstrup men må nu selv tage konsekvenserne af et stort pres.

Overlæge på akutmodtagelsen på Regionshospitalet Gødstrup Anders Møllekær har sagt sit job op.

Det skriver han i en mail til TV MIDTVEST.

- Jeg er efter samråd med min læge blevet langtidssygemeldt og har på baggrund af forløbet valgt at opsige min stilling, skriver han.

Overlægen begrunder sin opsigelse med, at han har været udsat for et stor pres fra hospitalsledelsen.

- Kampen for patienternes sikkerhed har haft store personlige omkostninger for mig. Jeg har under forløbet oplevet at være udsat for et stort internt pres af personlig karakter og fra hospitalsledelsens side, skriver han.

Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup har været et varmt samtaleemne siden midten af januar.

Omkring nytår blev Anders Møllekær som talsperson ansigtet på et bekymringsbrev, hvor lægerne råbte op omkring forholdene på afdelingen og gik offentligt ud med deres bekymring for patienternes sikkerhed.

De mente, at grænsen for overbelægning og belastning var nået og kaldte situationen "uholdbar".

- Når vi er så pressede, som vi er, så bliver vi bekymrede for patienterne, har Anders Møllekær tidligere sagt til TV MIDTVEST.

Jeg håber, at vi på sigt bliver hørt. Det har hele hospitalsvæsnet brug for

Til Herning Folkeblad har Anders Møllekær tidligere udtalt, at patienter med kritisk sygdom ikke har fået den rette behandling på grund af travlhed.

Den og andre udtalelser fik hospitalsledelsen til at reagere på kritikken.

- Det (at patienter dør, red.) skal vi have set dokumentation for, hvis vi skal forholde os til det, har lægefaglig direktør på regionshospitalet Jens Friis Bach tidligere sagt.

Overlæge Anders Jørgensen ærgrer sig over, at han har mistet sin kollega. Han beskriver Anders Møllekær som vellidt og dygtig.

- Det er stort tab. Det bliver svært at erstatte, siger han.

Anders Jørgensen fortæller desuden, at han ser sin nu tidligere kollegas kritik af ledelsen som "alvorlig" og "bekymrende".

- Jeg er blevet tilbage på afdelingen. Jeg håber ikke, at jeg kommer til at opleve det, siger han.

- Jeg har den største respekt for og tillid til akutafdelingens læger, sygeplejesker og øvrige personale, jeg deler et stærkt fællesskab med

Anders Jørgensen medvirker i dokumentaren 'Den Travle Akutmodtagelse' men vil nu få en endnu mere fremtrædende rolle som talsmand for afdelingens overlæger.

- Jeg håber, at vi på sigt bliver hørt. Det har hele hospitalsvæsnet brug for, siger han.

Anders Møllekær skriver i sin mail, at han har stor respekt for de ansatte på akutmodtagelsen:

- Jeg har den største respekt for og tillid til Akutafdelingens læger, sygeplejesker og øvrige personale, jeg deler et stærkt fællesskab med.

Hospitalsledelsen på regionshospitalet oplyser til TV MIDTVEST, at man ikke ønsker at kommentere opsigelsen, da der er tale om en personalesag.

I over 20 år har Torben Kousgaard avlet får på en gård lidt udenfor Varde, men lige nu er han bekymret for, hvor længe det kan fortsætte.

Alene det seneste år er antallet af ulve i Danmark fordoblet fra 14 til 29 styks.

Det viser tal fra Miljøstyrelsen. På samme vis er antallet af ulveangreb mod husdyr også fordoblet det seneste år fra 16 til 32, viser tallene.

- Det ser ud til, at der kommer mange ulve de næste år, og det er noget, vi virkelig skal lære at forholde os til, for det bliver et stort problem, hvis vi ikke gør noget nu, siger Torben Kousgaard.

Hovedårsagen til Torben Kousgaards bekymring er, at han avler sine får i et område, der ikke er udpeget til ulvezone.

Det er Miljøstyrelsen, der har udpeget to specifikke områder i Danmark, hvor der er forhøjet risiko for ulveangreb, og derfor kan landmænd inden for de to områder få tilskud fra staten til at opsætte særlige hegn mod ulvene.

Hegn der har vist sig særdeles effektive til at holde ulve ude. I 2022 er der nemlig ikke registreret et eneste ulveangreb bag de specielle hegn.

Torben Kousgaard har allerede mistet ni dyr til ulven.

Men fordi han bor uden for ulveområderne, skal han selv betale, hvis han vil have ulvehegn på sine 32 kilometer indhegning.

- Hele Jylland bør være en ulvezone, så vi kan få tilskud til det ulvesikre hegn, og så kræver det, at staten kommer til lommerne, siger Torben Kousgaard.

Naturchef ved Landbrug & Fødevarer, Karen Post Bache, er er medlem af den gruppe, der rådgiver miljøministeren i spørgsmål om ulvene.

Hun fortæller, at forslaget allerede er blevet bragt op på Christiansborg.

Faktisk er Karen Post Bache klar til at gå skridtet videre og kigge på, om det er nødvendigt at påbegynde en regulering af ulvebestanden. Men et sådant tiltag kan vise sig yderst svært at gennemføre.

- Ulven er beskyttet efter EU-regler, og det er dem, der pålægger Danmark den strenge beskyttelse af ulven, men det er helt relevant at snakke om, hvor mange ulve vi skal have i Danmark, fortæller hun.

Torben Kousgaard har ikke noget imod, at ulven er i Danmark, men han mener ikke, det skal være på bekostning af fåreavlerne.

Derfor håber de i alt godt 140 sydvestjyske fåreavlere, at der snart sker noget, for det bliver svært at holde ulven ude, hvis der ikke kommer økonomisk hjælp til både hegn og vedligehold af det.

Den ukrainske by Bakhmut har i månedsvis været et glohedt brændpunkt i krigen mod Rusland.

Kampene i byen har været blodige og har krævet mange dødsofre og mange sårede. Nogle af de sårede befinder sig i øjeblikket i Danmark.

Serhii Palmarchuk sidder alene i en lejlighed i Aalborg.

Han har været i Danmark siden starten af marts. Inden da kæmpede han mod russerne siden krigens udbrud i februar sidste år og i den sidste måned ved fronten i Bakhmut.

- Det er umuligt at beskrive med almindelige ord. Solen skinner aldrig, og alt er gråt hele tiden. Det ligner noget fra en gyserfilm. Det er gråt og grumset. Selv ingen træer eller buske er tilbage, alle er blevet sprængt væk, siger han om situationen i Bakhmut.

Serhii Palmarchuk er 34 år og blev skadet i benet i Bakhmut sidste måned. Da han blev tilset på et ukrainsk hospital, viste undersøgelser, at han har hudkræft.

Nu er han i Danmark for at modtage behandling, som det krigshærgede Ukraine ikke kan tilbyde ham.

Danmark vedtog side om side med resten af EU-landene i marts sidste år at modtage krigsskadede ukrainere. Danmark forpligtede sig til at modtage op mod 200 syge eller krigsskadede ukrainere.

Vurderingen af krigsskadede soldater bliver foretaget af EU’s general­direktorat for humanitær bistand og civilbeskyttelse (DG ECHO), og Danmark har per dags dato modtaget 109.

Serhii Palmarchuk er omtrent 2000 kilometer fra ødelæggelserne og kampene i Bakhmut, men krigen fylder stadig næsten alt for den 34-årige ukrainer, og han følger nøje med.

- Jeg tænker altid på det, siger han:

- Jeg ser nyheder, taler med fyrene, der stadig er der. Jeg kigger hele tiden på krigskortet og kan se, at russerne har indtaget positioner, som vi holdt før, og jeg husker, at vi holdt en korsvej, som russerne nu har indtaget, siger han.

31. august ankom 53-årige Oleksii Atroschenko til Danmark. Han kæmpede i Bakhmut siden starten af juni. I dag kæmper han stadig om end en anden kamp.

Hans tjeneste sluttede brat, da en mortergranat eksploderede i nærheden af ham, og siden 15. december har han boet på Neurorehabilitering Midt i Hammel uden for Aarhus, hvor han er i genoptræning.

Oleksii Atroschenko bærer de fysiske tegn på kamp. Han pådrog sig skader på hovedet og i hjernen, han bliver ofte svimmel, får humørsvingninger, og han har mistet meget af kontrollen over sin ene arm.

- Vi kom under stærkt bombardement. Et bombardement vi ikke havde oplevet før. De begyndte at skyde mod os. Meter for meter kom det tættere på, da en granat kom flyvende direkte imod mig, siger han.

Når sårede soldater skal modtage behandling i EU-lande, bliver de fordelt gennem EU-systemet, men de har selv indflydelse på, hvor de gerne vil modtage behandlingen.

Oleksii Atroschenko blev spurgt, hvor han gerne ville modtage behandling. Det var ligegyldigt, sagde han, så længe landet kunne hjælpe ham.

- Danmark klarede alle udgifterne, siger han.

Da EU-aftalen om at modtage sårede og syge ukrainere blev iværksat, gjorde danske sygehuse sig klar. Læger og afdelinger gik i beredskab for at modtage soldater med "friske" skader, der blot var stabiliseret til at kunne klare turen fra Ukraine til Danmark.

Men lægerne blev overrasket. For i det første lange stykke tid, kom der ingen.

- Vi troede jo, at vi fik dem relativt tidligt efter, at de blev krigsskadet. Det var det, vi forberedte os på med det udstyr, vi skaffede til huse. Virkeligheden var, at de havde været længe undervejs og havde været igennem en masse behandlinger, inden vi fik dem, siger Sten Larsen.

Sten Larsen er cheflæge ved ortopædkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, og han har såvel som andre læger på andre sygehuse måttet se i øjnene, at det var en anden type patienter, som skulle modtage hjælp.

I stedet for sår og skudhuller, var det andre og langt mere behandlingskrævende skader, som skulle behandles.

- Når man får patienterne sent, på et tidspunkt hvor vævet selv har forsøgt at hele og samtidig har svære infektioner, så bliver det en helt anden strategi for behandlingen. I en del tilfælde er de endt med nogle resultater, som vi ikke forventer at se, hvis patienten var blevet primært behandlet hos os, siger Sten Larsen.

Oleksii Atroschenko har en far og en mor, der bor i Kyiv. Hans kone er død, men han har en søn, der bor i Krim, og han vil gerne tilbage til Ukraine.

- Det er vigtigt for mig at komme i bedring. Hvis min højre arm kan fungere ordentligt igen, kan jeg komme tilbage til kampen. Det er kun den her arm, der ikke virker, men den den anden virker fint. Benene virker, men jeg er nødt til at træne dem mere selvfølgelig, siger han:

- Jeg ville tage i krig igen, siger han og begynder at græde.

- For jeg ved, hvor svær situationen er der lige nu for vores drenge.

Serhii Palmarchuk har ingen planer om at blive i lejligheden i Aalborg. Han håber, at han inden længe kan vende hjem.

- Jeg har ikke et stærkt behov for at vende tilbage til Bakhmut, men jeg ville nok stadig tjene i hæren. Jeg kunne lide det. Jeg nød at være soldat, men lægerne forbød mig at tage tilbage til hæren. De siger, at jeg ikke er i stand til at kæmpe. Måske senere når jeg kommer til hægterne, siger han.

Vandværker landet over skal fremover teste for flere af de uønskede PFAS-stoffer.

Som det er nu, tjekkes vandet for 12 af de skadelige stoffer under PFAS-gruppen.

Men det udvides med en ny drikkevandsbekendtgørelse til 22 stoffer, oplyser miljøminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.

- Vi tager PFAS meget alvorligt og kigger på alle muligheder for at sætte ind og samtidig sikre, at PFAS ikke ender i vores produkter, fødevarer eller drikkevand.

- Der er allerede gjort et stort arbejde, og på baggrund af det skærper vi nu kravene til vores drikkevand, så der ikke ender PFAS ude i vandhanerne, siger Magnus Heunicke.

Det udvidede tjek af drikkevandet står til at blive et EU-krav i 2026, men indføres altså tidligere i Danmark.

Der er allerede flere steder i landet fundet PFAS i forhøjede koncentrationer i drikkevandsboringer.

Vandet må dog ikke ledes ud til forbrugerne, når grænseværdien er overskredet.

Derfor skal det enten fortyndes eller renses.

Det kan dog ende med at blive dyrt for forbrugerne, lød det i december fra direktør i Danske Vandværker Susan Münster.

- Det er jo ikke bare lige at lave en ny boring, hvis det er der, man havner.

- Det er heller ikke bare lige at begynde at rense, fordi det koster penge, det tager tid og i sidste ende er det forbrugerne, der kommer til at betale den ekstra omkostning, sagde hun dengang til tv2.dk.

Danmark og flere andre lande arbejder på et samlet PFAS-forbud i EU.

Der arbejdes også på en national handlingsplan i Danmark i indsatsen for at bremse stoffernes udbredelse.

PFAS er en betegnelse for en gruppe af fluorstoffer, som er kendetegnet ved, at de stort set ikke nedbrydes i naturen.

Desuden regnes stofferne for hormonforstyrrende, ligesom de i høje koncentrationer kan medføre en øget risiko for kræft.

Stofferne har blandt andet været anvendt i for eksempel brandslukningsskum, til overfladebehandling af tæpper og møbler og i fødevareemballage.

/ritzau/

Luften i Danmark er så forurenet, at Danmark ikke opfylder verdenssundhedsorganisationen WHO's mål for, om den luft, vi indånder hver dag, er sund.

Det viser en ny undersøgelse fra firmaet IQ Air, der har undersøgt kvaliteten af luften over hele verden i 2022.

Kun seks af de 131 lande i verden, den nye undersøgelse omfatter, opfylder ifølge undersøgelsen WHO's krav til sund luft, skriver CNN.

Men ifølge Zorana Jovanovic Andersen, der er professor i folkesundhed ved Københavns Universitet, er luftkvaliteten i Danmark blevet meget bedre i de seneste år.

- Vi har opnået gode reduktioner i luftforureningen i de sidste 20 år. Men nu har vi mere sikker viden om, hvor farlig luftforurening er, siger hun til TV 2.

I 2021 strammede WHO blandt andet på den baggrund retningslinjerne for, hvornår luften er sund at indånde.

Grænsen for indholdet af såkaldt "fine partikler" blev sat ned fra 10 til 5 mikrogram per kubikmeter.

Det betyder, at Danmark nu er blandt de lande, der ikke længere overholder WHO's krav.

Undersøgelsen omfatter blandt andet tre danske byer, København, Aarhus og Viborg, hvor der er målt et indhold af fine partikler på mellem 8,4 og 8,7 mikrogram per kubikmeter.

De seks lande, der ifølge undersøgelsen overholder WHO's krav er Australien, Estland, Finland, Grenada, Island og New Zealand.

Danmark kan sagtens komme på den rigtige side af kravet igen, mener Zorana Jovanovic Andersen.

- Vi skal gøre mere af det samme, som vi har gjort de seneste 20 år – det kan vi sagtens klare, siger hun.

Og "mere af det samme" handler blandt andet om mindre olie og benzin.

- Det gælder blandt andet om at begrænse brugen af fossile brændstoffer, siger Zorana Jovanovic Andersen.

Et initiativ som i Aarhus, hvor borgmesteren vil forbyde kørsel med benzin- og dieselbiler i byen fra senest 2030, er det en god idé?

- Ja, det er sådan noget der skal til.

Derudover nævner Zorana Jovanovic Andersen også landbruget og brug af brændefyring til opvarmning af de danske boliger som fokusområder, hvis luftforureningen skal bringes ned.

- Og så kommer der jo også luftforurening fra de lande, der ligger syd og øst for os. Derfor der det vigtigt, at vi i EU tager initiativer, der begrænser luftforureningen, siger hun.

IQ Air har undersøgt luftkvaliteten i 7323 byer i hele verden, og ifølge undersøgelsen kommer København ind på en plads som nummer 4133 blandt de mest luftforurenede byer.

Aarhus er nummer 4394, mens Viborg er nummer 4134, det betyder at luftkvaliteten i Aarhus er bedre end i både København og Viborg, hvis man skal tro undersøgelsen.

Den mest luftforurenede by på verdensplan er Lahore i Pakistan, hvor der er målt et indhold af fine partikler på 97,4 mikrogram per kubikmeter.

De ti lande med størst luftforurening er Tchad, Irak, Pakistan, Bahrain, Bangladesh, Burkina Faso, Kuwait, Indien, Egypten og Tadsjikistan.