Vi taler om en helt almindelig indsprøjtning. Den gives i overarmen, intet nyt der.

Alligevel kan denne indsprøjtning blive “banebrydende” og en “potentiel verdenshistorie” for tusindvis af mænd og barnløse par, siger læge og ph.d-studerende Rune Holt.

Det er store ord fra en mand, der beskriver sig selv som “lidt forsigtigt anlagt” – altså typen, der ikke sælger en succes, før forskningsresultater er valideret af ligemænd.

Der er projektet ikke endnu. Men da jeg spørger, om jeg alligevel kan skrive det i artiklen, siger han ja.

- For det er det, vi tror på. Hvis det her kommer ud med et positivt resultat, så forventer vi, at det bliver en verdenssensation.

I årevis er det nemlig kvinderne, der er blevet behandlet, hvis et par ikke kunne få børn. Selv hvis det er hendes mand, der har problemet. Det er derfor, den nye indsprøjtning måske kan revolutionere fertilitetsområdet.

Håbet er, at de kan tilbyde den inden for et par år. Der er bare lige ét problem.

- Mænd er tunge at danse med, siger Rune Holt med et skævt smil.

Det er svært at få dem til at stille op. Den store, gule stak af informationsflyers på kommoden vidner ellers om ihærdige forsøg på at fange mændenes interesse.

Men ofte kommer henvendelserne fra kæresterne, ikke fra mændene selv. Forskerne er sågar blevet kontaktet af mændenes mødre og svigermødre.

Drastisk fald i mænds sædkvalitet

Dette forskerhold er bare et af mange på Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion.

Her arbejder danske læger på at forstå – og løse – en af vor tids største gåder.

Nemlig hvorfor så mange mænd har fået så nedsat sædkvalitet, at de har sværere ved at gøre deres partnere gravide – eller måske slet ikke er i stand til det uden hjælp fra en fertilitetsklinik.

Sidste scenarie gælder for cirka 15 procent af de yngre, danske mænd. Og de er ikke alene.

Over det meste af verden ser antallet af sædceller i mænds sædprøver ud til at være faldet drastisk på fire årtier.

Fra 1973 til 2018 er tallet halveret, og skaden er sket på bare 45 år.

Det viser den hidtil største analyse af videnskabelige undersøgelser på området, der udkom første gang med resultater for de vestlige lande i 2017 – og igen i 2022 med opdaterede resultater fra resten af verden, med undtagelse af Afrika.

Og der tegnes fortsat et dystert billede.

Når det er gået så hurtigt ned ad bakke, så er der virkelig massive påvirkninger fra noget udefrakommende

Niels Jørgensen, overlæge på Rigshospitalet

I konklusionen lyder det, at mænds faldende sædkvalitet er et stort folkesundhedsproblem, der bør anerkendes som en vigtig faktor for menneskehedens overlevelse.

Det er også store ord. Men faktisk er de ikke helt forkerte.

- Hvis det her ikke kan løses, så har vi et stort problem. På den måde er det truende, siger overlæge på afdelingen, Niels Jørgensen.

Han er en af Danmarks førende forskere i sædkvalitet og medforfatter på begge studier. Og da jeg spørger, hvilket indtryk resultaterne har efterladt hos ham, kommer svaret prompte.

- At vi ikke har styr på det. Det er det, der irriterer mig mest. Vi har identificeret et problem, men vi har ikke styr på årsagen, siger han.

Dog er der ikke udelukkende dårligt nyt, selvom det kan virke sådan.

For hvis udviklingen er selvforskyldt, har vi også en chance for at gøre noget ved det igen.

Og det er altså det, de arbejder for her på Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion.

De prøver at få styr på det her problem, som verden er havnet i.

Niels Jørgensen er lidt over det hele. Flere gange om dagen krydser han den trafikerede Blegdamsvej, for at gå fra Rigshospitalets høje, grå bygning og over til sædlaboratoriet på den anden side af vejen.

Derfor vil man ofte se en læge passere i kortærmet, hvid kittel. Selv en kold januardag.

- Hvis jeg kom i civil, tror jeg ikke, bilerne ville stoppe, siger han.

Overlægen begyndte sin gang her som medicinstuderende – det var i 1989, før afdelingen overhovedet blev en afdeling.

Derfor er der også en vis tyngde bag Niels Jørgensens ord.

Cirka to dage om ugen sidder han over for mænd med stærkt nedsat sædkvalitet. Og spørger man Niels Jørgensen er et fællestræk for de her mænd, at de faktisk er glade for at være i centrum. Bare i den ene time af et fertilitetsforløb, hvor det faktisk handler om dem.

Ellers bliver de typisk glemt eller talt uden om.

Væk med skyldfølelsen

Ifølge Niels Jørgensen gik forskningen i mænds fertilitet nærmest i stå i 90’erne, da IVF-behandlingen, også kendt som reagensglasbehandlingen havde gjort sit indtog.

“Hvis det gælder om at gøre folk til forældre, så har vi jo løst problemet”.

Sådan lød den gængse tanke, fortæller Niels Jørgensen.

Lige siden har man behandlet kvinder for et problem, der i to tredjedele af tilfældene ligger helt eller delvist hos deres mænd.

- Rent ligestillingsmæssigt er det da uretfærdigt, fortsætter han.

Og selv den avancerede fertilitetsbehandling, vi bruger i dag, løser ikke alle pars problemer. Omkring 30 procent af dem går stadig ikke hjem som forældre.

Måske er det også derfor, der er sket noget med de mænd, Niels Jørgensen møder.

- Skyldfølelsen er trådt ind hos dem, siger han.

Engang var de ude af døren med det samme, de havde fået deres svar. I dag vil de gerne forstå, hvad de har gjort forkert.

Og Niels Jørgensen vil gerne fjerne den skyldfølelse. For langt de fleste er det nemlig ikke deres egen skyld, at de har dårlig sædkvalitet.

Den vigtigste tid var, da vi var fostre

Niels Jørgensen, overlæge på Rigshospitalet

Overlægen plejer at sige til dem, at de i virkeligheden nok skal klage til deres forældre over det miljø, de blev undfanget i.

For når det handler om sædkvalitet, så er den vigtigste tid ikke den, vi lever i lige nu.

- Den vigtigste tid var, da vi var fostre, siger han.

Det bliver forskerne efterhånden mere og mere sikre på.

Intet quick fix

Når noget kan rykke ved menneskets evne til at få børn, så er det ikke bare én faktor. Så er det et hav af faktorer, der trækker i den forkerte retning.

- Altså en cocktaileffekt, siger Niels Jørgensen.

- Og når det er gået så hurtigt ned ad bakke, så er der virkelig massive påvirkninger fra noget udefrakommende, fortsætter han.

Afdelingens hovedfokus er alle de hormonforstyrrende stoffer, der er overalt i vores hverdag.

Det kan være plastblødgører, sprøjtemidler – kemikalier af alle mulige slags.

Man kan ikke booste sin sædkvalitet ud over det potentiale, man er født til

Niels Jørgensen, overlæge på Rigshospitalet

Og en mands kommende sædkvalitet er allermest sårbar for dem i det helt tidlige fosterstadie. Nemlig når testiklerne dannes.

Han kan miste noget af sin sædkvalitet allerede der, hvis den proces bliver forstyrret. Og er skaden først sket, kan der ikke rettes op på sædkvaliteten igen.

For som Niels Jørgensen siger:

- Man kan ikke booste sin sædkvalitet ud over det potentiale, man er født til.

Derfor er der for den gennemsnitlige mand med nedsat sædkvalitet ikke et quick fix.

Men har vores livsstil så slet ikke nogen betydning, spørger jeg, da vi sætter os ned i et lille rum i sædlaboratoriet?

- Jo, det har den. Især hvis man gør noget, der er oplagt forkert, siger Niels Jørgensen.

For man kan gøre en dårlig sædkvalitet endnu dårligere med en “tåbelig livsstil”.

Derfor er hans råd til mændene også, at de skal spise fornuftigt, bevæge sig, lade være med at ryge og drikke for meget alkohol.

- Men hvis du spørger rent videnskabeligt, om vi har bevist, at det hjælper, så er svaret nej, siger han.

- Så man må ikke love mændene, at det hjælper.

Det er også derfor, at den nye behandling – som forskerholdet arbejder på – kan blive banebrydende. Også i Niels Jørgensens øjne.

For den vil måske kunne give en væsentlig del af de her mænd en ny chance for at rette op på den skade, de ellers bare må leve med.

De afgørende 80 dage

På afdelingen virker den mulige verdenssensation som talk of town. Det går under navnet “FITMI” – og folk slynger ordet ud, som om det er kendt af alle.

Efterhånden finder jeg ud af, at det står for First In Treating Male Infertility.

I virkeligheden drejer det sig om en indsprøjtning med et lægemiddel, der i dag bruges til behandling af knogleskørhed.

For ti år siden fandt forskerholdets leder, lægen Martin Blomberg Jensen, nemlig ud af, at det protein, der kan nedbryde knoglerne og føre til knogleskørhed, også findes i testiklerne – og måske kan gøre mænds sædkvalitet dårligere.

Fundet har ført til talrige laboratorieforsøg med sig. Og nu skal "FITMI" altså endeligt bevise, om knogleskørhedsmedicinen kan bruges til at behandle mænd med nedsat sædkvalitet.

Forsøgspersonerne får en indsprøjtning i overarmen, som hæmmer det her protein. Og når manden så kommer tilbage 80 dage senere og afleverer en ny sædprøve, ser der ud til at være flere sædceller i den.

Effekten er dog ikke blivende. Efter yderligere 80 dage vil den aftage igen. For det tager cirka 80 dage for kroppen at danne nye sædceller.

Men i de 80 dage, hvor medicinen virker, har et par altså større chance for at blive gravide.

Det kan betyde, at kvinder, der ellers skulle gennem en reagensbebehandling, måske kan nøjes med en mere skånsom inseminationsbehandling. Og dem, der ellers skulle insemineres, måske kan blive gravide på naturlig vis.

Men der er et men.

Virker ikke for alle

Hvis “FITMI” bliver en succes, vil det ikke være en mirakelkur for alle.

Forskerne har dog grund til at tro, at de kan hjælpe mellem 40 og 60 procent af mænd med nedsat sædkvalitet.

Resultaterne er allerede så markante og lovende, at Rigshospitalet har taget patent på brugen af medicinen.

Men forsøgets daglige leder, Rune Holt, minder mig også om, at det som med al anden uafsluttet forskning stadig kan ende i en blindgyde.

Og så er der det problem med mændene. Det trækker tænder ud.

De er både svære at finde, svære at få til at booke tider, og når de hører om bivirkningerne, så er der flere, der springer fra. Så vil de hellere holde sig til standardbehandlingen.

- Men i forhold til det, deres partnere skal igennem, er bivirkningerne langt mindre. Det har man lidt lyst til at sige til dem, siger Rune Holt.

Alligevel er Rune Holt fortrøstningsfuld. De sidste måneder har givet flere aftaler i bogen. Fortsætter det sådan, er de godt kørende.

Men selv hvis indsprøjtningen ender med at blive verdens første behandling mod nedsat sædkvalitet, så ændrer det ikke på Niels Jørgensens grundlæggende irritation.

For selvom det måske afhjælper problemet for en gruppe, har vi stadig ikke styr på, hvorfor så mange mænd, kvinder og par er infertile.

Der er stadig ingen ultimative beviser eller samlet videnskabelig forståelse.

Men det kan undersøgelser af 5000 infertile par forhåbentlig lave om på.

Rigshospitalets Afdeling for Reproduktion og Vækst er nemlig involveret i et stort forskningsprojekt, som indsamler verdens største gruppe af infertile par.

De kommer fra Danmark og Sverige, skal undersøges grundigt og følges af forskere og fertilitetslæger gennem resten af livet.

Håbet er, at det kan give os svar på de uafklarede spørgsmål, vi stadig står med.

Så vi kan få ryddet op i de faktorer i vores hverdag, som mistænkes for at gøre så stor skade. Så vi får en hel palette af behandlinger til barnløse par i fremtiden. Og ikke mindst så vi får en viden om, hvilke sygdomme der kan ramme infertile mænd og kvinder senere i livet.

Men det kommer til at tage tid. Og derfor bliver det også en anden end Niels Jørgensen, der må kigge på resultaterne til sidst.

For til den tid lever han ikke mere. Han håber dog, at svarene kan føre til, at vi om nogle generationer har løst gåden. Og at kurven for mænds sædkvalitet igen bevæger sig opad.

Se premieren på 'Degn vil være far' tirsdag 21. februar klokken 20.50 på TV 2 og her på TV 2 PLAY.

Lars Boje Mathiesen kendte ikke til Henriette Ergemanns Facebook-udtalelser, da hun blev valgt som Nye Borgerliges nye næstformand for to uger siden.

Det siger partiformanden til den fremmødte presse ved Nye Borgerliges gruppemøde på Christiansborg tirsdag formiddag.

Så du har ikke vidst, hvad hun har skrevet på Facebook, inden hun stillede op og blev valgt som næstformand?

- Nej, siger han og uddyber, at han kendte Henriette Ergemanns kommentar om, at hun oplevede blødninger, når hun var sammen med corona-vaccinerede i længere tid.

- Men den med Heunicke og saltvand, nej, den havde jeg ingen kendskab til, fastslår han.

Hårdt udfald mod sundhedsminister

Mandag meldte Henriette Ergemann ud, at hun trækker sig som næstformand blot to uger efter, at hun blev valgt med stort flertal af stemmerne på partiets ekstraordinære årsmøde.

Vi er hverken konspirationsteoretikere eller anti-vaxxers. Vi gør en dyd ud af at basere vores politik på fornuft

Jesper Hammer, organisatorisk næstformand for Nye Borgerlige

Efter formandsvalget stillede flere medier skarpt på hendes tidligere udgydelser på sociale medier.

Kommentaren om Magnus Heunicke faldt i 2021, hvor den daværende sundhedsminister skrev på Facebook, at han var på vej til "Vaccineland" for at få sit andet vaccinestik, mens hans datter skulle have sit første.

I kommentarsporet reagerede Henriette Ergemann skarpt.

- Vaccineland? Hvor er det? Kunne du og alle de andre rablende uansvarlige forældre så ikke flytte til det land og lade os andre få vores liv tilbage? Jeg håber, at din datter får saltvand, som du gjorde, men mon ikke? Lige så rablende vanvittig du er, så vil du vel ikke skade dit eget barn? skrev Henriette Engemann og fortsatte:

- Hvor meget bliver du betalt for at pushe de skadelige vacciner i børn, der ikke bliver syge eller dør af corona? Jeg glæder mig til retsopgøret.

Der gik hun over stregen, lød det i går fra partiets organisatoriske næstformand, Jesper Hammer.

Konspiratoriske bagtanker

I et brev til partiets medlemmer satte han en tyk streg under, at den slags ytringer ikke flugter med partiets politik:

- Holdninger og teorier om, at coronavaccinerne er opdelt, så regeringen får saltvand – og dermed indikerer, at der er en ond og konspiratorisk bagtanke med at give vaccinerne til befolkningen – er ikke foreneligt med Nye Borgerliges politik.

- Vi er hverken konspirationsteoretikere eller antivaxxers. Vi gør en dyd ud af at basere vores politik på fornuft og have saglige argumenter til at underbygge den, skrev han.

Formanden selv udtalte sig kun i en sms til Ritzau, hvor han meddelte, at han tager Henriette Ergemanns beslutning om at trække sig til efterretning.

Men tirsdag sætter han flere ord på.

Respekt for hendes beslutning

Er du enig med din organisatoriske næstformand i, at det, hun har sagt, er over grænsen?

- Jeg tror, det, han sagde, var, at vi på ingen måde er generelle antivaxxere. Jeg mener jo generelt, at vacciner er et af de største kvantespring for folkesundheden, siger Lars Boje Mathiesen.

- Men det er rigtigt, at vi har ment – og den holdning har vi stadig – at regeringen gik alt for langt under corona. Når en statsminister deler befolkningen op i uvaccinerede og vaccinerede, så mener jeg, at man går for langt.

- Når man går ud og siger, at man ikke har noget imod, at der skal være andre krav for uvaccinerede end vaccinerede, så synes jeg, det er et problem. Når man laver et coronapas, der ikke er baseret på sundhedsmyndighedernes anbefalinger, så synes jeg, det går for langt.

Men gik din næstformand også for langt, da hun kaldte Karen Hækkerup "sindssyge kælling" og antydede, at Magnus Heunicke fik saltvand i stedet for coronavaccinen, fordi den var skadelig?

- Ja, det var ikke, og det bliver heller aldrig Nye Borgerliges politik. Så den opfattelse deler jeg ikke, nej, lyder det fra Nye Borgerliges formand.

Han udtrykker også respekt for Henriette Ergemanns beslutning om at trække sig.

- Jeg har faktisk respekt for, at der er folk, der – hvis de føler, at deres person og deres udtalelser står i vejen for det vigtige arbejde, vi har i Nye Borgerlige – kan sætte sig selv bagerst og sætte et parti foran. Det har jeg stor respekt for.

Nye Borgerlige fortsætter uden politisk næstformand indtil oktober, hvor der skal vælges en ny på det ordinære årsmøde.

I Roald Dahls klassiske børnebog ’Charlie og chokoladefabrikken’ bliver den madglade karakter Augustus Gloop beskrevet som ”enormt tyk”. Men sådan lyder det ikke i den nye udgivelse af fortællingen fra 1964.

Her er han i stedet ”enorm”.

Det britiske forlag bag Roald Dahls børnebøger, Puffin Books, og rettighedshaveren, The Roald Dahl Story Company, har fået de velkendte fortællinger omskrevet til at være mere inkluderende for den moderne læser.

Derfor er passager, der omhandler blandt andet vægt, køn, race og psykisk helbred, blevet ændret. Det skriver The Telegraph, der beretter om hundredvis af ændringer.

I bogen ’Slynkerne’ bliver karakteren Fru Slynk beskrevet som ”ækel” frem for ”grim”. Og Oompa Loompaerne i ’Charlie og chokoladefabrikken’ er nu ikke længere ”små mænd”, men ”små personer”.

Omskrivningen har trukket overskrifter og reaktioner, der både hylder og kritiserer ændringerne.

Kritikken kommer blandt andet fra forfatteren Salman Rushdie, der har skrevet den omstridte bog ’De sataniske vers’.

- Roald Dahl var ikke nogen engel, men dette er absurd censur. Puffin Books og Dahl-selskabet bør skamme sig, skriver han på Twitter.

Også Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, og Philip Pullman, forfatteren til børne- og ungdomsbogen 'Det Gyldne Kompas' har kritiseret ændringerne.

Men det er ganske normalt, at børnelitteratur bliver tilpasset til nutidens læsere, lyder det fra flere.

Skal kunne "nydes af alle børn"

Ifølge The Roald Dahl Story Company blev arbejdet indledt i 2020, hvor sprogbruget blev gennemgået sammen med organisationen Inclusive Minds, der arbejder med at gøre børnelitteratur mere inkluderende og tilgængeligt.

Ændringerne blev lavet for at sikre, at ”Dahls vidunderlige historier og karakterer fortsat kan blive nydt af alle børn i dag”.

- Når man udgiver nye oplag af bøger skrevet mange år før, er det ikke usædvanligt at gennemgå sproget, mens man opdaterer andre detaljer som omslaget og layoutet, siger The Roald Dahl Story Company ifølge AP.

Det er Gyldendal, der står for de danske genudgivelser. Forlagschef for Gyldendal Børn & Unge bekræfter over for TV 2, at "enkelte relevante og nænsomme sproglige moderniseringer" også er at finde i de danske oversættelser.

- Dem har vi taget stilling til, og vi vurderer, at de bevarer magien i hans univers intakt, hvorfor vi er glade for at kunne udgive værkerne, siger hun til TV 2 i en skriftlig kommentar og tilføjer:

- Det er mindre børn, som får læst Roald Dahls bøger op. Som udgiver er vi bevidste om vores ansvar, og derfor kan det være relevant at modernisere sproget, så det på samme tid er tidssvarende og bevarer magien i Roald Dahls nuancerede universer, siger hun i en skriftlig kommentar.

Nina Christensen, der er professor i børnelitteratur på Aarhus Universitet, forklarer, at det er velkendt, at børnebøger løbende bliver tilpasset. Hun påpeger, at børnelitteratur optræder i mange forskellige sammenhænge og bliver bearbejdet af forlagene til at passe til den aktuelle tid.

- De diskussioner er en udforskning af, hvordan vi vil omtale hinanden i et samfund på et givet tidspunkt. Det forandrer sig med tiden. Meget ofte vil børn og voksne møde forskellige udgaver af de samme fortællinger – nye og gamle, for store og små børn, i bogform og som film, siger hun til TV 2.

En bearbejdning er ikke censur

Nina Christensen, professor i børnelitteratur på Aarhus Universitet En tilbagevendende debat

Det er på ingen måde en ny debat, som omskrivningen af Roald Dahls historier har indledt. Heller ikke herhjemme.

I 2019 udgav Gyldendal en ny udgave af Halfdan Rasmussens berømte bog ’Børnerim’. Her var otte rim blevet fjernet, da de kan virke ”racistisk nedsættende”, fremgik det i bogens forord.

Halfdan Rasmussens datter, Iben Nagel Rasmussen, kæmpede imod, at de otte rim blev fjernet og kaldte det også for censur.

Den oprindelige udgave med de otte rim blev dog udgivet samtidig og er fortsat tilgængelig, så læserne selv kan vælge, hvilken udgave de foretrækker.

PEN America, et fællesskab af omkring 7500 forfattere, der advokerer ytringsfrihed, har også kritiseret ændringerne i Roald Dahls bøger og mener, at man risikerer at ”skygge for den vigtige linse, som litteraturen retter mod samfundet.”

Professor Nina Christensen vil ikke kalde ændringerne for censur og mener, at man skal bruge det ord med omtanke.

- Det er for mig noget, stater pålægger deres borgere. En bearbejdning er ikke censur. Det er en redigering, som et forlag foretager i samarbejde med forfattere eller arvinger. Men det gøres på baggrund af, hvilket sprogbrug de ønsker at bruge i forhold til børn.

Kontroverser fulgte den populære forfatter

Der er ifølge AP solgt over 300 millioner eksemplarer af Roald Dahls bøger, heriblandt ’Heksene’, ’Matilda’ og ’Den store venlige kæmpe’, og de er blevet oversat til 68 forskellige sprog.

Dahl døde i 1990 i en alder af 74. Selvom han blev verdensberømt for sine fortællinger, var der også kontroverser om ham grundet antisemitiske kommentarer.

Roald Dahls familie undskyldte i 2020 og udtalte, at de anerkendte den ”vedvarende og forståelige skade, som Roald Dahls antisemitiske kommentarer har skabt”.

For tre måneder siden var Marcus dybt nede i et misbrug af oxycodon, der i daglig tale kaldes "oxy". Det er et stof, der – hvis det bruges som anbefalet – er stærkt smertestillende.

Hvis man bruger det, ligesom Marcus har gjort, giver det en dyb afslappethed og en følelse af velbehag, der kan minde om eufori. Og han vil på det kraftigste advare andre mod at gøre det samme.

- Det største, jeg kan få ud af at dele min historie, er helt klart, at bare én person søger hjælp, når de ser min fortælling, siger Marcus.

Den seneste tid har der været flere historier om, at flere og flere unge misbruger opioidpiller.

Det er meget afhængighedsskabende og ligner på mange måder morfin.

TV 2 ECHO har mødt Marcus i sit hjem i Midtjylland. Han er 19 år og i misbrugsbehandling.

- Jeg gemte pillerne i for eksempel sådan noget som skoæsker, siger han.

Han gemte dem også under sin madras, i tasker og tøj.

Marcus fortæller, at han begyndte med at tage "oxy", da han var 15 år.

- Da jeg startede med at tage "oxy", kendte måske to eller tre af mine venner til stoffet. Nu kender alle til det, siger Marcus.

TV 2 Kosmopol har tidligere beskrevet, at flere og flere unge tager det farlige stof.

- Jeg tænker, at vi ikke kan redde det her i morgen. Bussen er kørt. Lavinen er rullet, sagde Rikke Schwerdfeger, misbrugsbehandler i misbrugscenteret Omega i Greve, til TV 2 Kosmopol.

Torben Vangsted, misbrugskonsulent i Rusmiddelcenter Odense, har tidligere sagt til TV 2, at målgruppen for opioiderne er gået fra at være meget smal til "meget bred", fordi unge både bruger det som rusmiddel og til at dulme angst, usikkerhed og ubehagelighed.

Man skal tage mere og mere

TV 2 Kosmopol skriver, at de kender til eksempler, hvor der er tale om unge med et misbrug helt ned på 14-årsalderen.

Og misbrugerens tolerance stiger, så man skal tage mere og mere af stoffet for at opnå en effekt.

Mediet har talt med en 17-årig pige, der skulle tage 800 milligram af lægemidlet Dolol, der også er i opioidfamilien, for at mærke en effekt. Til sammenligning får man 150 milligram Dolol, hvis man eksempelvis har fået fjernet visdomstænder.

Særligt i USA er der skyllet en bølge ind over landet med opioider. Især opioiden fentanyl er udbredt. Det er 50 gange mere potent end heroin.

I en periode på et år fra april 2020 til 2021 døde 100.000 af en overdosis. Det er 30 procent mere end på andre år. Af de dødsfald var to tredjedele relateret til opioider.

Lærer og veninde så, han var påvirket

Når Marcus var påvirket, lavede han ting, som man ikke tænker er ualmindeligt for en teenager, lyder det. Han talte med sine venner og spillede Playstation. Men han fik ro i sit hoved, siger han.

Det var hans klasselærer og en veninde, der opdagede, at noget var galt og bad om et møde med ham og en anden lærer, fortæller den 19-årige.

- De sagde, at de godt kunne se, at jeg var påvirket. Når jeg sad i skolen, sad jeg og sov.

Han fortæller, at hans liv var ”virkelig elendigt” på daværende tidspunkt. Men konfrontationen var begyndelsen på at komme ud af hans misbrug.

- En dag lå jeg inde på mit værelse og kunne ikke få fat på noget (oxycodon, red.), og så slog det klik for mig. Det her gad jeg simpelthen ikke mere. Jeg gad ikke skulle ligge her og have det skidt, fordi jeg ikke kan få fat på mine stoffer, siger Marcus.

Han havde det skidt, når han ikke fik stofferne, fordi han havde abstinenser. Når han havde abstinenser, fik han blandt andet dårlig mave og rystede, fortæller han.

- Det er virkelig uudholdeligt. Jeg havde det virkelig skidt og kunne ikke tænke på andet end at få fat i noget, siger han.

Går til misbrugsbehandling

TV 2 ECHO har fået lov at komme med til en aftale på misbrugscenteret i Herning. Marcus fortæller, at han lod sig indskrive for ni måneder siden, hvor han lå med abstinenser.

Mens han havde det dårligt, var der noget, der faldt på plads for ham.

- Jeg ringede til min kammerat, der hentede mig, og så kørte vi ind på misbrugscenteret og fik mig tilmeldt, siger han.

Nu går Marcus til samtaler med sin misbrugsbehandler hver anden uge og henter medicin på misbrugscenteret to gange om ugen. Medicinen afhjælper hans abstinenser, men det er samtalerne med hans behandler, der er den største støtte, lyder det.

Marcus er overbevist om, at han havde været et helt andet og frygteligt sted i hans liv, hvis han ikke havde fået hjælp, da han fik det.

- Så var jeg i gang med heroin nu. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om.

Produktiviteten lider ikke, selv når arbejdstiden skæres ned til fire dage om ugen. Til gengæld er medarbejdere mindre stressede, har færre sygedage og er mindre tilbøjelige til at forlade deres stillinger.

Det viser et nyt studie fra blandt andet Cambridge Universitet i Storbritannien ifølge videnskabsmediet Videnskab.dk.

I alt 61 virksomheder med 2900 medarbejdere har deltaget i forsøget. Nogle af virksomhederne gav for eksempel medarbejdere fri om fredagen. Andre tilbød medarbejdere et par halve dage hver uge.

Og det har givet pote for medarbejderne.

Medarbejderne føler sig mindre stressede

Knap fire ud af ti svarede, at de følte sig mindre stressede. Syv ud af ti svarede, at de følte sig mindre udbrændte.

Over halvdelen oplevede, at det blev lettere at balancere karrieren med de familiemæssige og sociale forpligtelser. Det skyldes ifølge en af forskerne, Brendan Burchell fra Cambridge Universitet, den kortere arbejdstid.

- En fire dages uge betyder et bedre arbejdsliv og familieliv for så mange mennesker, siger Burchell i en pressemeddelelse udgivet i forbindelse med studiet.

Produktiviteten opretholdes

Studiet giver heller ikke umiddelbart antydning af, at virksomhedernes produktivitet fik et nøk nedad med den kortere arbejdstid.

Faktisk steg virksomhedernes omsætning i gennemsnit med 1,4 procent i den pågældende periode.

Ifølge Videnskab.dk var der dog én stor virksomhed i studiet, hvor flere medarbejdere var bekymret for en øget arbejdsbyrde for hver enkelt medarbejder.

I kreative virksomheder var der også medarbejdere, som var bekymret over, at de kortere, mere intense dage betød mindre ustruktureret snak, hvor der ofte genereres nye idéer.

Overordnet set var medarbejderne glade

Overordnet set tyder det dog på, at virksomhederne generelt var glade for den kortere arbejdsuge.

56 ud af de 61 virksomheder har holdt fast i den kortere arbejdsuge, efter at forsøgsperioden er udløbet. Det svarer til knap 92 procent.

Undersøgelsen er iværksat på foranledning af en række ngo'er, som alle arbejder for en fire dages arbejdsuge. Selve forskningen er dog lavet af forskere fra Cambridge, Boston College og tænketanken Autonomy.

Velkommen til ugens første overblik over dagens nyheder, som du nødigt skulle gå glip af.

I dag kommer menuen til at bestå af et præsidentbesøg i Ukraine, af folk, der trækker "alderskortet", og af Kina, der siger: "skulle du spørge fra nogen?".

Vi begynder dog et andet sted.

Nye Borgerliges nyvalgte næstformand trækker sig efter to uger

Henriette Ergemann har trukket sig som næstformand i Nye Borgerlige efter knap to uger på posten. Det skriver hun på Facebook.

- Den seneste uge har været sindssyg hård for mig, min familie og for det parti, jeg holder så meget af. Jeg er en holdspiller ind til benet, og det sidste, jeg ønskede, var at skade partiet, og at nogle gamle udtalelser står i vejen for det vigtige arbejde, vi har for et friere Danmark, begrunder hun sin beslutning.

En beslutning, der er hendes egen, understreger hun, efter at medier har skrevet, at hun var blevet væltet af hovedbestyrelsen.

Beslutningen kommer efter en række af hendes tidligere udtalelser er kommet i mediernes søgelys. Det er blandt andet udtalelser, hvori hun kalder daværende generalsekretær for Unicef Karen Hækkerup for "sindssyge kælling", kraftigt kritiserer daværende sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og stiller sig stærkt kritisk over for coronavaccinerne.

Joe Biden på uanmeldt besøg i Kyiv: - Putin tog helt fejl

USA's præsident, Joe Biden, var mandag på hemmeligholdt besøg i Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det er første gang, at han besøger Ukraine siden krigens begyndelse.

I en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus oplyser Biden, at besøget skete for at bekræfte USA's "urokkelige og vedholdende engagement i Ukraines demokrati, suverænitet og territoriale integritet".

Billeder viser, at Biden mandag formiddag sammen med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, gik en tur gennem et solskinsklædt Kyiv. Efterfølgende holdt de to præsidenter et fælles pressemøde i det ukrainske præsidentpalads.

- Da Rusland invaderede Ukraine for et år siden, troede Putin, at Ukraine var svag, og at Vesten var splittet. Men han tog helt fejl, sagde Biden.

Løkke: EU-indkøb af ammunition til Ukraine er en rigtig god idé

De ukrainske styrkers behov for mere ammunition til kampen mod Rusland er meget stort, og det giver derfor god mening, at man laver et fælles EU-indkøb.

Sådan siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der mandag er til møde i Bruxelles.

Her skal han sammen med EU's andre udenrigsministre diskutere blandt andet krigen i Ukraine.

- Vi har en forsvarsindustri, som er indstillet på fredstid og ikke krigstid. Så der er et betydeligt kapacitetsproblem, og behovet i Ukraine for at få leveret ammunition er voldsomt, siger Lars Løkke Rasmussen.

Hans udmelding kommer blandt andet efter, at Estland i sidste uge opfordrede EU-landene til at gå sammen om et indkøb af én million granater, som Ukraine har efterspurgt.

Kina beder USA blande sig udenom forholdet til Rusland

Kina svarer mandag hårdt igen på USA's anklager om, at kineserne overvejer at levere våben og ammunition til Ruslands krig mod Ukraine.

Der er tale om "falske" påstande fra amerikanernes side, siger Wang Wenbin, talsmand for det kinesiske udenrigsministerium, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Det er USA og ikke Kina, der sender uendelige mængder våben til slagmarken, siger han på et pressemøde og tilføjer:

- Vi opfordrer USA til at reflektere alvorligt over sine egne handlinger og gøre mere for at lindre situationen, fremme fred og dialog og stoppe med at flytte skyld og sprede falsk information.

Den kinesiske reaktion kommer samme dag, som den kinesiske topdiplomat Wang Yi ventes at ankomme til et besøg i den russiske hovedstad, Moskva.

23-årig politiker træt af at blive mødt med "alderskortet"

Cille Hald Egholm, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre, er træt af de argumenter, hun ofte bliver mødt med i debatter.

Alt for ofte bliver hendes alder bragt i spil som skyts, der skal tjene til at så tvivl om, hvorvidt hun ved, hvad hun taler om, siger hun. Det var tilfældet, da den 23-årige politiker deltog i 'P1 Debat', da emnet drejede sig om, hvorvidt det er hårdere at være politiker end at arbejde som eksempelvis skolelærer.

- Jeg er ked af at trække alderskortet, men du er 23, sagde Mads Kastrup, der er Ekstra Bladets debatredaktør.

Til TV 2 fortæller Cille Hald Egholm, at hun ikke vil påstå at vide mere end andre, der har levet længere, men at argumentet om hendes alder bliver brugt flittigt af uenige moddebattører:

- Jeg ender ofte i situationer, hvor modargumentet bliver min alder. Det bliver smidt i hovedet på mig, når min moddebattør eller andre uenige på sociale medier løber tør for argumenter. Så kan man jo lige huske mig på, at jeg er 23 år og derfor ikke ved noget om at leve.

Det er blevet kaldt torskedumt af Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Peter Kofod, at Naturbornholm ikke kunne få dispensation til at fange 5-10 torsk i Østersøen til formidlingsbrug i oplevelsescentrets akvarie på grund af gældende fiskekvoter.

Men nu er en lokal fisker fra 'Haslekanten' kommet Naturbornholm til undsætning, efter at oplevelsescentret har været i kontakt med embedsfolk i ministeriet.

- De kom ind i onsdags. De ser ret godt ud, siger naturvejleder og dyrepasser Kenneth Nielsen.

Dermed har en skævrygget og blind torsk nu fået selskab af hele 14 østersøtorsk.

- Det er fantastisk. Jeg har aldrig set så mange torsk i det akvarie. Så at se en hel stime er virkelig fantastisk, siger Kenneth Nielsen.

Den lokale fisker er, ifølge Kenneth Nielsen, registreret til at fange torsk til forskning - og Naturbornholm blev sat i forbindelse med vedkommende af embedsfolk i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, fortæller han.

- Han nåede faktisk at ringe selv, inden embedsværket ringede, siger Kenneth Nielsen.

Det er dog ikke store torsk, der nu svømmer rundt i Naturbornholmsk akvarie. Men det gør ikke noget, lyder det fra Kenneth Nielsen.

- Det er bedre at få mindre torsk, som har større chance for at klare turen herind (fra havet, red.), og så kan de vokse sig store her.

"I Nye Borgerlige synger hver fugl med sit næb", men det, der kom ud af Henriette Ergemanns næb, var ikke foreneligt med Nye Borgerliges politik.

Det er det kontante budskab fra Nye Borgerliges organisatoriske næstformand, Jesper Hammer.

I et nyhedsbrev til Nye Borgerliges medlemmer fremgår det tydeligt, at han ikke græder mange salte tårer over, at hun trækker sig som Nye Borgerliges næstformand efter blot to uger på posten.

- Jeg synes, at det er den rigtige beslutning, Henriette Ergemann er kommet frem til, skriver han og afskriver hendes udtalelser som konspirationsteorier.

Saltvand eller coronavaccine

Siden Henriette Ergemann blev valgt som næstformand 7. februar, er gamle udtalelser på sociale medier piblet frem i lyset igen.

Blandt andet en kommentar, hvor hun hævdede at opleve blødninger, hver gang hun var sammen med en coronavaccineret i længere tid.

Og i 2020 kaldte Henriette Ergemann den tidligere minister Karen Hækkerup "sindssyge kælling" og skrev, at Hækkerup "skal i fængsel for mord på uskyldige børn".

Alt sammen, fordi den daværende generalsekretær for Unicef fortalte, at Unicef var i gang med at indkøbe sprøjter, så børn kunne blive vaccineret mod covid-19.

Året efter skrev den daværende sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), at han var på vej til "vaccineland" for at få sit andet vaccinestik, mens hans datter skulle have sit første.

Vi er hverken konspirationsteoretikere eller anti-vaxxers

Jesper Hammer, organisatorisk næstformand for Nye Borgerlige

I kommentarsporet reagerede Henriette Ergemann skarpt.

- Vaccineland? Hvor er det? Kunne du og alle de andre rablende uansvarlige forældre så ikke flytte til det land og lade os andre få vores liv tilbage? Jeg håber, at din datter får saltvand, som du gjorde, men mon ikke? Lige så rablende vanvittig du er, så vil du vel ikke at skade dit eget barn? skrev Henriette Engemann og fortsatte:

- Hvor meget bliver du betalt for at pushe de skadelige vacciner i børn, der ikke bliver syge eller dør af corona? Jeg glæder mig til retsopgøret.

Afviser konspirationsteorier

Særligt udfaldet mod sundhedsministeren var over stregen, lyder det nu fra den organisatoriske næstformand i Nye Borgerlige.

- Holdninger og teorier om, at coronavaccinerne er opdelt, så regeringen får saltvand – og dermed indikerer, at der er en ond og konspiratorisk bagtanke med at give vaccinerne til befolkningen – er ikke foreneligt med Nye Borgerliges politik, fastslår han i brevet til medlemmerne.

Det sidste, jeg ønskede, var at skade partiet, og at nogle gamle udtalelser står i vejen

Henriette Ergemann, forhenværende næstformand i Nye Borgerlige

Nye Borgerlige var "mest kritisk over for regeringens overforsigtighedsprincip under corona", lyder det videre.

- Men vi er hverken konspirationsteoretikere eller anti-vaxxers. Vi gør en dyd ud af at basere vores politik på fornuft og have saglige argumenter til at underbygge den, understreger Jesper Hammer.

Partiet kæmpede ifølge Jesper Hammer for folks frie ret til selv at bestemme, om de ville have vaccinen eller ej.

- Det bygger på en liberal tankegang om, at borgerne naturligvis selv skal bestemme, hvad der sprøjtes i deres egen krop. Det bygger ikke på en konspirationsteori om, at vaccinerne bevidst er udviklet for at skade borgerne. Og man skal hverken udskamme dem, som vælger en vaccine, eller dem, som fravælger en.

Takker hende for at sætte partiet over sig selv

Omtalen af de gamle citater fik i sidste uge Henriette Ergemann til at beklage den hårde tone. I et opslag på Facebook medgav hun, at kommentarerne har været "meget uhensigtsmæssige" og "ikke ordentlige".

- Det er jeg ked af, og jeg vil gerne undskylde, skrev hun torsdag.

I samme ombæring forsikrede hun om, at hun ikke er "konspirationsteoretiker", og at hun ikke tror, at "befolkningen med vaccinen har fået skudt 5G-chips ind i armen".

Her få dage senere trækker hun sig dog fra næstformandsposten.

- Det sidste, jeg ønskede, var at skade partiet, og at nogle gamle udtalelser står i vejen for det vigtige arbejde, vi har for et friere Danmark, begrunder hun beslutningen og understreger, at den er hendes egen.

Jesper Hammer takker hende "for at sætte partiet over sin egen person i denne situation".

Nye Borgerliges ledelse på Christiansborg har ikke ønsket at udtale sig til TV 2. Men partiets formand, Lars Boje Mathiesen, oplyser i en sms til Ritzau, at han tager Henriette Ergemanns beslutning til efterretning.

Nye Borgerlige vil fortsætte uden næstformand, indtil der kan vælges en ny ved årsmødet i oktober.

Henriette Ergemann har ikke reageret på TV 2s henvendelser.

De ukrainske styrkers behov for mere ammunition til kampen mod Rusland er meget stort, og det giver derfor god mening, at man laver et fælles EU-indkøb.

Sådan siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der mandag er til møde i Bruxelles.

Her skal han sammen med EU's andre udenrigsministre diskutere blandt andet krigen i Ukraine.

- Vi har en forsvarsindustri, som er indstillet på fredstid og ikke krigstid. Så der er et betydeligt kapacitetsproblem, og behovet i Ukraine for at få leveret ammunition er voldsomt.

- Derfor er det en rigtig god idé, hvis vi puljer vores ressourcer og bruger EU-fællesskabet til at købe ind sammen. Det var den lektie, der var under coronakrisen, hvor man sørgede for at få sat gang i en vaccineproduktion, siger Lars Løkke Rasmussen.

Opfordring fra Estland

Hans udmelding kommer blandt andet efter, at Estland i sidste uge opfordrede EU-landene til at gå sammen om et indkøb af én million granater, som Ukraine har efterspurgt.

Ifølge Estland vil det koste fire milliarder euro, hvilket svarer til knap 30 milliarder kroner.

Hvor pengene fra dansk side skal findes, kommer Løkke ikke nærmere ind på.

Midlerne fra det såkaldte nationale kompromis, som et flertal i Folketinget sidste år blev enige om, er allerede brugt, siger han.

Så det vil være nødvendigt at finde nye penge.

- Der er ikke noget alternativ til at støtte Ukraine. Det er en bunden opgave. Den kamp, de kæmper, er også vores kamp, siger Lars Løkke Rasmussen.

Rusland har i den seneste tid optrappet sine angreb i Ukraine. Militære analytikere har vurderet, at det sker som forberedelse på en ventet, stor offensiv i forbindelse med årsdagen for krigen 24. februar.

De kommende måneder kan blive afgørende, har det også lydt fra EU's udenrigschef, Josep Borrell.

Men for nuværende er der ikke fastlagt nogen tidsramme for, hvornår et fælles EU-indkøb af ammunition kan realiseres, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Det er ikke en beslutning, vi kommer til at træffe i dag. Vi drøfter det i dag, og der er en række udfordringer i forhold til nogle lande, som har nogle ting i deres forfatninger, der kan være en barriere for det.

- Men det er klart, at jo før vi signalerer viljen, jo før kan det lade sig gøre, siger udenrigsministeren.

Tiende pakke af sanktioner

Sideløbende med diskussionen om flere militære bidrag skal en tiende pakke af sanktioner mod Rusland også drøftes på mandagens møde.

EU-Kommissionen kom onsdag med sit forslag til, hvad den nye sanktionspakke skal indeholde. Det er blandt andet tiltag, der skal forhindre Iran i at levere droner til Rusland.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde i den forbindelse, at ambitionen er at få pakken klar inden 24. februar.

Det skal nok lykkes, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen mandag.

- Jeg føler mig helt sikker på, at der kommer en tiende sanktionspakke, og jeg føler mig også tryg ved, at den kommer på plads inden årsdagen for krigen, siger han.