Personalet vimser rundt, mens David Grønfeldt Petersen stille sidder i stuen, bænket til sin kørestol. Stanken af afføring sidder tungt i luften, da både mad, toiletbesøg og søvn foregår i samme rum.

Han kan ikke selv komme ud på sit badeværelse, og plejepersonalet mener ikke, at de må hjælpe ham derud.

Hver gang jeg kommer med et løsningsforslag, finder kommunen nogle andre problemer

David Grønfeldt Petersen

Sådan har det været de seneste 12 måneder, hvor David Grønfeldt Petersen ikke har været i bad i sit eget hjem, der ligger lidt uden for Trustrup på Djursland. I stedet får han etagevask ved sin seng.

Det er, selvom varme bade ville hjælpe på hans daglige smerter.

- Det at ligge i det varme vand eller komme under en varm bruser får mine muskler til at slappe af, og jeg bliver helt afslappet, fortæller David Grønfeldt Petersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Han fik i oktober 2020 konstateret en hjernetumor, der ikke kan fjernes. Lægerne vurderer ham derfor som dødelig syg.

Siden har hans sygdom gjort ham mindre og mindre mobil. I dag skal han have hjælp til at komme rundt i sit eget hjem.

Arbejdsmiljøregler står i vejen

David Grønfeldt Petersen kan ikke få hjælp til at komme ud på sit badeværelse, fordi der er udarbejdet en arbejdspladsvurdering – en såkaldt APV – som konkluderer, at det er uforsvarligt for plejepersonalet at hjælpe ham derud.

Det er rigtig fornuftigt, at vi har den lov, for det sætter borgerne i centrum og ikke kommunens behov

Nis Peter Nissen, direktør, Alzheimerforeningen

Fagbevægelsen FOA's medlemmer møder ofte dilemmaet mellem at hjælpe en borger og passe på sig selv.

Her er det vigtigt, at de husker arbejdspladsvurderingen, mener FOA Randers.

- APV’en er vigtig, så man som virksomhed kan klarlægge, hvad der findes af arbejdsmiljøproblemer, og hvordan vi skal løse dem, siger Mariejo Christensen, faglig sekretær i FOA Randers.

I arbejdspladsvurderingen står der blandt andet, at døren ind til badeværelset er for smal, og at transport over flere underlag – tæppe, trægulv og klinker – og dørtrin er et problem.

Desuden lægges der vægt på, at der kan opstå uhensigtsmæssige vendinger og vrid for personalet, hvis de skulle hjælpe ham på badeværelset.

Der har forinden vurderingen været en længere dialog mellem David Grønfeldt Petersen og kommunen om mulighederne for bad. Men det har været som at løbe panden mod en mur, føler han.

- Hver gang jeg kommer med et løsningsforslag, finder kommunen nogle andre problemer, siger David Grønfeldt Petersen.

Der skal findes en løsning

Hos Alzheimerforeningen er de ikke overrasket over, at arbejdspladsvurderinger står i vejen for borgerens ønsker.

- Det er noget, vi ofte oplever i Alzheimerforeningen. Både i forhold til eget hjem, når man bor på en privatadresse, men også eget hjem, når man bor i en plejebolig, fortæller Nis Peter Nissen, der er direktør Alzheimerforeningen.

Det er mindst lige så vigtigt, at vi har et hensyn til medarbejdere og deres arbejdsmiljø

Mads Jensen (K), udvalgsformand for voksen- og plejeudvalget i Norddjurs Kommune

Nis Peter Nissen har fuld forståelse for, at det er vigtigt for plejepersonalet at passe på sig selv, men pointerer, at kommunerne har en omsorgsforpligtelse, der er fastsat ved lov, og derfor skal ønsker ikke bare afvises.

- Det er rigtig fornuftigt, vi har den lov, for det sætter borgerne i centrum og ikke kommunens behov. Det betyder helt konkret, at kommunen er forpligtet til at finde en løsning på de udfordringer, de møder, siger Alzheimerforeningens direktør.

Vil blive i hjemmet

Plejepersonalet har flere gange tilbudt David Grønfeldt Petersen at flytte fra hjemmet til en plejebolig, hvor han vil kunne få hjælp til bad. Det har han takket nej til.

- Det her er mit drømmested. Det er ude på landet. Nu har jeg i mange år arbejdet i institutionsverdenen, og det bliver for sterilt for mig. Det er svært for mig at skabe de trygge, hyggelige og hjemlige rammer i sådan noget, siger David Grønfeldt Petersen.

Hvad tror du, at det ville betyde, hvis du flyttede?

- Så vil det gå stærkt, før jeg ikke længere er her, siger David Grønfeldt Petersen.

David Grønfeldt Petersen har klaget over kommunens afgørelse og venter nu på svar.

Kommunen: Alle regler er fulgt

Det bliver dog næppe politikerne, der kommer til at hjælpe David Grønfeldt Petersen med at komme i bad i sit eget hjem, som han drømmer om.

Reglerne er nemlig fulgt, og så skal politikerne ikke gå ind og blande sig, siger udvalgsformanden for voksen- og plejeudvalget i Norddjurs Kommune, Mads Jensen (K).

Udvalgsformanden anerkender, at det er en svær balance mellem David Grønfeldt Jensens behov og medarbejdernes ve og vel.

- Det er mindst lige så vigtigt, at vi har et hensyn til medarbejdere og deres arbejdsmiljø og gældende lovgivning, siger Mads Jensen.

Mads Jensen mener, at kommunen har afsøgt de muligheder, der er, for at finde en løsning for David Grønfeldt Petersen – blandt andet muligheden for at køre ham til et plejecenter, hvor han kan komme i bad.

Fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland har umiddelbart lange udsigter.

Begge lande har en række skarpe krav, som modparten på ingen måde vil imødekomme.

Rusland og Putin eksisterer og vil blive ved med at eksistere

Dmitrij Peskov, talsmand, Kreml

Men der er også en anden forhindring, hvis man skal tro den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Ifølge Zelenskyj ved han ikke, hvem i Rusland han skal tale med om fred, da han "ikke er sikker på", om Ruslands præsident, Vladimir Putin, stadig er i live.

Det gav ukraineren udtryk for, da han torsdag morgen via videoforbindelse talte ved Verdens Økonomiske Forum i Davos og blev spurgt om udsigten til fredforhandlinger.

- Jeg forstår ikke helt, hvem jeg skal tale med og om hvad. Jeg er ikke sikker på, at den russiske præsident, som nogle gange optræder foran en grøn skærm, faktisk er den rigtige, sagde Zelenskyj og antydede, at Rusland gør brug af en Putin-dobbeltgænger.

- Jeg ved ikke helt, om han er i live, og hvorvidt han træffer beslutningerne, eller hvilken gruppe af personer der nu træffer beslutningerne derovre? Jeg har ikke de oplysninger, sagde Zelenskyj.

Putin viste sig offentligt

Der er dog ingen indikationer på, at Ruslands præsident faktisk skulle være død.

Vladimir Putin viste sig offentligt så sent som onsdag, hvor han deltog i en markering af 80-året for Sovjetunionens kamp mod Nazityskland under Anden Verdenskrig ved det daværende Leningrad.

Præsidenten lagde ud med at lægge en buket blomster ved et mindesmærke og besøge et museum i Sankt Petersborg, hvor han mødtes med veteraner og museumsfolk.

Senere dukkede han op på en våbenfabrik og talte med fabriksarbejdere.

Zelenskyjs ord skal derfor næppe forstås som en oprigtig tvivl om, hvorvidt hans russiske modstykke er død eller i live. Det er formentlig nærmere en påpegning af, at Putin de seneste måneder har været mere tilbagetrukken fra offentligheden.

I slutningen af 2022 aflyste Putin for første gang i et årti sin årlige pressekonference, en årlig "samtale" med almindelige borgere, der kan stille spørgsmål til præsidenten, og hans årlige beretning til Den Føderale Forsamling om rigets tilstand.

Putin aflyste også flere planlagte fabriksbesøg.

Eksperter har spekuleret i, at Putins fravær skyldes, at han på grund af krigen i Ukraine ikke tør møde offentligheden. En påstand, der fik nyt liv efter flere meldinger om, at den russiske sikkerhedstjeneste har benyttet agenter eller skuespillere, når Putin har ladet sig fotografere med civile.

Rusland skal finde "nogen"

Da Volodymyr Zelenskyj torsdag morgen såede tvivl om den russiske præsidents velbefindende, uddybede han sin forvirring med, at man aldrig ved, hvor man har Putin.

- Jeg forstår ikke helt, hvordan man kan love de europæiske ledere én ting og så næste dag indlede en fuld invasion af et land. Jeg forstår ikke helt, hvem vi har at gøre med. Når der bliver talt om fredsforhandlinger, ved jeg ikke rigtig med hvem, sagde han.

Over for forsamlingen i Davos gav den ukrainske præsident udtryk for vigtigheden af at kunne se og tale med hinanden, da det er vanskeligt at gennemføre forhandlinger, hvis modparten er et spøgelse.

- Vi taler sammen nu. Jeg ved, hvem I er, og I ved, hvem jeg er. Der er vidner til det faktum, at vi er i live. Og selv hvis vi er uenige, er vi i stand til at tale sammen og opnå ting, fordi jeg ved, hvem der sidder foran mig. Det har vi ikke i forhandlingerne med Rusland. Jeg tænker, at Rusland først skal finde "nogen" og så foreslå "noget", sagde Zelenskyj.

Kreml afviser spekulationer

På et pressemøde i Kreml senere torsdag reagerede Dmitrij Peskov, der er talsmand for den russiske præsident, på Zelenskyjs udtalelser.

Han havde ikke meget til overs for ukrainerens påståede tvivl om, at Vladimir Putin er i live og træffer beslutninger.

- Det er klart, at både Rusland og Putin er et stort problem for Ukraine og for Zelenskyj. Og det er klart, at herre Zelenskyj rent psykologisk ville foretrække, at hverken Rusland eller Putin eksisterede, sagde Peskov ifølge det russiske medie RBC og tilføjede:

- Men jo før det ukrainske regime indser, at Rusland og Putin eksisterer og vil blive ved med at eksistere, og at de før eller siden bliver nødt til at opgive alt antirussisk, jo bedre er det for Ukraine.

Ifølge Kreml-talsmanden vil Ruslands krav blive opfyldt "på den ene eller den anden måde", og jo hurtigere det sker, jo hurtigere vil Ukraines befolkning kunne komme videre "fra tragedien, som Kyiv-regimet har iscenesat".

Sygdomsrygter

Mens der ingen tegn er på, at Vladimir Putin skulle være hverken død eller døende, har der længe været rygter om, at den russiske præsident har problemer med helbredet.

Putin er syg med kræft, har demens og Parkinsons sygdom, og han har også en kronisk rygskade, hvis man skal tro rygterne, der lever på internettet.

Derfor vakte det også opsigt, da en anonym chef for Ruslandsanalyse i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) kort før nytår fortalte, at den danske efterretningstjeneste også tror, at Putin er eller har været syg.

Ifølge analysechefen var Putin, da han besluttede at indlede invasionen af Ukraine, påvirket af en slags kræftmedicin, hvis bivirkninger blandt andet indebærer en form for storhedsvanvid, og FE mistænker, at det kan have påvirket den russiske præsidents beslutninger.

Datatilsynet vil undersøge Aarhus Universitetshospitals brug af Instagram, hvor der løbende er lagt billeder op af patienter.

Det bliver igen muligt for gravide at få tilbudt skattebetalt vaccination mod kighoste.

Det meddeler Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Tilbuddet blev indført i november 2019, og det er siden blevet forlænget flere gange. Det skete senest i foråret sidste år.

Vaccinationstilbuddet udløb dog ved indgangen til 2023, men på baggrund af en faglig anbefaling fra Sundhedsstyrelsen genoptages tilbuddet.

Skal beskytte nyfødte

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide i tredje trimester bliver vaccineret mod kighoste.

Formålet med vaccinationen under graviditeten er at beskytte nyfødte børn i de første levemåneder, før barnet selv kan blive vaccineret.

Kighoste er en luftvejsinfektion. Hos spædbørn, som ikke er vaccinerede, kan sygdommen medføre et alvorligt forløb. Det skriver Statens Serum Institut (SSI) på sin hjemmeside.

Tilbuddet om vaccination gælder indtil 31. marts 2023. Men det kan blive forlænget.

Sundhedsstyrelsen vil nemlig, inden tilbuddet udløber, se på, hvorvidt det eventuelt skal ophøre, forlænges eller gøres permanent.

Da vaccinationstilbuddet blev forlænget i april sidste år, skrev Statens Serum Institut, at vaccinen anvendes rutinemæssigt i flere lande. Det gælder blandt andet i USA, England, Australien og Østrig.

Historisk højt antal tilfælde

Selvom kighoste er blevet kaldt en børnesygdom, ses 40 procent af alle påviste tilfælde i Danmark hos personer over 20 år. Det skriver SSI.

I 2019 og 2020 blev Danmark ramt af en langvarig og landsdækkende kighosteepidemi. I 2019 blev der registreret 3691 smittede, mens der i 2020 blev registreret 2390 tilfælde.

Peter Henrik Andersen, der er afdelingslæge ved SSI, sagde i marts 2022, at der var tale om et historisk højt antal registrerede kighostetilfælde i de år.

- Der har ikke været så mange påviste tilfælde i 35-40 år, og siden vaccinationsprogrammet blev indført, sagde han til Ritzau.

Men under coronaepidemien forsvandt kighoste næsten. I 2021 blev blot 80 personer konstateret smittede med kighoste. Det har SSI tidligere fortalt.

Danmark rammes typisk af en kighosteepidemi med tre til fem års mellemrum.

Hverken vaccination eller en tidligere kighosteinfektion giver ifølge SSI livsvarig beskyttelse mod kighoste. Beskyttelsen aftager gradvist over cirka fem til ti år.

Kighostevaccinationen til gravides gives som et enkelt stik hos egen læge.

Børn tilbydes også vaccination mod kighoste som en del af børnevaccinationsprogrammet.

Den lægefaglige direktør, Jens Friis Bak, afviser nu påstande om, at patienter dør som følge af det store pres, der i øjeblikket er på akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup.

Ledelsen er ifølge direktøren bevidst om, at afdelingen er under stort pres.

- Vi anerkender, at akutmodtagelsens personale er presset i forsøget på at få tingene til at hænge sammen, og vi tager det alvorligt, når afdelingens speciallæger siger, at patientsikkerheden er truet, siger Jens Friis Bak i en pressemeddelelse, som regionen har udsendt torsdag morgen.

Bekymringsbrev

Afdelingens læger har for nylig sendt ledelsen et bekymringsbrev. Ifølge lægerne er antallet af akutte patienter så højt, at afdelingen har været hårdt belastet i flere måneder. Lægerne er både bekymrede for deres egne arbejdsforhold og patientsikkerheden.

- Vi kan se i studier, at når man har overbelægning på en akutafdeling, dør der flere patienter. Og vi har overbelægning. Og så er vi nødt til at drage den konklusion, at vi er i risiko for, at det kan ske, sagde overlæge på akutafdelingen, Anders Jørgensen til TV MIDTVEST 13. januar.

Til Herning Folkeblad sagde talsperson for afdelingens speciallæger, Anders Brøns Møllekær, blandt andet:

- Det er ikke et spørgsmål om, hvis det sker, men hvornår det sker. Vi har allerede haft tilfælde, hvor patienter med kritisk sygdom ikke når at få behandling i tide.

Ifølge lægerne sker det for eksempel, at patienter må vente i ambulancer, fordi det ikke er muligt at komme ind på afdelingen på grund af den store travlhed.

Tallene siger noget andet

I pressemeddelelsen, som Region Midtjylland har udsendt, konkluderer hospitalets ledelse, at der ikke er fare for patienterne.

- Alle tilgængelige data viser, at personalet i Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Gødstrup - trods travlhed i spidsbelastningsperioder – giver patienterne den fornødne behandling, selvom det nogle gange foregår under uhensigtsmæssige og utilfredsstillende forhold, skriver regionen.

Det konkluderer ledelsen på baggrund af en analyse af tre overordnede punkter; antallet af 'patientkontakter', antallet af indrapporterede 'utilsigtede hændelser' og ambulancernes afleveringstider.

Ledelsen konkluderer, at der ikke er længere ventetid for ambulancer i Gødstrup end andre hospitaler, og der er ifølge ledelsen samtidigt ikke afleveret et alarmerende antal rapporter om utilsigtede hændelser, hvor en patient har været i fare eller taget skade som resultat af presset.

Sammen med det peger ledelsen i sin analyse på, at antallet af patientkontakter på akutafdelingen faktisk faldt i 2022 i forhold til året før.

- Jeg vil gerne understrege, at den dokumentation, vi her lægger frem, ikke ændrer på, at forholdene i akutafdelingen giver anledning til bekymring og kræver handling. Der er for travlt i Akutafdelingen, og derfor har vi også - sammen med afdelingsledelsen – lagt en plan for, hvordan Akutafdelingen kommer i bedre balance, siger Jens Friis Bak i meddelelsen.

Direkte kontakt

I meddelelsen beder regionen patienter såvel som ansatte om at kontakte ledelsen direkte, hvis nogen har været utrygge eller har haft dårlige oplevelser på hospitalets akutmodtagelse.

Direktøren beder specifikt personalet om at dokumentere påstande, der er fremført i pressen.

- Det er afgørende vigtigt, at påstande om alvorlige hændelser der fremføres i pressen eller internt på hospitalet kan dokumenteres, så vi kan analysere dem og lære af dem. Det gælder eksempelvis påstanden om, at der skulle være flere eksempler på dødsfald, mens patienterne venter på at blive tilset af en læge i akutmodtagelsen. Det har vi fortsat ikke dokumentation for, konstaterer lægefaglig direktør Jens Friis Bak i meddelelsen.

I meddelelsen understreger hospitalsledelsen, at den vil arbejde videre med den overordnede plan, der skal lette presset på akutafdelingen og få den tilbage på ret køl. Planen går blandt meget andet ud på at omlægge patientforløb og forebygge indlæggelser.

Læger fastholder: Patienter er i fare

Onsdag eftermiddag havde hospitalsledelsen møde med lægerne om situationen. Lægernes talsperson, overlæge Anders Brøns Møllekær, siger til TV MIDTVEST, at han ikke mener lægerne fik noget nyt ud af mødet.

- Vi føler os beklikket på troværdigheden.

- Vi har fremlagt mundtlig og skriftlig dokumentation på, at patienter har ventet i livstruende tilstand. Og ventet så længe, at det i enkelte tilfælde har haft dødelig udgang.

Han mener, at resultatet af ledelsens plan vil være færre akutmedicinere på arbejde til at se patienter på afdelingen.

- Vi går fra slemt til værre.

- For os er det vigtigste patientsikkerheden. Vi skal kunne se patienterne i øjnene. Vi står fuldt ud på mål for det, vi har sagt i bekymringsbrevet.

Til Herning Folkeblad skriver Jens Friis Bak i en besked på bagkant af mødet;

- Der er en forhandling i gang om forskellige løsningsmuligheder, som vi ikke kan drøfte i medierne. Der er planer om at styrke lægebemandingen i spidsbelastede situationer, hvilket er i modstrid til det, du refererer, siger den lægefaglige direktør.