Økologiske æg bliver på hylderne hos Coops butikker, selv om der er blevet konstateret skadelige PFAS-stoffer i æg hos flere leverandører.

Det oplyser koncernen til Ritzau.

Koncernen, der blandt andet har SuperBrugsen, Irma og Kvickly under sig, har haft kontakt til sine leverandører af økologiske æg og sikret, at niveauet af PFAS ikke overstiger det tilladte niveau.

Det har man gjort, efter at resultaterne af en stor undersøgelse mandag er blevet offentliggjort.

Undersøgelsen, som er foretaget af DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen, viser et højt indhold af PFAS i økologiske æggeblommer fra hønsefarme i hele Danmark, herunder hos nogle af Coops leverandører.

Stofferne er blevet overført gennem fiskemel, som indgår i foderet til hønsene, viser undersøgelsen.

Dropper fiskemel

Coop ser positivt på, at størstedelen af danske ægproducenter har meldt ud, at brugen af fiskemel i foder helt droppes fremadrettet.

- Foderfirmaerne har besluttet at skifte foderet ud. Det bliver skiftet fra i morgen (tirsdag, red.). Det synes vi, er godt, lyder det fra Coop.

- Vi opfordrer myndighederne til at teste bredt.

Man bør holde igen med, hvor mange økologiske æg man spiser, efter forskere har fundet et højt indhold af skadelige PFAS-stoffer i netop økoæg.

Det mener Camilla Udsen, der er projektchef for fødevarer i Forbrugerrådet Tænk.

- Især i forhold til børn. DTU anbefaler, at børn i alderen fire til ni år maksimalt bør spise 2,5 økoæg om ugen. Men så længe man holder sig inden for det, skulle det være i orden, siger hun.

Kemikalier kan ikke nedbrydes

PFAS er det overordnede navn for tusindvis af menneskeskabte, kemiske fluorstoffer, som er blevet brugt i en lang række industrier og produkter. De bliver også kaldt "evighedskemikalier", fordi de er meget svære at nedbryde.

Stofferne er mistænkt for at føre til en lang række forskellige sygdomme. Det er blandt andet leverskader, kræft og fertilitetsproblemer.

Brancheforeningen Danske Æg, der repræsenterer cirka 90 procent af producenterne, er i tæt dialog med foderstofbranchen. Det oplyste foreningen tidligere mandag.

- Nu laver vi et stop for brugen af fiskemel, så forbrugerne også på den korte bane kan være trygge ved økologiske æg, og så kigger vi naturligvis på en permanent løsning, sagde Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef i Danske Æg.

Størstedelen af danske ægproducenter har besluttet at droppe brugen af fiskemel i foder til økologiske høns efter fund af skadelige PFAS-stoffer i økologiske æg.

Det skriver Danske Æg, der repræsenterer cirka 90 procent af ægproducenterne, i en pressemeddelelse mandag.

- Af hensyn til fødevaresikkerheden stopper vi brugen af fiskemel, siger Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef i Danske Æg, i meddelelsen.

Tager situationen alvorligt

I forbindelse med en undersøgelse, som DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen står bag, er der fundet et højt indhold af skadelige PFAS-stoffer i økologiske æggeblommer fra hønsefarme i hele Danmark.

Stofferne er overført gennem den fiskemel, som indgår i foderet til hønsene, viser undersøgelsen.

- Vi tager situationen meget alvorligt, for fødevaresikkerheden er altafgørende for os. Derfor fjerner vi nu fiskemel fra økologiske æg og sætter alle kræfter ind på at blive klogere på problemstillingen, siger sektorchefen.

PFAS er det overordnede navn for tusindvis af menneskeskabte, kemiske fluorstoffer, som er blevet brugt i en lang række industrier og produkter. De bliver også kaldt "evighedskemikalier", fordi de er meget svære at nedbryde.

Kan løses med nyt foder

Stofferne er mistænkt for at føre til en lang række forskellige sygdomme. Det er blandt andet leverskader, kræft og fertilitetsproblemer.

DTU Fødevareinstituttet vurderer, at problemet med PFAS i økologiske æg kan løses ved at give hønsene noget andet foder.

- Vi er allerede i tæt dialog med foderstofbranchen, og der bliver arbejdet på tiltag, som skal fjerne problemet. Vi noterer os, at også DTU har forslag til løsninger, og det kigger vi naturligvis på.

- Men nu laver vi et stop for brugen af fiskemel, så forbrugerne også på den korte bane kan være trygge ved økologiske æg, og så kigger vi naturligvis på en permanent løsning.

I mere end 50 år har de optrådt sammen som Sussi og Leo. Men det er nu et overstået kapitel.

Leo Nielsen er syg og har ikke længere kræfterne til at optræde.

Derfor stopper den ene halvdel af duoen på ubestemt tid. Det oplyser hans kollega og hustru, Sussi Nielsen, til Se og Hør.

Meget syg

Hun fortæller, at Leo Nielsen ligger ”meget, meget syg” på hospitalet, efter at han

- Det er noget af en rutsjebanetur. Leo har haft virkelig ondt, og lægerne har advaret os om, at han kunne dø. Så har vi siddet der og tænkt: “Nu er det nok sidste dag, vi ser Leo”. Men så er han alligevel vågnet op alle gangene, fortæller Sussi Nielsen til ugebladet.

Sussi Nielsen fortsætter med at optræde med de sædvanlige numre. Det gør hun under bandnavnet Sussi og Drengene sammen med Thomas Ehrenreich, der hidtil har været en del af bandet, og den nye mand Kim Karmark Petersen.

Leo og Sussi Nielsen er begge 67 år. De har dannet par, siden de var 15 år.

23 år på skansen

Det musikalske gennembrud kom på Skansen i Skagen, hvor de optrådte første gang i 1979. Her fortsatte de med at spille op til fest i 23 år og blev kult hen ad vejen. Ofte spillede de for så mange mennesker, at det var umuligt at komme i baren. Så i stedet gik pengene fra hånd til hånd mod baren, og øllene gik den anden vej.

Duoen spillede sin sidste koncert på Skansen 14. oktober 2003. Succesen blev for stor, og det var ikke længere sjovt at spille, har Sussi Nielsen fortalt til TV 2 Nord.

Parret fra Saltum stoppede dog ikke med at optræde, og i 2021 kunne Sussi og Leo fejre 50-årsjubilæum.

Solarium, selvbruner og spraytan. Jagten på en solbrun sommerkulør får mennesker til at gå alternative veje, når solen ikke skinner.

Og for nogle er den rette kulør så vigtig, at de er villige til at eksperimentere med såkaldt medicinsk solkur, selvom det frarådes af myndighederne.

- Du aner ikke, hvad der er i, hvem der har fremstillet det eller under hvilke hygiejniske forhold. Solkur er ikke et godkendt lægemiddel, så lad være med at tage det, siger enhedschef i lægemiddelstyrelsen Jeanne Majland.

Ifølge styrelsen kan solkur give ubehagelige bivirkninger som træthed, kvalme, hovedpine nedsat appetit, psykiske symptomer, ændret sexlyst og modermærkedannelse og modermærkekræft.

- Man aner ikke, hvad der er i

Solkur eller Melanotan II, som det syntetiske stof hedder, er ulovligt at sælge i Danmark. Brugerne køber det derfor på nettet, som TV2 ØSTJYLLAND fortalte søndag.

Men når præparatet købes på det sorte marked, er det uden for myndighedernes kontrol, og derfor løber brugerne endnu en risiko.

- Der er lægemidler, hvor det viser sig, at de ved måden, de er fremstillet på, er tilsat, hvad der nu lige var ved hånden. Det kan være kemikalier, som ikke er beregnet til lægemidler, så man aner ikke, hvad der er i, siger Jeanne Majland.

Det største problem er, at de her ikke-godkendte lægemidler produceres under ukontrollerede omstændigheder

Overlæge Peter Hindersson

Hun bakkes op af Peter Hindersson, der er ledende overlæge på Klinisk biokemisk afdeling på regionhospital Nordjylland.

- Det største problem er, at de her ikke-godkendte lægemidler produceres under ukontrollerede omstændigheder. Det kan betyde, at vi behandler os med stoffer, som er nogle helt andre end dem, der står på mærkaten, siger han.

En ubehagelig overraskelse

TV2 ØSTJYLLAND har købt en solkur på nettet og afleveret det, vi har fået tilsendt, til Peter Hindersson.

Han skal teste, hvad det indeholder, og om det rent faktisk er Melanotan II, vi har fået tilsendt.

- Selve ampullerne er professionelle, men det, man kan bemærke, er, at det kun er det sterile vand, som man skal bruge til at opløse produkterne i, som faktisk er mærket. Resten er ikke, og det er en alvorlig fejl ved det her produkt, siger Peter Hindersson.

Testen viser, at den solkur, TV2 ØSTJYLLAND har købt, rent faktisk indeholder Melanotan II.

- Vi kan ikke sætte procenter på den her renhed, men min vurdering er, at langt hovedparten af det er Melanotan II, siger Peter Hindersson.

Når det kommer til den næsespray, vi også har købt, er det imidlertid mere mystisk.

- Der var en lille smule væske i bunden af næsesprayen, og der var små mængder Melanotan i den lille smule væske, der var tilbage. Men det kan faktisk godt se ud som om, at den har været brugt, siger Peter Hindersson.

Det tyder altså på, at den næsespray, vi har modtaget med posten, har været brugt af en anden person, før vi fik den tilsendt.

- Jeg synes, det er meget skræmmende, siger Peter Hindersson.

Advarer: Køb ikke medicin på sociale medier

Og selv om den solkur, man køber, ikke indeholder andet end Melanotan II, og måske er godkendt af myndighederne i et andet land, løber man stadig en stor risiko ved at købe og bruge produkterne.

- De kan være opbevaret under forkerte opbevaringsbetingelser eller udløbet. Du risikerer, at du ikke får nogen virkning eller bivirkninger, så lad være, siger Jeanne Majland.

Da der er tale om illegale stoffer, er der ingen systematisk indberetning af bivirkninger.

Ifølge lægemiddelstyrelsen skal man - uanset om det er solkure eller andre præparater - holde sig helt fra at købe medicin direkte på sociale medier, da der ikke er nogen, som har tilladelse til at sælge medicin der.

Og køber man medicin andre steder på nettet, skal man holde øje med dette grønne EU-logo.

De skadelige PFAS-stoffer er fundet i økologiske æggeblommer fra hønsefarme i hele Danmark.

Det viser en undersøgelse, som DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen har lavet i samarbejde, skriver instituttet i en pressemeddelelse.

Stofferne er sandsynligvis overført gennem den fiskemel, som indgår i foderet til hønsene.

Undersøgelsen viser også, at indholdet af PFAS er lavt i frilands-, skrabe- og burhønseæg.

Børn i særlig risiko

PFAS er det overordnede navn for tusindvis af menneskeskabte, kemiske fluorstoffer, som er blevet brugt i en lang række industrier og produkter. De bliver også kaldt "evighedskemikalier", fordi de er meget svære at nedbryde.

Stofferne er mistænkt for at føre til en lang række forskellige sygdomme. Det er blandt andet leverskader, kræft og fertilitetsproblemer.

I pressemeddelelsen skriver DTU Fødevareinstituttet, at det særligt er børn i alderen 4 til 9 år, der spiser mere end 2,5 økologiske æg om ugen, som er i risiko for at få for meget af de uønskede stoffer.

Det skyldes, at børn hurtigere når grænsen for et sikkert indtag af de skadelige stoffer, fordi PFAS også kommer fra mange andre kilder og fødevarer.

- PFAS er ikke stoffer, man bliver akut syg af, men hvis man indtager for store mængder gennem flere år, kan det skade immunforsvaret, siger Kit Granby, som er lektor ved DTU Fødevareinstituttet.

- For eksempel ved at reducere virkningen af børnevaccinationer - forøge kolesterolniveauet i blodet og reducere fødselsvægten, fortæller Kit Granby.

Vil hjælpe at udskifte foder

DTU Fødevareinstituttet vurderer, at problemet med PFAS i økologiske æg kan løses ved at give hønsene noget andet foder.

- Vores undersøgelser peger klart på, at det uønskede stof er overført til æggene via fiskemel i hønsefoderet, udtaler Kit Granby.

- Derfor vil en udskiftning med en ikke forurenet foderingrediens i løbet af få uger kraftigt kunne mindske indholdet af PFAS i æggene.

Inden for de seneste år er der fundet PFAS i oksekød fra kogræsserforeninger i Korsør og i Odense.

I sommer er der fundet så høje niveauer i Mølleåen i Nordsjælland, at det et blevet frarådet at spise fisk fanget der, og borgere i dele af Thyborøn i Vestjylland er desuden blevet frarådet at spise hjemmedyrkede grøntsager.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har allerede erkendt, at det er vigtigt at få gjort noget ved problemet med PFAS, og regeringen har lovet, at der kommer en særlig handlingsplan for området.

Flere regioner melder om store problemer med at bemande akutlægebiler og ambulancer.

Manglen på personale – især læger – er så omfattende, at ambulancer og akutlægebiler i et stigende omfang må holde stille. Det skriver Jyllands-Posten.

Og det bekymrer Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet.

- Der er et efterslæb på omkring 100.000 planlagte kirurgiske operationer. Og jeg er bekymret for, at det, vi ser nu, er, at det store fokus på at bringe ventelisterne ned, suger kapaciteten ud af akutberedskabet, siger han til TV 2.

Det er især anæstesilæger, der bemander akutlægebilerne, og dem er der i forvejen for få af på hospitalerne.

- Det er et pres, der spreder sig fra hospitalerne og ud i akutberedskabet. Læger kan jo kun være ét sted af gangen, siger Kent Kristensen.

Hver syvende dag i garagen

De højtspecialiserede akutlægebiler blev en del af det akutte beredskab for at afbøde konsekvenserne af, at en stribe mindre sygehuse i yderområderne blev nedlagt, og akutmodtagelser blev derfor centraliseret færre steder.

Men det er især de tyndt befolkede områder i Danmark, der er hårdt ramt af manglen på mandskab. Det viser tal, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.

For eksempel var akutlægebilen i Lemvig i Region Midtjylland sidste år ude af drift i knap 14 procent af tiden.

Det svarer i grove tal til, at bilen, som skulle være døgnbemandet, i gennemsnit har holdt i garagen hvert syvende døgn.

- Det er mange dage, og det betyder, at man udsætter borgerne – eller patienterne som de er her – for en øget risiko, fordi hjælpen ikke kan komme frem, så snart den er nødvendig, siger Kent Kristensen til TV 2.

I gennemsnit var de ti akutlægebiler i Region Midtjylland ude af drift knap 4 procent af tiden i 2022.

Også i Region Nordjylland og Region Syddanmark er der ifølge Jyllands-Posten stigende problemer med at bemande akutlægebiler og ambulancer.

Afgørende for at overleve

Akutlæger kan i modsætning til for eksempel ambulancereddere sætte gang i avanceret behandling, der svarer til den, man giver på akutafdelinger, operationsstuer og intensivafdelinger.

Det er et pres, der spreder sig fra hospitalerne. Læger kan jo kun være ét sted af gangen.

Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet.

Og ved store trafikulykker kan lægerne prioritere, hvilke tilskadekomne der skal behandles først, og hvilket hospital de skal sendes til.

Kan det afgøre patientens chance for at overleve og betyde forskellen mellem liv og død?

- Ja, det kan det. Responstiden er den allervigtigste parameter ved for eksempel hjertesygdomme eller alvorlige trafikulykker, siger den erfarne sundhedsjurist.

Der er selvfølgelig andre akutlægebiler i regionerne, der kan tage over.

- Men de kommer længere væk fra, og sker der en ny ulykke eller et hjertestop, skal man have fat i en, der kommer endnu længere væk fra. Det kan også betyde, at der sendes en ambulance uden akutlægebil, selv om der er behov for den.

Forstår bekymrede borgere

Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau – der også er regionsrådsformand i Region Midtjylland – kan sagtens forstå, hvis borgerne i de berørte områder er bekymrede.

Det har ikke været muligt at få et interview med Anders Kühnau. Men i en mail til TV 2 understreger han, at akutberedskabet ikke går i stå, fordi akutlægebiler holder stille, og bruger Region Midtjylland som eksempel.

- Der er i alt ti lægebiler i Region Midtjylland, ingen andre regioner har så mange, og når en af dem af den ene eller anden grund bliver sat ud af drift, bliver de andre ni straks fordelt igen, så de i situationen giver borgerne den største dækning og bedste tryghed, siger Anders Kühnau.

Men han erkender samtidig, at det er blevet sværere at besætte vagterne i akutlægebilerne.

- Politisk følger vi nøje udviklingen, og vi arbejder med en langsigtet strategi for området, hvor de flere ambulanceelever spiller ind, siger Anders Kühnau.

Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, bioanalytikere, portører og læger haster frem og tilbage mellem stuerne.

Ude på gangene ligger der flere patienter.

Det er stressende og bekymrende

Maria Ebsen, sygeplejerske, Akutafdelingen, Nykøbing Falster Sygehus

Det er formiddag på akutafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus, og her er travlhed blevet hverdag.

- Vi har rigtig, rigtig travlt. Der er indtil videre meldt seks patienter på vej ind nu, og vi har en afdeling og et hus, der er fyldt til randen.

- Der er over 100 procents overbelægning, så vi er fyldt godt op, og det betyder, at folk må ligge på gangene, fortæller Maria Ebsen, der er sygeplejerske på akutafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus.

- Der er travlt, og der kommer mange patienter ind, siger Lone Clausen, der er social- og sundhedsassistent og tillidsrepræsentant på akutafdelingen.

- Der skulle helst ikke være så travlt her

Patienterne på afdelingen mærker travlheden. Alligevel føler de sig godt behandlet og har forståelse for situationen.

- Jeg vil ikke sige, at det er en dårlig oplevelse. Der er lidt mere trafik her på gangen. Selvfølgelig er det aldrig rart, at der er travlt. Der skulle helst ikke være så travlt her.

- Men jeg oplever, at folk opfører sig helt vildt professionelt. Der bliver taget hånd om én, og jeg føler ikke, at jeg mangler noget. De spørger hele tiden til, om jeg har smerter, fortæller Artur Marszalek fra Nakskov.

Artur Marszalek blev indlagt med smerter, der formentlig skyldes galdesten, og fik en stue. Men han blev rykket ud på gangen for at give plads til en anden patient, mens han venter på at blive ultralydsscannet.

- De skulle bruge maskinerne på stuen. Dem bruger jeg ikke, så det giver ikke mening, at jeg ligger derinde og optager en plads for en anden, der har mere brug for det. Jeg ligger bare og venter lige nu, siger han.

Den helt store udfordring på akutafdelingen er manglen på plejefagligt personale som sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.

- På akutafdelingen mangler vi rigtig meget personale, i særdeleshed plejefagligt personale. Ikke mindst sygeplejersker, dem mangler vi i rigt mål, og det er en stor udfordring for os, fortæller Ricco Dyhr, der er direktør på Nykøbing Falster Sygehus.

Skal løbe hurtigere

I alt skal der være 106 medarbejdere i plejen på akutafdelingen, men i øjeblikket mangler de 29 kolleger. Cirka en tredjedel.

Kigger man isoleret på tallene for sygeplejersker mangler halvdelen. Afdelingen er normeret til 80 sygeplejersker, og der mangler i alt 40.

Der er dage, hvor en sygemelding kan vælte systemet

Maria Ebsen, sygeplejerske, Akutafdelingen, Nykøbing Falster Sygehus

- Det betyder, at vi er nødt til at organisere os anderledes og samle patienterne på mindre arealer. Det betyder også, at vores personale skal løbe hurtigere for at håndtere det store patientpres, som vi oplever, siger Ricco Dyhr, der er medlem af den Kommission for Robusthed i sundhedsvæsenet, der blev nedsat i maj 2022.

Formålet med arbejdet i robusthedskommissionen går især ud på at finde anbefalinger til, hvordan man kan sikre personale til sygehusene.

Fuld timeout

Manglen på personale betyder, at det er svært at få vagtplanen til at gå op.

- Det påvirker os, at vi er mere sårbare i forhold til, at folk er overbebyrdede. Mange af os tager ekstravagter, måske nogle af os for mange, men det gør vi jo, fordi vi alle bare gerne vil have det til at fungere, fortæller Lone Clausen.

- Der går ikke en fridag, uden at vi bliver ringet op og spurgt, om vi kan komme ind. Der er dage, hvor en sygemelding kan vælte systemet, fortæller Maria Ebsen.

I de tilfælde hvor overbelægningen er så stor, at personalet ikke kan følge med, kan ledelsen bede om en kort pause, en såkaldt fuld timeout, hvor de mindst akutte patienter bliver kørt videre til andre akutafdelinger på sygehusene i Region Sjælland.

- Alle de akutte kørsler, 112, de kommer stadig ind til os i en timeout situation. Det handler om, at patienter, som skal ende på et hospital, men hvor det ikke er akut med udrykning, så kan man sende dem hen til et andet hospital, som har mere plads, end vi så har, siger Ricco Dyhr.

Time out to gange om måneden

Akutafdelingen i Nykøbing Falster har fuld timeout cirka en til to gange om måneden.

- Det er godt for den enkelte patient at komme hen til et sted, hvor der er flere personaleressourcer til at tage godt hånd om dem. For at komme ind i en meget travl akutafdeling det er der ikke nogen, der har interesse i. Så hvis man kommer ind et andet sted, hvor der er mindre travlt, så er det en stor fordel.

- Så det er for patientens skyld og for patientsikkerhedens og faglighedens skyld, at vi gør det, siger Ricco Dyhr.

Akutafdelingen på Holbæk Sygehus har fuld timeout cirka en gang om måneden.

På akutafdelingen i Slagelse har man haft to fulde timeouts indenfor det seneste to et halve år, og på akutafdelingen på universitetshospitalet i Køge har man haft én fuld timeout inden for det seneste år.

Den pause, der opstår ved en fuld timeout, betyder, at indtaget af patienter tager af i et par timer, og at personalet dermed får et pusterum.

- Det giver et frirum i de timer, hvor der ikke kommer patienter ind. Så vi enten kan få dem op på en afdeling her i huset eller udskrevet, så det giver lige lidt ro, men det er jo ikke så længe, og et eller andet sted så giver vi jo bare problemet videre, fortæller Lone Clausen.

Stress og bekymring

Manglen på personale mærker man også på Slagelse Sygehus. Som TV 2 Øst har fortalt i serien Akutafdelingen mangler afdelingen i Slagelse især læger – i øjeblikket 12 speciallæger i almen medicin ud af 16.

At vende udviklingen og løse problemerne med mangel på personale bliver et langt sejt træk.

På gulvet oplever medarbejderne, at de skal nå mange patienter på én gang, og det betyder, at de ikke kan nå alt det, de gerne ville.

- Det er hårdt. Man kan ikke holde til det her i flere år frem. Det er stressende og bekymrende. Vi vil det bedste for vores patienter, vi vil gerne passe godt på dem, der kommer ind, og det synes jeg ikke, at man kan, når man har så travlt. Der kan være masser af smuttere, og det går man hjem med, og det kan man ikke blive ved med, fortæller Maria Ebsen.

Med tommel og pegefinger griber Cecilie Sørensen fat i sit maveskind. Hun fører den lille nål ind og trykker stemplet langsomt i bund.

Der er går et sus af forventningen gennem den 23-årige kvinde, da hun trækker nålen ud. Hun ved, at virkningen snart bliver synlig.

I snart to år har hun været afhængig af effekten den klare væske.

- De første par gange er det lidt underligt at stå med en nål i sit maveskind uden helt at vide, hvad man skyder ind. Men det gik allerede galt fra starten - der var jeg hooked, siger Cecilie.

Væsken i sprøjten er lægemidlet melanotan ll også kaldet solkur eller barbiepiller. Og det er blevet en vej til den solbrune hud, Cecilie Sørensen drømmer om.

- Jeg får mere selvtillid, og jeg føler mig lige det pænere, og jeg glæder mig altid til at tage solkuren, fordi det så går hurtigere, når jeg går i sol. Men jeg glæder mig ikke til at få det dårligt, siger hun.

Det er nemlig ikke risikofrit, når hun sprøjter stoffet ind i huden. Solkur er hverken godkendt eller lovlig i Danmark.

Alvorlige bivirkninger

Lægemidlet, der blev udviklet i 1980’erne, er oprindeligt tiltænkt albinoer og andre med manglende pigmentering. Formålet var, at hjælpe dem til bedre at tåle solen ved at efterligne et af kroppens naturlige hormoner og dermed stimulere hudens pigmentproduktion.

Og det er det, Cecilie Sørensen og andre solhungrende unge nu bruger for at blive ekstra modtagelige overfor solens stråler og opnå en solbrun kulør.

Dog er midlet gennem årene blevet forbundet med en række bivirkninger.

En af de mest alvorlige er den øgede risiko for modermærkekræft, fortæller Peter Hindersson, der er ledende overlæge på Regionshospitalet Nordjylland,

- Problemet er, at der ikke foregår nogen systematisk indberetning af bivirkninger for illegale stoffer, så vi ved faktisk ikke rigtigt, i hvor stort et omfang folk oplever ubehagelige bivirkninger af de her stoffer, siger han.

På trods af det sælges solkur åbenlyst på det sociale nyhedssite Reddit, Facebook og forskellige hjemmesider. Og Cecilie Sørensen har da heller ingen problemer med at købe det, fortæller hun.

Bleg og syg

Kvalme, hovedpine og varme, røde kinder er noget af det, som rammer hende i timerne efter, hun har sprøjtet solkuren ind i sin krop.

Derfor tager hun den om aftenen og håber at sove fra det. Men på trods af bivirkningerne er det det hele værd, mener den 23-årige kvinde.

For når Cecilie ser sit blege ansigt i spejlet, ser hun syg ud, synes hun. Hun hader følelsen, og sender hun en snap til veninderne, er det ikke uden et mørkere filter. Allerhelst skynder hun sig ned under rørene i det lokale solcenter, som hun kombinerer med solkuren for et hurtigere og mørkere resultat.

En karamelfarvet hud og velplejede negle giver hende selvtillid og får hende til at føle sig sund og rask, når hun ser sig i spejlet.

En dag fik hun også øje på noget andet. Rundt om navlen og mellem skulderbladene var der dukket lyse plamager op.

- Jeg undrede mig over det, men jeg er ikke så god til at komme til lægen, og jeg var mest bare træt af, at jeg ikke kunne få sol der, fortæller Cecilie.

Jeg synes, det er meget skræmmende

Peter Hindersson, ledende overlæge

Senere viste det sig, at hun havde fået svamp i huden. Men det fik hende ikke til at overveje at stoppe sine solkure og ture i solarie.

- Først tænkte jeg, at det var mega klamt. Men jeg tænkte ikke yderligere over, at det var noget, jeg skulle stoppe med af den grund, siger hun.

Ifølge overlægen er der dog risiko for, at Cecilies sprøjter ikke indeholder det, hun tror.

Solkure beslaglægges

Hvert år bliver adskillige pakker med det illegale stof melanotan ll beslaglagt i tolden. Gennem de seneste år er antallet af beslaglagte solkure steget fra 30 i 2019 til 57 i 2022.

Udover de manglende registreringer af bivirkninger ved stoffet, er der også en manglende kontrol. Og det betyder, at Cecilie og andre købere reelt ikke kan vide, hvad der er i de små flasker, de modtager, fortæller lægen.

- Vi har desværre set, at der slet ikke er det i ampullerne, man skulle tro. Jeg synes, det er meget skræmmende, siger Peter Hindersson.

Jeg er nok lidt bange for at blive syg, men det når ikke helt ind

Cecilie Sørensen

For når midlet ikke er godkendt, er der ingen kontrol med produktionen. Det betyder også, at der kan ske ombytninger og andre alvorlige fejl.

Trods de farer, melanotan ll er sat i forbindelse med, tror lægen ikke, at det er et produkt, der forsvinder fra markedet.

- Det er så attraktivt at opnå den brunhed og solbrændthed, at folk faktisk er villige til at løbe den her risiko, siger Peter Hindersson.

Men én ting kan alligevel få Cecilie til at stoppe.

Skidt i kroppen

Det er da heller ikke, fordi Cecilie ikke er opmærksom på risikoen ved solkuren. Men det fylder alligevel ikke meget for hende.

- Jeg er nok lidt bange for at blive syg, men det når ikke helt ind. Tanken kan dog godt strejfe mig, siger hun.

Derfor ved hun også, at det ikke er noget, hun vil fortsætte med. Men det er svært, når den brune hud også hænger sammen med et selvtillidsboost.

Hvis ikke fornuften har fået hende til at droppe det helt inden, så ved Cecilie, at hun vil stoppe, når hun på et tidspunkt skal stifte familie.

- Hvis jeg skal til at have børn, vil jeg ikke have sådan noget skidt inde i min krop, siger hun.

Siden januar 2020 har 1.397 sygeplejersker uddannet i Danmark fået autorisation til at arbejde i det norske sundhedsvæsen.

Det oplyser de norske sundhedsmyndigheder, Helsedirektoratet, til TV2 ØST.

Vi mangler de sygeplejersker i Danmark

Jes Søgaard, Professor i Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet

Ud af de 1.397 sygeplejersker er 1.302 registreret med dansk statsborgerskab. Det vides dog ikke, hvor mange af det samlet antal sygeplejersker, der vælger at tage arbejde i Norge.

Samtidig er det usikkert, hvor længe de pågældende sygeplejersker arbejder i det norske sundhedsvæsen.

Ikke desto mindre er det ifølge Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, et problem for det danske sundhedsvæsen.

- Fordi vi mangler de sygeplejersker i Danmark, siger han.

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, stemmer i.

- Det er rigtig kedeligt, at vi får nogle ressourcer trukket ud af sundhedsvæsnet, hvor vi godt kunne bruge dem, siger han.

Mangler 5.000 sygeplejersker

Manglen på sygeplejersker og andet sundhedspersonale er ifølge Dansk Sygeplejeråd den største udfordring i det danske sundhedsvæsen.

- Når vi kigger på manglen af sygeplejersker i Danmark, så er det et stort problem, at vi har ressourcerne, som vælger at tage til udlandet for at arbejde, siger Anne Marie Holst Sommer, kredsforkvinde i Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland.

En analyse fra sygeplejerådet fra 2021 foretaget blandt ledere i kommuner og regioner viste, at der er cirka 5.000 ledige sygeplejerskestillinger. Især Region Sjælland har svært ved at besætte sygeplejestillinger.

Kigger man længere frem, vil der i 2030 mangle omtrent 8.200 sygeplejersker. Det viste en fremskrivning fra 2021 udarbejdet af analyseinstituttet Damvad Analytics for Danske Professionshøjskoler.

Netop på grund af mangel på sygeplejersker indgik Danske Regioner og regeringen i januar 2020 en aftale med opbakning fra Dansk Sygeplejeråd om at ansætte 1.000 ekstra sygeplejersker inden udgangen af 2021.

Men det mål er dog ifølge Sundhedsdatastyrelsen langtfra nået.

Lokker med høje lønninger på Facebook

De danske sygeplejersker søger ifølge Jes Søgaard mod Norge af flere årsager, hvor den primære grund er højere løn i en periode. Eventyret ved at arbejde i udlandet samt gunstige skattefordele tiltrækker også mange.

- Men det handler også om arbejdsvilkår, fordi arbejdspresset ikke er lige så hårdt på norske sygehuse. Det skyldes, at de ikke har så meget sygelighed i Norge, som vi har i Danmark, hvor vi er en af de befolkninger med mest sygelighed i Vesteuropa, siger han og tilføjer:

Du knipser ikke lige pludselig 2.000 til 3.000 flere sygeplejersker frem

Jes Søgaard, Professor i Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet

- De har også en bedre personaledækning i Norge, selvom de har nogenlunde samme normering. Problemet i Danmark er bare, at man ikke kan udfylde de normeringer på grund af arbejdskraftmangel.

Ud over højere lønninger og færre patienter importerer det norske sundhedsvæsen ifølge Jes Søgaard i langt højere grad end Danmark arbejdskraft fra udlandet for at løse personalemanglen. Her kommer personalet særligt fra de andre nordiske lande samt Polen, Estland, Letland og Litauen.

Der er med andre ord kamp om sygeplejerskerne, og den kamp foregår også på sociale medier.

På Facebook reklamerer flere vikarbureauer ifølge Anne Marie Holst Sommer med, at man i Norge kan tjene 26.000 kroner på en enkelt uge, hvilket svarer til en månedsløn for en nyuddannet sygeplejerske i Danmark.

Sådan en lønbonus gives primært til dem, som tager arbejde på pressede sygehuse i Norges yderområder. Desuden får sygeplejerskerne betalt logi, hvis de vælger at arbejde på de norske sygehuse.

Derfor ser Anne Marie Holst Sommer gerne, at politikerne ligesom i Norge hæver lønningerne til landets sygeplejersker. Samtidig bør sundhedspersonalet i yderområderne ifølge hende efter norsk eksempel tildeles en lønbonus for at arbejde uden for landets største byer.

Kan Danmark efterligne Norge?

Men kan de norske forhold overføres til Danmark og dermed skaffe det manglende antal sygeplejersker?

Det korte svar fra Jakob Kjellberg er nej.

Han pointerer, at Norge er et mere velhavende land end Danmark, så har de lettere ved at tilbyde højere lønninger og andre goder til sundhedspersonalet såsom flere fridage.

- Vi har bare ikke de samme ressourcer som Norge, siger han og fremhæver landets olie- og gasfelter i undergrunden.

Jes Søgaard ser lidt anderledes på mulighederne, selvom han erkender, at pengene fra undergrunden spiller en væsentlig rolle.

- Adgangen til pengemæssige ressourcer er lidt lettere i det norske sundhedsvæsen end i det danske, og det har det været i mange år, siger han og påpeger de strukturelle udfordringer ved bare at hæve lønningerne:

- Hvis du giver sygeplejersker mere i løn, så kommer lægerne, politibetjentene, pædagogerne og alle mulige andre og vil have mere løn.

Kommission skal undersøge sundhedsvæsnet

Derfor vil det kræve et større politisk opgør at overføre tilstandene fra det norske sundhedsvæsen til Danmark, hvor regionerne, som vi kender dem med folkevalgte, ifølge Jes Søgaard kan blive nedlagt og gjort til statslige sundhedsvirksomheder.

På den måde vil det blandt andet være muligt at beordre personale ud til pressede sygehuse, hvilket flere gange har været diskuteret af politikerne.

- Spørgsmålet er, om du løser de aktuelle personaleproblemer i det danske sundhedsvæsen. Der kommer jo ikke flere sygeplejersker ved, at du lægger sygehusene ind under staten, siger Jes Søgaard og fortsætter:

- Jeg vil ikke udelukke, at der kan være nogle rationaliseringsgevinster, og du kunne gøre noget mere ensartet på tværs af landet. Men du knipser ikke lige pludselig 2.000 til 3.000 flere sygeplejersker frem ved sådan en øvelse.

Forslaget om at nedlægge landets fem regioner og gentænke sundhedsvæsnet var et Lars Løkke Rasmussen og Moderarternes forslag under valgkampen.

Nu vil SVM-regeringen nedsætte en sundhedsstrukturkommission, som skal undersøge, hvordan sundhedsvæsnet i fremtiden kan organiseres til fordel for patienter og personale.

På trods af massiv pladsmangel i de danske fængsler, blev der i 2022 nedlagt cirka 80 pladser.

Det oplyser Kriminalforsorgen, der driver landets fængsler, til TV 2.

Vi er på vej ud over skrænten

Bo Yde, formand for Fængselsforbundet

Lukningerne trådte i kraft i november som led i en kriseplan på grund af mangel på fængselsbetjente.

Flere steder var bemandingen nemlig nået så faretruende lavt et niveau, at det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at holde afdelingerne åbne, fortæller direktør i Kriminalforsorgen, Ina Eliasen:

- Vi så ind i et efterår, hvor vi manglede så mange betjente, at vi blev nødt til at gøre noget drastisk. Og det er drastisk at lukke pladser, når man samtidig mangler så mange pladser, men det er sikkerheden i fængslerne, der kommer først.

I praksis betyder beslutningen, at flere arresthuse i Danmark lige nu står helt tomme, mens der andre steder er så stor overbelægning, at der må bo flere indsatte per celle, og at besøgslokaler og motionsrum inddrages til at opbevare fanger.

Renoveret for millioner

Det er Horserød Arrest og Polititorvets Arrest med plads til henholdsvis 31 og 25 fanger, der er blevet lukket midlertidigt.

Derudover har Kriminalforsorgen udskudt genåbningen af Køge Arrest.

Køge Arrest har siden 1. januar 2022 været under ombygning, fordi man på grund af netop pladsmangel i fængslerne vil udvide kapaciteten fra 48 til 60 pladser.

Der er budgetteret 22 millioner skattekroner til udvidelsen, men på nuværende tidspunkt er det usikkert, hvornår arresten kan genåbne, fordi der ikke er noget personale.

- Det er mere end ærgerligt, at vi etablerer gode, nye pladser, og så ikke kan bruge dem, fordi der ikke er nok personale. Men vi har ansvaret for sikkerheden, og som det ser ud nu, er vi nødt til at holde afdelingerne lukkede, siger Ina Eliasen.

Vælter sig i fanger

Direktøren i Kriminalforsorgen understreger dog, at beslutningen om at lukke pladserne er med til at løse en række udfordringer, fordi der er blevet frigjort personale, der kan hjælpe med at få vagtplaner til at hænge sammen i andre fængsler.

Den køber fængselsforbundets formand, Bo Yde, ikke.

- Det ændrer jo ikke på den skæve fordeling mellem indsatte og personale. Der bliver ikke færre indsatte af at lukke pladser, de fordeles bare ud på større fængsler og arresthuse, hvor personalet så skal løbe endnu hurtigere, siger han til TV 2.

Bo Yde ser lukningerne som et bevis på, at det danske fængselsvæsen er på sammenbruddets rand.

- Kriminalforsorgen har behov for livreddende førstehjælp. Vi er ikke betjente nok til at drive fængslerne, og samtidig vælter vi os rundt i indsatte, siger han og tilføjer:

- Vi er på vej ud over skrænten.

De sidste ti år er der forsvundet knap 30 procent af landets fængselsbetjente.

I 2017 var der således 2320 betjente til at varetage cirka 3500 indsatte, mens der i 2022 var 1890 betjente til at varetage cirka 4100 indsatte.

Urealistiske planer

Kriminalforsorgen er underlagt Justitsministeriet, og derfor er regeringen udmærket bekendt med, at der ikke er personale nok til at holde Danmarks nuværende fængsler åbne.

Alligevel har SVM-regeringen planer om både at bygge et nyt fængsel med plads til 400 fanger og et nyt arresthus med plads til 400 fanger.

Det fremgår af regeringsgrundlaget og en aftale om Kriminalforsorgens økonomi.

TV 2 har talt med flere professorer og Bo Yde, der alle mener, at planerne er "dybt urealistiske", fordi der ingen betjente er til at passe fangerne i et nyt fængsel.

Læs mere om regeringens planer på fængselsområdet og kritikken af planerne her.

Bløder betjente

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) siger i et skriftligt svar til TV 2, at han anerkender den "vanskelige situation", som Kriminalforsorgen befinder sig i.

- De ansatte oplever en meget presset hverdag. Det er uholdbart, skriver ministeren og tilføjer, at man derfor har igangsat arbejdet med at styrke rekruttering og fastholdelse af fængselsbetjente.

Siden 2017 har der været fokus på at rekruttere og fastholde fængselsbetjente.

Der er brugt millioner af skattekroner på radioreklamer, lastbiler der kører rundt i landet og reklamerer for jobbet, nye pop-up-skoler og fastholdelsestillæg til de ansatte.

I samme periode er antallet af fængselsbetjente faldet med 430.