I Roald Dahls klassiske børnebog ’Charlie og chokoladefabrikken’ bliver den madglade karakter Augustus Gloop beskrevet som ”enormt tyk”. Men sådan lyder det ikke i den nye udgivelse af fortællingen fra 1964.

Her er han i stedet ”enorm”.

Det britiske forlag bag Roald Dahls børnebøger, Puffin Books, og rettighedshaveren, The Roald Dahl Story Company, har fået de velkendte fortællinger omskrevet til at være mere inkluderende for den moderne læser.

Derfor er passager, der omhandler blandt andet vægt, køn, race og psykisk helbred, blevet ændret. Det skriver The Telegraph, der beretter om hundredvis af ændringer.

I bogen ’Slynkerne’ bliver karakteren Fru Slynk beskrevet som ”ækel” frem for ”grim”. Og Oompa Loompaerne i ’Charlie og chokoladefabrikken’ er nu ikke længere ”små mænd”, men ”små personer”.

Omskrivningen har trukket overskrifter og reaktioner, der både hylder og kritiserer ændringerne.

Kritikken kommer blandt andet fra forfatteren Salman Rushdie, der har skrevet den omstridte bog ’De sataniske vers’.

- Roald Dahl var ikke nogen engel, men dette er absurd censur. Puffin Books og Dahl-selskabet bør skamme sig, skriver han på Twitter.

Også Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, og Philip Pullman, forfatteren til børne- og ungdomsbogen 'Det Gyldne Kompas' har kritiseret ændringerne.

Men det er ganske normalt, at børnelitteratur bliver tilpasset til nutidens læsere, lyder det fra flere.

Skal kunne "nydes af alle børn"

Ifølge The Roald Dahl Story Company blev arbejdet indledt i 2020, hvor sprogbruget blev gennemgået sammen med organisationen Inclusive Minds, der arbejder med at gøre børnelitteratur mere inkluderende og tilgængeligt.

Ændringerne blev lavet for at sikre, at ”Dahls vidunderlige historier og karakterer fortsat kan blive nydt af alle børn i dag”.

- Når man udgiver nye oplag af bøger skrevet mange år før, er det ikke usædvanligt at gennemgå sproget, mens man opdaterer andre detaljer som omslaget og layoutet, siger The Roald Dahl Story Company ifølge AP.

Det er Gyldendal, der står for de danske genudgivelser. Forlagschef for Gyldendal Børn & Unge bekræfter over for TV 2, at "enkelte relevante og nænsomme sproglige moderniseringer" også er at finde i de danske oversættelser.

- Dem har vi taget stilling til, og vi vurderer, at de bevarer magien i hans univers intakt, hvorfor vi er glade for at kunne udgive værkerne, siger hun til TV 2 i en skriftlig kommentar og tilføjer:

- Det er mindre børn, som får læst Roald Dahls bøger op. Som udgiver er vi bevidste om vores ansvar, og derfor kan det være relevant at modernisere sproget, så det på samme tid er tidssvarende og bevarer magien i Roald Dahls nuancerede universer, siger hun i en skriftlig kommentar.

Nina Christensen, der er professor i børnelitteratur på Aarhus Universitet, forklarer, at det er velkendt, at børnebøger løbende bliver tilpasset. Hun påpeger, at børnelitteratur optræder i mange forskellige sammenhænge og bliver bearbejdet af forlagene til at passe til den aktuelle tid.

- De diskussioner er en udforskning af, hvordan vi vil omtale hinanden i et samfund på et givet tidspunkt. Det forandrer sig med tiden. Meget ofte vil børn og voksne møde forskellige udgaver af de samme fortællinger – nye og gamle, for store og små børn, i bogform og som film, siger hun til TV 2.

En bearbejdning er ikke censur

Nina Christensen, professor i børnelitteratur på Aarhus Universitet En tilbagevendende debat

Det er på ingen måde en ny debat, som omskrivningen af Roald Dahls historier har indledt. Heller ikke herhjemme.

I 2019 udgav Gyldendal en ny udgave af Halfdan Rasmussens berømte bog ’Børnerim’. Her var otte rim blevet fjernet, da de kan virke ”racistisk nedsættende”, fremgik det i bogens forord.

Halfdan Rasmussens datter, Iben Nagel Rasmussen, kæmpede imod, at de otte rim blev fjernet og kaldte det også for censur.

Den oprindelige udgave med de otte rim blev dog udgivet samtidig og er fortsat tilgængelig, så læserne selv kan vælge, hvilken udgave de foretrækker.

PEN America, et fællesskab af omkring 7500 forfattere, der advokerer ytringsfrihed, har også kritiseret ændringerne i Roald Dahls bøger og mener, at man risikerer at ”skygge for den vigtige linse, som litteraturen retter mod samfundet.”

Professor Nina Christensen vil ikke kalde ændringerne for censur og mener, at man skal bruge det ord med omtanke.

- Det er for mig noget, stater pålægger deres borgere. En bearbejdning er ikke censur. Det er en redigering, som et forlag foretager i samarbejde med forfattere eller arvinger. Men det gøres på baggrund af, hvilket sprogbrug de ønsker at bruge i forhold til børn.

Kontroverser fulgte den populære forfatter

Der er ifølge AP solgt over 300 millioner eksemplarer af Roald Dahls bøger, heriblandt ’Heksene’, ’Matilda’ og ’Den store venlige kæmpe’, og de er blevet oversat til 68 forskellige sprog.

Dahl døde i 1990 i en alder af 74. Selvom han blev verdensberømt for sine fortællinger, var der også kontroverser om ham grundet antisemitiske kommentarer.

Roald Dahls familie undskyldte i 2020 og udtalte, at de anerkendte den ”vedvarende og forståelige skade, som Roald Dahls antisemitiske kommentarer har skabt”.

For tre måneder siden var Marcus dybt nede i et misbrug af oxycodon, der i daglig tale kaldes "oxy". Det er et stof, der – hvis det bruges som anbefalet – er stærkt smertestillende.

Hvis man bruger det, ligesom Marcus har gjort, giver det en dyb afslappethed og en følelse af velbehag, der kan minde om eufori. Og han vil på det kraftigste advare andre mod at gøre det samme.

- Det største, jeg kan få ud af at dele min historie, er helt klart, at bare én person søger hjælp, når de ser min fortælling, siger Marcus.

Den seneste tid har der været flere historier om, at flere og flere unge misbruger opioidpiller.

Det er meget afhængighedsskabende og ligner på mange måder morfin.

TV 2 ECHO har mødt Marcus i sit hjem i Midtjylland. Han er 19 år og i misbrugsbehandling.

- Jeg gemte pillerne i for eksempel sådan noget som skoæsker, siger han.

Han gemte dem også under sin madras, i tasker og tøj.

Marcus fortæller, at han begyndte med at tage "oxy", da han var 15 år.

- Da jeg startede med at tage "oxy", kendte måske to eller tre af mine venner til stoffet. Nu kender alle til det, siger Marcus.

TV 2 Kosmopol har tidligere beskrevet, at flere og flere unge tager det farlige stof.

- Jeg tænker, at vi ikke kan redde det her i morgen. Bussen er kørt. Lavinen er rullet, sagde Rikke Schwerdfeger, misbrugsbehandler i misbrugscenteret Omega i Greve, til TV 2 Kosmopol.

Torben Vangsted, misbrugskonsulent i Rusmiddelcenter Odense, har tidligere sagt til TV 2, at målgruppen for opioiderne er gået fra at være meget smal til "meget bred", fordi unge både bruger det som rusmiddel og til at dulme angst, usikkerhed og ubehagelighed.

Man skal tage mere og mere

TV 2 Kosmopol skriver, at de kender til eksempler, hvor der er tale om unge med et misbrug helt ned på 14-årsalderen.

Og misbrugerens tolerance stiger, så man skal tage mere og mere af stoffet for at opnå en effekt.

Mediet har talt med en 17-årig pige, der skulle tage 800 milligram af lægemidlet Dolol, der også er i opioidfamilien, for at mærke en effekt. Til sammenligning får man 150 milligram Dolol, hvis man eksempelvis har fået fjernet visdomstænder.

Særligt i USA er der skyllet en bølge ind over landet med opioider. Især opioiden fentanyl er udbredt. Det er 50 gange mere potent end heroin.

I en periode på et år fra april 2020 til 2021 døde 100.000 af en overdosis. Det er 30 procent mere end på andre år. Af de dødsfald var to tredjedele relateret til opioider.

Lærer og veninde så, han var påvirket

Når Marcus var påvirket, lavede han ting, som man ikke tænker er ualmindeligt for en teenager, lyder det. Han talte med sine venner og spillede Playstation. Men han fik ro i sit hoved, siger han.

Det var hans klasselærer og en veninde, der opdagede, at noget var galt og bad om et møde med ham og en anden lærer, fortæller den 19-årige.

- De sagde, at de godt kunne se, at jeg var påvirket. Når jeg sad i skolen, sad jeg og sov.

Han fortæller, at hans liv var ”virkelig elendigt” på daværende tidspunkt. Men konfrontationen var begyndelsen på at komme ud af hans misbrug.

- En dag lå jeg inde på mit værelse og kunne ikke få fat på noget (oxycodon, red.), og så slog det klik for mig. Det her gad jeg simpelthen ikke mere. Jeg gad ikke skulle ligge her og have det skidt, fordi jeg ikke kan få fat på mine stoffer, siger Marcus.

Han havde det skidt, når han ikke fik stofferne, fordi han havde abstinenser. Når han havde abstinenser, fik han blandt andet dårlig mave og rystede, fortæller han.

- Det er virkelig uudholdeligt. Jeg havde det virkelig skidt og kunne ikke tænke på andet end at få fat i noget, siger han.

Går til misbrugsbehandling

TV 2 ECHO har fået lov at komme med til en aftale på misbrugscenteret i Herning. Marcus fortæller, at han lod sig indskrive for ni måneder siden, hvor han lå med abstinenser.

Mens han havde det dårligt, var der noget, der faldt på plads for ham.

- Jeg ringede til min kammerat, der hentede mig, og så kørte vi ind på misbrugscenteret og fik mig tilmeldt, siger han.

Nu går Marcus til samtaler med sin misbrugsbehandler hver anden uge og henter medicin på misbrugscenteret to gange om ugen. Medicinen afhjælper hans abstinenser, men det er samtalerne med hans behandler, der er den største støtte, lyder det.

Marcus er overbevist om, at han havde været et helt andet og frygteligt sted i hans liv, hvis han ikke havde fået hjælp, da han fik det.

- Så var jeg i gang med heroin nu. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om.

Produktiviteten lider ikke, selv når arbejdstiden skæres ned til fire dage om ugen. Til gengæld er medarbejdere mindre stressede, har færre sygedage og er mindre tilbøjelige til at forlade deres stillinger.

Det viser et nyt studie fra blandt andet Cambridge Universitet i Storbritannien ifølge videnskabsmediet Videnskab.dk.

I alt 61 virksomheder med 2900 medarbejdere har deltaget i forsøget. Nogle af virksomhederne gav for eksempel medarbejdere fri om fredagen. Andre tilbød medarbejdere et par halve dage hver uge.

Og det har givet pote for medarbejderne.

Medarbejderne føler sig mindre stressede

Knap fire ud af ti svarede, at de følte sig mindre stressede. Syv ud af ti svarede, at de følte sig mindre udbrændte.

Over halvdelen oplevede, at det blev lettere at balancere karrieren med de familiemæssige og sociale forpligtelser. Det skyldes ifølge en af forskerne, Brendan Burchell fra Cambridge Universitet, den kortere arbejdstid.

- En fire dages uge betyder et bedre arbejdsliv og familieliv for så mange mennesker, siger Burchell i en pressemeddelelse udgivet i forbindelse med studiet.

Produktiviteten opretholdes

Studiet giver heller ikke umiddelbart antydning af, at virksomhedernes produktivitet fik et nøk nedad med den kortere arbejdstid.

Faktisk steg virksomhedernes omsætning i gennemsnit med 1,4 procent i den pågældende periode.

Ifølge Videnskab.dk var der dog én stor virksomhed i studiet, hvor flere medarbejdere var bekymret for en øget arbejdsbyrde for hver enkelt medarbejder.

I kreative virksomheder var der også medarbejdere, som var bekymret over, at de kortere, mere intense dage betød mindre ustruktureret snak, hvor der ofte genereres nye idéer.

Overordnet set var medarbejderne glade

Overordnet set tyder det dog på, at virksomhederne generelt var glade for den kortere arbejdsuge.

56 ud af de 61 virksomheder har holdt fast i den kortere arbejdsuge, efter at forsøgsperioden er udløbet. Det svarer til knap 92 procent.

Undersøgelsen er iværksat på foranledning af en række ngo'er, som alle arbejder for en fire dages arbejdsuge. Selve forskningen er dog lavet af forskere fra Cambridge, Boston College og tænketanken Autonomy.

Velkommen til ugens første overblik over dagens nyheder, som du nødigt skulle gå glip af.

I dag kommer menuen til at bestå af et præsidentbesøg i Ukraine, af folk, der trækker "alderskortet", og af Kina, der siger: "skulle du spørge fra nogen?".

Vi begynder dog et andet sted.

Nye Borgerliges nyvalgte næstformand trækker sig efter to uger

Henriette Ergemann har trukket sig som næstformand i Nye Borgerlige efter knap to uger på posten. Det skriver hun på Facebook.

- Den seneste uge har været sindssyg hård for mig, min familie og for det parti, jeg holder så meget af. Jeg er en holdspiller ind til benet, og det sidste, jeg ønskede, var at skade partiet, og at nogle gamle udtalelser står i vejen for det vigtige arbejde, vi har for et friere Danmark, begrunder hun sin beslutning.

En beslutning, der er hendes egen, understreger hun, efter at medier har skrevet, at hun var blevet væltet af hovedbestyrelsen.

Beslutningen kommer efter en række af hendes tidligere udtalelser er kommet i mediernes søgelys. Det er blandt andet udtalelser, hvori hun kalder daværende generalsekretær for Unicef Karen Hækkerup for "sindssyge kælling", kraftigt kritiserer daværende sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og stiller sig stærkt kritisk over for coronavaccinerne.

Joe Biden på uanmeldt besøg i Kyiv: - Putin tog helt fejl

USA's præsident, Joe Biden, var mandag på hemmeligholdt besøg i Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det er første gang, at han besøger Ukraine siden krigens begyndelse.

I en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus oplyser Biden, at besøget skete for at bekræfte USA's "urokkelige og vedholdende engagement i Ukraines demokrati, suverænitet og territoriale integritet".

Billeder viser, at Biden mandag formiddag sammen med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, gik en tur gennem et solskinsklædt Kyiv. Efterfølgende holdt de to præsidenter et fælles pressemøde i det ukrainske præsidentpalads.

- Da Rusland invaderede Ukraine for et år siden, troede Putin, at Ukraine var svag, og at Vesten var splittet. Men han tog helt fejl, sagde Biden.

Løkke: EU-indkøb af ammunition til Ukraine er en rigtig god idé

De ukrainske styrkers behov for mere ammunition til kampen mod Rusland er meget stort, og det giver derfor god mening, at man laver et fælles EU-indkøb.

Sådan siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der mandag er til møde i Bruxelles.

Her skal han sammen med EU's andre udenrigsministre diskutere blandt andet krigen i Ukraine.

- Vi har en forsvarsindustri, som er indstillet på fredstid og ikke krigstid. Så der er et betydeligt kapacitetsproblem, og behovet i Ukraine for at få leveret ammunition er voldsomt, siger Lars Løkke Rasmussen.

Hans udmelding kommer blandt andet efter, at Estland i sidste uge opfordrede EU-landene til at gå sammen om et indkøb af én million granater, som Ukraine har efterspurgt.

Kina beder USA blande sig udenom forholdet til Rusland

Kina svarer mandag hårdt igen på USA's anklager om, at kineserne overvejer at levere våben og ammunition til Ruslands krig mod Ukraine.

Der er tale om "falske" påstande fra amerikanernes side, siger Wang Wenbin, talsmand for det kinesiske udenrigsministerium, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Det er USA og ikke Kina, der sender uendelige mængder våben til slagmarken, siger han på et pressemøde og tilføjer:

- Vi opfordrer USA til at reflektere alvorligt over sine egne handlinger og gøre mere for at lindre situationen, fremme fred og dialog og stoppe med at flytte skyld og sprede falsk information.

Den kinesiske reaktion kommer samme dag, som den kinesiske topdiplomat Wang Yi ventes at ankomme til et besøg i den russiske hovedstad, Moskva.

23-årig politiker træt af at blive mødt med "alderskortet"

Cille Hald Egholm, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre, er træt af de argumenter, hun ofte bliver mødt med i debatter.

Alt for ofte bliver hendes alder bragt i spil som skyts, der skal tjene til at så tvivl om, hvorvidt hun ved, hvad hun taler om, siger hun. Det var tilfældet, da den 23-årige politiker deltog i 'P1 Debat', da emnet drejede sig om, hvorvidt det er hårdere at være politiker end at arbejde som eksempelvis skolelærer.

- Jeg er ked af at trække alderskortet, men du er 23, sagde Mads Kastrup, der er Ekstra Bladets debatredaktør.

Til TV 2 fortæller Cille Hald Egholm, at hun ikke vil påstå at vide mere end andre, der har levet længere, men at argumentet om hendes alder bliver brugt flittigt af uenige moddebattører:

- Jeg ender ofte i situationer, hvor modargumentet bliver min alder. Det bliver smidt i hovedet på mig, når min moddebattør eller andre uenige på sociale medier løber tør for argumenter. Så kan man jo lige huske mig på, at jeg er 23 år og derfor ikke ved noget om at leve.

Det er blevet kaldt torskedumt af Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Peter Kofod, at Naturbornholm ikke kunne få dispensation til at fange 5-10 torsk i Østersøen til formidlingsbrug i oplevelsescentrets akvarie på grund af gældende fiskekvoter.

Men nu er en lokal fisker fra 'Haslekanten' kommet Naturbornholm til undsætning, efter at oplevelsescentret har været i kontakt med embedsfolk i ministeriet.

- De kom ind i onsdags. De ser ret godt ud, siger naturvejleder og dyrepasser Kenneth Nielsen.

Dermed har en skævrygget og blind torsk nu fået selskab af hele 14 østersøtorsk.

- Det er fantastisk. Jeg har aldrig set så mange torsk i det akvarie. Så at se en hel stime er virkelig fantastisk, siger Kenneth Nielsen.

Den lokale fisker er, ifølge Kenneth Nielsen, registreret til at fange torsk til forskning - og Naturbornholm blev sat i forbindelse med vedkommende af embedsfolk i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, fortæller han.

- Han nåede faktisk at ringe selv, inden embedsværket ringede, siger Kenneth Nielsen.

Det er dog ikke store torsk, der nu svømmer rundt i Naturbornholmsk akvarie. Men det gør ikke noget, lyder det fra Kenneth Nielsen.

- Det er bedre at få mindre torsk, som har større chance for at klare turen herind (fra havet, red.), og så kan de vokse sig store her.

"I Nye Borgerlige synger hver fugl med sit næb", men det, der kom ud af Henriette Ergemanns næb, var ikke foreneligt med Nye Borgerliges politik.

Det er det kontante budskab fra Nye Borgerliges organisatoriske næstformand, Jesper Hammer.

I et nyhedsbrev til Nye Borgerliges medlemmer fremgår det tydeligt, at han ikke græder mange salte tårer over, at hun trækker sig som Nye Borgerliges næstformand efter blot to uger på posten.

- Jeg synes, at det er den rigtige beslutning, Henriette Ergemann er kommet frem til, skriver han og afskriver hendes udtalelser som konspirationsteorier.

Saltvand eller coronavaccine

Siden Henriette Ergemann blev valgt som næstformand 7. februar, er gamle udtalelser på sociale medier piblet frem i lyset igen.

Blandt andet en kommentar, hvor hun hævdede at opleve blødninger, hver gang hun var sammen med en coronavaccineret i længere tid.

Og i 2020 kaldte Henriette Ergemann den tidligere minister Karen Hækkerup "sindssyge kælling" og skrev, at Hækkerup "skal i fængsel for mord på uskyldige børn".

Alt sammen, fordi den daværende generalsekretær for Unicef fortalte, at Unicef var i gang med at indkøbe sprøjter, så børn kunne blive vaccineret mod covid-19.

Året efter skrev den daværende sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), at han var på vej til "vaccineland" for at få sit andet vaccinestik, mens hans datter skulle have sit første.

Vi er hverken konspirationsteoretikere eller anti-vaxxers

Jesper Hammer, organisatorisk næstformand for Nye Borgerlige

I kommentarsporet reagerede Henriette Ergemann skarpt.

- Vaccineland? Hvor er det? Kunne du og alle de andre rablende uansvarlige forældre så ikke flytte til det land og lade os andre få vores liv tilbage? Jeg håber, at din datter får saltvand, som du gjorde, men mon ikke? Lige så rablende vanvittig du er, så vil du vel ikke at skade dit eget barn? skrev Henriette Engemann og fortsatte:

- Hvor meget bliver du betalt for at pushe de skadelige vacciner i børn, der ikke bliver syge eller dør af corona? Jeg glæder mig til retsopgøret.

Afviser konspirationsteorier

Særligt udfaldet mod sundhedsministeren var over stregen, lyder det nu fra den organisatoriske næstformand i Nye Borgerlige.

- Holdninger og teorier om, at coronavaccinerne er opdelt, så regeringen får saltvand – og dermed indikerer, at der er en ond og konspiratorisk bagtanke med at give vaccinerne til befolkningen – er ikke foreneligt med Nye Borgerliges politik, fastslår han i brevet til medlemmerne.

Det sidste, jeg ønskede, var at skade partiet, og at nogle gamle udtalelser står i vejen

Henriette Ergemann, forhenværende næstformand i Nye Borgerlige

Nye Borgerlige var "mest kritisk over for regeringens overforsigtighedsprincip under corona", lyder det videre.

- Men vi er hverken konspirationsteoretikere eller anti-vaxxers. Vi gør en dyd ud af at basere vores politik på fornuft og have saglige argumenter til at underbygge den, understreger Jesper Hammer.

Partiet kæmpede ifølge Jesper Hammer for folks frie ret til selv at bestemme, om de ville have vaccinen eller ej.

- Det bygger på en liberal tankegang om, at borgerne naturligvis selv skal bestemme, hvad der sprøjtes i deres egen krop. Det bygger ikke på en konspirationsteori om, at vaccinerne bevidst er udviklet for at skade borgerne. Og man skal hverken udskamme dem, som vælger en vaccine, eller dem, som fravælger en.

Takker hende for at sætte partiet over sig selv

Omtalen af de gamle citater fik i sidste uge Henriette Ergemann til at beklage den hårde tone. I et opslag på Facebook medgav hun, at kommentarerne har været "meget uhensigtsmæssige" og "ikke ordentlige".

- Det er jeg ked af, og jeg vil gerne undskylde, skrev hun torsdag.

I samme ombæring forsikrede hun om, at hun ikke er "konspirationsteoretiker", og at hun ikke tror, at "befolkningen med vaccinen har fået skudt 5G-chips ind i armen".

Her få dage senere trækker hun sig dog fra næstformandsposten.

- Det sidste, jeg ønskede, var at skade partiet, og at nogle gamle udtalelser står i vejen for det vigtige arbejde, vi har for et friere Danmark, begrunder hun beslutningen og understreger, at den er hendes egen.

Jesper Hammer takker hende "for at sætte partiet over sin egen person i denne situation".

Nye Borgerliges ledelse på Christiansborg har ikke ønsket at udtale sig til TV 2. Men partiets formand, Lars Boje Mathiesen, oplyser i en sms til Ritzau, at han tager Henriette Ergemanns beslutning til efterretning.

Nye Borgerlige vil fortsætte uden næstformand, indtil der kan vælges en ny ved årsmødet i oktober.

Henriette Ergemann har ikke reageret på TV 2s henvendelser.

De ukrainske styrkers behov for mere ammunition til kampen mod Rusland er meget stort, og det giver derfor god mening, at man laver et fælles EU-indkøb.

Sådan siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der mandag er til møde i Bruxelles.

Her skal han sammen med EU's andre udenrigsministre diskutere blandt andet krigen i Ukraine.

- Vi har en forsvarsindustri, som er indstillet på fredstid og ikke krigstid. Så der er et betydeligt kapacitetsproblem, og behovet i Ukraine for at få leveret ammunition er voldsomt.

- Derfor er det en rigtig god idé, hvis vi puljer vores ressourcer og bruger EU-fællesskabet til at købe ind sammen. Det var den lektie, der var under coronakrisen, hvor man sørgede for at få sat gang i en vaccineproduktion, siger Lars Løkke Rasmussen.

Opfordring fra Estland

Hans udmelding kommer blandt andet efter, at Estland i sidste uge opfordrede EU-landene til at gå sammen om et indkøb af én million granater, som Ukraine har efterspurgt.

Ifølge Estland vil det koste fire milliarder euro, hvilket svarer til knap 30 milliarder kroner.

Hvor pengene fra dansk side skal findes, kommer Løkke ikke nærmere ind på.

Midlerne fra det såkaldte nationale kompromis, som et flertal i Folketinget sidste år blev enige om, er allerede brugt, siger han.

Så det vil være nødvendigt at finde nye penge.

- Der er ikke noget alternativ til at støtte Ukraine. Det er en bunden opgave. Den kamp, de kæmper, er også vores kamp, siger Lars Løkke Rasmussen.

Rusland har i den seneste tid optrappet sine angreb i Ukraine. Militære analytikere har vurderet, at det sker som forberedelse på en ventet, stor offensiv i forbindelse med årsdagen for krigen 24. februar.

De kommende måneder kan blive afgørende, har det også lydt fra EU's udenrigschef, Josep Borrell.

Men for nuværende er der ikke fastlagt nogen tidsramme for, hvornår et fælles EU-indkøb af ammunition kan realiseres, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Det er ikke en beslutning, vi kommer til at træffe i dag. Vi drøfter det i dag, og der er en række udfordringer i forhold til nogle lande, som har nogle ting i deres forfatninger, der kan være en barriere for det.

- Men det er klart, at jo før vi signalerer viljen, jo før kan det lade sig gøre, siger udenrigsministeren.

Tiende pakke af sanktioner

Sideløbende med diskussionen om flere militære bidrag skal en tiende pakke af sanktioner mod Rusland også drøftes på mandagens møde.

EU-Kommissionen kom onsdag med sit forslag til, hvad den nye sanktionspakke skal indeholde. Det er blandt andet tiltag, der skal forhindre Iran i at levere droner til Rusland.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde i den forbindelse, at ambitionen er at få pakken klar inden 24. februar.

Det skal nok lykkes, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen mandag.

- Jeg føler mig helt sikker på, at der kommer en tiende sanktionspakke, og jeg føler mig også tryg ved, at den kommer på plads inden årsdagen for krigen, siger han.

Henriette Ergemann har trukket sig som næstformand i Nye Borgerlige.

Det skriver hun på Facebook.

- Den seneste uge har været sindssyg hård for mig, min familie og for det parti, jeg holder så meget af. Jeg er en holdspiller ind til benet, og det sidste, jeg ønskede, var at skade partiet, og at nogle gamle udtalelser står i vejen for det vigtige arbejde, vi har for et friere Danmark, begrunder hun sin beslutning.

En beslutning, der er hendes egen, understreger hun, efter at medier har skrevet, at hun var blevet væltet af hovedbestyrelsen.

- Beslutningen er min, og jeg er ikke blevet væltet af hovedbestyrelsen, hvilket slet ikke er muligt, da jeg er valgt af medlemmerne. Dog vil jeg ikke lægge skjul på, at presset fra medierne har været massivt og ødelæggende for mig, lyder det fra den nu forhenværende næstformand.

Stor sejr ved årsmøde

Det er kun lige knap to uger siden, at Nye Borgerliges medlemmer gav Henriette Ergemann en overbevisende sejr ved partiets ekstraordinære årsmøde i Fredericia.

Blandt de seks kandidater til næstformandsposten fik Ergemann to tredjedele af de delegeredes stemmer og kæmpe klapsalver for sin tale.

- Det politiske tog er på katastrofekurs, og det skal vi have stoppet, lød det blandt andet fra Henriette Ergemann på talerstolen, hvor hun også rasede mod "wokeisme, klimahysteri og feminisme" og EU, der blandt andet vil diktere, hvordan familier skal dele barslen mellem mor og far.

- Vi skal nok kæmpe for at beholde retten til overhovedet at kalde os selv mor og far i denne klovneverden, der udspiller sig for øjnene af os, sagde hun til stor begejstring fra partimedlemmerne i salen.

Hun skal i fængsel for mord på uskyldige børn

Henriette Ergemann i 2020 om daværende Unicef-generalsekretær Karen Hækkerup

Men siden da er der blevet sat spot på den nye næstformand og i særdeleshed hendes tidligere udtalelser. Og det var ikke alt, der tålte at blive hevet frem i lyset igen. Det fik hende torsdag til at gå ud med en undskyldning.

Beskyldte tidligere minister for "mord på uskyldige børn"

Blandt andet beklager hun nu, lød det på Facebook, at hun i 2020 kaldte den tidligere socialdemokratiske minister og daværende generalsekretær for Unicef Karen Hækkerup for "sindssyge kælling".

Det skete i forbindelse med, at Karen Hækkerup i en video fortalte, at Unicef var i gang med at indkøbe sprøjter, så børn kunne blive vaccineret mod covid-19.

- Hun skal i fængsel for mord på uskyldige børn, skrev Henriette Ergemann også.

Men nu fortryder Henriette Ergemann den hårde tone. Kommentarerne har været "meget uhensigtsmæssige" og "ikke ordentlige".

- Det er jeg ked af, og jeg vil gerne undskylde, skrev hun torsdag på Facebook.

"Rablende uansvarlige forældre"

Også Magnus Heunicke (S) har fået en hård medfart af Henriette Ergemann.

Hvor meget bliver du betalt for at pushe de skadelige vacciner i børn, der ikke bliver syge eller dør af corona? Jeg glæder mig til retsopgøret

Henriette Ergemann i 2021 til daværende sundhedsminister Magnus Heunicke (S)

I juli 2021 skrev den daværende sundhedsminister, at han var på vej til "vaccineland" for at få sit andet vaccinestik, mens hans datter skulle have sit første. I kommentarsporet reagerede Henriette Ergemann skarpt.

- Vaccineland? Hvor er det? Kunne du og alle de andre rablende uansvarlige forældre så ikke flytte til det land og lade os andre få vores liv tilbage? Jeg håber, at din datter får saltvand, som du gjorde, men mon ikke? Lige så rablende vanvittig du er, så vil du vel ikke skade dit eget barn? skrev Henriette Engemann og fortsatte:

- Hvor meget bliver du betalt for at pushe de skadelige vacciner i børn, der ikke bliver syge eller dør af corona? Jeg glæder mig til retsopgøret.

Kritisk over for regeringens coronahåndtering

I en kommentar på Sundhedsstyrelsens Facebook-side kom hun også med en opsigtsvækkende teori om bivirkninger ved coronavaccinerne.

- Det er godt nok mærkeligt. Jeg oplever blødninger, hver gang jeg er sammen med vaccinerede i længere tid, skrev hun.

I torsdagens Facebook-opslag understreger Nye Borgerliges næstformand, at hun ikke er "konspirationsteoretiker". Men hun skrev også, at hun har været og er meget kritisk over for Mette Frederiksens (S) coronahåndtering, hvor hun beskriver "testtyranni", "vaccinepres rettet mod børn" og "disproportionale beslutninger".

Henriette Ergemann tilføjede dog, at hun "godt kan se indad" og forklarede sine hårde udtalelser som en kombination af vrede over coronahåndteringen og "sorg og afmagt" over sin fars død.

Nye Borgerlige skal til det igen

Henriette Ergemann er medlem af byrådet i Kalundborg Kommune og driver desuden skønhedsvirksomheden Lux by Ergemann.

Hun overtog posten som politisk næstformand efter Peter Seier Christensen, der valgte at stoppe sammen med Pernille Vermund for at lade en ny ledelse tage over.

Ergemann blev valgt blandt seks kandidater på det ekstraordinære årsmøde, mens Lars Boje Mathiesen blev valgt som ny partiformand uden modkandidater.

Nu skal partiet altså vælge ny næstformand endnu en gang. Ifølge Nye Borgerliges vedtægter skal sådan en vælges på partiets årsmøde.

Partiet oplyser, at Nye Borgerlige vil fortsætte uden næstformand indtil det næste ordinære årsmøde i oktober.

Henriette Ergemann fortsætter i partiet.

- Jeg ser nu fremad og fortsætter selvfølgelig i partiet og med mit arbejde i kommunalbestyrelsen og opfordrer alle til fortsat at bakke op om mit og Nye Borgerliges arbejde, skriver hun og understreger, at hun ikke har mere at sige.

TV 2 har forsøgt at komme i kontakt med Henriette Ergemann, Lars Boje Mathiesen og alle Nye Borgerliges hovedbestyrelsesmedlemmer. Ingen har ønsket at udtale sig.

Forskere fra Københavns Universitet (KU) vil gøre brug af traditionel rottegift overflødig. I stedet skal rottebestanden holdes nede ved hjælp af plantebaseret rotteprævention.

Tanken er, at rotterne drikker en sød væske, der blandt andet indeholder stoffet Triptolid. Det virker ved både at begrænse hunrotters fertilitet og svække hanrotters sædproduktion.

Det forklarer Johan Andersen-Ranberg fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab, i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

- Jeg plejer at joke lidt med, at det her produkt er "woke" - det er bæredygtigt, dyreetisk, og så er det endda stærkt på ligestilling, fordi det også er hanrotterne, der er mål for den her rotteprævention, siger han.

Johan Andersen-Ranberg har været med til at stifte virksomheden TriptoBIO, der nu vil rulle løsningen ud.

De former for rottegift, der er mest udbredt i dag, er ifølge Miljøstyrelsen "ekstremt giftige og principielt uønskede i miljøet". Det skrev styrelsen i forbindelse med godkendelse af en ny type gift i 2020.

Alligevel bruger man det, fordi rotter anses for så alvorligt et problem for folkesundheden, at man er nødt til at holde bestanden nede.

15 gange sin vægt værd i guld

Brugen af prævention frem for gift er ifølge KU mindre skadelig for miljøet. Derudover må den gift, man bruger i dag, kun anvendes i begrænset omfang.

- Den her løsning kan være permanent og holde rotterne nede på et stabilt lavt niveau, uden det medfører utilsigtede skader på miljøet, siger Johan Andersen-Ranberg.

Stoffet Triptolid kunne ellers kun trækkes ud af en sjælden kinesisk plante, som er kendt under navnet Tordengudsvin. Planten er så sjælden, at stoffet i dag har en værdi omkring 15 gange sin vægt i guld.

Gennembruddet skete, da gruppen af KU-forskere lidt tilfældigt fandt frem til den sammensætning af enzymer, der producerer Triptolid i planten. Herefter kunne de skabe en selvkopierende fabrik via gærceller.

Rotteprævention baseret på Triptolid anvendes allerede i USA. I EU er det ikke godkendt til brug endnu.