Inflationen og energikrisen kan mærkes på pengepungen, og det betyder, at besøget hos tandlægen bliver udskudt.

Det er konklusionen i en rundspørge fra Tandlægeforeningen, der fremhæver Nordjylland som den region, hvor flest udskyder deres tandeftersyn.

- Det er rigtig vigtigt at få kigget på sine tænder regelmæssigt, så vi kan få stoppet eventuelle problemer i opløbet, siger tandlæge Troels Barkholt, der også er formand for Tandlægeforeningen i Nordjylland.

- Hvis man går og udskyder de regelmæssige eftersyn i et par år, kan man risikere at komme tilbage og have et alvorligt paradentoseproblem, siger han.

Fra hans bord er der ingen tvivl om, hvorfor tandlægerne oplever, at patienterne ikke kommer lige så regelmæssigt, som de plejer:

Økonomien er blevet stram i husholdningerne, og så bliver tandlægen noget, som mange ganske enkelt skærer fra.

- Jeg havde en patient i formiddags, som var flyttet for at få et større rådighedsbeløb. Og så kunne hun endelig få lavet sine tænder, siger Troels Barkholt.

Krisen kradser, og tænderne må vente

Inflationen har danset omkring 10 procent i efteråret, og for mange husstande er varmepriserne eksploderet siden sommer.

Ifølge Tandlægeforeningens rundspørge, som blev foretaget i december, oplever 73 procent af tandlægerne i Region Nordjylland en stigning i antallet af patienter, der melder afbud eller udskyder en behandling.

Det kan dog give bagslag. For hvis først hullerne i tænderne udvikler sig, eller visdomstænderne skaber store betændelsestilstande, ja, så kan prisen i sidste ende blive langt, langt højere.

Det var også holdningen, da TV2 Nord onsdag eftermiddag fangede flere nordjyder på gaden i Aars.

- Jeg vil ikke udskyde behandlingen. Det bliver bare dyrere, hvis jeg dropper at komme til tandlæge den ene gang om året, siger Martin Skammeritz.

- Det er dumt ikke at få passet sine tænder, for det bliver dyrt i sidste ende, siger Tobias Fredsgaard Poulsen.

En rundtur i Karina Wieds og hendes niårige datters nye hjem tager ikke mange minutter.

Kvinden fra Nykøbing Falster har nemlig taget en beslutning om at opsige det lejede hus, hun og datteren bor i, for at flytte i en campingvogn parkeret hos en ven.

Der er ikke noget, der er synd

Karina Wied, Nykøbing Falster

På den måde kan den lille familie spare op mod 6000 kroner om måneden i husleje og udgifter til elektricitet og varme. Hos vennen, hvor campingvognen er parkeret, har Karina Wied og datteren adgang til toilet, bad og vaskemaskine.

- Hvis ikke vi flyttede herhen, ville det nok bare begynde at gå ned ad bakke stille og roligt. For tingene bliver dyrere og dyrere, og når jeg ikke tjener så meget, kan der pludselig komme minus på kontoen. Og det har jeg ikke lyst til, for det har jeg prøvet før, siger hun.

Tid til hinanden

Campinglivet er en midlertidig løsning, forklarer Karina Wied, men hun håber, at besparelserne kan give luft nok i budgettet til at spare op til indskuddet til en lille lejlighed og til flere oplevelser sammen med datteren.

- Det vil betyde alt for hende, at vi har noget frihed til at lave noget sammen. Det er ikke altid, at vi lige kan komme i svømmehallen eller biografen, når hun spørger, siger Karina Wied.

Venter ikke lige om hjørnet

Karina Wied og datteren er langt fra de eneste, der har måttet lave store ændringer i deres levemåde som følge af inflation og stigende priser.

I august fortalte TV ØST blandt andet om Zenia Kornum fra Stenlille, som sammen med sin datter så sig tvunget til at sige farvel til sit lejede hus og i stedet flytte i telt.

TV ØST har også fortalt, at flere er så pressede på økonomien, at de har søgt økonomirådgivning i forsøget på at holde hovedet over vande.

Og der er ikke noget at sige til, at mange danskere har problemer med at få enderne til at mødes. I 2022 steg inflationen i gennemsnit med 8 procent per måned – en stigning, der ikke er set siden oliekrisen i 1974.

På fødevarer har prisstigningerne været helt oppe at ramme 15 procent, og kraftigt stigende priser på gas- og elektricitet har også givet dybe panderynker.

Spørgsmålet er nu, om der er et økonomisk pusterum på vej?

Ikke lige med det første, vurderer Las Olsen, der er cheføkonom hos Danske Bank.

- Indtil videre er det gode, at priserne ikke længere stiger lige så hurtigt som før. Men det går stadig den forkerte vej, og det er ikke sådan, at priserne ligefrem falder. Kun på enkelte ting. Jeg tror ikke rigtig, at det vil føles som om, at det går fint igen, før vi kommer nogle år frem i tiden, siger han.

Forsinkelser efter indkomst

Hvornår der er bedring i sigte, kommer også meget an på, hvilken indtægt man har, slår Las Olsen fast.

- Nogle oplever, at deres lønninger stiger og indhenter lidt af det tabte, og nye overenskomster vil sikkert give lidt mere endda, men det er kun til privatansatte. Offentligt ansatte halter lidt efter. De får generelt de samme stigninger som private, men de får dem lidt forsinket, siger cheføkonomen.

Og for de danskere, der får støtte fra det offentlige for eksempel i form af SU eller kontanthjælp, vil udviklingen mod en bedre økonomi gå endnu langsommere end det.

- Der er meget store forsinkelser for dem. Lønstigningerne i år vil først påvirke dem i 2025. Så der er meget stor forskel på, hvordan man har det, siger Las Olsen.

Mange holder sig oppe ved at have en fornuftig opsparing at tære på, men der er en stor gruppe, som ikke har den mulighed, siger Las Olsen.

Tager ikke tingene for givet

Karina Wied ved endnu ikke, hvor længe hende og datteren kommer til at blive boende i campingvognen.

Indtil hun finder noget nyt, er hun sikker på, at de vil få noget positivt ud af at bo på en anderledes måde.

- De, der kender mig, ved, at jeg er lidt småskør. Så hvis tingene ikke passer mig, så gør jeg bare noget andet. Og jeg gør det jo for, at vi kan være sammen og få et tættere forhold. Så jeg tror ikke, at det bliver så svært, siger hun og understreger, at der ikke er grund til at have ondt af hverken hende selv eller datteren.

- Der er ikke noget, der er synd. Min datter har alt, hun skal bruge.

- Jeg tror, at det bliver sjovt. For min datters vedkommende betyder det nok også, at hun bliver mere selvstændig og lærer at tænke lidt over de små ting. At man ikke bare skal tage tingene for givet, slutter Karina Wied.

Nationalbanken forventer, at inflationen lander på 5 procent i 2023. I det tilfælde vil en familie på to voksne og to børn skulle have 23.000 kroner ekstra op af lommen sammenlignet med 2021, forudsat at familierne handler, ligesom de gjorde dengang.

Coronapandemien fylder efterhånden blot en lille smule i de fleste menneskers hverdag, men for især ældre rammer sygdommen stadig hårdt.

Det viser Statens Serum Instituts (SSI) netop offentliggjorte ugentlige tendensrapport.

Den samlede dødelighed i Danmark er stadig "markant forhøjet", men niveauet ser i den seneste uge ud til at være på vej ned.

Kobles sammen med udbredelse af luftvejsinfektioner

Til gengæld er den covid-19-relaterede dødelighed for personer over 85 år fortsat stigende.

I aldersgruppen 75-84 år er der samtidig også en forhøjet dødelighed.

Overdødeligheden er tidligere blevet koblet sammen med udbredelsen af luftvejsinfektioner.

Dødsfald med corona kan registreres med flere ugers forsinkelse.

I uge tre er der foreløbigt registreret 71 covid-19-relaterede dødsfald sammenlignet med 90 i uge to.

Bekræftede tilfælde blandt plejehjemsbeboere er faldet for fjerde uge i træk til 82 tilfælde i uge tre.

Boostervaccine beskytter godt

SSI påpeger også i rapporten, at personer, som har fået en boostervaccination siden 15. september sidste år, er godt beskyttet mod hospitalsindlæggelse på grund af covid-19.

- Blandt +50-årige er dem, der har modtaget en booster-vaccination, cirka 71 procent bedre beskyttet mod indlæggelse end dem, der har fået tre stik, skriver SSI.

Testraten er faldet fra 9,9 til 5,6 procent i uge tre.

Positivprocenten er samtidig faldet fra 4,9 til 3,7 procent.

I uge tre var der blandt alle danskere 22 tilfælde per 100,000 indbyggere sammenlignet med 35 tilfælde per 100,000 indbyggere ugen før.

Tendensen er dog også her, at antallet af PCR-tests er faldet med 24 procent fra uge to til uge tre.

På landsplan er der også et fald i smittetilfælde og indlæggelser med influenza, type A, og RS-virus fra uge to til uge tre.

It- og konsulentvirksomheden IBM afskediger omkring 3900 medarbejdere.

Det skriver finansmediet Bloomberg.

Det svarer til 1,5 procent af virksomhedens arbejdsstyrke.

Højeste stigning i omsætningen

IBM vil dog blive ved med at ansætte medarbejdere til stillinger på områder i vækst, lyder det fra finansdirektør James Kavanaugh.

- I modsætning til mange andre, der over de seneste to til to et halvt år har ansat titusindvis af folk, har vi udnyttet digitalisering, AI-automatisering, der driver effektiviteten, men vi vil bestræbe os på at hyre til klientbaseret research og udvikling, siger Kavanaugh ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer samtidig med, at konsulent- og it-virksomheden ifølge Reuters melder om den højeste stigning i omsætningen i et årti.

Omsætningen nåede i 2022 60,5 milliarder dollar. Det svarer til cirka 412 milliarder kroner.

Markedet er svækket

IBM forudser, at dets årlige omsætning kommer til at stige omkring fem procent. Det er mindre end de 12 procent, som selskabet forudså sidste år, hvor pandemien skaffede et stort behov for digitale løsninger.

IBM bemærkede i oktober, at der var sket en tilbagegang i det vestlige Europa. Andre konsulentvirksomheder har også bemærket, at markedet er svækket.

Kavanaugh siger dog ifølge Reuters, at IBM forudser, at konsulentdelen af virksomheden kommer til at vokse – især i cloud-forretningen.

Teknologigiganten har de seneste år flyttet fokus over på netop konsultationsvirksomhed og satset mere på software med højt vækstpotentiale som cloud-tjenester.

IBM, der er et 110 år gammelt selskab, tjener mere end halvdelen af omsætningen uden for USA.

I de seneste år har debatten om de giftige PFAS-stoffer fyldt mere og mere både internationalt og i Danmark.

Én af de stemmer, som har fyldt mest i debatten herhjemme, tilhører Phillippe Grandjean, der er en af Danmarks førende eksperter i PFAS-forurening.

Det er helt klart, at den forskning, jeg har stået for, ikke passede Harvard

Phillipe Grandjean, professor i miljømedicin, Syddansk Universitet

Foruden at arbejde som professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet var han indtil årsskiftet også adjungeret professor i miljømedicin på Harvard University.

Men efter mere end 20 års ansættelse på et af verdens mest prestigefyldte universiteter skal Philippe Grandjean ikke længere forske i de sundhedsskadelige fluorstoffer med sine amerikanske kollegaer.

Ifølge professoren selv skyldes det, at han ikke har lagt skjul på, at han ønsker at øge opmærksomheden om problemet og presse på for forbud, hvilket ikke stemmer overens med Harvards dagsorden.

- Jeg er ikke blevet fyret, men hvis der var nogen, der spurgte mig, om det ikke var en god idé at blive gæsteprofessor på Harvard, vil jeg sige, at jeg tror ikke, du vil blive tilfreds, fordi det kan være, at din dagsorden ikke stemmer overens med universitetets, siger han i dagens afsnit af TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.

Den gyldne grænse

Siden 2008, hvor Philippe Grandjean første gang blev opmærksom på de giftige PFAS-stoffer, har han været optaget af at få omverdenen, herunder myndighederne, til at tage problemet seriøst.

- Jeg kan videregive min viden og anbefalinger, og så håber jeg, at det trods alt vil føre til en eller anden form for gevinst, siger han.

Professoren ved dog godt, at der er en grænse for, hvor langt han kan gå i sin kritik og med sine anbefalinger.

For han vil gerne opretholde sin position som Syddansk Universitets neutrale forsker, der leverer holdbar dokumentation, som andre må tage stilling til.

Men det er bare ikke alle, der mener, at han gør det, når han for eksempel gang på gang stiller sig frem i medierne og sår tvivl om myndighedernes håndtering.

- Hvis jeg selv tager stilling til det, skal jeg passe på med, at jeg ikke overskrider den grænse, så jeg simpelthen forsøger at udbrede en politisk holdning snarere end videnskabelig dokumentation, lyder det fra Philippe Grandjean, der bagefter tilføjer:

- Jeg oplever, at jeg har modstandere – specielt i udlandet – der vil udlevere mig som værende politisk aktivist.

Det er du vel egentlig også?

- Jeg er ikke partipolitisk aktivist. Jeg har en holdning, som jeg mener er baseret på mit lægeløfte og min opfattelse af, hvad der er etisk forsvarligt. Men det er klart, at konsekvenserne af det naturligvis må blive politisk på et eller andet tidspunkt.

Blev presset ud

Noget tyder i hvert fald på, at Harvard til sidst mente, at Philippe Grandjean var blevet for aktivistisk i sin tilgang til PFAS-problemet.

Jeg vil sige, at de gjorde det umuligt for mig at fungere

Phillipe Grandjean, professor i miljømedicin, Syddansk Universitet

For selvom Philippe Grandjean står fast på, at han ikke er blevet fyret, men at begge parter i stedet er blevet enige om, at det er bedst, at deres veje skilles nu, gjorde universitet ifølge ham, hvad det kunne for at presse ham ud ad døren.

- Det er helt klart, at den forskning, jeg har stået for, ikke passede Harvard, og de forbød mig simpelthen at hyre medarbejdere. Jeg havde masser af forskningsmidler, men universitetet ville ikke lade mig bruge dem.

- Jeg vil sige, at de gjorde det umuligt for mig at fungere, fastslår han.

Dansk professor er ikke det første tilfælde

TV 2 har henvendt sig til Harvard University og forelagt dem kritikken. I et skriftligt svar skriver universitetet, at det ikke ønsker at kommentere på personalesager.

Det vil dog ikke være første gang, at det anerkendte universitet fratager en person forskningsmidler.

Det skete også for den tidligere direktør for Human Rights Watch Kenneth Roth i denne måned. Han havde fået bevilliget et studieophold på universitetet, men fik det frataget efter at have ytret kritik af Israel.

I kølvandet på beslutningen fulgte dog en storm af protester, hvorfor universitet til sidst valgte at omgøre den.

Du kan høre Philippe Grandjean fortælle mere om sit arbejde med at forske i PFAS-forurening i dagens afsnit af ’Dato’.

Ordet dukker op overalt. PFAS. Det sundhedsskadelige stof er i drikkevand, havskum, regn og nu også i dine økologiske æg. Brugt i produktionen af pander, kosmetik, tøj og møbler er det blevet umuligt som moderne menneske at undgå. Så bør det ikke være forbudt?

Medvirkende: Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet

Vært: Thomas Buch-Andersen

Tilrettelægger: Rikke Romme

Lyddesign: Ida Skovsgaard og Ida Skjerk

Redaktør: Astrid Louise Jensen

I 2021 blev radiovært Ditte Okman spurgt af Kræftens Bekæmpelse, om hun ville være med i en podcast, der skulle oplyse om hpv-vaccinen.

Og her gik det op for radioværten, at hun ikke selv var blevet testet for livmoderhalskræft i 13 år.

De mange breve og invitationer fra Hvidovre Hospital i e-Boks havde hun uden videre arkiveret lodret, som hun beskriver det, og det har fået konsekvenser.

Efter optagelserne til podcasten fik hun endelig bestilt en tid til en SMEAR-test, og resultatet kom som et chok.

Ditte Okman havde celleforandringer og forstadier til kræft, og halvandet år efter kæmper hun stadig med sygdommen.

- Jeg står lige nu og ikke ved, om det her ender med, at jeg skal have fjernet min livmoder, fortæller hun i ’Go’ morgen Danmark’.

Var Ditte Okman blevet tjekket hvert tredje år, som det anbefales, ville hun højst sandsynligvis ikke stå i denne situation, og det får hende til at komme med en klar opfordring til unge kvinder:

- Kom afsted, fordi jo længere tid I venter, jo større risiko er der, lyder det.

Hver anden kommer ikke afsted

Kun omkring halvdelen af kvinder mellem 23 og 29 år takker ja til at deltage i screening for livmoderhalskræft, inden for 365 dage fra de får indkaldelsen.

Det viser den seneste opgørelse fra regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram for livmoderhalskræftscreening.

Og det overrasker ikke Ditte Okman.

Det tog seriøst to minutter, og det var fuldstændigt smertefrit

Ditte Okman, radiovært

- Man er lidt uovervindelig, og hvis ikke man føler nogen symptomer … Og det er jo det, der er så lusket ved det her. Der er ikke nødvendigvis nogen symptomer, før du er så langt henne, at det begynder at blive rigtige kræftceller, lyder det.

Ditte Okman følte selv, at hun var sund og rask, og indtil hun fik sin første SMEAR-test, troede hun, at det var en større, tidskrævende hospitalsundersøgelse.

- En sygeplejerske stak sådan en lille kost op i mig og lige fejede lidt rundt, og det tog seriøst to minutter, og det var fuldstændigt smertefrit, fortæller hun.

”Man skal afsted i 20’erne”

I Kræftens Bekæmpelse bekymrer det derfor overlæge Janne Bigaard, at især de unge kvinder ikke bliver tjekket for celleforandringer.

Livmoderhalskræft rammer hyppigst kvinder mellem 35 og 45 år, og det tager kræftformen 10 til 15 år at udvikle sig fra celleforandringer og forstadier til kræft. Det er derfor afgørende, at de unge kvinder får bestilt en tid, når de bliver indkaldt, selvom de ikke mærker symptomer, forklarer hun.

Ud over celleprøven, som allerede blev opfundet i 1960’erne, tester lægerne nu også for hpv-virus, der kan udløse selvforandringer og forstadier til kræftformen, så lægerne endnu tidligere opdager de kvinder, der er disponeret for sygdommen.

Hvis man er vaccineret mod hpv, er man så ikke sikker?

- Nej, det er man ikke. Den beskytter rigtigt godt, men den er ikke 100 procent sikker, det er der aldrig nogen vacciner, der er. Så der er stadigvæk en lille risiko for, at der er nogle andre typer af hpv, som kan give celleforandringer, og derfor så skal man fortsætte til screening, lyder svaret fra overlægen.

”Du kan risikere at få kræft”

Ditte Okman har været gennem flere operationer og behandlinger uden at få bugt med sygdommen.

- Det er helt ærligt noget værre lort. Og specielt nu, hvor jeg ved, hvor nemt og virkelig ukompliceret og meget lidt tidskrævende det er at få den SMEAR-test, lyder det.

Hvad tænker du, man kunne gøre, for at færre bare skubber det ud til højre?

- Nu arbejder jeg jo ikke for sundhedsmyndighederne, men man kunne måske i virkeligheden bare skrive i e-Boks: ”Det er tid til at kontakte din læge og få en SMEAR-test, du kan risikere at få kræft”.

Se hele interviewet med Ditte Okman og Janne Bigaard i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Ingen andre kandidater havde meldt sig til formandsposten, da fristen udløb ved midnat tirsdag.

Det oplyser Nye Borgerlige.

Dermed står det klart, at den 47-årige østjyde, Lars Boje Mathiesen, vil blive kåret som ny formand for Nye Borgerlige, når partiets delegerede samles til et ekstraordinært årsmøde 7. februar.

Udmeldinger på stribe

Pernille Vermund meddelte 10. januar, at hun ikke ønsker at fortsætte som partiets formand.

En enkelt har været nævnt som et bud på en modkandidat til Lars Boje Mathiesen om formandsposten – det nyvalgte folketingsmedlem Mikkel Bjørn Sørensen.

Men han meldte sig tirsdag ud af partiet i protest mod netop Lars Boje Mathiesen. Ifølge Mikkel Bjørn Sørensen er partiets kommende formand en "solorytter", hvis person indimellem fylder så meget, "at partiets interesser og andre personer må vige".

- Min grundlæggende konklusion er, at jeg ganske enkelt ikke kan se mig selv i partiet under Lars Bojes ledelse – hans øvrige evner og kompetencer til trods. Jeg er ikke overbevist om, at han kan skabe korpsånd og udstikke en fælles retning for partiet. Vel at mærke med plads til andre positioner end hans egen, begrundede Mikkel Bjørn Sørensen sin beslutning på Facebook.

Skal der også være underbukser på offentlige toiletter? Hvis jeg går en tur og spontant skider i mine bukser?

Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige, under debat i folketingssalen

Lars Boje Mathiesen afviste beskyldningerne.

Samme dag fulgte både formanden og næstformanden for Nye Borgerliges Ungdom trop af samme årsag som Mikkel Bjørn Sørensen. Og to lokalformænd havde netop meldt sig ud, da TV 2 talte med dem tirsdag.

Bramfri stil i folketingssalen

Lars Boje Mathiesen er uddannet folkeskolelærer. Han har siddet i Folketinget for Nye Borgerlige siden 2019 og har blandt andet været partiets finansordfører.

Han er kendt som en "bulderbasse" og en facebookkriger, der særligt gjorde sig bemærket for sin modstand mod regeringens corona-restriktioner og vaccine-strategi.

Lars Boje Mathiesen er også kendt for en kontroversiel og bramfri stil, som deler vandene. For eksempel kommenterede han et politisk forslag om gratis adgang til menstruationsprodukter med spørgsmålet:

- Skal der også være underbukser på offentlige toiletter? Hvis jeg går en tur og spontant skider i mine bukser, spurgte han i folketingssalen – og fik en masse rasende reaktioner efterfølgende.

Ved åbningsdebatten i oktober fik Lars Boje Mathiesen også SF's formand op i det røde felt. Han spurgte Pia Olsen Dyhr, hvor mange køn der er.

Hun uddybede, at der er mange køn, hvortil Boje Matthiesen fulgte op ved at spørge, om der så også skal være kvoter for alle de andre kønsopfattelser – ligesom der ifølge SF skal være kvoter for kvinder – i bestyrelser?

- Ved du hvad; det, synes jeg, er vanvittig useriøst, udbrød Olsen Dyhr rasende, så Folketingets formand måtte bryde ind og minde hende om reglerne for, hvordan man taler til hinanden i folketingssalen.

Liberal individualist

Lars Boje Mathiesen var en af partiets store stemmeslugere ved valget 1. november, hvor han fik over 11.000 personlige stemmer.

Internt i partiet står Boje Mathiesen, der har en fortid i Liberal Alliance, for en mere liberal kurs, end den nationalkonservative, der har kendetegnet Pernille Vermund og andre i partitoppen med en fortid i Det Konservative Folkeparti.

Lars Boje Mathiesen deler ifølge en række kilder, som TV 2 har talt med, heller ikke Pernille Vermunds syn på, hvordan Nye Borgerlige skal agere. Han ønsker at være et magtkritisk protestparti, mens Vermund i de senere år har betonet, at partiet skal samarbejde og søge indflydelse.

I dagene omkring, at Pernille Vermund meddelte, at hun vil stoppe som formand, karakteriserede en lang række kilder tæt på partiet Lars Boje Mathiesen som kompromisløs. En udpræget individualist, der gør, hvad der passer ham og ikke spiller bold efter de samme regler som andre.

Blandt andet kan han ifølge flere kilder finde på at blive væk fra afstemninger i folketingssalen, så han slipper for at stemme som aftalt i folketingsgruppen, hvis han ikke er enig.

Samtidig er der bred enighed om, at han er borgerlig ind til benet og en dygtig kommunikatør, der tænker originalt og er eminent til at udstille andres hykleri.

- Lars er knalddygtig – og ingen kan som han udstille venstrefløjens misbrug af skatteborgernes penge, så de står afpillede tilbage, lød det for eksempel tirsdag fra Mikkel Bjørn Sørensen, selvom han netop meldte sig ud af partiet på grund af selvsamme.

Kampvalg om næstformandspost

Eftersom der ikke er noget alternativ til Lars Boje Mathiesen som formand, vil han blive kåret som formand uden afstemning, når partiets delegerede samles 7. februar i Fredericia Idrætscenter.

Der vil være tale, klapsalve og en buket blomster, og det er mere eller mindre det.

Derimod skal der være valg til posten som politisk næstformand, som hidtil har været partiets medstifter, Peter Seier Christensen.

Hele seks kandidater stiller op: René Bachmann fra Sydfynskredsene, Rune Bønnelykke, der er byrådsmedlem i Vejle og medlem af hovedbestyrelsen, Henriette Ergemann, der er medlem af byrådet i Kalundborg, Ulla Kokfelt, byrådsmedlem i Helsingør, Sabrina Bech Røn fra Esbjerg, der er byrådsmedlem og regionsrådsmedlem samt Jørgen Pontoppidan fra Lyngbykredsen.

Det nyvalgte folketingsmedlem Kim Edberg Andersen havde også stillet sig til rådighed som næstformand. Men da mange andre stiller op, er det blevet besluttet, at "kræfterne skal fokuseres på arbejdet i folketingsgruppen".

- Og derfor er Kim ikke længere næstformandskandidat, skriver partiet til TV 2.

TV 2 arbejder på at få en kommentar fra Lars Boje Mathiesen.

En russisk professor, der er udpeget som ekspertrådgiver i FN af Ruslands udenrigsministerium, foreslår nu, at det skal have konsekvenser for Danmark, at vi donerer våben til Ukraine.

Danmark har betydelige problemer med Færøerne

Henry Sardarjan, professor i statskundskab, MGIMO

Konkret peger han på, at Rusland skal blande sig i det danske rigsfællesskab med Færøerne, fordi den danske regering for nylig besluttede at donere samtlige af Forsvarets 19 Caesar-artilleripjecer til Ukraine.

Og så foreslår han at konfiskere alle danske virksomheders aktiver i Rusland.

Professoren hedder Henry Sardarjan og er dekan på fakultetet for ledelse og politik ved universitetet MGIMO i Moskva, der hører under Ruslands udenrigsministerium.

Samtidig fungerer han som russisk udsending til FN, hvor han sidder i ekspertudvalget CEPA, der rådgiver om bæredygtig udvikling inden for offentlig administration.

For nylig kom eksperten så med et råd til styret i Kreml.

Måske er tiden inde ...

Rådet kom på professorens kanal på det sociale medie Telegram, hvor han også delte nyheden om de danske artilleripjecer.

- Måske er tiden kommet til at overføre alle aktiver fra danske forretninger i Rusland, så de overgår til Den Russiske Føderation med udsigt til konfiskation inden for seks måneder, skrev Henry Sardarjan.

Dernæst foreslog han, at Rusland skal blande sig i det danske rigsfælleskab med Færøerne.

- Danmark har også betydelige problemer med Færøerne, hvor selvstændighedsbevægelsen opererer. Der vil ikke være nogen hindring for økonomisk støtte samt organisatorisk og diplomatisk støtte til den, fortsatte han.

Opfordringen til at splitte Danmark og Færøerne ser ud til at stå for Henry Sardarjans egen regning, og det nåede i første omgang kun ud til hans cirka 17.000 følgere på Telegram.

Men kort efter blev det en del af Ruslands mere brede propaganda, da den russiske tv-vært Vladimir Solovjov delte forslaget med sine over 1,3 millioner følgere på Telegram.

Indblanding i demokratiet

Professoren er med jævne mellemrum gæst i Vladimir Solovjovs tv-programmer, hvor trusler om brug af atomvåben mod Vesten og lignende emner ofte bliver diskuteret.

Så sent som 15. januar var Henry Sardarjan med i Vladimir Solovjovs program på Rossija 1, hvor han opfordrede styret i Kreml til at blande sig i andre nationers politiske systemer.

- Hvis vores interesser kræver, at vi blander os i andre landes indenrigspolitik, så skal vi for enhver pris gøre det, sagde han i programmet.

Professorens forslag om russisk støtte til selvstændighedsbevægelsen på Færøerne kommer blot to måneder efter, at Færøerne og Rusland indgik en fiskeriaftale med hinanden trods kritik fra EU og Danmark.

Dengang blev Færøernes Lagting kritiseret for at gøre forretninger med Rusland efter angrebet på Ukraine.

Færøernes fiskeriminister, Árni Skaale, forsvarede i november sidste år beslutningen med, at fødevarer ikke er omfattet af de sanktioner, der er pålagt Rusland på grund af krigen.

- Vi trodser absolut ikke EU. På Færøerne fordømmer vi krigen på det allerhårdeste. Vi har sat de samme sanktioner i værk som Danmark og alle andre EU-lande, men vi har dog en undtagelse i forhold til fiskeri, ligesom andre lande i Europa også har undtagelser, sagde Árni Skaale dengang til TV 2.

Næste gang ekspertudvalget CEPA i FN, hvor Henry Sardarjan sidder med, mødes, er 27. marts i New York.

Emnet er "vigtige tilpasninger af institutioner til at imødegå en mere grøn, inkluderende og fleksibel verden i en tid med talrige kriser".

Om han også kommer med gode råd dér, har vi endnu til gode at se.