Den tidligere politiker Inge Krogh, som i 1970'erne blev stemt ind i Folketinget for Kristeligt Folkeparti, er død. Hun blev 102 år.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Partiet blev senere omdøbt til Kristendemokraterne.

Fra 1973 og 11 år frem fik Inge Krogh ry for at være en særdeles bestemt og kontroversiel politiker.

I sin kamp mod misbrug og for bedre forhold for de skæve eksistenser besøgte hun Christiania, massageklinikker og de prostituerede på Istedgade.

Hun gik endda så vidt, at hun meldte sig ind i en pornoklub for ved selvsyn at samle skyts til sin politiske kamp mod nedværdigelsen af kvinder hér.

Abortmodstander og afholdsmenneske

Selv var Inge Krogh afholdsmenneske og glødende abortmodstander, og mens nogle fandt hende stålsat og hæderlig, blev hun et hadesymbol for andre.

Inge Krogh fik sin studentereksamen fra Sct. Knuds Gymnasium hjemme i Odense, hvorefter hun startede på medicinstudiet.

Da hun efterfølgende fandt sig en fast stilling og avancerede til overlæge, var det ved Åndssvageforsorgen i Nyborg.

Her gjorde Inge Krogh sig første gang bemærket i sit arbejde for de svageste. For at afstigmatisere psykisk sygdom og lette byrden af skam for forældre til "åndssvage" børn, inviterede Krogh til åbent hus i forsorgen.

Kristendommen var ikke som sådan en del af hendes barndomshjem, men efter en sommerlejr arrangeret af Kristne Gymnasiaster meldte hun sig ind i den lille frikirke Den Apostolske Tro.

Kontroversiel politiker

Inge Kroghs for nogen kontroversielle tilgang til politik endte med at koste hende adskillige næser.

I 1977 fik hun en næse af Lægeforeningens etiske råd for med billeder at sidestille abort med kz-lejrene fra Anden Verdenskrig.

Sin anden næse fik hun, da hun på et offentligt møde i Nyborg kaldte Mogens Glistrup for "Danmarks største psykopat".

Efter tiden i politik arbejdede Inge Krogh fortsat i flere foreninger, hvor hun blandt andet bekæmpede alkoholmisbrug.

Krogh trak sig tilbage til Horsens, da hun blev pensioneret. Hun er aldrig gift og har ingen børn.

Der sad han. Alene i sin stue og kiggede rundt på hullerne i væggen.

Alle billederne var væk, fordi Christian Degn og hans daværende kæreste var gået fra hinanden. Og mens han sad der, gik det op for ham.

Han havde brug for meget mere end Polyfilla for at lappe det her.

For væggen var billedet på ham selv: en forladt Christian, fuld af huller i livet og i sin maskuline selvtillid.

Ikke nok med at han var blevet single, så havde han kort forinden også fået en ny præmis at leve med.

Prøver viste, at hans sædkvalitet var virkelig dårlig. Et ord, han nu har lært, at man ikke bør bruge.

Det hedder "nedsat", og i Christian Degns tilfælde "stærkt nedsat".

Men uanset ordvalget ændrer det ikke på de følelser, som gik gennem Christian Degn den aften for mange år siden. Og som har gjort det mange gange efterfølgende.

Det var følelsen af at være utilstrækkelig. Af ikke at fungere som mand. Og af ikke at slå til som menneske.

- Det eneste, man skal kunne som mand, er jo at levere den skide sædcelle, der får slægten til at leve videre. Og jeg så bare et familiestamtræ for mig og tvivlede på, om min gren var vissen, siger han.

Udsigten til det scenarie fik meningen med livet til at virke tvivlsom.

Det største nederlag

Altid har Christian Degn nemlig haft to store drømme for sit liv: Den ene var at blive journalist. Den anden var at blive far.

Men den sidste drøm har længe synet virkelig langt væk.

Det er dog ikke noget, tv-værten har sat mange ord på. Heller ikke offentligt. Faktisk kalder han snarere sin sædkvalitet en mørk skygge, der har fulgt ham i årevis.

Men med sit nye program 'Degn vil være far' håber han at række en hånd ud til de tusindvis af danske mænd, der lever på samme præmis som ham.

For dårlig sædkvalitet er blevet et generationsfænomen, og vi er nødt til at tage det "pisse alvorligt", mener tv-værten.

- Hvis ikke vi til en start kan snakke om det her, uden at det skal være forbundet med en følelse af skam og af ikke at slå til som menneske, så kommer vi ingen vegne, siger han.

Men hvor 43-årige Christian Degn har set og hørt mange modige kvinder italesætte deres fertilitetsproblemer, har han oplevet mændene som tavse. I hvert fald indtil deres problem var løst.

Derfor besluttede han sig for at have "røv nok i bukserne" til at sætte fokus på emnet i en tv-serie, der tog udgangspunkt i ham selv. Og da han tændte kameraet, var det med frygten for, at han potentielt inviterede hele Danmark ind i sit livs største nederlag.

At det så skulle ende med en lille Vagn, kunne ingen vide.

Men før vi når dertil, skal det handle om alle de år, hvor Christian Degn stadig tvivlede på, om det nogensinde skulle lykkes ham at blive far.

Hvem af os er sorteper?

Den første tvivl kom, da Christian Degn stadig var sammen med sin daværende kæreste. Eller rettere sagt kom den med de nederlag, de oplevede måned efter måned.

For det burde ikke tage mere end et år for et par at blive gravide, hvis de har regelmæssig sex.

Men sådan gik det ikke for Christian Degn. Og det satte gang i "parforholdets udgave af sorteper", som han kalder det.

Hvem af os er det, den er gal med?

Svaret sad Christian Degn tilbage med kort efter på en bænk uden for Rigshospitalet, da han havde fået undersøgt sin sædkvalitet.

Hans daværende kæreste skulle noget andet. Det var helt fair. Men når Christian Degn ser tilbage, ville han ønske, at han ikke var taget alene afsted.

For det blev et definerende øjeblik for ham.

- Jeg ønsker ikke for nogen, at de skal sidde der alene med en besked, der kan have enorme konsekvenser for deres liv og deres drømme. Der er det rart bare at have nogen ved siden af. Specielt den kæreste, som man kan være allermest bange for går fra én. Fordi det jo var mig, der tabte i sorteper, siger han.

Selvom Christian Degn jo godt forstod, hvad der var blevet sagt, var det svært for ham at sige det videre til sin daværende kæreste i telefonen.

- Måske var det også ret meget, fordi jeg ikke havde lyst til at fortælle, hvad der egentlig var kernen i det hele. At det jo var mig, den var gal med.

Fremtiden var pludselig blevet tåget.

Verdens bedste far

Fra en tidlig alder gik Christian Degn rundt og tænkte, at han ville blive verdens bedste far.

Hans venner havde længe planer om at give ham en T-shirt, hvor det stod på.

I 20’erne blev det til, at Christian Degn kækt gik rundt og sagde, at han helt sikkert skulle have tre børn. For fik man to, var det som at spille uafgjort med livet.

Det var jo latterligt sagt, men ønsket var rent, siger han.

- Drømmen om at blive far hænger sammen med troen på at have noget at byde ind med i verden. Jeg vil gerne se mine gener gå videre og være med på det eventyr, det er at se et lille barn vokse op.

I lyset af det ramte virkeligheden hårdt.

Gaven i erkendelsen

På sin første fødselsdag efter bruddet med sin daværende kæreste gik Christian Degn i stå for enden af sin seng.

Hvor gammel han blev, har han ikke lyst til at sige af hensyn til hende. Men i et kvarter sad han og stenede ud i luften.

- Med kæmpe melankoli på skuldrene sad jeg der i boksershorts og tænkte: "Det var virkelig ikke sådan her, du troede, dit liv skulle være. At du skulle nå hertil, være single og ikke have fået familie og børn. I flertal."

Alligevel var der også en gave i erkendelsen. Nemlig at det var hans eget ansvar at prøve at gøre noget ved situationen.

Der må jo være en dygtig doktor, der kan finde den ene, der dur. Og så må jeg så se, om jeg kan finde den ene kvinde, der synes, at jeg dur

Christian Degn

Og det er noget, Christian Degn har været glad for i den tid, der er gået. At han trods alt er udstyret med en optimistisk og konstruktiv hjerne.

For selvom der skulle gå mange år, hvor han balancerede mellem håb og frygt, opgav han aldrig sin drøm om at blive far.

Han blev ved med at tænke, at der jo for pokker kun skulle én sædcelle til.

- Så må der jo være en dygtig doktor, der kan finde den ene, der dur. Og så må jeg så se, om jeg kan finde den ene kvinde, der synes, at jeg dur. Og så tager vi den derfra, tænkte Christian Degn.

Ikke noget shortcut

Selvom Christian Degn ikke havde en kæreste, gjorde han sit for at prøve at forbedre sin sædkvalitet.

I begyndelsen troede han, at det handlede om at drikke færre dåseøl og dumme Gajol-shots. Måske skulle han også spise sundere og motionere mere.

Og en sund livsstil skader ikke. Men Christian Degn fandt også hurtigt ud af, at der ikke var et shortcut.

For langt de fleste mænd med nedsat sædkvalitet er den primære skade nemlig sket i fosterstadiet.

Hvis testiklerne her bliver udsat for hormonpåvirkende stoffer, er der ikke meget at gøre senere hen – uanset hvor sundt og kemikaliefrit man lever.

Derfor er det for langt de fleste mænd ikke deres egen skyld, hvis de har nedsat sædkvalitet.

For Christian Degn føltes det dybt uretfærdigt. Og det ramte jo ikke kun ham.

Det har jo også bare prikket til noget i dem om, at der er noget, vi mangler her i livet

Christian Degn

Den 43-årige tv-vært er sikker på, at hans forældre også har været kede af det i de mange år, hvor der ikke kom børnebørn til.

For ligesom spørgsmålet ramte ham, ramte det også dem.

"Skal I ikke snart have nogle børnebørn?" spurgte deres venner og bekendte.

- Det har jo også prikket til noget i dem om, at der er noget, de mangler her i livet, siger Christian Degn.

Hans far begyndte at afvæbne med en joke. At han efterhånden troede, chancen for, at de fik en gravhund, var større.

Men selvom de aldrig har presset på, vidste Christian Degn godt, at det jo også fyldte noget for dem.

Derfor stod han en dag hjemme i køkkenet med tårer i øjnene og sagde: "Prøv at høre, jeg er ked af det."

- Jeg følte bare et behov for at række ud til dem, så vi kunne tale om det, siger han.

De gav ham et stort kram. Og sagde vist også: "Find nu en kæreste først, og så må vi se."

Uanset hvad var det rart at få en ventil.

Spurgte nogen Christian Degn selv, om han ikke skulle til at finde en kæreste og få familie, gled han af på spørgsmålet.

- Det handler jo om at finde den rigtige, kunne han sige.

Men i virkeligheden var han bange for, at det måske aldrig ville lykkes ham at finde en kæreste, der ville have børn med ham.

Trods Christians Degns optimisme bød årene med uvished også på en mørk periode. Og i virkeligheden varede den nok længere, end han lige troede.

Måske et par år.

Det var ikke sådan, at man nødvendigvis kunne mærke det på ham.

Han stod op hver dag som alle andre. Passede sit arbejde som journalist, løb løbeture, så venner og gik i byen med håbet om at finde den eneste ene.

Det skøre er, at jeg aldrig har følt, at nogen ikke gad mig på grund af det. Det var bare inde i mit hoved

Christian Degn

Han prøvede at holde fokus på alt det positive i sit liv.

Hver morgen, når han loggede ind på sin arbejdscomputer, blev han mindet om det næste, han kunne se frem til. For hans kode var altid noget, han glædede sig til – som "Smukfest" eller en rejse til "Toscana".

Alligevel tænkte han også stadig på sin sædkvalitet dagligt.

I begyndelsen havde han ikke rigtigt lyst til at tale om det af frygt for, at det kunne få nogen derude til at vælge ham fra.

For det føltes nogle gange som at rende rundt med et neonskilt over hovedet.

"Jeg er ham med dårlig sædkvalitet".

Fordi Christian Degn samtidig blev et mere og mere kendt ansigt, var han også bange for, at det pludselig ville stå på en eller anden forside – og at det så ville gøre det endnu sværere for ham at finde kærligheden.

At rumme sine bekymringer

Som årene gik, begyndte han dog langsomt at turde sige det til flere. Og der var især tre-fire venner, han betroede sig til.

Heriblandt to veninder, som sagde, at hvis han fandt den rigtige kvinde, og hun var vild med ham, så ville hun være skideligeglad med hans sædkvalitet.

Det har Christian Degn ikke selv følt sig overbevist om. Men når han i dag ser tilbage, kan han godt se, at de havde ret.

Jeg vidste jo, at jeg havde den her drøm. Og jeg holdt så hårdt fast i den drøm, så jeg tænkte: "Det går bare ikke"

Christian Degn

Mødte han en kvinde, der fangede hans interesse, fortalte han hurtigt om sin sædkvalitet.

Det var mere straight up for den anden at kunne vælge til og fra, tænkte han.

- Og det skøre er, at jeg aldrig har følt, at nogen ikke gad mig på grund af det. Det var bare inde i mit hoved, siger Christian Degn.

Derfor tøver han heller ikke med at sige, at samtalerne med hans nære venner har været en virkelig stor hjælp.

- Pointen med de snakke er jo i virkeligheden at lære at rumme sig selv og sine bekymringer. Og hen ad vejen har samtalerne gjort, at jeg er blevet mere afklaret med at kunne leve med præmissen: Det kan godt være, at det ikke lykkes, men jeg bliver nødt til at tro på det.

Efterhånden følte Christian Degn sig også nødsaget til at tænke mere over, hvem han datede.

Både for sin egen og for hendes skyld.

Han turde ikke ende med at forelske sig i en kvinde på omkring 40, der ligesom ham kunne have udfordringer med at få børn. Så kunne det måske blive helt umuligt.

- Så der er ting, jeg ikke har givet en chance, siger han og er bange for, at det lyder helt kynisk.

- Men jeg vidste jo, at jeg havde den her drøm. Og jeg holdt så hårdt fast i den drøm, så jeg tænkte: "Det går bare ikke."

Da han selv rundede 40, kunne han til gengæld have sat sig på sengekanten igen. For der var ingen forandring sket.

"Shit, mand, du er stadig ikke blevet far," tænkte han.

- Men jeg tænkte også, at hvis jeg skulle dø nu, på ulykkelig vis, så ville jeg sige, at jeg har haft et megafedt liv. Jeg har oplevet en masse fantastiske ting, og det er om at se det positive i det, der så er, siger han.

Hvad Christian Degn ikke anede, var dog, at det hele ventede på ham lige rundt om hjørnet.

Kort herefter mødte han nemlig Trine. Og livet slog en kolbøtte – mens skæbnen skruede gevaldigt op for tempoet. Og ikke mindst for lykken.

- Det skal være med dig

Deres første date var tre dage lang.

På dag to fortalte Christian Degn hende om sin sædkvalitet – og at han gerne ville lave et tv-program om det.

På dag fem sagde han: "Trine, jeg ved ikke lige hvordan og hvorledes. Men jeg ved, at det skal være med dig."

Så tegnede han tre bokse i luften. "Ja", "nej" eller "måske"? Og Trine tegnede et luftkryds i "ja".

Hun ville gerne være hans kæreste.

Vi havde jo stadig et fælles problem, og det var mig

Christian Degn

Selvom alt gik hurtigt, føltes det aldrig sådan. Det føltes bare rigtigt.

Efter tre måneder kvittede 31-årige Trine Johst Vammen p-pillerne. For hvad var chancen lige for, at hun skulle kunne blive gravid?

Christian Degn gik i gang med optagelserne til ‘Degn vil være far’, og de indstillede sig mentalt på at skulle i gang med en fertilitetsbehandling.

- For vi havde jo stadig et fælles problem, og det var mig, siger Christian Degn.

Men midt i det hele ændrede alt sig pludselig.

Imod alle odds

En dag ringede Trine og hyperventilerede i telefonen. Hun var blevet gravid, helt naturligt og mod alle odds.

Christian Degn kalder det for et mirakel. Men det gør lægerne ikke. For så længe der er en velfungerende sædcelle, skal det ske for nogen. Chancen er bare meget, meget lille.

I dag er den selvsamme stue, hvor Christian Degn engang sad og kiggede på hullerne i væggen, fyldt med babylegetøj.

På puffen ligger lille Vagn på et halvt år og smiler over hele hovedet. Med store, nysgerrige øjne og to tænder i undermunden.

Intet barn burde blive født ud i en verden, hvor man ikke kan blive far

Christian Degn

Christian Degn græder meget mere, efter at Vagn er kommet.

Især bliver han rørt over sangtekster – for eksempel Minds of 99’s ‘Emil’.

"Når jeg kigger på dit smil, så tænker jeg på verden, bare uden smerten," synger de.

Og de ord rammer Christian Degn.

- Intet barn bliver født til at lave krig eller slå ihjel. Og intet barn burde blive født ud i en verden, hvor man ikke kan blive far, siger han.

Derfor har tv-værten også et opråb.

Andre er ikke lige så heldige

Christian Degn håber, at hans historie giver håb for andre og gør noget ved debatten. At den giver anledning til, at andre mænd får deres bekymringer ud i lyset og føler sig lidt mindre alene.

Og så håber han, at der er nogle politikere, der vil kigge på det her felt. Give flere penge til forskning, samtalegrupper og anden hjælp til alle de mænd, som rammes af det her problem.

For som han siger:

- Det er ikke min skyld, at jeg blev født med det her problem. Det er heller ikke andre mænds – og det er svært at rådgive andre til at være lige så heldige som mig. Så vi bliver nødt til at finde ud af, hvad det her handler om. Et dyr, der ikke kan reproducere sig selv, uddør jo i længden.

Derudover er der også en anden ting i det.

Selvom Christian Degn blev far, er problemet der jo stadig inde bagved.

Gør han sig forhåbninger om en dag at gøre Vagn til storebror, aner han ikke, om det kan lykkes.

Og han har det ikke godt med, at Trine måske skal igennem en hård fertilitetsbehandling på grund af ham.

Det synes han ikke er fair.

Se premieren på 'Degn vil være far' tirsdag 21. februar klokken 20.50 på TV 2 og allerede nu på TV 2 PLAY.

- Vi har 14 meldte, og vi har halvanden ledig plads at tage imod dem på.

Ordene kommer fra overlæge Anders Jørgensen i tv-dokumentaren 'Den travle akutmodtagelse'.

Han er speciallæge i akutmedicin, og han er en af to ansatte, som TV MIDTVEST har fulgt i løbet af en dagsvagt på akutmodtagelsen i Gødstrup.

Anders Jørgensen taler selvfølgelig om antallet af ledige senge til de indkommende patienter. Det pres, som personalet oplever i det daglige på afdelingen, har været genstand for debat de seneste måneder.

Akutmodtagelsen er den mest omtalte sygehusafdeling i Danmark lige nu, efter at afdelingens læger og sygeplejersker i et opråb har fortalt om det store arbejdspres, de oplever.

Midt i debatten har TV MIDTVEST fået adgang til at følge en læge og en sygeplejerske for at se, hvordan en almindelig arbejdsdag ser ud.

Dokumentaren 'Den travle akutmodtagelse' følger en dagvagt fra klokken 7 til henholdsvis 15 og 17 for sygeplejerske Martin Dons Boysen og afdelingens leder i tidsrummet, overlæge Anders Jørgensen.

- Der kommer cirka 130 (patienter, red.) igennem i gennemsnit om dagen. Så er der mandage, hvor der er 200, og så er der søndage, hvor der måske er 89, forklarer Anders Jørgensen i begyndelsen af arbejdsdagen.

Mange patienter bliver henvist til akutmodtagelsen fra egen læge, så der kommer ofte flest patienter ind omkring middag.

Denne onsdag er ingen undtagelse.

Og op ad eftermiddagen kommer der også ret hurtigt så mange patienter ind, at der ikke er plads nok. Det betyder blandt andet, at patienter, der kan holde til det, bliver bedt om at forlade sengen og i stedet opholde sig i en stol i hospitalets ventezoner.

- Vi vil hele tiden gerne have en stue at modtage de dårlige patienter på. Det nytter ikke noget, at vi skal have dem siddende på stole eller i venteværelserne. Så vi skal altid have en ledig seng, forklarer Anders Jørgensen.

Dagholdet på akutmodtagelsen denne onsdag ender med at se 80 patienter

- Jeg synes, det har været en hektisk dag. Der er helt klart noget, jeg kunne have gjort bedre eller mere på de patienter, jeg har haft. Men jeg vil sige, vi er kommet omkring det hele, konkluderer Martin Dons Boysen, da arbejdsdagen slutter klokken 15.15.

- Der er dage, der er lidt mindre travle, men der er også dage, som er mere travle end det her. Men i gennemsnit minder det her om mange dage i akutmodtagelsen, siger Anders Jørgensen.

I løbet af tirsdag bliver dokumentaren 'Den travle akutmodtagelse' tilgængelig på TV MIDTVEST Play. Programmet bliver også sendt i 19.30-udsendelsen tirsdag aften.

Danmarks samlede økonomi, også kendt som bruttonationalproduktet (BNP) ser ud til at være vokset med 1,1 procent i fjerde kvartal af 2022.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der selv beskriver fremgangen som en "kraftige stigning".

Tallene er dog kun en såkaldt BNP-indikator, og derfor kan der komme større eller mindre rettelser senere, når Danmarks Statistik får regnet efter eller får al data ind.

Det er i vores optik lidt et skønmaleri

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, om BNP-vækste i fjerde kvartal

For 2022 endte den samlede økonomiske vækst på 3,4 procent, hvilket gør de værste forudsigelser til skamme.

- Udfordringerne har ellers stået i kø, og netop i det lys er væksten så absolut godkendt. Året begyndte med høj smitte og coronarestriktioner, dernæst Ruslands invasion af Ukraine og senere på året ramte inflationen det højeste i 40 år, som har gnavet sig ind i danskernes pengepunge. Men dansk økonomi har alligevel formået at blive ved med at vokse, skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar til de nye tal.

Sidste års skygger

Trods den tilsyneladende pæne vækst i 2022, advarer flere eksperter dog om, at tallet næppe fortæller den fulde historie.

I 2021 voksede økonomien nemlig med rekordfart - efter at 2020 var plaget af coronanedlukninger - og derfor vil det, økonomer kalder "overhæng" helt naturligt også få tallet i 2022 til at se bedre ud.

Overhæng kan måske bedst forklares som sidste års skygger. Fordi økonomien voksede så hurtigt, som det var tilfældet i 2021, bliver BNP-tallet for det år kun til dels retvisende.

Der var nemlig stor forskel på Danmarks BNP i første og i fjerde kvartal af 2021. Derfor kommer økonomien langt bedre fra land i 2022, og det betyder, at man kan få en på papiret flot vækst, selvom det meste af den egentlige vækst måske fandt sted i slutningen af 2021.

- Årsvæksten på 3,4 & er helt utrolig flot. Den flotte årsvækst skyldes dog i nogen grad overhæng fra 2021, hvor dansk økonomi oplevede den stærkeste vækst i 27 år på næsten 5%. Det betyder, at vi trådte ind i 2022 med en rekordstor økonomi. Men også gennem 2022 er økonomien vokset, hvor der har været positiv BNP-vækst i tre ud af fire kvartaler. Imponerende, skriver Jeppe Juul Borre i sin analyse.

Usikker fremtid

Ifølge Danmarks Statistik er det ikke mindst medicinalindustrien, der sikrer en fremgang på 1,1 procent i fjerde kvartal 2022.

Faktisk udgør medicinalindustrien 0,8 procentpoint af den samlede vækst, skriver Danske Banks cheføkonom Las Olsen i en kommentar.

Også transport samt den kategori, Danmarks Statistik under ét betegner som "kultur og fritid" bidrog til at økonomien voksede. Men andre steder var der stilstand eller ligefrem tilbagegang, fremgår det af tallene.

Da Det Økonomiske Råd - også kendt som de økonomiske vismænd - i efteråret kom med deres bud på forventninger til økonomien i 2023, talte de også om en lille tilbagegang i Danmarks BNP.

Seneste har EU-Kommissionen dog været noget mere optimistiske i sin vinterprognose. Dels forventer Kommissionen en dansk BNP-vækst på 0,1 procent i 2023, og dels forventer de, at Europa undgår en recession.

Ifølge Bo Sandemann Rasmussen, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, gør ikke mindst krigen i Ukraine og de igangværende overenskomstsforhandlinger det dog "meget svært at komme med nogle præcise forudsigelser" .

Ifølge Las Olsen skal man være påpasselig med at bruge ét økonomiske nøgletal, som her BNP, som strømpil for, hvordan alle dele af økonomien har det. Teknikaliteter kan give større eller mindre udsving, og desuden er der kun tale om en indikator og ikke endelige tal endnu.

Samme pointe kommer fra Sydbanks cheføkonom, Søren Kristensen:

- BNP-tallene peger isoleret set på, at dansk økonomi buldrede afsted i fjerde kvartal. Det er i vores optik lidt et skønmaleri, der hovedsageligt kan henføres til en meget kraftig stigning i industriproduktionen. Vi har samtidig også set meget store udsving i importen forårsaget af et køb af et enkelt patent. Den flotte BNP-vækst er derfor snarere udtryk for udviklingen i nogle enkelte meget store virksomheder end det er et udtryk for en bredt funderet kraftig vækst.

Egentlig er det morfinpiller, et opioid, der kun bør udskrives af læger og gives til patienter mod stærke smerter i ryggen eller tænderne.

Men på gaden i Greve går de blandt andet under navnet Dol, og her anvendes det som et rusmiddel. Både blandt de unge, der går i byen med kokain i lommen, men i den grad også af dem, der synes, at presset ved for eksempel at gå i gymnasiet er for voldsomt.

De er børn og unge helt ned i 14-årsalderen, der aldrig har rørt stoffer før – men som ender i håbløs afhængighed af opioidpiller.

Og det er kun et fåtal af dem, der indtil nu har fundet vej til det kommunale misbrugsbehandlingstilbud.

Det her præparat er i familie med heroin

Christina Ekmann, misbrugsbehandler i Omega

Men de unge, der trods alt havner i kommunens misbrugscenter, forklarer, at mange i deres omgangskreds endnu ikke er nået til erkendelsen af, at de har et alvorligt misbrug, der kræver en professionel hånd.

I stedet passer de flittigt deres daglige misbrug af opioidpiller i det skjulte. Bare for at være i stand til at stå ud af sengen, møde op i skolen eller passe et fritidsarbejde.

Og siden august 2022 har misbrugsterapeuterne i ungemisbrugscenteret Omega i Greve, Rikke Schwerdfeger og Christina Ekmann, set en alarmerende udvikling.

Det får dem nu til at råbe vagt i gevær.

De er bekymret for, at byens unge står midt i en regulær opioidtrend – en epidemi.

- Når jeg spørger de unge, jeg har haft samtaler med, om de kender til de her opioidpiller, siger de: "Ja, alle kender til det, alle kan få dem". Og når vi spørger ind til det, så kender de i hvert fald til fem eller ti andre, der tager det her, siger misbrugsterapeut Christina Ekmann til TV 2 Kosmopol.

- Jeg tænker, at vi ikke kan redde det her i morgen. Bussen er kørt. Lavinen er rullet, supplerer Rikke Schwerdfeger.

Flere fagpersoner, TV 2 Kosmopol har talt med, understreger, at man skal have fokuseret lægefaglig hjælp til at lave en gradvis udtrapning, når man er afhængig af smertestillende medicin – herunder opioidpiller.

At stoppe af egen kraft fra den ene dag til den anden kan nemlig være farligt. Og fører til voldsomme abstinenser.

Nødråbet fra Greve

I starten af januar i år sendte den Kriminalitetsforebyggende Indsats i Greve Kommune en besked ud på intranettet Aula til forældre i hele kommunen.

I den opfordrede kommunen på det kraftigste til, at man holder godt øje med adfærdsændringer hos sit barn.

Blandt afsenderne er ungemisbrugscenteret Omega, som er den kommunale instans, der har til opgave at behandle unge mennesker med misbrug.

På det tidspunkt havde misbrugsterapeut Christina Ekmann, der er ansat i Omega, 20 unge i behandling.

Ud af alle rusmidler, man kan være i misbrugsbehandling for – eksempelvis alkohol, kokain, hash, mdma, amfetamin – er mere end hver fjerde på ungemisbrugscenteret Omega i Greve nu i behandling for et massivt overforbrug af kun det ene stof, dolol.

Og siden januar er endnu en teenager kommet i behandling for akkurat det samme.

Nemlig dolol, som børn og unge i alderen 14 til 17 år skaffer på gadeplan, og som ifølge misbrugsterapeut Christina Ekmann er ekstremt vanedannende.

- Det her præparat er i familie med heroin. Derfor bliver man meget hurtigt afhængig af det. Vi ser en gruppe unge, som vi sandsynligvis aldrig nogensinde ellers havde set, men som ender hernede på grund af deres afhængighed af det, siger misbrugsterapeut i Omega, Christina Ekmann.

(Artiklen fortsætter under kortet.)

En ud af fire kommuner har kendskab

En rundspørge, TV 2 Kosmopol har foretaget blandt de 34 kommuner i metropolen, viser, at hver fjerde kommune i større eller mindre grad har kendskab til unges brug af opioidpiller.

Rundspørgen er sendt til de enkelte kommuners SSP-samarbejder, og af de 24 kommuner, der er vendt tilbage på henvendelsen, er 7 kommuner foruden Greve bekendt med de unges vaner med dolol.

SSP-samarbejdet er en kommunal indsats, der binder skole, socialforvaltning og politi sammen. Dets primære formål er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge.

Vi er ved at skulle tænke os om i forhold til, hvordan vi forhindrer, at opioidpiller, der indeholder tramadol, bliver et problem blandt unge mennesker

Morten Hesse, lektor ved Center for Rusmiddelforskning

Spørger man misbrugskonsulent og underviser Torben Vangsted, er han også bekymret for de unges brug af opioidpiller, blandt andet dolol.

Og så pointerer han, at de unges forbrug af opioidpiller kan være svært for både forældre, professionelle og kommuner at opdage.

- Jeg tænker, at brugen af de her præparater er gået under radaren nogle steder. Det handler måske om, at det er en forholdsvis ny trend, og at vi ikke har fået øje på det endnu. Og så handler det måske også om, at de unge ikke ser det som et rusmiddel og derfor ikke taler med voksne og fagpersoner om det, siger han.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Ikke kun et problem i Greve

Det er ikke kun i Greve og i TV 2 Kosmopols område, at opioidpiller bringer børn og teenagere i alderen 14 til 17 år i kæmpestore problemer.

TV 2 Kosmopol har talt med misbrugseksperter og professionelle, der arbejder med de unge misbrugere i behandlingscentre på tværs af landets kommunegrænser.

En af eksperterne er Morten Hesse, lektor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

Han mener, at en forebyggende indsats vil være mere værdifuld og mindre ressourcekrævende end et oprydningsarbejde.

- Vi er ved at skulle tænke os om i forhold til, hvordan vi forhindrer, at opioidpiller, der indeholder tramadol (det aktive stof i dolol, der gør det til et morfinlignende præparat, red.) bliver et problem blandt unge mennesker, advarer Morten Hesse til TV 2 Kosmopol.

Vi har ikke været vant til, at der var alle mulige forskellige smertestillende piller, som folk kom ind og var afhængige af

Morten Hesse, lektor ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Ufyldestgørende data

Lektor Morten Hesse peger også på, at man i den behandlingsdata, som centeret har adgang til, aldrig har spurgt ind til, hvad det er for nogle specifikke opioidpiller, de unge er i behandling for.

Den data, Morten Hesse har adgang til, og som er baseret på tal fra Danmarks Statistik, er udtryk for en meget bred kategori, "opiater". Et bredt spektrum af opioider, der er fremstillet af opiumsvalmuen. Det kan være stoffer som opium eller morfin.

Men tallene inkluderer ikke noget om, hvor mange der bruger kunstige opioider.

Det vil sige, at Danmarks Statistik ikke spørger ind til brugen af de rent kemisk fremstillede opioidpiller, som for eksempel dolol er.

Er det i virkeligheden en udfordring, at vi ikke spørger de unge ind til det rigtige?

- Det er fordi, at det er nyt. Vi har ikke været vant til, at der var alle mulige forskellige smertestillende piller, som folk kom ind og var afhængige af. Andre gange, når man spørger de unge, om de har et forbrug af opioider, svarer de: "Ja, xanex", og det er ikke et opioid, siger han.

Myndighed gør tramadol ulovligt

Sundhedsstyrelsen valgte i april sidste år at indstille, at det morfinlignende præparat tramadol – som er det aktive stof i dolol – skulle på listen over euforiserende stoffer.

Det skete i et forsøg på at komme et "muligt stigende misbrug til livs". Konsekvensen af det var, at udokumenteret besiddelse af stoffet blev ulovligt.

Styrelsen henviser endvidere til egne data, hvor de i årene 2016-2021 så en lille stigning blandt en anden og lidt ældre målgruppe.

Nemlig de myndige unge mellem 18 og 24 år, der indskrives i stofbehandling, og hvor opioider er det primære stof i deres misbrug.

På de fem år er der ifølge Sundhedsstyrelsen sket en stigning på 1 procentpoint – fra 3 til 4 procent. Og styrelsen tilføjer, at det drejer sig om få unge.

Samtidig kan de se, at receptudleveringer, der indeholder tramadol, er faldet væsentligt de senere år.

Derfor vurderer de, at det "formentlig er det illegale marked (...) af opioider", der skal sættes ind overfor.

- Vi må afvente at se, om det har haft en effekt, men det håber vi. Vi forventer, at der er en signalværdi i at regulere stoffet. Og så skal vi følge med på udviklingen, oplyser Sundhedsstyrelsen i et skriftligt svar til TV 2 Kosmopol.

Tirsdag 7. februar gjorde Lisbet Skovgård Munthe-Brun fra Ørsted et overraskende fund i et lille skovområde nord for Vordingborg.

Da hun luftede sin hund, fandt hun nemlig flere bunker med uåbnede breve, der lå gemt væk under nogle grantræer.

- Nogle af brevene er helt tørre, så jeg antager, at de er fra samme dag. Nogle af de andre er våde, så de har nok ligget lidt længere tid, forklarer hun til TV ØST.

Lisbet Skovgård Munthe-Brun har optalt brevene og mener, at der er omkring 88 breve i alt. De er ifølge hende blevet sorteret i bundter efter områder med en elastik omkring – nogle er adresseret til Tappernøje andre til Præstø og et par enkelte til Udby.

Min umiddelbare tanke er, at der er en, der skulle være hurtigt færdig med sin postrute

Lisbet Skovgård Munthe-Brun, Ørsted

TV ØST har i den forgangne uge fortalt, at flere borgere i Strøby Egede ikke modtager deres post, som Postnord har ansvaret for at bringe ud.

Det har blandt andet haft den konsekvens, at en borger var blot tre dage fra at blive sendt til inkasso, og at en mor aldrig modtog indkaldelser til sin datters undersøgelser på hospitalet.

Siden har borgere fra Haslev, Karise, Præstø og Vordingborg henvendt sig til TV ØST, fordi de oplever tilsvarende problemer med Postnord.

Og nu kommer altså den årvågne hundelufters opdagelse i skovbunden.

- Min umiddelbare tanke er, at der er en, der skulle være hurtigt færdig med sin postrute, som ikke har gidet at køre turen færdig og så bare har smidt det, siger Lisbet Skovgård Munthe-Brun.

På kortet kan det ses, hvor brevene blev fundet.

Tog ikke telefonen

Lisbet Skovgård Munthe-Brun forsøgte efterfølgende via både telefon og Postnords app at komme i kontakt med Postnord. Hun vil nemlig gerne lave en aftale med dem om, at hun kan lægge brevene på adressen, hvor hun har fundet dem, så et postbud kan komme og hente dem.

- Men det er fuldstændig umuligt for mig at komme igennem til Postnord. Så jeg vælger i stedet at tage brevene med mig og afleverer dem så i Kvicklys postlevering. Der siger de, at deres postbud fra Postnord kommer inden for en halv time, og at de vil give ham dem med retur.

Lisbet Skovgård Munthe-Brun har ikke nærstuderet brevene, men hun fortæller, at det var tydeligt, at en af kuverterne indeholdt et plastickort.

- Jeg ved jo ikke, om det har været et sygesikringskort eller kreditkort, eller hvad det her været, men det var i hvert fald et kort af plastic.

Postnord beklager

TV ØST har spurgt Datatilsynet, hvorvidt det kan betragtes som et brud på persondatasikkerheden, at personlige breve har ligget frit tilgængeligt i naturen. Datatilsynet forklarer, at der godt kan være tale om et brud på persondatasikkerheden, men vurderer dog, at Postnord ikke er forpligtet til at anmelde det konkrete tilfælde til tilsynet:

- Så længe at brevene ikke er åbnet, vil der næppe være tale om et brud, der skal anmeldes til Datatilsynet, lyder det i et skriftligt svar.

TV ØST ville gerne have haft et interview med Postnord. Dette har ikke været muligt, og i en mail til TV ØST skriver virksomheden mandag eftermiddag:

- Vi kan bekræfte, at de omtalte breve i sidste uge blev fundet af en opmærksom borger, der var så flink at aflevere dem på et af vores posthuse. Brevene blev samme dag afhentet og er nu på vej til de retmæssige modtagere.

- Vi er utrolig kede af, at et af vores postbud tilsyneladende har tabt brevene på sin vej. Det er en rigtig beklagelig fejl, og vi vil gerne takke borgeren for, at hun indleverede brevene på posthuset – det er det helt rigtige at gøre i en sådan situation. Alternativt kunne hun have lagt dem i en af vores røde postkasser.

Hun er en af Australiens mest kendte seriemordere.

Sjældent har en kriminalsag fået så meget opmærksomhed, som da Kathleen Folbigg i maj 2003 blev dømt for at have slået sine fire børn ihjel.

Men nu – 20 år senere – er en undersøgelse af sagen begyndt. Den kan måske få Folbigg frikendt for den forbrydelse, hun har afsonet to årtier for.

Helt centrale for undersøgelsen er to danske forskere: Mette Nyegaard og Michael Toft Overgaard, som er professorer i henholdsvis genetik og proteinvidenskab på Aalborg Universitet.

De har nemlig undersøgt en meget sjælden genfejl, som to af Kathleen Folbiggs børn havde. En genfejl, forskerne mener, der kan forklare børnenes død.

- Vi synes jo, at vores videnskabelige resultater taler sit helt tydelige sprog. Vi håber, at vi har kunnet formidle det så tydeligt som muligt, så dommeren kan tage stilling på et oplyst grundlag, siger Michael Toft Overgaard.

Natten til mandag dansk tid har han og Mette Nygaard været til høring i Sydney, hvor beviserne i sagen er fremlagt på ny.

Sjælden og ekstremt farlig genfejl

Forskerne blev over flere timer krydsforhørt i deres forskning. De fremlagde data og forklarede, at genfejlen kan forårsage forstyrrelser i hjerterytmen.

Den opstår, fordi der sker en mutation i proteinet kaldet calmodulin, som er essentiel for liv, og som er helt identisk hos mennesker og alle dyr med rygsøjler, forklarer Michael Toft Overgaard til TV 2.

Kathleen Folbigg er bærer af mutationen, og analyser af hælprøver fra børnene har vist, at Folbiggs to døtre, Sarah og Laura, havde arvet mutationen fra hende.

- Vi ved nu, at mutationer i calmodulin er ekstremt farlige, fordi de kan give hjerterytmeforstyrrelser og pludseligt hjertestop. Det vidste man ikke i 2003, da retssagen kørte første gang. I dag ville man med meget stor sandsynlighed sige, at mutationen var dødsårsagen hos dem, siger Mette Nyegaard.

Sønnerne Caleb og Patricks gener er også blevet undersøgt, og de har vist sig at være disponeret for epileptiske anfald, hvilket man forklarede Patricks død med, da han som det andet barn døde i 1991.

Dømt på baggrund af Meadows lov

Sagen begyndte i 1999, da en retsmediciner obducerede det fjerde barn, datteren Laura. Han fandt ud af, at de fire små søskende i løbet af ti år var døde pludseligt og uden forklaring.

Der var ingen tegn på mishandling, eller at børnene var blevet kvalt. Men retsmedicineren undrede sig og kontaktede politiet, som indledte en efterforskning og rettede mistanken mod moren Kathleen Folbigg.

Kathleen Folbigg blev anholdt og senere idømt 40 års fængsel for manddrab på tre af sine børn, Caleb, Sarah og Laura, samt uagtsomt manddrab på sønnen Patrick. Straffen blev senere nedsat til 30 år.

Retten lagde blandt andet vægt på en række citater fra Kathleen Folbiggs dagbog – og Meadows lov, som er baseret på professor Roy Meadows teori om, at ét spædbarns pludselige død er en tragedie, to dødsfald er mistænkeligt og tre er drab, medmindre andet kan bevises.

Kathleen Folbigg selv har hele tiden hævdet sin uskyld.

Forskere: Genet er den mest sandsynlige dødsårsag

Selvom Kathleen Folbigg er bærer af genet – og ikke er død – er hun ikke et levende bevis på, at genfejlen ikke er så farlig, mener Mette Nyegaard.

- Det svarer til, at man finder en person på 100 år, som har røget hele sit liv, og bruger det som bevis på, at rygning ikke er farligt. Vores data viser, at denne mutation er farlig og den mest sandsynlige dødsårsag, hvis en bærer af genet pludselig dør, siger professoren.

Undersøgelsen af Kathleen Folbiggs dom fra 2003 forløber over de næste tre uger, og den forventes afgjort i løbet af sommeren. Dommeren skal afgøre, om der i forskernes undersøgelser er så tungtvejende data, at Kathleen Folbiggs sag skal gå om. Hvis det sker, og hun bliver frikendt, kan der være tale om den største sag om justitsmord i nyere tid.

Men for Mette Nyegaard og Michael Toft Overgaard handler det ikke om at få Kathleen Folbigg benådet og løsladt.

- Vi er ikke aktivister for Kathleen Folbiggs skyld, vi er her i videnskabens navn, og for os er det vigtigt, at de data, vi fremviser, bliver forstået og taget alvorligt, så de kan indgå i det samlede billede af sagen. Vi er aktivister for videnskaben, siger hun.

Danmark og EU står til at undgå en recession i 2023.

Sådan lyder forventningerne i hvert fald fra EU-Kommissionen i sin vinterprognose. Her hæves forventningerne til bnp-væksten i 2023 trods den høje inflation til 0,8 procent i EU samlet set.

Det er stadig kun en vækst lige over nulpunktet

Ib Fredslund Madsen, chefstrateg i Jyske Bank

Hvis prognosen holder, vil EU dermed undgå den recession, man frygtede, der ville komme i 2023, siger EU-kommissær Paolo Gentiloni.

- EU-landenes økonomi har set en række positive udviklinger, blandt andet er energipriserne faldet. Og det forbedrede økonomiske klima peger på, at vi undgår en teknisk recession, siger Paolo Gentiloni.

Dansk vækst på 0,1 procent

Sidste gang, at EU-Kommissionen kiggede i krystalkuglen, var i november. Her lød forventningen, at europæisk økonomi kun ville vokse med 0,3 procent i år.

Men på trods af de mere opmuntrende forventninger for hele Europa er der i Danmark stadig udsigt til, at økonomien stort set går i stå.

I efteråret forventede kommissionen en vækst på 0,0 procent i Danmark, men den forudsigelse er nu hævet til spinkle 0,1 procent.

- Nu ser det ud til ifølge EU, at det ikke bliver en recession, vi kommer til at se, men så kunne man i stedet kalde det stagflation. For det er stadig kun en vækst lige over nulpunktet, fortæller Ib Fredslund Madsen, som er chefstrateg i Jyske Bank.

Årsagen til, at Danmark halter bagefter i prognosen, skal ifølge chefstrategen findes i, at Danmark er en lille åben økonomi, der er meget afhængig af, hvad der sker i resten af verden.

Samtidig har mange danskere variabelt forrentet boliglån, og derfor kan rentestigningerne hurtigere slå igennem herhjemme.

Forudser faldende inflation

EU-Kommissionen tror også på lavere inflation i Europa i 2023 og 2024 end i den seneste prognose. Den erkender dog samtidig, at der fortsat er stor usikkerhed på grund af krigen i Ukraine.

- De forudser en lidt lavere inflation, men det er hovedsageligt drevet af, at energipriserne er kommet ned. Men vi skal hen i starten af 2024, før vi nærmer os centralbankernes målsætning om 2 procent, siger Ib Fredslund Madsen.

EU står dog i stigende grad over for konsekvenserne af den høje inflation. Kerneinflationen, som beregnes uden energi og uforarbejdede fødevarer, var stadig stigende i januar.

Det udhuler yderligere husholdningernes købekraft, men på den positive side mener kommissionen, at toppen af inflationen blev nået i efteråret 2022.

- Tre måneder i træk med afdæmpet overordnet inflation tyder på, at toppen nu er bag os. Efter at have nået et rekordhøjt niveau på 10,6 procent (for hele EU, red.) i oktober er inflationen faldet med et estimat for januar på 8,5 procent, hedder det i vinterprognosen.

Selv om danskernes økonomi har været hårdt spændt for med rekordhøj inflation i 2022, har kultur- og oplevelseserhvervet alligevel haft et godt år.

Det skriver DI Turisme & Oplevelser i en pressemeddelelse.

For både forlystelsesparker, museer og hoteller var der fremgang at spore i 2022.

Ifølge DI satte flere forlystelsesparker rekord i besøgstal og i salg af årskort, og Superligaen satte ny tilskuerrekord i sæsonen 2021/2022.

Desuden meldte to ud af tre museer om samme eller højere besøgstal som i 2019 - året før coronaepidemien ramte verdenen.

12 procent flere turister

Det er godt gået i et år, der har været mærket af både efterdønningerne fra coronakrisen og den højeste inflation i 40 år, lyder vurderingen fra Maria Krüger Torp, chef for DI Turisme & Oplevelser.

- Da Rusland gik ind i Ukraine og rystede verdensøkonomien, ville ingen i deres vildeste fantasi have forestillet sig, at vi her på den anden side af 2022 ville stå med så flotte resultater, siger hun.

Også turismen var stærkt tilbage i 2022 efter at have ligget underdrejet under coronaen.

Antallet af turistovernatninger var i 2022 12,2 procent højre end før pandemien, viser tal fra VisitDenmark ifølge Erhvervsministeriet.

Antallet af udenlandske og danske overnatninger var sidste år henholdsvis 7 procent og 17,8 procent over niveauet fra det hidtidige rekordår 2019.

- Usikkerheden er et grundvilkår

Selv om 2022 således er gået bedre end forventet, er det dog for tidligt at spå om, hvordan det kommer til at gå i 2023, mener DI's chef for Turisme & Oplevelser.

- Usikkerheden er et grundvilkår i denne tid, men vi har meget at vinde endnu, idet turister fra andre kontinenter først nu så småt er begyndt rejse igen, siger Maria Krüger Torp.

Hun henviser til, at mange flyruter fra Asien har været nedlagt som følge af corona, og langdistanceturisterne først så småt er begyndt at vende tilbage.

I en tilbygning i forældrenes hjem på Fanø ligger 33-årige Marie Louise Ilsøe Gustavussen.

Det gør hun lige nu, mens du læser dette. Og det gør hun også i morgen.

Her er både elevationsseng, fjernstyrede mørklægningsgardiner og et avanceret klimaanlæg med aircondition.

Faciliteter, der for mange nok vil være drømmen. Men her er livet et vågent mareridt.

I syv år har hun kæmpet med en uoverstigelig udmattelse, der har lagt sig over hende som en tung dyne.

- Jeg ligger alene i en hospitalsseng 24 timer i døgnet. I total mørke i 22 af døgnets timer. Og jeg kan ikke klare at have besøg af en eneste af alle dem, som jeg elsker og savner.

Hun har ikke været ude af sin seng, for det kan hun ikke.

Ikke været i teatret, ikke været til koncert, ikke besøgt sine bedste veninder og deres efterhånden skoleklare børn.

Det må være helt umuligt at sætte sig ind i, hvis man ikke har oplevet det på egen krop

Marie Louise Ilsøe Gustavussen

Kronisk træt?

Marie Louise Ilsøe Gustavussen har haft sygdommen siden 2011, men det var først i 2016, at sygdommen for alvor brød ud.

Her ramte hun bunden, mens livet var på sit højeste.

Det kommer vi tilbage til.

Det er som at have syre i hjernen

Marie Louise Ilsøe Gustavussen

ME er en kronisk sygdom, der rammer nerve-, immun- og hormonsystemet, og Marie Louise er ifølge ME-foreningen et af de alvorligste tilfælde i Danmark.

- Min virkelighed har længe været en lænke, som jeg ikke har kunnet drømme mig fra.

Hun har ikke energi til et mundtligt interview, så hun har over længere tid besvaret TV SYDs spørgsmål skriftligt. Men TV SYD har besøgt hende et par minutter for at tage billeder.

I folkemunde kaldes sygdommen "kronisk træthedssyndrom".

- Hvis jeg bare var træt. Den betegnelse giver en opfattelse af, at man bare ligger og sover.

Faktisk har hun svært ved at sove. Hun ligger vågen om natten og sover få timer om formiddagen.

For de fleste vil det nok være svært at forstå Marie Louises symptomer.

Men for hende kunne de ikke være mere virkelige.

Syre i hjernen

Marie Louise har konstante smerter, svimmelhed og galoperende puls.

Og så er der de kognitive problemer. Det er de værste.

- Det er som at have syre i hjernen. Jeg kan ikke finde ord og formulere mig. Jeg kan ikke tænke og huske.

Når hendes mor spørger, hvad hun vil have at spise og hvornår, skal hun ikke spørge mere. To spørgsmål og så er hjernekapaciteten brugt op.

Hun har kun energi til at tygge ét måltid mad om dagen – resten er blendede smoothies.

Og sommetider har Marie Louise kun energi til at få børstet tænder i undermunden.

- Jeg er bange for ikke at blive troet på. Det må være helt umuligt at sætte sig ind i, hvis man ikke har oplevet det på egen krop.

Sygdommen viste sine tidlige tegn i 2011, da hun læste dramaturgi på Aarhus Universitet.

Hun spillede musik, dansede og lavede teater.

Men langsomt begyndte hun at få smerter i led og muskler, allergi og bihulebetændelse.

Symptomerne var hver for sig milde, men lagt sammen blev de sværere og sværere at overse.

Hun havde ingen idé om, hvad der ventede hende.

Et år inde i studierne tog hun orlov og begyndte på lægens opfordring at danse endnu mere, fordi det måske ville lindre symptomerne.

Hun viste sig at være god til det. Rigtig god.

Og med et ukueligt mod på livet tog hun i 2012 til auditions på forskellige danseskoler rundt om i Europa.

Berlin ville have Marie Louise, og Marie Louise ville have Berlin.

På uddannelsen Danceworks i Berlin blev symptomerne værre.

Mens hun forsøgte at holde takten i dansen, voksede sygdommen i hendes krop.

Hun blev mere svimmel, og til sidst slog symptomerne den spirende danser ud af kurs.

Mod Fanø – og Aarhus

Nu havde hendes forældre kurs mod Berlin i deres bil.

- Vi var meget bekymrede. Det har vi været hele vejen igennem. Hun var så svimmel, at hun ikke kunne stå længere. Vi troede, at det gik over, men det gjorde det ikke, siger Vibeke Gustavussen.

En læge mente, at den ellers aktive kvinde skulle bevæge sig mere.

Men det udløste influenzasymptomer, når hun dyrkede motion.

Hun fik sværere ved at huske og sværere ved at formulere sig.

Jeg kunne ikke tænke en tanke til ende

Marie Louise Ilsøe Gustavussen

I 2013 ville hun prøve at tage tilbage til Aarhus og læse psykologi.

Det blev til én forelæsning og en omgang gruppearbejde. Resten forsøgte hun at læse hjemme.

Hun ville for alt i verden blive i sin nye lejlighed, men det blev sværere og sværere.

- Til sidst kunne hun ikke komme ned fra tredje sal, og hun kunne ikke købe ind, siger Vibeke Gustavussen.

Marie Louise havde ikke noget valg.

I 2015 måtte hun droppe studielivet i Aarhus og flytte hjem på sit gamle børneværelse.

Fem års lidelser på børneværelset

I maj 2016 fik hun så diagnosen myalgisk encephalomyelitis.

Hun forsøgte sig med den behandling, lægerne anbefalede. Men hun mener selv, at den fysiske træning var med til at gøre hendes sygdom værre.

For herfra gik det bare ned ad bakke.

Inden længe lå hun permanent i en hospitalsseng på sit gamle værelse.

Siden har Marie Louise Ilsøe Gustavussen ikke været ude af huset.

Det er frygteligt at se sin datter, der er fuld af håb og drømme, bukke under for en sygdom og lide så meget

Vibeke Gustavussen, mor til Marie Louise

Dagene blev til uger og måneder, og efterhånden var der ikke én knast i loftet, hun ikke kendte.

- Jeg kunne ikke tænke en tanke til ende, og jeg kunne kun delvist føre en samtale på et til to minutter – så var jeg mere eller mindre “død” resten af dagen. Jeg kunne ikke bevæge mig det mindste i sengen uden at blive ekstremt udmattet, og alle mine symptomer blussede op.

Som ME-patient er man ekstremt følsom over for sanseindtryk.

Når en dør i huset blev lukket, eller den mindste solstråle fandt vej gennem gardinerne, skar det i Marie Louises nerver.

Det blev til næsten fem års lidelser i de ellers trygge omgivelser.

I 2021 blev Marie Louise flyttet over i den nye tilbygning, som familien med tilskud fra Fanø Kommune havde fået bygget.

Et 24 timers-job

På den anden side af de lydtætte døre sidder to forældre, der i syv år har været kronvidner til deres datters lidelser.

- Det er frygteligt at se sin datter, der er fuld af håb og drømme, bukke under for en sygdom og lide så meget, siger Vibeke Gustavussen.

Undervejs sagde Esben og Vibeke Gustavussen deres job som henholdsvis gymnasielærer og fysioterapeut op for at døgnpasse deres datter.

- Det trækker veksler på et forhold at leve, som vi gør. Vi er fysisk fuldstændigt slidte, for vi har sammen klaret et 24 timers-job i så mange år, siger Esben Gustavussen.

I syv år er det kun blevet til én ferie, da Esben Gustavussen var på en uges vandreferie med sønnen.

Og da sønnen, der er skuespiller, havde premiere på en forestilling, måtte forældrene blive hjemme ved deres datter.

Jeg har valgt at håbe og tro på, at alting bliver bedre

Marie Louise Ilsøe Gustavussen Et lyspunkt for hende og sygdommen

Marie Louise Ilsøe Gustavussen har kun en vis portion energi i løbet af en dag.

Og det svinger fra time til time, hvor meget hun kan.

På de gode dage kan hun bruge sin sparsomme energi til at dele sine tanker og oplevelser på de sociale medier.

Og midt i elendigheden er der også et lyspunkt.

- Jeg har valgt at håbe og tro på, at alting bliver bedre. At dette helvede får en ende, og at jeg engang ude i fremtiden kan forlade det fængsel, min sygdom holder mig indespærret i.

Hun gør små fremskridt, fordi tilbygningen skærmer hende for unødvendige belastninger af kroppen.

Og så hjælper medicinen, fordi den lindrer symptomerne.

- Jeg har valgt at fokusere på og være taknemmelig for, at jeg nu kan tåle lyset i en til to timer om dagen. At jeg kan sidde op i min seng og ikke bare ligge og se op i loftet.

Hun er begyndt at kunne se serier på sin iPad og lytte til musik igen.

Hun er også begyndt at købe bøger, som hun forhåbentligt snart kan læse.

Og den anden dag bankede postbuddet på døren med en blå æske med et sæt Adidas Superstar-sko i størrelse 39, som hendes forældre tog imod.

- Men det går langsomt. Og jeg ved ikke, hvor rask jeg kan blive.

Hun har det svært med at skulle vise sin elendighed frem gennem artiklen her, men det er et nødvendigt onde, mener hun.

For hun håber, at det vil gøre folk klogere på den sygdom, der i syv år har lænket hende til sengen.