Nye Borgerliges nye næstformand, Henriette Ergemann, undskylder nu for en række hårde kommentarer på sociale medier i forbindelse med coronahåndteringen.

Det sker i et opslag på Facebook torsdag middag, efter at BT og Ekstra Bladet den seneste tid har beskrevet en række opsigtsvækkende kommentarer fra Henriette Ergermann.

I efteråret 2020 skrev hun blandt andet "sindssyge kælling" om den tidligere socialdemokratiske minister og daværende generalsekretær for Unicef Karen Hækkerup.

Det skete i forbindelse med, at Karen Hækkerup i en video fortalte, at Unicef var i gang med at indkøbe sprøjter, så børn kunne blive vaccineret mod covid-19.

- Hun skal i fængsel for mord på uskyldige børn, skrev Henriette Ergemann også.

Men nu fortryder Henriette Ergemann, der i sidste uge blev valgt som ny næstformand for Nye Borgerlige, tilsyneladende den hårde tone. Hun skriver, at kommentarerne har været "meget uhensigtsmæssige" og "ikke ordentlige".

- Det er jeg ked af, og jeg vil gerne undskylde, skriver Henriette Ergemann i et Facebook-opslag torsdag.

Også Magnus Heunicke (S) har fået en hård medfart af Henriette Ergemann.

I juli 2021 skrev den daværende sundhedsminister, at han var på vej til "vaccineland" for at få sit andet vaccinestik, mens hans datter skulle have sit første. I kommentarsporet reagerede Henriette Ergemann skarpt.

- Vaccineland? Hvor er det? Kunne du og alle de andre rablende uansvarlige forældre så ikke flytte til det land og lade os andre få vores liv tilbage? Jeg håber, din datter får saltvand, som du gjorde, men mon ikke? Lige så rablende vanvittig du er, så vil du vel ikke at skade dit eget barn?', skrev Henriette Engemann og fortsatte:

- Hvor meget bliver du betalt for at pushe de skadelige vacciner i børn, der ikke bliver syge eller dør af corona? Jeg glæder mig til retsopgøret.

I en kommentar på Sundhedsstyrelsens Facebook-side kom hun også med en opsigtsvækkende teori om bivirkninger ved corona-vaccinerne.

- Det er godt nok mærkeligt, jeg oplever blødninger, hver gang jeg er sammen med vaccinerede i længere tid, skrev hun ifølge BT.

BT og Ekstra Bladet har indtil nu forgæves forsøgt at få en kommentar fra Henriette Ergemann til de mange kritiske kommentarer på sociale medier.

Men i sit Facebook-opslag torsdag skriver Nye Borgerliges næstformand, at hun ikke er "konspirationsteoretiker", og at hun ikke tror, at "befolkningen med vaccinen har fået skudt 5G-chips ind i armen".

Hun skriver dog også, at hun har været og er meget kritisk over for Mette Frederiksens corona-håndtering, hvor hun beskriver "testtyranni", "vaccinepres rettet mod børn" og "disproportionale beslutninger".

Henriette Ergemann tilføjer dog, at hun "godt kan se indad" og forsøger så at komme med en forklaring på sine handlinger.

- De kommentarer, som jeg i vrede over corona-håndteringen – men også i sorg og afmagt over min fars død – formulerede på de sociale medier, beklager jeg, da de bestemt ikke har været ordentlige.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Henriette Ergemann, men Nye Borgerliges pressetjeneste oplyser, at det ikke er muligt, fordi hun er på skiferie.

TV 2 har også forsøgt at få en kommentar fra partiformand Lars Boje Mathiesen. Det har heller ikke været muligt. Forklaringen er, at han er i Ikea.

- Det her er alvorligt.

Sådan siger Christina Ekmann, der er misbrugsbehandler i ungemisbrugscenteret Omega i Greve.

Hun har siden sommeren sidste år set, hvordan flere og flere unge må forbi centeret efter at have udviklet et misbrug af opioidpiller, der er yderst afhængighedsskabende.

Det er morfinlignende præparater, der kan købes på recept og gives til patienter mod stærke smerter i ryggen eller tænderne.

TV 2 Kosmopol har afdækket, hvordan opioidpiller af blandt andet mærket dolol spreder sig blandt unge i Greve og flere andre kommuner i Storkøbenhavn.

Her går det under navnet ”Dol” og bliver både handlet på gadeplan og gennem sociale medier som Snapchat og Tiktok.

Midlet bliver anvendt både som rusmiddel til byturene, men også til at lette presset fra hverdagen.

Men hvorfor er det lige netop beroligende og smertestillende piller, som spreder sig blandt nogle unge? Og hvad er risiciene ved at tage pillerne?

Christina Ekmann har været hos Omega i 15 år og havde aldrig før stødt på unge med misbrug af opioider. Men realiteten er nu, at 6 ud af 20 på misbrugscenteret er i behandling for dolol-afhængighed.

- Det lyder måske ikke af så mange, men vi hører fra dem, at det er fuldstændig normalt, og alle kender til det. Lad os sige, at de har 4 venner, så er vi pludselig oppe på 20-30 unge, der tager det. Og det er bare dem, vi kender til, siger hun til TV 2.

Det er unge fra 17 og helt ned til 14-årsalderen, som er i behandling hos Omega.

- Det er søde, unge piger, som har nogle problematikker og synes, at det her stof er rart. De siger, at man ikke behøver at føle sig som misbruger, for man tager bare en pille. De skal ikke rulle en joint eller have noget op i næsen.

De unge, som har været forbi Omega, har taget pillerne for at få en ro fra hverdagens pres og få en følelse af at være ligeglad, forklarer Christina Ekmann.

- De går i skole, har et pres fra alle mulige ting og er midt i en identitetsudvikling, hvor de skal tage stilling til rigtig mange ting. Så kan det være nemt lige at tage en pille, for så undgår man at tage stilling til noget i den periode, pillen virker.

Jeg tror, at det har været under opsejling i en periode, uden at vi har lagt mærke til det

Torben Vangsted, der er misbrugskonsulent i Rusmiddelcenter Odense, kender tendensen indgående og mener, at der er noget afsmitning gennem sociale medier, ”hvor de unges parader er nede”.

Når han taler med unge, bliver det ofte gentaget, at de ikke anser det som stoffer, men medicin, som man kan få hos sin læge.

Han har oplevet, at målgruppen er gået fra at være ret smal til ”meget bred”, fordi unge både bruger det som rusmiddel og til at dulme angst, usikkerhed og ubehagelighed.

- Et stort antal undersøgelser peger på, at mange unge mistrives, er pressede og ikke føler sig gode nok. For nogle af dem kan man få en følelse af at parkere og dulme de følelser. Vi har også hørt om unge, der har angst for at være i skolen og det pres, der følger med, og så tager det toppen af det, siger han til TV 2.

Torben Vangsted mener ikke, at vi er ved at drukne i problemet, som man kæmper med i USA, men det ”accelererer stille og roligt” og er bekymrende.

- Jeg tror, at det har været under opsejling i en periode, uden at vi har lagt mærke til det, fordi unge ikke har set det som et stof, men som medicin, og vi ikke har kendt til de unges sprog for det.

Men det, der kan føles som en nem og hurtig måde at fjerne læsset fra skuldrende, kan meget hurtigt gå i den gale retning. Og så er der lang vej tilbage, forklarer begge misbrugskonsulenter.

En stor fare ved opioider er, at man hurtigt udvikler en tolerance og skal have mere og mere for at få en effekt, og dermed udvikler en afhængighed sig hurtigt, forklarer Torben Vangsted.

- Jo mere man tager af det, jo større er problemet, når man gerne vil stoppe eller ikke kan få fat i det. Det giver angst og uro – mange af de ting, man har taget det for, i en større potens.

Til TV 2 Kosmopol beskriver 17-årige Freja, at hun oplevede mange bivirkninger ved misbruget og gik gennem et helvede af abstinenser, da hun forsøgte at stoppe fra den ene dag til den anden.

- Det var forfærdeligt. Jeg ønsker det ikke for min værste fjende, siger Freja, der er et dæknavn, til mediet.

Også Christina Ekmann forklarer, at man kan blive meget syg ved at stoppe med medicinen fra den ene dag til den anden. Hun er videre bekymret for, hvad der sker, når de unge skal forsøge at finansiere det voksende misbrug.

- Det kan ske, at nogle af de her unge mennesker kommer ud i kriminalitet. Derfor er det et stort problem.

Foruden afhængighed er der også alvorlig risiko for forgiftning og overdosis, siger Torben Vangsted. Det er der ikke mindst, hvis det bliver indtaget sammen med alkohol.

- Får man for meget af det, kan det give kramper og hjertestop. En forgiftning kan også påvirke vejrtrækningen, forklarer han.

Det er også her, at man bør sætte ind med en forebyggende indsats, mener han. Forklar, hvad stoffet konkret er, og at der følger en ”kæmpe risiko” for afhængighed og overdosis.

En af de læger, der har været med til at sætte gang i de seneste måneders debat om forholdene på akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup, har nu selv trukket stikket.

Over for TV MIDTVEST bekræfter overlæge Anders Møllekær, at han lige nu er sygemeldt fra sit job på akutafdelingen.

- Der er ingen tvivl om, at jeg gennem længere tid har været udsat for et enormt arbejdspres i akutafdelingen med mange og travle vagter, lyder det i en sms fra overlægen.

- At der i tillæg har været et akut behov for at kæmpe for vores patienters sikkerhed og deres ret til god behandling, har ikke gjort presset mindre.

Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup har været et varmt samtaleemne siden midten af januar.

Efter nytår råbte en række læger op omkring forholdene på afdelingen, og de gik offentligt ud med deres bekymring for patienternes sikkerhed. De mente, at grænsen for overbelægning og belastning var nået, og de kaldte situationen uholdbar.

Derfor sendte de et bekymringsbrev til hospitalsledelsen.

En af dem, der stillede sig frem og fortalte om hverdagen på afdelingen, var overlæge Anders Møllekær, der havde kasketten som talsmand for special- og overlægegruppen på regionshospitalet.

Han sagde blandt andet, at han kunne have en ubehagelig følelse i kroppen, når han kørte hjem fra en vagt, hvor han kunne spekulere over, om han nu havde overset noget eller håndteret noget uforsvarligt på grund af travlhed.

- Vi synes, at patientsikkerheden er truet i alvorlig grad. Vores ressourcer er ikke til at behandle alle de patienter, der kommer. Det bekymrer mig selvfølgelig, lød det dengang.

Bekymringsbrevet satte gang i en større offentlig debat om, hvorvidt forholdene på afdelingen var forsvarlige for patienter og personale, og der blev blandt andet ytret frygt for, at flere kolleger ville forlade afdelingen. Nu har Anders Møllekær så, efter samråd med sin læge, sygemeldt sig.

TV MIDTVEST har været i kontakt med kommunikationsafdelingen på regionshospitalet for at få en kommentar til sygemeldingen, men hospitalsledelsen ønsker ikke at kommentere sagen.

- Det er en personalesag, og den kommenterer vi ikke på i medierne, lyder det.

Efter en stribe konkurser i Skare-koncernen er der nu blevet oprettet et helt nyt selskab med navnet Skare Selected Beef ApS.

Det skriver JydskeVestkysten.

Selskabet er registreret med Kurt Skare som direktør, mens han kone er ejer af det nye selskab, der er registreret på ægteparrets private adresse i Vejen.

Selskabets formål er ifølge CVR-registeret at opkøbe, opskære, bearbejde og sælge fersk og frosset kød i ind- og udland, skriver jv.dk.

Det er to uger siden, Kurt Skare selv begærede otte selskaber i holdingselskabet Skare Holding A/S konkurs.

- Vi har valgt at begære virksomhederne konkurs, fordi det er den bedste måde at styre sagerne på lige nu. Jeg har ikke givet op, sagde han i den forbindelse til TV2.

Konkurserne skyldtes ifølge direktøren en "dårlig livkviditetssituation".

Kurt Skare gav samtidig udtryk for, at han håbede på at rejse ny kapital i samarbejde med "udenlandske kolleger".

Siden nyheden om de otte konkurser er det kommet frem, at skifteretten i Esbjerg har taget Kurt Skare under personlig rekonstruktion.

En rekonstruktion sættes i værk for at redde et insolvent selskab eller i dette tilfælde en privatperson, hvis der er udsigt til, at selskabet eller personen kan blive solvent igen.

Kødkoncernen kom i mediernes søgelys, da Fødevarestyrelsen under et kontrolbesøg i december 2022 fandt 250 ton gammelt kød, heraf noget helt tilbage fra 2010.

Fødevarestyrelsen politianmeldte efterfølgende virksomheden for blandt andet manglende sporbarhed på kødet.

Tre personer har mistet livet i cyklonen Gabrielle, som har ramt New Zealand.

Det oplyser newzealandske myndigheder ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Myndighederne siger onsdag, at mens det værste af stormen er overstået, "er vi ikke helt ude af farezonen endnu".

En af de dødfundne blev fundet ved et område, hvor en brandmand blev meldt savnet under tyfonens hærgen.

Det oplyser Kieran McAnulty, som er New Zealands minister for katastrofehåndtering.

De to andre blev fundet i Hawke's Bay-regionen, som er en af de områder, som har været hårdest ramt af cyklonen.

New Zealand erklærede tirsdag undtagelsestilstand i landet på grund af det voldsomme vejrfænomen.

De tre lig er endnu ikke blevet identificeret, men Kieran McAnulty gav alligevel sine "dybeste kondolencer til deres familier, til lokalsamfundene, alle frivillige og nødberedskabet".

- Det her kommer uden tvivl til at ramme hårdt, siger han.

- Desværre har vi mistet to liv, begge i Hawke's Bay-området. Det er utroligt smerteligt for alle, som er involveret.

Cyklonen har primært ramt den nordlige af de to primære newzealandske øer.

Ud over at have kostet menneskeliv og skader har den også ramt øens elnet, hvor 225.000 kunder ifølge nyhedsbureauet Reuters onsdag stod uden strøm i deres hjem.

Beboere i de hårdest ramte områder opfordres desuden af myndighederne til at spare på vand og fødevarer, da der kan komme mangel på fornødenheder.

- Mens New Zealand står op denne morgen (onsdag, red.), er der dele af landet, som stadig står midt i effekten (af cyklonen, red.), siger Kerry Gregory, som er chef for New Zealands beredskab.

- Når vi ser på områder som Hawke's Bay, omkring Wairoa eller Napier, når vi ser på Tairawhiti, kan vi se, at der er lokalsamfund, som stadig står midt i cyklonens skader.

Det går godt med at gøre legepladser, idrætsanlæg og andre kommunale udendørsarealer røgfri.

Mere end hver anden kommune har indført røgfri arealer udendørs, viser en ny kortlægning fra Kræftens Bekæmpelse.

Det er ifølge organisationen godt nyt, for det er et vigtigt indsatsområde, hvis man vil bekæmpe passiv rygning og forhindre, at unge begynder at ryge.

Idrætsanlæg og legepladser er nemlig steder, hvor mange børn færdes og dermed potentielt kan se voksne forbilleder stå og ryge.

- Når trænere og andre rollemodeller ikke ryger, så er der færre unge, der begynder. Så her er det et spørgsmål om signalværdi over for de unge – det vi kalder en denormalisering af rygning, siger tobaksforebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, Niels Them, og uddyber:

- På idrætsanlæg og legepladser er der jo vind og luft, så den egentlige fare for passiv rygning er minimal.

På andre kommunale udendørsområder er der en større risiko for at blive udsat for passiv rygning, påpeger han og nævner eksempelvis fodboldstadions.

Kræftens Bekæmpelse har kortlagt, hvordan det står til med at skabe røgfri udendørsarealer i landets kommuner.

Siden 2021 har alle skoler og ungdomsuddannelser været røgfri for både elever og medarbejdere, ligesom mange kommuner har indført røgfri arbejdstid.

Men det er op til kommunerne selv at bestemme, hvilke af de kommunalt ejede områder der skal være røgfri.

Det er et kæmpe ansvar, som kommunerne står med, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.

- Der findes jo ikke nogen lovgivning på området, så det er enkelte ildsjæle i kommunerne, der skal gå forrest. Det kan både være en politiker eller en fra embedsværket, fortæller Niels Them.

Hovedstadsområdet er længst med at indføre røgfri arealer. Her har 23 ud af 29 kommuner et eller flere røgfri udeområder. Det svarer til knap 80 procent. I de øvrige regioner gælder det omkring halvdelen af kommunerne.

I Helsingør Kommune har man gjort alle kommunale legepladser og idrætsfaciliteter røgfri.

Det er et ”drastisk skridt”, men nødvendigt, hvis man vil forhindre, at unge begynder at ryge, siger byrådsmedlem og næstformand i Idræts- og Fritidsudvalget samt Sundhedsudvalget, Jens Bertram (K).

Han er selv leder i et stort idrætsanlæg i kommunen og står blandt andet for at grille pølser, når førsteholdet spiller på hjemmebane. Han ved godt, at han ikke bliver populær på at bakke op om rygeforbuddet på kommunens udendørsarealer.

- For mange hænger det at se fodbold, drikke en øl og ryge en cigaret jo sammen. Så jeg bliver ikke populær på den her beslutning. Men hvis målet er, at de unge mennesker ikke skal inspireres til at begynde at ryge, så er det nødvendigt, siger han.

Kommunerne har ikke mulighed for at give bøder til folk, der overtræder rygeforbuddet, og det er de færreste kommuner, der har ressourcer til at få folk til at overholde rygeforbuddene på de offentlige arealer, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.

Det er også situationen i Helsingør, fortæller Jens Bertram.

Alligevel tror byrådsmedlemmet på, at det har en virkning at gøre områder røgfri, selvom kommunen ikke har sanktionsmuligheder, hvis reglerne ikke bliver overholdt.

- Så er det jo andre mennesker, der skal danne normen, og i dag er stemningen vendt, så langt de fleste vil mene, at det er naturligt, at man ikke må ryge alle steder.

Egentlig burde prisen på mad i danske supermarkeder for længst være begyndt at dykke.

Gennem de seneste mange måneder er priserne på råvarer som korn, sukker og planteolie nemlig faldet støt. På det seneste er energi- og transportpriserne også fulgt med.

Det skulle i princippet også være slået ud som prisfald i butikkerne. Men det er bare ikke sket.

Sådan lyder vurderingen fra seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet Henning Otte Hansen, som har mere end 20 års erfaring i branchen.

- Det er nok en blanding af besindighed og godt købmandskab, men det er også sjovere for virksomheder at hæve prisen end at sænke den, siger han til TV 2.

Hvad der er bag udviklingen i prisen på de enkelte varer, kan jeg ikke svare på

Faktisk steg de danske fødevarepriser med 2 procent i januar, og sammenligner man med samme tidspunkt sidste år, er stigningen oppe på 15 procent.

Stigningen i de globale fødevarepriser tog til i begyndelsen af 2022, hvor krigen i Ukraine pressede prisen på blandt andet korn i vejret.

Krigen fik også priserne på el, gas, olie og kul til at eksplodere, så stort set hele madens vej fra jord til bord blev gjort dyrere.

Der er også en række andre mere tekniske årsager til de dyre priser i supermarkederne, men fælles for alle årsager er, at de er aftaget en siden foråret, fortæller Henning Otte Hansen.

For eksempel er de globale priser på fødevarer i FN’s fødevareprisindeks faldet ti måneder i træk, så de nu samlet set er på niveau med før krigen i Ukraine.

Stort set samme tendens gør sig gældende for energipriserne og fragtraterne.

- Der er flere forklaringer på den nuværende prisboble. Men de er alle langt bedre nu, og alle forhold taler faktisk for, at vi burde have et vedvarende prisfald, siger Henning Otte Hansen.

Alligevel svarede 68 procent af detailhandlen i januar ifølge Danmarks Statistik, at de forventer at hæve prisen på fødevarer endnu mere frem mod foråret.

Kun 1 procent forventer at sænke priserne.

Spørger man Henning Otte Hansen, er der ikke meget tvivl om, at der er virksomheder i slagskæden fra landmænd til supermarkeder, som bevidst holder igen med at sænke priserne.

- Der er nok nogle gode købmænd, som formår at holde prisen oppe. Men andre er nok også forsigtige og vil være sikre på, at det er vedvarende prisfald, så de ikke sænker priserne for at skulle hæve dem igen, siger han.

Der kan dog også være andre årsager. For eksempel et underskud, der skal indhentes, eller at en virksomhed allerede har købt sine råvarer halve eller hele år i forvejen til en høj pris.

Hos landets største supermarkedskoncerner, Coop og Salling Group, lyder forklaringen samstemmende, at den dyre mad skyldes høje priser hos deres leverandører.

- Hvad der er bag udviklingen i prisen på de enkelte varer, kan jeg ikke svare på, men må henvise til producenterne og leverandørerne. Det er priserne herfra, som grundlæggende afgør vores priser, lyder det i et skriftligt svar fra kommunikationsdirektøren i Salling Group, Henrik Vinther Olesen, til TV 2.

Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen, tilføjer, at kæden faktisk har hævet sine priser mindre end leverandørerne.

- De stigende udsalgspriser i butikkerne afspejler de stigende indkøbspriser, vi får fra vores leverandører. Og vi får ikke engang vores prisforhøjelser fuldt hjem, siger han til TV 2.

Spørger man Henning Otte Hansen, er det også et enormt og meget komplekst arbejde at finde ud af, om der er supermarkeder, der tjener mere, end de burde.

De fleste madvarer bevæger sig nemlig gennem en myriade af underleverandører, før de når ud i supermarkederne.

- De kan alle sammen have en masse undskyldninger eller forklaringer, så man skal have adgang til deres regnskaber og kontrakter. Det er nok umuligt for sådan nogle som dig og mig, siger seniorrådgiveren.

Alligevel er der ifølge Henning Otte Hansen god grund til at forvente, at fødevarepriserne nok skal komme ned igen. Men det kan komme til at tage årevis.

- Vi får utroligt hurtigt prisstigninger på fødevarer, men utroligt langsomt prisfald. Det ser vi i hele Europa, siger han.

Faktisk skete noget lignende i 2007, hvor landmændenes priser på brødhvede pludselig skød i vejret, hvilket helt naturligt trak priserne på brød i de danske butikker med op.

Men da hvedeprisen efter få måneder dykkede igen, faldt prisen på brød stort set ikke. Faktisk var det først i 2010, at de begyndte at følge trop – og kun meget beskedent.

Denne gang forventer seniorrådgiveren, at danskerne har råd til de samme madvarer igen om ét til to år.

Samtidig kan man måske trøste sig med, at fødevarepriserne sandsynligvis kun vil blive billigere og billigere, når man ser flere år ud i fremtiden.

- Fødevarer er altid steget mindre i pris på den lange bane end andre varer. Men der kommer nok flere og flere af de her skvulp.