11 dage inde i januar har vi allerede fået en måneds regn. Og der er mere på vej.

Du læser dagens overblik fra TV 2. Velkommen til.

Landsby ryddet for klimaktivister

Flere hundrede tyske politibetjente ryddede i dag landsbyen Lützerath for klimaaktivister, som havde barrikaderet sig i den for længst forladte landsby.

Der var omkring 300 klimaaktivister, som forsvarede sig med sten og brandbomber, meldes det. Alligevel tog det politiet under et par timer at rydde området.

Landsbyen skal nu rives ned for at give plads til en udvidelse af den i forvejen enorme brunkulsmine Garzweiler, der ligger klos op ad Lützerath. Det ønskede klimaaktivisterne at forhindre, da brunkul ikke bare har lav brændværdi, men også gør stor skade på klimaet.

Gammelt kød

Salling Group afbrød i dag samarbejdet med Skare Meat Packers, efter at fødevarestyrelsen har fundet 250 tons gammelt kød under kontrolbesøg hos slagterivirksomheden. Noget af kødet var over 12 år gammelt.

Alder er dog ikke et problem i sig selv. En virksomhed må for så vidt sælge 50 år gammelt kød, hvis den vurderer, at det er forsvarligt, oplyser Fødevarestyrelsen.

Det er derimod ikke i orden, når det gamle kød hos Skare Meat Packers ikke kunne spores til oprindelseslandet, og når virksomheden havde ændret oprindelsesland på en del af kødet.

Direktør Kurt Skare afviser overfor Jyllands-Posten, at virksomheden har ageret på kant med loven. Han siger også, at kødet ikke er solgt som bøffer, men er brugt i eksempelvis pølser.

Derfor fejllæste Putin situationen

Vladimir Putin fejllæste situationen, da han besluttede at invadere Ukraine. Ikke fordi han var komplet uvidende om de faktuelle omstændigheder, men fordi ”fakta blev præsenteret for ham på den mest behagesyge måde”.

Sådan lyder udlægningen fra Boris Bondarev, der var embedsmand i den russiske udenrigstjeneste, inden han under stor bevågenhed deserterede i flovhed over sit lands invasion af Ukraine.

Boris Bondarev er ugens gæst i programmet ’Lippert’ på TV 2 News, og her fortæller han, at det system, han selv var en del af i 20 år, ikke bygger på kompetencer, men på loyalitet over for Putin.

- Så de folk, der træffer beslutningerne, er i 99 procent af tilfældene ikke kompetente til at træffe dem, siger han.

Find programmet på TV 2 PLAY.

Gevinsten for en helligdag

Hvor mange penge er der egentlig at hente ved at afskaffe store bededag? Det har der vist sig at være delte meninger om. Nu har Finansministeriet fremlagt sine beregninger.

Ifølge ministeriets regnestykke vil statskassen indkassere 3,2 milliarder kroner årligt, hvis der sløjfes en helligdag, som regeringen har foreslået.

Det får dog næppe kritikken til at forstumme. Ifølge Finansministeriet er effekten varig, men det er der ikke bevis for, mener kritikerne.

Afskriver den grønne trøje

Sidste års Tour de France var en sand dansk succeshistorie, der startede med folkefest i Danmark og sluttede i Paris med danske Jonas Vingegaard i både den gule og den prikkede trøje.

Så det kunne da være morsomt, hvis vi næste gang også får en dansker i den grønne trøje. Men håbet er ikke lysegrønt. For den mest oplagte kandidat, Mads Pedersen, har ikke tænkt sig at gå målrettet efter pointtrøjen.

- Den tror jeg bare, at jeg afskriver med det samme, siger han til TV 2 SPORT.

Til gengæld forsikrer den 27-årige dansker om, at han går efter at genvinde den regnbuestribede verdensmestertrøje, når der køres VM bare 14 dage efter det franske etapeløb.

Fødevarestyrelsen har under et kontrolbesøg fundet 250 tons gammelt kød, hvoraf noget er helt tilbage fra 2010.

Det skriver flere medier herunder Agriwatch og Jyllands-Posten.

Fundet er sket i et eksternt frysehus, som tilhører slagterivirksomheden Skare Meat Packers. Virksomheden ligger i Vejen og har afdelinger i Aarhus og flere steder i udlandet.

Virksomhedens direktør, Kurt Skare, fortæller avisen, at kødet ikke bliver solgt som eksempelvis bøffer eller andet pålæg.

- Det indgår i forarbejdede produkter, eksempelvis pølser og andre varer, siger han og understreger, at det er helt normalt for virksomheden at have kød liggende, som er fra før 2017.

Anmærkning manglede

Ifølge styrelsen kunne kødet ikke spores tilbage til oprindelseslandet, fordi anmærkningen manglede. Derfor har virksomheden heller ikke kunne redegøre for, hvor det stammer fra.

Det har resulteret i en politianmeldelse, som består af i alt tre forhold.

Skare Meat Packers er også meldt til politiet for at forsøge at forhindre styrelsen i at komme ind og foretage kontrol. Derudover er virksomheden politianmeldt for at ændre oprindelseslandet på en del af kødet.

Det er ikke ulovligt at sælge gammelt kød, men det kolliderer med lovgivningen, hvis det ikke kan spores.

Styrelsen oplyser, at kød må sælges, selv om det er 50 år gammelt. Virksomheden skal blot vurderer, at det er ansvarligt at sælge.

Direktør afviser brud på regler

Fødevarestyrelsen var blandt andet på besøg 8. december sidste år, efter at den havde fået en anmeldelse om, at virksomheden systematisk har ændret oprindelseslandet på sit kød.

Kontrollanterne blev først nægtet adgang, inden politiet måtte kontaktes.

Direktør Kurt Skare afviser dog, at virksomheden skal have ageret på kant med loven. Det siger han til Jyllands-Posten.

Michael Rosenmark, der er chef for Fødevarestyrelsens rejsehold, fortæller, at Fødevarestyrelsen har konstateret, at der løbende er blevet plukket kød fra det eksterne frysehus.

Skare Meat Packers sælger kød til alle danske detailkæder og til hotel- og restaurationsbranchen. En stor andel bliver også solgt til udlandet.

Salling Group vil undersøgen sagen

Som konsekvens af sagen afbryder Salling Group samarbejdet Skare Meat Packers.

Det oplyser kommunikationsdirektør i Salling Group Henrik Vinther Olesen til Finans.

- Vores kunder skal kunne have tillid til, at leverandører til enhver tid har fuld transparens samt overholder gældende lovgivning, oplyser han.

Salling Group står bag Bilka, Netto og Føtex.

I december blev huse i Danmark 2,7 procent mindre værd, mens lejlighedspriserne faldt med 1,8 procent.

Det viser nye tal fra Boligsiden.

Boligpriserne er siden foråret faldet fra rekordhøje niveauer, og faktisk har priserne de seneste måneder taget de største månedlige dyk nogensinde registreret i Boligsidens statistik.

Det kan godt føles som lidt af en øv-situation

Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom ved Nordea

Siden sidste års toppe er huspriserne faldet med samlet 9 procent, mens lejlighedspriserne er skrumpet 10 procent.

Ifølge privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer er boligmarkedet blevet ramt af ”en helt ny virkelighed”.

- Vi skal dog huske på, at de kraftige fald kommer efter en periode med kraftige stigninger. Aktuelt er boligpriserne sendt tilbage til omegnen af det, som de var ved indgangen til 2021, siger han.

En kvart million barberet af friværdien

Alligevel har de styrtblødende boligpriser barberet en solid luns af de fleste danskeres friværdier gennem de seneste måneder.

Siden toppen sidste år er der ifølge Brian Friis Helmer blevet skåret godt 230.000 kroner af prisen på et gennemsnitligt hus i Danmark. Lejligheder er faldet endnu mere, og her er friværdierne i gennemsnit dykket med 290.000 kroner.

I nogle områder er tabene ifølge privatøkonomen helt oppe imod en million kroner.

Så selvom de danske boligejere set over flere år har tjent ”en fin gevinst” på deres bolig, er prisfaldene de fleste steder til at føle på.

Det fortæller Lise Nytoft Bergmann, som er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea.

- Det kan godt føles som lidt af en øv-situation at være boligsælger i det nuværende marked. Igennem flere år har vi vænnet os til, at priserne steg måned efter måned, men det sidste halve år, har den modsatte tendens gjort sig gældende.

I 13 kommuner er priserne steget

Der er dog nogle få steder i landet, hvor boligerne generelt set er blevet mere værd.

Samlet set er priserne nemlig "kun" faldet i 74 ud af 98 kommuner, og dertil kommer 11 kommuner, hvor der ikke har været nok handler til at opgøre prisudviklingen.

Det betyder med andre ord, at kun 13 kommuner har oplevet stigende huspriser i 2022.

Hvilke, der er tale om, kan du se på kortet herunder. De er markeret med grønt.

Priserne vil fortsætte ned i 2023

Ifølge de to økonomer skal forklaringen på det haltende boligmarked først og fremmest findes i, at priserne på nærmest alt andet stiger.

De seneste måneders rekordhøje inflation har nemlig fået centralbanker verden over til at skrue renterne i vejret i et forsøg på at bremse prisstigningerne.

Men en højere rente betyder også, at det bliver dyrere at låne penge til en ny bolig, så nogle købere må drømme lidt mindre, mens andre helt må opgive boligkøbet.

- Den høje rente og de stigende priser på blandt andet energi og fødevarer dræner købernes økonomi, og kombineret med udsigten til yderligere prisfald, får det mange potentielle købere til at holde igen og vente på bedre tider, forklarer Lise Nytoft Bergmann.

Hos Nordea er forventningen, at priserne vil fortsætte med at falde i 2023 – men ”knap så voldsomt” som gennem det seneste halve år.

Den analyse er Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank i store træk enig i.

- På landsplan forventer vi, at huspriserne står overfor yderligere fald på 5-10 procent, mens lejlighedspriserne kan falde yderligere 10 procent eller mere. Prisfaldet vil især være udtalt i og omkring de større byer, siger han.

Russiske læger har tirsdag sendt et åbent brev adresseret til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Her kræver lægerne, at Putin stopper "mishandlingen" af den fængslede oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj.

Brevets forfattere mener, at Navalnyj ikke modtager den nødvendige lægehjælp, og at gentagen brug af isolationsfængsling forværrer hans tilstand.

Det fremgår af brevet, som de to læger Aleksandr Polupan og Aleksandr Vanjukov har lagt ud på Facebook.

- Forholdene under fængslingen og Aleksej Navalnyjs udseende påfører os stor bekymring for hans liv og helbred. Fængselsforbundets afvisning af at sende den nødvendige medicin til Aleksej udgør en direkte trussel på hans liv, skriver lægerne.

De minder i brevet også om, at borgernes beskyttede ret til lægehjælp er beskrevet i Ruslands forfatning, herunder at retten også gælder indsatte i landets fængsler.

På Facebook inviterer forfatterne andre læger, som er enige i brevets budskab, til at skrive deres navn og stilling i kommentarfeltet, hvorefter de vil blive noteret som medunderskrivere. Det har omkring 100 efterfølgende gjort, hvoraf ophavsmændene til brevet i skrivende stund har bekræftet identiteten på 27 af dem.

Medfange som "biovåben"

Lægernes brev er blevet offentliggjort, dagen efter at Aleksej Navalnyj gennem sine repræsentanter oplyste, at han igen var blevet sendt i strafisolation.

I et opslag på oppositionspolitikerens Facebook-profil skriver han, at han nytårsaftensdag blev pålagt op til 15 dage i strafcellen, fordi han en morgen havde vasket sit ansigt en halv time for tidligt.

Det var tiende gang i alt. Tidligere har Navalnyj oplyst, at han er blevet straffet for brug af bandeord, en uknappet knap og for at nægte at vaske et hegn.

Det uafhængige russiske medie Mediazona har tidligere beskrevet strafisolationscellerne – på russisk kendt som SHIZO – som en af de mest indgribende strafformer i de russiske fængsler.

Ifølge mediet bliver de indsatte forbudt at medbringe mad eller personlige ejendele til cellen, sengen er utilgængelig i dagstimerne, læsning er begrænset til en time om dagen og alle besøg og telefonsamtaler og gaver er udelukket.

I sit opslag på Facebook skriver Navalnyj, at der var to andre indsatte i fængslets isolationsafsnit, hvoraf den ene i et døgn blev sendt til fængslets sygeafsnit, hvor mange fanger lige nu ligger syge med influenza. Herefter blev den indsatte sendt retur til isolationsafsnittet og Navalnyj.

- Præcis 24 timer senere smed de ham tilbage i min celle. Det virker som om, at de brugte ham som et biologisk våben, konkluderer Navalnyj.

Politikerens advokat har efterfølgende hævdet, at "biovåbnet virkede", da Navalnyj nu har feber og hoste, og at advokaten forsøger at få lov at give ham medicin.

Åbent brev retter krav til Putin

Oppositionspolitikerens repræsentanter har flere gange råbt op om, at forholdene under fængslingen har store konsekvenser for Aleksej Navalnyjs helbred, og det er mange af de russiske læger altså enige i.

- Vi er repræsentanter for det medicinske samfund og for borgerne i Den Russiske Føderation. Vores opgave er at helbrede mennesker og lindre deres lidelser. Vi kan ikke og vil ikke roligt se til, mens den bevidste skadepåvirkning af politikeren Aleksej Navalnyjs helbred finder sted, står der i det åbne brev.

Lægerne opremser derfor følgende krav til præsident Putin:

at mishandlingen af Navalnyj stopper at den systematiske brug af strafisolation stopper at civile læger får adgang til at tilse Navalnyj at Navalnyj bliver indlagt på et civilt hospital til undersøgelse og behandling, hvis det vurderes nødvendigt

- Vi kræver, at Aleksej Navalnyjs ret til fuld lægehjælp realiseres, og at artiklerne i Den Russiske Føderations forfatning håndhæves, hvilket du er ansvarlig for, skriver lægerne.

Udsat for giftattentat og fængslet

Den russiske politiker afsoner en fængselsdom på ni år i en straffelejr nær den russiske by Vladimir. Han er kendt skyldig i anklager om storstilet bedrageri og at udvise foragt for retten. Selv kalder han anklagerne politisk motiverede.

Navalnyj er Ruslands mest fremtrædende oppositionspolitiker. Han er en stor kritiker af den russiske præsident, Vladimir Putin.

I august 2020 blev han forgiftet om bord på et russisk passagerfly. Han fik det så dårligt, at flyet måtte nødlande, så han kunne blive behandlet på et hospital. Efterfølgende blev han bragt til behandling på et hospital i Berlin. Her fandt læger spor af en nervegift.

Efter længere tids behandling vendte han i januar 2021 tilbage til Rusland.

Ved hjemkomsten blev han anholdt. Ifølge myndighederne havde han brudt regler i forbindelse med en betinget dom, han fik i 2014.

28. februar 2021 ankom han til straffelejren over 200 kilometer øst for Moskva.

Aalborg Universitetshospital oplyser i et Facebook-opslag, at "enkelte planlagte operationer" tirsdag er aflyst.

Til at starte med oplyste hospitalet, at der var tale om "alle planlagte operationer" undtagen hjerte- og kræftoperationer. Men det er nu ændret.

- Aalborg Universitetshospital kunne i går se ind i, at der ville blive stor overbelægning, hvorfor vi blev nødt til at planlægge med at udskyde planlagte operationer. Heldigvis har det vist sig, at mange af vores afdelinger har haft mulighed for at håndtere en stor del af overbelægningen, og derfor har der ikke været et særlig stort behov for at udskyde i dag, siger hospitalsdirektør, Jens Ole Skov.

Fra i morgen er der i udgangspunktet normal aktivitet, men afdelingerne vil have mulighed for at udsætte patienter, hvis det skønnes nødvendigt, forklarer direktøren.

Aflysningerne skyldes, ifølge hospitalet, et ekstraordinært stort pres med mange patienter, der har infektionssygdomme som influenza A og coronavirus. Et pres, der betyder, at hospitalet har patienter, der ligger på gangene.

Et allerede fyldt bæger

Ifølge Henrik Nielsen, der er overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital, har der i forvejen været pres på hospitalet.

- Bægeret er allerede fyldt. Så der skal kun ganske få ekstra patienter til, før det tipper, siger han til TV 2.

Det særlige ved corona- og influenzapatienterne er, at de skal ligge i isolation, og det kræver ekstra plads, forklarer Henrik Nielsen.

Han fortæller, at der har ligget patienter med flere forskellige sygdomme på gangene, og at det i yderste konsekvenser mindre sikkert for patienterne, fordi der mangler adgang til de tekniske installationer, der er på stuerne.

- Men der er ganske enkelt ikke flere pladser på de medicinske afdelinger. Så de ligger på kirurgiske afdelinger, og det skubber jo nogle kirurgiske patienter væk, siger Henrik Nielsen.

Tredobbelt epidemi

For tiden er det både coronavirus, influenza og RS-virus, der spreder sig. Ifølge Statens Serum Institut (SSI) kan det nærmest kaldes "en tredobbelt epidemi".

Den stigende influenzasmitte er dog ret forventelig, lyder det fra flere hospitaler, som TV 2 har talt med.

- Der er ingen tvivl om, at der er stor travlhed på hospitalerne – bl.a. på grund af covid og influenza, men vi er ikke der, hvor vi taler om aflysning af planlagte operationer, lyder det fra regionen.

Henrik Nielsen peger på, at influenzasæsonen i år ramte tidligere end normalt.

- Det begyndte før jul, og vi har en influenzaepidemi i Danmark lige nu. Men det er jo det, der sker på den her årstid, siger han.

Selv om smitten er stigende, er der ifølge Henrik Nielsen stadig ugevis med stigende smitte i vente.

- Det bedste bud vil være omkring 1. februar. Vi har ikke set toppen endnu, siger han.

TV 2 har været i i kontakt med Aalborg Universitetshospital og afventer en kommentar.

I december var priserne 8,7 procent højere end de var for et år siden.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det er anden måned i træk, at inflationen falder. I november var inflationen således på 8,9 procent, mens den i oktober var over 10 procent.

Fra november til december faldt forbrugerpriserne isoleret set med 0,6 procent.

Det er særligt prisfald på elektricitet, benzin og diesel samt fødevarer, der gennem den seneste måned har gjort det billigere at være dansker.

Modsat har blandt andet tv-udstyr, møbler og nye biler trukket den anden vej. Her er priserne nemlig fortsat med at stige.

En "vanvittig stor lettelse"

Faldet kommer efter, at inflationen i oktober ramte det højeste niveau i 40 år med 10,1 procent sammenlignet med samme måned året før.

Ifølge cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre er inflationen er dog fortsat "ekstremt høj" som følge af særligt de høje energipriser. Normalt siger centralbanker som Nationalbanken nemlig efter en inflation i omegnen af 2 procent.

Ikke desto mindre kalder han tirsdagens tal for "en vanvittig stor lettelse".

- Den dalende inflation vækker utvivlsomt lidt glæde og lettelse hos mange danskere. Prisstigningerne har gjort det omkring 40.000 kroner dyrere for en gennemsnitlig dansk børnefamilie i årligt forbrug, udtaler han i en skriftlig kommentar.

Økonomer forventer normal inflation om et år

De fleste økonomer forventer på nuværende tidspunkt, at inflationen vil fortsætte nedad i 2023.

Ifølge Jeppe Juul Borre tager flere faktorer allerede luft ud af prisstigningerne.

- De globale fødevarepriser er faldet de seneste ni måneder med 17 procent og er i dag lavere end for et år siden. Det kan lette prispresset i indkøbskurven. Også fragtrater og råvarepriser har peget ned, samt energipriserne har forladt de tårnhøje niveauer, siger han.

Hos Nykredit lyder nogenlunde samme analyse fra cheføkonom Palle Sørensen.

Ligesom mange af sine kolleger forventer han, at vi om ét år vil være tilbage på en inflation meget tæt på det gængse mål om 2 procent.

- Forventningen er, at vi kommer til at se kraftigt dalende inflation hen over det kommende år. Vore bedste bud er, at inflationen i december i år faktisk vil komme helt ned omkring 2,7 procent, siger han til TV 2.

Her er det vigtigt at huske, at det ikke er ensbetydende med, at priserne på varer og tjenester falder. Så længe inflationen er højere end nul, er der nemlig stadig tale om prisstigninger.

Løn og energi er jokere

Der er dog ingen garanti for, at økonomernes forudsigelser kommer til at holde vand.

Groft sagt er en af de vigtigste bremseklodser på inflationen nemlig, at folk generelt set sparer på pengene - og derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvor meget vi får i løn.

- Der er overenskomstforhandlinger, og der er usikkerhed om, hvordan løndannelsen bliver. Bliver lønstigningerne højere end vi forventer, er det klart, at inflationen også bliver højere, forklarer Palle Sørensen.

Samtidig er priserne på el og gas, der gennem det seneste år har set ekstraordinært store stigninger og fald, ifølge Jeppe Juul Borre "en joker".

- Energipriserne er i massiv grad med til at definere retningen, og det er på ingen måde usandsynligt, at de kan stige igen. Energipriserne har vist voldsomme udsving, og det er for tidligt at se sig fri for nye udsving, siger han.

Måske er alkohol sjovt at drikke, men det både feder og kan være skadeligt for din krop.

Det fortæller professor og overlæge Filip Krag Knop fra Gentofte Hospital.

Alkohol er nemlig et næringsrigt stof med masser af energi, som bliver deponeret som særligt fedt i levercellerne.

Det er derfor, at for meget alkohol igennem længere tid kan være skadeligt for leveren. Alt det fedt fra alkohol, der bliver hobet op her, kan give en betændelsestilstand.

Den kan ifølge Filip Krag Knop forårsage arvævsdannelse og reducere leverens normale og livsvigtige funktioner.

- I yderste konsekvens kan der dannes så meget arvæv i leveren, at den ikke kan opretholde de normale funktioner, som er vigtige for helbredet. Den tilstand kalder man cirrose eller ”skrumpelever”, og det kan være en livstruende tilstand, siger Filip Krag Knop.

Risiko for at tage på

Men ud over de skadelige følger af at drikke for meget i for lang en periode er konsekvensen også, at alkohol feder.

- Det hele tæller i det samlede kalorieregnskab, og dermed øger alkohol risikoen for fedtophobning i leveren og andre steder i kroppen, siger han.

Det oplever fire kendte kvinder i tv-programmet ‘Alkoholeksperimentet’, der sendes i øjeblikket. Her lægger de alkoholen på hylden i en måned og oplever pæne vægttab og bedre sundhed.

Men hvad svarer al den alkohol, du drikker, til i fedt? Det kan du se her, hvor vi har omregnet kalorierne i seks populære drikke til margarine.

To pilsnere om dagen i en måned vil svare til, at du i samme periode har spist 1,06 kilo margarine. Sammenlagt vil du få 7750 alkoholrelaterede kilokalorier i løbet af den måned.

- Hvis man prøver at skrive ned, hvor mange øl man rent faktisk drikker – ved festlige lejligheder, i det daglige, til festivaler, studenterfester og på studieture – og så ganger det hele op, vil mange nok blive overrasket over, hvor stor en del af ens årlige kaloriebehov, der dækkes af indtag af pilsnerøl. Og eventuelt hvor meget fedt i ens krop der kommer fra øl, siger Filip Krag Knop.

To glas af en spansk rødvin hver dag i en måned vil svare til, at du har indtaget 2,15 kilo margarine i samme periode. Det er mere end dobbelt så meget som ved pilsneren. Sammenlagt vil du få 15.624 alkoholrelaterede kilokalorier i løbet af den måned.

- De fleste regner nok ikke med, at der skal løbes, hvad der svarer til et Eremitageløb på 13,3 kilometer for at forbrænde de tre glas rødvin, som røg ned med al den gode julemad. Eller at du som gennemsnitsdansker nok ville tabe dig cirka seks kilo på et år, hvis du droppede dine to daglige glas rødvin og ellers spiste og bevægede dig, som du plejer, siger Filip Krag Knop.

På trods af navnet svarer to skinny bitch hver dag i en måned til at spise 0,65 kilo margarine. Sammenlagt vil du få 4526 alkoholrelaterede kilokalorier i løbet af den måned.

- Navnet skriger til himlen. Man skulle tro, at det var et slankemiddel, men her bliver det tydeligt, at det rent faktisk ikke er et uvæsentligt antal kalorier, der kommer fra den rene alkohol i en sådan drink, siger Filip Krag Knop.

To glas af den cubanske drink med rom og rørsukker hver dag i en måned vil svare til at indtage 1,8 kilo margarine i samme periode. Sammenlagt vil du få 13.144 alkoholrelaterede kilokalorier i løbet af den måned.

- Her er et eksempel på en drik med en relativt stor mængde processeret kulhydrat, altså rørsukker, kombineret med en ikke lille alkoholprocent. I kalorieregnskabet “koster” det halvanden Mars-bar at drikke en mojito, siger Filip Krag Knop.

Den puertoricanske drink med både rom, kokoscreme, sukkersirup og ananasjuice er noget af en mundfuld. To glas hver dag i en måned svarer til at spise 3,4 kilo margarine i samme periode. Sammenlagt vil du få 24.800 alkoholrelaterede kilokalorier i løbet af den måned, hvilket gør den til denne tests klart mest fedende og skadelige drink.

- Her er lidt af en kaloriebombe. Dels fordi der er godt med alkohol i, og dels fordi der både er masser af kalorier i fra sukkeret i sirup og ananasjuice og fra alt det fedt, der er i kokoscremen. Det sukker, der typisk er i sirup, er fruktose, og det vil have en præference for at blive omdannet til fedt i leveren. Så et stort forbrug af piña coladaer vil øge riskoen for fedtleversygdom, siger Filip Krag Knop.

Tager du og skyller to tequilashots ned hver dag, svarer det til, at du har spist 0,37 kilo margarine på en måned. Sammenlagt vil du få 2728 alkoholrelaterede kilokalorier i løbet af den måned.

- Når man slår næringsindholdet af tequila op, bliver man præsenteret for fire nuller: 0 gram fedt, 0 gram protein, 0 gram kulhydrat og 0 gram kostfibre. Men det er jo tydeligt her, at der selv i et lille shotglas er kalorier, der enten kan sætte sig som fedt på sidebenene eller bruges til at danse natten og kalorierne væk, siger Filip Krag Knop.

Se andet afsnit af 'Alkoholeksperimentet' klokken 20 10. januar eller på TV 2 PLAY nu.