Nye data forstærker nu teorien om, at Covid-19 startede på Huanan markedet i Wuhan i Kina, skriver flere internationale medier, herunder Science og The New York Times.

Det skyldes, at en gruppe internationale forskere har analyseret prøver, som kineserne tog i og omkring boderne på markedet i månederne efter, pandemien brød ud i januar 2020.

Disse data skulle være blevet delt for tre år siden

Tedros Adhanom, FN-generalsekretær

Fundene ændrer samtidig ved kinesernes egen konklusion fra februar 2022 om, at der nok blev fundet SARS-CoV-2 og dna fra mennesker i prøverne, men at der ikke blev fundet dna fra dyr.

Nu har et internationalt forskerhold af virologer, genomikere og evolutionsbiologer imidlertid fået en pludseligt uventet mulighed for selv at analysere det genetiske materiale, der blev indsamlet i de første spæde måneder af pandemien.

Og ifølge forskerne er mange af prøverne fyldt med genetisk materiale af selve SARS-CoV-2, dna fra mennesker - og dna fra andre dyr, herunder især mårhunde.

Sekvenserne blev fundet ved rent held - og forsvandt hurtigt igen

Det er det amerikanske medie The Atlantic, der først skrev historien.

Og det var ifølge avisen et rent tilfælde, at de internationale forskere blev opmærksomme på det genetiske materiale. Det blev nemlig i al ubemærkethed offentliggjort i den verdensomspændende sundhedsdatabase GISAID i sidste uge.

- Nærmest ved rent held spottede forskere i Europa, Nordamerika og Australien sekvenserne, downloadede dem og begyndte analyserne, skriver avisen.

Faktisk var det forskeren Florence Débarre, en evolutionær biolog ved det nationale franske center for forskning, som torsdag 9. marts sent om aftenen gjorde sine kollegaer opmærksomme på, at sekvenserne nu pludselig var i GISAID.

Virus er fundet på bure og redskaber til dyr

En af forskerne bag de nye analyser er danskeren Kristian G. Andersen, der er professor ved Scripps Research Institute i USA.

Han er også medforfatter på et fagfællebedømt og internationalt anerkendt studie, der i juli 2022 pegede på, at coronavirussen opstod gennem dyrehandel på markedet i Wuhan. Derfor fik han som en af de første besked om fundet i GISAID fra den franske kollega.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Kristian G. Andersen. men han er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelse. Til The Atlantic, siger han, at mårhunde og andre dyr på markedet ikke er blevet testet for SARS-CoV-2. Ifølge professoren var dyrene formentlig fjernet, inden de kinesiske myndigheder begyndte deres undersøgelser.

Derfor har der ikke været direkte beviser på, at smittede mårhunde var til stede på selve markedet.

Men han forklarer, at virussens genetiske materiale er blevet fundet i mange prøver fra bure og på redskaber, som blev brugt til dyrene på markedet. Det blev også fundet i lagerhuse, kloakbrønde og vandafløb.

Der manglede dog fortsat endegyldigt bevis på, at mårhunde og SARS-CoV-2 var på præcis det samme sted på markedet. Og det er det, som de nye data nu viser.

Dermed ikke sagt, at det er mårhunden, der er ansvarlig for spredningen af virussen til mennesker. Flere af de dyr, der befandt sig på markedet, er under mistanke for at kunne sprede smitten, men ifølge Kristian G. Andersen er mårhunden blandt de hovedmistænkte, siger han til The Atlantic.

Det skyldes blandt andet, at mårhunde er blandt de pattedyr, som har vist sig nemt at kunne blive smittet med og sprede coronavirus.

Data skulle være delt for længe siden, siger WHO

Kristian G. Andersen og to andre forskere – Edward Holmes og Michael Worobey – præsenterede tirsdag de nye analyser for et hastigt sammenkaldt møde i Verdenssundhedsorganisationen WHO. Efterfølgende lød det fra FN-generalsekretæren, Tedros Adhanom:

- Disse data skulle være blevet delt for tre år siden.

Til avisen siger Maria Van Kerkhove, der er WHO’s ledende epidemiolog, at de nye data overfor hende indikerer, at der eksisterer mere data, som kan gøre verden klogere på pandemiens oprindelse.

Ingen har endnu fået svar på, hvorfor sekvenserne fra Huanan markedet i Wuhan fra februar 2020 pludseligt dukkede op GISAID-databasen over tre år senere. De er desuden heller ikke længere i databasen - for lige så pludseligt de dukkede op, lige så pludseligt forsvandt de igen.

Teorien om læk fra laboratorium har også fået nyt liv

Der har den sidste måned været en del skriveri om SARS-CoV-2s oprindelse.

Det skyldes især, at to amerikanske myndigheder i slutningen af februar på grund af – ifølge dem – nye efterretninger ændrede deres vurdering af coronavirussens oprindelse: Spredte SARS-Cov-2 sig naturligt på et dyremarked eller efter en læk på et kinesisk laboratorium i Wuhan?

Fra begge lød det nu, at en læk fra et laboratorium var det mest sandsynlige.

De to myndigheder – det amerikanske energiministerium og forbundspolitiet FBI – har ikke fremlagt efterretningerne for omverdenen. Og det amerikanske energiministerium selv har klassificeret vurderingen som lav.

Samtidig skete alt dette, mens spændingerne mellem USA og Kina var stærkt tiltagende i en storpolitisk magtkamp. Kineserne har gang på gang afvist, at pandemien startede indenfor landets grænser og har nu igen gentaget en beskyldning om, at spredning af coronavirus i virkeligheden skete fra en militærbase i USA.

Hvordan den nyeste melding spiller ind i denne magtkamp, og hvorfor sekvenserne pludseligt dukkede op for at forsvinde igen, vides ikke.

Men Kina selv understregede i forbindelse med de amerikanske efterretninger, at ”Covid-sporing er et videnskabeligt anliggende, der ikke bør politiseres.”

Denne gang er det videnskaben, der er på banen.

Da alle andre – inklusiv pressen – flygtede ud af den østukrainske havneby Mariupol under krigens første dage i Ukraine, valgte en ukrainsk krigskorrespondent og hans filmhold at blive.

- Det var vores pligt. Det var en meget nem beslutning. Vi ved, at det er, når byen omringes, at folk virkelig lider, fortæller instruktør og krigskorrespondent Mstyslav Chernov i et interview med TV 2.

Instruktøren har ét mål: at vise, hvad krig egentlig er.

Hans optagelser er nogle af de billeder, der har printet sig ind på nethinden af mange danskere om krigen i Ukraine.

De er blevet til dokumentarfilmen '20 dage i Mariupol', som nu vises på dokumentarfilmfestivalen Copenhagen Dox.

Hvad var det specifikt, du følte, at du havde pligt til?

- At blive og rapportere. Ligesom lægerne følte, at de havde pligt til at blive og behandle folk, svarer Mstyslav Chernov.

Filmede, da 18 måneder gammel dreng døde

Han var drevet af behovet for at få historien om tragedien i Mariupol fortalt til omverdenen.

Derfor blev han ved med at filme, da et fortvivlet forældrepar kom stormede ind på hospitalet med deres 18 måneder gamle søn, der var blevet ramt i sit hjem under et bombeangreb.

Mstyslav Chernov dokumenterede, hvordan lægerne forsøgte at redde den lille dreng, og morens skrig, da det ikke lykkedes.

- Jeg følte, at jeg havde et ansvar. Man græder og bliver ved med at filme. Det er det, man gør. Alle græder. Lægerne græder. Og de forældre, der mister deres børn, græder selvfølgelig. Verden skal vide det. For måske kan det forhindre, at endnu et barn bliver dræbt. Desværre gør det ikke det, og det er det værste ved det, siger han.

Da en såret og højgravid kvinde blev båret ud af murbrokkerne, filmede han også i håb om, at billederne ville være en åbenbaring for omverdenen om, hvor vilkårligt bombardementerne rammer over hele landet.

- Jeg følte, at jeg måtte fange hvert eneste øjeblik. For senere ville tusindvis af mennesker se det. Måske millioner, fortæller Mstyslav Chernov.

Kvinden døde efterfølgende af sine kvæstelser.

- Som journalister risikerer vi at nedtone krigens rædsler. Og derved gør vi krigen acceptabel. Og det er lige præcis, hvad vi ikke bør gøre. For det er vigtigt at vise, at krigen er ubærlig, uacceptabel. Og vi skal sikre, at det ikke sker igen, siger instruktøren.

Krig bringer folks sande natur frem

Han er knust, fordi hans barndomsby er sønderbombet, og der lå lig foran hans barndomshjem.

Hvad har gjort stærkest indtryk på dig?

- Det var nok den massive og vilkårlige ødelæggelse, som Rusland har forårsaget i Mariupol. Selve omfanget af ødelæggelsen. Og omfanget af tabte menneskeliv. Det var det, jeg næsten ikke kunne fatte, svarer Mstyslav Chernov.

Han kan stadig ikke fatte, at over 25.000 mennesker mistede livet. Et tabstal, som ukrainske myndigheder siden har anslået.

Instruktøren mener ikke, at krig ændrer folk, men bringer deres sande natur frem.

- I kritiske øjeblikke bliver virkelig gode mennesker endnu bedre og hjælper folk omkring sig. Og onde mennesker bliver værre og viser deres sande natur, siger Mstyslav Chernov.

Han følte skyldfølelse, da han forlod hospitalet, mens lægerne og patienterne måtte blive tilbage, men samtidig vidste han, hvad hans job var.

- Det eneste, jeg kan gøre, er at blive ved med at arbejde. Mit arbejde er ikke at kæmpe. Det er at fortælle verden om denne kamp. Det er jeg parat til at ofre mit liv for, siger han.

Menuen til de flere tusind patienter på Aarhus Universitetshospital (AUH) er bestemt flere uger i forvejen. Men der er også enkelte, der helt selv kan vælge.

De, der ikke har langt igen eller er meget dårlige, får ofte lov til at ønske lige, hvad hjertet begærer. Det ønske står Camilla Lillenskov klar til at opfylde.

Og det er især to retter, der går igen.

Der var et barn, der gerne ville have medister, brun sovs og rejer

Camilla Lillenskov, procesteknolog

Boller i karry og stegt flæsk med persillesovs, fortæller Camilla Lillenskov, der er procesteknolog og en af dem, der tager sig af køkkenets special- og ønskekost.

Hun gør sig altid ekstra umage med de bestillinger.

- Det gør jeg selvfølgelig altid, men det er stadig noget andet end at stå og lave 3000 frikadeller. Jeg får lige smagt en ekstra gang på persillesovsen, for hvis det nu er det eneste, vedkommende kan spise hele dagen, så skal det dæleme også være i orden.

Hun har snart stået i køkkenet i fem år, og alligevel oplever hun ugentligt at blive udfordret med nye retter, hun enten ikke har lavet før eller hørt om.

En mærkelig bestilling

For det er langt fra alle ønsker, man kan finde i en klassisk kogebog, og der har været flere eksempler på specielle sammensætninger.

- Der var et barn, der gerne ville have medister, brun sovs og rejer. Det er nok alligevel den mærkeligste bestilling, vi har fået, siger Camilla Lillenskov.

Derudover er asiatiske ris- eller nudelretter også blandt favoritterne, og hun er ugentligt nødt til at konsultere Google for at kunne levere de mange forskellige ønsker.

Da Camilla Lillenskov begyndte i køkkenet i 2018, gik der heller ikke længe, før hun kom på udebane. Første gang med bestillinger på kærnemælks- og saftsuppe.

- Det havde jeg ikke hørt om, så jeg tænkte, at nogen lavede sjov med mig, men det er sådan nogle retter, der dukker op henad vejen, har jeg fundet ud af.

Det er første gang, jeg kan huske, at vi har sagt nej til noget

Camilla Lillenskov, procesteknolog

Som udgangspunkt kan hun lave alt, hvad hjertet begærer, hvis hun blot får en dags varsel. Medmindre det er noget simpelt som en hakkebøf, så kan det laves med det samme.

Kun én gang har hun sagt nej til et ønske.

- Det er ikke ret længe siden, at der blev ønsket sushi. Det er første gang, jeg kan huske, at vi har sagt nej til noget, men det var af hygiejnemæssige årsager, og fordi der er en masse lovgivning omkring servering af rå fisk, siger hun.

Selvom Camilla Lillenskov hver dag laver 40-60 specialbestillinger og ikke møder patienterne, så er der nogle af dem, der har gjort et stort indtryk.

Husker voldsom ulykke

Normalt får Camilla Lillenskov blot bestillingen overbragt, men i weekenderne passer hun selv telefonen og får dermed også nogle af patienternes historie.

Det var tilfældet en travl weekend i 2019, da telefonen ringede med en ønskekostbestilling. Den viste sig at komme fra en familie, der havde været involveret i en alvorlig ulykke med letbanen på Djursland, som kostede far og søn livet.

- Jeg tænkte bare, at vi skal have ryddet lidt tid til den bestilling, for det skal den familie bare have, siger Camilla Lillenskov.

I langt de fleste tilfælde kender hun kun stuenummeret, men på nogle af de patienter, der skal have specialkost, kender hun også deres navne.

Det gælder blandt andet nogle af anoreksipatienterne på den psykiatriske afdeling.

- Dem kan jeg godt lidt få et forhold til uden at have mødt dem. Så hvis de har været indlagt i en længere periode, og deres navn så er væk, så tænker jeg: "Ej, hvor er det dejligt”, fordi det gerne skulle betyde, at de har fået det bedre, siger hun.

Lige så ærgerlig kan hun dog også blive, hvis deres navn dukker op igen et halvt år efter.

Føler, at hun gør en forskel

Køkkenet har ikke selv kontakt til patienterne, og Camilla Lillenskov ved derfor i mange tilfælde ikke, om maden falder i god jord. Men det har hun det fint med.

- Man bliver glad, når der en gang imellem kommer en besked retur, eller der er patienter, der spørger på opskrifter. Det gør rigeligt for mig, siger hun.

For hende er det ved maden og ernæringen, at den store interesse ligger.

Hun kan da heller ikke se sig selv lave andet lige nu.

- Man har en følelse af, at de her mennesker sætter ekstra pris på, at man er der.

Det er blevet mere usikkert for rige mennesker at bo i Kina under Xi Jinpings magtfulde lederskab.

Måske er det derfor, at et stigende antal rige familier vælger at flytte sig selv og deres formuer til Singapore.

Her kan de ifølge Ja Ian Chong, som er lektor i statskundskab på National University of Singapore, sove trygt om natten uden at frygte for deres personlige sikkerhed og penge.

- De frygter, at deres penge kan blive konfiskeret af staten. De frygter, at de selv kan forsvinde i en periode eller blive sat i fængsel. De frygter, at deres kontrol over egne værdier og selskaber måske kan blive taget fra dem.

Singapores regering offentliggør ikke nationaliteten på dem, der investerer i bystaten, men der er ingen tvivl om, at antallet af kinesere, der etablerer et family office (et privat selskab, der forvalter familiens penge, red.) er kraftigt stigende.

Således er der sket en tredobling i antallet af family offices til 1500 siden starten af pandemien, hvoraf halvdelen vurderes at være fra Kina.

Sikkerhed og god uddannelse

Det er ikke usædvanligt, at kinesiske virksomheder bruger Singapore som brohoved for deres investeringer i Sydøstasien, hvor hurtigt voksende økonomier som Vietnam og Indonesien bliver set som en måde at sprede risikoen.

Det nye er, at familierne bag virksomhederne også flytter deres liv til Singapore.

Et af de firmaer, som har hjulpet flest velhavende kinesere med at etablere sig i Singapore, er Franklin Medici Family Office, og firmaet tilbyder ifølge grundlæggeren, Maggie Chen, alt lige fra ejendomsinvesteringer til hjælp til at finde skoler til børnene.

Uddannelsessystemet og den lave skat er noget af det, der gør Singapore mest attraktivt for rige kinesere.

- Jeg mener, at det er internationalt anerkendt, at Singapore er et stabilt land, som tilbyder et godt uddannelsessystem og juridisk system, og folk føler sig sikre, når de investerer og bor i det her land, siger hun.

Maggie Chen tilføjer, at 70 procent af indbyggerne i Singapore er etniske kinesere, hvilket gør det let kulturelt og sprogmæssigt.

Presser priserne op

Tidligere var kravet for etablering af et family office i Singapore 50 millioner kroner, men det blev i april sidste år sat op til 100 millioner kroner, angiveligt for at lægge en diskret dæmper på tilstrømningen af rige kinesere.

Det kan nemlig mærkes i den lille bystat med blot 5,6 millioner indbyggere, som i forvejen er et af verdens dyreste steder at leve.

Mens ejendomspriserne er faldet mange steder i verden, bliver de ved med at stige i Singapore, hvor en treværelseslejlighed let kan koste 15 millioner kroner, uden at den ligger i centrum.

Sidste år steg ejendomspriserne 8,4 procent. Tendensen er ifølge Christine Sun, ejendomsanalytiker i OrangeTee & Tie, den samme på lejemarkedet.

- Selvom regeringen har indført forskellige tiltag, som skal køle markedet ned, så fortsætter prisstigningerne, selvom renten stiger. Det skyldes både, at der ikke er udbud nok, men også en stigende efterspørgsel blandt andet fra rige kinesere, siger hun.

Boom i salg af luksusbiler

Singapore er på størrelse med Bornholm, selvom der bor næsten lige så mange som i hele Danmark, og det betyder, at jorden er dyrebar.

Således er et medlemskab af en golfklub en luksus, der kun er forbeholdt de færreste.

Siden 2019 er prisen for et medlemskab i den mondæne Sentosa Club fordoblet til godt 4,5 millioner kroner.

Salget af luksusbiler er også eksploderet. I 2022 blev der ifølge Bloomberg solgt 87 Bentleys og 78 Rolls Royces i Singapore, hvilket var en stigning på 26 procent og 90 procent sammenlignet med 2019.

De mange hårde lockdowns i Kina har ikke overraskende forstærket tendensen under pandemien.

Men det begyndte ifølge lektor Ja Ian Chong allerede 2017, da Xi Jinping fik ændret Kinas forfatning og kørte sig selv i stilling til at fortsætte som leder på ubestemt tid.

Det vakte stor bekymring blandt kinesiske entreprenører på grund af Xi Jinpings fokus på statsejede virksomheder og øget kontrol med alle dele af samfundet.

Erhvervsledere frygter mere kontrol

Xi Jinping har netop sikret sig fem år mere på posten som den første leder siden det moderne Kinas grundlægger, Formand Mao.

Selvom han i sin tale på det kommunistiske partis netop overståede folkekongres understregede vigtigheden af erhvervslivet, viser hans handlinger ofte det modsatte.

- Lovgivningen i Kina kan ændre sig meget hurtigt. Tidligere var rige mennesker mere sikre, og deres penge kunne hjælpe dem ud af problemer, og sådan er det ikke i samme grad nu, siger Ja Ian Chong.

Det mest prominente eksempel er Kinas mest kendte iværksætter Jack Ma, som grundlagde den succesfulde techvirksomhed Alibaba og pludselig forsvandt i tre måneder i november 2020.

Kort inden stod et af hans selskaber, Ant Group, til at opnå verden største børsnotering, men den blev pludselig aflyst i 11. time af de kinesiske myndigheder.

Kendte kinesere forsvinder

I 2018 forsvandt Kinas bedst indtjenende skuespillerinde Fang Bingbing i næsten et år, inden hun pludselig dukkede op, tiltalt for skattesvindel.

Hun har holdt relativt lav profil siden, men blev spottet på den røde løber til Oscar-showet i USA i sidste uge.

Senest er Bao Fan, som er en af Kinas mest kendte og rigeste finansbosser, forsvundet.

Han har grundlagt investeringsbanken China Renaissance og har været involveret i mange af landets succesfulde internetvirksomheder. Han har været forsvundet siden midten af februar.

Sagen har skabt stor nervøsitet i finansbranchen, som måske bliver det næste offer for Xi Jinpings kampagne 'Fælles velstand', der skal sikre en omfordeling af goderne i det kinesiske samfund.

Tidligere valgte mange rige kinesere at flytte til Hongkong, hvor der også er lavere skat end i Kina.

Men efter protesterne i 2019 og den nye sikkerhedslov, som blev indført i 2020, er der ikke længere den samme tryghed, hverken økonomisk eller personligt.

Samtidig oplever mange kinesere ifølge lektor Ja Ian Chong, at folk i Vesten er blevet mindre venlige over for kinesere i takt med den stigende rivalisering mellem USA og Kina og i forbindelse med pandemien, der startede i Kina.

Derfor er Singapore blevet det oplagte valg for dem, der ønsker at immigrere.

Det er ærgerligt, men på en glædelig baggrund. Sådan lyder det fra Statens Serum Institut, der nu opgiver at lave en coronavaccine.

Velkommen til dagens overblik.

Arrestordre på Putin

Den Internationale Straffedomstol (ICC) udstedte i dag en arrestordre på Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det betyder, at han ikke kan sætte sine ben i de 123 lande, der har ratificeret ICC-statutten, uden at blive anholdt og udleveret til domstolen.

Ifølge ICC er der begrundet mistanke om, at Vladimir Putin bærer et individuelt strafferetligt ansvar for krigsforbrydelser begået i Ukraine i form af ulovlig deportation af ukrainske børn til Rusland.

Af samme grund har domstolen også udstedt en arrestordre på Maria Lvova-Belova, der er russisk minister for børnerettigheder.

Rusland har afvist anklagerne som ugyldige.

Nyt job til prins Joachim

Prins Joachim har fået nyt job, og derfor flytter han og familien til USA.

Fra 1. september skal der på prinsens visitkort – hvis der ellers er plads til det – stå forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché på den danske ambassade i Washington D.C.

Prinsen får ingen løn for sin indsats, til gengæld kan han se frem til at få sin månedlige apanage på 315.449 kroner med til USA. Det skal dog først godkendes af Folketinget.

I en skriftlig kommentar siger prins Joachim, at han og familien ser frem til deres kommende tilværelse.

Et statsbesøg med storpolitiske undertoner

I dag blev det annonceret, at Kinas præsident, Xi Jinping, tager på statsbesøg i Rusland 20.-22. marts.

Fra russisk side bliver det en kærkommen lejlighed til at vise i medierne, at man har en allieret i Kina, selvom man reelt er stort set isoleret – så propagandaen kommer til ”at buldre derudad”, lyder det fra TV 2s korrespondent i Ukraine Claus Borg Reinholdt.

Men besøget betyder ikke, at Kina har valgt side i konflikten, vurderer lektor ved Forsvarsakademiet Camilla Nørup Sørensen.

For Kinas vedkommende handler besøget nemlig om at pleje egne interesser, herunder også at forsøge at etablere sig som den konstruktive stormagt, der løser konflikter på verdensplan, siger hun.

Tyrkiet byder Finland velkommen i NATO

Tyrkiet har fredag accepteret Finlands ansøgning om at blive medlem af forsvarsalliancen NATO. Det meddelte Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, på et møde med den finske præsident, Sauli Niinistö, i Ankara.

Dermed mangler kun Ungarn at godkende Finlands ansøgning, men det ventes at ske 27. marts. Præsident Erdogan forventer, at Tyrkiets parlament vil godkende den finske ansøgning inden maj.

Tilbage står Sverige, som ansøgte om medlemskab sammen med Finland. Men Tyrkiet holder stadig svenskerne hen, blandt andet fordi Sverige ikke vil udlevere en række personer, som Tyrkiet sætter i forbindelse med terrorisme.

- Det er da mig, man hører

Det var Jon Stephensens stemme, man kunne høre på forrige uges mest omtalte lydfil i dansk politik. Det erkender hovedpersonen, Moderaternes Jon Stephensen, i radioprogrammet 'Det Blå Hjørne' på Radio4.

På optagelsen hører man den daværende teaterdirektørs stemme og lyden af pen mod papir. Ifølge den medarbejder, der har lavet optagelsen, er det lyden af Jon Stephensen, der forfalsker en underskrift. Men det afviser politikeren.

- Det er da mig, man hører. Men det har ikke noget med en underskrift at gøre, siger han.

Om lydfilen så er manipuleret?

- Det skal jeg ikke kunne udtale mig om, siger Jon Stephensen.

For tredje gang i 2023 må Fødevarestyrelsen rykke ud for at slå en besætning med fjerkræ ned efter fund af fugleinfluenza.

Det sker, efter en mindre fjerkræbesætning med både høns, gæs og ænder er ramt af sygdommen, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Denne gang er den dødelige og stærkt smitsomme fugleinfluenza H5N1 fundet i en besætning i Ramløse, der ligger i Gribskov Kommune i Nordsjælland.

- For at begrænse fuglenes lidelser og for at forebygge smittespredning, går vi nu i gang med at aflive dyrene, siger veterinærchef i Fødevarestyrelsen Mette Kirkeskov Sie.

I januar blev 15.000 kalkuner ved Skelskør og 50.000 høns ved Hedensted aflivet på grund af fugleinfluenza.

Beskyttelseszone på flere kilometer

Som følge af det nye smittefund har Fødevarestyrelsen oprettet en beskyttelseszone på tre kilometer rundt om den smittede besætning. Der er også oprettet en overvågningszone på ti kilometer.

I overvågningszonen er der forbud mod at sælge eller flytte både æg, høns og andre fugle uden en særlig tilladelse.

I begge zoner skal ejere af høns og andre fugle registrere deres fugle på landbrugsindberetning.dk.

Fødevarestyrelsen hævede 21. november 2022 trusselsniveauet for smitte med fugleinfluenza i Danmark til højt.

Smitsom virussygdom

Fugleinfluenza er ifølge Fødevarestyrelsen en smitsom virussygdom, som rammer fugle. Den kan medføre en dødelighed hos fjerkræ på op til 100 procent.

Den smitter normalt ikke mennesker. Sygdommen har dog været påvist i sjældne tilfælde hos mennesker, der har haft tæt kontakt til fugle.

I januar blev der for første gang konstateret fugleinfluenza i danske ræve. Der var tale om tre rævehvalpe og en voksen hanræv, som alle var blevet fundet døde i løbet af 2022.

Det er ifølge Charlotte Hjulsager, der er seniorforsker hos SSI, altid bekymrende, når man finder fugleinfluenza i pattedyr. Det kan nemlig betyde, at virus bedre kan tilpasse sig andre pattedyr.

- Men der er ikke noget umiddelbart alarmerende i det her tilfælde. Vi har ikke set spredning mellem pattedyr, sagde hun til Ritzau i januar.

Statens Serum Institut (SSI) stopper arbejdet med at fremstille en coronavaccine. Det oplyser SSI på sin hjemmeside.

Beslutningen skyldes blandt andet, at covid-19 ikke længere betragtes som en samfundskritisk sygdom, fremgår det.

- Selv om det selvfølgelig er ærgerligt, når man ikke kommer helt i mål med et studie og en satsning, så er det alligevel på en glædelig baggrund, at vi stopper projektet, oplyser administrerende direktør i SSI Henrik Ullum.

En DNA-vaccine er ikke længere relevant

Der er tale om den DNA-baserede og nåleløse vaccineteknologi Covaxix-351, der ifølge SSI har den fordel at være mindre kompliceret og skrøbelig end andre vaccinemetoder. Vaccinen skulle være blevet givet med en højtrykspistol og altså ikke et stik med en nål.

Statens Serum Institut har forsøgt at begrænse udgifterne

Statens Serum Institut

Men SSI fremhæver også, at en anden årsag til, at forsøget nu bliver droppet, er, at der findes effektive mRNA-vacciner, og derfor vurderer SSI, at en DNA-vaccine ikke længere er relevant.

- Det vil ikke være relevant at gå videre med forsøg på mennesker, når udbyttet for den enkelte deltager ikke vil være til stede i form af en ny covid-19-vaccine, står der i pressemeddelelsen.

Arbejdet med vaccinen har dog ikke været forgæves, fremhæver instituttet i pressemeddelelsen, da det har givet en værdifuld viden og stor erfaring i design og udvikling af en "virksom og sikker vaccine."

Fik bevilliget 30 millioner - har brugt 23

Forskerne nåede at gennemføre et toksikologisk studie, som er det sidste krav inden kliniske forsøg i mennesker. Studiet viste, at den nåleløse vaccineteknologi er effektiv, og vaccinen giver beskyttende antistoffer mod infektion og celleimmunitet mod sygdom overfor covid-19.

Den danske stat har bevilliget 30 millioner kroner til forsøget med at udvikle vaccinen. Den samlede udgift til projektet ender på 23 millioner kroner.

- Statens Serum Institut har forsøgt at begrænse udgifterne ved at stoppe den kliniske udvikling, fremgår det af meddelelsen.

I august 2021 oplyste Anders Fomsgaard, chefvirolog hos SSI, at vaccinen stod i kø hos en producent i USA. Vaccinen havde på dét tidspunkt været klar i et år og oprindeligt var det planen, at den skulle testes på mennesker i slutningen af 2020 eller begyndelsen af 2021.

Siden blev forventningerne justeret til slutningen af 2021 eller begyndelsen af 2022. Og nu er vaccinen altså helt blevet droppet.

ADVARSEL OM STÆRKE BILLEDER: TV 2 har efter en redaktionel vurdering valgt at vise voldsomme billeder i artiklen som dokumentation.

Nøgenbilleder, sexvideoer, offentlige ydmygelser og grov vold.

Det er, hvad der florerer i nye lukkede grupper på det sociale medie Telegram. Her deler anonyme bagmænd hundredevis af billeder og videoer af danske unge mænd og kvinder i seksuelle, voldelige og nedgørende situationer.

Alle skal se, hvordan I er

Anonyme bagmænd, Telegram

Af gruppernes navne og opslag fremgår det, at det er bagmændenes erklærede formål at "afsløre" og udstille unge mennesker, og de ukendte, der står bag, efterlyser aktivt ydmygende og kompromitterende indhold af navngivne unge mænd og kvinder, som de deler i grupperne.

Gruppens bagmænd skriver for eksempel:

- I bliver bollet hårdt og fucking tuder, når det kommer frem. Alle skal se, hvordan I er.

På siden, hvis indhold TV 2 er bekendt med, bliver der også delt grove beskyldninger og spredt rygter om både unge kvinder og unge mænd. Ofte ledsaget af flere udstillende billeder eller videoer af de pågældende:

- DK's største luder, som ligger og viser sin fisse og patter ud til andre folk i hele DK, står der i en kort tekst til en grov video af en navngiven kvinde i trusser, der bliver slået i ansigtet.

- Luder. Hun har solgt sin ære for stoffer og pik. Den lille æreløse, gennemslidte luder, står der om en anden navngiven kvinde ledsaget af et billede af hendes profil på TikTok.

Jeg er bange, hver gang jeg får en sms, fordi jeg frygter, at der bliver lagt mere op af mig

19-årig kvinde

Bagmændene deler ligeledes i nogle tilfælde fulde navne, adresser, billeder af pas og sygesikringsbevis og generelt personlige oplysninger om hinanden. Det kaldes også doxing.

Forsvinder - og dukker op igen

TV 2 har overvåget grupperne siden 9. marts, hvor den tredje version af gruppen gik i luften. På blot et døgn fik gruppen mere end 1000 nye medlemmer. TV 2 er bekendt med gruppernes navne, men har valgt ikke at gengive dem.

11. marts blev en ny gruppe taget i brug, da den anden blev fjernet af Telegram. Igen samlede gruppen – denne gang i fjerde version – tusindvis af nye følgere.

Men efter kort tid blev den slettet, og en ny, femte version opstod 12. marts. Den har knapt 5000 medlemmer.

For at få adgang til grupperne skal man inviteres med et link, som bliver sendt rundt. TV 2 har også set eksempler på, at linket bliver delt på Tiktok.

Indholdet i gruppen, som TV 2 er bekendt med, er voldsomt – og kan i langt de fleste tilfælde betegnes som indhold af privat karakter, hvilket er ulovligt at dele.

I en video sidder en kvinde for eksempel på knæ i en seng – kun iført trusser. Hun bliver filmet, mens hun får adskillige lussinger og falder om på sengen.

I en anden video bliver en ung mand med et blodigt ansigt holdt fast, mens han får stukket en gren op i endetarmen.

Og i en tredje video bliver en ung kvinde holdt fast i håret, mens hun bliver sparket i ansigtet og på kroppen. Imens råber overfaldsmændene, at hun skal sige, hun er en "luder", hvis de skal stoppe.

Et utal af andre videoer i grupperne viser unge kvinder, der bliver filmet, mens de udfører oralsex eller har sex på anden vis. Andre videoer viser unge mennesker, der bliver overfaldet, tæsket og udsat for voldsomme ydmygelser.

Kræver penge eller nye oplysninger

TV 2 har været i kontakt med syv unge kvinder, der har fået delt indhold i gruppen.

Jeg er pisseulykkelig

26-årig kvinde

De fortæller samstemmende, at de ikke kendte til hverken Telegram eller de pågældende grupper, før de fandt ud af, at de havde fået delt deres private billeder og videoer derinde ved, at deres venner eller bekendte tog kontakt til dem, fordi de havde set det.

En 26-årig kvinde, der har fået delt en gammel sexvideo i gruppen, fortæller, at hun er blevet kontaktet af mindst 60 personer på sociale medier, som har set hendes video, og at mindst 150 fremmede har tilføjet hende på Snapchat.

- Jeg er pisseulykkelig. De kontakter mig og kalder mig en luder og spørger, hvor meget jeg tager i timen, siger hun til TV 2.

En 19-årig kvinde, der har fået delt nøgenbilleder, siger, at hun gik i panik, da hun så, hvad der var blevet delt af hende i grupperne.

- Jeg har svært ved at sove. Jeg er bange, hver gang jeg får en sms, fordi jeg frygter, at der bliver lagt mere op af mig, siger hun.

Kvinderne er anonyme, men TV 2 er bekendt med deres identitet. De har begge anmeldt grupperne til både politiet og til Telegram, siger de.

Kræver penge eller nye billeder for at fjerne indhold

Flere af de kvinder, som TV 2 har været i kontakt med, fortæller, at de har kontaktet gruppens ejer direkte på Telegram for at få vedkommende til at tage deres billeder og videoer ned.

Men ifølge flere af kvinderne kræver bagmændene et større pengebeløb eller afslørende indhold af andre kvinder eller mænd i betaling. Ingen af kvinderne har overført penge til personen bag profilen, fortæller de.

TV 2 har set flere eksempler på korrespondancer mellem de udstillede unge og bagmændene. Her fremgår det i flere tilfælde, at bagmændene kræver betaling for at fjerne indholdet.

Politi: - Vi gør alt, hvad vi kan

De fleste af videoerne og billederne er af privat karakter, og er derfor ifølge politiet ulovlige at dele. Deling af privat materiale kan give fængsel i op til tre år ved særligt skærpende omstændigheder. En skærpende omstændighed kan for eksempel være, hvis man lægger materialet ud i en Facebookgruppe – eller i en gruppe på Telegram.

Politiets Online Patrulje, der efterforsker kriminalitet på nettet, kender til de pågældende grupper på Telegram.

Det her kan være rigtig ødelæggende. Det er dybt krænkende for de involverede

Sisse Birkebæk, politikommissær, leder af Politiets Online Patrulje

Sisse Birkebæk, som er politikommissær og leder af Politiets Online Patrulje, oplyser til TV 2, at politiet har fået mange tip om grupperne i de sidste tre uger, men at antallet af henvendelser er steget kraftigt i den seneste uge. Politiet er nu oppe på 60 henvendelser fra forurettede og unge, der har kendskab til grupperne og deres indhold, lyder det.

- Det kan være meget grove voldsvideoer og meget seksuelle videoer, der ligger derinde, hvor vi kan fornemme, at man shamer unge kvinder. Det her kan være rigtig ødelæggende. Det er dybt krænkende for de involverede, udtaler hun til TV 2.

De kvinder, TV 2 har talt med, siger, at de har anmeldt Telegram-gruppen til politiet over weekenden, men at de ikke føler, at politiet tager sagen alvorligt.

Det ærgrer Sisse Birkebæk.

- Jeg er ked af, at de har den opfattelse. Vi gør alt, hvad vi kan, for at lukke det ned, når vi bliver bekendt med det. Men det er ingen hemmelighed, at der er nogle udenlandske platforme, som er mere samarbejdsvillige end andre, og hvor det derved er sværere at have et samarbejde i forhold til at få det lukket ned.

Sisse Birkebæk ønsker af efterforskningshensyn ikke at kommentere på, hvordan samarbejdet mellem politiet og de enkelte platforme er.

Bagmænd: - Vi stopper aldrig

TV 2 har spurgt Telegram, hvordan mediet sikrer sig, at der ikke bliver udvekslet ulovligt og krænkende materiale på platformen, samt hvor mange anmeldelser der skal til, før mediet fjerner en gruppe, samt hvordan Telegram sikrer sig, at fjernede grupper ikke blot dukker op igen under nye navne.

I et skriftligt svar til TV 2 skriver Telegram:

- Siden lanceringen har Telegram aktivt modereret skadende indhold på platformen – herunder doxing og publicering af hævnporno. Vores moderatorer holder øje med offentlige dele af appen samt anmeldelser fra brugere for at kunne fjerne indhold, der bryder med vores regler. Hver anmeldelse fra en bruger bliver undersøgt af vores moderatorer, og vi handler uanset antallet af anmeldelser, hvis der er grund til det.

Telegram har ikke svaret på, om platformen samarbejder – eller er villige til at samarbejde – med det danske politi.

Efter TV 2s henvendelse er den femte udgave af gruppen blevet fjernet med begrundelsen, at den indeholdt "pornografisk materiale".

Ifølge flere af de piger, TV 2 har talt med, vil bagmændene lave en ny. Og det vil de formentlig fortsætte med. I et tidligere opslag har bagmændene for eksempel skrevet:

- Vi stopper aldrig.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra bagmændene, men de har ikke svaret på vores henvendelse.