Den store amerikanske apotekerkæde Walgreens er havnet midt i en giftig politisk strid om en lille pille.

Det begyndte for en uge siden, da Walgreens meddelte, at den ikke vil udlevere abortpillen Mifepriston til kunder i 21 delstater.

En beslutning, der ikke blev truffet uden pres udefra.

Californien vil ikke se passivt til, mens store virksomheder giver efter for ekstremister

Gavin Newsom, guvernør, Californien

Forinden havde de republikanske justitsministre i 21 delstater skrevet til Walgreens og andre større kæder med trusler om retslige efterspil.

Walgreens svarede dem med en forsikring om, at kæden hverken vil udlevere medicinen med posten eller i sine butikker i de pågældende stater.

Men hovedpinen var ikke ovre for USA’s næststørste apotekerkæde.

Trækker sig fra millionkontrakt

For i Californien reagerede den demokratiske guvernør, Gavin Newsom, prompte.

På Twitter meddelte han, at USA's folkerigeste stat ikke længere vil lave forretninger med Walgreens.

- Vi er færdige, skrev han.

En talsmand for den magtfulde guvernør uddybede over for blandt andre NPR, at alle aftaler mellem apotekerkæden og delstaten nu skulle efterses.

Onsdag kom så den kontante afregning. Gavin Newsom meddelte, at Californien trækker fornyelsen af en millionkontrakt med Walgreens tilbage som direkte konsekvens af, at kæden ikke vil udbyde Mifepriston i de 21 republikanske delstater.

- Californien vil ikke se passivt til, mens store virksomheder giver efter for ekstremister og fjerner adgangen til reproduktiv sundhed og frihed, udtalte han til sin egen hjemmeside.

Beslutningen betyder, at Walgreens ikke længere skal levere medicin til de indsatte i det californiske fængselssystem, når kontrakten med delstaten udløber 1. maj. Californien vil i stedet lede efter en anden udbyder.

Aftalen med Walgreens havde en værdi af 54 millioner dollars (381 millioner kroner), fremgår det af guvernørens hjemmeside.

Men det er kun første skridt i en ”udtømmende gennemgang” af alle delstatens bånd til Walgreens, har Gavin Newsom sagt til mediet Politico. Han tilføjede, at det kan blive nødvendigt at ændre delstatens lovgivning i jagten på flere aftaler, der kan opsiges.

Gjort til syndebuk

Walgreens føler sig imidlertid uretfærdigt gjort til syndebuk af Californien. Andre store apoteker- og butikskæder er nemlig under lige så stort pres fra de abortfjendtlige delstater. De har bare forholdt sig anderledes tavse.

Walgreens har da heller aldrig lovet at ville sælge Mifepriston-tabletterne i alle delstater.

Mifepriston bruges i kombination med et andet præparat, der hedder Misoprostol, og er ifølge Politico blevet den mest populære metode til at afbryde uønskede graviditeter i USA. Præparaterne bruges også til medicinske aborter i Danmark, men først efter en forundersøgelse på sygehuset.

I januar gjorde den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, det muligt for apoteker i USA at sælge Mifepriston i butikker eller med posten ved fremvisning af en recept.

Siden da har det været Walgreens hensigt at sælge præparatet, men kun hvor det er i overensstemmelse med loven. Det understregede virksomheden mandag i en pressemeddelelse ovenpå kritikken af, at den ikke vil udlevere medicinen i 21 stater.

Men det er overilet, når Walgreens allerede har besluttet ikke at tilbyde produkterne i visse stater, mener Californiens justitsminister, Rob Bonta.

- De burde vente, indtil en dommer har taget stilling, og ikke tage denne livreddende og livsvigtige medicin fra millioner af mennesker, har han sagt ifølge Politico.

Stadig lovligt i flere stater

Siden sidste års omgørelse af højesteretsdommen Roe mod Wade, der siden 1973 havde sikret amerikanernes ret til abort, har 13 delstater forbudt abort, mens andre stater har begrænset adgangen til sikker abort.

I flere af de 21 stater, der har truet med sagsanlæg, er abort teknisk set stadig lovlig. Flere af staterne forsøger dog at begrænse adgangen til abortmedicinen. Det gælder Alaska, Iowa, Kansas og Montana.

Omvendt har flere demokratiske delstater som Californien taget yderligere skridt til at sikre adgangen til abort for egne borgere og folk fra stater, hvor abortrettighederne indskrænkes.

Præsident Joe Biden har også lovet at kæmpe for at sikre kvinders ret til abort ved lov.

På en ganske almindelig villavej i det vestlige Aarhus ligger et rødt murstenshus i tre etager, der spiller en rolle i et af Danmarkshistoriens mørkeste kapitler.

Det anede de nye ejere, en børnefamilie, intet om, da de købte huset i efteråret 2022. Det gik først op for dem, da de i år begyndte at renovere førstesalen. Her gjorde de et opsigtsvækkende fund under gulvbrædderne ude i skunken.

To granater og flere dokumenter med det karakteristiske hagekors. Blandt andet en soldaterbog fra Schalburgkorpset, der bestod af danskere i tysk tjeneste på dansk jord.

Bogen er underskrevet af korpsets leder, K.B. Martinsen.

Det viser sig nemlig, at en af Aarhus' mest berygtede familier boede i ejendommen. De nye dokumenter afslører nye detaljer om familien.

Ukendt nazist

De tysksprogede papirer tilhører den unge mand Rudolf Lund, der boede i huset med blandt andre sin far, Peter Lund, og sin berygtede lillebror Robert Lund. Særligt lillebroren er kendt af historikere. Han blev henrettet ved skydning som blot 22-årig den 9. november 1947 på Christianshavns Vold sammen med Kai Henning Bothildsen Nielsen. Tilsammen blev de dømt for 68 drab begået mod danskere i de sidste år af anden verdenskrig.

De to var en del af den lille enhed, der spredte skræk og rædsel med drab, attentater og terror. Robert Lund og Kai Henning Bothildsen Nielsen stod blandt andet bag drabet på Aarhus Stiftstidendes chefredaktør, Børge Schmidt.

Den 28. marts 1944 brød de to nazister ind i familiens villa på Rosenvej i Risskov. I soveværelset affyrede de flere salver af skud med maskingevær og likviderede Børge Schmidt, der lå i sin seng med sin kone, Inger Schmidt.

Hun blev skudt i hånden, da hun forsøgte at gribe ud efter telefonen for at ringe efter hjælp, inden de to gerningsmænd forlod villaen igen.

Vi spoler tiden frem til marts 2023 igen.

Under gulvbrædderne i familiens villa i Hasle fandt de nye ejere spor efter en ukendt storebror, Rudolf Lund, der tydeligvis også var aktiv nazist i krigens sidste år.

- Vi synes, det er overordentlig interessant, siger Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør på Besættelsesmuseet i Aarhus.

De har fået dokumenterne indleveret fra familien, og nu går jagten ind på flere informationer om Rudolf Lund.

Hvem var han?

Søren Tange Rasmussen har skrevet en bog om Kai Henning Bothildsen Nielsen, hvor han også beskriver familien Lund. Men Rudolf Lund er et ubeskrevet blad for ham.

- Han har ikke været inde på vores lystavle før, siger han.

Under brædderne i huset fandt familien blandt andet hans soldaterbog fra Schalburgkorpset og hans medlemsbog af Danmarks Nationalsocialistiske Parti, DNSPA.

Søren Tange Rasmussen har fundet frem til, at Rudolf Lund ligesom sin bror er dømt i retsopgøret efter Anden Verdenskrig. Men derudover er det småt med oplysninger.

Han vil nu forsøge at finde dommen fra efterkrigstiden i Rigsarkivet for at blive klogere på, hvad Rudolf Lund lavede under krigen.

Påvirket af nazifar

For en ting er sikkert: Lund-familien var glødende nazister. Faren, Peter Lund, var aktiv nazist og blev også fængslet efter krigen. Han nåede aldrig at blive dømt, da han døde i arresten, men farens påvirkning på sine børn var tydelig.

I lillebror Robert Lunds mentalerklæring beskriver læger ham som afstumpet og forrået, tydeligt påvirket af farens fanatiske forhold til nazismen.

Ifølge Søren Tange Rasmussen vurderede lægerne, at hans forbrydelser kunne skyldes, at han i sin barndom og ungdom havde været under massiv nazistisk påvirkning fra sin far.

Blandt andet blev han sendt til Hamborg som blot 12-årig for at modtage nazistisk undervisning. Han blev Hirdführer i Hitler Jugend og tropsfører i et spadekompagni, men blev vraget af Waffen SS. I stedet endte han i Schalburgkorpset, inden han endte i den lille enhed, Peter-gruppen.

Fortsatte med at støtte

Men hvad skæbnen blev for Rudolf Lund er uvist. En ting bemærker Søren Tange Rasmussen dog ved, at der overhovedet findes spor efter Rudolf Lunds tilknytning til nazismen:

- Han brænder det ikke efter krigen som mange andre, der vil skjule deres fortid. Han vil gerne gemme det. De har været overbeviste nazister, der har ment, at Danmark skulle være en del af det nazistiske rige, siger museumsinspektøren.

Og så bemærker han også, at dokumenterne er underskrevet i 1944, hvor store dele af den danske befolkning var klare i deres modstand til den tyske besættelsesmagt.

- De har stået i stærk kontrast til de fleste andre på den tid. De har sikkert været nogen, der ikke har haft et særlig godt forhold til deres naboer. Særligt i den sidste tid, siger Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør på Besættelsesmuseet i Aarhus.

TV2 Østjylland har været i kontakt med familien, der har fundet dokumenterne i deres nye hjem. De ønsker ikke at stille op til interview, men de har bidraget med billeder og information til artiklen.

Videnskaben gør en gang imellem opdagelser, som kan få det til at svimle.

Japanske forskere mener ifølge Guardian at have banet vejen for, at to mænd kan blive biologiske fædre til det samme barn.

Ved hjælp af stamceller fra en hanmus er det nu lykkedes forskerne at skabe æg, som efterfølgende er blevet befrugtet med sæd fra en anden mus.

Om det kan overføres til mennesker er stadig for tidligt at sige. Men vi kan da sige velkommen til dagens overblik.

Supersygehus ramt af omfattende vandskade

En ny skandale har ramt et af Danmarks kommende supersygehuse – denne gang i Aalborg.

Hele 100 steder er der konstateret vand på gulvet, blandt andet på intensivstuer. Derudover er der fugtplamager, skjolder og alger på alle hospitalets facader.

Det såkaldte supersygehus i Aalborg er ikke det eneste af sin art, der er stødt ind i svære byggeproblemer. Også i Odense kæmper man med skimmelsvamp på grund af utætte tage.

Ifølge en lektor i byggeri ved DTU skyldes problemerne, at byggeriet af sygehusene er langvarigt og komplekst.

Stephanie Lose bliver ny minister

Venstres Stephanie Lose bliver ny midlertidig minister i SVM-regeringen. Hun skal fremover være fungerende økonomiminister under Jakob Ellemann-Jensens (V) sygeorlov.

Hun overtager posten som fungerende økonomiminister fra Venstres Troels Lund Poulsen, der har bedt om at blive aflastet, fordi han har beklædt to ministerposter – den anden som fungerende forsvarsminister.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, forventer ikke at komme tilbage til regeringen og Folketinget inden for den nærmeste fremtid efter at at være sygemeldt med stress for en måned siden.

Boligmarkedet på vej mod comeback – men det bliver kortvarigt, vurderer cheføkonom

Markedet var glohedt, boblen godt pumpet, og priserne fulgte med.

Så kom krigen i Ukraine og en galopperende inflation, som også har påvirket renterne. Og boligmarkedet tabte pusten, mens krisetegnene tog til, og købelysten gik i kramper.

Men nu melder flere ejendomsmæglere om øget salg og interesse.

Spørgsmålet er dog, om udviklingen holder, eller om det bare er gryende forårsfornemmelser på boligmarkedet.

Der forventes et yderligere prisfald på boliger i hele landet de kommende måneder.

Kritik af Carlsberg i Kina: Tvangsdruk og overvåget ølfestival

Carlsberg har haft stor fremgang i Kina, som er bryggeriets største marked. Omsætningen i Kina var på 13,8 milliarder kroner i 2022.

En væsentlig del af den forretning ligger ifølge Carlsberg selv i provinsen Xinjiang, hvor alkohol har spillet en central rolle i undertrykkelsen af de muslimske mindretal.

Kinas politik i provinsen har været at mindske den muslimske indflydelse, fortæller en antropolog. Og et af midlerne har været at lægge pres på det muslimske mindretal for at drikke alkohol fra det Carlsberg-ejede bryggeri Wusu. Ellers risikere de at blive sat i fangelejre, viser TV 2s research.

Carlsberg har afvist at spille en rolle i det, der også beskrives som "tvangsdruk".

Billeder af højgravid gik verden rundt efter angreb – et år senere retter hun hårde anklager mod Ukraine

Billederne gik verden rundt, da den højgravide kvinde Marianna Vysjemirskaja flygtede fra bombardementet af et hospital i den ukrainske by Mariupol.

Men nu siger Marianna Vysjemirskaja i et nyt interview med den tabloide og Putin-venlige avis Komsomolskaja Pravda, at det var hendes landsmænd, som forbrød sig mod krigens regler i forhold til Genéve-konventionen.

Ifølge den 30-årige kvinde anvendte ukrainske soldater hospitalet som skjulested og lod de vordende eller nybagte mødre fungere som menneskeligt skjold.

I dag opholder Marianna Vysjemirskaja sig i Ruslands hovedstad, Moskva, hvor hun er tilknyttet den patriotiske russiske fond Rodina.

***

Statens Serum Institut (SSI) har fundet multiresistente CPO-bakterier hos yderligere to personer, der er blevet behandlet med antibiotikamedicinen Dicillin.

Det oplyser SSI i en pressemeddelelse.

Derudover er der fundet spor efter bakterien i 12 patienter, skriver SSI.

Af dem har otte været i behandling med Dicillin, der er et antibiotikum, i en periode, før de multiresistente bakterier blev fundet.

De resterende fire er stadig ved at blive undersøgt.

Tilbagekaldt medicin

Fundene gør, at udbruddet med bakterien indtil videre omfatter i alt 25 personer. I forvejen er der nemlig konstateret 11 tilfælde.

Ingen af patienterne er ifølge SSI blevet alvorligt syge af bakterien. Det har heller ikke været nødvendigt at igangsætte behandling for bakterien.

Tyra Grove Krause, der er faglig direktør hos Statens Serum Institut, siger, at instituttet holder nøje øje med udviklingen i spredning af bakterierne.

- Det her er ikke noget, der er farligt for den enkelte patient. Men vi skal naturligvis gøre, hvad vi kan for at undgå spredning af multiresistente bakterier, siger hun i pressemeddelelsen.

Lægemiddelstyrelsen tilbagekaldte i begyndelsen af februar lægemidlet Dicillin. Det skete, efter at der var konstateret ni tilfælde af CPO-bakterier hos patienter, der havde fået medicinen.

Cirka 35.000 personer har fået antibiotikamedicinen på recept fra september til og med december. Det viste tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Tallet er potentielt større, da det også er blevet solgt efterfølgende.

Pålagt isolation

CPO er ifølge Sundhedsstyrelsen en fællesbetegnelse for en gruppe bakterier, som kan være svære at behandle.

Multiresistente bakterier er modstandsdygtige over for netop flere typer antibiotika. Deres multiresistente gener kan være hæmmende for behandling af andre sygdomme.

Bærer man bakterien, vil man ved fremtidig behandling på sygehuset være pålagt isolation på enestue. Det vil gælde resten af livet.

Statens Serum Institut blev opmærksom på problemet i oktober, i forbindelse med at de så en stigning i en særlig multiresistent CPO-bakterie, der ikke tidligere var set.

Ifølge SSI blev det på det tidspunkt undersøgt, om det kunne relateres til smitte på sygehuse eller rejser til udlandet. Men det var først i februar, at det blev koblet til antibiotikamedicinen.

Sammen med Lægemiddelstyrelsen er SSI i gang med at undersøge, hvor mange der er blevet udsat for bakterien.

Tyra Grove Krause har tidligere sagt til Ritzau, at "vi kun har set toppen".

Japanske forskere mener at have banet vejen for, at to mænd kan blive biologiske fædre til det samme barn.

Det skriver avisen The Guardian.

Det er ved hjælp af stamceller fra en hanmus lykkedes forskerne at skabe æg, som efterfølgende er blevet befrugtet med sæd fra en anden mus.

Med teknikken er det lykkedes at skabe syv velfungerende museunger med en normal levetid.

Burde kunne overføres til mennesker

Og det samme burde kunne lade sig gøre i mennesker, mener forskerne fra Kyushu Universitet.

- Vi burde have teknologien til at genskabe forsøget i mennesker allerede inden for ti år, siger professor ved Kyushu Universitet og leder af forsøget, Katsuhiko Hayashi, ifølge The Guardian.

Resultaterne blev onsdag præsenteret ved en konference for genmanipulation på Francis Crick Instituttet i London.

Det er før lykkedes forskere at skabe mus, som teknisk set havde to biologiske fædre.

Men det er ifølge The Guardian første gang, at levedygtige æg er blevet kultiveret fra maskuline celler.

Muligt at behandle infertilitet

Teknikken bør også gøre det muligt at behandle alvorlige former for infertilitet i kvinder.

Det gælder blandt andet for dem med Turner syndrom, en genetisk tilstand, hvor man mangler eller har et ændret X-kromosom.

Forsøget er baseret på at omprogrammere hudceller fra hanmus med det mandlige XY-kromosom.

Et kromosom er et dna-molekyle, som udgør arvemassen i en organisme.

Mennesker har 22 kromosompar og et kønskromosompar. Kvinder har to X-kromosomer, mens mænd har et X- og et Y-kromosom.

Forskerne har i hanmus slettet Y'et og erstattet det med et X-kromosom fra en anden han og dermed skabt det kvindelige XX-kromosom.

Ifølge dekanen for det medicinske fakultet på det amerikanske universitet Harvard, George Daley, er resultaterne fascinerende.

Men om det er muligt at genskabe i mennesker, er han ikke overbevist om.

- Vi forstår stadig ikke nok af menneskers unikke gensammensætning til at genskabe Hayashis provokatoriske arbejde i mus, siger han ifølge The Guardian.

En ny skandale har ramt et af Danmarks kommende supersygehuse – denne gang i Aalborg.

Det var absolut ikke det, vi havde brug for lige nu

Martin Kjær, bygherre

Hele 100 steder er der konstateret vand på gulvet, blandt andet på intensivstuer. Derudover er der fugtplamager, skjolder og alger på alle hospitalets facader. Det skriver Nordjyske.

Byggeriet er i forvejen blevet forsinket flere år, ligesom økonomien er skredet. Derfor ærgrer bygherren Martin Kjær sig ekstra.

- Det var absolut ikke det, vi havde brug for lige nu. Det er enormt ærgerligt, siger han til TV 2.

Supersygehuset i Aalborg er langt fra det første, der er ramt af byggesjusk

Senest i februar blev der fundet skimmelsvamp i 400 rum på supersygehuset i Odense på grund af utætte tage.

Spørgsmålet er: Hvordan kan det ske?

For optimistisk

Christian Tuesen, lektor i byggeri ved DTU, forklarer, at supersygehusene er nogle af de mest komplekse byggerier i Danmark nogensinde.

Allerede i 2007 begyndte man at lave de første tegninger, og i 2012 begyndte byggerierne, der fortsat pågår.

- Det er en meget lang proces med mange led, hvor ting kan gå galt, siger han til TV 2.

Christian Tuesen mener grundlæggende, at regionerne har været for optimistiske i forhold til tid og budget, og det kan have presset entreprenørerne til eksempelvis at vælge billigere håndværkere eller fremskynde processer.

Derfor kommer det heller ikke bag på ham, at supersygehusene er blevet udskudt og dyrere end forventet.

Men der er også grænser for forståelsen:

- Det er da også mig en gåde, at man ikke kan lægge et tag eller mursten, der holder tæt, siger Christian Tuesen.

Alarmklokken ringer

På supersygehuset i Aalborg blev problemerne mere eller mindre opdaget ved et tilfælde en efterårsdag i 2022.

- Jeg står og kigger på facaden, og pludselig ser jeg en våd plet, siger bygherren Martin Kjær.

I løbet af efteråret og vinteren lagde Martin Kjær mærke til, at "facaden så mere og mere våd ud".

- En dag opdager jeg, at der er vand flere stede indenfor. Og der ringer den helt store alarmklokke, fordi det skal der selvfølgelig ikke være.

Er der ikke nogle af dine ansatte på byggepladsen, der har lagt mærke til problemerne og sagt noget til dig?

- Det skulle man tro. Men der er ingen, der har sagt noget eller advaret mig. Jeg tror ikke, at der er nogen, der har haft kendskab til, hvor omfangsrigt problemet er.

Ansvaret skal placeres

Martin Kjær forklarer ligesom Christian Tuesen, at byggeriet er omfattende, og at der er flere steder, det kan være gået galt.

- Det kan være helt tilbage i designfasen, hvor tegningerne er blevet lavet forkert, eller det kan være, at der ikke er blevet ført godt nok tilsyn med byggeriet, siger han.

Men det er vel dit ansvar som bygherre at sørge for, at der bliver ført tilsyn?

- Jeg tog først over på projektet i foråret 2022, og så snart jeg opdagede problemet, tog jeg affære.

Det skal nu undersøges til bunds, hvor fejlen er sket, så der kan rettes op og efterfølgende placeres et retsligt ansvar, fortæller Martin Kjær.

- Nu må vi se

Samme melding lyder fra formanden i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

Han er først og fremmest interesseret i at få rettet op på fejlene hurtigst muligt, men vil også vide, hvem der er den skyldige.

- Der kan blive et retsligt efterspil, fordi vi har jo ikke bestilt et sygehus, hvor der trænger vand i. Nu må vi se, hvem der er ansvarlig for hvad, siger han til TV 2.

Hvad vandskaden får af konsekvenser for økonomi og tidshorisont på supersygehuset i Aalborg, er endnu uvist.

Seneste melding – inden vandskaden – var, at sygehuset er klar til at modtage patienter i 2026, altså seks år senere end først planlagt.

Samtidig er byggeriet varslet at blive 1,4 milliarder kroner dyrere end ventet.

Jakob Ellemann-Jensens (V) sygemelding har torsdag medført en mindre ministerrokade, men statsminister Mette Frederiksen (S) ser det ikke som et tegn på, at Venstres formand ikke vender tilbage.

Det sagde hun på Amalienborg torsdag middag i forbindelse med præsentationen af Venstres Stephanie Lose som midlertidig økonomiminister.

Der er ikke nogen af os, der er herre over sygdom

Mette Frederiksen, statsminister, S

Direkte adspurgt svarede Mette Frederiksen, at hun er "overbevist" om, at Jakob Ellemann-Jensen vender tilbage i de roller, han havde inden sygemeldingen i begyndelsen af februar.

Hun afviste samtidig, at ændringerne i regeringen er et tegn på, at Jakob Ellemann-Jensens sygemelding tager længere tid end først antaget.

- Sådan er jeg ikke sikker på, at man kan udlægge det. Det er ofte sådan med sygdomsforløb, at der er en første fase, og så finder man ud af efterfølgende, hvordan det egentligt forholder sig, siger Mette Frederiksen.

Savner Ellemann

Mette Frederiksen blev foran Amalienborg også spurgt, hvor længe hun kan leve med midlertidige løsninger på ministerposterne.

- Sådan kan man ikke sætte det op. Der er ikke nogen af os, der er herre over sygdom. Det er noget af det eneste, vi ikke bestemmer over, siger Mette Frederiksen og fortsætter:

- Når der er en sygemelding i regeringen, så finder vi ud af at løse det. Og så er det klart, at med alt det vi står over for på forsvarsområdet, er det fornuftigt med de her ændringer.

Men hvad betyder det, at vicestatsministeren og formanden for regeringens næststørste er væk?

- Vi savner Jakob, og jeg er rigtig ked af, at han er syg. Vi mangler ham også i vores daglige arbejde. Men regeringen er et kollektiv, og vi finder ud af at få det til at fungere, siger Mette Frederiksen.

Lose: Ikke en drøm, der går i opfyldelse

Stephanie Lose, der er ny på ministerholdet, sagde på Amalienborg, at det er en stor ting at blive minister. Men afviste samtidig, at det er en drøm, der går i opfyldelse.

- Nej, det kan man ikke sige. Det er en opgave, som skal løses, og som jeg har sagt ja til. Det er en midlertidig opgave, indtil jeg kan vende tilbage til Region Syddanmark, siger Stephanie Lose, der nu tager orlov fra sin post som formand for Region Syddanmark.

Hvor længe forventer du, at du skal være minister?

- Der er ikke sat noget tidspunkt på. Det er både, fordi vi ikke ved det, og fordi det med den her slags sygemelding ikke er klogt at sætte en fast bagkant på.

Jakob Ellemann-Jensen skriver torsdag på Facebook, at han glæder sig til at vende tilbage, og at det går "fremad" med helbredet.

Der er ikke konstateret PFAS over grænseværdien i jorden – men myndighederne ønsker ikke at tage nogen chancer, når det handler om små børn.

Over hele landet er kommuner og regioner derfor gået i gang med at undersøge, om jorden under en lang række daginstitutioner kan være forurenede med PFAS-kemikalier, der kan være særligt sundhedsskadeligt for børn.

Grundene optræder nemlig på regionernes samlede mistankeliste over grunde, der kan være forurenede med PFAS.

Beslutningen om undersøgelserne kommer, efter at TV 2 for nylig kunne afsløre, at mindst 58 daginstitutioners adresser optræder på regionernes PFAS-mistankelister.

I den forbindelse opfordrede Lisbeth E. Knudsen, der er professor i toksikologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, til at få undersøgt risikoen hurtigst muligt.

I Aarhus Kommune har man efterfølgende selv gransket sagen og fundet yderligere syv daginstitutioner, der kan være PFAS-forurenede, men som ikke optrådte i TV 2s oprindelige opgørelse.

Det har medført, at seks daginstitutioners legepladser nu er blevet lukket med øjeblikkeligt varsel.

- Mens der gik folk rundt og tog giftprøver i jorden, ville vi synes, at det var mærkværdigt, hvis der sad børn ved siden af og puttede selvsamme jord i munden, forklarer Nikolaj Harbjerg, der er forvaltningschef for Børn og Unge i Aarhus Kommune.

Må lege et andet sted

Aarhus Kommune fandt som tidligere nævnt i alt syv daginstitutioner, hvor man ikke kunne udelukke en forurening med PFAS. Den ene institution er dog under ombygning og står derfor tom lige nu.

Mens der går folk rundt og tager giftprøver i jorden, ville vi synes, at det var mærkværdigt, hvis der sad børn ved siden af

Nikolaj Harbjerg, forvaltningschef i Aarhus Kommune

Børnene på de seks andre daginstitutioner må nu finde et andet sted at lege, indtil resultaterne fra de jordprøver, som kommunen har bestilt, er klar.

- Vi giver vores daginstitutioner en økonomisk håndsrækning. Når de ikke kan bruge deres udearealer, så får de nogle ekstra timer bevilget, og dem kan de bruge til ekstra hænder eller aktiviteter, forklarer forvaltningschef Nikolaj Harbjerg.

Han understreger, at prøvetagningen og afspærringen af legepladserne er et udtryk for, at kommunen gerne vil gå både med livrem og seler.

- Så længe vi ikke med sikkerhed kan vide, om der er PFAS eller ej, har vi valgt at gøre på denne måde, siger Nikolaj Harbjerg.

Kommunen har inden beslutningen søgt råd og vejledning hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Vi har været i kontakt med styrelsen, og den har svaret os sådan her: "Børn må ikke være i kontakt med PFAS forurenet jord", fortæller Nikolaj Harbjerg.

Alle regioner undersøger

Flere andre kommuner har ligesom Aarhus Kommune besluttet selv at få foretaget jordprøver for at få et hurtigt svar på, om deres daginstitutioners grunde er forurenede med PFAS.

Men det er faktisk regionerne, der har ansvaret for indsatsen over for jordforurening.

Alle fem regioner fortæller til TV 2, at de har sat gang i en større screening og efterfølgende undersøgelser af alle de grunde, der er under mistanke for at være PFAS-forurenede og samtidig huser kommunale eller private daginstitutioner.

Region Hovedstaden var den første til at reagere.

- Børn er mere sårbare end voksne, og de leger jo i jorden, og så tager de fingrene i munden. Derfor skal vi være ekstra opmærksomme på de små, siger Line Ervolder (K), der er formand for Miljø- og Klimaudvalget i Region Hovedstaden.

Vi skal være ekstra opmærksomme på de små

Line Ervolder (K), formand for Miljø- og Klimaudvalget i Region Hovedstaden Jorden kan være skiftet

Region Hovedstaden har skrevet ud til samtlige kommuner i regionen og bedt dem om at indsende lister over alle børneinstitutioner for 0-6 årige, så adresserne kan blive krydstjekket med mistankelisten over grunde, der kan være forurenet med PFAS.

- Vi er gået i gang med at gennemgå børneinstitutioner i regionen for at afklare, om grundene tidligere har været brugt af virksomheder, der har brugt PFAS-stoffer, forklarer Line Ervolder (K).

I første omgang er der dermed tale om en screening, og det er ikke alle grunde, der kan forvente at blive testet for PFAS.

- Hvis man nu for eksempel tidligere har udskiftet jorden på sin legeplads, eller institutionen tidligere er blevet renset op af andre grunde, så kan vi jo med sindsro udelukke dem, siger Line Ervolder (K).

Hvis der derimod efter screeningen fortsat er en begrundet mistanke om PFAS-forurening af en grund, vil regionen få foretaget jordprøver.

- Og finder vi noget, som er meget bekymrende, så udskifter vi jorden, forsikrer Line Ervolder (K).

Finder vi noget som er meget bekymrende, så udskifter vi jorden

Line Ervolder (K), formand for Miljø- og Klimaudvalget i Region Hovedstaden Kan tage måneder

I Region Sjælland har man også besluttet at undersøge, om daginstitutionernes grunde er forurenede med PFAS.

- Vi tager denne bekymring omkring PFAS og børneinstitutioner seriøst. Derfor er vi gået i gang med at kigge på grundene, siger Ane-Marie Westergaard, chef for Jordforurening og Grundvandsbeskyttelse i Region Sjælland.

Regionen vil sammenholde sin eksisterende viden om, hvor der historisk set kan have været anvendt PFAS med oplysninger om, hvor der i dag ligger daginstitutioner.

Region Sjælland har været i dialog med flere kommuner, men har ikke ligesom Region Hovedstaden bedt alle kommuner om at oplyse, hvor de private og kommunale daginstitutioner ligger.

- Vi har valgt en lidt hurtig metode for at komme hurtigt i gang, så der ikke er nogen børnehaveledere eller forældre, der skal være alt for nervøse, fortæller Ane-Marie Westergaard.

Hun udelukker dog ikke, at regionen kan blive nødt til at indhente flere oplysninger fra kommunerne.

Vi har valgt en lidt hurtig metode for at komme hurtigt i gang

Ane-Marie Westergaard, chef for Jordforurening og Grundvandsbeskyttelse i Region Sjælland

Region Sjælland forventer, at det samlede arbejde vil tage nogle måneder.

- Vi skal lige igennem sagerne først, og så er vi klar til at tage jordprøver bagefter, hvis det skulle blive nødvendigt, siger Ane-Marie Westergaard.

Tjekker også legepladser

I de resterende tre regioner er meldingerne næsten enslydende – arbejdet med at sammenholde potentielt PFAS-forurenede grunde med oplysninger om, hvor der ligger daginstitutioner, er gået i gang.

- I tilfælde, hvor der er lokaliteter med sammenfald, vil vi foretage en nærmere vurdering af en eventuel risiko for forurening af jorden med PFAS-stoffer og på baggrund heraf vurdere, om der er grundlag for at foretage en opfølgende forureningsundersøgelse på stedet, skriver Region Nordjylland i en mail til TV 2.

Regionen vil i den forbindelse inddrage kommunerne og indhente viden fra dem omkring børneinstitutionerne.

I Region Midtjylland er beskeden den samme:

- Ligesom i de andre regioner er vi i gang med at kigge på børneinstitutioner, der er beliggende på lokaliteter med mulige PFAS-kilder, skriver Morten Bondgaard, der er kontorchef for Kontoret for Jordforurening i Region Midtjylland.

I Region Syddanmark har man valgt samme fremgangsmåde. Regionen har desuden besluttet at udvide sine undersøgelser til også at omfatte legepladser rundt om i kommunerne.

- Når gennemgangen er afsluttet, vi vil tage stilling til, om der er børneinstitutioner eller offentlige legepladser, der er behov for at udtage prøver på, skriver Region Syddanmark til TV 2.

For første gang i over en måned giver den sygemeldte partiformand og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) lyd fra sig.

Det sker i et opslag på Facebook, hvor han giver en status på helbredet.

Det var ikke nemt at tage hjem fra Forsvarsministeriet den dag

Jakob Ellemann-Jensen (V)

- Det går fremad med mit helbred, skriver han.

- Jeg er i gode hænder, og jeg glæder mig til igen at have en dagligdag på Christiansborg og i Forsvarsministeriet.

Selvom han glæder sig, er han opmærksom på, at han skal være helt klar, inden han igen kaster sig over arbejdet.

- Jeg ved godt, at man ikke kan være hverken minister eller partiformand på halv kraft, skriver han.

Opdateringen kommer i forbindelse med, at Stephanie Lose (V) i dag er trådt ind i regeringen som fungerende økonomiminister for at aflaste Troels Lund Poulsen, der siden starten af februar har dækket ind for Jakob Ellemann-Jensen som fungerende forsvarsminister, mens han samtidig har varetaget sine egne opgaver som økonomiminister.

Den sygemeldte partiformand oplyser, at han har drøftet den nuværende situation med både Stephanie Lose og Troels Lund Poulsen. På den baggrund har han bedt Stephanie Lose indtræde på ministerholdet som fungerende økonomiminister.

Ud over opdateringen på sit helbred og situationen i Venstre sætter Jakob Ellemann-Jensen også ord på, hvordan det har været at melde sig syg.

- Det var en svær beslutning at sygemelde mig med stress, og det var ikke nemt at tage hjem fra Forsvarsministeriet den dag. For jeg brænder for politik og for at være med til at tage et ansvar. Ikke mindst i en situation, hvor jeg har ført Venstre i regering, skriver han om 6. februar.

Jakob Ellemann-Jensen afslutter sit opslag med at skrive, at han ved, at både Venstre, regeringen og ministerierne er i trygge hænder, mens han koncentrerer sig om at få det bedre, så han kan vende tilbage med fornyet styrke.

Han giver ingen tidsramme på, hvornår han regner med at være tilbage.