Frygter trusler under blodprøver: – Der er sket en forråelse

Det er ikke kun sygeplejersker og andet sundhedspersonale på retspsykiatriske afdelinger, der risikerer at blive udsat for trusler af patienterne, fordi de skal gå med navneskilte.

Også bioanalytikere, der tager blodprøver på helt almindelige blodprøvetagningsambulatorier rundt omkring på sygehusene i Region Midtjylland, oplever trusler fra patienter.

- Det er en meget ærgerlig udvikling. Det er, som om der er sket et skred i samfundet. En form for forråelse, når patienterne bliver pressede. Lidt a la de historier, man hører fra detailhandlen om ekspedienter, der bliver overfuset, siger Karin Vestergaard, der er regionsformand i Danske Bioanalytikere, til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun fortæller, at der eksempelvis på Regionshospitalet Gødstrup har været episoder, hvor patienter er blevet så frustrerede over ventetid på at få taget en blodprøve, at de har revet fat i en bioanalytikers navneskilt og taget billeder af navnet.

- For den enkelte bioanalytiker kan det opleves som ret voldsomt. Typisk kender man ikke de patienter, man skal tage blodprøver på, så man har ikke mulighed for at forberede sig på, hvem det er, der kommer ind ad døren, siger Karin Vestergaard.

Når nu vi kan rejse til månen, burde det ikke være så svært

Henrik Ørskov Larsen, fællestillidsrepræsentant

På alle sygehuse i Region Midtjylland har der også været meldinger om bioanalytikere, der er blevet kontaktet af patienter privat.

- Det kan være ret ubehageligt at blive kontaktet af patienter udenfor arbejdstid. Også selvom patienterne nogle gange bare vil invitere på en date eller lignende. Men det, at man ved, at nogen har noteret ens navn og fremsøgt oplysninger om en, kan være grænseoverskridende, siger hun.

Mulighed for pseudonym i 2024

Gennem flere år har sygeplejersker og andet sundhedspersonale efterspurgt mulighed for anonymisering i patientjournaler.

Og i 2021 blev journaliserningsloven da også ændret. Alligevel er der ikke sket noget endnu, og Danske Regioners prognose er, at de skal bruge indtil 2024 på at implementere den.

Men hos Dansk Sygeplejeråd (DSR) forstår de ikke, hvordan det kan tage så lang tid.

- Når nu vi kan rejse til månen, burde det ikke være så svært, har Henrik Ørskov Larsen, der er fællestillidsrepræsentant for retspsykiatrien i Horsens, tidligere udtalt.

Han frygter, at flere kolleger udsættes for chikane eller overfald eller siger op og forlader faget, inden loven implementeres.

Vi er nødt til at passe bedre på vores personale

Karin Vestergaard, Danske Bioanalytikere

Det samme siger DSR's kredsformand i Midtjylland, Anja Laursen.

- Alle kan jo se, at det kan være farligt for personalet. Det er både et landsdækkende og en tværfaglig udfordring, siger Anja Laursen og tilføjer:

- Vi synes, at det går alt for langsomt. 2024 er for langt ude i fremtiden, og der forventer man jo kun at have pseudonymisering klar – ikke mulighed for anonymisering. Men jeg ved ikke, hvordan det teknisk og praktisk skal vurderes, hvem der ikke må få adgang med indførsel af pseudonymisering, siger hun.

Kompleks opgave at løse

Danske Regioner har sendt et skriftligt svar på kritikken og fortæller, at pseudonymiserings-projektet er "komplekst".

- I første omgang etableres der mulighed for pseudonymisering i patientjournaler og log-oplysninger på sundhed.dk og i MinSundhed-appen. Løsningen gør, at medarbejdere i sundhedsvæsenet fremstår pseudonymiset for borgeren, når den aktiveres. Regionerne har nedsat et projekt, der skal sikre, at løsningen udvikles, og at der etableres regler, retningslinjer og processer for pseudonymisering. Løsningen forventes implementeret i løbet af 2024, lyder det.

Men Karin Vestergaard fra Danske Bioanalytikere mener, at alle medarbejdere selv skal have mulighed for at bestemme, om de vil bære deres fulde navn på navneskiltet.

- Det er ikke nok at indføre pseudonymisering som en mulighed. For hvis patienterne skal screenes, vil man måske nok kunne fange nogle af de retspsykiatriske patienter, men de patienter, som bioanalytikerne møder i ambulatorierne, vil ikke bliver opdaget i sådan en screening, siger hun.

Først havde overlæge svært ved at tro det – men tanken strejfede ham

Som ledende overlæge på Regionshospitalet Randers var Christian Skjærbæk vant til at tage sig af syge mennesker.

Men otte indlæggelser fra det samme plejehjem i løbet af en kort periode var han ikke vant til.

- Det tror jeg ikke, vi har set før. Det er også derfor, det gav anledning til opmærksomhed, sagde han mandag ved Retten i Randers.

Manden var indkaldt som vidne i en sag, hvor en 60-årig kvinde er tiltalt for drab og drabsforsøg mod fire beboere på Plejecenter Tirsdalen i Randers, hvor hun var ansat som sosu-hjælper.

Overlægen spiller en særlig rolle, da det var ham, der i sin tid gjorde politiet opmærksom på sagen.

Sjusk eller forbrydelse?

Det begyndte, da fire beboere fra plejehjemmet blev indlagt søndag 27. februar sidste år.

Her viste en prøve, at en af patienterne havde spor af et bevidsthedspåvirkende stof i kroppen, som hun ikke skulle have haft. Det samme havde de tre andre patienter.

Det var påfaldende, mente overlægen.

- Min første tanke var, at der ikke var styr på medicinen ude på plejehjemmet, forklarede han i retten.

Men var det bare sjusk? Eller kunne der ligge en kriminel handling bag? Han havde indledningsvist svært ved at tro det, men tanken strejfede ham.

Det var også det, snakken var begyndt at gå på på akutafdelingen.

Ringede til politiet

En ældre kvinde fra plejehjemmet blev i mellemtiden udskrevet, så hun kunne dø i hjemlige omgivelser, hvilket hun gjorde 1. marts.

På det tidspunkt anmeldte lægen sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er sygehuse forpligtet til, hvis de mistænker, at der kan være en sikkerhedsbrist i forhold til eksempelvis håndtering af medicin.

Overlægen anmeldte sagen til styrelsen 2. marts 2022. Dagen efter blev to af de ældre indlagt igen. Nu ringede overlægen til Østjylland Politi.

Det betød, at politiet 3. marts modtog en anmeldelse fra overlægen og en anmeldelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og så begyndte efterforskningen.

Den sidste indlæggelse, der er rejst tiltale for, var 13. marts. Det er i alt otte indlæggelser, som af anklagemyndigheden betragtes som et drab og syv drabsforsøg.

Perfekt parforhold

Den 60-årige sosu-hjælper stod i sin indkørsel sammen med sin mand, da politiet 14. marts kom for at anholde hende. De var lige kommet hjem, forklarede tiltaltes mand, som mandag var det næste vidne i retten efter overlægen.

Som gift med en tiltalt har man ikke pligt til at vidne, men det ville manden gerne.

Han beskrev parrets forhold som ”perfekt”. Hun havde dog bekymringer i forhold til sit arbejdet på Plejecenter Tirsdalen. Der var efter hendes opfattelse problemer med medicinen, og nogle af kollegaerne havde en hård tone over for beboerne, fortalte hun sin mand.

Det har tidligere været fremme i retten, at den tiltalte i sit hjem havde medicin, som var udskrevet til beboere på plejehjemmet.

Manden bekræftede i retten, at hans kone havde taget medicin med hjem fra arbejdet. Men det var ikke noget, de talte om.

- Ikke andet, end når hun havde fundet og taget nogle æsker med hjem, som hun skulle aflevere, sagde han.

Kunne bare tage medicin med hjem

Tiltalte har selv forklaret i retten, at hun nogle gange tog medicin i sin lomme og havde det med hjem, fordi det ”flød” med medicin på plejehjemmet. Den medicin, politiet fandt på adressen, havde hun ifølge sin egen forklaring planlagt at aflevere tilbage.

Manden havde også fra sin kone fået den opfattelse, at der ikke var styr på medicinen på Plejecenter Tirsdalen.

Han har tidligere forklaret til politiet, at ansatte på plejehjemmet bare kunne tage medicin med hjem. At det var fast kutyme, at overskydende medicin blev stillet på en hylde, så personalet kunne tage det.

Det var ikke helt den forklaring, han gav mandag i retten. Men han har selv skrevet under på sin forklaring til politiet, som anklageren mandag henviste til.

Det var en ”lidt stressende situation”, forklarede han i retten.

Midt i den stressende situation var manden ikke videre imponeret over politiet, der ransagede parrets hjem flere gange. Det fik ham til at smile, da anklageren spurgte ind til det, fordi politiet ifølge ham ikke var effektive.

- Jeg ringede også til dem og sagde, at de havde glemt deres beviskuffert. Den stod åben på bordet, forklarede han.

Leder afviser

Efter den tiltaltes mand var hendes leder på Plejecenter Tirsdalen, Susanne Tvede, indkaldt som vidne.

Hun forklarede, at der kom lås på plejehjemmets medicinrum, efter man i september 2021 konstaterede, at der forsvandt medicin. Det blev også anmeldt til politiet som tyveri.

Ifølge lederen var det dog ikke normal praksis, at ansatte tog medicin med hjem.

Hun kan heller ikke genkende tiltaltes udlægning af medicinhåndteringen på Plejecenter Tirsdalen.

Retssagen begyndte ved Retten i Randers i forrige uge, og mandag er tredje retsdag. Der er i alt afsat 12 dage, og der falder efter planen dom i slutningen af februar.

Hør også om retssagen i TV 2s nyhedspodcast Dato

Thailand laver kovending om vaccinekrav for indrejsende

Det bliver alligevel ikke et krav for indrejse i Thailand, at man kan fremvise dokumentation for en coronavaccine. Det oplyser landets sundhedsminister mandag.

I weekenden lød det ellers, at indrejsende skulle dokumentere vaccination.

Det var de thailandske luftfartsmyndigheder, der lørdag annoncerede kravet. Men landets sundhedsminister, Anutin Charnvirakul, siger mandag, at et panel af sundhedseksperter er blevet enige om, at det er unødvendigt.

- At skulle fremvise bevis for vaccination ville være besværligt og ubelejligt, så panelets beslutning er, at det er unødvendigt, siger sundhedsministeren.

Ikkevaccinerede lukkes ind

Dermed vil både vaccinerede og ikkevaccinerede ifølge ministeren blive lukket ind i landet uden restriktioner.

Thailand er en af Asiens travleste rejsedestinationer og oplever for tiden den første højsæson, siden landet sidste år fjernede sine restriktioner på indrejse.

Restriktionerne medførte noget nær et kollaps i landets vigtige turistindustri.

Særligt kinesiske turister fylder i flokken af indrejsende. Før coronapandemien udgjorde de en fjerdedel af det årlige antal besøgende.

Salsa skal forebygge faldulykker hos ældre

Hofterne bølger frem og tilbage på Grethe Lorentzen.

- Det er nogle ret usædvanlige bevægelser for en dansker, men jeg er ved at lære det, konstaterer hun.

Den 65-årige efterlønner er i gang med ugens salsalektion hjemme på køkkengulvet i lejligheden i Aalborg:

- Det er en meget sensuel dans. Det passer mig vældig godt.

I forvejen er hun aktiv og går lange ture samt dyrker yoga og anden motion for at holde sig i gang. Og nu deltager hun også i et forskningsprojekt, der undersøger, om dans kan forebygge faldulykker og forbedre det mentale helbred hos ældre.

- Jeg er ved at komme op i årene, så går det jo ikke at sætte sig i en stol, for så går det bare én vej, og det er tilbage, siger hun.

Effektiv dans

Det er forskere fra Aalborg Universitet, der skal undersøge, om den latinamerikanske dans salsa kan være med til at forebygge faldulykker hos ældre. Salsaen er særligt udvalgt på grund af dens bevægelser, fordi den lader til at have en positiv effekt i forhold til at styrke vigtige muskler og at træne mobiliteten, forklarer Rasmus Kopp Hansen, postdoc på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet:

- Der er krav til balanceevne, man skal forholde sig til, hvor i rummet man er, og man snurrer rundt. Der er også krav til muskelstyrke.

Danmark har tidligere hjemtaget titlen som EU-rekordholder i hoftebrud. Hvert år bliver 13.000 ældre danskere indlagt på et hospital som følge af en faldskade, og det koster staten 1,5 milliarder kroner. Omkring en tredjedel af alle ældre over 65 år falder én gang om året i snit, og for borgere over 80 er det halvdelen.

Før deltagerne starter på danseundervisningen bliver deres ganghastighed, muskelstyrke, balance og bevægelsesapparat testet. I dag er det 76-årige Else Jørgensens tur.

- Selvfølgelig er det vigtigt at have en god balance, og det er det, som jeg håber at få ud af det her, siger hun.

Camoufleret træning

Indledende studier fra de danske forskere tyder på, at dans er bedre til at forebygge faldulykker end klassisk styrketræning.

Grethe Lorentzen er enig i, at dansen er camoufleret træning.

- Det er en motionsform, som passer mig godt, for jeg tænker ikke over, at jeg motionerer, siger hun.

Udover det fysiske aspekt er det også forskernes tese, at dansen vil kunne forbedre den mentale sundhed hos de ældre. Danseundervisningen foregår online, så det er muligt både at deltage sammen med andre på for eksempel et aktivitetscenter, mens man også kan danse hjemmefra og stadigvæk være en del af et fællesskab.

- Vi tror, at vi kan forbedre mental sundhed, livskvalitet og skabe mindre ensomhed, siger Rasmus Kopp Hansen fra Aalborg Universitet.

Drømmen for forskerne er, at online salsaundervisning skal bredes ud, hvilket også vil have en positiv effekt på den nuværende og fremtidige mangel på hænder i velfærds- og sundhedssektoren. Med brug af få ressourcer kan man både forebygge fald og samtidig lave aktivitet for en masse ældre.

Store forventninger

Forskningsprojektet udføres i Aalborg Kommune, hvor de også har store forventninger, fortæller Henrik Lydholm, chef for aktivitet og rehabilitering i Aalborg Kommune:

- Er der færre, som falder, er der færre, som skal have en hospitalsindlæggelse og udskrives til kommunen og have hjælp fra hjemmepleje og så videre. Vi hjælper selvfølgelig, når det går galt, men kan vi gøre mere for at forebygge fald eller styrke forudsætningerne hos borgerne, hvis de falder, så vil vi gerne det, siger han.

Grethe Lorentzen er kun netop stoppet med at arbejde, men tænker alligevel over, at det er vigtigt, at hun holder sig i gang. Salsa er nu blevet en del af hverdagen, og hun skifter snart køkkengulvet ud med et rigtigt dansegulv sammen med en masse andre.

- Det løfter humøret. Man bliver mere fit, og jeg skulle gerne holde mange år endnu, siger hun.

Populært feriemål indfører coronarestriktioner for rejsende

Planlægger man at rejse væk fra det danske vintervejr og tage på en rejse til Thailand, skal man have styr på coronadokumentationen først.

Det populære rejsemål har nemlig indført nye rejserestriktioner for alle udenlandske rejsende. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det samme fremgår på Udenrigsministeriets hjemmeside i Danmark. Ifølge ministeriet skal rejsende over 18 år vise dokumentation for fuldendt vaccinationsforløb.

Coronapas kan bruges

Det er også tilstrækkeligt, hvis man kan dokumentere at have været smittet inden for det seneste halve år eller kan vise lægedokumentation for fritagelse af coronavaccination.

Det danske coronapas kan desuden bruges som dokumentation for testresultat og vaccination.

De nye regler gælder fra mandag og i hvert fald frem til slutningen af januar, oplyser Thailands Civile Luftfartsmyndighed (CAAT) ifølge Reuters.

De nye rejseregler gælder ikke for dem, der har et thailandsk pas eller for de passagerer, som skal i transit i Thailand.

Krav droppet i oktober

Kravet om vaccination blev ellers droppet tilbage i oktober, men er altså blevet genindført, efter at Kina har åbnet sine grænser.

Dermed skal indrejsende ikke længere i karantæne ved ankomst til Kina.

Siden marts 2020 har alle indrejsende til landet ellers skullet i isolation i offentligt drevne faciliteter.

Med det nye tiltag gøres der dermed en ende på næsten tre år med isolationskrav, på trods af at landet netop nu kæmper med stigende coronatal.

I den forbindelse har en række lande på det seneste indført testkrav specifikt for rejsende fra Kina. I Europa gælder det blandt andet Storbritannien, Frankrig, Spanien og Italien i Europa.

Imens har Statens Serum Institut (SSI) indtil videre vurderet, at krav om test af rejsende fra Kina til Danmark ikke vil have en større effekt på den danske epidemikontrol.

I dag tager Kina “det sidste store skridt”: – En gamechanger af rang

Kina åbner sig nu mod resten af verden efter næsten tre år med strenge indrejserestriktioner.

Indtil nu har landet krævet lange karantæner for indrejsende og dermed næsten umuliggjort turisme fra udlandet.

Men fra søndag skal turister og andre rejsende udelukkende fremvise en negativ coronatest for at komme ind i landet. Og det vækker begejstring hos det danske erhvervsliv og den kinesiske befolkning.

- Det er det sidste store skridt. Det er den sidste alvorlige restriktion, der nu bliver fjernet, og det vækker kæmpe glæde fra især alle de familier, der har været adskilt af landegrænser i næsten tre år nu, siger Christina Boutrup, som er Asien-korrespondent for TV 2, fra Taiwan.

På alle måder er Kina utrolig vigtig for Danmark og dansk økonomi

Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri ”Et wakeup-call” for markedet

Ifølge Christina Boutrup udgør internationale rejsende kun en lille brøkdel af markedet i Kina, som har et ”kæmpe internt marked”. Derfor har det større betydning for Europa, at landegrænserne igen er åbne.

- Vi har manglet kinesiske turister og erhvervsrejsende. For kineserne er faktisk den gruppe af turister, der bruger allerflest penge, når de rejser.

Samtidig kalder hun tiden med corona for et ”wakeup-call”:

- Den har vist os alle, hvor afhængige vi er af produktionen i Kina, og hvor ondt det gør, når hele fabrikker eller havne lukker ned, så vi ikke kan få fat i vores nye Playstation og varer, vi har manglet i Europa, siger Christina Boutrup.

”En gamechanger” for erhvervslivet

I knap tre år har forretninger og vigtige beslutninger mellem danske og kinesiske erhvervsdrivende været ”lammet” og besværliggjort af rejserestriktioner og lange karantæneudsigter, fortæller Christina Boutrup. Derfor er flere møder foregået over Zoom eller Teams.

- Men personlige relationer rykker alt i Kina. Så derfor er det vigtigt at komme ud for en masse danske virksomheder og komme tæt på markedet og deres partnere og forstå, hvad der foregår, så de bedre kan tage beslutninger, siger Christina Boutrup.

Og de første og mest hungrende danske forretningsfolk sidder allerede i fly på vej til Kina lige nu, fortæller Peter Thagesen, som er underdirektør i Dansk Industri.

Han kalder åbningen ”en gamechanger af rang” for dansk erhvervsliv og dets samhandel med Kina.

- Det her er et stort skridt i den rigtige retning. Kina er vores femte største importmarked og sjette største eksportmarked. Så på alle måder er Kina utrolig vigtig for Danmark og dansk økonomi.

- Vi har også over 500 datterselskaber i Kina, hvor det har været enormt bøvlet for danskerne at komme ind og besøge og hjælpe til på virksomhederne, siger Peter Thagesen.

Stigende smitte i Kina

I starten af december gik Kina fra en nultolerancepolitik med meget hårde restriktioner, udgangsforbud i måneder og afspærringer til et næsten helt åbent samfund. Det skete efter massive folkelige protester mod landets omstridte coronastrategi.

Som konsekvens er smitten med coronavirus på kort tid eksploderet i en befolkning, der efter tre år med massive nedlukninger er ringe vaccineret, og som ikke i væsentlig grad har været udsat for tidligere smitte.

Det har både skabt overbebyrdede hospitaler og sat pres på krematorierne.

Udbruddet forventes at forværres i løbet af det kinesiske nytår, som fejres i slutningen af ​​januar, hvor borgere i verdens folkerigeste land normalt bruger feriedage på at besøge venner og familie eller rejse udenlands. Og det skaber usikkerhed i befolkningen og vækker international bekymring.

Rejsende fra Kina velkomne uden test

Derfor har en række europæiske nationer valgt at efterleve anbefalingen fra EU's krisehåndteringsorgan, IPCR, som "på det kraftigste" har opfordret til at kræve en negativ coronatest for rejsende fra Kina.

Blandt andet Sverige, Tyskland, Spanien, Frankrig, Storbritannien og Italien har alle indført restriktioner for indrejsende fra Kina. Også lande i nærområdet som Indien, Taiwan og Sydkorea har indført testkrav for indrejsende fra Kina.

Men det gælder ikke for Danmark, hvor Statens Serum Institut (SSI) ikke anbefaler obligatoriske test.

- Givet det forventede relativt få antal rejsende fra Kina til Danmark, vurderes test af rejsende før ombordstigning på direkte fly fra Kina til Danmark at have marginal effekt på den danske epidemikontrol, lød det lørdag i en vurdering fra SSI.

Sundhedsministeriet skriver i en pressemeddelelse, at Epidemikommissionen skal komme med en rådgivende vurdering om tiltag mod coronasmitte fra Kina. Den forventes mandag.

En lille pige ved Kim Jong-uns side har udløst spekulationer om Nordkoreas fremtid

De tonstunge missiler lå side om side i den store lagerhal.

I alt 26 styks mellemdistanceballistiske missiler af typen Hwasong-12, som har en rækkevidde på flere tusinde kilometer.

På gulvet foran dem gik Kim Jong-un og inspicerede de potentielt dødbringende våben ét efter ét. Det fremgår af billeder, som nordkoreansk stats-tv offentliggjorde på årets første dag.

Det er en meget usædvanlig udvikling

Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor på Institut for Strategi hos Forsvarsakademiet

Billederne er ikke dateret, og det fremgår ikke, hvor de er taget, men mediet NK News har lokaliseret dem til våbenfabrikken Thaesong i udkanten af Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.

Ifølge mediet har Nordkorea aldrig før fremvist så mange af denne type missiler på én gang.

Men også en anden vigtig detalje ved nytårsbillederne har vakt opsigt – for Kim Jong-un var ikke alene ved missilinspektionen

På hans højre side gik en pige og holdt ham i hånden.

Pigen var indtil for nylig fuldstændig ukendt, men besøget på missilfabrikken var tredje gang på halvanden måned, at selvsamme pige blev fotograferet side om side med Nordkoreas leder på steder med forbindelse til landets militær.

Og hendes tilstedeværelse har sat spekulationerne i gang.

Den hemmelige datter

De nordkoreanske statsmedier nævner hverken pigens navn eller alder, men omtaler hende alene som Kim Jong-uns "elskede datter".

Det er opsigtsvækkende i sig selv, da det er første gang, at det nordkoreanske styre officielt har bekræftet, at Kim Jong-un har børn – og første gang, at almindelige nordkoreanere og omverdenen får en af hans børn at se.

- Det har jo nærmest været en form for statshemmelighed, så det er en meget usædvanlig udvikling, at han viser sig med et af børnene. Endda tre gange på kort tid. Det er ikke noget, vi har set hans forgængere gøre, forklarer Camilla Tenna Nørup Sørensen, der er lektor på Institut for Strategi hos Forsvarsakademiet og har stort kendskab til Nordkorea.

Tidligere har sydkoreanske efterretninger peget på, at Nordkoreas leder har tre børn med sin kone, Ri Sol-ju: en dreng født i 2010, en datter født i 2013 og et tredje barn, der er født i 2017, hvor kønnet ikke er kendt.

Vi ved reelt intet om dem, men den tidligere basketballstjerne Dennis Rodman afslørede i 2013 efter et besøg i Nordkorea, at han havde holdt Kim-familiens spædbarn og fået oplyst hendes navn: Ju-ae.

Da Kim Jong-un i november 2022 for første gang viste sig offentligt med den hidtil ukendte datter ved sin side, identificerede Sydkoreas efterretningstjeneste hende til at være selvsamme Ju-ae.

Det vil betyde, at pigen må være cirka ni år, men nogle Nordkorea-analytikere har spekuleret i, at datteren nærmere er 12-13 år.

Sikkert er det dog, at alt, hvad styret i Nordkorea foretager sig, er nøje koreograferet.

Netop derfor bliver der tolket meget ind i pigens pludselige offentlige optrædener.

- Som med alt andet, når det gælder den nordkoreanske magtelite og Kim-familien, kan vi kun spekulere. Men billederne sender flere mulige signaler, og et af dem er, at Kim Jong-un vil vise os, at han har udset sig datteren som sin efterfølger, mener Camilla Tenna Nørup Sørensen.

Med far hos monstermissilet

Kim Ju-aes første offentlige optræden var 18. november, hvor hun sammen med sin far overværede en testaffyring af landets nyeste interkontinentale ballistiske missil.

Det nye missil af typen Hwasong-17 kaldes 'Monstermissilet', og affyringen var ifølge det nordkoreanske statsmedie KCNA vellykket.

På billederne var pigen iklædt en tyk, hvid vinterjakke, sorte bukser og røde sko, mens hun gik hånd i hånd med Kim Jong-un og inspicerede det enorme missil.

Nyheden om den hidtil hemmeligholdte datter gik verden rundt.

Herefter skulle der kun gå godt en uge, før nordkoreanerne og omverdenen igen blev præsenteret for Kim Ju-ae.

27. november offentliggjorde de nordkoreanske statsmedier nye billeder, der viste far og datter besøge videnskabsmænd og militærfolk, der havde været involveret i testaffyringen af Hwasong-17.

Denne gang var pigen klædt i en mere formel sort frakke.

De koreograferede billeder fra besøget viste glade soldater og forskere tiljuble Kim Jong-un og datteren, og nok så bemærkelsesværdigt blev hun ifølge nyhedsbureauet AP denne gang omtalt i nordkoreanske statsmedier som den store leders "mest elskede" eller "dyrebare" barn.

Under oplæring?

Den tidligere nordkoreanske diplomat og afhopper Thae Yong-ho, der i dag er politiker i Sydkorea, fortæller til SBS, at han bed mærke i en anden ændring fra datterens første til anden optræden.

- Den første gang var hun bogstavelig talt bare datteren, som var med sin far. Men se på den anden gang, hvor hun er klædt finere på og får taget billeder lige ved siden af faren, siger han og tilføjer:

- Det, der virkelig overraskede mig, var, at de her personer, som er firestjernede generaler i Nordkorea, hilser på Kim Ju-ae ved at bukke dybt. Denne gang holdt datteren sin hånd frem med strakt ryg, og de nordkoreanske embedsmænd bukkede for hende.

Tae Yong-ho fortæller, at han ikke tidligere mindes at have set denne form for ærbødighed fra højtstående repræsentanter over for nordkoreanske lederes børn.

Ved den tredje og seneste optræden ledsagede pigen som nævnt sin far ved besøget på en missilfabrik. Disse billeder blev offentliggjort i forlængelse af, at Kim Jong-un nytårsdag i en tale beordrede, at der skal udvikles nye interkontinentale ballistiske missiler og masseproduceres taktiske atomvåben.

Ifølge Cheong Seong-chan, der er senioranalytiker med fokus på Nordkorea ved det sydkoreanske Sejong Institute, er det ingen tilfældighed, hvor datteren har været med sin far på job.

Cheong fortæller til The Korea Times og The New York Times, at han er overbevist om, at Kim Ju-ae er ved at blive kørt i stilling som sin fars foretrukne efterfølger.

- På nuværende tidspunkt er hun under oplæring. Når hun officielt bliver udpeget (som efterfølger, red.), vil hun lede Nordkorea sammen med Kim og få adgang til atomknappen. Kim ser ud til at være begyndt på at dele information om kontrollen med fremtidige strategiske aktiver såsom atomvåben og missiler, forklarer han til The Korea Times.

En pige blandt mænd

Hvis Nordkoreas leder faktisk har valgt en datter frem for en søn som sin efterfølger, vil det være et meget usædvanligt skridt i det dybt patriarkalske land.

Og spørgsmålet er også, om Nordkoreas mandlige elite kan leve med at blive styret af en kvinde?

Ifølge Camilla Tenna Nørup Sørensen taler det som udgangspunkt imod at vælge en pige som efterfølger, når Kim Jong-un eftersigende også har en søn.

- Det vil være mere oplagt at vælge sønnen, også fordi at han er den ældste. Når det ikke er ham, vi ser nu, kan det også skyldes, at man ønsker at gemme ham væk – både af sikkerhedshensyn og for at give ham ro, forklarer hun.

Selvom Nordkoreas lederskab overvejende er mandsdomineret, har Kim Jong-un, siden han overtog magten i 2011, omgivet sig med flere stærke kvinder og udstyret dem med magt.

Førstedamen, Ri Sol-ju, er synlig og optræder ofte ved sin mands side, hvilet er et markant brud med tidligere praksis.

Derudover kan nævnes landets udenrigsminister, Choe Son-hui, der blev udpeget sidste sommer, samt Kims søster, Kim Yo-jong, der er blevet forfremmet til en plads i styrets øverste og mest magtfulde organ, Kommissionen for Statslige Affærer.

En rapport udgivet i december af tænketanken Korea Institute for National Unification vurderer desuden, at kvinder i Nordkorea over de senere år i tiltagende grad indtager vigtige roller.

Blandt andet er der ifølge tænketanken flere kvindelige dommere, militærledere og højtstående politikere.

Hvis Kim Jong-un faktisk har udset sig sin datter som efterfølger, kan der være en bevidst tanke med at bringe hende i spil i en tidlig alder.

- Det kan være, at Kim har set et behov for at udpege sin foretrukne efterfølger nu for at modvirke nogen form for usikkerhed og udfordring af valget. For hvis det er en pige, kræver det måske lidt ekstra arbejde og ekstra lang tid, fordi hendes position skal bygges ekstra meget op – særligt i forhold til militæret, forklarer Camilla Tenna Nørup Sørensen.

Blodets bånd

Teknisk set kan Kim Jong-un ikke selv vælge, hvem der skal efterfølge ham, da den øverste leder i Nordkorea formelt bliver valgt på Koreas Arbejderpartis kongres.

Men Kim-familien har haft fuld kontrol over landet, siden dets oprettelse efter Anden Verdenskrig, og lederskabet har altid fulgt blodets bånd.

Bedstefaren, Kim Il-sung, regerede landet i 46 år frem til sin død i 1994, hvorefter faren, Kim Jong-il, overtog og sad på magten frem til sin død i 2011.

I mange år var Kim Jong-uns ældste halvbror betragtet som den næste oplagte efterfølger, mens andre pegede på Kims anden storebror.

Det var først efter et slagtilfælde i 2008, at Kim Jong-il begyndte at antyde, at den yngste og relativt ukendte søn var den foretrukne. Før hans første offentlige optræden i 2010 havde den almindelige nordkoreaner således aldrig set Kim Jong-un.

Da faren døde i 2011, var der både i Nordkorea og i udlandet derfor stor tvivl om Kim Jong-uns evner til at lede landet, og det tog adskillige år, før han fik etableret sin uanfægtede autoritet gennem en række blodige udrensninger, herunder henrettelsen af hans magtfulde onkel og attentatet på hans ældre halvbror.

Cheong Seong-chan fra tænketank Sejong Institute spekulerer derfor i, at Kim Jong-un ved at promovere en foretrukken efterfølger kan have et ønske om at give datteren et bedre udgangspunkt, end han selv havde.

- Han ønsker, at hans efterfølger skal undgå den forhastede, hurtige arvefølge i hjemlandet og den skepsis udefra, som han selv måtte gå igennem, forklarer Nordkorea-analytikeren til The New York Times.

Atomvåben forsvinder ikke

Foruden at positionere datteren som sin efterfølger, kan der også være andre signaler fra Kim Jong-un med de koreograferede besøg.

Her hæfter Camilla Tenna Nørup Sørensen sig igen ved, at alle tre besøg med datteren er sket ved steder med forbindelse til Nordkoreas missil- og atomvåbenprogrammer.

- Det er muligt, at Kim Jong-un forsøger at binde våbenprogrammerne sammen med sin familie for at signalere, at det er noget, der kommer til at bestå – også efter hans tid. Og at vise den nordkoreanske befolkning, at missil- og atomvåbenprogrammerne skal sikre deres børns fremtid, siger hun.

Internationale Nordkorea-eksperter har siden den første fremvisning af Kim Ju-ae i november tænkt i samme retning.

Den tidligere CIA-analytiker Soo Kim mener, at Kim Jong-un viser datteren frem for at slå det fast for offentligheden, at Kim-dynastiet vil fortsætte, og at det ikke ændrer noget i landets politik.

- Kim Jong-un vil gøre det klart, at dem, der skal forholde sig til Kim 4., skal vide, at de også er nødt til at forholde sig til missilerne og atomvåbnene, har hun forklaret til The Guardian.

Nyt liv til sygdomsrygter

Selvom Kim Jong-un stadig er relativt ung – han menes at fylde 39 år søndag 8. januar – er spekulationerne om en efterfølger langt fra nye.

Det skyldes vedholdende rygter om, at nordkoreaneren døjer med en lang række helbredsproblemer.

Blandt andet har der været ubekræftede meldinger om, at han har forhøjet blodtryk, diabetes og højt kolesteroltal.

I 2014 blev Kim set halte, hvorefter han forsvandt fra offentligheden i seks uger. Da han vendte tilbage, gik han med stok. Året efter var han fraværende i 20 dage og gik glip af den vigtigste helligdag i Nordkorea.

I 2020 forsvandt han igen, og CNN rapporterede, at Kim var i "alvorlig fare efter en operation", mens fraværet også førte til rygter om hans død.

Et stort vægttab førte senere til nye spekulationer om hans helbred.

Med den historik bliver der derfor også tolket på timingen i, at Kim Jong-un muligvis har igangsat arbejdet med at føre sin datter frem, forklarer Camilla Tenna Nørup Sørensen.

- Det har genstartet spekulationerne om hans helbred ud fra en ide om, at der må være en grund til, at han allerede nu kører én på banen som sin efterfølger. Ved han, at der kan blive behov for en efterfølger snarere end forventet?

Nordkorea har aldrig bekræftet, at Kim skulle have helbredsproblemer, og Sydkoreas efterretningstjeneste har afvist tidligere spekulationer om, at den nordkoreanske leder var alvorligt syg.

I så fald går der formentlig mange år, før det overhovedet bliver aktuelt at udpege en ny leder.

Om det er nok til at forberede Nordkorea på sin potentielt første kvindelige leder, må tiden vise.

Journalister anholdt for optagelser af præsident, der tisser i bukserne

En mildt sagt pinlig situation er blevet omdrejningspunkt i en spektakulær sag fra Sydsudan i det nordøstlige Afrika.

Senest har hændelsen ført til anholdelse af seks journalister.

Den mærkværdige sag går tilbage til et officielt arrangement med landets præsident, Salva Kiir, i december, hvor pressen også var mødt op.

Her tissede præsidenten tilsyneladende på sig selv, så det ene bukseben på hans lysegrå sæt blev vådt. Alt imens rullede kameraerne, og nationalsangen blev spillet for fuld udblæsning.

Idet den 71-årige præsident så ned ad sig selv og kunne konstatere en pøl med tis på jorden under sig, drejede kameraerne væk.

Det skriver The Guardian.

Anholdelser møder hård kritik

Fredag er det så kommet frem, at seks journalister, der menes at stå bag optagelserne, er blevet anholdt af landets sikkerhedsstyrker.

De er mistænkt for at offentliggøre ulovlige videooptagelser. Det oplyser Komitéen for Beskyttelse af Journalister (CPJ).

CPJ har også navngivet de anholdte journalister, der kommer fra den statslige tv-station SSBC. Organisationen kritiserer anholdelserne i skarpe vendinger.

- Myndigheder bør straks løslade de seks journalister og sikre, at de kan arbejde uden yderligere intimidering og trusler om anholdelser, siger en repræsentant fra organisationen i Afrika Muthoki Mumo.

SSBC afviser ifølge The Guardian at have sendt optagelserne af præsidenten.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters blev optagelserne aldrig vist på tv, men de har cirkuleret på sociale medier.

En lokal organisation for journalister i Sydsudan, UJOSS, afviste oprindeligt meldinger om anholdelser. Men nu opfordrer organisationen til en "hurtig" konklusion af efterforskningen.

Sår tvivl om præsidentens helbred

Videoen af ham blev delt vidt og bredt på sociale medier i sidste måned. Det tændte ild i debatten om, hvorvidt præsidentens form og helbred var til at styre en hel nation, der kæmper med konflikter, sult og klimaforandringer.

Omvendt udløste det også en voldsom debat om etikken bag at viderebringe sådan nogle optagelser på sociale medier.

Præsidenten har tidligere været yderst hård over for journalister. Flere journalister er blevet henrettet under hans regeringsperiode, og han har også åbent truet med at dræbe journalister, "der arbejder imod landet".

Salva Kiir har ledet Sydsudan, siden landet blev selvstændigt i 2011.

Sydsudan var et selvstændigt land i blot to år, før der udbrød borgerkrig i landet. Parterne, der bekrigede hinanden, blev anført af de to største folkeslag i landet, dinkaerne og nuerne.

Ud over voldelige kampe lider store dele af befolkningen under fattigdom og problemer med at få mad nok.

Ifølge Ibis, der er en organisation for udviklingsarbejde, lever 82 procent af befolkningen i ekstrem fattigdom.

Mere end 60 procent er i risiko for hungersnød. Det svarer til over 7 millioner af landets over 11 millioner indbyggere. Det viser tal fra FN’s Verdensfødevareprogram.

Der er samtidig udbredt korruption i landet. Ifølge Transparency International er Sydsudan det mest korrupte land i verden sammen med Somalia.

SSI anbefaler ikke obligatoriske test til rejsende fra Kina

Statens Serum Institut (SSI) vurderer fortsat ikke, at krav om test af rejsende fra Kina til Danmark vil have en større effekt på den danske epidemikontrol.

Det skriver SSI lørdag i en vurdering, som er sendt til Sundhedsministeriet.

SSI begrunder det med, at der ikke forventes et stort antal rejsende, som flyver direkte fra Kina til Danmark.

Frivillig test

I vurderingen skriver Statens Serum Institut dog, at det fortsat er vigtigt at holde øje med nye varianter af covid-19.

Derfor foreslår SSI, at man kan indføre et stikprøvebaseret frivilligt tilbud om PCR-test til rejsende fra Kina.

SSI skriver også, at en test før rejsen kan have betydning for, hvordan passagerer og personale opfører sig.

Analyserer toilettanke

Flere lande har sagt, at de vil teste spildevand på fly, som kommer fra Kina.

Blandt andet Tyskland. Det skete i forbindelse med, at landet torsdag annoncerede et testkrav for indrejsende fra Kina.

SSI skriver i sin vurdering, at der kun er begrænsede erfaringer med at overvåge spildevand fra fly.

SSI analyserer i dag prøver fra fælles toilettanke i fire lufthavne to gange ugentligt. Det er København, Aarhus, Aalborg og Billund.

Metoden ville dog skulle laves om, hvis man skal kunne opdage nye varianter af corona.

Det ville tage op til fire uger at implementere, lyder det i vurderingen. Men SSI understreger, at det har sine begrænsninger, fordi man ikke kan se, hvem der er smittet.

På grund af de begrænsede erfaringer mener SSI, at det ville give mening at sammenholde eventuelle stikprøver med spildevandet fra fly for at undersøge anvendeligheden.

Skal drøfte anbefalingerne

Sundhedsministeriet skriver i en pressemeddelelse, at Epidemikommissionen skal komme med en rådgivende vurdering om tiltag mod coronasmitte fra Kina.

Den forventer ministeriet kommer mandag.

I pressemeddelelsen siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), at hun har orienteret Folketingets partier om SSI's vurdering.

Når Sundhedsministeriet har fået en vurdering fra Epidemikommissionen, mødes epidemiudvalget i Folketinget.

Udvalget skal drøfte anbefalingerne.