Vandværker landet over skal fremover teste for flere af de uønskede PFAS-stoffer.

Som det er nu, tjekkes vandet for 12 af de skadelige stoffer under PFAS-gruppen.

Men det udvides med en ny drikkevandsbekendtgørelse til 22 stoffer, oplyser miljøminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.

- Vi tager PFAS meget alvorligt og kigger på alle muligheder for at sætte ind og samtidig sikre, at PFAS ikke ender i vores produkter, fødevarer eller drikkevand.

- Der er allerede gjort et stort arbejde, og på baggrund af det skærper vi nu kravene til vores drikkevand, så der ikke ender PFAS ude i vandhanerne, siger Magnus Heunicke.

Går foran EU

Det udvidede tjek af drikkevandet står til at blive et EU-krav i 2026, men indføres altså tidligere i Danmark.

Der er allerede flere steder i landet fundet PFAS i forhøjede koncentrationer i drikkevandsboringer.

Vandet må dog ikke ledes ud til forbrugerne, når grænseværdien er overskredet.

Derfor skal det enten fortyndes eller renses.

Det kan dog ende med at blive dyrt for forbrugerne, lød det i december fra direktør i Danske Vandværker Susan Münster.

- Det er jo ikke bare lige at lave en ny boring, hvis det er der, man havner.

- Det er heller ikke bare lige at begynde at rense, fordi det koster penge, det tager tid og i sidste ende er det forbrugerne, der kommer til at betale den ekstra omkostning, sagde hun dengang til tv2.dk.

Arbejder på samlet forbud

Danmark og flere andre lande arbejder på et samlet PFAS-forbud i EU.

Der arbejdes også på en national handlingsplan i Danmark i indsatsen for at bremse stoffernes udbredelse.

PFAS er en betegnelse for en gruppe af fluorstoffer, som er kendetegnet ved, at de stort set ikke nedbrydes i naturen.

Desuden regnes stofferne for hormonforstyrrende, ligesom de i høje koncentrationer kan medføre en øget risiko for kræft.

Stofferne har blandt andet været anvendt i for eksempel brandslukningsskum, til overfladebehandling af tæpper og møbler og i fødevareemballage.

/ritzau/

Luften i Danmark er så forurenet, at Danmark ikke opfylder verdenssundhedsorganisationen WHO's mål for, om den luft, vi indånder hver dag, er sund.

Det viser en ny undersøgelse fra firmaet IQ Air, der har undersøgt kvaliteten af luften over hele verden i 2022.

Kun seks af de 131 lande i verden, den nye undersøgelse omfatter, opfylder ifølge undersøgelsen WHO's krav til sund luft, skriver CNN.

Men ifølge Zorana Jovanovic Andersen, der er professor i folkesundhed ved Københavns Universitet, er luftkvaliteten i Danmark blevet meget bedre i de seneste år.

- Vi har opnået gode reduktioner i luftforureningen i de sidste 20 år. Men nu har vi mere sikker viden om, hvor farlig luftforurening er, siger hun til TV 2.

Strammede krav

I 2021 strammede WHO blandt andet på den baggrund retningslinjerne for, hvornår luften er sund at indånde.

Grænsen for indholdet af såkaldt "fine partikler" blev sat ned fra 10 til 5 mikrogram per kubikmeter.

Det betyder, at Danmark nu er blandt de lande, der ikke længere overholder WHO's krav.

Undersøgelsen omfatter blandt andet tre danske byer, København, Aarhus og Viborg, hvor der er målt et indhold af fine partikler på mellem 8,4 og 8,7 mikrogram per kubikmeter.

De seks lande, der ifølge undersøgelsen overholder WHO's krav er Australien, Estland, Finland, Grenada, Island og New Zealand.

Kan komme på den rigtige side igen

Danmark kan sagtens komme på den rigtige side af kravet igen, mener Zorana Jovanovic Andersen.

- Vi skal gøre mere af det samme, som vi har gjort de seneste 20 år – det kan vi sagtens klare, siger hun.

Og "mere af det samme" handler blandt andet om mindre olie og benzin.

- Det gælder blandt andet om at begrænse brugen af fossile brændstoffer, siger Zorana Jovanovic Andersen.

Et initiativ som i Aarhus, hvor borgmesteren vil forbyde kørsel med benzin- og dieselbiler i byen fra senest 2030, er det en god idé?

- Ja, det er sådan noget der skal til.

Derudover nævner Zorana Jovanovic Andersen også landbruget og brug af brændefyring til opvarmning af de danske boliger som fokusområder, hvis luftforureningen skal bringes ned.

- Og så kommer der jo også luftforurening fra de lande, der ligger syd og øst for os. Derfor der det vigtigt, at vi i EU tager initiativer, der begrænser luftforureningen, siger hun.

IQ Air har undersøgt luftkvaliteten i 7323 byer i hele verden, og ifølge undersøgelsen kommer København ind på en plads som nummer 4133 blandt de mest luftforurenede byer.

Aarhus er nummer 4394, mens Viborg er nummer 4134, det betyder at luftkvaliteten i Aarhus er bedre end i både København og Viborg, hvis man skal tro undersøgelsen.

Den mest luftforurenede by på verdensplan er Lahore i Pakistan, hvor der er målt et indhold af fine partikler på 97,4 mikrogram per kubikmeter.

De ti lande med størst luftforurening er Tchad, Irak, Pakistan, Bahrain, Bangladesh, Burkina Faso, Kuwait, Indien, Egypten og Tadsjikistan.

Valera Muskats venstre ben er helt revet op, og lægerne siger, at der vil gå et par måneder, før han må støtte på benet igen.

Nu ligger han i en hospitalsseng og venter på, at han igen kan komme tilbage til fronten og de voldsomme kampe i byen Bakhmut.

At have smerter her er værre end at være rask ved fronten

Valera Muskat, såret ukrainsk soldat

- Når jeg er klar igen, så skal jeg selvfølgelig tilbage, siger han til TV 2s korrespondent Claus Borg Reinholdt, der besøgte ham og andre sårede ukrainske soldater på hospitalet i Dnipro, omkring 200 kilometer vest for fronten ved Bakhmut.

Valera Muskat blev såret for otte dage siden, da han var ved at evakuere en såret kammerat.

Han blev ramt af granatsplinter fra en mortergranat, der – med hans egne ord – rev det venstre ben ”i strimler” og gjorde det nødvendigt, at han selv blev evakueret.

"Det værste er, at du vænner dig til det"

Når han skal beskrive sine oplevelser i Bakhmut, så fortæller han om den øredøvende larm fra de konstante bombardementer.

- Det lyder enormt højt, og det værste er, at du vænner dig til det. Hvis der er tid til et par timers hvile, så lukker du simpelthen af. Og du hører ingenting, selv når jorden drysser ned over dig. Den fysiske udmattelse er så intens, fortæller han.

Og så fortæller han om sin værste frygt: at blive skudt med et 7.62 kaliber projektil.

- Når det rammer kroppen, så river det halvdelen af din ryg af. Jeg har mareridt om det, for jeg har set folk, som det er sket for, siger han.

Alvorlige skader

Valera Muskat og hans sønderrevne ben er typisk for de skader, som lægerne ser på hospitalet i Dnipro.

- I øjeblikket kommer næsten 80 procent af de folk, som vi får ind, fra kampene i Bakhmut, siger en af lægerne, Yaroslav Doc, til TV 2.

Han vurderer ikke, at hospitalet får flere sårede ind end tidligere – men til gengæld er de sårede alvorligere tilredt end tidligere. Lægens arbejdsdag er fuld af skudskader, granatsplinter og komplicerede amputationer.

- Forskellen er alvoren af deres skader. Lettere sårede patienter ser vi næsten ikke længere, siger Yaroslav Doc.

"Der er så mange af dem"

I en af hospitalets andre senge ligger Dmitriy Krot, der også er blevet såret af en granatsplint.

Også han fortæller med gru om de konstante russiske angreb, der aldrig giver de ukrainske soldater et øjebliks fred.

- Der er så mange af dem. Det er simpelthen forfærdeligt. Nogle gange lyder artilleriet og mortererne uafbrudt. Hvert femte eller tiende sekund kom der en granat ind. Hele tiden. Jeg kan ikke huske, at der nogensinde var stilhed, siger han.

Han kan også se frem til at vende tilbage til fronten, så snart han er i stand til det:

- Så snart granatsplinten er taget ud, skal jeg tilbage til fronten. Men det er forbandet skræmmende. Det er enten dem eller os. Der er ikke andre muligheder, siger han.

Men foreløbig må både Valera og Dmitriy blive på hospitalet i Dnipro.

Valera Muskat kan ikke lade være med at tænke på, hvor der er bedst at være.

Der kan siges både for og imod.

- Hvis jeg skal være ærlig: Hvis ikke det var for min skade, så var det bedre at være her. Men at have smerter her er værre end at være rask ved fronten, ender han med at konkludere.

Der kunne godt gå fem, seks eller syv timer om dagen med at spille computer for 11-årige Simon Grau Mikkelsen, der er diagnosticeret med adhd.

Det fortæller hans mor, Nicole Grau Mikkelsen, der oplevede, at spilmønstret havde en negativ effekt på sønnen.

- Han var træt, ugidelig og irritabel. Vi fandt ud af, at han også spillede om natten, og så tog vi skærmene ud af værelset, siger hun.

Men i forbindelse med diagnosticeringen af Simon Grau Mikkelsen blev familien kontaktet af Aida Bikic, der er lektor, psykolog og ph.d ved henholdsvis Syddansk Universitet (SDU) og Region Syddanmarks afdeling i Aabenraa.

Når de skærer ned på skærmtiden for børnene, så bliver børnene mere rolige, mindre konfliktsøgende, og familien har det bedre sammen

Aida Bikic, lektor, psykolog og ph.d. ved SDU og Region Syddanmark

Hun ville have dem med i et forskningsprojekt, der hjælper familier med børn med adhd til at få en bedre hverdag.

Her har familien oplevet gevinsterne ved at sætte spilletiden ned.

Nu er både han og hans søster gået ned på at må spille computer, når de kommer hjem fra skole og indtil spisetid, hvilket næsten har halveret spilforbruget.

- Vi er gået fra, at han har været irritabel og har smækket med dørene og har talt i et højt og grimt sprog, til at vi nu er mere sammen og har en bedre kommunikation. Vi ser aldrig de udbrud mere, og stemningen er helt anderledes, fortæller hun.

Selv fortæller Simon Grau Mikkelsen, at det ikke var sjovt at skære ned for spilforbruget, men at han godt kan mærke en forbedring.

- Det har ændret sig. Det er lidt irriterende, at jeg ikke må spille, men det er ikke så slemt. Jeg kan nå at komme i seng, så jeg ikke bliver sur, og så er det hyggeligt at lave andre ting, siger han.

Positive tilbagemeldinger

Resultaterne af forskningsprojektet er endnu ikke udgivet eller verificeret, men baseret på tilbagemeldingerne fra de 142 familier i projektet har Aida Bikic set en tydelig tendens.

- Det, vi har observeret hos mange af familierne, er, at når de skærer ned på skærmtiden for børnene, så bliver børnene mere rolige, mindre konfliktsøgende, og familien har det bedre sammen, fortæller hun.

Spilforbruget hos flere af børnene i projektet, inklusive Simon Grau Mikkelsen, var højt, og det var et generelt billede, at det skabte problemer i familierne.

- Hvis man har en høj skærmtid, kan det tit føre til en overstimulering af børnenes hjerner, og nogen agerer aggressivt, hvor det udløser en konflikt, når der skal slukkes. Men vi oplever faktisk, at børnene forholdsvis hurtigt tager imod ændringerne, fortæller hun.

Den oplevelse kan Nicole Grau Mikkelsen genkende.

- Der gik cirka en uge, hvor de var utilfredse, og vi havde konflikter. Men vi måtte jo vise dem, at der var noget, der var sjovere at lave, og det er vi lykkedes med, fortæller hun.

Nemt i en travl hverdag

Nicole Grau Mikkelsen synes selv, at hun havde godt styr på opdragelsen, men forskningsprojektet var med til at få hende til at se, at de manglede social kontakt med deres børn.

- Det var jo nemt for os forældre i en travl hverdag, og så var det jo en konflikt, når man bad dem om at slukke. Samtidig er det at spille noget, han nemt kan koncentrere sig om, fortæller hun.

Noget af det, man skal være opmærksom på som forældre, er, om barnet foretrækker at være social digitalt frem for fysisk

David Madsen, psykolog og medlem af Medierådet for børn og unge

I dag er tiden hver for sig skiftet ud med mere tid sammen, hvor de spiller vendespil eller er ude ved deres heste.

- Man skal som forældre bruge virkelig meget energi og være vedholdende, siger hun.

Observationerne i forskningsprojektet er baseret på familier, hvor børnene har adhd.

Ifølge Aida Bikic er de særligt udsatte for at udvikle andre diagnoser og afhængigheder.

Men man bør også være opmærksom på børn, der ikke har adhd.

- Der er meget, vi endnu ikke ved om skærmtidens påvirkning af børn og unge, men vi ved, at det har en negativ effekt på søvn og vægt, fortæller hun.

Hos familien Grau havde Simon Grau Mikkelsens søster også et højt spilforbrug, og ifølge Nicole Grau Mikkelsen har begrænsningen af hendes spilforbrug også haft en positiv indvirkning.

- Hun var også bidt af det, så hun blev også lidt afhængig af det. Så hende trak vi lidt ud af spilforbruget, og det har været godt. Der er kommet mange flere spontane kram, og generelt er hun også mere positiv, lyder det.

Spiller dit barn for meget?

Ifølge en kortlægning fra DR, Medierådet før børn og unge og Det Danske Filminstitut i 2020 spiller halvdelen af børn og unge i alderen 1 til15 år dagligt.

Hver femte barn spiller to timer eller derover, når de spiller digitale spil.

David Madsen, der er psykolog og medlem af Medierådet for børn og unge, påpeger, at der er et overforbrug af digitalt liv blandt børn og unge.

- Noget af det, man skal være opmærksom på som forældre, er, om barnet foretrækker at være social digitalt frem for fysisk, siger David Madsen.

Herunder kan du læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger ift. børns skærmforbrug:

Det er ikke kun det populære sociale medie TikTok, som ifølge Center for Cybersikkerhed (CFCS) udgør en potentiel sikkerhedsrisiko.

Også det sociale medie Snapchat, fildelingstjenesten Dropbox og motionsappen Strava kan være problematiske.

Det fremgår af "Håndbog i sikkerhed for mobile enheder", som P1-programmet "Kulturen på P1" har fået aktindsigt i.

Håndbogen er udgangspunkt for, at TikTok er blevet frarådet og nogle steder forbudt på statslige arbejdspladser, kommuner og virksomheder.

Henvendt til særlig gruppe

Håndbogen er henvendt til ministre, departementschefer, særlige rådgivere og udvalgte medarbejdere i ministerierne.

I den gennemgås nogle af de apps, som vurderes at være sikre at have på en tjenestetelefon. Og andre, som CFCS anbefaler ikke at have ud fra et forsigtighedsprincip.

Blandt de sikre apps er Facebook, Instagram og Google Maps. Imens er TikTok, Snapchat og motionsapps såsom Strava ikke sikre.

Ifølge Henning Mortensen, formand i Rådet for Digital Sikkerhed, har appsene det til fælles, at de kan bede om adgang til telefonens kamera eller lyd - eller få adgang til andre apps, hvor der måske ligger fortrolige oplysninger.

- Når man ser på, hvem der er målgruppen - nogle af de øverste embedsmænd i det her land - så er det, fordi man er bange for, at der kommer ting ud vedrørende nationens sikkerhed, siger Henning Mortensen til DR.

CFCS begyndte debatten

Debatten om sikkerhed ved appen TikTok har de seneste uger været i gang i Danmark, efter at EU-Kommissionen forbød sine ansatte at have appen.

Center for Cybersikkerhed udtalte i den forbindelse, at statslige ansatte herhjemme også frarådes at have TikTok på tjenstlige enheder.

TikTok er et socialt medie, som især bruges af børn og unge til at dele og se korte videofrekvenser.

Appen er udviklet og ejet af det kinesiske selskab ByteDance.

Mark Fiedel, der er chef for cyberanalyse hos CFCS, har tidligere udtalt, at risikoen ved TikTok er forbundet med, at appen beder om meget vide rettigheder og adgange på enheden. Det øger risikoen for spionage.

- TikTok-appen ligger absolut i den højeste kategori, i forhold til hvilke typer data den indsamler.

- Andre sociale medier indsamler også data, men ikke nødvendigvis i det omfang, sagde han til Ritzau i begyndelsen af marts.

Samtidig er der en risiko ved, at TikTok er ejet af en kinesiskejet appudvikler. For det betyder, at virksomheden potentielt kan blive bedt om at samarbejde og udlevere data ifølge Mark Fiedel.

Det fremgår ikke af DR's artikel, hvad der ligger til grund for Center for Cybersikkerheds vurdering ved at bruge for eksempel Snapchat og Dropbox.

Kunder i Silicon Valley Bank har igen adgang til deres penge, efter at banken er genåbnet under myndighedernes kontrol og navnet Silicon Valley Bridge Bank mandag.

Det oplyser bankens nyslåede administrerende direktør, Tim Mayopoulos.

Banken er under kontrol af Det Føderale Indskudsforsikringsselskab (FDIC), som forsikrer en andel af bankkunders indlån.

Mayopoulos oplyser, at samtlige kunder har fuld adgang til deres indlån i banken. Alle eksisterende og nuværende lån er desuden beskyttet af FDIC, siger han.

Mest markante bankkrak siden finanskrisen 2008

Banken har endnu ikke genoptaget internationale overførsler. Det ventes dog at ske i de kommende dage, siger Mayopoulos.

Den store og kriseramte Silicon Valley Bank blev fredag beordret lukket af finansmyndighederne i den amerikanske delstat Californien.

Det kaldes for det mest markante bankkrak siden finanskrisen i 2008.

Silicon Valley Bank er kommet i problemer, efter at bankens moderselskab meddelte, at det er i bekneb for kapital.

Kunder mister ikke noget

Banken havde store investeringer i lange statsobligationer, og i takt med at USA's Centralbank begyndte at justere renten op for at tackle den stigende inflation, er værdien af Silicon Valley Banks statsobligationer faldet.

Onsdag besluttede banken sig for at minimere sine tab og sælge ud af statsobligationer for 21 milliarder dollar. Det medførte et tab på 1,8 milliarder dollar, men måske endnu værre udbredt panik om bankens finansielle helbred.

Det fik kunder til hastigt at hive deres indlån ud af Silicon Valley Bank, hvilket fredag altså endte med, at banken blev lukket

Søndag aften lød det også, at banken Signature måtte lukke.

Det amerikanske finansministerium og andre bankregulatorer sagde i en udtalelse søndag, at bankens kunder ikke kommer til at miste noget på lukningen, og at det heller ikke vil koste skatteyderne noget.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, hædrer nu soldaten Oleksandr Igorevytj Matsijevskyj med prisen 'Ukraines helt'.

Det skriver blandt andet The Guardian og BBC.

Soldaten blev identificeret af den ukrainske sikkerhedstjeneste efter at en voldsom video, der angiveligt viser mandens henrettelse, florerede på sociale medier.

I sin daglige videotale til nationen beskrev Zelenskyj soldaten som et symbol på det ukrainske folks modstand i krigen.

- I dag tildelte jeg titlen som 'Ukraines helt' til soldaten Oleksandr Matsijevskyj. En mand, som hele Ukraine vil kende. En mand, som vil blive husket for evigt. For hans mod, hans tillid til Ukraine og for hans 'Slava Ukraina', lød det.

Finskytte i enhed

Videoen viser den 42-årige soldaten stå og ryge en cigaret i et skovområde, da han formentlig bliver ramt af adskillige skud og falder til jorden. Kort inden skuddene falder, siger den ukrainske soldat netop: "Slava Ukraine" – altså "længe leve Ukraine".

Matsievsskyj var ifølge BBC finskytte i en ukrainsk enhed fra den nordlige del af Ukraine.

Det menes han blev dræbt sidste år i forbindelse med kampe i Bakhmut i det østlige Ukraine - en by, som Rusland har forsøgt at indtage i flere måneder.

Rusland har endnu ikke offentligt kommenteret videoen.

Har også statsborgerskab i Moldova

I en udtalelse mandag siger udenrigsministeriet i Moldova, at Matsijevskyj også havde statsborgerskab i Moldova.

Moldova fordømmer henrettelsen og kalder den en krigsforbrydelse.

I et interview med den tyske avis Bild i sidste uge, identificerede Igorevyrj Matsijevskyjs mor sin søn og sagde, at han havde arbejdet som elektriker i Kyiv inden krigen.

- Han stod dér ubevæbnet, men samtidig var han også stolt af at være fra Ukraine, sagde hans mor i interviewet om henrettelsen af hendes søn.

Den skulle sikre social lighed i tandplejen og billigere, mere rimelige tandlægeregninger til danskerne.

Men efter næsten fem år har den arbejdsgruppe, som et flertal i Folketinget nedsatte, ikke færdiggjort sit arbejde med anbefalinger til, hvordan voksentandplejen skal skrues anderledes sammen i fremtiden.

Arbejdsgruppen skulle ellers allerede i starten af 2019 have lagt sit arbejde frem.

Det møder nu kritik fra blandt andre Tandlægeforeningen.

- Det er jo fuldstændig forfærdeligt, at vi nu i fem år har siddet og ventet på, at den her vision for voksentandplejen skal blive igangsat.

- Jeg undrer mig meget over, at man fra politisk side slet ikke har taget det her alvorligt, siger Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist.

Taber patienter på gulvet

Også Anne Marie Lynge Pedersen, professor i oral medicin på Tandlægeskolen på Københavns Universitet, undrer sig.

- I al den tid har man tabt en masse mennesker på gulvet, og de har stigende udgifter til tandlægebehandling. Nogle ender med at få trukket tænder ud, fordi de ikke får gjort noget, siger hun.

Det var den daværende VLAK-regering, der i 2018 med et politisk flertal i ryggen nedsatte arbejdsgruppen, der skulle lave en ny model for voksentandplejen, så der kunne indkaldes til politiske forhandlinger.

- Mange synes, at det er for dyrt at gå til tandlæge i Danmark. Og de offentlige tandudgifter afspejler ikke tilstrækkeligt den kraftige forbedring, der har været i tandsundheden de seneste 25 år. Det skal vi have lavet om på med den nye model, lød det i den forbindelse fra daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Arbejdsgruppen skulle i starten af 2019 aflevere en afrapportering, så der kunne startes politiske forhandlinger om en ny model for voksentandplejen. Men den er ikke landet.

- Som følge af de opgaver, som Sundhedsministeriet håndterede i forbindelse med covid-19 har arbejdet omkring en ny model for den almindelige voksentandpleje ligget stille og er endnu ikke genoptaget, skriver Sundhedsministeriet i en mail til TV 2.

Danske Patienter, der var med i et såkaldt dialog- og inddragelsesforum i arbejdsgruppen, oplyser til TV 2, at der ikke har været møder siden 2019, og der ikke er afleveret en afrapportering. Det bekræftes af Tandlægeforeningens repræsentant i gruppen.

Opgiver behandlinger

Imens undlader mange danskere at få den rette behandling, fordi prisen er for høj hos tandlægerne.

En ny undersøgelse foretaget af Tandlægeforeningen med svar fra 357 tandlæger viser, at 34 procent af tandlægerne dagligt oplever, at patienter takker nej til den fagligt optimale behandling, fordi vedkommende ikke har råd til det. De fleste svarer, at problemet er stigende.

En af de danskere, der takker nej til tandlægebehandling på grund af prisen, er 61-årige Robert Frøslev fra Ny Stenderup på Fyn.

Efter et længere sygdomsforløb begyndte han i 2013 at miste de første af sine tænder.

De følgende år kunne en enkelt bid af et stykke franskbrød betyde, at hans tænder ville knække. I dag har han mistet alle tænderne, så han kun har tre tandstumper tilbage i højre side af sin mund.

- Det er jo ikke særligt behageligt. Det betyder, at jeg ikke rigtig vil smile, og jeg vil ikke rigtig snakke, når jeg er ude. Jeg synes også, jeg snakker mærkeligt. Og skal vi til en fest, og jeg ikke ved, hvad der bliver serveret, så tager jeg ikke med, for jeg ved jo ikke, om jeg kan spise noget.

I dag lever han primært af farsretter, små stykker pasta med sovs eller nudler. Skal han spise andet, skal det blendes, fortæller han.

- Det er stort set kun familie og venner, jeg ser nu. Jeg går ikke ud blandt fremmede, og hvis jeg gør, så sidder jeg stille i et hjørne og snakker ikke så meget, fordi jeg hele tiden føler, det kan ses og høres på mig, at jeg ikke har nogen tænder, siger han.

Forventer kæmperegning

Robert Frøslev fik i februar 2009 tilkendt førtidspension, efter at han blandt andet har været igennem et sygdomsforløb med en hjernesvulst, og da han har fået konstateret knogleskørhed.

Det offentlige sundhedsvæsen vurderer, at han skal behandles ved privatpraktiserende tandlæger, men det har han ikke råd til, fortæller han.

Førtidspensionister er ellers blandt den gruppe af borgere med lavere indkomster, som kan få støtte gennem deres kommune til tandlægehjælp. Men de får ikke dækket hele regningen.

Robert Frøslev fortæller, at han ved tidligere behov for tandlægehjælp kun er blevet tildelt 35 procent i støtte fra sin kommune. Derfor har han helt opgivet at gå til tandlæge for at få ordnet sine tænder.

I 2020 fik han et overslag fra en tandlæge, der lød på 112.000 kroner.

- Jeg har et rådighedsbeløb på et par tusinde om måneden. Hvordan skulle jeg få penge til tandlægebehandling?

Kunne du ikke spare på andre udgifter, hvis det er så vigtigt for dig at få lavet dine tænder?

- Jeg ved ikke, hvad det skulle være. Jeg har omkring 11.000 kroner udbetalt om måneden i min førtidspension. Jeg skal leve, have telefon og fjernsyn.

- Så har jeg min bil, men den er jeg nødt til at have. Vi bor ude på landet, hvor busserne ikke kører om aftenen, og der er jeg nødt til at have en bil, hvis jeg skal på hospitalet, siger han.

Robert Frøslev undrer sig over, at man ikke har færdiggjort arbejdet i den arbejdsgruppe, der blandt andet skulle vise vejen til billigere priser hos tandlægerne.

- Det er utroligt. De burde vide, at vi er en masse svage borgere, og med den inflation, vi har haft, er min og andres købekraft kun blevet mindre. Selvom der har været corona, burde de da stadig kunne mødes og arbejde, mener han.

Udskudt på grund af corona

Netop corona har været medvirkende til, at der endnu ikke er sket noget, oplyser Sundhedsministeriet.

Det var også den forklaring, daværende sundhedsminister gav i marts 2022, da han redegjorde for sagen i et folketingssvar, tre år efter at arbejdsgruppen skulle have lavet sin afrapportering.

- Som følge af de opgaver, som Sundhedsministeriet og andre ministerier har håndteret i forbindelse med covid-19, har arbejdet imidlertid ligget stille i en periode. Jeg kan tilføje, at det fortsat er min ambition, at det forberedende arbejde genoptages i 2022, og at det således vil være muligt at genoptage den politiske dialog om den fremtidige organisering inden udgangen af 2022, lyder det i folketingssvaret fra Magnus Heunicke.

Partier raser

Arbejdet er dog fortsat ikke færdigt, og der er stadig ikke indkaldt til forhandlinger. Og det møder kritik fra de partier, der selv var med til at nedsætte arbejdsgruppen.

- Jeg synes, det er fuldstændig uacceptabelt. Der er borgere som konkret lider under den manglende revision, lyder det fra Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund, der nu vil rejse sagen over for sundhedsministeren.

Også Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og SF vil have ministeren til at sikre, at arbejdsgruppen hurtigst muligt færdiggør sit arbejde, så der kan indkaldes til forhandlinger om en ny model for voksentandplejen.

- Vi mangler fuldstændig udvikling på tandsundheden. VI får slet ikke sat alt det i gang, som vi kunne have sat i gang, siger SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen.

Der har været en coronapandemi. Er det ikke en meget god forklaring på, at de ikke er færdige endnu?

- Der har ikke været corona hele tiden. Men det er klart, at meget er sat på standby, da der var corona, og det kan jeg godt forstå. Men det ændrer ikke ved, at det for patienterne og samfundsøkonomien ville være godt, hvis vi fik sat det arbejde i gang igen nu, siger hun.

Både hun og Peder Hvelplund fortæller, at de flere gange har rykket på svar for, hvornår arbejdsgruppen var færdig, så der kunne indkaldes til nye forhandlinger om voksentandplejen.

Forsvarer forsinkelse

Det har ikke været muligt at få et interview med sundhedsminister Sophie Løhde (V), der i et skriftligt svar oplyser, at regeringen vil undersøge, om voksentandplejen på sigt kan skrues anderledes sammen, så man opnår en større social lighed i tandsundheden.

TV 2 har blandt andet også spurgt hende, om hun synes, det er acceptabelt, at arbejdsgruppen efter fem år endnu ikke er kommet med afrapporteringen, så der som planlagt kan startes politiske forhandlinger. Det har hun ikke svaret på. Det fremgår heller ikke af svaret, om arbejdsgruppen fra 2018 skal genoptage arbejdet.

- I regeringen vil vi undersøge, om voksentandplejen på sigt kan skrues anderledes sammen, så vi opnår en større social lighed i tandsundheden, lyder det fra ministeren.

Hos et andet regeringsparti – Socialdemokratiet – mener sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen, at det er forståeligt, at arbejdsgruppen og de politiske forhandlinger er blevet forsinket.

- Sundhedsvæsenet og alle, der har arbejdet med sundhed de seneste år, har været kamppresset med baggrund i coronapandemien. Jeg tror, at der er en meget bred forståelse af, at man ikke kan alt, når der er en sundhedskatastrofe, der løber ind over landet og verden på den måde, siger han.