Anklagemyndigheden vil have en tidligere ansat på plejehjemmet Tirsdalen i Randers dømt for drab og idømt en hårdere straf, når sagen skal for landsretten.

- Statsadvokaten i Viborg kontraanker Retten i Randers' dom af 22. februar 2023 mod tidligere ansat fra plejehjem med påstand om domfældelse for drab og skærpelse af straffen, skriver Statsadvokaten onsdag på Twitter.

Der er tale om en såkaldt kontraanke, da den 60-årige sosu-hjælper Susanne Hein Kristensen allerede havde anket til Vestre Landsret. Hun nægter sig skyldig og vil frifindes.

Dommen fra Retten i Randers lød på 16 års fængsel.

Ukendt, hvilken straf man vil gå efter

Statsadvokaten oplyser ikke, hvor hård en straf man vil gå efter i landsretten. Men da sagen blev behandlet i Retten i Randers, krævede specialanklager Jesper Rubow kvinden idømt fængsel på livstid.

Susanne Hein Kristensen blev af Retten i Randers dømt for drabsforsøg mod beboere på plejehjemmet Tirsdalen. Hun blev også fundet skyldig i både grov vold og grov vold med døden til følge, men altså ikke dømt for drab.

De pågældende beboere blev indlagt med akutte symptomer på forgiftning, og lægerne fandt ud af, at de havde fået præparater, de ikke skulle have.

Tre af beboerne overlevede, mens en fjerde – en 81-årig kvinde – afgik ved døden nogle dage senere.

Retten slog fast, at det var sosu-hjælperen, der under sine aftenvagter gav de ældre præparaterne.

Men retten mente, at det først var efter beboerens død, at det gik op for Susanne Hein Kristensen, hvor farlig medicinen var.

Skyldig i grov vold

Derfor blev hun fundet skyldig i grov vold og grov vold med døden til følge for de første indlæggelser, men altså ikke for drab.

De efterfølgende genindlæggelser af tre af beboerne blev af retten takseret som drabsforsøg.

Kvinden blev også fundet skyldig i at have stjålet medicin fra plejehjemmet og i at have misbrugt sin stilling.

Det er endnu uvist, hvornår ankesagen skal for Vestre Landsret.

Russerne får færre børn, mange tager flugten ud af landet, og flere russere dør også tidligere end normalt.

De demografiske udfordringer i Rusland hober sig op, og den forventede levealder for befolkningen er siden 2019 faldet med knap fire år.

Både pandemi, krig og udvandring har skabt voldsomme forandringer i landet, hvor der i dag er ti millioner flere kvinder end mænd, og mændenes forventede levealder i 2021 blot var 64,2 år ifølge FN's befolkningsprognose.

Og det er ”katastrofalt” og ”chokerende”, at faldet i den forventede levealder er så markant, lyder det fra lektor Ilya Kashnitsky, der har russisk baggrund, forsker i demografi og underviser på Syddansk Universitet.

Han forklarer, at de værste fald i forventet levealder normalt plejer at være på knap et halvt år, og det for eksempel sker under meget voldsomme influenzasæsoner.

- Under covid så vi det største fald i den vestlige verdens forventede levealder siden Anden Verdenskrig. I Rusland står det endnu værre til. Et fald i forventet levealder på fire år er simpelthen enormt, siger han.

Netop covid-19 har spillet en afgørende rolle i den russiske overdødelighed, mener Ilya Kashnitsky, som kalder håndteringen af pandemien fra Vladimir Putins regering forfærdelig.

- I 2020 var det i bund og grund covid, der trak den forventede levealder ned. I 2021 fik Vesten vaccineret meget af sin befolkning, og det udraderede nærmest covid som faktor i overdødeligheden. Men i Rusland er faldet i forventet levealder altså så markant også på grund af deres fejlslagne vaccinekampagne, siger han.

Krigens unge ofre

Coronavirussen ramte bredt i befolkningen i de lande, der anses som udviklede, og øgede ifølge Ilya Kashnitsky dødeligheden helt generelt i verden.

Den russiske dødsrate er dog enorm sammenlignet med eksempelvis Danmark, når man udelukkende kigger på antallet af dødsfald relativt til befolkningsstørrelsen, mener Ilya Kashnitsky.

I Danmark ligger den på 9,5 per 1000 indbyggere mod 16,3 per 1000 indbyggere i Rusland.

Samtidig er antallet af fødsler på sit laveste niveau siden Anden Verdenskrig, hvilket betyder, at befolkningen decideret er ved at skrumpe, forklarer han.

Den helt essentielle forskel i dødeligheden mellem Rusland og Danmark er også, at de danske dødsfald oftest er blandt ældre mennesker, mens de hos russerne er blandt meget yngre dele af befolkningen, siger han.

- Da Rusland startede den her uforklarlige krig mod Ukraine, så fik det den forventede levealder til at falde endnu mere. Putin sender landets fattigste unge mænd fra landdistrikterne i krig for at dø, fordi de er loyale og ikke vil gøre oprør mod regeringen, lyder det.

De mange problemer i Rusland har medført, at der i dag er knap en million færre mennesker i Rusland end for to år siden, hvor der boede 145,6 millioner mennesker i landet.

Mens 200.000 russere enten er blevet dræbt eller såret under krigen ifølge vestlige efterretningstjenester, er det dog ikke kun på slagmarken, at den russiske befolkning lider tab. For krigen har også skabt en flygtningestrøm af russiske mænd i kampdygtig alder, som ikke ønsker at kæmpe i Ukraine, skriver The Economist.

Det er særligt mennesker med højere uddannelse, der flygter, og det øger presset på de i forvejen udsatte russere, mener Ilya Kashnitsky.

- Der er en sindssygt stor klasseforskel i den socioøkonomiske dødelighed i Rusland, og det går ud over særligt etniske minoriteter og fattige russere, som begge er i risiko for at dø tidligere. Der er diskrimination mod socialt belastede russere, som ikke har andre muligheder end at drage i krig, siger han.

Forsvar over sundhed

En opremsning af situationen i Rusland lyder nærmest, som at fanden forsøges malet på væggen.

Befolkningen dør tidligere, mænd flygter fra landet, og så er antallet af fødsler historisk lavt.

Men indtil for ganske nylig gik det sådan set ret godt for Rusland, forklarer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Flemming Splidsboel.

- Der er mange faktorer på spil i Rusland. De har forsøgt i en del år at hæve levestandarden og haft held med det, og så tager den nu et dyk igen. Det skyldes blandt andet pandemien. Det skyldes krigen, og at man generelt har bortprioriteret sundhedssektoren, siger han til TV 2.

Det øgede fokus på krig og forsvar har bragt landets sundhedssektor i dårlig forfatning, og det rammer alle samfundslag, fordi sundhedssektoren simpelthen nedprioriteres til fordel for militære investeringer, siger Flemming Splidsboel:

- Der er overdødelighed blandt de helt små, nyfødte børn på grund af et dårligt sundhedssystem. Så går mange russere gennem livet med dårlig kost, rygning og alkohol, ligesom der er en hel del arbejdsulykker og andre typer ulykker, som rammer særligt russiske mænd, men også kvinder.

Men hvad gør man så fra russisk side for at modarbejde den negative kurve? Ikke meget, lyder det fra Flemming Splidsboel, som siger, at det kræver mere hjælp til særligt de fattigste russere.

- Der er en stor del af russerne, som lever rigtig, rigtig hårdt, og de er jo først og fremmest ramt af det her. De skal løftes op på en helt anden måde, men der er ikke rigtig nogen politisk bevægelse for at hjælpe dem, siger han.

Ruslands forventede levealder er i dag på niveau med det ekstremt fattige og katastroferamte land Haiti, der betegnes som et udviklingsland. Og den betegnelse passer efterhånden fint på Rusland, mener Flemming Splidsboel.

Kvinder arbejder oftere end mænd på deltid. Blandt andet derfor er kvindernes gennemsnitlige arbejdsuge fire timer kortere end mændenes.

Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik for 2022.

Når man ikke regner eventuelt overarbejde med, er mænds gennemsnitlige arbejdsuge på 38,3 timer. For kvinder er den 34,2 timer.

Ifølge Danmarks Statistik skyldes omkring to ud af de fire timer, at lidt mere end hver fjerde kvinde arbejder på deltid. Det samme gør sig gældende for 9,2 procent af mændene.

Også årsagen til at arbejde deltid er forskellig. For kvinder begrundes det oftest med familiemæssige forhold, mens det for mænd oftere handler om helbredet. Det skriver Danmarks Statistik.

Modsat for mænd og kvinder

Det påvirker manges forhold til arbejdsmarkedet, når man får børn. Mænd, der har hjemmeboende børn under fem år er oftere personaleledere sammenlignet med andre mænd.

Det modsatte gør sig gældende for kvinder.

En mand tjener i gennemsnit 8 procent mere end en kvinde i en chefstilling i det private. Det viser en undersøgelse lavet af fagforeningen Djøf Privat.

En del af forskellen kan ikke forklares med hverken arbejdstid, uddannelse eller lignende. Det siger Anne Waagstein, der er formand for Djøf Privat, til Jyllands-Posten tirsdag.

Allerede for studerende i studiejobs er der ifølge Djøf Privat en uforklarlig lønforskel i timelønnen på 3,1 procent mellem mænd og kvinder.

- Det lader til, at den sprække, der er i lønforskellen, vokser sig større og større og bliver til en hel kløft, jo længere du kommer op i ledelseslagene, siger hun til avisen.

Anne Waagstein er desuden chef for samfundsansvar og kommunikation i advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten.

En voldsom video har de seneste dage floreret på sociale medier og viser ifølge landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, en ukrainsk krigsfange, som bliver henrettet af russiske soldater.

Nu oplyser den ukrainske 30. Separate Mekaniserede Brigade på Facebook, at den døde soldat hedder Timofiy Mykolajovich Shadura, og at han har været savnet siden 3. februar 2023 efter kampe i området omkring Bakhmut by.

- I øjeblikket er liget af vores soldat i det midlertidigt besatte område, hedder det i udtalelsen, hvor brigaden tilføjer, at identifikationen først endeligt kan fuldføres, når liget bliver returneret.

Længe leve Ukraine. Vi vil finde morderne

Volodymyr Zelenskyj, Ukraines præsident

Opslaget afsluttes med ordene:

- Hævn vil være uundgåelig. Ære til Ukraine. Ære til heltene.

- Dø, kælling

Den 12 sekunder lange video, der blandt andet florerer på det sociale medie Twitter, viser den ubevæbnede soldat i uniform med et ukrainsk gradstegn.

Videoen viser ham stå og ryge en cigaret i et skovområde, da han formentlig bliver ramt af adskillige skud og falder til jorden. Kort inden skuddene falder, siger den ukrainske soldat "slava Ukraine" – "længe leve Ukraine".

Da manden ligger livløs på jorden, høres en af de russiske soldater sige "dø, kælling" på russisk.

Videoens ægthed er ikke bekræftet, men præsident Zelenskyj har tirsdag kommenteret på videoen.

- Vi skal i fællesskab svare på hans udråb: længe leve helten, længe leve heltene. Længe leve Ukraine. Vi vil finde morderne, siger Zelenskyj.

- Han var aldrig bange

Til BBC siger soldatens formodede søster, hvis navn mediet ikke bringer, at hun også mener, det er ham.

- Min bror ville helt sikkert være i stand til at stå op mod russere på den måde.

- Han var aldrig bange for at sige sandheden - selv over for fjenden, siger soldatens søster.

Ukraine påbegyndte mandag en efterforskning af sagen, der ifølge landets statsanklager Andriy Kostin er tegn på Ruslands systematiske tilsidesættelse af international lov.

Idømt livstid for krigforbrydelse

Både Ukraine og Rusland har gentagne gange beskyldt hinanden for at begå krigsforbrydelser under krigen i Ukraine.

I maj i fjor blev en 21-årig russer idømt livstid for at have dræbt en 62-årig civil mand i det nordøstlige Ukraine.

I retten forklarede den 21-årige russer drabet på den 62-årige mand med, at han var blevet beordret til at skyde.

- Jeg skød ham én gang. Han faldt, og vi fortsatte vores rejse.

Rusland afviser at have begået krigsforbrydelser i Ukraine. I stedet har krigsmagten beskyldt Ukraine for at bombe sin egen infrastruktur og dræbe sin egen befolkning.

Ukrainske soldater under anklage

I november dukkede en video op, hvor ukrainske soldater sandsynligvis skyder 11 russiske soldater, som ser ud til at have overgivet sig.

Optagelserne blev centrum i en sag om ukrainske soldaters mulige krigsforbrydelser i Ukraine.

- Vi kender til optagelserne, og vi kigger på dem, sagde FN's talskvinde for menneskerettigheder, Marta Hurtado, til nyhedsbureauet Reuters, da videooptagelserne dukkede op på sociale medier.

- Beskyldninger om vilkårlige henrettelser af personer, som ikke er kombattanter, bør efterforskes straks, fuldstændigt og effektivt, og gerningsmændene stilles til ansvar, lød det fra Marta Hurtado.

I weekenden aflivede Givskud Zoo sine to hunelefanter, Medu og Sandrine.

Det oplyser den zoologiske have i en pressemeddelelse.

Afskeden med Sandrine og Medu var en nødvendig beslutning

Richard Østerballe, direktør, Givskud Zoo - Zootopia

Sandrine på 57 år blev gradvist mere syg i løbet af sidste uge, og i weekenden besluttede dyrepasserne i samråd med parkens dyrlæge at aflive Sandrine.

- Hun fik veterinær behandling, men årsagen til hendes tilstand kunne ikke klarlægges, og der var ingen behandling, der hjalp. Som dagene gik, fik hun det mere skidt, og i weekenden måtte vi erkende, at der desværre ikke var mere at gøre for hende, siger Richard Østerballe, direktør i Givskud Zoo - Zootopia.

Medu skulle ikke være alene

Også Medu har lidt af det, som Givskud Zoo kalder "aldersrelaterede helbredsproblemer".

Og fordi den tilbageværende elefant ikke skulle være alene i det 52 år gamle elefantanlæg, blev det besluttet også at aflive Medu.

- Det gjorde vi dels på grund af hendes langvarige helbredsproblemer, men i særdeleshed fordi hun ikke skulle være alene i anlægget i den sidste tid af sit liv. Elefanter er meget sociale dyr, og vi har længe fastholdt, at når den ene af de to ikke var længere, så skulle den anden også væk, fortæller Richard Østerballe og tilføjer:

- Af helbredsmæssige årsager var ingen af elefanterne i stand til at blive flyttet til en anden dyrepark. Og det ville være helt uden mening og også ganske urimeligt for elefanten at forsøge noget sådant. Medu og Sandrine blev henholdsvis 54 og 57 år - så det var altså begge meget gamle elefanter, der sjældent lever, til de er 60.

Slut med elefanter i Givskud

Givskud Zoo har umiddelbart ingen planer om at få elefanter i parken igen.

Det var grundlægger Jacob Hansens store drøm at lave det største elefantanlæg i Europa. Det åbnede i 1971, og siden har der været i alt 14 elefanter i parken. På sit højeste var der ni elefanter samtidigt.

Godt nok var elefantanlægget banebrydende, da det blev anlagt. Men det er ikke tidssvarende for den type anlæg, man ellers bruger i dag, og så var der alligevel ikke meget plads i anlægget, lyder det fra Givskud Zoo.

- Det er klart, at det rører en, dels fordi elefanterne har en væsentlig personlighed, og dels fordi de har været en stor del af parkens historie. Men afskeden med Sandrine og Medu var en nødvendig beslutning; vi har et ansvar for vores dyr, mens de er i live, og vi har også et ansvar for at lade dem komme herfra på en ordentlig måde, siger Richard Østerballe.

Ukraines militær har identificeret en krigsfange, som russiske soldater angiveligt henretter i en video, der florerer på sociale medier.

Det skriver nyhedsbureauet AFP og BBC.

Soldaten, identificeret som Tymofij Sjadura, har været savnet siden 3. februar efter kampe omkring Bakhmut i det østlige Ukraine.

Søster mener, det er ham

Ukrainske styrker har endnu ikke bjærget soldatens lig fra området, som russiske styrker ifølge Reuters besætter.

Til BBC siger soldatens søster, hvis navn mediet ikke bringer, at hun også mener, det er ham.

- Min bror ville helt sikkert være i stand til at stå op mod russere på den måde, siger hun.

På videoen kan Tymofij Sjadura høres råbe "Slava Ukraini", - groft oversat til "længe leve Ukraine" - før han bliver skudt af ukendte gerningsmænd.

- Han var aldrig bange for at sige sandheden - selv over for fjenden, siger soldatens søster.

Ryger cigaret i skovområde

Den 12 sekunder lange video, der blandt andet florerer på det sociale medie Twitter, viser den ubevæbnede soldat i uniform med et ukrainsk gradstegn.

Videoen viser ham stå og ryge en cigaret i et skovområde, da han angiveligt bliver ramt af skud og falder til jorden.

En stemme kan efterfølgende høres sige "dø, kælling" på russisk.

Efterforskning sat i gang

Videoens autenticitet er ikke blevet bekræftet, men den bliver mødt med fordømmelse af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

- Vi skal i fællesskab svare på hans udråb: længe leve helten, længe leve heltene. Længe leve Ukraine. Vi vil finde drabsmændene, siger han.

Ukraine påbegyndte mandag en efterforskning af sagen, der ifølge statsanklager Andrij Kostin er et tegn på Ruslands systematiske tilsidesættelse af folkeretten.

- Selv krigen har sine egne love. Ruslands kriminelle regime ignorerer systematisk folkeretten. Men før eller siden vil straffen falde, siger han.

Ruslands forsvarsministerium har ikke kommenteret hændelsen.

På en video kan en ukendt mand høres råbe "Slava Ukraini", – groft oversat til "længe leve Ukraine" – før han bliver skudt af ukendte gerningsmænd.

Videoen, der er i omløb på sociale medier og angiveligt viser en tilfangetaget ukrainsk soldat blive henrettet af russiske styrker, bliver mødt med fordømmelse af landets præsident, Volodymyr Zelenskyj.

- Vi skal i fællesskab svare på hans udråb: længe leve helten, længe leve heltene. Længe leve Ukraine. Vi vil finde drabsmændene, siger han.

"Dø, kælling"

Den 12-sekunder lange video, der blandt andet florerer på det sociale medie Twitter, viser angiveligt en ubevæbnet mand i uniform med et ukrainsk gradstegn.

Videoen viser manden stå og ryge en cigaret i et skovområde, da han angiveligt bliver ramt af skud og falder til jorden.

En stemme kan efterfølgende høres sige "dø, kælling" på russisk.

Videoens autenticitet er ikke blevet bekræftet.

Efterforskning i gang

Ukraine påbegyndte mandag en efterforskning af sagen, der ifølge statsanklager Andrij Kostin er tegn på Ruslands systematiske tilsidesættelse af international lov.

- Selv krigen har sine egne love. Ruslands kriminelle regime ignorerer systematisk international lov. Men før eller siden vil straffen falde, siger han.

Ruslands forsvarsministerium har ikke kommenteret hændelsen.

Ukrainsk krigsfange

Ifølge Zelenskyjs stabschef, Andrij Jermak, er manden en ukrainsk krigsfange.

- Drabet på fangen er Ruslands seneste krigsforbrydelse, skriver han på Twitter.

Ukrainske og vestlige myndigheder mener, at der er beviser for tusindvis af krigsforbrydelser begået i krigen siden Ruslands invasion i februar 2022.

Rusland har gentagne gange nægtet, at landets militær har begået krigsforbrydelser.