Den danske alkoholkultur bliver gang på gang taget op til debat. Ofte er det med et negativt fortegn, hvor danskerne bliver klandret for at drikke for meget og for hyppigt. De sidste par uger har der dog pågået en anden debat, som handler om, hvorvidt alkohol faktisk er så usundt, som sundhedsorganisationerne går og fortæller os. Debatten er startet af den tidligere sundhedsminister og nuværende direktør for Bryggeriforeningen, Nick Hækkerup, der i flere medier er gået til angreb på Sundhedsstyrelsens anbefaling om kun at drikke ti genstande om ugen. - Øl er jo livsglæde og fællesskab. Øl er ikke usundt i moderate mængder. Derfor skal branchen holde op med at dukke nakken for nypuritanerne og sundhedsparnasset, lød det fra Nick Hækkerup i et interview i sin egen interesseorganisations medlemsblad. Efterfølgende har flere været ude og stille spørgsmålstegn ved den tidligere sundhedsministers udsagn. For har Nick Hækkerup ret, når han siger, at der ingen evidens er for Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse? Det har TV 2s nyhedspodcast ’Dato’ sat sig for at undersøge sammen med Janne Tolstrup, der er professor på Statens Institut for Folkesundhed ved SDU og formand for Alkohol og Samfund. Hviler på den bedste viden Tilbage i maj sidste år ændrede Sundhedsstyrelsen anbefalingerne for alkoholindtag. Hvad der er godt for mig, er ikke nødvendigvis godt for dig Janne Tolstrup, professor ved Statens Institut for Folkesundhed Nu skulle voksne danskere helst holde sig til ti genstande om ugen og maksimalt fire genstande på én dag, mens unge under 18 år helt blev frarådet at drikke alkohol. Men ifølge Nick Hækkerup er de nye anbefalinger ikke bygget på evidens, da Sundhedsstyrelsen selv skriver, at det har været væsentligt, at anbefalingerne skal være lette at kommunikere og dermed til at forstå og handle efter. - De skriver jo selv, at anbefalingerne i tillæg til evidensen bygger på nogle pragmatiske valg, og at der i forhold til særlige grupper er anlagt et forsigtighedsprincip, siger han til TV 2. Spørger man professor Janne Tolstrup, hviler Sundhedsstyrelsens anbefalinger dog på den bedste viden, og derfor giver hun ikke Nick Hækkerup ret i, at anbefalingerne ikke er evidensbaserede. - Alkoholområdet er faktisk noget, hvor der er blevet lavet rigtig meget forskning. Vi ved en hel masse om, hvad alkohol gør ved kroppen, og hvilke risici der er forbundet med det på sigt, siger hun. En overordnet anbefaling Janne Tolstrup understreger dog samtidig, at Sundhedsstyrelsen har haft til opgave at lave nogle anbefalinger, der dækker det brede billede. Det vil sige, at hvor nogle kan drikke over ti genstande ugentligt uden at tage alkoholskade, vil andre tage skade, selvom de holder sig inden for de anbefalede grænser. - Hvad der er godt for mig, er ikke nødvendigvis godt for dig, fastslår hun og tilføjer: - Men hvis man drikker på en måde, der er i overensstemmelse med genstandsgrænserne – altså under de ti – og undgår at drikke for meget på én gang, så er der en lille risiko for, at man tager skade af det. Det overrasker Janne Tolstrup, at Nick Hækkerup i kraft af sin tidligere position som sundhedsminister stiller spørgsmålstegn ved den øverste sundhedsmyndighed i Danmark, men selve debatten kommer ikke bag på hende. For et af de spørgsmål, hun oftest bliver spurgt om, er, om det egentlig ikke er sundt at drikke. Men ifølge professoren er det slet ikke det mest relevante spørgsmål at stille. Øger risikoen for flere sygdomme Mange har nok siddet til et middagsselskab og hygget med et glas rødvin, hvorefter nogle har påpeget, at det faktisk er godt for hjertet med et glas rødvin om dagen. Netop sammenhængen mellem hjertesygdomme og alkohol er der lavet meget forskning på, fortæller Janne Tolstrup. Og der er godt nyt at hente her, da et let til moderat alkoholforbrug ifølge professoren giver en lavere forekomst af blodpropper i hjertet i forhold til dem, der slet ikke drikker. Men selvom alkohol har en hjertebeskyttende effekt, øger det stadig risikoen for en masse andre sygdomme, herunder forskellige kræftformer. Derfor mener Janne Tolstrup, at man skal lade være med at stille spørgsmålet, om det kan være sundt at drikke, men i stedet spørge sig selv, om det at drikke alkohol kan være i nogenlunde overensstemmelse med, at man ønsker at føre et godt og sundt liv. - Og ja, det kan det godt. Man skal bare lade være med at drikke for meget i det hele taget og drikke for meget på én gang, svarer hun. Øges livsglæden gennem alkohol? Hverken Janne Tolstrup eller Sundhedsstyrelsen nævner dog noget om livsglæde, hvilket er helt centralt i Nick Hækkerups optik. Man kan godt være ansvarlig uden at være puritansk Nick Hækkerup, direktør i Bryggeriforeningen I et interview med Politiken har han for eksempel sagt, at genstandsgrænsen ikke tager højde for andre værdier såsom livskvalitet, glæde og hygge. Janne Tolstrup har dog intet kendskab til videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer, at livsglæden øges, hvis man drikker alkohol. - Samtidig tænker jeg også, at hvis det for dig er livskvalitet at drikke en øl hver dag, så gør da det, fordi det er så subjektiv en ting, siger hun. Professoren mener dog samtidig, at når Nick Hækkerup siger, at øl er en del af danskernes folkesjæl, understreger han selvfølgeligheden i det at drikke. - Hvis man tager de ting for pålydende, som Nick Hækkerup siger, kan man så være med i den danske folkesjæl eller den danske kultur, hvis man ikke drikker?, spørger hun, hvorefter hun påpeger, at den tidligere sundhedsministers udsagn er med til at øge presset om at drikke alkohol. Trækker lidt af kritikken i land Efter Nick Hækkerups kritik af Sundhedsstyrelsens alkoholgrænser har han i et debatindlæg i Politiken trukket lidt af den tilbage. Her slår han først og fremmest fast, at alkohol ikke er en forudsætning for at nyde livet, og at Bryggeriforeningen stadig synes, det er fornuftigt med en genstandsgrænse. Nick Hækkerup giver dog ikke Janne Tolstrup ret i, at han er med til at lægge et større pres på unge og voksne i forhold til at drikke alkohol. - Det har hun jo ret til at mene. Men det synes jeg ikke, at jeg gør, fastslår han over for TV 2. Har du et særligt ansvar som tidligere sundhedsminister og løber du fra det ved at sætte spørgsmålstegn ved den øverste sundhedsmyndigheds anbefalinger? - Nej, det mener jeg ikke, at jeg har. Og når den øverste sundhedsmyndighed ikke længere baserer sig på evidens, så mener jeg ikke, at jeg løber fra noget ansvar. Jeg synes bare, at der også er andre ting, der bør veje i anbefalingen, for eksempel livskvalitet. Bliv endnu klogere på sandheden om alkohol i TV 2s podcast 'Dato'.

I år er det 50 år siden, at den fri abort i Danmark blev vedtaget i Folketinget. Og i den anledning er 24 organisationer gået sammen i alliance, der skal sætte fokus på netop den fri abort. Formålet med alliancen - der har fået navnet Alliance for fri abort - er at skabe en bred offentlig debat. Og det er stadig vigtigt, selv om rettigheden har været der i 50 år. Det fortæller Majbrit Berlau, der er generalsekretær for Sex & Samfund, som er en af de 24 organisationer i alliancen. - Det er 50 år siden, at vi i Danmark traf den vigtige beslutning, at aborten skulle være fri. Og nu markerer vi så 50-året ved at stifte alliancen med 24 organisationer, som markerer, at vi fortsat bakker op om fri abort. - Og det vil vi markere ved at invitere til en offentlig samtale, men selvfølgelig også ved at markere det på nogle af de væsentlige datoer, der er, siger hun. Savner folkelig samtale Den 24. maj i 1973 blev Lov om adgang til svangerskabsafbrydelse vedtaget i Folketinget. Den 1. oktober samme år trådte den i kraft. Og det har været en meget vigtig del af ligestillingen i Danmark, fortæller generalsekretæren. Men siden loven blev vedtaget, har der ikke været en "bred folkelig samtale" om rettigheden. Også selv om der er bred folkelig opbakning, fortæller Majbrit Berlau. - Men vi ved også, at hvis en rettighed skal blive ved med at have stærk folkelig opbakning, så er det vigtigt, at vi taler om værdien af den. Og vi ser jo ud i en verden, hvor den fri abort har været under pres flere steder. - Og nogle steder er den decideret blevet afviklet. Blandt andet i Polen - et land vi sammenligner os meget med - og i USA. Og derfor er det centralt for os at sige, i Danmark er det vigtigt, at vi holder den her rettighed i hævd og værner om den ved at tale om den, siger hun. Ud over Sex & Samfund er også organisationer som Dansk Kvindesamfund, Dansk Mandesamfund, Sundhedsstyrelsen, Planbørnefonden og flere ungdomspartier med i alliancen.

Det var et tilfældigt møde i 2016, der fik Lise Christiansen Poulsen til at droppe alkoholen i januar. I den lokale gågade stødte hun ind i en munk, og de faldt i snak. Lise Christiansen Poulsen fortalte blandt andet om sin afhængighed til kaffe, og her udfordrede han hende, husker hun. Men det var ikke kun kaffe, som Lise Christiansen Poulsen droppede den vinter. - Så gik jeg hjem og tænkte, at min januar både skulle være uden alkohol, uden sex og uden sukker, så jeg gik 'all in' på, hvad det kunne gøre for kroppen, fortæller hun i ’Go’ morgen Danmark’. Der er både en fysisk lethed, men også en mental lethed Lise Christiansen Poulsen, fuldmægtig Siden 2016 har Lise Christiansen Poulsen været med på 'hvid januar'-bølgen flere gange, som er en international tendens, hvor folk ikke drikker alkohol i januar. Det handler for Lise Christiansen Poulsen ikke om at være frelst, når hun vælger ikke at drikke i januar. Det handler om velvære og om at tage ansvar for sin egen sundhed, som hun også håber, hun kan inspirere andre til at gøre, forklarer hun. - Der er både en fysisk lethed men også en mental lethed. Sådan en overskudsfornemmelse af at kroppen er fri. Der er bare en god følelse, når man kommer til januar, siger Lise Christiansen Poulsen. Fester med børnechampagne For Lise Christiansen Poulsen er det ikke udsædvanligt at give sig selv en udfordring. Hun har tidligere gennemført en ironman, og hun er generelt aktiv i hverdagen. Når hun sidder på mountainbiken, kan hun mærke, at bakkerne også føles lettere, når hun ikke drikker de fem genstande om ugen, som hun plejer. - Jeg synes, at en fest eller en tur i byen godt kan sætte sig i kroppen i forhold til, at man måske ikke altid er så oplagt, når man kommer til søndag eller mandag morgen, fortæller hun. Det har dog medført en del kommentarer de seneste år, når Lise Christiansen Poulsen er dukket op til en fest, og har takket nej til alkohol. Ved seneste fest på hendes arbejde i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, havde hun taget en børnechampagne med, men den endte faktisk med at høste meget positiv opmærksomhed. Det får dog ikke Lise Christiansen Poulsen til at droppe alkoholen permanent. - Det er også lidt hyggeligt at komme til en fest, give slip og have det lidt sjovt, lyder det. 210 gram rent fedt Lise Christiansen Poulsen drikker normalt omkring fem genstande om ugen, og det vil give et vægttab på 210 gram rent fedt på en måned. Men sundhedsmæssigt kan det gøre en stor forskel. Det forklarer professor og overlæge ved Gentofte Hospital, Filip Krag Knop: - Hvis man tager et år uden alkohol, svarer det til et par kilo fedt, man smider, og det er typisk fedt omkring de indre organer og i selve leveren, så det vil være et rigtig sundt vægttab. Filip Krag Knop fortæller samtidig, at mange danskere ikke er klar over, at der er flere kalorier per gram i alkohol end i kulhydrat eller protein, og en 'hvid januar' vil derfor føre til et vægttab for langt de fleste. Et mindre alkoholindtag vil desuden mindske risikoen for lever- og hjertekarsygdomme samt kræft i eksempelvis mundhulen eller svælget. Men mange vil også mærke et større overskud i hverdagen, når de ikke drikker. - Når man ikke drikker alkohol, får man en mere sammenhængende søvn og et bedre søvnmønster, og det er med til at smitte af på hverdagen, så man får et bedre mentalt helbred, tænker klarere og hurtigere, lyder det fra overlægen. ”Dåbsfest” venter i februar Lise Christiansen Poulsen synes ikke, der er svært at holde sig fra alkohol i januar. Når hun går ind i februar, vil der dog igen være alkohol i Lise Christiansen Poulsens liv, og én begivenhed ser hun frem til. - Jeg er medlem af den lokale badeklub, og vi har en dåbsfest her 11. februar, slutter hun. Se hele interviewet med Lise Christiansen Poulsen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY .

Den lægefaglige direktør, Jens Friis Bak, afviser nu påstande om, at patienter dør som følge af det store pres, der i øjeblikket er på akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup. Ledelsen er ifølge direktøren bevidst om, at afdelingen er under stort pres. - Vi anerkender, at akutmodtagelsens personale er presset i forsøget på at få tingene til at hænge sammen, og vi tager det alvorligt, når afdelingens speciallæger siger, at patientsikkerheden er truet, siger Jens Friis Bak i en pressemeddelelse, som regionen har udsendt torsdag morgen. Bekymringsbrev Afdelingens læger har for nylig sendt ledelsen et bekymringsbrev. Ifølge lægerne er antallet af akutte patienter så højt, at afdelingen har været hårdt belastet i flere måneder. Lægerne er både bekymrede for deres egne arbejdsforhold og patientsikkerheden. - Vi kan se i studier, at når man har overbelægning på en akutafdeling, dør der flere patienter. Og vi har overbelægning. Og så er vi nødt til at drage den konklusion, at vi er i risiko for, at det kan ske, sagde overlæge på akutafdelingen, Anders Jørgensen til TV MIDTVEST 13. januar. Til Herning Folkeblad sagde talsperson for afdelingens speciallæger, Anders Brøns Møllekær, blandt andet: - Det er ikke et spørgsmål om, hvis det sker, men hvornår det sker. Vi har allerede haft tilfælde, hvor patienter med kritisk sygdom ikke når at få behandling i tide. Ifølge lægerne sker det for eksempel, at patienter må vente i ambulancer, fordi det ikke er muligt at komme ind på afdelingen på grund af den store travlhed. Tallene siger noget andet I pressemeddelelsen, som Region Midtjylland har udsendt, konkluderer hospitalets ledelse, at der ikke er fare for patienterne. - Alle tilgængelige data viser, at personalet i Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Gødstrup - trods travlhed i spidsbelastningsperioder – giver patienterne den fornødne behandling, selvom det nogle gange foregår under uhensigtsmæssige og utilfredsstillende forhold, skriver regionen. Det konkluderer ledelsen på baggrund af en analyse af tre overordnede punkter; antallet af 'patientkontakter', antallet af indrapporterede 'utilsigtede hændelser' og ambulancernes afleveringstider. Ledelsen konkluderer, at der ikke er længere ventetid for ambulancer i Gødstrup end andre hospitaler, og der er ifølge ledelsen samtidigt ikke afleveret et alarmerende antal rapporter om utilsigtede hændelser, hvor en patient har været i fare eller taget skade som resultat af presset. Sammen med det peger ledelsen i sin analyse på, at antallet af patientkontakter på akutafdelingen faktisk faldt i 2022 i forhold til året før. - Jeg vil gerne understrege, at den dokumentation, vi her lægger frem, ikke ændrer på, at forholdene i akutafdelingen giver anledning til bekymring og kræver handling. Der er for travlt i Akutafdelingen, og derfor har vi også - sammen med afdelingsledelsen – lagt en plan for, hvordan Akutafdelingen kommer i bedre balance, siger Jens Friis Bak i meddelelsen. Direkte kontakt I meddelelsen beder regionen patienter såvel som ansatte om at kontakte ledelsen direkte, hvis nogen har været utrygge eller har haft dårlige oplevelser på hospitalets akutmodtagelse. Direktøren beder specifikt personalet om at dokumentere påstande, der er fremført i pressen. - Det er afgørende vigtigt, at påstande om alvorlige hændelser der fremføres i pressen eller internt på hospitalet kan dokumenteres, så vi kan analysere dem og lære af dem. Det gælder eksempelvis påstanden om, at der skulle være flere eksempler på dødsfald, mens patienterne venter på at blive tilset af en læge i akutmodtagelsen. Det har vi fortsat ikke dokumentation for, konstaterer lægefaglig direktør Jens Friis Bak i meddelelsen. I meddelelsen understreger hospitalsledelsen, at den vil arbejde videre med den overordnede plan, der skal lette presset på akutafdelingen og få den tilbage på ret køl. Planen går blandt meget andet ud på at omlægge patientforløb og forebygge indlæggelser. Læger fastholder: Patienter er i fare Onsdag eftermiddag havde hospitalsledelsen møde med lægerne om situationen. Lægernes talsperson, overlæge Anders Brøns Møllekær, siger til TV MIDTVEST, at han ikke mener lægerne fik noget nyt ud af mødet. - Vi føler os beklikket på troværdigheden. - Vi har fremlagt mundtlig og skriftlig dokumentation på, at patienter har ventet i livstruende tilstand. Og ventet så længe, at det i enkelte tilfælde har haft dødelig udgang. Han mener, at resultatet af ledelsens plan vil være færre akutmedicinere på arbejde til at se patienter på afdelingen. - Vi går fra slemt til værre. - For os er det vigtigste patientsikkerheden. Vi skal kunne se patienterne i øjnene. Vi står fuldt ud på mål for det, vi har sagt i bekymringsbrevet. Til Herning Folkeblad skriver Jens Friis Bak i en besked på bagkant af mødet; - Der er en forhandling i gang om forskellige løsningsmuligheder, som vi ikke kan drøfte i medierne. Der er planer om at styrke lægebemandingen i spidsbelastede situationer, hvilket er i modstrid til det, du refererer, siger den lægefaglige direktør.

Det bliver igen muligt for gravide at få tilbudt skattebetalt vaccination mod kighoste. Det meddeler Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse. Tilbuddet blev indført i november 2019, og det er siden blevet forlænget flere gange. Det skete senest i foråret sidste år. Vaccinationstilbuddet udløb dog ved indgangen til 2023, men på baggrund af en faglig anbefaling fra Sundhedsstyrelsen genoptages tilbuddet. Skal beskytte nyfødte Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide i tredje trimester bliver vaccineret mod kighoste. Formålet med vaccinationen under graviditeten er at beskytte nyfødte børn i de første levemåneder, før barnet selv kan blive vaccineret. Kighoste er en luftvejsinfektion. Hos spædbørn, som ikke er vaccinerede, kan sygdommen medføre et alvorligt forløb. Det skriver Statens Serum Institut (SSI) på sin hjemmeside. Tilbuddet om vaccination gælder indtil 31. marts 2023. Men det kan blive forlænget. Sundhedsstyrelsen vil nemlig, inden tilbuddet udløber, se på, hvorvidt det eventuelt skal ophøre, forlænges eller gøres permanent. Da vaccinationstilbuddet blev forlænget i april sidste år, skrev Statens Serum Institut, at vaccinen anvendes rutinemæssigt i flere lande. Det gælder blandt andet i USA, England, Australien og Østrig. Historisk højt antal tilfælde Selvom kighoste er blevet kaldt en børnesygdom, ses 40 procent af alle påviste tilfælde i Danmark hos personer over 20 år. Det skriver SSI. I 2019 og 2020 blev Danmark ramt af en langvarig og landsdækkende kighosteepidemi. I 2019 blev der registreret 3691 smittede, mens der i 2020 blev registreret 2390 tilfælde. Peter Henrik Andersen, der er afdelingslæge ved SSI, sagde i marts 2022, at der var tale om et historisk højt antal registrerede kighostetilfælde i de år. - Der har ikke været så mange påviste tilfælde i 35-40 år, og siden vaccinationsprogrammet blev indført, sagde han til Ritzau. Men under coronaepidemien forsvandt kighoste næsten. I 2021 blev blot 80 personer konstateret smittede med kighoste. Det har SSI tidligere fortalt. Danmark rammes typisk af en kighosteepidemi med tre til fem års mellemrum. Hverken vaccination eller en tidligere kighosteinfektion giver ifølge SSI livsvarig beskyttelse mod kighoste. Beskyttelsen aftager gradvist over cirka fem til ti år. Kighostevaccinationen til gravides gives som et enkelt stik hos egen læge. Børn tilbydes også vaccination mod kighoste som en del af børnevaccinationsprogrammet.

Fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland har umiddelbart lange udsigter. Begge lande har en række skarpe krav, som modparten på ingen måde vil imødekomme. Rusland og Putin eksisterer og vil blive ved med at eksistere Dmitrij Peskov, talsmand, Kreml Men der er også en anden forhindring, hvis man skal tro den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj. Ifølge Zelenskyj ved han ikke, hvem i Rusland han skal tale med om fred, da han "ikke er sikker på", om Ruslands præsident, Vladimir Putin, stadig er i live. Det gav ukraineren udtryk for, da han torsdag morgen via videoforbindelse talte ved Verdens Økonomiske Forum i Davos og blev spurgt om udsigten til fredforhandlinger. - Jeg forstår ikke helt, hvem jeg skal tale med og om hvad. Jeg er ikke sikker på, at den russiske præsident, som nogle gange optræder foran en grøn skærm, faktisk er den rigtige, sagde Zelenskyj og antydede, at Rusland gør brug af en Putin-dobbeltgænger. - Jeg ved ikke helt, om han er i live, og hvorvidt han træffer beslutningerne, eller hvilken gruppe af personer der nu træffer beslutningerne derovre? Jeg har ikke de oplysninger, sagde Zelenskyj. Putin viste sig offentligt Der er dog ingen indikationer på, at Ruslands præsident faktisk skulle være død. Vladimir Putin viste sig offentligt så sent som onsdag, hvor han deltog i en markering af 80-året for Sovjetunionens kamp mod Nazityskland under Anden Verdenskrig ved det daværende Leningrad. Præsidenten lagde ud med at lægge en buket blomster ved et mindesmærke og besøge et museum i Sankt Petersborg, hvor han mødtes med veteraner og museumsfolk. Senere dukkede han op på en våbenfabrik og talte med fabriksarbejdere. Zelenskyjs ord skal derfor næppe forstås som en oprigtig tvivl om, hvorvidt hans russiske modstykke er død eller i live. Det er formentlig nærmere en påpegning af, at Putin de seneste måneder har været mere tilbagetrukken fra offentligheden. I slutningen af 2022 aflyste Putin for første gang i et årti sin årlige pressekonference, en årlig "samtale" med almindelige borgere, der kan stille spørgsmål til præsidenten, og hans årlige beretning til Den Føderale Forsamling om rigets tilstand. Putin aflyste også flere planlagte fabriksbesøg. Eksperter har spekuleret i, at Putins fravær skyldes, at han på grund af krigen i Ukraine ikke tør møde offentligheden. En påstand, der fik nyt liv efter flere meldinger om, at den russiske sikkerhedstjeneste har benyttet agenter eller skuespillere, når Putin har ladet sig fotografere med civile. Rusland skal finde "nogen" Da Volodymyr Zelenskyj torsdag morgen såede tvivl om den russiske præsidents velbefindende, uddybede han sin forvirring med, at man aldrig ved, hvor man har Putin. - Jeg forstår ikke helt, hvordan man kan love de europæiske ledere én ting og så næste dag indlede en fuld invasion af et land. Jeg forstår ikke helt, hvem vi har at gøre med. Når der bliver talt om fredsforhandlinger, ved jeg ikke rigtig med hvem, sagde han. Over for forsamlingen i Davos gav den ukrainske præsident udtryk for vigtigheden af at kunne se og tale med hinanden, da det er vanskeligt at gennemføre forhandlinger, hvis modparten er et spøgelse. - Vi taler sammen nu. Jeg ved, hvem I er, og I ved, hvem jeg er. Der er vidner til det faktum, at vi er i live. Og selv hvis vi er uenige, er vi i stand til at tale sammen og opnå ting, fordi jeg ved, hvem der sidder foran mig. Det har vi ikke i forhandlingerne med Rusland. Jeg tænker, at Rusland først skal finde "nogen" og så foreslå "noget", sagde Zelenskyj. Kreml afviser spekulationer På et pressemøde i Kreml senere torsdag reagerede Dmitrij Peskov, der er talsmand for den russiske præsident, på Zelenskyjs udtalelser. Han havde ikke meget til overs for ukrainerens påståede tvivl om, at Vladimir Putin er i live og træffer beslutninger. - Det er klart, at både Rusland og Putin er et stort problem for Ukraine og for Zelenskyj. Og det er klart, at herre Zelenskyj rent psykologisk ville foretrække, at hverken Rusland eller Putin eksisterede, sagde Peskov ifølge det russiske medie RBC og tilføjede: - Men jo før det ukrainske regime indser, at Rusland og Putin eksisterer og vil blive ved med at eksistere, og at de før eller siden bliver nødt til at opgive alt antirussisk, jo bedre er det for Ukraine. Ifølge Kreml-talsmanden vil Ruslands krav blive opfyldt" på den ene eller den anden måde", og jo hurtigere det sker, jo hurtigere vil Ukraines befolkning kunne komme videre "fra tragedien, som Kyiv-regimet har iscenesat". Sygdomsrygter Mens der ingen tegn er på, at Vladimir Putin skulle være hverken død eller døende, har der længe været rygter om, at den russiske præsident har problemer med helbredet. Putin er syg med kræft, har demens og Parkinsons sygdom, og han har også en kronisk rygskade, hvis man skal tro rygterne, der lever på internettet. Derfor vakte det også opsigt, da en anonym chef for Ruslandsanalyse i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) kort før nytår fortalte, at den danske efterretningstjeneste også tror, at Putin er eller har været syg. Ifølge analysechefen var Putin, da han besluttede at indlede invasionen af Ukraine, påvirket af en slags kræftmedicin, hvis bivirkninger blandt andet indebærer en form for storhedsvanvid, og FE mistænker, at det kan have påvirket den russiske præsidents beslutninger.

Personalet vimser rundt, mens David Grønfeldt Petersen stille sidder i stuen, bænket til sin kørestol. Stanken af afføring sidder tungt i luften, da både mad, toiletbesøg og søvn foregår i samme rum. Han kan ikke selv komme ud på sit badeværelse, og plejepersonalet mener ikke, at de må hjælpe ham derud. Hver gang jeg kommer med et løsningsforslag, finder kommunen nogle andre problemer David Grønfeldt Petersen Sådan har det været de seneste 12 måneder, hvor David Grønfeldt Petersen ikke har været i bad i sit eget hjem, der ligger lidt uden for Trustrup på Djursland. I stedet får han etagevask ved sin seng. Det er, selvom varme bade ville hjælpe på hans daglige smerter. - Det at ligge i det varme vand eller komme under en varm bruser får mine muskler til at slappe af, og jeg bliver helt afslappet, fortæller David Grønfeldt Petersen til TV2 ØSTJYLLAND. Han fik i oktober 2020 konstateret en hjernetumor, der ikke kan fjernes. Lægerne vurderer ham derfor som dødelig syg. Siden har hans sygdom gjort ham mindre og mindre mobil. I dag skal han have hjælp til at komme rundt i sit eget hjem. Arbejdsmiljøregler står i vejen David Grønfeldt Petersen kan ikke få hjælp til at komme ud på sit badeværelse, fordi der er udarbejdet en arbejdspladsvurdering – en såkaldt APV – som konkluderer, at det er uforsvarligt for plejepersonalet at hjælpe ham derud. Det er rigtig fornuftigt, at vi har den lov, for det sætter borgerne i centrum og ikke kommunens behov Nis Peter Nissen, direktør, Alzheimerforeningen Fagbevægelsen FOA's medlemmer møder ofte dilemmaet mellem at hjælpe en borger og passe på sig selv. Her er det vigtigt, at de husker arbejdspladsvurderingen, mener FOA Randers. - APV’en er vigtig, så man som virksomhed kan klarlægge, hvad der findes af arbejdsmiljøproblemer, og hvordan vi skal løse dem, siger Mariejo Christensen, faglig sekretær i FOA Randers. I arbejdspladsvurderingen står der blandt andet, at døren ind til badeværelset er for smal, og at transport over flere underlag – tæppe, trægulv og klinker – og dørtrin er et problem. Desuden lægges der vægt på, at der kan opstå uhensigtsmæssige vendinger og vrid for personalet, hvis de skulle hjælpe ham på badeværelset. Der har forinden vurderingen været en længere dialog mellem David Grønfeldt Petersen og kommunen om mulighederne for bad. Men det har været som at løbe panden mod en mur, føler han. - Hver gang jeg kommer med et løsningsforslag, finder kommunen nogle andre problemer, siger David Grønfeldt Petersen. Der skal findes en løsning Hos Alzheimerforeningen er de ikke overrasket over, at arbejdspladsvurderinger står i vejen for borgerens ønsker. - Det er noget, vi ofte oplever i Alzheimerforeningen. Både i forhold til eget hjem, når man bor på en privatadresse, men også eget hjem, når man bor i en plejebolig, fortæller Nis Peter Nissen, der er direktør Alzheimerforeningen. Det er mindst lige så vigtigt, at vi har et hensyn til medarbejdere og deres arbejdsmiljø Mads Jensen (K), udvalgsformand for voksen- og plejeudvalget i Norddjurs Kommune Nis Peter Nissen har fuld forståelse for, at det er vigtigt for plejepersonalet at passe på sig selv, men pointerer, at kommunerne har en omsorgsforpligtelse, der er fastsat ved lov, og derfor skal ønsker ikke bare afvises. - Det er rigtig fornuftigt, vi har den lov, for det sætter borgerne i centrum og ikke kommunens behov. Det betyder helt konkret, at kommunen er forpligtet til at finde en løsning på de udfordringer, de møder, siger Alzheimerforeningens direktør. Vil blive i hjemmet Plejepersonalet har flere gange tilbudt David Grønfeldt Petersen at flytte fra hjemmet til en plejebolig, hvor han vil kunne få hjælp til bad. Det har han takket nej til. - Det her er mit drømmested. Det er ude på landet. Nu har jeg i mange år arbejdet i institutionsverdenen, og det bliver for sterilt for mig. Det er svært for mig at skabe de trygge, hyggelige og hjemlige rammer i sådan noget, siger David Grønfeldt Petersen. Hvad tror du, at det ville betyde, hvis du flyttede? - Så vil det gå stærkt, før jeg ikke længere er her, siger David Grønfeldt Petersen. David Grønfeldt Petersen har klaget over kommunens afgørelse og venter nu på svar. Kommunen: Alle regler er fulgt Det bliver dog næppe politikerne, der kommer til at hjælpe David Grønfeldt Petersen med at komme i bad i sit eget hjem, som han drømmer om. Reglerne er nemlig fulgt, og så skal politikerne ikke gå ind og blande sig, siger udvalgsformanden for voksen- og plejeudvalget i Norddjurs Kommune, Mads Jensen (K). Udvalgsformanden anerkender, at det er en svær balance mellem David Grønfeldt Jensens behov og medarbejdernes ve og vel. - Det er mindst lige så vigtigt, at vi har et hensyn til medarbejdere og deres arbejdsmiljø og gældende lovgivning, siger Mads Jensen. Mads Jensen mener, at kommunen har afsøgt de muligheder, der er, for at finde en løsning for David Grønfeldt Petersen – blandt andet muligheden for at køre ham til et plejecenter, hvor han kan komme i bad.

Forventningerne til torsdagens debat havde i dagevis tårnet sig op. Det var en oplagt mulighed for politikerne til at få afløb for de mange frustrationer omkring regeringens bebudede afskaffelse af store bededag. Endda for rullende kameraer. Dén chance var der mange, der ikke lod forpasse. Så mange, at Moderaternes politiske ordfører, Monika Rubin, ganske opgivende konstaterede, at hun ville ønske, de kunne diskutere noget anden end "bare store bededag": - Jeg har faktisk forberedt svar på en masse andre ting også, lød det fra en frustreret Rubin. Lige lidt hjalp det. Det eneste, hun fik ud af sit ønske, var latter fra spørgerækkerne – og endnu flere bededags-spørgsmål naturligvis. TV 2 giver dig herunder seks udvalgte nedslag i den 15 timer lange debat. Endnu et parti ønsker folkeafstemning Ved dagens start var der kun 20 mandater bag forslaget om at lade danskerne stemme om afskaffelsen af store bededag. Men dagen var stadig ung, da Alternativet smed partiets seks mandater i puljen. Det kræver opbakning fra en tredjedel af Folketinget – 60 mandater – at udløse en folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag. Der er altså et stykke vej endnu fra de i alt 26 mandater, der nu står bag. Men er det udelukket? Ikke endnu. En masse døre står (stadig) på klem Mens DF, Nye Borgerlige og Enhedslisten – og nu også alternativisterne – er varme fortalere for en folkeafstemning, har Liberal Alliance som det eneste oppositionsparti sagt klart nej. Til gengæld er svarene fra SF, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne mere vævende. Det var de også i folketingssalen torsdag. - Jeg er påpasselig, men jeg er ikke tonedøv, sagde for eksempel Pia Olsen Dyhr (SF). - Det er ikke noget. vi skal have hver eller hver anden dag, men vi lukker ingen døre, sagde Inger Støjberg (Æ). Således blev vi altså gennem de utallige bededags-spørgsmål ikke meget klogere, hvad angår sandsynligheden for en folkeafstemning. Støjberg-kommentar fik salen til at bryde ud i latter Mens vi altså i løbet af torsdag blot kom seks mandater nærmere en folkeafstemning, rykkede de ni oppositionspartier sig igen tættere sammen. Tirsdag stod de skulder ved skulder i et fælles opråb til regeringen. Torsdag præsenterede de i samlet flok et alternativt finansieringsforslag til forsvarsforliget end afskaffelsen af store bededag. Det er velkendt, at Inger Støjberg (Æ) og Mai Villadsen (Ø) dårligt kan komme længere væk fra hinanden politisk. Alligevel er både Danmarksdemokraterne og Enhedslisten altså med i den samling af oppositionspartier, som torsdag morgen fremlagde et fælles forslag til alternativ finansiering af forsvarsforliget. Det er "i sandhed historisk," at så forskellige partier er mødtes på den måde, lød det under debatten fra Mai Villadsen (Ø). Men blot fordi oppositionspartier fra hver deres fløj nu pludselig kan finde ud af samarbejde, er der altså grænser for, hvad de kan enes om. Derfor var den politiske ordfører da også "næsten ved at få et hjertestop", da hun i et radioprogram hørte Inger Støjberg (Æ) sige: "Mai Villadsen er mit fyrtårn". - Man skulle så forstå det på den måde, at hvis fru Inger Støjberg kom for tæt på mig, ville hun gå på grund, forklarede Mai Villadsen. Ordene fik salen til at bryde ud i latter – herunder også hovedpersonerne selv. "Det er ikke noget, man slæber med rundt" Der blev dog også tid til at debattere andet end helligdagsafskaffelsen. Særligt Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti fik spørgsmål, der kredsede om udlændingepolitik. For eksempel blev DF's Peter Kofod spurgt, hvordan partiet forholder sig til brug af tørklæde i ældreplejen og sundhedsvæsenet. - Hvis man har et arbejde, så skylder man, at man lægger sin religion derhjemme. Det er ikke noget, man slæber med rundt i det offentlige rum. Jeg har ikke noget problem med at bede folk tage tørklædet af, sagde Peter Kofod. Da han senere blev spurgt, hvordan DF har tænkt sig at erstatte de ansatte, der bærer tørklæde, lød svaret: - Man kan jo tage tørklædet af. Følelsesladet debat om abort Mens debatter af den slags, der udspillede sig torsdag, ofte byder på et par grin, hører det modsatte til sjældenhederne. Men der herskede ingen tvivl om, at stærke følelser kom i spil, da Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance sent ud på aftenen fik mulighed for at stille et spørgsmål til færøske Anna Falkenberg. Sólbjørg Jakobsen, som selv er opvokset på Færøerne, havde aldrig været mere nervøs, end hun var i dette øjeblik, fortalte hun. For hende er der ingen tvivl om, at Færøerne "har brug for et skub i den rigtige retning", når det gælder den færøske abortlovgivning. Loven stammer fra 1956 og foreskriver, at kvinder kun kan få en abort, hvis: Der er alvorlig fare for kvindens liv eller helbred, hvis kvinden har været udsat for voldtægt eller incest Der er fare for, at fosteret lider af alvorlig og uhelbredelig eller fysisk sygdom. Kvinden vurderes uegnet til at kunne tage vare på sit barn. Den færøske Anna Falkenberg mindede om, at abortlovgivning besluttet af den færøske befolkning, ikke den danske. Men hun ser lige nu "store spring i udviklingen", lød det. Ordudvekslingen mellem de to færøske kvinder gik ikke ubemærket hen. Flere partifæller gik efterfølgende til tasterne på sociale medier og roste for en "virkelig fin debat" om en "meget vigtig dagsorden". Bededagen uden ende Vi slutter, hvor vi startede. For da statsminister Mette Frederiksen (S) som dagens sidste gik på talerstolen, kunne hun ikke slippe uden om at tale om afskaffelsen af store bededag. Igen. Hun kan ikke se det urimelige i afskaffelsen af en helligdag, lød det. Og det kommer til at ske. Til gengæld håber hun "helt principielt" ikke, at der kommer en folkeafstemning. - Skal det så være sådan, at hver gang et flertal i Folketinget træffer en beslutning, så skal 60 mandater kunne gå sammen og kræve en folkeafstemning? Jo jo, men så betragter vi jo ganske enkelt ikke demokratiet med de samme øjne, sagde Mette Frederiksen og fortsatte: - Det demokrati, jeg er tilhænger af, er det repræsentative demokrati. At begyndte at lave folkeafstemninger på en række sager... Jeg vil ikke anbefale det, og jeg tror sådan set, at det vil være mere giftigt for vores demokrati end det modsatte. Mens statsministeren altså stod fast på sin modstand til en folkeafstemningen, bakkede hun på regeringens ultimatum om, at afskaffelsen af store bededag var adgangsbillet til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig. Alle partier vil blive inviteret til drøftelser i Finansministeriet, sagde statsministeren torsdag aften. Det er dog stadig uvist, hvornår det vil finde sted.

Forventningerne til torsdagens debat havde i dagevis tårnet sig op.

Det var en oplagt mulighed for politikerne til at få afløb for de mange frustrationer omkring regeringens bebudede afskaffelse af store bededag. Endda for rullende kameraer.

Dén chance var der mange, der ikke lod forpasse. Så mange, at Moderaternes politiske ordfører, Monika Rubin, ganske opgivende konstaterede, at hun ville ønske, de kunne diskutere noget anden end "bare store bededag":

- Jeg har faktisk forberedt svar på en masse andre ting også, lød det fra en frustreret Rubin.

Lige lidt hjalp det. Det eneste, hun fik ud af sit ønske, var latter fra spørgerækkerne – og endnu flere bededags-spørgsmål naturligvis.

TV 2 giver dig herunder seks udvalgte nedslag i den 15 timer lange debat.

Endnu et parti ønsker folkeafstemning

Ved dagens start var der kun 20 mandater bag forslaget om at lade danskerne stemme om afskaffelsen af store bededag.

Men dagen var stadig ung, da Alternativet smed partiets seks mandater i puljen.

Det kræver opbakning fra en tredjedel af Folketinget – 60 mandater – at udløse en folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag.

Der er altså et stykke vej endnu fra de i alt 26 mandater, der nu står bag. Men er det udelukket? Ikke endnu.

En masse døre står (stadig) på klem

Mens DF, Nye Borgerlige og Enhedslisten – og nu også alternativisterne – er varme fortalere for en folkeafstemning, har Liberal Alliance som det eneste oppositionsparti sagt klart nej.

Til gengæld er svarene fra SF, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne mere vævende. Det var de også i folketingssalen torsdag.

- Jeg er påpasselig, men jeg er ikke tonedøv, sagde for eksempel Pia Olsen Dyhr (SF).

- Det er ikke noget. vi skal have hver eller hver anden dag, men vi lukker ingen døre, sagde Inger Støjberg (Æ).

Således blev vi altså gennem de utallige bededags-spørgsmål ikke meget klogere, hvad angår sandsynligheden for en folkeafstemning.

Støjberg-kommentar fik salen til at bryde ud i latter

Mens vi altså i løbet af torsdag blot kom seks mandater nærmere en folkeafstemning, rykkede de ni oppositionspartier sig igen tættere sammen.

Tirsdag stod de skulder ved skulder i et fælles opråb til regeringen. Torsdag præsenterede de i samlet flok et alternativt finansieringsforslag til forsvarsforliget end afskaffelsen af store bededag.

Det er velkendt, at Inger Støjberg (Æ) og Mai Villadsen (Ø) dårligt kan komme længere væk fra hinanden politisk. Alligevel er både Danmarksdemokraterne og Enhedslisten altså med i den samling af oppositionspartier, som torsdag morgen fremlagde et fælles forslag til alternativ finansiering af forsvarsforliget.

Det er "i sandhed historisk," at så forskellige partier er mødtes på den måde, lød det under debatten fra Mai Villadsen (Ø). Men blot fordi oppositionspartier fra hver deres fløj nu pludselig kan finde ud af samarbejde, er der altså grænser for, hvad de kan enes om.

Derfor var den politiske ordfører da også "næsten ved at få et hjertestop", da hun i et radioprogram hørte Inger Støjberg (Æ) sige: "Mai Villadsen er mit fyrtårn".

- Man skulle så forstå det på den måde, at hvis fru Inger Støjberg kom for tæt på mig, ville hun gå på grund, forklarede Mai Villadsen.

Ordene fik salen til at bryde ud i latter – herunder også hovedpersonerne selv.

"Det er ikke noget, man slæber med rundt"

Der blev dog også tid til at debattere andet end helligdagsafskaffelsen.

Særligt Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti fik spørgsmål, der kredsede om udlændingepolitik.

For eksempel blev DF's Peter Kofod spurgt, hvordan partiet forholder sig til brug af tørklæde i ældreplejen og sundhedsvæsenet.

- Hvis man har et arbejde, så skylder man, at man lægger sin religion derhjemme. Det er ikke noget, man slæber med rundt i det offentlige rum. Jeg har ikke noget problem med at bede folk tage tørklædet af, sagde Peter Kofod.

Da han senere blev spurgt, hvordan DF har tænkt sig at erstatte de ansatte, der bærer tørklæde, lød svaret:

- Man kan jo tage tørklædet af.

Følelsesladet debat om abort

Mens debatter af den slags, der udspillede sig torsdag, ofte byder på et par grin, hører det modsatte til sjældenhederne. Men der herskede ingen tvivl om, at stærke følelser kom i spil, da Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance sent ud på aftenen fik mulighed for at stille et spørgsmål til færøske Anna Falkenberg.

Sólbjørg Jakobsen, som selv er opvokset på Færøerne, havde aldrig været mere nervøs, end hun var i dette øjeblik, fortalte hun. For hende er der ingen tvivl om, at Færøerne "har brug for et skub i den rigtige retning", når det gælder den færøske abortlovgivning.

Loven stammer fra 1956 og foreskriver, at kvinder kun kan få en abort, hvis:

Der er alvorlig fare for kvindens liv eller helbred. Hvis kvinden har været udsat for voldtægt eller incest. Der er fare for, at fosteret lider af alvorlig og uhelbredelig eller fysisk sygdom. Kvinden vurderes uegnet til at kunne tage vare på sit barn.

Den færøske Anna Falkenberg mindede om, at abortlovgivningen besluttes af den færøske befolkning, ikke den danske. Men hun ser lige nu "store spring i udviklingen", lød det.

Ordudvekslingen mellem de to færøske kvinder gik ikke ubemærket hen. Flere partifæller gik efterfølgende til tasterne på sociale medier og roste for en "virkelig fin debat" om en "meget vigtig dagsorden".

Bededagen uden ende

Vi slutter, hvor vi startede.

For da statsminister Mette Frederiksen (S) som dagens sidste gik på talerstolen, kunne hun ikke slippe uden om at tale om afskaffelsen af store bededag. Igen.

Hun kan ikke se det urimelige i afskaffelsen af en helligdag, lød det. Og det kommer til at ske.

Til gengæld håber hun "helt principielt" ikke, at der kommer en folkeafstemning.

- Skal det så være sådan, at hver gang et flertal i Folketinget træffer en beslutning, så skal 60 mandater kunne gå sammen og kræve en folkeafstemning? Jo jo, men så betragter vi jo ganske enkelt ikke demokratiet med de samme øjne, sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

- Det demokrati, jeg er tilhænger af, er det repræsentative demokrati. At begyndte at lave folkeafstemninger på en række sager... Jeg vil ikke anbefale det, og jeg tror sådan set, at det vil være mere giftigt for vores demokrati end det modsatte.

Mens statsministeren altså stod fast på sin modstand til en folkeafstemningen, bakkede hun på regeringens ultimatum om, at afskaffelsen af store bededag var adgangsbillet til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig.

Alle partier vil blive inviteret til drøftelser i Finansministeriet, sagde statsministeren torsdag aften. Det er dog stadig uvist, hvornår det vil finde sted.