Regeringen har som erklæret mål at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forureninger, og det skal der laves en national handlingsplan for.

Senest har miljøminister Magnus Heunicke (S) meldt ud, at et nationalt forbud mod PFAS-holdigt brandslukningsskum er på vej.

Regeringen vil forbyde farligt brandslukningsskum, men vil ikke gå enegang mod PFAS Forfatter: Maiken Brusgaard Christensen decms://9f77728fc750c70534a0ec14899a828307d88f8c   {settings}  

Men samtidig forsætter anvendelsen af PFAS ufortrødent i de danske virksomheder.

I 2021 importerede og anvendte danske virksomheder 6,4 ton af de såkaldte evighedskemikalier. Det er mere end 1 gram PFAS per indbygger i Danmark.

Det viser tal fra Arbejdstilsynet.

Tallet burde være nul. Det her er stoffer, der er blandt de mest giftige industrikemikalier.

Philippe Grandjean, professor ved Syddansk Universitet.

Det lyder måske ikke umiddelbart af meget – men her er det værd at bemærke, at et gram PFAS svarer til en milliard nanogram, og de danske myndigheder peger selv på potentielt sundhedsskadelige effekter ved indtagelse af koncentrationer af visse PFAS-stoffer målt i netop nanogram pr. liter.

De 6,4 ton PFAS, der hvert år anvendes af danske virksomheder, risikerer at ende i miljøet og skabe problemer i fremtiden – ligesom de foregående årtiers PFAS forbrug nu har fundet vej til drikkevandsboringer, fødevarer og vandmiljøet.

Der er PFAS i grundvandet i hver femte kommune – se hvor det er fundet Forfatter: Kaare Gotfredsen decms://ada91af34fcc0da4e9fca479436e73750dd407eb   {settings}   Har brugt tonsvis af PFAS

Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, mener, at det er paradoksalt, at danske firmaer fortsat anvender tonsvis af PFAS-kemikalier, når nu vi som samfund har udfordringer med en bred vifte af PFAS-forureninger.

- Problemet er, at stofferne ikke nedbrydes i miljøet, og de bliver i kroppen i rigtig mange år. Så det, vi har importeret sidste år, forrige år og for ti år siden, er der stort set stadigvæk, siger han.

Danske firmaer brug af PFAS Forfatter: {author_name} https://datawrapper.dwcdn.net/aO76g/1/   {settings}  

Professoren mener, at danske virksomheders anvendelse af 6,4 ton PFAS om året er problematisk.

- Det bekymrer mig, for tallet burde være nul. Det her er stoffer, der er blandt de mest giftige industrikemikalier, vi overhoved kender, siger Philippe Grandjean.

Vi har en målsætning om totalt at udfase PFAS

Ecco

PFAS er op til 200.000 gange giftigere end de pesticidrester, som danske myndigheder i årevis har prøvet at holde ude af vandforsyningerne.

- Vi har brugt tonsvis af PFAS i årtier, og nu må vi altså sætte en stopper for det. Og så må vi planlægge noget virkelig konstruktiv og logisk oprydning, så vi får fjernet PFAS fra de steder, hvor det gør mest ondt, siger professoren.

Partier kræver svar om PFAS i regn Forfatter: Kaare Gotfredsen decms://08b3a1cb3f656ffe2458fd7dc31937fefa18f1cd   {settings}   Ecco vil udfase brugen

Ifølge Arbejdstilsynets optegnelser i produktregistret, hvor danske virksomheder skal anmelde deres import og eventuelle produktion af farlige kemiske stoffer, bruges PFAS i Danmark til fremstilling af en række produkter.

Siden 2011 er PFAS blevet brugt af danske firmaer til at fremstille blandt andet maling og lak, poler- og plejemidler, rengøringsmidler, smøremidler og imprægneringsmidler.

Et af firmaerne er danske Ecco. Firmaet har ikke ønsket at stille op til et interview med TV 2, men skriver i en mail:

"Ecco opfylder gældende lovgivning på området og arbejder endog efter strengere krav til PFAS end det krævede."

Firmaet tilføjer desuden, at man arbejder på at finde alternativer til PFAS.

"Vi har en målsætning om totalt at udfase PFAS i vores produktion og forventer at nå 50 procent-milepælen i løbet af 2023. En fuldstændig udfasning er målsat til 2025," skriver selskabet til TV 2.

Evighedskemikalier fundet i dansk regn: - Vi er alt for sent ude, siger bekymret professor Forfatter: Kaare Gotfredsen decms://2754a496cbe17d607102ef2f158af4df5a9a4aa1   {settings}   Det her skal vi af med

Regeringen påpeger i regeringsgrundlaget, at man vil arbejde for et forbud mod PFAS-stoffer på EU-plan og samtidig tage initiativer til begrænsning af brugen i Danmark.

Det støttes af Dansk Industri (DI).

- PFAS er noget skidt, når vi har det ude i miljøet og vi bliver udsat for det, så derfor skal vi selvfølgelig begrænse det så meget, som vi kan, siger underdirektør Karin Klitgaard fra Dansk Industri.

Hun fremhæver, at DI’s medlemmer gerne vil væk fra brugen af PFAS.

- Virksomhederne forsøger derfor også at gå tilbage til deres leverandører og sige: ”Det her skal vi af med. Hvordan kommer vi det?”

Vi skal selvfølgelig begrænse det så meget som vi kan.

Karin Klitgaard, underdirektør i Dansk Industri.

Dansk Industri påpeger i samme åndedrag, at der er nogle produkter, hvor det fortsat giver mening at anvende PFAS.

- PFAS har nogle ret fantastiske egenskaber, som gør det muligt at lave nogle unikke løsninger for eksempel på medicinsk udstyr, siger Karin Klitgaard.

Hun er ikke specielt bekymret over de 6,4 ton PFAS som danske virksomheder hvert år bruger.

- At der er PFAS i en smøreolie eller i malingen på en maskine, er ikke et sundhedsproblem. Det er det først, når det havner i miljøet. Så man kan ikke rigtig bruge det tal til at sige, hvor stort problemet er, siger hun.

Louise Heimann fra Hatting ved Horsens er glad og stolt. Hun har sagt sit job op, og på onsdag kaster hun sig ud i livet som selvstændig. Men rejsen hertil har været lang og brutal.

Hele sin ungdom og langt ind i sit voksenliv kæmpede hun en kamp med sig selv og sine indre dæmoner. Først da hun blev gravid, var hun i stand til at besejre den indre fjende efter 18 års kamp.

Louise Heimann voksede op i en kærlig familie med en økonomauddannet mor, der havde et stort fokus på kost, sundhed og motion.

I den bedste mening brugte moren meget energi på, at Louise og hendes søster ikke blev overvægtige. De fik sund mad og dyrkede masser af motion, og der blev talt om tallet på vægten.

Jeg var rædselsslagen for, at jeg skulle give det videre

Louise Heimann

Men fra en tidlig alder udviklede Louise Heimann en indre drift i sig, som stred imod alt det, hendes mor havde lært hende var rigtigt. Da hun var 12 år begyndte de første tegn at vise sig.

- Jeg spiste i smug og kastede op, så de ikke opdagede det. Jeg tog ikke på, fordi jeg kastede op, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

De fleste har prøvet at spise slik, uden nogen ser det, men for Louise var portionerne til tider enorme. Da hun flyttede hjemmefra som 17-årig, var der ikke længere nogen, hun skulle skjule det, hun spiste, for.

- Jeg tog 15 kilo på i løbet af tre måneder, fordi der ikke længere var nogen, der så, hvad jeg spiste. Så jeg behøvede ikke kaste op, siger Louise Heimann.

Når hun tog hjem til sin familie, spiste hun i bilen for at kunne styre sin sult. Slikpapir og andre beviser gemte hun af vejen, som en alkoholiker gemmer sine flasker. Men de mange kilo var ikke til at overse.

Da hun vejede mest, viste vægten 104 kilo, men ofte lå hendes vægt mellem 90 og 68 kilo. En forskel på 22 kilo. Selvom det var tydeligt for alle, at hun kæmpede med sin vægt, var det kun, når vægten gik ned, at der blev snakket om det.

- Jeg havde en periode, hvor jeg gerne ville tabe mig, og så spiste jeg bare intet. Hvis jeg fik et glas vand kastede jeg op. Jeg fik ros og anerkendelse, selvom jeg aldrig havde haft det værre. Men jeg kastede op seks til ti gange hver dag, det var der bare ingen, der vidste, siger hun.

- Så jeg fik også en afhængighed af den glæde og positive energi, jeg fik fra andre, når jeg tabte mig, siger hun.

Jagten på anerkendelse fik hende i perioder til at træne massivt og spise meget lidt mad med store vægttab som resultat. Men hver gang vendte overspisningen tilbage, og kiloene kom på igen, så hurtigt som de forsvandt.

- Jeg kunne godt følge en kur i en periode, men så blev spiseforstyrrelsen bare endnu værre, siger hun.

Men vægten fortsatte med at gå op og ned.

Overspisning og opkast fulgte hende som en usynlig fjende gennem hendes 20'ere. Først da hun blev gravid som 29-årig fik hun bugt med det, der viste sig at være bulimi og BED (tvangsoverspisning).

- Jeg var rædselsslagen for, at jeg skulle give det videre, siger Louise Heimann.

Hun fandt en coach, der selv havde haft både bulimi og BED, og det fik hende til at indse, at hendes problem ikke var fysisk, men psykisk. Hun blev ikke glad af at tabe sig.

I dag kan hun se, at morens store fokus på kost og motion påvirkede hende negativt.

- Min spiseforstyrrelse har været en strategi, jeg har lagt, i forhold til de restriktioner, jeg fik for at undgå at blive overvægtig, da jeg var ung, siger hun.

Louise Heimann bebrejder på ingen måde sin mor. Ifølge hende var det gjort af kærlighed og omsorg, og de to har talt ud om det, hun har været igennem mange gange.

- Alt det, hun gjorde, gjorde hun for at hjælpe mig. Det er hun ked af i dag, men det er jo ikke hendes skyld, siger hun.

I dag er Louise Heimann 36 år, bor i Hatting ved Horsens, er gift og har to børn. Hun har lært at håndtere sin spiseforstyrrelse og leve et sundt liv uden at kaste op eller overspise. Hun er glad for sig selv.

Efter et langt tilløb har hun taget mod til sig, og fra nytår sagde hun sit job op som sygeplejerske ved en privatpraktiserende læge.

På onsdag begynder hun som selvstændig sundhedscoach med fokus på personer, der kæmper med bulimi og BED.

Her vil hun bruge sine erfaringer fra 18 år med en spiseforstyrrelse og sine uddannelser som sygeplejerske og sundhedscoach til at hjælpe andre, der kæmper den kamp, hun selv kæmpede i 18 år.

- Jeg adskiller mig en smule fra andre, der gør det samme ved, at jeg har en sundhedsfaglig uddannelse, og så har jeg selv haft en spiseforstyrrelse, siger Louise Heimann.

De tjetjenske sikkerhedsstyrker var klædt i civil, da de slog til mod ejendommen i Nisjnij Novgorod, en russisk by omkring 400 kilometer øst for Moskva.

Målet for aktionen var egentlig en tidligere dommer.

Men fordi han var underlagt juridisk immunitet, gik de i stedet efter hans kone under påskud af, at hun var indblandet i en bedragerisag hjemme i Tjetjenien.

Under anholdelsen mistede den 50-årige kvinde ifølge det uafhængige russiske medie The Insider bevidstheden og blev slæbt ud af lejligheden og ind i en elevator.

Overvågningsbilleder offentliggjort af organisationen Komitéen mod Tortur har vist, hvordan sikkerhedsstyrkerne i elevatoren fik kvinden på benene, inden hun blev ført videre ud på gaden, hvor hun – uden sko og overtøj – blev tvunget med gennem sneen og hen til en ventende bil..

Anholdelsen fandt sted 20. januar 2022, og her et år senere sidder Zarema Musajeva stadig bag tremmer i Tjetjenien – nu anklaget for at have angrebet en betjent under sin anholdelse.

Hendes familie kalder anklagerne for opdigtede og mener, at hun er blevet bortført. Også hendes ene søn sidder i dag fængslet.

Det fortæller den anden søn, Abubakar Jangulbajev, til TV 2. Han er menneskerettighedsaktivist og siger, at han selv tidligere har været "bortført" tre gange og udsat for tortur.

Sammen med sin far og søster skjuler han sig nu i udlandet. Han vil ikke oplyse hvor, udover at det er et sted i Europa. Han er bange for, at den tjetjenske leder, Ramzan Kadyrovs, frygtede sikkerhedstjeneste skal finde dem.

- Bortførelser, tortur og drab er blevet normen. Vores familie har gentagne gange fordømt overtrædelserne af folks rettigheder, og Kadyrov har erklæret vendetta mod os, siger han til TV 2.

Umulig at undslippe

Den lille autonome republik Tjetjenien ligger i det sydvestlige hjørne af Rusland på grænsen til Georgien.

Den ledes i dag af den russiskstøttede Ramzan Kadyrov, der beskyldes for at stå bag omfattende menneskerettighedskrænkelser mod civilbefolkningen, og som har vist sig villig til at slå hårdt ned på kritikere og oppositionsfolk.

Selv uden for Tjetjeniens grænser har han været i stand til at nå sine modstandere, og over årene er en lang række eksiltjetjenere blevet dræbt i udlandet. Andre er simpelthen bare forsvundet.

- Kadyrov er på ingen måde begrænset i sine ressourcer, han er utrolig rig. Ved at dræbe medlemmer af oppositionen viser han, at han kan ramme sine fjender overalt. Der er ingen måde at undslippe ham, siger eksiltjetjeneren Idris til TV 2

Han arbejder for den tjetjenske menneskerettighedsorganisation Vayfond, men optræder her i artiklen anonymt af hensyn til sin sikkerhed. TV 2 er bekendt med hans identitet.

Senest forsvandt den kendte youtuber og systemkritiker Tumso Abdurakhmanov for to måneder siden i Sverige, hvor han havde fået politisk asyl.

- Vi er bekymrede, fordi hverken Tumso eller hans bror, Mokhmad, som arbejder for os, har været i kontakt med os siden slutningen af november, forklarer Idris til TV 2.

Han har hørt, at Tumso Abdurakhmanov er blevet skudt, mens andre rygter siger, at Abdurakhmanov er sat under de svenske myndigheders beskyttelse.

Vi vil rive jeres hoveder af, vi vil dræbe jer

Adam Delimkhanov, tjetjensk politiker

Tidligere har både Tumso og Mokhmad Abdurakhmanov været udsat for fejlslagne attentatforsøg i henholdsvis Sverige og Tyskland.

I dag er de to tjetjeneres skæbne uvis.

Truet på livet

Sikkert er det til gengæld, at Ramzan Kadyrov har set sig sur på familien Jangulbajev.

Han har offentligt givet udtryk for, at familien hører hjemme "i et fængsel eller i en grav".

- Familien skal se sig for, være bekymrede for ethvert bank på døren. Vores folk er så sure på Janguelbajev'erne, at den første tjetjener vil tage sig af dem, så snart sådan en mulighed opstår, har Kadyrov advaret på det sociale medie VKontakte.

Den tjetjenske leders tætteste allierede, Adam Delimkhanov, udtrykte sig endnu tydeligere i en video på Instagram:

- Vi vil rive jeres hoveder af, vi vil dræbe jer. Det her er en blodfejde, sagde han.

Abubakar Jangulbajev er overbevist om, at de tjetjenske myndighederne går efter hans familie, fordi han gennem sit arbejde har kritiseret Ramzan Kadyrov og menneskerettighedssituationen i Tjetjenien.

Derudover er både han og hans fængslede bror sat i forbindelse med den mest kendte tjetjenske oppositionskanal, 1ADAT.

I december 2021 skrev Abubakar Jangulbajev på Instagram, at flere af hans familiemedlemmer i Tjetjenien var blevet bortført. Få uger senere rykkede de tjetjenske sikkerhedsstyrker ud og pågreb hans mor.

- I Tjetjenien virker lovene ikke længere, ikke engang de russiske. Her er det Kadyrov og uretfærdighed, der regerer, siger Abubakar Jangulbajev til TV 2.

Frit spil

Organisationen Vayfond mener, at Ramzan Kadyrov med drab og bortførelser i Tjetjenien såvel som udlandet ikke blot forsøger at lukke munden på sine kritikere, men også ønsker at sende et signal til alle andre.

I dag lever befolkningen i Tjetjenien i frygt, fortæller både Abubakar Jangulbajev og Idris.

- Folk, som rapporterer om de rædsler, der finder sted i republikken, bliver selv ofre for 'kadyrovitterne' (Kadyrovs sikkerhedsstyrker, red.). De bliver måske bortført, dræbt eller deres pårørende kan blive taget væk og tortureret. Kadyrov praktiserer endda massehenrettelser af dem, der ikke indretter sig, siger Idris.

I januar 2017 blev mindst 27 personer henrettet uden retssag efter at være blevet anklaget for at være indblandet i et angreb på en politistation. Selvom der ifølge avisen Novaja Gaseta findes videoer og øjenvidneforklaringer af henrettelserne, er ingen nogensinde blevet holdt ansvarlige for dem.

Kritikerne mener, at Rusland lukker øjnene for ulovlighederne i Tjetjenien, da Kadyrov er loyal over for præsident Putin og hjælper med at holde den tidligere oprørske region i skak.

- Hvis Rusland i dag er som en koncentrationslejr, er Tjetjenien en strafcelle inde i den – det værste sted at være i den lejr. Det er skræmmende og farligt at være der, siger Abubakar Jangulbajev.

Straffer sig selv på video

Et af eksemplerne på grusomhederne i Tjetjenien er Salman Tepsurkajev, der var moderator på oppositionskanalen 1ADAT.

I september 2020 blev han bortført fra den russiske by Gelendzjik og taget til Tjetjenien. Her dukkede der senere en video op, hvor en helt nøgen Tepsurkajev tog kraftigt afstand fra sig selv og 1ADAT. Den unge tjetjener sagde i videoen, at han var klar til at straffe sig selv, hvorefter han førte en vinflaske op i sin endetarmsåbning.

Senere blev det rapporteret af oppositionsmedier, at Tepsurkajev var blevet dræbt ved, at en granat var blevet placeret i hans mund og detoneret.

- Salman Tepsurkajevs sag blev for nylig afgjort ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Vi ved, at han blev dræbt. Hvor han blev bortført og smidt i en bil. Vi har rekonstrueret hele billedet og samlet alle informationer. Men desværre hjalp det ikke noget, siger Olga Sadovskaja, advokat for Komitéen mod Tortur i en af organisationens videoer.

Styret i Tjetjenien har vist sig villig til at slå ned på selv de mindste ting.

For eksempel da en indbygger i hovedstaden Grosnij i december 2021 lagde en video ud, hvor han gjorde grin med byens vakkelvorne juletræ. Kort efter dukkede der en video op, hvor han undskyldte, talte grimt om sig selv og fastslog, at træet var smukt.

Også frygt i Danmark

Ifølge Idris findes der flere hundrede dokumenterede sager om drab og bortførelser i Tjetjenien. I enkelte tilfælde er gerningsmændene endda blevet fængslet.

Men der er langt flere sager, hvor ofrene end ikke ringer til politiet.

Ifølge de officielle statistikker fra den russiske anklagemyndighed er hvert andet drab i Tjetjenien uopklaret.

- På vores hjemmeside offentliggør vi ofte informationer om dem, som er forsvundet i Tjetjenien. Men efter lidt tid kontakter offerets pårørende os og beder os fjerne informationen. Fordi de frygter repressalier, forklarer Idris.

TV 2 har også været i kontakt med en tjetjener bosat i Danmark, "Walid".

Af hensyn til sin sikkerhed tør han ikke stå frem med sit navn, men han bekræfter, at eksiltjetjenerne selv her i landet frygter at falde i unåde hos styret i Tjetjenien

- Vi er modstandere af Kadyrov, og det er derfor, at vi forlod landet. Men vi taler aldrig om politiske emner med andre tjetjenere, da de kan vise sig at være tilhængere af Kadyrov eller måske bare kan komme til at afsløre noget. For så vil vores familiemedlemmer i Tjetjenien komme til at betale for det, forklarer Walid.

Han siger, at mange af hans bekendte har oplevet at få bortført pårørende for at lægge pres på dem.

TV 2 har forsøgt at kontakte den tjetjenske regering for at få et svar på anklagerne i denne artikel, men den er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Deportering kan være dødsdom

Selv om listen af beskyldninger er lang, har vi i Europa ikke nok fokus på de grove brud på menneskerettighederne i Tjetjenien, mener Idris.

Han fortæller, at organisationen Vayfond oplever, at mange politiske flygtninge fra Tjetjenien nægtes asyl, og at mange bliver udleveret tilbage til Rusland på anmodning fra russisk politi.

- Det bedste, der kan ske for de tjetjenere, som bliver sendt retur til deres hjemland, er, at der ender i fængsel. Men mange flere forsvinder bare, når de vender tilbage til Tjetjenien, forklarer Idris.

I 2020 blev en Kadyrov-kritiker for eksempel deporteret fra Frankrig og idømt fængsel i hjemlandet. Andre er sporløst forsvundet efter at være blevet sendt retur.

I 2015 blev en tjetjener fundet dræbt efter at være blevet deporteret fra Sverige til Tjetjenien. Senere erkendte de svenske myndigheder ifølge Sveriges Radio, at de havde begået en fejl, og tildelte tjetjenerens kone og barn asyl.

Selvom Abubakar Jangulbajev i dag lever i skjul et sted i Europa, frygter han også, at han en dag vil blive slået ihjel.

I første omgang er hans og familiens fokus dog på at få moren løsladt.

- Jeg tror stadig på, at vi kan få min mor fri, siger han til TV 2.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har krævet, at Rusland rapporterer om morens helbredstilstand hver anden uge, og EU's udenrigstjeneste har krævet hende løsladt.

Men på grund af landets invasion af Ukraine har Rusland ikke været en del af Europarådet siden marts 2022, og derfor nægter landet at lytte til de europæiske krav.

Det skal i København afprøves, at besiddelse af hårde stoffer til eget brug er straffrit.

Det mener et flertal af politikerne i borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, skriver Politiken.

De vil spørge regeringen om lov til at gøre København til forsøgsby for en afkriminalisering af besiddelse af hårde stoffer i mindre mængder. Det skal fortsat være ulovligt at fremstille, smugle og sælge de hårde stoffer.

- Vi har brug for et paradigmeskift i narkotikapolitikken. Essensen er, om man ser stofbrugere som kriminelle eller som nogle, der skal have et tilbud om hjælp, siger Katrine Kildgaard til Politiken.

Hun er social- og sundhedsordfører på rådhuset for De Radikale, som stiller forslaget.

V og S bakker op

Forslaget skal behandles i borgerrepræsentationen torsdag, og her vil både Venstre og Socialdemokratiet bakke op, skriver Politiken.

Politikerne på rådhuset har tidligere uden held forsøgt at få tilladelse fra den tidligere socialdemokratiske regering til at legalisere cannabis i hovedstaden.

Enhedslisten bakker også op om forslaget om af afkriminalisere besiddelse af hårde stoffer ligesom Liberal Alliance og Alternativet. SF har endnu ikke taget stilling.

Konservative støtter ikke forslaget.

I en skriftlig udtalelse til Politiken kalder justitsminister Peter Hummelgaard (S) en afkriminalisering af hårde stoffer for et "stort skridt".

- Der er tale om kokain og andre stoffer, som kan være dybt skadelige. Når det er sagt, er der et hensyn at tage til udsatte, som kæmper med misbrugsproblemer.

- Derfor fremgår det også af regeringsgrundlaget, at regeringen blandt andet vil følge op på evalueringen af ordningen med lægeordineret heroin og gennemføre tiltag, der giver mulighed for at tænke i nye indsatser, der kan sikre mere værdighed for eksempelvis mennesker med massive misbrugsproblemer, lyder det fra ministeren.

Canada går forrest

Politikerne i København har i deres udarbejdelse af forslaget måske skelet til Canada.

Fra tirsdag afkriminaliseres det i den canadiske provins British Columbia at besidde hårde stoffer som heroin, morfin, fentanyl, kokain, methamfetamin og ecstasy, hvis det er i så lille en mængde at det betragtes som til eget forbrug.

Denne mængde skal altså være under 2,5 gram. Det vil dog være ulovligt at have stofferne på sig ved skoler og i lufthavne.

Forsøgsperioden varer i tre år.

USA's tidligere præsident Donald Trump har sagsøgt den berømte journalist Bob Woodward, som skrev biografien "Rage" om Donald Trump.

Donald Trump mener, at Woodward brød en indbyrdes aftale, da han udgav lydoptagelser af interviews, som han havde lavet i forbindelse med bogen.

Det viser retsdokumenter indgivet ved en amerikansk distriktsdomstol i delstaten Florida ifølge det amerikanske medie NBC News.

340 millioner kroner i erstatning

Retsdokumenterne viser også, at Trump har fremsat et erstatningskrav på næsten 50 millioner dollar. Det svarer til godt 340 millioner kroner.

Bob Woodward er bedst kendt for sit arbejde under den amerikanske præsident Richard Nixons embede.

Her afdækkede han sammen med sin kollega Carl Bernstein ved avisen The Washington Post det, som senere blev kendt som Watergate-skandalen.

Han er i dag redaktør på avisen.

Trump hævder i søgsmålet, at han kun havde givet samtykke til at blive optaget på bånd på den betingelse, at lydoptagelserne ikke ville blive offentliggjort.

Alligevel dukkede flere lydbidder fra hans interviews med Woodward op i lydbogsudgaven af "Rage".

- Woodward besluttede sig for at udnytte, tilrane sig og tjene penge på præsident Trumps stemme ved at udgive lydbidderne fra interviewene med præsident Trump i form af en lydbog, lyder det i søgsmålet.

Ville underspille Covid-19

En række af interviewene er lavet mellem december 2019 og juli 2020.

Det var dengang, coronapandemien for alvor begyndte at slå kløerne i USA, mens Donald Trump som præsident gang på gang underspillede pandemiens alvor.

I et interview, som Woodward har udgivet lydoptagelsen fra, anerkender Trump dog den 19. marts covid-19 som en farlig sygdom, og at det ikke kun er farligt for ældre mennesker, men at han "altid gerne ville underspille det", fordi han "ikke ønskede at skabe panik".

Mandag faldt endnu en dom i rækken for den tidligere tv-kendis Christian Bitz. Forfatteren og ernæringseksperten er dømt til at betale 1,4 millioner kroner til keramiker Kasper Würtz.

Samtidig skal grossisten F&H Group betale yderligere 5 millioner kroner til keramikeren for at krænke hans ophavsret i forbindelse med en stentøjsserie.

I SMV Danmark, der er interesseorganisation for landets små- og mellemstore virksomheder, er glæden stor, fortæller chefjurist Jeppe Rosenmejer.

For sager om kopi, plagiat og krænkelser af ophavsrettigheder gør livet surt for de mindre erhvervsdrivende.

- Det er med til at fortrænge dem fra markedet, og de har brugt tid og penge på at designe og udvikle deres produkter, men så kommer der nogen, som med en snuptag tager hele den kreative proces og udkonkurrerer dem. Det smadrer deres produkt, siger Jeppe Rosenmejer til TV 2.

Sker på "nærmest daglig basis"

Sagen med Kasper Würtz, Christian Bitz og F&H Group i hovedrollerne strækker sig helt tilbage fra 2016, men først mandag blev der sat kroner og ører på krænkelserne.

Netop tidshorisonten er en væsentlig årsag til, at de små aktører står ringere, når de bliver krænket, mener Jeppe Rosenmejer.

- Der er rigtig mange af dem, der ikke kan gøre noget ved det, fordi det er dyrt, det er langtrukkent, og det er besværligt at føre sagerne. Mange gange står erstatningen ikke mål med omkostningerne og besværet, siger Jeppe Rosenmejer:

- Det kræver en sag af en vis størrelse og en virksomhed, der har en vis modstandskraft, før man kaster sig ud i et søgsmål.

Ifølge SMV Danmark sker kopisager på "nærmest daglig basis", og resultatet er, mener chefjuristen, at mange slet og ret afholder sig fra at gå rettens vej.

Rammer hver fjerde

En undersøgelse fra EU-myndigheden, Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (EUPO) fra 2019 viser, at knap hver fjerde kreative virksomhed med under 250 ansatte oplever, at få krænket dens ophavsret.

For Danmarks vedkommende var procentdelen dengang på 38,3.

Würtz havde forlangt en erstatning på 40 millioner kroner, men retten nåede i stedet frem til 6,4 millioner kroner.

Ud over at få 6,4 millioner kroner i erstatning, får Würtz også cirka 1,7 millioner kroner i sagsomkostninger.

Flot beløb, men ikke nok

Det er ifølge Jeppe Rosenmejer et flot beløb, men om det står mål med tabene, stiller han sig tvivlende overfor:

- Jeg er stadigvæk ikke sikker på, at sagsomkostningerne står mål med, hvad der er brugt, men det er stadig en væsentlig bet for dem, der har krænket Würtz. Det bliver jo i omegnen af 8 millioner kroner, de kommer af med, siger han.

Hvorfor er det så stort et anslag mod små virksomheder, at andre plagierer?

- Hvis du tager den konkrete sag med Christian Bitz. Så har de plagieret og produceret i Kina til en brøkdel af prisen af, hvad Kasper Würtz har lavet det for, siger han:

- Man kan håbe på, at det kan afskrække nogle fra at plagiere.

Christian Bitz har under hele sagen fastholdt sin uskyld. Der er endnu ikke meddelt, om dommen for erstatning ankes.

TV 2 har forsøgt at få kommentarer fra Christian Bitz og F&H Group. De er ikke vendt tilbage inden for artiklens udgivelse.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har opdateret sine anbefalinger til verdens regeringer i tilfælde af en radiologisk eller nuklear nødsituation.

Sådanne situationer kan opstå som følge af industriulykker, naturkatastrofer eller militære konflikter.

Men mange lande mangler stadig de væsentlige elementer i beredskabet til at håndtere en strålingskrise, skriver WHO.

Fungerende vicegeneraldirektør Maria Neira understreger vigtigheden af et effektivt beredskab:

- I nødsituationer med stråling kan mennesker blive udsat for stråling i doser, der spænder fra ubetydelige til livstruende, advarer hun.

Anbefalingerne fra WHO handler først og fremmest om, at alle lande sørger for at have og vedligeholde et lager af medicin, som kan kan reducere risici og behandle skader hos personer, der udsættes for stråling.

- Det er afgørende, at regeringer er parate til at beskytte befolkningens sundhed og reagere øjeblikkeligt på nødsituationer, konkluderer Maria Neira.

Ulykker og angreb

WHO skriver, at organisationen i sine nye anbefalinger har taget udgangspunkt i forskellige potentielle scenarier.

Det omfatter ulykker på atomkraftværker, som vi for eksempel har set det på Tjernobyl-værket i Ukraine i 1986 og Fukushima-værket i Japan i 2011.

Men det kan også være ulykker på medicinske og forskningsfaciliteter, ulykker under transport af radioaktivt materiale samt "bevidst brug af radioaktive materialer med ondsindet hensigt".

Det sidste henviser til brugen af atomvåben i krigsførelse. Det er ikke sket siden de to atombomber over Japan under Anden Verdenskrig, men efter Ruslands invasion af Ukraine, har russerne gentagne gange italesat truslen om atomkrig.

I sine anbefalinger påpeger WHO, at sprængningen af selv en mindre atombombe med en ladning på ét kiloton, i et tæt befolket byområde vil kunne føre til hundredtusindvis af stråleofre, hvoraf titusinder vil have behov for akut behandling.

De to amerikanske bomber over Hiroshima og Nagasaki havde til sammenligning en anslået sprængladning på 15 og 21 kiloton.

Konflikt med Rusland

De opdaterede WHO-anbefalinger blev offentliggjort fredag.

Det fremgår ikke, hvad der er anledningen til, at organisationen opdaterer sine anbefalinger for nukleare nødsituationer netop nu – for første gang i 13 år.

Men to dage tidligere havde USA og Tyskland og flere andre lande meldt sig klar til at sende kampvogne til Ukraine, hvilket ifølge russerne var endnu en optrapning af konflikten mellem Rusland og Vesten.

Og torsdag udtalte Stefano Sannino, generalsekretær i EU's udenrigstjeneste, at Rusland havde skiftet fokus i sin invasion af Ukraine.

På et pressemøde under et besøg i Tokyo sagde Sannino ifølge nyhedsbureauet AP, at russerne er "gået fra konceptet om en særlig militæroperation til konceptet om en krig mod NATO og Vesten".

Danmark indkøbte jodtabletter

WHO-anbefalingerne fremhæver blandt andet, at lande bør sikre et lager af stabilt jod, som kan beskytte skjoldbruskkirtlen mod radioaktivt jod.

Herhjemme offentliggjorde Sundhedsstyrelsen i april sidste år netop, at den ville indkøbe to millioner jodtabletter til brug, hvis et væsentligt radioaktivt udslip rammer Danmark.

Først lød det, at indkøbet intet havde at gøre med krigen i Ukraine, men efter en aktindsigt til TV 2 var meldingen få uger senere en anden:

- Ukraine er anledning til at tage lageret af jodtabletter op til overvejelse, erkendte Kresten Breddam, sektionsleder ved Sundhedsstyrelsen, over for TV 2.

På WHO-listen er også chelateringsmidler, der bruges til at behandle metalforgiftning, og lægemidler, der kan fjerne radionuklider fra kroppen.

Derudover anbefaler WHO oplagring af cytokiner, der reducerer rygmarvsskade ved akut strålesyge, samt en række andre lægemidler rettet mod symptomatisk behandling af ofre for nukleare nødsituationer.

- Denne opdaterede liste over kritiske lægemidler vil være et vigtigt beredskabs- og parathedsværktøj for vores partnere til at identificere, fremskaffe, oplagre og levere effektive modforanstaltninger rettidigt til dem, der er i fare eller udsat for disse begivenheder, forklarer Mike Ryan, krisechef i WHO.