En udsendelse på TV 2 om fedmeoperationer har ført til et opgør i retten. En læge mener sig udsat for ærekrænkende beskyldninger og kræver 1,5 millioner kroner.

Læge Nikolas Valsamidis har udført operationer i Grækenland på en række danskere. Han hævder, at programmet Operation X sendt i september 2020 og dele af den ledsagende omtale på TV 2 har kostet ham dyrt.

Programmet er den direkte årsag til, at SOS International opsagde samarbejdet med lægen, og at en række allerede bookede patienter aflyste deres operationer.

Det hævdes i det såkaldte påstandsdokument fra lægens advokat.

TV 2 kræver frifindelse

Påstanden er, at der var ærekrænkende beskyldninger i programmet, ligesom den øvrige omtale også gav det indtryk, at det var forbundet med høj risiko for patienterne at blive opereret af lægen.

TV 2 Danmark A/S og ansvarshavende redaktør Anne Engdal Stig Christensen er sagsøgt, og de kræver frifindelse.

Selskabets og redaktørens advokat skriver i et indlæg i sagen, at lægen juridisk set er gået galt i byen. Allerede fordi de to parter ifølge medieansvarsloven ikke er de rette at sagsøge, bør der ske frifindelse, lyder det.

Men selv hvis dommerne når frem til, at selskabet og redaktøren er de rette sagsøgte, bør det ende med, at der på bundlinjen kommer til at stå frifindelse, mener advokaten.

Omtalen af lægen og hans patienter er ikke retsstridig, lyder det fra advokaten. Og endelig har lægen ikke dokumenteret et påstået tab på 1,4 millioner kroner.

I lægens krav indgår 100.000 kroner i godtgørelse for tort, og dermed lander kravet på 1,5 millioner kroner.

Retten på Frederiksberg har planlagt retsmøder onsdag og fredag i denne uge. Dommen afsiges på et senere tidspunkt.

2023 er begyndt endnu dårligere end 2022 for ansatte i tech-industrien, hvor flere er blevet afskediget i januar end i nogen anden måned siden pandemiens start. Her er overblikket.

I maj tabte den kendte ernæringsekspert Christian Bitz en retssag om ophavsret til keramikeren Kasper Würtz.

Mandag mødes de to parter igen i retten, denne gang bliver det afgjort, hvor stor en erstatning, virksomheden F&H A/S og Christian Bitz skal betale for at have kopieret Kasper Würtz stel.

Keramikeren fra Horsens kræver en erstatning på 40 millioner kroner fra den kendte sundhedsekspert, der også lægger navn til en række stel.

Mail afslørede kopiering

Retssystemet har allerede fastslået, at F & H A/S og Christian Bitz krænkede Kasper Würtz' ophavsret. Også markedsføringsloven blev overtrådt, fastslog Østre Landsret i en dom i maj.

Selskabet og Christian Bitz har bevidst "tilstræbt af efterligne Würtz' værker", hedder det blandt andet.

Under sagen kom det frem, at F&H A/S i en mail havde bedt en kinesisk producent om at "komme så tæt på som muligt" med henvisning til Kasper Würtz' design.

F&H A/S skal ifølge dommen trække kopiprodukter tilbage fra forhandlere og andre. Desuden skal lageret destrueres. Og endelig skal de i et landsdækkende livsstilsmagasin offentliggøre dommen.

Endnu en kopisag på vej

F & H A/S og Bitz ønskede at bringe slagsmålet helt til tops i retssystemet, men i slutningen af september kom det frem, at Procesbevillingsnævnet havde sagt nej til ansøgningen om adgang til Højesteret.

Næste akt består nu som nævnt i at få fastsat erstatningen.

I øvrigt har keramikeren Kasper Würtz anlagt endnu en sag om påstået kopiproduktion mod de nu dømte. Den handler blandt andet om et stel i hvid glasur.

- Det krænker ifølge vores opfattelse endnu mere, siger advokat Johan Løje.

Han oplyser, at de hvide produkter blev markedsført, samtidig med at Sø- og Handelsretten afsagde dom i den første sag, i marts 2020.

Christian Bitz har samtidig sendt et modkrav på tre millioner kroner, fordi han mener, hans brand er beskadiget af Kasper Würtz medvirken i DR-programmet Kontant.

Mandag afgør Sø- og Handelsretten så, hvor stor erstatning Kasper Würtz skal have fra Christian Bitz og F&H A/S.

Etisk Råd siger klart nej til, at man som udgangspunkt bliver organdonor.

I sommer behandlede Folketinget et borgerforslag om, at alle som udgangspunkt bliver organdonorer, når de fylder 18 år. Etisk Råd blev i den forbindelse bedt om at forholde sig til emnet.

- I tilfælde af manglende aktiv stillingtagen mener 15 rådsmedlemmer (…), at det etisk set vil være mest forsvarligt at holde fast i den nuværende model baseret på en blød form for informeret samtykke eller aktivt tilvalg, lyder det i en ny udtalelse.

Et enkelt rådsmedlem mener, at man bør have en model for aktivt fravalg, hvor man som udgangspunkt er registreret som organdonor, men man skal be- eller afkræfte dette valg. Hvis det er uklart, hvad den enkelte har valgt, bør det være op til de pårørende.

Rådet understreger, at der ikke er erfaringer, der peger på, at der nødvendigvis kommer flere organdonorer ud af at indføre et aktivt fravalg. Tværtimod kan et pres gøre, at der er flere, der ikke ønsker at være organdonorer, for eksempel fordi spørgsmålet er svært at tage stilling til.

Samtlige rådsmedlemmer mener, at borgere systematisk bør tilskyndes til at tage stilling til, om de vil være organdonorer.

Minister åben for at ændre reglerne

Selvom flertallet af rådsmedlemmerne anbefaler at holde fast i den eksisterende model, er sundhedsminister Sophie Løhde (V) ikke helt afvisende overfor at kigge på at ændre reglerne på området.

- Vi er fra regeringens side åbne for at drøfte hele området. Dermed er vi åbne for at fortsætte med informeret samtykke som i dag og åbne for at drøfte en blød variant af aktivt fravalg, siger hun til DR.

Med aktivt fravalg mener ministeren, at alle som udgangspunkt er donorer, når de fylder 18 år, men de pårørende skal i sidste ende træffe beslutningen, hvis en potentiel donor ikke har taget stilling.

Sophie Løhde har flere gange udtalt, at hun støtter et aktivt fravalg frem for den nuværende model.

I dag er det sådan, at man selv skal registrere sig i donorsystemet, og det kan man gøre fra man er 15 år. Det betyder, at mange danskere endnu ikke har registreret deres stillingtagen.

Patientforeninger kede af det

Det er man begejstret for at høre i flere patientforeninger. Blandt andet i 'Organdonation – ja tak!', hvor Lasse Heidelback er stifter og administrerende direktør. Man er til gengæld "lidt kede af" Etisk Råds udtalelse.

- De argumenter, der kommer fra Etisk Eåd er vi ikke helt enige i. Når man indfører aktivt fravalg, beholder man selvbestemmelsesretten i ligeså høj grad, som man har i dag, fordi de pårørende har stadig vetoret, siger han til TV 2.

Hans organisations holdning bakkes op af seks andre organisationer – Alfa 1-Danmark, Cystisk Fibrose Foreningen, Diabetes Foreningen, Foreningen 7 Liv, Leverforeningen, Nyreforeningen – i en pressemeddelelse udsendt i forbindelse med sundhedsministerens ministerens udtalelse om fortsat at ville kigge på organdonation.

Far mistede datter, mens hun var på organliste

Borgerforslaget, som Etisk Råds anbefaling er på foranledning af, der blev behandlet i sommer, har fået knap 56.000 underskrifter.

Stilleren af forslaget er Mads Sebbelov, der i 2020 mistede sin datter, mens hun var på venteliste til at modtage et nyt hjerte.

Datteren, Josephine Sebbelov, led af den sjældne sygdom takayasus arteritis, som er en autoimmun blodkarsygdom, der af ukendte årsager får immunforsvaret til at angribe karvæggen i pulsårerne. Hun blev 15 år.

Andre lande har indført aktiv fravalg

To ud af tre danskere har taget stilling til, om de vil donere deres organer, viser tal fra Dansk Center for Organdonation.

Sidste år var der 460 personer på venteliste til et nyt organ. 14 døde, mens de var på venteliste i 2022.

Danmark har ligesom Tyskland ikke indført aktivt fravalg. Det har man dog gjort i en række andre lande - blandt andet Schweiz, Wales, England, Skotland, Island, Holland og Frankrig.

I 2018 tog Folketinget stilling til et lignende borgerforslag om formodet samtykke til organdonation, som ikke fik opbakning.

I den kurdisk-kontrollerede al-Roj-lejr i det nordøstlige Syrien sidder tre kvinder og fem børn med tilknytning til Danmark, og dem skal regeringen se at få evakueret.

Sådan lyder det nu fra en række baglandsfolk hos både Socialdemokratiet og Venstre, der dermed er uenige med deres partiers officielle linje i den omdiskuterede sag. De to partier vil kun hente børnene.

Det ligger så langt fra de socialdemokratiske værdier, jeg kender

Vagn Juhl-Larsen (S), formand for partiforeningen i Harlev-Fremlev

TV 2 har i en rundspørge spurgt Socialdemokratiets lokalformænd og borgmestre, om både børn og mødre skal hentes til Danmark. 57 personer har svaret. 26 af dem mener, at de skal hentes til Danmark, mens 21 vil lade mødrene blive.

En af dem, der er klar til at tage mødrene med, er Albertslunds borgmester, Steen Christiansen (S).

- Der er nogle børn i knibe her, og mit udgangspunkt er, at børnene skal hjem, inden de for alvor radikaliseres. Hvis det er nødvendigt, at mødrene skal med, for at børnene kommer hjem, så må de med, og så skal de retsforfølges, siger Steen Christiansen til TV 2.

Vagn Juhl-Larsen, der er formand for den socialdemokratiske partiforening i Harlev-Fremlev, mener også, at børn og mødre skal hentes til Danmark nu.

- Det er helt vildt det her. Jeg er simpelthen så forarget over den her sag, siger Vagn Juhl-Larsen og fortsætter:

- Det her er umenneskeligt, og det bør der ikke være plads til i Socialdemokratiet. Især ikke når vores statsminister har udråbt sig selv til at være børnenes statsminister. Det ligger så langt fra de socialdemokratiske værdier, jeg kender.

- Fuldstændig urimeligt

TV 2 har stillet Venstres kredsformænd og borgmestre samme spørgsmål.

27 personer har svaret, og 8 af dem vil hente både børn og mødre til Danmark, mens 11 vil lade mødrene blive.

Mogens Jensen, kredsformand for Venstre i Holbæk, mener, at både børn og mødre skal til Danmark.

- Børnene er danske, og hvem skal ellers tage sig af dem? Spørger han med henvisning til de danske myndigheder og fortsætter:

- Det er fuldstændig urimeligt at bede om at skille børn og mødre fra hinanden. Hvis de har lavet noget kriminelt, må det håndteres efter dansk lov, ligesom vi plejer at gøre. Vi er jo en retsstat.

Lever i en "skændsel"

Både Socialdemokratiet og Venstre har meldt ud, at de gerne vil evakuere børnene til Danmark. Men mødrene, der administrativt har fået frataget deres danske statsborgerskab, vil de ikke have med.

Mødrene vil imidlertid ikke give accept til, at børnene evakueres uden dem. Og derfor befinder både børn og mødre sig fortsat i den kurdisk kontrollerede al-Roj-lejr, hvor de har været i op til fire år.

FN har tidligere advaret om "seriøse trusler om fundamentale menneskerettighedskrænkelser, overgreb, misbrug og vold" i de nordsyriske lejre.

Og i begyndelsen af 2022 tegnede en rapport fra danske speciallæger, der havde besøgt al-Roj-lejren, et dystert billede af børnenes sundhedstilstand.

En dengang treårig dreng havde haft kronisk diarré siden lægernes forrige besøg i maj 2021. Han blev karakteriseret som underernæret. En anden dreng havde udviklet ”forværrede psykologiske/psykiatriske symptomer, diagnosticeret af lokal psykiater med ptsd og adhd”.

Lægerne har i klare vendinger anbefalet, at børn og mødre hentes til Danmark, og Politiets Efterretningstjeneste (PET) har også vurderet, at der er risiko for indoktrinering ved at være i lejrene.

Det er blandt andet på det bagtæppe, at flere i det socialdemokratiske bagland går imod partilinjen og vil have både børn og mødre til Danmark.

En anden af kritikkerne er Svend-Erik Jakobsen, formand for Socialdemokratiets partiforening i Ringsted.

- Jeg tænker på de forarmede børn, som lever i en skændsel dernede. Der er kun en vej, og det er at få dem hjem. Hvis det ikke kan lade sig gøre, uden mødrene følger med, så må vi tage dem med og retsforfølge dem i Danmark. Jeg er sådan set ligeglad med, om mødrene har fået frataget deres pas. Det er børnene, jeg tænker på, siger Svend-Erik Jakobsen til TV 2.

Køber ikke partitoppenes argumenter

Argumenterne fra partitoppene i Socialdemokratiet og Venstre for at lade mødrene blive har blandt andet været, at de ikke længere er danske, at de selv har valgt at rejse ned til et konfliktområde, og at de kan udgøre en sikkerhedsrisiko for Danmark, hvis de kommer hertil.

Vagn Juhl-Larsen, der er formand for den socialdemokratiske partiforening i Harlev-Fremlev, køber ikke argumentet om, at mødrene udgør en sikkerhedsrisiko, hvis de kommer til Danmark.

- Vi har to efterretningstjenester, og hvis ikke de kan holde styr på de her par kvinder, så kan vi ikke bruge dem til noget som helst, siger han.

Albertslund-borgmester Steen Christiansen stemmer i:

- Man er nødt til at sætte børnene først. Børnene er i klemme og er uforskyldt endt i den her situation.

Jens Dissing Odgaard, der er formand for Venstres kredsbestyrelse i Lyngby, mener, at hensynet til børnene trumfer eventuelle bekymringer for sikkerhed. Han er derfor også klar til at tage mødrene med.

- Jeg tror på, vi godt kan håndtere det. Og hvis vi skal modvirke, at de bliver terrorister, er det bedste vi kan gøre at vise dem, hvordan verden bør fungere, siger han.

Uenighed i regeringen

Det har ikke været muligt for TV 2 at få bekræftet af Udenrigsministeriet, at de fem børn i al-Roj-fangelejren har dansk statsborgerskab.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og hans parti Moderaterne gik til valg på, at både børn og mødre skal hentes til Danmark, og partiformanden har flere gange sagt, at børnene er ”danske”.

Men da både Socialdemokratiet og Venstre har holdt fast i, at de ikke vil tage mødrene med, er der intern uenighed i regeringen.

For en uge siden meldte Lars Løkke Rasmussen så ud, at regeringen har bedt ”de relevante myndigheder om at opdatere beslutningsgrundlaget”. Han sagde samtidig, at regeringen vil ”træffe en regeringsposition i den her sag”, når det opdaterede beslutningsgrundlag er på plads.

Et flertal af respondenterne fra både Socialdemokratiets og Venstres bagland er imidlertid enige om, at SVM-regeringen på nuværende tidspunkt burde have truffet en beslutning om, hvad regeringens samlede position i sagen er.

S: - De er ikke velkomne

Indtil videre er der dog ikke meget, der tyder på, at Socialdemokratiet og Venstre ændrer kurs. Heller ikke selvom der er kritik røster.

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Kasper Sand Kjær, siger, at hans parti ingen planer har om at hente mødrene til Danmark.

- De er ikke danske statsborgere, de har vendt Danmark ryggen, og de er ikke velkomne i Danmark, siger Kasper Sand Kjær.

Han tilføjer, at der indtil nu har været forskellige holdninger blandt regeringspartierne, og at der derfor skal være nye drøftelser på baggrund af et opdateret beslutningsgrundlag. Blandt andet skal der ses nærmere på sikkerhedssituationen.

Der har de seneste måneder været flere meldinger om tyrkiske bombardementer i det nordøstlige Syrien, hvor fangelejren ligger.

Det fik i forrige uge den øverstbefalende fra de kurdiskledede Syriske Demokratiske Styrker (SDF) til at advare den danske regering om, at et eventuelt angreb nær al-Roj-lejren vil føre til en "både farlig og risikabel" situationen, hvor kurderne ikke længere vil have kontrol over de tilbageholdte kvinder og børn.

Han opfordrede samtidig til, at Danmark evakuerer både kvinder og børn.

V står "som udgangspunkt" fast

Venstres politiske ordfører, Morten Dahlin, siger, at han har "stor forståelse" for, at der er mange synspunkter i den her her sag.

- Men vores udgangspunkt er stadig det samme som før valget, siger han.

Du siger, det er jeres udgangspunkt, men betyder det, at det kan ændre sig?

- Det betyder, det er vores udgangspunkt, og så skal vi drøfte det i regeringen.

I 2021 besluttede den daværende socialdemokratiske regering at evakuere 14 børn og deres mødre med dansk pas. De tre kvinder sidder i dag fængslet i Danmark. En af dem er dømt for fremme af terrororganisationen Islamisk Stat, mens de andre to fortsat er varetægtsfængslet.

TV 2 satte for nyligt fokus på, hvordan det går dem i Danmark. Det kan du læse mere om her.

En bevægelse for såkaldt renblodede, som ikke er blevet vaccineret mod covid-19, er opstået som reaktion på håndteringen af coronapandemien.

Bevægelsen er fyldt med vaccineskeptikere, der uden nogen former for beviser påstår, at coronavaccinerne "forurener" kroppen. Og at kroppen også forurenes, hvis man modtager blod fra en vaccineret.

Nogle har sågar argumenteret for, at der skal oprettes blodbanker kun for "rene" personer, der ikke er blevet vaccineret.

Vaccineskeptikerne deler deres tanker i lukkede grupper på sociale medier. De kalder sig selv for "renblodede" og råber højt, selv om de er i mindretal.

Forældre blokerede babys hjerteoperation

Et nyligt eksempel, der fik verdensomspændende opmærksomhed, er fra New Zealand.

Her forsøgte et par at blokere for deres babys livreddende hjerteoperation, fordi blodet ved en transfusion i forbindelse med operationen kunne komme fra en vaccineret donor.

En domstol sørgede for, at babyen alligevel kunne blive opereret. Men sagen viser, hvor langt nogle vaccineskeptikere vil gå. Samtidig vakte den genklang hos ligesindede verden over.

Intet videnskabeligt belæg

- Det giver opmærksomhed til konspirationsteorierne imod vacciner, siger Katrine Wallace, epidemiolog og lektor ved University of Illinois Chicago i USA.

Hun understreger, at der intet videnskabeligt belæg er for konspirationsteorierne.

- Hvis du giver blod fra en vaccineret donor til en uvaccineret person, vil personen, der får blodet, ikke blive vaccineret.

Alligevel er der altså personer, der tror omvendt. Og tror, at det er skadeligt.

"Renblodede"

Blandt dem er schweiziske George Della Pietra, som har grundlagt Safe Blood Donation, der forsøger at forbinde uvaccinerede bloddonorer med andre "renblodede".

I organisationen, som ifølge sin hjemmeside er til stede i Europa, USA, Canada, Australien, Asien og Afrika, ser de coronavacciner som en sundhedstrussel.

Medlemmerne mener, at de beskytter "fremtiden og menneskeheden".

På organisationens danske hjemmeside står:

- Vi arbejder for at sikre, at vores medlemmer kan få uvaccineret blod, enten friskt eller præserveret, hvis de skulle få brug for det.

- Til gengæld stiller de sig til rådighed som bloddonorer. Alle kan blive medlem, uanset om de er vaccinerede eller ej – men kun de uvaccinerede kan donere.

- Jeg skriger og griber fat i mit ben. Min arm er alvorligt såret, og gennem sandet kan jeg se noget hvidt, der stikker ud af benet.

Den sårede mand i sandet er Jesper Aagaard Nielsen. Han er udsendt soldat i Afghanistan og på vej hjem fra en mission kun 200 meter fra sin lejr, da jorden under ham pludselig forsvinder.

- Det er ikke ligesom på film, hvor man hører et klik, og man kan nå at tænke, nu går det galt. Det siger bare bum, og så ligger du der, siger han.

I 2010 træder Jesper Aagaard Nielsen på en vejsidebombe i Afghanistan. Ti kilo sprængstof flår jorden væk under ham, kaster ham flere meter op i luften og kyler ham tilbage i det dybe krater, bomben efterlader.

Her ligger han ved bevidsthed i 15 minutter, inden han bevæger sig ind i en søvnlignende tilstand, han først vågner fra tre dage senere på Rigshospitalet, hvor flere nedslående nyheder venter.

På Rigshospitalet er Jesper Aagaard Nielsen i live, men noget mangler.

Begge ben er væk, og højre albue er ødelagt. Vejsidebomben har sprængt hans krop i stykker, og i hans indre begynder dårlige tanker snart at ulme.

For selvom Jesper Aagaard Nielsen er i sikkerhed langt væk fra Afghanistan og Taliban, så kigger han ind i en fremtid, der er alt andet end sikker. Han har svært ved at affinde sig med sit ændrede ydre og de udfordringer, der følger med.

- Jeg kan acceptere, at mine ben er væk, men min egen forståelse hænger fast i, at jeg burde have to ben, siger han.

Det bliver en flugt fra alt det, der er alt for svært

Jesper Aagaard Nielsen

Jesper Aagaard Nielsen forbinder sit liv og sit udseende med at have to ben. Han er vant til at bruge sin krop, og et arbejde i hæren er en drengedrøm. Men det er også en drøm, der nu er bristet.

- Det var det værste, der kunne ske. Jeg ville næsten hellere være død end at miste mine ben, siger han.

I mange år kæmper Jesper Aagaard Nielsen med sig selv. Han kæmper for at lære at leve uden sine ben, at håndtere sine indre dæmoner og mareridtene fra Afghanistan. Han kæmper for at finde sig selv og lære, hvem han er som mand og menneske uden den krop, han er vant til.

Det fører ham gennem en række uafsluttede uddannelser og korte ansættelser i jagten på at skabe en ny identitet. Han er ikke længere den, han plejede at være, og i 2018 bliver det hele for meget.

Det leder Jesper Aagaard Nielsen ind i et narkotikamisbrug. Kun kokainen kan holde de mørke tanker, der ødelægger og invaderer hans liv, nede.

- Det bliver en flugt fra alt det, der er alt for svært. Jeg har ikke lyst til at tage mit eget liv, men på den her måde kan jeg gøre det passivt ved ikke at føle noget, siger han.

Sådan er hans hverdag, indtil han i 2020 bliver henvist til et enestående tilbud, der giver ham nyt håb. Et tilbud, der, hvis Jesper Aagaard Nielsen vil det, kan få ham tilbage på benene. Helt bogstaveligt.

Efter flere operationer og mange års genoptræning er Jesper i 2018 stadig ikke på benene.

Proteserne, der kan få ham op at stå, generer og gnaver, og det lykkes aldrig Jesper Aagaard Nielsen at blive rigtigt glad for dem, selvom han i otte år efter ulykken fortsat prøver.

I 2018 opgiver han og ender derfor permanent i kørestol. Sådan sidder han i fire år. En ødelagt psyke, ændret fysik og mange smerter gør det umuligt for ham at arbejde, og han ender derfor på førtidspension.

- Jeg blev enormt indadvendt. Jeg gad aldrig noget, fordi jeg altid skulle tænke over, om jeg kunne være med, når jeg ikke kunne gå, siger han.

Jeg kæmper stadig med mit selvbillede

Jesper Aagaard Nielsen

Men i 2020 tændes et forsigtigt håb om, at det alligevel vil lykkes at komme på benene. Ikke hans egne ben, men en særlig benprotese, der indopereres i lårbenet, og som modsat de klassiske benproteser ikke generer.

For at det kan lykkes, venter dog en ny kamp. For operationen vil kræve, at Jesper Aagaard Nielsen taber sig, stopper med at ryge og opbygger en smidighed i sine hofter, så han forhåbentligt vil kunne komme op at stå.

Tilbuddet, Jesper henvises til, ligger på Aarhus Universitetshospital, og proteserne koster ifølge overlæge på AUH's afdeling for Ortopædkirurgi, Klaus Kjær Petersen, over en million kroner. Det er en af grundene til, at Jespers læger vil være helt sikre på, at han er klar til operationen og den hårde genoptræning.

- Der foregår en meget hård udvælgelsesproces. Vi skal være sikre på, at de, der får de her proteser, også er indstillet på det rent psykisk, siger Klaus Kjær Petersen.

Lægerne i Aarhus er de eneste landsdækkende specialister, der laver den særlige type protese, Jesper Aagaard Nielsen bliver tilbudt. Han henvises derfor til Aarhus, selvom han bor i Nordsjælland.

Lykkes det ham at opfylde de krav, lægerne stiller, vil han blive den første i Danmark med den særlige benprotese, der indopereres i lårbenet og med tiden vokser ind i knoglemarven, hvorefter en ydre protese klikkes på.

I 2022 får Jesper Aagaard Nielsen sine ben. Efter halvandet års kamp for at opfylde lægernes krav og en otte timer lang operation er proteserne indopereret, og starten på et helt nyt liv begynder.

16 centimeter oppe i begge hans lår er en metalstang fæstnet til lårbensknoglen. I bunden af lårene stikker spidsen af metalstangen ud, og her kan Jesper Aagaard Nielsen tilkoble den ydre del af protesen. Den del, der får ham tilbage på benene.

- Jeg er lykkelig for, at vi lever i et land, hvor det kan lade sig gøre. Det har ændret mit liv, siger han.

I dag har Jesper Aagaard Nielsen ingen mærkbare smerter i benene, han har parkeret kørestolen, og han har ifølge ham selv fået et helt nyt liv med langt færre bekymringer og frustrationer.

- I dag er det mig, der rejser mig fra sofaen og henter det, min kæreste mangler. Før var det omvendt, siger han.

Det er, som han siger, meget konkrete ændringer, der er sket i hans liv siden ulykken i 2010, hvor hans højre albue og begge ben blev sprængt i stykker. Ændringer, han for bare to år siden ikke troede på, ville lykkes.

- Det har været en sindssyg rutsjebanetur. Jeg kæmper stadig med mit selvbillede, og sommetider har jeg stadig svært ved at affinde mig med det, men at have fået ben igen har gjort alting meget nemmere, siger han.

I al den tid, hvor TV2 ØSTJYLLAND snakker med Jesper Aagaard Nielsen i telefonen, står han op. I over en time står, går og fortæller han sin historie. Så længe har han ikke stået op siden før ulykken i 2010. Derfor tør han i dag tro på fremtiden.

- I dag drømmer jeg om at blive endnu stærkere og bedre til at bruge mine ben. Jeg drømmer om at komme tilbage på arbejdsmarkedet, få kollegaer og bidrage til verden. Jeg ved ikke hvordan endnu, men jeg tør godt drømme.

På 10 år er antallet af voksne mellem 45 og 64 år, der er begyndt at ty til hjælpemidler for at kunne sove bedre, steget markant.

En ny opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der i 2011 var 8150 personer i alderen 45 til 64 år, der indløste en recept på sovepræparatet melatonin.

Jeg synes, at man gambler en lille smule med sit helbred

Birgitte Rahbek Kornum, søvnforsker

I 2021 var det tal vokset til hele 28.005 personer i samme aldersgruppe, skriver Berlingske, hvilket svarer til en stigning på 340 procent på ti år.

- Jeg bliver bekymret. Jeg synes, det er problematisk, at der er sådan en stigning. Især hvis folk tager det langvarigt, fordi vi kender overhovedet ikke konsekvenserne af langvarig brug af melatonin, siger Birgitte Rahbek Kornum, der er søvnforsker og lektor på Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet, til TV 2.

Skærme og stress holder danskerne vågne

Birgitte Rahbek Kornum understreger, at der er bivirkninger ved al medicin, men at de ikke er grundigt undersøgt ved melatonin.

Ved andre stoffer, der på samme måde som melatonin går ind og påvirker hjernens funktion, ved man dog, at der er langvarige bivirkninger, forklarer hun.

- Så jeg synes, at man gambler en lille smule med sit helbred.

Mens de langvarige birkvirkninger ved melatonin i pilleform stadig er ukendte, er der intet problematisk i at tage dem kortvarigt, lyder det til gengæld fra søvnforskeren.

Det kan for eksempel være, hvis man ønsker at undgå jetlag efter en længere flyrejse.

I takt med, at man bliver ældre, falder det naturlige niveau af melatonin i kroppen, hvorfor mange voksne vil opleve, at deres søvnkvalitet bliver ringere, jo ældre de bliver.

Men ifølge Birgitte Rahbek Kornum producerer aldersgruppen mellem 45 og 64 år stadig nok melatonin til, at de ikke behøver en ekstra tilførsel af hormonet i form af piller.

- Det er ikke det, der er deres problem. Det er nogle andre ting, der holder danskerne vågne, og så bør man hellere se på det end at gå til lægen og klage, siger hun og peger på en stresset livsstil og skærmbrug sent om aftenen som årsager til, at søvnen ikke indfinder sig så nemt, som man kunne ønske sig.

Er lægerne blevet for rundhåndet?

Til Berlingske siger Poul Jennum, overlæge på Rigshospitalet og leder af Dansk Center for Søvnmedicin, at stigningen blandt andet skal ses i lyset af, at lægerne er gået væk fra at udskrive det stærkere sovemiddel benzodiazepiner, der er kendt for at have mange bivirkninger og en høj risiko for afhængighed.

Der er en tilbøjelighed til, at patienterne er mindre tolerante over for det, lægen siger

Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)

Men han mener også, at de mange udskrivelser af melatonin er en konsekvens af, at lægerne er blevet for rundhåndede.

Dette er Bolette Friderichsen, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), ikke nødvendigvis enig i.

Hun mener først, man kan tale om et problem, når der forelægger tal for danskernes samlede forbrug af sovemidler, der også tager højde for, om stigningen af melatonin skyldes faldet af andre præparater.

- Men hvis du spørger mig, om befolkningen generelt er blevet mere krævende i forhold til at fikse et problem, så tror jeg, at der er kommet en mindre tålmodighed med ting, der ikke fungerer optimalt, og som man vil have lægen til at fikse, siger Bolette Friederichsen til TV 2.

Men er det ikke lægens ansvar at sige nej til patienten, hvis patienten ønsker at tage melatonin, men der ikke er grundlag for det?

- Det er jo altid lægens ansvar, hvad lægen udskriver. Men sådan nogle ting er jo altid til forhandling. En beslutning om at udskrive en recept er en afvejning af forskellige hensyn.

- Af samme grund er det vigtigt, at vi forventer noget af patienterne. Det kræver pædagogik at forklare, at hvis der skal findes en god løsning, så kræver det også noget af patienten, siger DSAM-formanden og tilføjer, at lægerne vejleder deres patienter i ikke-medicinske muligheder, før de tyr til melatonin.