På det sociale medie VKontakte, den russiske pendant til Facebook, ligger der en efterlysning.

Den er fra 23. februar i år, og afsenderen er konen til en russisk soldat ved navn Dmitrij Vytovtov, der er meldt savnet i krigen i Ukraine.

- Leder efter en mand og far. Hjælp mig venligst med at finde nogen med oplysninger, lyder det i opslaget.

Siden juni 2022 har konen delt den samme efterlysning hver eneste måned. Uden at få svar.

- Til dato er der ingen oplysninger om hans helbred og opholdssted. Hvis nogen ved noget, så ring eller skriv en privat besked, appellerer hun.

Hendes mand er en af de anslået tusindvis af russiske soldater, som er forsvundet i løbet af det første år af Ruslands invasion. Nogle kan være blevet taget til fange af Ukraine, mens mange formodes at være blevet dræbt ved fronten.

Men uden et identificeret lig kan de pårørende hverken begrave deres mænd, fædre og sønner eller modtage erstatning fra den russiske stat, da soldaten ikke officielt er bekræftet dræbt.

Derfor er efterlysningen af Dmitrij Vytovtov også langtfra den eneste af sin slags på de russiske sociale medier, rapporterer det uafhængige russiske medie Novaja Gazeta.

"Levetid" på 60 dage i krigen

Mediet har indsamlet og analyseret næsten 10.000 opslag i VKontakte-grupper, hvor russiske soldater efterlyses, og har på den baggrund identificeret mindst 1365 forsvundne soldater.

De pårørende har i jagten på nyt om udsendte soldater forsøgt at kontakte det russiske forsvarsministerium, militærenheder, hospitaler og lighuse. Og når de intet svar kan få fra den russiske stat, beder de om hjælp på sociale medier.

Der er mange tilfælde, hvor en person bare brænder i en kampvogn

Sergej Krivenko, leder af menneskerettighedsgruppen Borger.Hær.Lov

Men ikke alle pårørende rapporterer offentligt om forsvundne soldater, og det reelle antal savnede er langt større, mener lederen af menneskerettighedsgruppen Borger.Hær.Lov, Sergej Krivenko:

- De savnede er hovedsageligt døde, hvis lig ikke er blevet fundet. I øjeblikket kender vi omkring 12.000 bekræftede døde. Men der er nok dobbelt så mange savnede, vurderer han ifølge Novaja Gazeta.

På baggrund af de pårørendes efterlysninger på sociale medier har det russiske medie lavet opgørelser over, hvilke områder af Ukraine de savnede soldater var udsendt til, da de forsvandt.

Samtidig viser det analyserede materiale, at soldaterne i gennemsnit deltog i krigen i 60 dage, før radiotavsheden indtraf, og de holdt op med at kommunikere med deres familier hjemme i Rusland.

Lig identificeres ikke

Frustrationen hos pårørende til russiske soldater er ikke ny.

Flere gange siden Rusland indledte sin invasion af Ukraine, har familiemedlemmer og organisationer offentligt kritiseret myndighederne for at skjule eller forhale oplysninger om dræbte og sårede.

Eller for ikke at gøre nok for at få dræbte soldaters lig fragtet hjem fra slagmarken.

3. februar i år foreslog formanden for Menneskerettighedsrådet i Rusland, Valerij Fadejev, at den russiske stat også bør lave udbetalinger til de savnede soldaters familier.

I dag betaler Rusland op mod 1,2 millioner danske kroner til de døde soldaters pårørende, mens de savnede russeres familier i princippet ikke har ret til godtgørelse.

Ifølge Valerij Fadejev er den nuværende ordning især et problem på grund af manglen på identifikation af de døde.

- Hvis intet er kendt om en soldat, bør familien fortsætte med at modtage kompensationen i en tid, argumenterede formanden.

Problemer med manglende identifikation af døde soldater bliver også italesat af menneskerettighedsgruppen Borger.Hær.Lov.

- Der er mange tilfælde, hvor en person bare brænder i en kampvogn. Der er intet tilbage af ham, og det er stort set umuligt at foretage en identifikation. Der er lig, som den ukrainske side tager ud og opbevarer i køleskabe, indtil de overføres til Rusland, da ukrainerne ikke har mulighed for selvstændigt at identificere dem, forklarer formanden Sergej Krivenko til Novaja Gazeta.

Ukraine har sendt over 800 lig retur

I løbet af krigen har Rusland og Ukraine ad flere omgange udvekslet krigsfanger og lig.

Ifølge Novaja Gazeta returnerede ukrainerne i løbet af krigens første år 869 russiske lig – senest 42 døde i slutningen af december – mens det ikke står klart, hvor mange lig Rusland har sendt den anden vej.

- Udveksling af lig er en humanitær ting, der bør finde sted. Men vi ser, at denne proces ikke er veletableret. Måske har Rusland simpelthen ikke det nødvendige antal lig fra det ukrainske militær til udvekslingen, siger Krivenko.

Der findes ingen officiel opgørelse over dræbte og tilfangetagne soldater i krigen, men det ukrainske militær opgør det samlede russiske tabstal til næsten 150.000 soldater. Tallet dækker over både dræbte og soldater, der på anden vis er gjort ukampdygtige.

Rusland anerkender ikke det ukrainske tal, men har kun to gange selv angivet et tabstal. Senest i september, hvor forsvarsminister Sergej Sjojgu berettede om 5937 dræbte.

En løbende opgørelse fra BBC Russian og det uafhængige russiske medie Mediazona, som er baseret på offentligt tilgængelige informationer, har registreret mindst 15.136 dræbte russere.

Vestlige efterretninger anslår det samlede russiske tabstal til at være omkring 180.000-200.000, hvoraf omkring 40.000-60.000 er dræbt, lyder vurderingen.

Antallet af tilfælde med kønssygdommen gonorré steg i 2022 kraftigt og er nu på det højeste niveau i over 25 år.

Det fremgår af tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Måske kan det tilskrives, at covid-19 er overstået, og nu skal vi have en fest

Susan Cowan, sektionsleder, SSI

I 2022 blev der således registreret 3904 tilfælde – det er en stigning på knap 40 procent i forhold til 2021, hvor antallet af tilfælde også steg på trods af pandemien med coronavirus. Faktisk er antallet af tilfælde steget støt siden 2011.

Samtidig er der indtil videre registeret 466 tilfælde i årets to første måneder. Det er næsten det samme antal, som blev registreret i hele 2011.

Corona kan måske spille en rolle

Susan Cowan, der er sektionsleder i SSI's afdeling for infektionsepidemiologi og forebyggelse, forklarer til TV 2, at årsagen til stigningen i 2022 er uvis, men kan skyldes flere forhold:

- Måske kan det tilskrives, at covid-19 er overstået, og nu skal vi have en fest. Måske gik smittede ikke lige så meget til lægen under coronavirus. Måske er flere blevet testet i 2022 på grund af muligheden for hjemmetest.

Så i virkeligheden kender I ikke den præcise årsag?

- Det er korrekt. Faktum er, at gonorré ligesom ved andre kønssygdomme har været i stigning, lige siden vi holdt op med at være bange for hiv. Antallet af tilfælde af gonorré er stadig færre, end før hiv blev kendt, siger Susan Cowan til TV 2.

Antallet af anmeldte smittetilfælde er ligeligt fordelt mellem tre grupper:

Mænd, der har sex med mænd Mænd, der har sex med kvinder Kvinder Mange kvinder har ingen symptomer

Gonorré er en lumsk kønssygdom, da cirka halvdelen af de smittede kvinder ikke har symptomer, hvor det hos mænd kun gælder cirka en tredjedel. Smittede kan nemt blive helbredt gennem behandling med antibiotika – og derfor er det vigtigt at blive testet og undersøgt, hvis man har mistanke om at være blevet smittet med en kønssygdom.

- Både for at beskytte andre mod at blive smittet, men også for sit eget helbreds skyld, siger Susan Cowan.

Ubehandlet gonorré kan nemlig på længere sigt medføre en tillukning af æggelederne, der giver øget risiko for graviditet uden for livmoderen og sterilitet.

I meget sjældne tilfælde kan bakterien via blodbanerne spredes til hele kroppen, hvor symptomerne er ledsmerter, udslæt, feber og kulderystelser.

Det er især vigtigt, at smittede gravide kontakter deres læge, da børn kan blive smittet under fødslen. Smittede børn kan udvikle en voldsom øjenbetændelse, der kan gøre dem blinde.

Gonorré er ikke den eneste kønssygdom, der har været i stigning. Også antallet af tilfælde med kønssygdommene syfilis og klamydia har været støt stigende de sidste ti år.

Fire mænd er onsdag ved Retten i Aarhus idømt fængsel mellem tre år og seks et halvt år samt tillægsbøder på 599 millioner kroner.

De er fundet skyldige i at have fremstillet og videredistribueret op mod 92 millioner illegale cigaretter på en cigaretfabrik i Aulum i Vestjylland.

Bent Olsen, Markus Winther og Claus Gregers Junge blev idømt fængsel i henholdsvis seks et halvt år, seks år og fem et halvt år.

Derudover blev de idømt en tillægsbøde på hver 185 millioner kroner - det svarer til det beløb, statskassen er gået glip af i tabte tobaksafgifter.

En fjerde mand er idømt bøde fængsel i tre år og en tillægsbøde på 44 millioner kroner.

En femte mand er blevet frifundet i sagen.

Samlet set er der udmålt tillægsbøder for knap 600 millioner kroner i sagen.

De fem mænd blev anholdt 8. februar 2022 ved en koordineret aktion, hvor politiet slog til mod flere adresser i Øst- og Vestjylland.

Politiet har tidligere fortalt, at alle de involverede i sagen har tilknytning til det kriminelle miljø i Aarhus.

Cigaretterne blev fremstillet på en landejendom i Aulum mellem Herning og Holstebro, der var indrettet med professionelt udstyr til produktion af cigaretter.

En kvinde blev også anholdt, men hun blev senere løsladt.

25 millioner cigaretter beslaglagt

Ved aktionen blev der beslaglagt cirka 25 millioner illegale cigaretter og cirka 13 ton forarbejdet tobak, der efter politiets vurdering skulle bruges til fremstilling af yderligere cirka 13 millioner cigaretter.

Men politiets efterforskning viste, at mændene havde mere på samvittigheden.

Mændene er således dømt for at have fremstillet og videredistribueret cigaretter siden 2020.

Det var østeuropæiske personer, der gik til hånde på fabrikken. Men de danske mænd havde ansvar for produktion og videredistribution af cigaretterne.

Retten har frifundet en af mændene, da der efter rettens vurdering ikke er ført bevis for, at han vidste, at der var tale om ulovlige cigaretter.

Millioner gravet ned

På en adresse med tilknytning til en af de dømte fandt politiet knap to millioner kroner i kontanter, der var gravet ned i et grønt område

Politiet har hos de dømte beslaglagt en række større kontantbeløb, ure til flere millioner kroner, flere ejendomme i Danmark og adskillige luksusvarer.

Anklagemyndigheden har anmodet retten om at afgøre, om disse værdier kan dække bødekravet og sagsomkostningerne.

I oktober 2022 faldt der ved Retten i Kolding dom en anden stor sag om ulovlig fremstilling af cigaretter.

Her blev 12 mænd fra Polen og Ukraine idømt mellem fire et halvt og fem et halvt års fængsel for produktion af cirka 113 millioner ulovlige cigaretter.

Det foregik ifølge politiet på en professionelt indrettet cigaretfabrik på en gård i Vamdrup sydvest for Kolding.

De fire dømte i sagen fra Retten i Aarhus har alle bedt om betænkningstid i forhold til eventuel anke til landsretten.

Hvad skete der i den kinesiske storby Wuhan i det sene efterår 2019, som fik en ny virus til at sprede sig mellem mennesker?

Det mest sandsynlige er en hændelse på et laboratorium i Wuhan

Christopher Wray, chef for USA's forbundspoliti, FBI

Spørgsmålet er endnu ikke fuldstændig besvaret, men i løbet af de seneste dage har flere amerikanske myndigheder oplyst, at de nu mest hælder til, at virussen undslap et laboratorie ved et uheld.

Sent tirsdag aften sagde lederen af det amerikanske forbundspoliti (FBI) til tv-stationen Fox News, at laboratorieteorien efter FBI's vurdering er den mest sandsynlige.

- FBI har i noget tid vurderet pandemiens oprindelse, og det mest sandsynlige er en hændelse på et laboratorium i Wuhan, sagde Christopher Wray.

- Her taler vi om et potentielt læk fra et laboratorium kontrolleret af de kinesiske myndigheder, fortsatte han.

Ifølge FBI-chefen virker det mistænkeligt, at de kinesiske myndigheder har været meget lidt samarbejdsvillige i efterforskningen af pandemiens opståen.

- Jeg vil blot dele den observation, at jeg synes, at den kinesiske regering har gjort sit bedste for at forsøge at forpurre og formørke arbejdet – altså det arbejde, vi udfører, samt det arbejde, de amerikanske myndigheder og nære partnere fra andre lande udfører. Det er uheldigt for alle, lød det fra Christopher Wray.

En igangværende efterforskning

Han fortalte, at FBI har investeret en hel del ressourcer i opklaringsarbejdet.

- FBI har agenter, professionelle, analytikere, virologer, mikrobiologer og så videre. Folk, der specifikt fokuserer på farerne ved biologiske trusler, inklusive ting som nye virusser som covid. De fokuserer også på truslerne ved, at de ender i de forkerte hænder – som skurke, fjendtlige lande, terrorister og kriminelle, lød det fra Christopher Wray.

Udmeldingen fra FBI-chefen kommer blot to dage efter, at den amerikanske avis Wall Street Journal kunne fortælle, at USA's energiministerium også mener, at teorien om et laboratorielæk er den mest sandsynlige.

Avisen fik fat i en hemmelig efterretningsrapport om coronapandemiens oprindelse, som energiministeriet har sendt til en række medlemmer af USA's kongres. Efterfølgende er rapportens indhold bekræftet af flere andre medier, blandt andet CNN og NBC.

USA's energiministerium betaler for en stor del af den offentligt finansierede forskning i USA og driver landets nationale laboratorier.

Der er ikke er ret mange detaljer, der ikke er hemmelige

Christopher Wray, chef for USA's forbundspoliti, FBI

Derfor er netop dette ministerium en nøglespiller i kampen mod coronavirus.

Nye efterretninger

Ifølge Wall Street Journal fremgår det af efterretningsrapporten, at pandemien efter ministeriets vurdering "sandsynligvis" begyndte som et laboratorielæk, men at ministeriets analytikere kun har "lav tillid" til deres egen vurdering.

Tidligere under pandemien vurderede ministeriet, at et laboratorielæk var lige så sandsynligt, som at sygdommen var opstået naturligt. Dermed viser den nye efterretningsrapport, at ministeriets analytikere har skiftet mening.

Ifølge Wall Street Journal fremgår det af rapporten fra energiministeriet, at der findes nye efterretninger, som peger på et laboratorielæk.

Det oplyses ikke, hvilke efterretninger der er tale om,

Under interviewet med Christopher Wray på Fox News ville FBI-chefen heller ikke sige ret meget om, hvilke konkrete beviser forbundspolitiet bygger sin vurdering på.

- Jeg kan sige, at vores arbejde fortsætter, og at der ikke er ret mange detaljer, der ikke er hemmelige, lød det fra Christopher Wray.

Teorien

Nogle af de detaljer, der kan understøtte FBI's vurdering, kom frem i foråret 2021, da et hold eksperter fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) besøgte laboratorierne i Kina.

Dengang vurderede WHO officielt, at teorien om et laboratorielæk var "ekstremt usandsynlig".

Men nogle måneder senere sagde den danske leder af WHO's eksperthold til TV 2, at det var et "sandsynligt" scenarie, at en ansat på et laboratorie i Wuhan var blevet smittet under håndteringen af coronasmittede flagermus.

Danske Peter Embarek, der var leder af ekspertholdet, sagde dengang, at en smittet medarbejder ikke nødvendigvis var det samme som, at der havde været et læk af manipuleret virus hos et af de topsikrede kinesiske laboratorier.

- En medarbejder, der blev smittet i felten ved at tage prøver, hører under en af de sandsynlige hypoteser. Det er der, hvor virussen springer direkte fra en flagermus til et menneske. I det tilfælde ville det så være en laboratoriemedarbejder i stedet for en tilfældig landsbybeboer eller anden person, som har regelmæssig kontakt med flagermus. Så den ligger faktisk i den sandsynlige kategori, sagde Peter Embarek dengang til TV 2.

Han understregede, at WHO's eksperter ikke fandt nogen direkte beviser for, at udbruddet af coronavirus hænger sammen med den forskning i flagermus, der blev foretaget på Wuhans laboratorier.

Under besøget i Wuhan oplevede Peter Embarek også, at det var vanskeligt at samarbejde med kineserne.

Vi er der ikke endnu

John Kirby, talsmand for USA's nationale sikkerhedsråd

For eksempel besøgte WHO's eksperter to laboratorier, der havde arbejdet med flagermus, men uden at kunne få lov til at se nogen former for dokumentation:

- Vi fik ikke kig på laboratoriebøger eller dokumenter direkte fra laboratoriet. Vi fik en præsentation, og så fik vi snakket om og stillet de spørgsmål, vi havde lyst til at stille, men vi fik ikke set på noget dokumentation overhovedet, sagde Peter Embarek dengang til TV 2.

Usikkerheden

Selvom både FBI og USA's energiministerium nu hælder til, at pandemiens arnested er et laboratorie i Wuhan, er der flere andre amerikanske myndigheder, der mener noget andet.

USA's militære efterretningstjeneste CIA står ifølge Wall Street Journal lige midt imellem laboratorieteorien og teorien om naturlig oprindelse, mens USA's nationale efterretningsråd tror, at pandemien startede naturligt. Også de har "lav tillid" til egen vurdering.

Mandag sagde talsmanden for USA's nationale sikkerhedsråd, John Kirby, at USA's præsident, Joe Biden, har et stærkt ønske om at finde frem til pandemiens oprindelse, men at der er stor usikkerhed og forskellige holdninger internt hos de amerikanske myndigheder.

- Der er ingen konsensus hos de amerikanske myndigheder om, hvordan covid begyndte, sagde John Kirby under en pressebriefing mandag.

- Vi er der ikke endnu, tilføjede han.

Et lokalsamfund i oprør.

Inden længe lukker og slukker lægehuset i Ranum. Den 10. marts går de sidste patienter ud af konsultationslokalerne. Region Nordjylland har nemlig besluttet at lukke lægehuset.

Den beslutning falder slet ikke i god jord på den nærliggende efterskole.

- Det undergraver både vores by og vilkårene for efterskolen, siger forstander på Ranum Efterskole, Olav Storm Johannsen.

- Vi oplever, at Ranum by - på trods af at det er Himmerlands femtestørste by - bliver sat på sidelinjen.

Afhængig af lægehus

Ranum Efterskole har omkring 500 efterskoleelever, og de har gennem årene sendt eleverne til lægehuset ved sygdom.

Lægehuset har omkring 2.000 patienter tilknyttet, og de bliver nu overflyttet til lægehuset i Hornum.

Det betyder, at byens borgere - som så mange andre i landdistrikterne - må vinke farvel en lokallæge, som kender borgerne og deres sygdomshistorik.

For efterskolen er et lægehus i byen afgørende. Derfor har de taget arbejdshandskerne på og er gået i dialog med klinikejeren af lægehuset i Hornum.

- Vi er i dialog med læge Søren Donslund om en samarbejdsaftale, som kan sikre et halvtids lokalt lægehus, siger Olav Storm Johannsen.

- Vi er meget afhængige af et lokalt lægehus og åbne for et samarbejde med både regionen og den læge, som har eller kan købe ydernummeret i Ranum.

To babyer blev i 2020 bragt til hospitalet. Den ene havde 18 knoglebrud. Den anden havde 15 brækkede knogler og måtte opereres akut for en blødning i hjernen.

Få dage efter var én af dem død – to måneder og ti dage gammel.

Forældrene er tiltalt for grov vold mod begge spædbørn, heraf med døden til følge mod den ene. Tirsdag nægter de sig begge skyldige.

Moren, der er 33 år, fortæller grådkvalt i Retten på Frederiksberg, at familien havde det godt, da de kom hjem fra hospitalet med pigerne i august 2020.

- Vi var meget glade, men trætte, fordi vi ikke havde sovet ret meget. Vi skulle op hver anden time, og jeg skulle amme. Men vi var lykkelige, siger hun.

Bekymret for farens håndtering

Den 33-årige mor var dog bekymret for, hvordan faren, der er 39 år, håndterede børnene.

- Jeg var bekymret for, at han blev irriteret, når de græd for meget. Jeg følte, at han tog dem hurtigt op og lagde dem hurtigt ned, siger hun.

Kvindens oplevelse var, at han levede af cigaretter og iskaffe, og at han ikke sov meget om natten.

- Når én af pigerne vågnede om natten, var han stadig vågen. Det var problematisk, for jeg var bekymret for, når han sad med dem, at han faldt i søvn, og de gled ned på gulvet, siger hun.

Kun den 33-årige kvinde afgiver forklaring i retten tirsdag. Sagen fortsætter torsdag.

Foran læge Rasmus Køster Rasmussen står to kvinder, Olivia Krohn på 18 år og Agnethe Ørnstrup på 19 år, der har en særlig ting til fælles.

Har jeg lov til at vise mig i det offentlige rum, mens jeg spiser noget, der er usundt?

Agnethe Ørnstrup, holder sabbatår

De er nemlig overvægtige ifølge bmi, der bruges i sundhedsplejen, -sektoren og i Forsvaret.

- Når man bliver sat i boks som overvægtig, får det en til at føle sig meget forkert, siger Olivia Krohn, der tilføjer, at hun ikke ser sig selv som overvægtig.

Hendes bmi er på 25,7. Agnethe Ørnstrups på 25,8.

Måleenheden bmi, der står for Body Mass Index, bruges til at finde ud af sammenhængen mellem vægt og højde, og om vægten er på et niveau, hvor den potentielt udgør en sundhedsrisiko.

Men det er ifølge Rasmus Køster Rasmussen helt forkert. Han er ud over at være læge forsker i vægt og har podcasten 'Radio Ligevægt'.

- Jeg synes, at den måde, vi bruger bmi i dag, er destruktiv, og desværre laver det mere skade end gavn.

Han synes desuden, at bmi ikke er fyldestgørende som undersøgelse af sundhed. Den del står han ikke alene med.

Overlæge Bente Klarlund siger, at hun også helst ser, at bmi bruges sammen med en anden undersøgelse – for eksempel at måle livvidde.

- Jeg vil aldrig lade bmi stå alene. Hvis man tager et målebånd og måler omkring livet, så skal livvidden helst være halvdelen af højden eller mindre, og hvis den er det, vil jeg ikke være bekymret, lyder det fra Bente Klarlund, der understreger, at hun også ser på, om den enkelte ser muskuløs ud, vedkommendes alder og sygdomshistorik.

"Prøv at se, det er en tyk pige, der spiser usund mad"

Kvindernes første oplevelser med bmi går langt tilbage. Agnete Ørnstrup fortæller, at hun husker at være til læge som barn, hvor lægen pegede på en kurve og sagde, at hun lå ”lige til den gode side”.

Hun kalder oplevelsen ”ubehagelig”, og det fik hende til at sætte spørgsmålstegn ved mange situationer, der involverede mad.

- Har jeg lov til at spise den her mængde mad? Har jeg lov til at tage med ud på restaurant? Har jeg lov til at vise mig i det offentlige rum, mens jeg spiser noget, der er usundt? siger hun og tilføjer:

- For så siger folk: ”Prøv at se, det er en tyk pige, der spiser usund mad”.

Lignende oplevelser har Olivia Krohn haft.

- Når en voksen fortæller, at du ligger over normalen, gør det noget ved dig. Du føler, at du er forkert og ikke passer ind, siger hun.

Rasmus Køster Rasmussen synes, at det ”gør ondt” at høre de to kvinders historier, og det bekræfter det, som studier af den mentale påvirkning ved at blive kaldt overvægtig viser.

- Det at blive kategoriseret som overvægtig medfører, at man bliver mere utilfreds med sin egen krop, lyder det fra lægen.

Som ældre har Agnethe Ørnstrup frabedt sig en bestemt slags medicin på grund af sin vægt.

- Jeg har selv sagt til min psykiater, at jeg ikke vil på antidepressiv medicin, fordi jeg ved, at jeg kan tage på af det, lyder det fra den 19-årige.

Hun overvejer, om hun havde tænkt anderledes, hvis hun fra en ung alder ikke var blevet fortalt, at overvægt er grundlæggende en ”rigtig ond ting”.

- Så tænker jeg bare, om jeg mon havde truffet nogle andre valg i forhold til min egen sundhed?

Bmi er også noget, der har fyldt på det sociale medie Tiktok, hvor der gennem en periode har været unge kvinder, der har lavet videoer, hvor de viser deres krop foran kameraet og skriver, at de falder inden for kategorien overvægtig. Det er underforstået, at de ikke synes, at de ser overvægtige ud.

Fungerer som pejlemærke

Landets øverste sundhedsmyndighed Sundhedsstyrelsen læner sig op ad Verdenssundhedsorganisationen, WHO, der anbefaler at bruge bmi.

Ifølge Tatjana Hejgaard, der er chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, skyldes det, at bmi er et ”nemt og simpelt objektivt mål”.

- Bmi er et pejlemærke, der kan give en idé om, hvorvidt den enkeltes vægt kan udgøre en sundhedsmæssig risiko. Vi anser overvægt for en risikofaktor og ikke en sygdom i sig selv, siger hun.

I Sundhedsstyrelsen siger chefkonsulenten også, at man er klar over, at bmi har sine begrænsninger.

- Man skal altid fortolke bmi med forsigtighed, da det ikke tager højde for fordelingen mellem muskler og fedt, siger Tanja Hejgaard.

Er der ikke nogen alternativer, der fungerer ”bedre”?

- Det, vi anbefaler, er, at man i forskning og almen praksis supplerer bmi med taljemålet på voksne, fordi det giver et bedre billede af fedtfordelingen, siger hun og påpeger, at taljemålet er svært at måle korrekt, og derfor er det fagpersoner, der benytter den metode.

Derudover findes der bioimpedansmålere, der måler kroppens fedtprocent, og de kostbare DEXA-scannere, der nøjagtigt kan angive fordelingen af fedt, knogler og muskler. Hudfoldsmålinger, som man blandt andet benytter i visse ulande, hvor adgangen til apparatur er begrænset, er også en mulighed.

Rasmus Køster Rasmussen er sikker på, at bmi er lavet i bedste mening – men der er ikke tænkt over den mentale påvirkning. Han er overbevist om, at der i fremtiden vil være mindre fokus på bmi.

- Om 100 år vil man kigge tilbage på det her og tænke, at det var helt tosset, at man gik og målte og vejede folk og troede, at man kunne finde ud af folks sundhed, og at man i virkeligheden lavede mere skade end gavn, siger lægen.

Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2022, der er en årlig undersøgelse af danskernes sundhed målt på forskellige parametre, er godt 52 procent af danskerne enten overvægtige eller svært overvægtige baseret på bmi.