Det blev ikke til meget søvn for Jakob Tage Ramlyng den nat. Faktisk ingen. Efter en skiferie i Norditalien havde han fået symptomer på coronavirus, og han ventede nu på svar.

Klokken 3 om natten fik han opkaldet om, at han som den første dansker var testet positiv for corona.

- Vi havde siddet og ventet på vores resultat, der blev ved med at blive udskudt. Siden har jeg fundet ud af, at de også lige skulle informere statsministeren og alle mulige andre, fortæller han i ’Go’ morgen Danmark’.

Det positive svar fik bekymringerne til at eksplodere i hovedet på Jakob Tage Ramlyng.

”Hvad ville der ske? Hvor syg ville han blive? Ville hans børn og kone blive syge? Hvad skulle der ske med sønnens fødselsdag? Og hvad med kollegerne, han havde holdt møde med tidligere på dagen?”, tænkte han.

- Det var helt vildt, jeg har aldrig oplevet en dag som den, forklarer han.

Mandag er det præcis tre år siden, at Jakob Tage Ramlyng officielt blev Danmarks patient nul – en dag han aldrig glemmer, og som ændrede vores samfund for altid.

Jakob Tage Ramlyng, der til hverdag er redaktør på TV 2 NEWS, havde, inden han fik symptomer på corona, været på arbejde på TV 2 i København.

16 af hans kolleger blev derfor sendt i isolation i 14 dage, et firma kom og gjorde alt rent, og Jakob Tage Ramlyngs mus, skærm og tastatur blev smidt ud.

Tyra Grove Krause, der er faglig direktør ved Statens Serum Institut, var selv på TV 2 den aften, og det var en helt særlig stemning, hun mærkede.

Lige pludselig blev jeg genkendt på gaden

- Folk var simpelthen bange. De var bekymrede for Jakob, de var bekymrede for, hvad der skulle ske med de andre, der havde været udsat for smitte, eller om de selv kunne være smittede, forklarer hun.

For Tyra Grove Krause kom det ikke som en overraskelse, at virussen kom til Danmark, og hun var lettet over statsministerens beslutning om efterfølgende at lukke Danmark ned, fortæller hun i dag.

- Vi følte, at nu hvilede det ikke kun på os. Vi vidste selvfølgelig godt, at vi spillede en vigtig rolle i det her, men det gjorde jo, at vi vandt noget tid til at få bygget den her testkapacitet op, lyder det.

En anden, der gik fra at studere vira i et laboratorium uden meget opmærksom, var virolog Allan Randrup Thomsen.

Inden coronapandemien ramte Danmark, havde Allan Randrup Thomsen brugt mere end 30 år på at forske i virussygdomme, og i tiden op til coronapandemien ramte Danmark, havde han fulgt med i udviklingen i Italien.

Han var derfor ligesom Tyra Grove Krause glædeligt overrasket over politikernes handlekraft.

- På det tidspunkt vidste vi ikke, hvordan den her sygdom udfoldede sig. Derfor var man nødt til at reagere, fortæller han.

Allan Randrup Thomsen blev ligesom Tyra Grove Krause en af hovedpersonerne under pandemien, og den ellers tilbageholdende ekspert optrådte gang på gang i de danske medier.

- Lige pludselig blev jeg genkendt på gaden. Det var meget overvældende og ikke altid så behageligt, at der var det fokus på én. Den positive side af det var, at fagligt set var det et enormt spændende tidspunkt. Der skete så meget, og man blev udfordret på sin viden, forklarer han.

På treårsdagen for Jakob Tage Ramlyngs positive coronatest er 198 danskere indlagt med corona, hvoraf syv er på intensiv. For et år siden var 1993 danskere indlagt med corona, mens 45 var på intensiv.

Der har været utallige varianter af corona, og virussen vil blive ved med at mutere.

Virussen er ikke væk. Alligevel er Danmark et helt andet sted i dag. For ligesom corona vil blive ved med at være en del af vores hverdag langt ud i fremtiden, vil vaccinerne også være det, lyder det fra Tyra Grove Krause.

De, der er særligt sårbare, vil skulle vaccineres igen

Selvom mange af de nye undervarianter i højere grad undviger immunitet fra vacciner og tidligere smitte, er det ifølge Tyra Grove Krause stadig med til at forebygge alvorlig sygdom hos især særligt sårbare danskere, der kan se frem til flere stik.

- De, der er særligt sårbare, vil skulle vaccineres igen op til næste vinter for at kunne modstå de nye varianter, slutter hun.

Se hele indslaget fra 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Personer i særlig risiko ved coronasmitte vil ikke længere få tilbudt tabletbehandlingen Lagevrio.

Sundhedsstyrelsen har mandag trukket sin anbefaling af lægemidlet tilbage, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Det skyldes ikke problemer med sikkerhed, men manglende effekt af tabletterne, lyder det.

Meldingen kommer på baggrund af en endelig vurdering af Lagevrio fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Her har EMA vurderet, at lægemidlet ikke skal anbefales til godkendelse.

Det har været i brug i Danmark trods manglende godkendelse, da Lægemiddelstyrelsen har givet en "general tilladelse til udlevering".

- Vi har set frem til den endelige vurdering fra de europæiske lægemiddelmyndigheder, som vi selvfølgelig følger. Nu har EMA afvist lægemidlet, og vi vil derfor ikke længere anbefale, at Lagevrio bliver brugt i Danmark, siger overlæge og sektionsleder Kirstine Moll Harboe fra Sundhedsstyrelsen i meddelelsen.

- Vi bider mærke i, at den manglende godkendelse ikke skyldes problemer med sikkerheden ved lægemidlet, men at der mangler dokumentation for en god effekt, fortsætter hun.

I november 2021 købte regeringen coronapillen på anbefaling fra Sundhedsstyrelsen trods kritik af virkningen fra fagfolk.

Kritikken blev blandt andet fremført i Ugeskrift for Læger.

Her sagde Jan Gerstoft, der er professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet, at de foreløbige forskningsresultater med lægemidlet var for uklare. Desuden pegede de i for mange retninger til, at man kunne konkludere ret meget ud fra dem, mente han.

Sundhedsstyrelsen forsvarede beslutningen og sagde, at Lægemiddelstyrelsen havde vurderet, at behandlingen havde effekt over for varianten omikron.

Desuden lød det fra styrelsen, at behandlingen var et af flere værktøjer, der kunne tages i brug i forhold til den stigende smitte.

Pillerne blev givet til personer, der er i særlig risiko for et alvorligt forløb med covid-19.

I løbet af december 2021 fik 390 danskere udskrevet Lagevrio.

På finansloven i 2022 var der afsat 400 millioner kroner til køb af Lagevrio og en anden coronapille Paxlovid.

I mandagens pressemeddelelse skriver Sundhedsstyrelsen, at Paxlovid fortsat vil blive tilbudt på patienter i særlig risiko ved coronasmitte. Desuden skal målgruppen nu udvides.

Jakob Ellemann-Jensen skal "bare have hvilet ud", så skal han nok komme tilbage igen, forsikrer hans mor.

Alice Vestergaard sætter ord på sønnens sygemelding i et interview med Billed-Bladet.

- Han skal bare have hvilet ud. Han skal have gået nogle ture, kløvet noget brænde og leget med sin mindste søn. Han skal nok komme igen. Heldigvis har han en dejlig kone, som tackler ham smaddergodt, fortæller Alice Vestergaard til ugebladet.

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) var lige kommet hjem fra en tur til Ukraine med statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), da han 1. februar fik et ildebefindende og måtte en tur på Rigshospitalet og blive undersøgt.

Der var dog "ikke noget alvorligt", meldte Jakob Ellemann-Jensen i et Facebook-opslag, hvor man også så et billede af en smilende minister foran Rigshospitalet.

Han forventede at "være tilbage i arbejdstøjet" igen dagen efter, men forsikrede, at han ville være mere opmærksom på sit helbred i den kommende tid.

Det tager på én som Jakob, der blev kastet ind som formand for Venstre og lige siden har arbejdet benhårdt

Det var om onsdagen.

Få dage efter havde han tilsyneladende mærket lidt mere efter indeni. For mandag aften meddelte han, at han efter råd fra sin læge "trækker stikket i en periode" og sygemelder sig.

- Nu sender min krop et signal om, at det er tid til at tage en pause, hvis ikke det skal ende galt. Det vil jeg lytte til, skrev Ellemann på Facebook.

Hans mor synes også, at han har haft alt for meget på sine skuldre alt for længe.

Politik er blevet "en frygtelig business", mener den tidligere journalist, som var gift med Uffe Ellemann-Jensen, mens han var både partiformand og udenrigsminister.

Det er blevet meget værre med sociale medier og medier, der kører i døgndrift, mener Alice Vestergaard. Politikere skal hele tiden "til eksamen" hos alle de "besserwissere", der kommenterer dem uafbrudt.

Den slags må uvægerligt, mener moderen, tage hårdt på en som Jakob Ellemann, der pludselig blev partiformand og siden har arbejdet "benhårdt". Dertil kom en lang valgkamp og historisk lange regeringsforhandlinger, der strakte sig til langt ud på de små timer. Til Billed-Bladet udtrykker Alice Vestergaard, at der derfor måske ikke er noget at sige til, at sønnen er gået ned med flaget.

Hun understreger også, at sønnen ikke fik tid til at bearbejde sorgen over sin fars død.

Uffe Ellemann-Jensen døde 18. juni 2022.

I Jakob Ellemanns fravær er Troels Lund Poulsen (V) fungerende forsvarsminister, mens Venstres næstformand, Stephanie Lose, tager sig af partiet.

Jakob Ellemann er langt fra den eneste toppolitiker, der de senere år er gået ned med stress. Også Jakob Mark (SF), Alex Vanopslagh (LA) og Simon Kollerup (S) har fortalt om deres oplevelser.

Jakob Ellemann ønsker ikke at kommentere, så længe han er sygemeldt, oplyser hans rådgiver til TV 2.

Røgfrie nikotinprodukter hitter blandt de unge.

En ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen (SST) viser, at 12,9 procent af unge mellem 15 til 29 år dagligt eller lejlighedsvist bruger røgfrie nikotinprodukter.

For et år siden var der tale om 11,4 procent. Dermed er antallet af unge forbrugere af røgfrie nikotinprodukter steget med 13 procent.

Røgfrie nikotinprodukter omfatter blandt andet snus, tyggetobak og nikotinposer.

Dataindsamlingen til den nye undersøgelse fandt sted fra september til november 2022. 37.506 unge deltog i den.

Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø er bekymret over udviklingen.

- Dels skal man som ung ikke være afhængig af nikotin, og det bliver man meget hurtigt af de her stoffer. Dels har det konsekvenser for udviklingen af hjernen og forskellige sygdomme, som man kan få af at bruge nikotin.

Ifølge enhedschefen kan stigningen skyldes, at mange unge ikke ved, at nikotin kan være skadeligt. Derudover har produkterne en sød smag, som kan gøre dem tillokkende, siger han.

Undersøgelsen viser desuden, at 17,3 procent af de unge mænd bruger produkterne dagligt eller lejlighedsvist, mens det samme gælder for 9 procent af de unge kvinder.

- Det ser ud til, at unge mænd er mere risikovillige og prøver flere ting af. Der er jo ingen, som tager en velovervejet beslutning om at blive afhængig, siger Niels Sandø.

- Der har vi som samfund et ansvar for, hvordan vi passer på og sørger for, at ikke alt for mange bliver afhængige af nikotin.

Det fremgår af undersøgelsen, at omkring halvdelen af de 15- til 17-årige forbrugere af røgfrie nikotinprodukter selv køber produkterne i supermarkeder, kiosker eller på tankstationer - og det er ulovligt.

Man skal nemlig være over 18 år for at kunne købe tyggetobak og nikotinposer. I Danmark er det forbudt at sælge snus.

- Det er et udtryk for, at den lovgivning, der er på området, ikke bliver overholdt, lyder det fra enhedschefen.

- Tilsyneladende tager man det ikke alvorligt i butikkerne, fordi de måske tror, at risikoen for at blive opdaget er lille, eller at konsekvenserne er for små, siger han.

Hvor mange sæbebobler kan man købe for en halv million kroner?

Det snakkede klovnene Pablo og Båt om, efter at medicinalvirksomheden Medicopack lørdag formiddag donerede 500.000 kroner til Danske Hospitalsklovne.

Om alle penge kommer til at gå til netop sæbebobler, vidste de to hospitalsklovne, der tog imod pengene, ikke. Der var nemlig også mange andre bud på spændende ting.

- Det er næsten ikke til at sætte ord på, men vi kan jo gøre det, vi gør, endnu mere nu, siger Båt.

Pengene kommer fra medarbejderne i Medicopack, der til daglig laver emballage til medicinalindustrien. De har før indbetalt til en hjælpefond. Og de penge, der er sparet op, skal altså bruges nu.

- Vi lavede en afstemning blandt medarbejderne om, hvad pengene skulle gå til, og førsteprioriteten var Danske Hospitalsklovne, siger Susanne Larsen, der er fællestillidsmand ved Medicopack.

Af den halve million er 250.000 kroner øremærket til OUH.

Pengene skal være med til at sende endnu flere kostumer og klovnenæser rundt til de danske hospitaler.

- Der kommer jo nye klovne nu, så vi kan komme ud til nogle andre steder og endnu flere børn, fremhæver Båt.

Derfor var der også stor begejstring fra de to klovne, da de så den store check, som medarbejderne på Medicopack havde udskrevet til dem.

- Det er temmelig overraskende, at den er så stor. Det er ret vildt, siger Pablo, der sammen med Båt næsten ikke kunne løfte de mange nuller på checken.

- Ja, vi skal faktisk være to til at bære den, lyder det fra Båt.

Hospitalsklovnene er ikke de eneste, der har fået gavn af de penge, som medarbejderne har samlet sammen. Scleroseforeningen og Kræftens Bekæmpelse har også fået betydelige checks.

I starten af januar kunne Statens Serum Institut (SSI) ikke udelukke, at en ny coronavariant ville blive den dominerende i Danmark til foråret.

Men faktisk er det gået endnu hurtigere, end seruminstituttet spåede: Omikron-varianten XBB.1.5, der er på eksperternes radar, blev fra sidste uge den mest dominerende variant i Danmark.

Det fremgår af den nyeste tendensrapport fra SSI.

SSI oplyser i rapporten, at varianten ikke er forbundet med mere alvorlig sygdom.

Varianten breder sig, men ikke med den kraft, vi har frygtet

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, oplyser imidlertid i sin seneste risikovurdering fra fredag, at det endnu globalt er begrænset med data til ”fuldstændigt at kunne vurdere,” om varianten skaber mere alvorlig sygdom end tidligere varianter.

- Samlet tyder tilgængelig information ikke på, at XBB.1.5 udgør en større risiko for folkesundheden i forhold til andre cirkulerende Omikron-varianter, oplyste WHO dog også.

Ét er dog sikkert: XBB.1.5 er både mere smitsom, bedre til at undvige immunitet og kan samtidig bedre binde sig til cellerne i kroppen.

Eller som WHO oplyste i januar: Det er den hidtil mest smitsomme variant, der har cirkuleret, siden pandemien brød ud for tre år siden.

Det kan du læse mere om her.

XBB.1.5 skabte i januar omfattende smitte i blandt andet det nordlige USA, hvor den ifølge den verdensomspændende sundhedsdatabase GISAID også ser ud til at være opstået. I USA udgør varianten nu 85 procent af de sekventerede prøver.

Herhjemme er den gået fra at udgøre 1,5 procent af prøverne i uge 1 til i uge 7 at udgøre 26 procent af alle de sekventerede prøver.

Ifølge professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen ser det dog ikke lige nu ud til, at varianten vil forårsage en ny smittebølge i Danmark.

- Varianten breder sig, men ikke med den kraft, vi har frygtet, og som vi har set i andre lande. Set i forhold til hvor nervøse vi har været for denne variant, så vil jeg sige, at situationen er meget stille og rolig på nuværende tidspunkt, siger han til TV 2.

Efter et stødt fald i spildevandsprøverne siden slutningen af december sidste år viser den nyeste SSI-tendensrapport, at smitten i spildevandsprøverne er steget 17 procent de seneste tre uger.

Varianten har fået øgenavnet Kraken efter den skandinaviske mytologi. Kraken er et havuhyre med mange tentakler, der ødelagde hele skibe og slæbte sømænd i døden.

Der er tale om en rekombination af to andre Omikron-varianter.

Det betyder, at Omikron-varianter på et tidspunkt har smittet den samme person og derved har byttet dele af deres genetiske kode med hinanden.

Der er nu mere end 650 under- og subvarianter af Omikron-varianten. XBB.1.5 er et slags tiptipoldebarn til XBB.

Det er svært at sige Sussi uden Leo. Og omvendt. Men det er nu engang realiteterne.

For lørdag løb tiden ud, og væk kørte Leo Nielsen med rustvognen.

Tilbage stod Sussi Nielsen, den ene halvdel af duoen Sussi og Leo, i et forsamlingshus nær Brønderslev, hvor den private bisættelse fandt sted sted, og hvor også pressen fik lov til at fotografere ude foran.

Den hvide kiste var udsmykket med bårebuket, navneskilt og en western-pistol, så man ikke var i tvivl om, hvem dagens hovedperson var.

Forud for Leos bisættelse har Sussi Nielsen takket for den omsorg, hun har mødt i Leos sidste tid, på sin Instagram-profil.

- Jeg føler mig som verdens heldigste, at jeg har haft en helt vidunderlig mand, har det mest fantastiske job. jeg glæder mig så meget til at komme ud og give den kærlighed tilbage, som I har sendt os, skrev Sussi Nielsen.

18. februar døde Leo Nielsen i sit hjem efter et opslidende sygdomsforløb. Ifølge Sussi Nielsen var han ikke kontaktbar den sidste uge, inden han sov stille ind.

- Denne gang er der intet at gøre. Nu er nyrerne også ved at stå af. Han ligger lige så stille og sover. Jeg kan ikke komme i kontakt med ham. Hold kæft, hvor jeg kommer til at savne ham, skrev Sussi Nielsen på Facebook 11. februar.

Tilbage i januar valgte Leo at indstille karrieren med et ønske om at gå på pension. Det var en beslutning, som blev truffet efter en hård jul, hvor Leo blev indlagt med blandt andet tarmslyng, som forvoldte ham store smerter og opkast. Efter sin indlæggelse mærkede han da også en forbedring.

På trods af de alvorlige omstændigheder er det kun blevet til én enkelt aflyst koncert i Sussi og Leos turné.

For allerede i januar var Sussi og drengene, som bandet nu hedder, tilbage på scenen uden sin duo gennem 50 år. Det var derfor en ganske særlig oplevelse for bandet.

- Pludselig skal jeg begynde at spille de numre, vi spiller, på en anden måde. For eksempel skal jeg til at spille Himmelhunden i nogle helt andre tonearter. Så jeg ligger vandret med at øve lige nu, fortalte Sussi i januar til TV2 Nord.

Har du selv planer om at stoppe i den nærmeste fremtid?

- Så længe helbredet kan følge med, så bliver jeg ved.

Parret har kendt hinanden i over 50 år og har spillet på tusindvis af markeder, værthuse og til private fester.

Starten på en lang musikkarriere begyndte hjemme i Leos kælder for over 50 år siden i sommerferien, inden Sussi og Leo skulle starte i 9. klasse på Saltum Centralskole.

De blev kendt for deres folkelige og bramfrie optrædener. Duoen formåede at skabe en karriere uden nogensinde at udgive deres egen musik. I stedet spillede de udelukkende covernumre, som folk kan synge med på.

Sussi og Leo har været en sammentømret enhed igennem størstedelen af livet – både privat og professionelt, men nu er den sidste sang sunget.

Leo Nielsen blev 67 år.

Herunder kan du se programmet "50 år med Sussi og Leo":