Det er i disse dage næsten præcis syv år siden, at Frederiksberg-keramikeren Anne Black lagde et Facebook-opslag op, hvor hun anklagede Netto for at kopiere hendes produkter.

Siden da har sagen bevæget sig op igennem retssystemet. Hver gang er Netto idømt erstatning. Beløbene har været lidt forskellige. Nu står det endelige slag i Højesteret.

- Det bliver dejligt at få det afsluttet. Det har været en meget langtrukken sag. Men nogle gange kan det betale sig at være tålmodig, siger Jesper Moseholm, der er medejer af virksomheden Anne Black, der er opkaldt efter hans kone, til TV 2 Kosmopol.

For mit blotte øje ligner produkterne utrolig meget hinanden

Henrik Lübker, direktør, Design Danmark Kopier?

Højesteret skal nu blandt andet afgøre, om Netto har kopieret tre produkter. En hængepotte, en cylindervase og en skål med låg. Designernes organisation, Design Danmark, støtter keramikeren.

- For mit blotte øje ligner produkterne utrolig meget hinanden. Det ser ud, som om de har forsøgt at få det til at ligne så godt som muligt, siger Design Danmarks direktør, Henrik Lübker.

Principiel sag

Ifølge Anne Blacks advokater, Jens Jakob Bugge og Anders Valentin fra advokatfirmaet Bugge Valentin, kan sagen få stor betydning for fremtidens kopisager.

- Det er en meget principiel sag. Det er første gang, at Højesteret for alvor kan tage stilling til, hvilke bevisregler der gælder i forhold til bevismåling i denne type sager, siger Jens Jakob Bugge.

De håber på en sejr og stor erstatning, som gør det dyrere for dem, der bliver taget i at kopiere.

- Jeg håber, at man som lille virksomhed bliver mindre udsat for efterligninger, som i virkeligheden bygger på, at de store virksomheder ikke skal have en stor erstatning, siger Anders Valentin.

I kopisager bliver erstatningen typisk udmålt efter, hvor meget den kopierende virksomhed har omsat for af den kopierede vare. Men Anne Black kræver 3 millioner kroner i erstatning. Det er langt mere, end Netto har solgt keramik for.

Det skyldes, at Anne Black siger, at det har skadet virksomhedens omdømme – dets brand – at Netto solgte varerne til spotpris.

- Så kommer det til at virke, som om Anne Black er associeret med Netto, og at hendes produkter ligger i det prisleje. På den måde sker der en enorm skade på hele Anne Blacks sortiment, på hele hendes forretning, siger Design Danmarks direktør, Henrik Lübker.

En kendt sag

Det er ikke kun i Danmark, at sagen vækker opsigt.

Eric K. Clemons er professor i forretningsstrategi og har i årtier undervist på universiteter som Harvard og Wharton, hvor amerikanske præsidenter og virksomhedsledere tager deres uddannelse. Han opdagede sagen, da han var gæsteforelæser på CBS. Nu er han i Danmark for at følge med i, hvad der sker i Højesteret.

Ifølge ham er det afgørende for sagen, om Højesteret, ligesom Østre Landsret, mener, at Netto har kopieret Anne Blacks markedsføring.

- Du køber Anne Blacks design for at bevise, at du har stil, at du har råd til at købe det, og at du har god smag. Hvis alle kan lade som om, at de er Anne Black, så beviser det hverken, at du har penge eller god smag, hvis du køber et Anne Black-produkt. Så er brandet ødelagt, siger Eric K. Clemons til TV 2 Kosmopol.

Nettos reklamemateriale er da også en vigtig del af Anne Blacks advokaters argumentation. Reklamen er omdelt til halvanden million husstande.

Stort fald i omsætningen

I kølvandet på sagen har Anne Black haft et stort fald i sin omsætning. Ifølge Eric K. Clemons ville det i mange lande være afgørende for størrelsen på den erstatning, der skal udbetales.

- Du ser på, hvor stort et salg der ville have været. Det beregner du ud fra, hvor stort et salg der tidligere har været. Så udregner du forskellen. Det er den skade, der skal erstattes. Det har intet at gøre med, hvor meget Netto har solgt. Det handler udelukkende om, hvor meget salg Anne Black er gået glip af, siger Eric K. Clemons.

Sø- og Handelsretten tilkendte Anne Black en erstatning på 1,5 millioner kroner. I Landsretten blev beløbet sat ned til 300.000 kroner – men Netto blev stadig dømt for kopiering.

Men i Højesteret afviste Salling Group, som ejer Netto, tidligere på ugen at have kopieret keramikeren.

De har ikke ønsket at medvirke i denne artikel. Men i retten sagde deres advokat, at de ikke mener, at Anne Blacks designs lever op til kravene for at være omfattet af ophavsretten.

Kopiering betaler sig

Ifølge Design Danmark er der masser af ophavsretssager, hvor mindre virksomheder oplever, at de bliver kopieret af større virksomheder.

- Det sker hele tiden. Hvis du spørger Anne Blacks advokater, vil de fortælle, at de næsten ugentligt får henvendelser fra designere, der føler, at nogle af de store kæder går deres designs for nært, siger Design Danmarks direktør, Henrik Lübker.

En af de mest kendte kopisager er sagen, hvor keramikerren Kasper Würtz krævede 40 millioner i erstatning af ernæringseksperten Christian Bitz og F&H Group. Han mente, at de havde kopieret en stor del af hans keramiske produkter. Retten gav ham ret, og erstatningen endte på 6,5 millioner kroner.

Men i retten kom det også frem, at Bitz og F&H Group tjente 29 millioner kroner på at sælge kopierne. Og Ifølge Design Danmark kan det ofte godt betale sig at kopiere.

- Der er stærke indikationer på, at det er en forretningsmodel at kopiere, siger Design Danmarks direktør, Henrik Lübker.

- Vi håber, at Højesteret vil fastslå, at det bliver nemmere at løfte beviset for, at man har lidt tab, siger Jens Jakob Bugge.

"Danmark skal beskytte designere"

Designere som Arne Jakobsen, Børge Mogensen og Poul Henningsens har gjort Danmark berømt verden over.

Ifølge Eric K. Clemons er det afgørende at beskytte de små virksomheder, hvis Danmark også i fremtiden vil være kendt for design.

- Da jeg var barn, havde min far en møbelforretning, og jeg blev forelsket i dansk design. Jeg har Arne Jakobsen-stole derhjemme, Ægget og Svanen. Hvis danske designere ikke tjener nogen penge på deres design, holder de op med at designe, siger Eric K. Clemons.

Højesteret afsiger dom 22. marts.

I weekenden var det tre år siden, at WHO erklærede coronavirus som en pandemi. Lande i Europa lukkede ned på stribe, men ikke Sverige. Her gik børnene fortsat i skole og institution, mens restauranter holdt åbent. Men hvad ved vi så om strategien her tre år efter? I dette afsnit fortæller Jesper Zølck om de svenske erfaringer, mens Eva Ravnbøl kommer med sit perspektiv fra et af de værst ramte lande, Italien.

Vært: Petter Ettrup

Tilrettelægger: Katrine Kjærulff

Redaktør: Joachim Saxtorph-Poulsen

Stigende renter og høj inflation har fået aktiviteten på boligmarkedet til at bremse alvorligt op de seneste mange måneder.

I februar ser boligkøberne dog ud til at have genfundet noget af købelysten. Det viser nye tal fra Boligsiden.

5606 boliger skiftede hænder i årets anden måned. Det er en stigning på 22 procent sammenlignet med januar i år.

Trods stigningen er aktiviteten på boligmarkedet for en februar måned ikke set lavere siden 2014.

- Vi ser altid en fremgang i boligsalget i februar måned, og på den måde afspejler det aktuelle boligsalg i februar helt normale sæsonudsving, siger Birgit Daetz, boligøkonom hos Boligsiden, i en pressemeddelelse.

- De 5606 solgte boliger i februar er et beskedent resultat, men det er værd at bemærke, at der trods alt bliver solgt boliger i et omfang, som gør, at vi nærmer os det niveau, vi så i tiden inden handelsboomet i pandemiårene.

Ifølge Svend Greniman Andersen, der er seniorøkonom hos Nykredit, tyder meget på, at boligsalget er ved at have nået sin bund.

- Boligmarkedet er så småt ved at tø op, og købere og sælgere får lettere ved at finde hinanden, efterhånden som boligpriserne falder, og renterne er ved at have toppet, skriver han i en kommentar.

- Samtidig oplever eller forventer mange danskere en kærkommen lønfremgang ovenpå den høje inflation.

Han henviser til de mange overenskomstforlig, der er blevet indgået for tusindvis af privatansatte siden februar.

Der er udsigt til pæne lønstigninger på tværs af sektorer.

- Det giver langsomt mere luft i budgetterne til boligkøb, skriver han videre.

Han forventer dog, at 2023 overordnet vil være et år, hvor manges privatøkonomi fortsat vil være under pres, og hvor boligmarkedet kommer til at lide.

Det stemmer overens med en prognose for boligmarkedet, som Nationalbanken kom med onsdag.

Den forventer, at boligmarkedet kommer til at falde med 9,4 procent i år.

Det var banebrydende, da Ballerup Kommune som den første kommune i landet for knap halvandet år siden vedtog en sundhedspolitik, hvor man advarer forældre mod omskæring af små børn af religiøse grunde.

Men nu har kommunens embedsmænd besluttet at stoppe uddelingen af en pjece til borgerne i kommunen, som var en del af den nye politik, skriver Kristeligt Dagblad.

Det sker ifølge Mette Mortensen, sundhedsdirektør i Ballerup Kommune, fordi pjecen i sin nuværende form går for langt i sine anbefalinger i forhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer på området.

- Vi skal ikke gøre os til dommere i vores råd og vejledning og tale for eller imod omskæring. Det er op til forældrene. Derfor har vi stoppet pjecen, siger Mette Mortensen til TV 2.

Kritisk holdning

Da Ballerup Kommune vedtog den nye politik i november 2021, var kommunens udgangspunkt at opfordre forældrene i kommune til ikke at lade deres små børn blive omskåret af religiøse eller kulturelle grunde.

Kommunen opfordrede til, at man udsætter omskæringen, "til barnet selv kan tage stilling".

På den baggrund fik kommunen blandt andet Jørgen Hoppe, pensioneret speciallæge i almen medicin, til at medvirke til at udarbejde pjecen.

Han er ifølge Kristeligt Dagblad kendt for at have en kritisk holdning til omskæring.

Det er ikke lykkedes TV 2 at få en kommentar fra Jørgen Hoppe.

Mette Mortensen siger til TV 2, at hun ikke ved, om - eller hvornår - en pjece med et acceptabelt indhold kan offentliggøres.

- Det er op til politikerne, siger hun.

Michael Jensen (DF), næstformand for Sundheds- og Ældreudvalget i Ballerup Kommune, bekræfter, at han også har fået oplyst, at pjecen nu er droppet.

- Jeg er træt af, at jeg ikke fik det at vide inden, men skulle læse om det i Kristeligt Dagblad først, siger Michael Jensen.

Modstander

Han siger, at Sundheds- og Ældreudvalget på et møde i april skal drøfte, hvad man nu gør i kommunen.

- Nu må vi se, hvordan vi så kan komme videre med pjecen. Jeg er personligt modstander af omskæring af små børn, siger Michael Jensen.

Men han erkender også, at pjecen skal være i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Ballerup Kommunes sundhedspolitik, hvor man advarer mod omskæring af børn af religiøse grunde, kom blandt andet i kølvandet på en dokumentar fra TV 2 om omskæring.

I dokumentaren fra oktober 2021, "Omskæring bag lukkede døre", blev det blandt andet skildret, hvordan rituelle omskæringer af drengebørn sker i Danmark.

Lægemiddelstyrelsen udvider perioden, hvor danskere kan have fået antibiotikummet Dicillin forurenet med multiresistente bakterier.

Der sker efter foreløbige testresultater fra virksomheden Sandoz.

Det skriver styrelsen i en status på undersøgelsen af bakteriefundet.

Da antibiotikummet blev tilbagekaldt i begyndelsen af februar, var opmærksomheden afgrænset til perioden fra september og frem.

De foreløbige testresultater viser imidlertid fund af multiresistente bakterier på seks partier Dicillin, der er produceret i ét sammenhængende forløb.

Nogle af de partier blev leveret til salg på apotekerne allerede fra 23. august.

Flere danskere kan have fået medicinen

Danskere kan dermed have fået udleveret den forurenede antibiotika tidligere end først antaget.

Der kan i alt være blevet solgt op til 18.500 pakker Dicillin fra se seks partier, hvor bakterierne er fundet.

Det anslår Lægemiddelstyrelsen på baggrund af tal fra grossister, der leverer lægemidler til apotekerne.

Det er endnu ikke fastslået, hvor forureningen stammer fra. Det undersøges fortsat, om flere partier af Dicillin kan være forurenet.

Administrerende direktør i Sandoz' danske datterselskab Carsten Gleerup skriver til mediet Medwatch, at de undersøger alle tilgængelig partier.

- Kontaminering inden for batches begrænser sig til en mindre del af kapslerne. Alle tilbagetrukne produkter vil blive destrueret, skriver han.

Sandoz forventer at færdiggøre undersøgelserne inden udgangen af marts, lyder det fra Carsten Gleerup.

Vær opmærksom

I begyndelsen af marts oplyste Statens Serum Institut (SSI), at i alt 25 personer indtil videre er omfattet af udbruddet af multiresistente bakterier.

Lægemiddelstyrelsen opfordrede i starten af februar borgere, der var i gang med behandling med Dicillin til at gå på apoteket op få ombyttet medicinen til et alternativt præparat.

Opfordringen gælder alle pakker Dicillin uanset partinummer.

Styrelsen understreger, at man bør være særligt opmærksom, hvis man har pakker liggende fra et af de seks partier, der er testet positiv for forurening.

Det drejer sig om følgende partinumre: P6G019, P6G020, P6G021, P6G022, P6G023 og P6G024.

109 ukrainere har siden marts sidste år haft ophold i Danmark for at modtage lægehjælp.

Det viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen til TV 2.

I marts 2022 indgik EU-landende i en aftale, der skulle sikre, at ukrainske soldater kunne modtage behandling uden for Ukraine, hvis sundhedsvæsen er hårdt presset under krigen.

Danmark forpligtede sig til at modtage 200 patienter fra Ukraine, som kan behandles for krigsskader og andre sygdomme.

Gruppen af ukrainere, som Danmark hidtil har modtaget, har dog overrasket danske læger. For der var ofte ikke tale om nye skader.

Det fortæller Anders Damm-Hejmdal, der er cheflæge for 112 og Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden.

Han sidder for bordenden ved National Visitationsgruppe (NVG) – en tværregional gruppe som fordeler ukrainerne til de danske regioner.

- Vi fik nogle patienter, som havde regulære krigsskader, der var førstebehandlet i Ukraine, og nogle der havde infektioner og komplikationer fra den første behandling. Den anden gruppe, vi har fået overraskende mange af, er patienter, der egentlig ikke relaterer sig direkte til krigen, siger han.

Uforudset ressourcekrævende

Det skabte udfordringer for de danske sygehuse.

- Hospitalerne har ikke rigtig vidst, hvad de gik ind til. Mange på hospitalsniveau har været overraskede over fordelingen, og at patienternes traumer var så gamle, da de ankom, siger han.

I stedet for skudsår og umiddelbare krigsskader, måtte lægerne på de danske afdelinger omstille sig til at behandle helt andre skader.

Det var ofte svære infektioner, som i flere tilfælde stammede fra krigsskader, der ligger lang tid tilbage.

Det ændrede grundlæggende ved byrden, som danske læger stod over for, fortæller Sten Larsen, cheflæge ved ortopædkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

- De kommer med nogle svære, svære betændelsestilstande med mærkelige bakterier, som ødelægger både det bløde væv og knoglerne. Det er ofte meget, meget ressourcekrævende og kræver lange indlæggelser, mange operationer og lang tids behandling med antibiotika af forskellige typer, siger han.

Et problem for alle

Hvor stort problem er det her for Skejby og andre, hvis du taler sammen med dem?

- Det er et problem for alle. Det er ikke bare et problem for sygehusene, men også for kommunerne efterfølgende, som skal varetage hele rehabiliteringen og bosættelsen af de her mennesker, siger han.

Det har betydet udskudte behandlinger af andre patienter

Sten Larsen understreger dog, at der ikke er et alternativ. Ukrainerne har brug for hjælp, og den hjælp har han og resten af de danske læger forpligtet sig til at yde.

Og Anders Damm-Hejmdal stemmer i:

- Ressourcerne mangler uden tvivl, for sundhedsvæsenet er enormt presset, og det her er noget, der belaster. Det er der ingen tvivl om. Jeg tror da også, at alle i en eller anden grad kan mærke den belastning.

Da aftalen om EU-landenes hjælp til sårede ukrainere var indgået, var lægerne klar. Men de blev overraskede – for der kom ingen.

Ukrainsk lov stod nemlig i de indledende måneder i vejen for, at våbenføre mænd kunne forlade landet.

- Vi begyndte først at se patienter i maj måned. Da havde de været længe undervejs og havde ligget på lokale sygehuse igennem længere tid og ofte været opereret flere gange. Det gentager sig. Vi får dem relativt sent, og den sidste, vi har fået, har været seks måneder undervejs, siger Sten Larsen.

Hvad kunne gøres anderledes for at lette byrden?

- Jeg ved ikke, om man kunne gøre det så meget anderledes. I starten savnede vi nok en større anerkendelse af, at det her var en større opgave end forventet. Nu bevilgede regionsrådet os i starten af det nye år nogle penge til de patienter, vi havde behandlet i 2022, og det tager jeg da som en anderkendelse af, at det har været en krævende opgave.

Han stillede sig i front og talte for bedre vilkår på akutafdelingen i Gødstrup men må nu selv tage konsekvenserne af et stort pres.

Overlæge på akutmodtagelsen på Regionshospitalet Gødstrup Anders Møllekær har sagt sit job op.

Det skriver han i en mail til TV MIDTVEST.

- Jeg er efter samråd med min læge blevet langtidssygemeldt og har på baggrund af forløbet valgt at opsige min stilling, skriver han.

Overlægen begrunder sin opsigelse med, at han har været udsat for et stor pres fra hospitalsledelsen.

- Kampen for patienternes sikkerhed har haft store personlige omkostninger for mig. Jeg har under forløbet oplevet at være udsat for et stort internt pres af personlig karakter og fra hospitalsledelsens side, skriver han.

Tvist med ledelsen

Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup har været et varmt samtaleemne siden midten af januar.

Omkring nytår blev Anders Møllekær som talsperson ansigtet på et bekymringsbrev, hvor lægerne råbte op omkring forholdene på afdelingen og gik offentligt ud med deres bekymring for patienternes sikkerhed.

De mente, at grænsen for overbelægning og belastning var nået og kaldte situationen "uholdbar".

- Når vi er så pressede, som vi er, så bliver vi bekymrede for patienterne, har Anders Møllekær tidligere sagt til TV MIDTVEST.

Jeg håber, at vi på sigt bliver hørt. Det har hele hospitalsvæsnet brug for

Anders Jørgensen, overlæge og talsmand

Til Herning Folkeblad har Anders Møllekær tidligere udtalt, at patienter med kritisk sygdom ikke har fået den rette behandling på grund af travlhed.

Den og andre udtalelser fik hospitalsledelsen til at reagere på kritikken.

- Det (at patienter dør, red.) skal vi have set dokumentation for, hvis vi skal forholde os til det, har lægefaglig direktør på regionshospitalet Jens Friis Bach tidligere sagt.

Vil savne kollega

Overlæge Anders Jørgensen ærgrer sig over, at han har mistet sin kollega. Han beskriver Anders Møllekær som vellidt og dygtig.

- Det er stort tab. Det bliver svært at erstatte, siger han.

Anders Jørgensen fortæller desuden, at han ser sin nu tidligere kollegas kritik af ledelsen som "alvorlig" og "bekymrende".

- Jeg er blevet tilbage på afdelingen. Jeg håber ikke, at jeg kommer til at opleve det, siger han.

- Jeg har den største respekt for og tillid til akutafdelingens læger, sygeplejesker og øvrige personale, jeg deler et stærkt fællesskab med

Anders Møllekær

Anders Jørgensen medvirker i dokumentaren 'Den Travle Akutmodtagelse' men vil nu få en endnu mere fremtrædende rolle som talsmand for afdelingens overlæger.

- Jeg håber, at vi på sigt bliver hørt. Det har hele hospitalsvæsnet brug for, siger han.

Anders Møllekær skriver i sin mail, at han har stor respekt for de ansatte på akutmodtagelsen:

- Jeg har den største respekt for og tillid til Akutafdelingens læger, sygeplejesker og øvrige personale, jeg deler et stærkt fællesskab med.

Hospitalsledelsen på regionshospitalet oplyser til TV MIDTVEST, at man ikke ønsker at kommentere opsigelsen, da der er tale om en personalesag.

I over 20 år har Torben Kousgaard avlet får på en gård lidt udenfor Varde, men lige nu er han bekymret for, hvor længe det kan fortsætte.

Alene det seneste år er antallet af ulve i Danmark fordoblet fra 14 til 29 styks.

Det viser tal fra Miljøstyrelsen. På samme vis er antallet af ulveangreb mod husdyr også fordoblet det seneste år fra 16 til 32, viser tallene.

- Det ser ud til, at der kommer mange ulve de næste år, og det er noget, vi virkelig skal lære at forholde os til, for det bliver et stort problem, hvis vi ikke gør noget nu, siger Torben Kousgaard.

Vil have ulvezone i hele Jylland

Hovedårsagen til Torben Kousgaards bekymring er, at han avler sine får i et område, der ikke er udpeget til ulvezone.

Det er Miljøstyrelsen, der har udpeget to specifikke områder i Danmark, hvor der er forhøjet risiko for ulveangreb, og derfor kan landmænd inden for de to områder få tilskud fra staten til at opsætte særlige hegn mod ulvene.

Hegn der har vist sig særdeles effektive til at holde ulve ude. I 2022 er der nemlig ikke registreret et eneste ulveangreb bag de specielle hegn.

Torben Kousgaard har allerede mistet ni dyr til ulven.

Men fordi han bor uden for ulveområderne, skal han selv betale, hvis han vil have ulvehegn på sine 32 kilometer indhegning.

- Hele Jylland bør være en ulvezone, så vi kan få tilskud til det ulvesikre hegn, og så kræver det, at staten kommer til lommerne, siger Torben Kousgaard.

Naturchef ved Landbrug & Fødevarer, Karen Post Bache, er er medlem af den gruppe, der rådgiver miljøministeren i spørgsmål om ulvene.

Hun fortæller, at forslaget allerede er blevet bragt op på Christiansborg.

Beskyttet af EU

Faktisk er Karen Post Bache klar til at gå skridtet videre og kigge på, om det er nødvendigt at påbegynde en regulering af ulvebestanden. Men et sådant tiltag kan vise sig yderst svært at gennemføre.

- Ulven er beskyttet efter EU-regler, og det er dem, der pålægger Danmark den strenge beskyttelse af ulven, men det er helt relevant at snakke om, hvor mange ulve vi skal have i Danmark, fortæller hun.

Torben Kousgaard har ikke noget imod, at ulven er i Danmark, men han mener ikke, det skal være på bekostning af fåreavlerne.

Derfor håber de i alt godt 140 sydvestjyske fåreavlere, at der snart sker noget, for det bliver svært at holde ulven ude, hvis der ikke kommer økonomisk hjælp til både hegn og vedligehold af det.

Den ukrainske by Bakhmut har i månedsvis været et glohedt brændpunkt i krigen mod Rusland.

Kampene i byen har været blodige og har krævet mange dødsofre og mange sårede. Nogle af de sårede befinder sig i øjeblikket i Danmark.

Serhii Palmarchuk sidder alene i en lejlighed i Aalborg.

Han har været i Danmark siden starten af marts. Inden da kæmpede han mod russerne siden krigens udbrud i februar sidste år og i den sidste måned ved fronten i Bakhmut.

- Det er umuligt at beskrive med almindelige ord. Solen skinner aldrig, og alt er gråt hele tiden. Det ligner noget fra en gyserfilm. Det er gråt og grumset. Selv ingen træer eller buske er tilbage, alle er blevet sprængt væk, siger han om situationen i Bakhmut.

Serhii Palmarchuk er 34 år og blev skadet i benet i Bakhmut sidste måned. Da han blev tilset på et ukrainsk hospital, viste undersøgelser, at han har hudkræft.

Nu er han i Danmark for at modtage behandling, som det krigshærgede Ukraine ikke kan tilbyde ham.

Danmark vedtog side om side med resten af EU-landene i marts sidste år at modtage krigsskadede ukrainere. Danmark forpligtede sig til at modtage op mod 200 syge eller krigsskadede ukrainere.

Vurderingen af krigsskadede soldater bliver foretaget af EU’s general­direktorat for humanitær bistand og civilbeskyttelse (DG ECHO), og Danmark har per dags dato modtaget 109.

Serhii Palmarchuk er omtrent 2000 kilometer fra ødelæggelserne og kampene i Bakhmut, men krigen fylder stadig næsten alt for den 34-årige ukrainer, og han følger nøje med.

- Jeg tænker altid på det, siger han:

- Jeg ser nyheder, taler med fyrene, der stadig er der. Jeg kigger hele tiden på krigskortet og kan se, at russerne har indtaget positioner, som vi holdt før, og jeg husker, at vi holdt en korsvej, som russerne nu har indtaget, siger han.

Et bombardement vi ikke havde set før

31. august ankom 53-årige Oleksii Atroschenko til Danmark. Han kæmpede i Bakhmut siden starten af juni. I dag kæmper han stadig om end en anden kamp.

Hans tjeneste sluttede brat, da en mortergranat eksploderede i nærheden af ham, og siden 15. december har han boet på Neurorehabilitering Midt i Hammel uden for Aarhus, hvor han er i genoptræning.

Oleksii Atroschenko bærer de fysiske tegn på kamp. Han pådrog sig skader på hovedet og i hjernen, han bliver ofte svimmel, får humørsvingninger, og han har mistet meget af kontrollen over sin ene arm.

- Vi kom under stærkt bombardement. Et bombardement vi ikke havde oplevet før. De begyndte at skyde mod os. Meter for meter kom det tættere på, da en granat kom flyvende direkte imod mig, siger han.

Når sårede soldater skal modtage behandling i EU-lande, bliver de fordelt gennem EU-systemet, men de har selv indflydelse på, hvor de gerne vil modtage behandlingen.

Oleksii Atroschenko blev spurgt, hvor han gerne ville modtage behandling. Det var ligegyldigt, sagde han, så længe landet kunne hjælpe ham.

- Danmark klarede alle udgifterne, siger han.

Danske læger var klar, men der kom ingen

Da EU-aftalen om at modtage sårede og syge ukrainere blev iværksat, gjorde danske sygehuse sig klar. Læger og afdelinger gik i beredskab for at modtage soldater med "friske" skader, der blot var stabiliseret til at kunne klare turen fra Ukraine til Danmark.

Men lægerne blev overrasket. For i det første lange stykke tid, kom der ingen.

- Vi troede jo, at vi fik dem relativt tidligt efter, at de blev krigsskadet. Det var det, vi forberedte os på med det udstyr, vi skaffede til huse. Virkeligheden var, at de havde været længe undervejs og havde været igennem en masse behandlinger, inden vi fik dem, siger Sten Larsen.

Sten Larsen er cheflæge ved ortopædkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, og han har såvel som andre læger på andre sygehuse måttet se i øjnene, at det var en anden type patienter, som skulle modtage hjælp.

I stedet for sår og skudhuller, var det andre og langt mere behandlingskrævende skader, som skulle behandles.

- Når man får patienterne sent, på et tidspunkt hvor vævet selv har forsøgt at hele og samtidig har svære infektioner, så bliver det en helt anden strategi for behandlingen. I en del tilfælde er de endt med nogle resultater, som vi ikke forventer at se, hvis patienten var blevet primært behandlet hos os, siger Sten Larsen.

Vil tilbage og kæmpe

Oleksii Atroschenko har en far og en mor, der bor i Kyiv. Hans kone er død, men han har en søn, der bor i Krim, og han vil gerne tilbage til Ukraine.

- Det er vigtigt for mig at komme i bedring. Hvis min højre arm kan fungere ordentligt igen, kan jeg komme tilbage til kampen. Det er kun den her arm, der ikke virker, men den den anden virker fint. Benene virker, men jeg er nødt til at træne dem mere selvfølgelig, siger han:

- Jeg ville tage i krig igen, siger han og begynder at græde.

- For jeg ved, hvor svær situationen er der lige nu for vores drenge.

Serhii Palmarchuk har ingen planer om at blive i lejligheden i Aalborg. Han håber, at han inden længe kan vende hjem.

- Jeg har ikke et stærkt behov for at vende tilbage til Bakhmut, men jeg ville nok stadig tjene i hæren. Jeg kunne lide det. Jeg nød at være soldat, men lægerne forbød mig at tage tilbage til hæren. De siger, at jeg ikke er i stand til at kæmpe. Måske senere når jeg kommer til hægterne, siger han.