Se listen længere nede i artiklen.

Børnehuset Pyramiden i Horsens ligger som en lille oase klemt inde mellem villakvarterer på alle sider.

I dag huserer 100 børn på det store grønne areal med bålhytter, skovpletter og legepladser. Men engang lå der en møbelfabrik på adressen – og det skaber nu panderynker.

For møbelindustrien er en af de brancher, hvor man har anvendt PFAS-kemikalier. Og derfor optræder daginstitutionens adresse nu på regionernes mistankeliste over grunde, der kan være forurenede med de såkaldte evighedskemikalier.

Mindst 58 daginstitutioner fordelt på 26 kommuner optræder ligesom børnehuset Pyramiden på denne mistankeliste, som regionerne har udarbejdet, over 16.000 potentielt forurenede grunde landet over. Det viser en gennemgang foretaget af TV 2.

PFAS-kemikalier er ikke akut giftige, men de kan hobe sig op i kroppen, og de kan medføre negative helbredseffekter – især for børn.

Horsens Kommune vurderer, at risikoen for en forurening af Pyramidens grund er ret lille, men alligevel har man valgt at teste jorden for PFAS.

- Det er godt, at de tager det alvorligt og siger: ”Det her kan være noget, så det undersøger vi”, siger Jørgen Sørensen, der er dagtilbudsleder for Børnehuset Pyramiden.

Det er godt, at de tager det alvorligt

Jørgen Sørensen, dagtilbudsleder for Børnehuset Pyramiden i Horsens

Han fortæller, at der ikke gik mange dage, fra kommunen opdagede, at daginstitutionen optrådte på regionens mistankeliste, før der dukkede folk op for at tage prøver.

- Man ville tage hurtig action på det, selvom det kun var en mistanke, siger Jørgen Sørensen.

Samtidig med at prøverne blev taget, blev alle forældrene orienteret om mistanken.

- Der skal ikke være nogen, der går herude og spekulerer. Der skal ikke være forældre, der er bekymrede for at sende deres børn i institution, siger Jørgen Sørensen.

Artiklen fortsætter under listen:

Horsens Kommune kunne have valgt at afvente regionens vurdering af PFAS-mistanken, men besluttede altså i stedet selv at få foretaget prøver.

Det fortæller Mette Faust, der er direktør for Børn, Unge og Kultur i Horsens Kommune.

- I det øjeblik, at vi får kendskab til, at der kan være en risiko, der synes jeg, vi har et ansvar for at få kigget på, om der er noget i det. Vi har børn gående derude hver eneste dag.

- Det måtte godt gå hurtigt?

- Det synes jeg.

Vi har et ansvar for at få kigget på, om der er noget i det. Vi har børn gående derude hver eneste dag

Mette Faust, direktør for Børn, Unge og Kultur i Horsens Kommune Mistanke i Roskilde

I Roskilde Kommune har man også valgt at få testet jorden i en daginstitution, hvor der går lige under 100 børn.

Børnehuset Bullerby optræder på regionernes mistankeliste, fordi grunden tidligere har været anvendt til renovation.

- Vi ved godt, at institutionen ligger på gammel forurenet grund, men der er blevet lagt ny jord på vores to legepladser, fortæller Lone Ørnø, der er pædagogisk leder i Børnehuset Bullerby.

Roskilde Kommune blev først bekendt med forureningsrisikoen, da TV 2 henvendte sig om sagen, og man valgte med det samme at få taget jordprøver for at få be- eller afkræftet mistanken om PFAS-forurening.

- Der blev reageret ret hurtigt fra forvaltningens side, og der kom straks nogen ud og tog prøver. Vi nåede ikke at blive utrygge over det på nogen måde, siger Lone Ørnø.

Ligesom i Horsens Kommune valgte man i Roskilde at orientere forældrene i samme ombæring.

- Det var vigtigt at orientere forældrene. De kunne jo også have set børnehuset på mistankelisten og tænkt ”Hvad foregår der nu?”, fortæller Lone Ørnø.

Der kom straks nogen ud og tog prøver

Lone Ørnø, pædagogisk leder for Børnehuset Bullerby i Roskilde Kommune

Indtil videre fortsætter børnehuset sin hverdag på helt almindelig vis.

- Vi har fået at vide, at vi godt må bruge legepladsen, indtil resultatet foreligger. Det giver tryghed. Det havde været noget andet, hvis de havde sagt til os, at nu skulle vi blive indendørs, siger Lone Ørnø.

Børnehuset dyrker normalt deres grøntsager i højbede – og det er de glade for i den nuværende situation.

- Det er meget rart, at vi ikke har gravet direkte i jorden og lagt kartofler, hvis der skulle vise sig at være noget, siger pædagogisk leder Lone Ørnø.

Resultaterne fra jordprøverne forventes at være klar inden for nogle uger.

- Nu kan vi ikke gøre så meget andet end at vente og se, hvad prøverne viser, siger Lone Ørnø.

26 kommuner er berørt

På landsplan ligger mindst 58 daginstitutioner i 26 forskellige kommuner på grunde, som regionerne mistænker for at være forurenede med PFAS-kemikalier.

Det viser en gennemgang af regionernes mistankelister, som TV 2 har foretaget i samarbejde med analysefirmaet Kaas & Mulvad.

Der kan dog være flere institutioner, som bare ikke er blevet identificeret i forbindelse med analysen.

Hver fjerde kommune er berørt, og de afventer nu regionernes endelige vurdering af grundene. Men det kan have lange udsigter, for regionerne er kun lige gået i gang med at se på de omkring 16.000 grunde, der kan være forurenede med PFAS.

Faktisk fortæller 20 ud af de 26 kommuner, der har daginstitutioner på regionernes mistankelister, at de intet har hørt fra regionen – ikke engang at de optrådte på listen.

I de fleste kommuner er man dog overbevist om, at der ingen risiko er for børnene, typisk fordi en del af jorden på grundene i forvejen er blevet udskiftet for år tilbage på grund af en anden kendt forurening.

Bør afklares hurtigt

Men der er god grund til at få undersøgt forureningsrisikoen hurtigst muligt. Det mener Lisbeth E. Knudsen, der er professor i toksikologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

- Jeg synes, daginstitutionerne skal bede om hurtigst muligt at få afklaret, om de er forurenede. Er de det, så skal der jo laves nogle tiltag, siger Lisbeth E. Knudsen.

Daginstitutionerne skal bede om hurtigst muligt at få afklaret, om de er forurenede

Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi, Københavns Universitet.

Hun mener ikke, at daginstitutionerne skal gribe til drastiske handlinger, inden de ved, om der er en PFAS-forurening på deres grund eller ej, men de bør dog tage nogle forholdsregler.

- Indtil de har fået svaret, så skal de lade være med at lade børnene komme i kontakt med jord og for alt i verden heller ikke afgrøder eller æg, hvis de har fritgående høns, siger professor Lisbeth E. Knudsen.

Hun peger på, at børn er særligt sårbare i forhold til PFAS.

- PFAS er farligt, og det er det særligt for børn. Så derfor er det ikke særligt hensigtsmæssigt, hvis de kan blive udsat. Og det kan de, hvis jorden er forurenet, og de leger og putter det i munden, siger Lisbeth E. Knudsen.

Hun mener, at regionerne derfor bør fokusere på de grunde, hvor der ligger daginstitutioner.

- Jeg vil mene, det er dem, der skal stå øverst på prioriteringslisten. Det er børnene, vi taler om. De er de mest følsomme. Det skal afklares hurtigst muligt, siger hun.

Snackbaren "Roo'bar Maca Cranberry" tilbagekaldes af producenten bag, Coalas Naturprodukter.

Det oplyser Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Snackbaren, der forhandles i Søstrene Grene, indeholder - som navnet angiver - planten maca.

- En risikovurdering foretaget af DTU Fødevareinstituttet har konkluderet, at en sundhedsmæssig risiko ved indtag af Maca ikke kan udelukkes, skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

- Planten kan blandt andet være skadelig for både mænd og kvinders reproduktion, det vil sige evnen til at få børn.

Hvis man har købt en sådan snackbar, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man leverer produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kasserer det.

Et dansk firma, der udvikler softwareløsninger til medicinalindustrien, har landet en kæmpe kontrakt med en af verdens store medicinalvirksomheder.

Det er et kæmpe svigt, at Danmark ikke kan yde den rigtige hjælp til personer med dobbeltdiagnoser.

Det mener Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte

Udtalelsen kommer i forbindelse med TV 2s nye dokumentar ’Pigen på den lukkede’, der omhandler 26-årige Anna Madsen.

- Det er beskæmmende, at der er gået så mange årtier, hvor vi har talt om det her problem, uden at man har haft viljen og evnen til at finde en løsning, siger Kira West.

Hun oplever, at ansvaret for disse mennesker bliver skubbet rundt i systemet, så de til sidst får følelsen af at være efterladt helt uden hjælp.

- Vi har en sundhedslov, hvor der står, at vi skal have let og lige adgang til sundhedssystemet. Det har vi ikke i dag. Der er nogle borgere, der er efterladt uden en indsats, fordi der ikke er nogen indsatser, der passer til dem, lyder det fra Kira West.

Vil være som alle andre

Gennem de sidste tre år har en dokumentarist fulgt 26-årige Anna Madsen, der lider af OCD, PTSD, ADHD og spiseforstyrrelser. Og så er hun stofmisbruger.

Det er blevet til serien ‘Pigen på den lukkede’, der vises på TV 2 og TV 2 PLAY.

Dokumentaren skildrer Anna Madsens kamp for at få den rette hjælp.

Siden hun var 13 år, har hun hængt fast i det psykiatriske system med talrige indlæggelser og behandlinger.

Det danske system er nemlig skruet sådan sammen, at hun ikke kan blive behandlet for sin psykiske lidelse, mens hun er misbrugende. Ligesom hun ikke kan komme i misbrugsbehandling, når hun fremstår psykisk ustabil.

- Jeg ved, at jeg har brug for behandling. Det her er ikke noget, jeg kan klare selv. Men det er skidehamrende svært at have en dobbeltdiagnose, for systemet ved ikke, hvad de skal gøre, siger Anna Madsen i dokumentaren.

Motivationen

Kira West har set dokumentaren og hæfter sig især ved, hvor meget Anna Madsen længes efter at få den rette hjælp og prøver at indrette sig systemets præmisser, så hun kan få den. Alligevel lykkes det ikke for hende.

Undersøgelser viser, at dobbeltdiagnosepatienter ofte bliver tabt i det danske behandlingssystem, fordi de falder mellem to stole.

De her mennesker forsvinder ikke, bare fordi de ikke bliver behandlet ordentligt

Jakob Krarup, cheflæge på Psykiatrisk Center Sct. Hans

Det er den regionale psykiatri, der har ansvaret for behandlingen af den psykiske sygdom, mens misbrugsbehandlingen ligger i kommunalt regi. Derfor er det ikke muligt at blive behandlet for begge dele samtidig.

- Jeg bliver vred og ked af det, når jeg ser dokumentaren. Vi taler tit om, at folk skal være motiverede for at få hjælp, og hvis de ikke dukker op til aftaler eller ryger hash, mens de er under behandling, så er de ikke motiverede nok. Det er simpelthen ikke rigtigt, siger Kira West.

- Der er ikke nogen, der lever sådan et liv, som Anna gør, som godt kan lide at være i det liv. De vil gerne have hjælp, og de vil gerne have et bedre liv. Men de har brug for en hjælp, der virker for dem.

Selvmedicinering

På en specialafdeling på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde kan dobbeltdiagnosepatienter blive indlagt på en af de 76 pladser i 3 måneder ad gangen.

Her blev Anna Madsen indlagt i 2022 med et ultimatum: Stop dit misbrug, eller bliv udskrevet.

Men hun kunne ikke stoppe med at ryge hash. Selvmedicinering, kalder hun det selv. Et forsøg på at dæmpe de psykiske lidelser og traumer, hun har udviklet efter næsten et helt liv med svigt, overgreb og voldtægter.

Derfor følte hun sig nødsaget til at skjule sit misbrug, så hun stadig kunne få den hjælp, hun havde brug for.

- Det er ikke rart at snyde de mennesker, der hjælper en, men jeg vil gerne være her, og jeg vil gerne lære de ting, de har at lære mig. For mig handler det ikke om at styre stofferne. Det handler om at styre mine problemer, så jeg ikke behøver stofferne, siger hun.

”Torskedumme” retningslinjer

Cheflæge på afdelingen på Sct. Hans, Jakob Krarup, har set dokumentaren og fortæller, at patienter ikke bliver udskrevet, hvis de får et tilbagefald og eksempelvis ryger hash en enkelt gang.

Men der kommer et tidspunkt, hvor patienterne er nødt til at bruge deres tilbagefald aktivt og ærligt i terapien.

- Og så er der også et hensyn til de andre patienter. Det er enormt svært at afholde sig fra at falde tilbage til sit misbrug, hvis andre omkring dig bruger stoffer, forklarer han.

Kira West kalder episoden et eksempel på de ”torskedumme” retningslinjer, som fagpersonalet i psykiatrien skal følge.

- Det virker fjollet, at man udskriver et menneske fra en behandling for et symptom på det, de er indlagt for, siger hun.

Ikke særlig likeable

Ifølge Kira West ligger problemet i ansvarsfordelingen mellem kommunerne og regionerne.

Hendes løsning er derfor at lave nogle nye enheder på tværs af de to instanser med et fælles budget.

For hvert afslag man får, ryger der sgu lidt håb

Anna Madsen

- Vi spilder millioner af kroner på den måde, vi gør det i dag. Mange af disse mennesker bliver indlagt i psykiatrien op mod 50 gange om året, uden at der sker en forbedring, fordi det hele tiden er akutte tilbud, siger hun.

I 2022 blev den tidligere regering, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner enige om et nyt samlet tilbud til mennesker med dobbeltdiagnose forankret i regionerne. Tilbuddet kommer i luften i 2024.

Både Kira West og Jakob Krarup fra Sct. Hans ser frem til det nye tilbud, men sidstnævnte mener ikke, at man historikken taget i betragtning skal være for sikker.

Denne gruppe er nemlig aldrig blevet prioriteret særlig højt, fortæller han.

- Det er jo desværre ikke den patientgruppe, der er mest likeable. Der er stadig en del stigma. Men de her mennesker forsvinder jo ikke, bare fordi de ikke bliver behandlet ordentligt, siger han.

Håbet forsvinder

Dokumentaren slutter med, at Anna Madsen får afslag på den traumebehandling, hun længe har håbet på at starte i. Begrundelsen er, at hun har en spiseforstyrrelse.

Afvisningen har efterladt Anna Madsen uden meget håb for fremtiden.

- For hvert afslag man får, og for hvert ”det kan vi ikke hjælpe dig med her”, ryger der sgu lidt håb, siger hun i dokumentaren.

Du kan se andet afsnit af 'Pigen på den lukkede' på TV 2 torsdag klokken 20.40 eller allerede nu på TV 2 PLAY.

Danmark gør det overhovedet ikke godt nok, når det kommer til at hjælpe personer med dobbeltdiagnoser.

Sådan lyder det fra social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i forbindelse med TV 2s nye dokumentar ’Pigen på den lukkede’ om 26-årige Anna Madsen.

- For personer med dobbeltdiagnoser opfører velfærdssamfundet sig i højere grad som snubletråd end som egentlig hjælp og støtte, siger ministeren til TV 2.

Hun understreger, at de mennesker, der arbejder med denne type patienter, gør det bedste, de kan. Men de ”dårlige redskaber”, som politikerne i øjeblikket stiller til rådighed, har gjort det til en nærmest umulig opgave.

- På dette område er vi stadig på ulandsniveau, fastslår Pernille Rosenkrantz-Theil.

En kastebold

Ifølge det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) lever minimum 40.000 danskere med en såkaldt dobbeltdiagnose, der betyder, at de både har en psykisk lidelse og et misbrug.

En af dem er 26-årige Anna Madsen, der har hængt fast i det psykiatriske system, siden hun var 13 år.

Hun lider af OCD, PTSD, ADHD og spiseforstyrrelser. Og så er hun stofmisbruger.

Gennem de sidste tre år har en dokumentarist fulgt hendes kamp for at få den rette hjælp, og det er blevet til serien ‘Pigen på den lukkede’, der vises på TV 2 og TV 2 PLAY.

I dokumentaren får man et indblik i hendes kaotiske tilværelse med en dobbeltdiagnose i et psykiatrisk system, der ikke ved, hvad de skal stille op med hende.

- Jeg føler mig 100 procent som en kastebold i systemet. Jeg kan ikke få hjælp. Jeg har spurgt så mange gange efter den, fortæller Anna Madsen i dokumentaren.

Falder mellem to stole

Undersøgelser viser, at dobbeltdiagnosepatienter ofte bliver tabt i det danske behandlingssystem, fordi de falder mellem to stole.

Det er den regionale psykiatri, der har ansvaret for behandlingen af den psykiske sygdom, mens misbrugsbehandlingen ligger i kommunalt regi.

Der har aldrig ikke været et svigt på dette område

Pernille Rosenkrantz-Theil, social- og boligminister (S)

Det betyder, at man ikke kan blive behandlet for sin psykiske lidelse, hvis man er misbrugende, ligesom man ikke kan komme i misbrugsbehandling, hvis man fremstår psykisk ustabil.

Derfor har Anna Madsens mange indlæggelser heller ikke ført til nogen forbedringer. For hun kan ikke stoppe sit misbrug.

- Det er selvmedicinering. Jeg kan ikke stoppe, før jeg får noget andet hjælp, men jeg kan ikke få noget andet hjælp, før jeg stopper med at selvmedicinere, fortæller Anna Madsen i ’Pigen på den lukkede’.

Kæmper med at løse problemet

Pernille Rosenkrantz-Theil kalder Anna Madsens situation ulykkelig.

- Denne type borgere har nok problemer i deres tilværelse, uden at velfærdssamfundet også bliver til en snubletråd, siger hun.

Ifølge ministeren har der aldrig manglet hverken politisk vilje eller økonomi til hjælpe disse borgere.

Alligevel har skiftende regeringer kæmpet med at løse problemet uden held.

Det skyldes ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil blandt andet, at socialpolitikken er ung og i modsætning til eksempelvis sundheds- og uddannelsespolitikken ikke har noget grundlag at læne sig op ad.

Hun minder om, at det ikke er meget mere end 50 år siden, at Danmark sendte borgere med psykiske lidelser ud på en ø og ”smed nøglerne væk”.

- Der har aldrig ikke været et svigt på dette område. Jeg kan ikke pege på noget tidspunkt i Danmarkshistorien, hvor vi faktisk har kunnet løse dette problem, siger hun.

Noget grundlæggende galt med samfundet

Både eksperter og organisationer peger på, at et samlet tilbud på tværs af kommuner og regioner ville gøre det langt nemmere for personer med dobbeltdiagnoser at få den hjælp, de har brug for.

Pernille Rosenkrantz-Theil anerkender, at den nuværende ansvarsfordeling mellem de to instanser er et problem, men hun mener ikke, at et integreret tilbud er nok til at løse problemstillingen.

- Hvis det var så nemt, havde vi løst problemet for længst, fastslår hun.

Det ville være dejligt at kunne sige, at vi har løst dette problem i morgen, men så let er det ikke

Pernille Rosenkrantz-Theil, social- og boligminister (S)

Ministeren mener i stedet, at der er noget grundlæggende galt med det danske velfærdssamfund.

- Der har ikke været noget tidligere tidspunkt i Danmarkshistorien, hvor vi har kunnet finde ud af at hjælpe denne gruppe, og det er på trods af, at man gennem tiden har haft psykiatrien liggende på forskellige forvaltningsniveauer, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Optimistisk for fremtiden

I øjeblikket arbejder regeringen på en tiårsplan for psykiatrien.

Den afspejler netop, hvor vanskeligt dette problem er at løse, fortæller ministeren.

- Når det hedder en tiårsplan, er det blandt andet i erkendelse af, at der ikke findes nogen lette løsninger, siger hun og anerkender, at det er enormt utilfredsstillende for alle de borgere, der har brug for hjælp lige nu.

Må vi så bare indtil da acceptere, at der er nogle mennesker, vi ikke kan hjælpe?

- Nej, det mener jeg ikke. Men det ville da være utrolig dejligt at kunne sige, at vi har løst de her problemer i morgen, men så let er det desværre ikke. Men vi vil i hvert fald lægge både kræfter og økonomi i at få det til at fungere.

Den nye tiårsplan sikrer blandt andet psykiatrien et permanent løft på 0,5 milliarder kroner årligt.

Samtidig blev den tidligere regering, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner enige om et nyt samlet tilbud til mennesker med dobbeltdiagnose forankret i regionerne. Tilbuddet kommer i luften i 2024.

- Vi håber, at vi med disse aftaler har skabt den rigtige ramme. Men bare for at gøre det helt klart: Vi har også troet ved tidligere lejligheder, at vi havde løst problemet, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Du kan se første afsnit af 'Pigen på den lukkede' på TV 2 torsdag klokken 20.40 eller allerede nu på TV 2 PLAY.

Regeringen og Danske Regioner indgår aftale, som skal nedbringe ventetider på hospitaler. Blandt andet lempes sprogkrav for sygeplejersker fra tredjelande.

Det fremgår af aftalen for en akutplan for sundhedsvæsnet, som parterne er blevet enige om. Den er præsenteret torsdag.

Aftalen, hvor der er afsat to milliarder kroner frem til 2024, indebærer også, at det administrative arbejde begrænses i en periode.

Desuden vil regeringen fremsætte lovforslag om midlertidigt at forlænge retten til udvidet frit sygehusvalg til behandling i somatikken fra 30 til 60 dage.

Det skal give lægerne mulighed for at prioritere de mest syge patienter først.

- Flere af vores sygehuse står i en svær situation, og vi skal have dem tilbage på rette spor, så patienterne hurtigere kan blive behandlet, og vi letter presset på sundhedspersonalet, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.

Undgår danskprøve

Lempelsen af sprogkravene betyder konkret, at disse skal ensrettes mere end hidtil.

Sprogkravet for sygeplejersker fra tredjelande skal ensrettes med sprogkravene for sundhedspersoner fra EU- og EØS-lande. EØS-landene er Norge, Island og Liechtenstein.

Vi har lavet en rigtig god aftale, der vil være med til at få bragt ventetiden for patienterne ned

Anders Kühnau, formand for Danske Regioner

Det betyder, at der ikke længere skal være lovkrav om at bestå en danskprøve inden en eventuel evalueringsansættelse.

En evalueringsansættelse er en ansættelse på minimum seks måneder på fuld tid. I den periode kan eksempelvis et sygehus vurdere den ansattes kompetencer og kommunikative evner.

10.000 nye hofter

Overordnet har akutplanen tre målsætninger. Det siger Løhde på et pressemøde torsdag.

Ventelisterne skal ned selvsagt. Der skal være 3 procent mere aktivitet end sidste år, hvad operationer angår. Det svarer ifølge Løhde til 10.000 nye hofter eller knæoperationer. Og patienternes udredningsret skal overholdes og være på niveauet som før coronapandemien.

Formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S), er glad for aftalen. Her er et element også, at flere ansatte på hospitalerne skal tage del i aften-, natte- og weekendvagter.

- Vi har lavet en rigtig god aftale, der vil være med til at få bragt ventetiden for patienterne ned. Vi vil blandt andet fortsætte arbejdet med en mere fair fordeling af vagterne blandt medarbejderne.

- Det er vigtigt for den vej, vi gerne vil i vores sundhedsvæsen. Det er også positivt, at det bliver nemmere at ansætte udenlandsk personale med de kompetencer, der er mest brug for, siger han.

Aftale med privathospitaler på plads

Tidligere i februar indgik regeringen en delaftale i forbindelse med akutpakken. Det var med Danske Regioner og Sundhed Danmark, der er brancheforeningen for privathospitaler.

Den handlede blandt andet om, at privathospitaler fremover skal udføre flere behandlinger for det offentlige. Og at der skal være en rabatordning for det offentlige, når det sender patienter til det private.

Det skal være med til at nedbringe ventelisterne, ved at flere patienter kan behandles på privathospitaler og dermed frigive kapacitet i det offentlige.

Hun lignede en, der var gået forkert.

Det var en eftermiddag i maj 2019 uden for Mændenes Hjem på Istedgade, og kvinden virkede som et helt almindeligt ungt, pålideligt menneske, som vi alle kender.

Hun passede ikke umiddelbart ind i det københavnske stofmiljøs knudepunkt. Alligevel henvendte hun sig til den gruppe, der stod uden for Mændenes Hjem for at købe kokain.

Lidt derfra stod dokumentarist Christian Voldborg Andersen og undrede sig.

Hvordan hang det sammen?

Han var her for at optage en dokumentarserie om misbrugere til TV 2, da han fik øje på kvinden, der bevægede sig hen for at købe kokain.

Da handlen var afsluttet, skyndte hun sig tilbage mod Hovedbanegården. Christian Voldborg Andersen var kortvarigt i tvivl, om hvad han skulle gøre. Men så gik han efter hende.

Han indhentede hende og præsenterede sig selv og det tv-projekt, han var i gang med. Hun blev lidt forskrækket og fortalte, at hun hed Anna. Men hun havde også travlt, for kokainen skulle skydes ind i hendes blodbaner. Så de udvekslede kontaktoplysninger.

Det er nu tre og et halvt år siden, og nærmest lige siden har Christian Voldborg Andersen fulgt hende med et kamera.

Det har været ud og ind af psykiatriske afdelinger, og det har været op og ned – nok mest ned – for den i dag 26-årige Anna Madsen.

Optagelserne er blevet til dokumentarserien ‘Pigen på den lukkede’, der vises på TV 2, og her får man et indblik i hendes kaotiske tilværelse i et psykiatrisk system, der famler og ikke ved, hvad man skal stille op med hende.

PTSD, ADHD, OCD, spiseforstyrrelse og et stofmisbrug er, hvad Anna Madsen slæber rundt på. Det er psykiske lidelser, som har udviklet sig efter næsten et helt liv med svigt, overgreb og voldtægter.

Hun fortæller, at hun har mange gode minder fra sin barndom, men hun har også “virkelig nogle levende mareridt”, som hun beskriver det.

Hendes forældre blev skilt, da hun var 11 år, hendes to trillingebrødre flyttede med moren, og hun flyttede med faren. Skilsmissen var med til at nedbryde ham, og han fik en depression og begyndte at drikke.

Han døde på hendes 16-års fødselsdag, og i dag savner hun ham stadig, for hendes far “har altid set det bedste i mig”, som Anna Madsen siger.

Dødsfaldet betød en fem år lang pause fra stofferne. Dem havde hun ellers eksperimenteret med og taget i stor stil, og allerede som 12-årig prøvede hun eksempelvis amfetamin for første gang.

- Jeg var fullblown narkoman, siger hun selv om den tid.

Året efter havde hun sin første oplevelse med det psykiatriske system, og der har hun hængt fast lige siden.

Problemet er, at hun har en såkaldt dobbeltdiagnose, som er, når man både har en psykisk sygdom og et misbrug.

Flere undersøgelser viser, at denne kategori ofte bliver tabt i det danske sundhedssystem, fordi de falder mellem to stole: Den regionale psykiatri har ansvaret for behandlingen af den psykiske sygdom, mens misbrugsbehandlingen ligger i kommunalt regi.

Der er en dobbelthed i Anna Madsen. Det paradoks, som Christian Voldborg Andersen fik øje på uden for Mændenes Hjem i foråret 2019, og som skilte hende ud fra alle de andre i det miljø, hun ellers færdes i.

Hun var så analyserende, reflekterende og veltalende, at han i begyndelsen havde svært ved at tro sine egne øjne, når han også så en aktiv stofmisbruger og prostitueret.

Kunne det virkelig være rigtigt, hvad han så? Det var det, fandt Christian Voldborg Andersen ud af. Men i modsætning til mange andre i misbrugsmiljøet, som han har talt og arbejdet med, viser Anna Madsen i glimt et overskud og en kraft.

- Hun har nogle egenskaber og nogle styrker, som er ret usædvanlige for en person i hendes situation, siger han.

Ser Anna Madsen en misbruger, der mangler penge, giver hun lidt. Finder hun en fugl med en brækket vinge, tager hun den med ind, ringer til Dyrenes Beskyttelse, giver den mad og arrangerer et sted, den kan hvile sig.

Og når hun sidder på endnu et kønsløst værelse på endnu en psykiatrisk afdeling, maler hun eller læser Tove Ditlevsen.

- Hvis man selv kunne vælge sin skytsengel, tror jeg, jeg ville vælge Tove Ditlevsen, sagde Anna Madsen en dag, da hun lå i sin seng på Psykiatrisk Center København, Gentofte, og læste.

- Jeg spejler mig meget i hende, fordi jeg selv har været indlagt på de samme afdelinger som hende. Men på trods af hendes seriøst hårde liv, og på trods af at hun var indlagt, formåede hun alligevel at skrive ting med håb.

Det bankede på døren, og ind kom Anna Madsens medicin i hænderne på en medarbejder fra personalet. Da hun gik, satte Anna sig til rette og læste videre.

Men overskuddet har hun som bekendt kun vist glimtvis. For der gik ikke længe, før hun rejste sig, tog sin telefon og ringede til en bekendt.

- Du ved godt, jeg sjældent beder dig om seriøs hjælp, men helt seriøst, altså, jeg har ikke noget hash, jeg har ingenting, snøvlede hun ind i telefonen.

Da hun lagde på, åbnede hun skabet og kiggede ind i en masse skrammel.

- Jesus fucking christ, hvor kan jeg bare ikke magte det, sagde Anna Madsen.

I skabet fandt hun håndspritten. Febrilsk pumpede hun den klare væske ned i et hvidt plastikbæger, og så drak hun det. Hendes ansigt vred sig, som når andre mennesker modvilligt drikker tequilashots. Hun hader det, sagde hun, men hun gjorde det alligevel igen. Skiftevis drak hun håndsprit og cola for at skylde det ned.

- Jeg er så dum. Jeg drikker sprit, fordi jeg ikke har noget hash. Jeg får det virkelig dårligt. Jeg har allerede lyst til at kaste op nu. Hvorfor gør jeg det? sagde hun bagefter.

Christian Voldborg Andersen stod tavst ved siden af og filmede det hele. Det var en voldsom scene, og den giver et indblik i hendes afhængighed af rusmidler.

- Hun har et kronisk behov for at bedøve og slukke for sig selv. Det viste, hvor desperat hun kan være, siger Christian Voldborg Andersen.

- Det er svært at tale om lavpunkter i hendes liv, for der er så mange af dem. De udkonkurrerer nærmest hinanden.

En forårsdag i 2022 sad Anna Madsen først stille med lukkede øjne i et mødelokale på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Mens tårerne samlede sig bag øjenlågene, blev hun mere og mere urolig. Noget inde i hende sad helt forkert.

Hun tog hænderne op til hovedet, bukkede sig forover og begyndte at græde. Den assisterende afsnitsleder Anette fra Sct. Hans, som sad over for hende, forsøgte at sætte ord på det, Anna allerede var klar over, og som hun oplever hver eneste dag: Hun havde fået et flashback.

En lugt eller en lyd havde kastet hende tilbage i tiden og mindet hende om et af de overgreb, voldtægter eller uoverskueligt mange traumer, hun bærer rundt på.

- Jeg er mere bange for flashbacksene af, hvad der er sket i mit liv, end jeg er bange for, at det reelt sker igen, siger Anna Madsen i ‘Pigen på den lukkede’.

- Jeg føler mig nærmest fremmed i min krop. Det er, som om jeg står i lokalet og råber ad mig selv. “Så gør dog noget mand”. Men jeg ser bare mig selv gøre ingenting. Jeg gør ikke noget. Det gør mig både vred og flov.

Da hun en af de følgende dage knækkede sammen inde på værelset, tabte sin kaffekop og i desperation kylede glasskårene ind i væggen, filmede Christian Voldborg Andersen det.

Det var en voldsom oplevelse for hende, men også for ham. Flashbacksene rystede ham, og det var, når hun havde dem, at han blev klar over de meget håndgribelige konsekvenser, som traumerne har for Anna Madsen.

- Det er invaliderende for hende. Hun kan ikke leve et liv på den måde. De traumer og de overgreb, Anna har været udsat for, har medført, at hun udsætter sig selv for fænomenet gentagelsestvang, hvor traumet genopføres. Det har nærmest kastet en forbandelse over hende, siger Christian Voldborg Andersen.

De seneste tre år har Anna Madsen fortalt historier og detaljer til Christian Voldborg Andersen, som hun ikke har beskrevet for nogen andre.

Han er kommet tæt på. Måske fordi hun endelig har følt, at nogen vil høre, hvad hun siger. Som hun fortæller i dokumentarserien:

- Der er ingen, der har lyttet til min historie og fucking hjulpet mig til at håndtere den.

Hun har på den måde været en kastebold i det psykiatriske system, lige siden hun stiftede bekendtskab med det som 13-årig.

Christian Voldborg Andersen er ingen socialrådgiver, psykolog eller psykiater, og hans job som dokumentarist har været at skildre, hvordan Anna Madsens virkelighed er, og hvordan systemet har store problemer med at hjælpe personer med dobbeltdiagnoser.

De to havde en aftale om, at han skulle filme alt, som han oplevede med hende. Hvis han vurderede, at hun var til fare for sig selv, skulle han hente personalet. Men ellers ikke gribe ind. Det, der skete, kunne jo ikke gøres om.

I dag spekulerer han meget på, hvordan det skal gå Anna Madsen. Han holder kontakten ved lige, og han har stadig et håb om, at hun kan få et bedre liv.

I ‘Pigen på den lukkede’ har hun ikke selv store forventninger til, hvordan det skal gå hende.

- Jeg tror ikke, jeg når at få børn, få uddannelse og få et job. Jeg tror, jeg kommer til at svinge i nogle perioder, og så vil jeg tro, jeg ender med at tage en overdosis en dag. Jeg ville ønske, det var anderledes, men på en eller anden måde tror jeg ikke, det nogensinde har været meningen.

Kritikken i dokumentaren er blevet forelagt Region Hovedstadens Psykiatri.

Afdelingen har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag, men udtaler:

- Vi har specialiserede behandlingstilbud til patienter med samtidig psykisk lidelse og et skadeligt brug af rusmidler. Vi koordinerer patientforløbene med kommunerne, som har ansvaret for rusmiddelbehandlingen, når patienterne ikke er indlagt.

Se første afsnit af 'Pigen på den lukkede' på TV 2 torsdag aften klokken 20.40 eller på TV 2 PLAY nu.

OPDATERÈT 23.02: Efter udgivelsen af denne artikel har TV 2 været i kontakt med Udbetaling Danmark, der ikke kan gå ind i konkrete sager, men fortæller, at når de laver en afgørelse i en sag, er det som udgangspunkt den, der er gældende. Ifølge afgørelsen fra Udbetaling Danmark er vurderingen, at Jørn Christiansen er enlig. Hvis samlivsforholdet ændrer sig, skal der dog laves en ny vurdering.

I en skriftlig udtalelse fra Udbetaling Danmark lyder det blandt andet:

"Udbetaling Danmark gør sig altid umage med at kommunikere klart og tydeligt, og vi beklager selvfølgelig, hvis der bliver skabt usikkerhed i forbindelse med vores henvendelse. Om man er enlig eller samlevende beror altid på en konkret vurdering. Derfor er vi altid i kontakt med de pågældende borgere omkring deres samlivsforhold for at sikre os, at pensionisten bliver hørt, og at vi altid har de rigtige oplysninger."

Jørn Christiansen fortæller til TV 2, at han er glad for at høre, at det er muligt, at han kan blive ved at have den ukrainske flygtning boende.

Da de ukrainske flygtninge sidste år begyndte at ankomme til Danmark, besluttede Jørn Christiansen sig for at give en hånd med og tilbød en ukrainsk kvinde, at hun kunne flytte ind hos ham.

Der var igen krig i Europa, og der var brug for hjælp til husning af flygtninge, så den 72-årige pensionist troede ikke sine egne ører, da han i sidste uge blev ringet op af en medarbejder hos Udbetaling Danmark.

De havde konstateret, at han ikke længere boede alene, og derfor var han ikke længere berettiget til at modtage pension som enlig, men i stedet som samlever. Ikke nok med, at han stod til at miste næsten 3800 kroner før skat hver måned, så risikerede han også at skulle tilbagebetale en del af sin pension fra det seneste år.

- Jeg var målløs, chokeret, vred og fortvivlet på samme tid. Vi har det jo godt i Danmark, og jeg følte, at det var min pligt at hjælpe, men nu står jeg tilbage med en følelse af, at det er et grotesk system, siger Jørn Christiansen til TV 2.

Et fortvivlet menneske uden andet end en kuffert

Sagen begyndte i maj 2022, da Jørn Christiansen kontaktede Viborg Kommune, hvor han bor, og her kom han i kontakt med den 55-årige Inna Morenets, der var flygtet fra Ukraine, som 25. maj 2022 flyttede ind hos ham.

Han har selv rejst meget i Ukraine og Rusland og taler russisk, så det var oplagt for ham, at han kunne yde en særlig indsats.

- Jeg hørte om genhusningsproblemer og fortvivlede mennesker, der havde forladt alt, hvad de ejede, og værst af alt – deres kære. Det gjorde stort indtryk på mig, og da jeg boede i et hus med ekstra værelse, besluttede jeg at give husly til en flygtning, siger Jørn Christiansen.

Inna Morenets havde hverken pas eller papirer. Hun havde blot sit tøj og en enkelt kuffert, og hun havde forladt både hjem og familie. Heriblandt sin demente mor.

- Hun var knust efter en ubehagelig rejse, forvirret på grund af sprogproblemer og fortvivlet, så jeg hjalp med alt det praktiske, siger den 72-årige pensionist.

Det gjaldt både med hensyn til registrering og kontakt til de danske myndigheder, men også med at få Inna Morenets' mor genhuset i et mere sikkert område i Ukraine.

Kommunen er glad for hjælpen

I forbindelse med opholdstilladelse udstedt efter særloven var det nødvendigt med en adresse for at få et gult sygesikringskort, og da Jørn Christiansen tog kontakt til kommunen, lød det, at det på ingen måde ville få betydning for ham selv.

- Tværtimod var de glade for min hjælp, da de selv kæmpede med pladsproblemer til de ukrainske flygtninge i kommunen, siger han.

Efterfølgende har Inna Morenets fået arbejde som rengøringsassistent – først i et bageri og sidenhen i en idrætshal nogle kilometer fra Jørn Christiansens hjem.

- Opholdet hos mig er fuldstændig gratis, jeg stiller min bil til rådighed, så hun kan passe sit arbejde, og jeg har sørget for, at hun flere gange om ugen deltager i danskkurser, fordi det er den bedste måde at få en tilværelse i et nyt land, siger Jørn Christiansen.

Han afviser, at Innas Morenets og han selv er blevet et par, efter at hun er flyttet ind.

- Gad vide, om jeg havde fået det samme spørgsmål, hvis det var en mand, der var flyttet ind, siger han.

Ikke kun en økonomisk hjælp

Det er ikke kun i forhold til det praktiske, at den 72-årige pensionist involverer sig. For det er ikke bare lige til at åbne sine døre for en fremmed, og da slet ikke, når den fremmede er flygtet fra en krig.

- En ting er, at man ikke kan opføre sig, som man plejer, når man ikke er alene i huset, men jeg skal også være følelsesmæssigt til rådighed for en person, som har det rigtigt svært, forklarer Jørn Christiansen og uddyber:

- Der kan være dage, hvor alt er godt, men pludselig svarer familien ikke, når hun ringer. Det er jo ikke, som når en herhjemme ikke svarer – her ved vi reelt ikke, om hendes familie er levende eller døde.

Det, at han taler russisk og har rejst i både Ukraine og Rusland, har givet en god forståelse for kulturen og givet ham en mulighed for at aflaste Inna Morenets.

- Jeg fungerer som samtalepartner for hende og lytter til hendes sorger og frustrationer. Samtidig bruger vi det til at træne hendes danskegenskaber, siger Jørn Christiansen.

Udsættelsen og konsekvensen

Da opringningen fra Udbetaling Danmark kom, blev Jørn Christiansen med egne ord vred. Han havde ingen forståelse for deres beslutning, som han fandt dybt uretfærdig.

Derfor klagede han med det samme over beslutningen, og tirsdag fik han så en ny afgørelse tilsendt i sin e-Boks.

"Vi har på den baggrund vurderet, at der alene er tale om et kortvarigt og midlertidigt ophold. Du får derfor fortsat beregnet din pension som enlig," står der i afgørelsen, som TV 2 er i besiddelse af.

Ændringen kom med den begrundelse, at Inna Morenets' ophold alene forventes at vare cirka 12 måneder fra 25. maj sidste år. Men det er en absurd beslutning, for hvem ved, hvor længe krigen kommer til at vare, siger Jørn Christensen.

- Bliver hun længere, vil de fortsat ændre min pension til samlevende i stedet for enlig, og jeg kan stadig risikere at skulle tilbagebetale et større beløb. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, siger han.

I sidste ende kan konsekvensen blive, at Inna Morenets må flytte ud af Jørn Christiansens hjem og klare sig selv.

- Jeg har på ingen måde råd til at have hende boende, hvis min udbetaling bliver sat ned, og jeg kan ikke se, hvem det skulle gavne. Ikke hende i hvert fald. Det virker som et unødvendigt bureaukrati og paragrafrytteri, siger den 72-årige pensionist.

TV 2 har onsdag aften taget kontakt til Beskæftigelsesministeriet og arbejder på en kommentar.

TV 2 har ligeledes taget kontakt til Udbetalingdanmark.