På landets plejehjem er både beboerne og deres pårørende bekymrede.

Udover smitte med influenza og RS-virus er smitten med coronavirus også stigende. Det samme er antallet af dødsfald – og i en sådan grad, at der er en betydelig overdødelighed blandt landets ældste og mest sårbare.

Der er en bekymring, og det er vigtigt at tage hånd om

Det får nu Danske Patienter, der er paraplyorganisation for en lang række patientforeninger som Lungeforeningen og Alzheimerforeningen, til at efterlyse klar besked fra de danske sundhedsmyndigheder.

For der er med den stigende smitte også en stigende tvivl blandt de sårbare og pårørende på plejehjemmene om, hvorvidt der bliver gjort nok for at beskytte dem, lyder det fra Morten Freil, der er direktør for Danske Patienter:

- Det ville være godt, hvis myndighederne fik kommunikeret tydeligt, hvordan plejehjemmene, de sårbare og pårørende skal forholde sig, siger han.

Og her kan sundhedsmyndighederne ifølge Morten Freil med fordel inddrage patientforeningerne mere.

- Hvis myndighederne har en tættere dialog med patientforeningerne, ville de også opnå viden om den usikkerhed, som patienter og pårørende har – og hvad det i virkeligheden er, man skal kommunikere ud. Der er en bekymring, og det er vigtigt at tage hånd om, siger Morten Freil.

Ifølge direktøren vil det have store negative konsekvenser, hvis smittespredningen ender i en situation, hvor der igen skal indføres besøgsrestriktioner på plejehjem og hospitaler.

- Derfor håber vi, at man i tide får kommunikeret klare retningslinjer, der kan dæmme op for smitten på plejehjemmene og hospitalerne, siger Morten Freil.

Men ifølge både Sundhedsstyrelsens og Statens Serum Institut (SSI) er der ingen nye anbefalinger på vej i forhold til værnemidler, herunder mundbind, lød det senest i en mail fra Sundhedsstyrelsen til TV 2 mandag.

Vi har derfor en god beskyttelse

Fra Statens Serum Institut lød det også mandag, at det bedste råd er at blive vaccineret, hvis man endnu ikke har taget imod tilbuddet. Men det gælder ikke et femte stik, sådan som Alzheimerforeningen efterlyste i juledagene.

Her oplyste Sundhedsstyrelsen ifølge Berlingske nemlig i en mail, at der ikke var behov for et femte stik.

Sundhedsstyrelsen oplyser onsdag i et skriftligt svar til TV 2, at den løbende vurderer, om der er behov for yderligere tiltag som for eksempel endnu et boosterstik. Den skriver også, at tilslutningen til boostervaccinationen i efteråret "har været tårnhøj" – særligt blandt de mest sårbare.

- Covidvaccinernes beskyttelse mod alvorlig sygdom og død har i de første vurderinger været rigtig god. Vi har derfor en god beskyttelse, skriver styrelsen.

Danske Patienter peger også på den lave vaccinetilslutning blandt sundhedspersonale, hvoraf en del arbejder på plejehjem sådan som TV 2 kunne fortælle i december.

Her viste tal fra SSI, at mens 89 procent af plejehjemsbeboerne har modtaget et boosterstik siden september, så var det på det tidspunkt kun cirka hver femte af sundhedspersonalet mellem 18 til 49 år, der havde fået et boosterstik.

Det er en meget sårbar gruppe, og jeg tror desværre ikke, vi kan beskytte dem meget bedre end dét

Sundhedsstyrelsen oplyste til TV 2 i december, at styrelsen nu ville ”styrke indsatsen for at øge tilslutningen.” Men heller ikke på den front er der sket meget.

I et skriftligt svar oplyser Sundhedsstyrelsen, at den har været i dialog med regioner og kommuner, og at der er "tilbudt informationsmateriale til brug for den lokale kommunikationsindsats."

Sundhedsstyrelsen henviser derudover til, at den i en pressemeddelelse 16. december opfordrede danskerne til at tage mod tilbud om en vaccine. Pressemeddelelsen handler om influenzavaccination og ikke boostervaccinen, der kort bliver nævnt.

Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, peger også på, at vaccineandelen blandt personalet på for eksempel plejehjemmene er meget lav.

Jeg tror ikke, vi får så meget ud af endnu en booster her og nu

Han ser gerne, at mange flere tager mod vaccinen.

- Selv om vaccinerne ikke er perfekte til at forhindre spredning af smitte (blandt andet på grund af en ny variant, red.), så reducerer de altså smitteoverførslen noget. Og dermed vil risikoen for, at personalet fører smitten med ind på plejehjemmene også blive reduceret. Ikke til nul, men noget, siger han til TV 2.

Allan Randrup Thomsen peger blandt andet også på en anbefaling om hyppig testning af personalet og besøgende som en mulighed. For når smitten først er kommet indenfor dørene, så bliver den nemt båret rundt af de ansatte.

Ændrede procedurer, så de ældre ikke udsættes for flere forskellige ansatte på én dag, kunne også være en løsning.

- Men derudover er det svært, må man sige, fordi dem, der er på plejehjemmene, er jo nok alt andet lige de dårligste af de dårlige. Det er en meget sårbar gruppe, og jeg tror desværre ikke, vi kan beskytte dem meget bedre end dét, siger Allan Randrup Thomsen.

Immunforsvaret bliver dårligere med alderen, hvilket også har den konsekvens, at de ældres immunforsvar reagerer dårligere på vaccinerne. Samtidig forsvinder immuniteten hos de ældre også hurtigere på grund af immunforsvaret.

Allan Randrup Thomsen mener derfor ikke, at endnu et boosterstik, sådan som Alzheimerforeningen foreslår, er en løsning:

Samtidig viser amerikansk data ifølge Allan Randrup Thomsen, at den seneste booster ikke var voldsomt effektiv til at øge niveauet af antistoffer i forhold til den variant, der dominerer nu, BQ.1.1.

- Der er desuden ikke særlig længe siden, de ældre har fået en booster, så jeg må sige, at jeg tror ikke, vi får så meget ud af endnu en booster her og nu.

Sundhedsstyrelsen oplyser desuden til TV 2, at pårørende kan følge de generelle smitteforebyggende råd, hvis de er bekymret for at smitte et ældre familiemedlem. Det vil sige at blive hjemme, hvis man er syg, lufte ud, vaske hænder, hoste i ærmet og gøre rent.

- Man kan også tage mundbind på, hvis man for eksempel skal besøge et familiemedlem og hoster lidt eller af andre årsager gerne vil beskytte den, man skal besøge, oplyser Sundhedsstyrelsen.

En søndag i februar sidste år var fire ældre mennesker indlagt på Regionshospitalet Randers. Det var i sig selv ikke så underligt.

Det påfaldende var, at alle fire kom fra den samme afdeling på det samme plejehjem. Og alle fire var medicineret med det samme præparat, viste undersøgelser nogle dage senere.

Et præparat, der ikke var udskrevet til nogen af dem.

Dagen efter foretog en social- og sundhedshjælper, der var ansat på det samme plejehjem, en mistænkelig Google-søgning, mener politiet.

Det kom onsdag frem ved Retten i Randers, hvor den 60-årige sosu-hjælper er tiltalt for at have dræbt en beboer og forsøgt at dræbe tre andre beboere på Plejecenter Tirsdalen i Randers.

Ifølge anklagemyndigheden blev der mandag 28. februar 2022, søgt på lægemidlet Baclofen fra en computer, der tilhørte den 60-årige sosu-hjælper.

Samme stof havde de fire indlagte på Regionshospitalet Randers i blodet. Men det havde undersøgelserne endnu ikke slået fast.

- På det tidspunkt var der ingen, der vidste, at de fire indlagte havde Baclofen i blodet, sagde specialanklager Jesper Rubow onsdag under sin fremlæggelse af sagen.

Hvorfor skulle min klient ønske at skade nogen af de beboere, hun har passet på i så mange år?

Kvinden har hidtil været beskyttet af navneforbud, men det blev ophævet på første retsdag. Dermed kunne medierne for første gang identificere hende som en 60-årig social- og sundhedshjælper, der blev ansat på Plejecenter Tirsdalen i 2017.

I retten kom det også frem, at politiet har lavet hemmelige aflytninger af besøgsrummet i Randers Arrest, når kvinden havde besøg af sin mand under varetægtsfængslingen.

- Det kommer I til at høre mere om, sagde anklageren.

Kvindens forsvarer, Henrik Garlik, mente dog ikke, at politiets hemmelige afhøringer afslørede noget.

Sagen begyndte, da en ledende overlæge på Regionshospitalet Randers kontaktede Østjyllands Politi. Det gjorde han torsdag 3. marts 2022.

Om søndagen var der kommet fire patienter fra samme plejehjem, som nævnt i artiklens indledning. Torsdag var der igen kommet tre patienter ind fra samme plejehjem og med rester af samme stof.

Herefter indledte politiet en større efterforskning, der 14. marts førte til anholdelsen af den 60-årige sosu-hjælper. Hun var den eneste sundhedsfaglige ansatte, der havde været på vagt forud for alle indlæggelserne.

Kvinden stod i sin indkørsel sammen med sin mand, da politiet mødte op for at anholde hende. Herefter blev hjemmet ransaget flere gange.

Politiet fandt i den forbindelse medicin af samme slags, som kvinden ifølge anklageskriftet brugte mod sine ofre. Medicin som i flere tilfælde viste sig at være udskrevet til andre beboere på Plejecenter Tirsdalen.

Da politiet gik ind i sagen, var en af beboerne på Plejecenter Tirsdalen allerede død. Ifølge anklageskriftet som følge af den medicin, som den 60-årige sosu-hjælper havde givet hende i den hensigt at dræbe beboeren.

Ifølge anklageskriftet begik den 60-årige sosu-hjælper efter samme fremgangsmåde i alt syv drabsforsøg på tre andre beboere.

Det skete altid på sosu-hjælperens aftenvagter fra klokken 15 til 23. Hun gav dem ifølge anklagen lægemidlerne Baclofen, Diazepam og Mirtazepin, hvoraf Baclofen er det farligste stof.

Den ene beboer, en ældre kvinde, blev udsat for drabsforsøg tre gange, lyder anklagen. De første to gange vurderer lægerne ikke, at hun var i livsfare. Men anklagemyndigheden betragter det alligevel som drabsforsøg ud fra hensigten.

En mandlig beboer var også indlagt tre gange. Den sidste gang var 14. marts, dagen hvor den tiltalte blev anholdt. Denne indlæggelse har anklagemyndigheden dog ikke rejst tiltale for.

Ved de første to indlæggelser – 27. og 3. marts – var manden begge gange i livsfare, mener lægerne.

Den tiltalte nægter sig skyldig i anklagerne, understregede hendes forsvarsadvokat, Henrik Garlik, på første retsdag.

- Hvad skulle motivet være? Hvorfor skulle min klient ønske at skade nogen af de beboere, hun har passet på i så mange år? spurgte Henrik Garlik retorisk.

Og netop det spørgsmål var mange mødt op i retten for at få besvaret. Der var derfor kø foran Retten i Randers, da den slog dørene op klokken 08.30.

Inde i retsbygningen blev alle knap 40 tilhørerpladser i den store nævningesal taget i brug. Foruden 14 journalister var der også pårørende og familie til både ofre og den tiltalte til stede.

Netop motivet bliver ”et emne” i retssagen, konstaterede specialanklager Jesper Rubow under sin fremlæggelse af sagen. Det kan være med til at give en forklaring, men er ikke et bevis, understregede han dog.

- Det helt afgørende bevistema i denne sag er: Er det tiltalte, der har givet beboerne den her medicin og de her stoffer? Det skal jeg løfte bevisbyrden for, sagde Jesper Rubow.

Er han ikke i stand til det, så falder sagen, konkluderede han.

Der blev ikke tid til at høre den tiltaltes forklaring på første retsdag. Hun skal derfor efter planen afgive forklaring torsdag morgen, når sagen fortsætter.

Der er afsat 12 retsdage til sagen, som forventes afsluttet i slutningen af februar.

Du kan genlæse TV 2s liveblog fra første retsdag i sagen her.

Det ringe arbejdsmiljø under Københavns radikale kultur- og fritidsborgmester, Mia Nyegaard, som Frihedsbrevet har afdækket, betyder, at der torsdag eftermiddag skal afholdes et krisemøde.

Et møde, hvor man skal drøfte, hvad kommunen kan gøre ved ledelsesproblemerne blandt borgmestre.

- Det er et ret usædvanligt møde. Men vi bliver nødt til at se på, om der er svagheder i systemet, for alle kan jo se, at det ikke har været godt nok, siger Tania Karpatschof, der er fællestillidsrepræsentant for alle djøf’ere og akademikere i Københavns Kommune, til TV 2.

Vi skal som udgangspunkt ikke blande os i noget som helst

Kultur- og Fritidsforvaltningens sekretariat er en relativt lille afdeling på under 20 medarbejdere, der sidder på Rådhuset i Købehavn. Siden Mia Nyegaard tiltrådte som borgmester i januar 2022 er størstedelen af medarbejderne stoppet, flere har været sygemeldt med stress, og mange har været utilfredse med borgmesterens ledelsesstil.

Foruden historien om Mia Nyegaard dannede Københavns Rådhus for kort tid siden ramme for, at en anden borgmester – Cecilia Lonning-Skovgaard (V) – i marts måtte trække sig efter kritik af det psykiske arbejdsmiljø i hendes forvaltning.

Det får Roger Buch, der er kommunal forvaltningsekspert ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, til at spærre øjnene op.

- Det mest mærkelige er, at man får en sag nummer to så kort tid efter et forløb, der satte så meget fokus på arbejdsmiljøet og kostede en borgmester posten. Der burde være en form for vaccinationseffekt i det, siger han til TV 2.

Frihedsbrevet har talt med ti personer med tilknytning til kultur- og fritidsforvaltningen, hvoraf en af dem er Mads Larsen, der var ansat som direktionskonsulent, indtil han forlod forvaltningen i juli 2022.

Han kalder arbejdsmiljøet for "katastrofalt".

- Efter Mia Nyegaard kom ind som borgmester, er der opstået et forrået og utrygt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne sygemelder sig og skifter job. Hun overfuser, udskammer og nedgør medarbejderne, og det påvirker alle uanset, hvor tæt en rolle man har på hende, siger han til Frihedsbrevet.

Direktionen er flere gange over en periode på ti måneder blevet gjort opmærksom på, at medarbejderne mistrivedes.

19. december skrev medarbejderne til direktionen, og ifølge Berlingske lød det blandt andet, at de blev mødt af en "grov tone" på mails, sms'er og møder fra både borgmesteren og sekretariatsledelsen. Oveni klagede medarbejderne over en manglende reaktion fra direktionen.

- Flere medarbejdere er uforstående overfor, at de oplever en direktion, der ved, hvad der foregår, men ikke skrider til handling, skrev medarbejderne blandt andet ifølge Berlingske.

Efter brevet blev der igangsat en række initiativer sammen med Arbejdsmiljø København, som skulle "skabe et godt arbejdsmiljø," oplyser forvaltningens administrerende direktør, Søren Tegen Pedersen, til Berlingske.

Og 2. januar blev det så besluttet, at en række medarbejdere skulle flytte kontorplads, så de ikke længere skal arbejde lige op ad borgmesteren. I stedet sidder de nu længere nede ad gangen, så der er mere luft og mindre direkte kontakt med Mia Nyegaard.

- Det tyder jo på, at man tager hånd om problemet, fordi man rykker folk fysisk væk. Det skaber en slags filter, så det er ledende medarbejdere, der forhåbentlig kan stå mere imod, der er tættest på borgmesteren, siger Roger Buch.

Dennis Krabbe Sørensen, der er fællestillidsrepræsentant for djøf'erne og de øvrige akademikere i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, håber, at tiltagene vil forandre arbejdsmiljøet. Men han sidder også med en følelse af, at der burde være gjort noget tidligere.

- Jeg er ked af, at det ikke er sket for længe siden, og at så mange kollegaer i mellemtiden har haft det dårligt, har sagt op eller er blevet sygemeldt, skriver han i et svar til TV 2.

Ifølge Tania Karpatschof ligger en del af problemet med arbejdsmiljø og ledelse i strukturerne på Københavns Rådhus. For man kan ikke fyre en borgmester.

- Det er jo borgerne, der vælger vores politikere, og dermed hvem der skal være borgmester. Sådan skal det være i et demokrati, men det gør også, at det kan være svært at gribe ind, når der opstår sager, der involverer samspillet mellem politikere og embedsværket. Derfor er de her sager så vanvittigt svære, siger Tania Karpatschof.

Derfor opstår der, ifølge Tania Karpatschof, en gråzone, når en borgmesters ledelsesstil går ud over de ansatte embedsmænd. Det er nemlig en indbygget del af systemet, at embedsmændene er er loyale overfor politikerne.

- Vi skal som udgangspunkt ikke blande os i noget som helst. Embedsværket er ikke gearet til at forholde sig til politikere og deres ageren ud over det politiske. Men de to seneste sager viser, at det kan blive nødvendigt at sige fra, hvis arbejdsmiljøet bliver så dårligt, at det går ud over medarbejdernes trivsel, siger Tania Karpatschof.

Roger Buch kalder borgmestrenes særlige position for et grundvilkår i vores politiske system, både på Christiansborg og i de kommunale byråd.

Der er dog god grund til, at folkevalgte politikere ikke kan fyres eller sanktioneres som andre i lederstillinger, for ifølge Roger Buch skal politikerne ikke kunne "manøvreres ud med spidsfindigheder", da det kan blive en glidebane.

Som borgmester og politiker er jeg drevet af at skabe resultater (...) Det betyder også, at der stilles krav til det faglige niveau i organisationen

Samtidig peger han på en række andre instanser, der skal sikre, at man kan reagere på en politiker, hvis ledelsesstil er problematisk: Arbejdstilsynet, whistleblowerordninger, de andre byrådspolitikere og medierne blandt andet.

- Men først og fremmest kan tillidsmændene jo bringe det her op for ledelsen, der skal reagere. Hvis der efterfølgende ikke sker noget, så peger pilen på den anden side af bordet, siger Roger Buch.

Oprindeligt havde tillidsmændene lagt op til, at det skulle være et møde med overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S). Men i stedet bliver det Søren Hartmann Hede, der er administrerende direktør i økonomiforvaltningen, der sidder med ved bordet.

Alligevel er Tania Karpatshof relativt fortrøstningsfuld i forhold til morgendagens møde.

- Det vigtigste er, at vi ser fremad og får styr på, om vi har de nødvendige stopklodser til at fange og forebygge problemer i samarbejdet mellem politikere og embedsmænd, siger hun.

TV 2 har forsøgt at få et interview med Mia Nyegaard. Hun har ikke ønsket at stille op, men har sendt et skriftligt citat:

- Jeg er utroligt ked af, at nogen har den her oplevelse. Det vil jeg gerne beklage. Jeg må og kan ikke kommentere på personalesager. Til gengæld kan jeg sige, at jeg som menneske er umiddelbar, tillidsfuld og nogle gange direkte. Som borgmester og politiker er jeg drevet af at skabe resultater for København, københavnerne og københavnernes skattekroner. Det betyder også, at der stilles krav til det faglige niveau i organisationen, lyder det.

Ældre coronapatienter fylder hospitalerne i Shanghai, Kinas mest befolkningsrige storby.

Det franske nyhedsbureau AFP, der havde journalister på to hospitaler i byen over nytåret - Huashan-hospitalet og Tongren-hospitalet - skriver, at hundredvis af overvejende ældre patienter ligger på bårer udendørs, fordi intensivafdelingerne er overfyldte.

Mange af de syge er pakket ind i tæpper, jakker og huer og tilkoblet intravenøse drop, hjerteovervågning eller iltbehandling.

Mange af patienterne, som AFP så, havde svært ved at trække vejret, og nogle syntes at være umulige at kontakte.

Et sted overværede en AFP-journalist en ældre kvinde og en ældre mand strides om et drop.

- Jeg var her først, sagde kvinden.

De kinesiske myndigheder fjernede i december meget pludseligt og uden forberedelse en lang række omfattende restriktioner og foranstaltninger mod covid-19.

I løbet af en enkelt dag blev karantæneordninger, massetest, pludselige totale nedlukninger og udbredte karantæneordrer ophævet.

U-vendingen i den kinesiske politik kom efter omfattende protestaktioner og demonstrationer mod de smitteværnsregler, som havde været gældende i lang tid.

Det har medført en voldsom smitteudbredelse, som har overbelastet landets sundhedsvæsen, begravelsesforetagender og krematorier.

Krisen er akut i Shanghai, som er en af Kinas rigeste byer.

- Op mod 70 procent af indbyggerne kan være smittet med covid-19, siger en af byens mest fremtrædende læger, Chen Erzhen, der er vicedirektør på Ruijin-hospitalet og medlem af Shanghais covid-19 ekspert-rådgivningspanel.

Han har fremsat udtalelsen til den statslige avis Folkets Dagblad.

- Situationen er radikalt forandret i forhold til foråret. Der er formentlig mellem 20 til 30 gange flere smittede nu, siger Chen og tilføjer, at antallet af patienter til hospitalets hasteindlæggelse er steget til 1600 om dagen - 80 procent af dem er coronarelaterede.

Det er let at spotte biler med danske nummerplader i parkeringskælderen i butikscentret Emporia i Malmø.

På en ganske almindelig hverdag i den første uge af det nye år er mange danskere taget et smut over Øresundsbroen for at pleje shoppinggenet.

Den billige kurs har lokket os herover, og når der samtidig er udsalg, så kører det

Selv ikke på bagkant af jul og nytår kan danskerne holdes tilbage, og de bliver ikke skuffede, for der er mange penge at spare hinsidan.

- Der er lidt at hente på leverpostejen. Den skal vi da også have med, siger Helge Schmidt Nielsen til hans kone, Elsa Kalsensgaard, mens de handler i supermarkedet ICA.

Ægteparret fra Nivå i Nordsjælland er taget på en dagstur til shoppingcentret Emporia, som blot ligger seks minutters kørsel fra Øresundsbroen.

På vejen rundt i ICA fylder pensionistparret indkøbsvognen med blandt andet nødder, pålæg og juice.

- Jo flere ting, vi kan bruge, desto mere tjener vi reelt, forklarer en tilfreds Helge Schmidt Nielsen.

En smuttur til Sverige er meget favorabel netop nu, da kursen på den svenske krone er historisk lav, og dermed rækker de danske kroner længere på den anden side af Øresund.

Udgifter til benzin eller el samt broafgiften på Øresundsbroen skal selvfølgelig medregnes i det samlede regnestykke, men ikke siden marts 2009 – på bagkant af finanskrisen – har danskerne fået så meget for pengene i Sverige.

Kursen er i den første uge af 2023 faldet yderligere, så det aktuelt kun koster i omegnen af 67 danske kroner for at få 100 svenske kroner i hånden.

Til sammenligning skulle man i 2012 af med 90 danske kroner for at få 100 svenske kroner, og frem til 1992 var den svenske krone rent faktisk mere værd end den danske.

Danske Christina Holst er marketingschef for Emporia, der byder på mere end 140 butikker og restauranter.

Hun siger til TV 2, at man kan mærke en klar stigning i antallet af danskere, der kører til Sverige for at handle i shoppingcentret.

- Vi har været urolige for omsætningen i butikkerne på grund af den stigende inflation, men danskerne har reddet os, siger hun.

Christina Holst har ikke et præcist tal for, hvor mange danskere der kører til Malmø for at handle.

Men marketingschefen forklarer, at man i shoppingcentret har nummerpladescannere, som viser "en ret stor stigning" af dansk indregistrerede biler.

Danskerne bliver ifølge marketingschefen ganske overraskede, når de ser, hvor meget de for nuværende sparer på deres indkøb i Sverige.

Der er især mange penge at spare hos frisøren og optikeren, men også udvalgte fødevarer er billigere end i Danmark på grund af en lavere svensk moms.

- Der er glade miner hele vejen rundt. Det er dejligt at høre dansk dialekt i gangene, siger Christina Holst.

De mange shoppinglystne danskere fylder også i svenske medier, og på gangene i Emporia møder TV 2 et svensk tv-hold fra SVT, der er ved at lave samme historie.

Svenskerne har blandt andet talt med danske Jan Fox, der fortæller, at han er kommet til Malmø på grund af den billige svenske krone og de gode tilbud.

Det samme gælder danske Xenia Lund:

- Nu er priserne endnu billigere, så det har vi det godt med. Før i tiden var det jo den anden vej rundt, hvor I kom over til os, siger hun til SVT.

Den lave svenske krone spiller også en afgørende rolle for, at danske Gitte Svane og hendes barnebarn Mathias Svane Pedersen er kørt til Malmø for at shoppe.

- Den billige kurs har lokket os herover, og når der samtidig er udsalg, så kører det. Der er mange penge at spare, forklarer Gitte Svane til TV 2.

Pensionisten indrømmer, at de lave priser har fået hende til at foretage flere impulskøb. Eksempelvis har barnebarnet fået en skjorte og nattøj, selvom det lige har været jul.

- Det er meget godt, griner Mathias Svane Pedersen.

Den svenske krone har tabt værdi som følge af problemer med den svenske økonomi, som er kendetegnet ved at være åben og meget eksportafhængig, forklarer Thomas Thygesen, der er Head of Strategy for SEB Bank, til TV 2.

Høj inflation, stigende renter, et skrøbeligt boligmarked og store konjunkturfølsomme industrivirksomheder er alle faktorer, der har sat svensk økonomi under pres.

Så blev der til en ekstra øl – uden alkohol

Nordeas chefanalytiker Jan Størup Nielsen forventer, at den svenske kursfest – set med danskernes øjne – vil vare ved et stykke tid endnu.

For de danske forbrugere, der bor tæt på Sverige, giver det en billig indkøbsmulighed, men for den samlede danske økonomi er det bestemt ikke positivt, lyder det.

- Vi har en stor eksport til Sverige, som har det svært i øjeblikket, siger chefanalytiker Jan Størup Nielsen til TV 2.

De danske kunder valfarter ifølge butikschef Reka Toth fra Beauty by Boozt i Malmø primært til shoppingcentret Emporia på søndage i weekenderne.

Hun forklarer, at der har været et stort indryk af danskere i butikken den seneste tid på grund af den lave svenske kurs.

- Der er kommet mange danskere – specielt i december, hvor mere end halvdelen af kunderne var danskere. Det er fantastisk, siger Reka Toth.

Ægteparret Elsa Kalsensgaard og Helge Schmidt Nielsen skulle egentlig have været til Thailand denne januar, men på grund af en brækket hånd måtte Elsa afbestille rejsen til Østen.

Men intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget.

- Der skulle ske lidt, og så er vi taget til Malmø. Det kan næsten ikke blive bedre, vel? spørger Elsa Kalsensgaard.

Undervejs på deres shoppingtur i butikscentret har de fundet tid til en spisepause.

Valget faldt på Jensens Bøfhus, hvor der igen var noget at spare på regningen.

Priserne på bøffer er identiske med de danske, men med kursgevinsten in mente sparede ægteparret cirka en tredjedel.

- Så blev der til en ekstra øl – uden alkohol, skynder Elsa Kalsensgaard sig at tilføje og uddyber med et grin:

- Vi skal jo også gerne hjem igen.

Lørdag 26. februar 2022 forsøgte en ansat i ældreplejen ifølge Østjyllands Politi at dræbe fire beboere på Plejecenter Tirsdalen i Randers.

Det skete i løbet af en enkelt aftenvagt, hvor den plejehjemsansatte ifølge politiet gav to mænd og to kvinder forskellige kombinationer af lægemidlerne baclofen, diazepam og mirtazepin, hvilket hæmmede beboernes bevidsthed og centralnervesystem.

Den plejehjemsansatte kvinde, som er omkring 60 år gammel, har afvist de alvorlige anklager, men onsdag begynder retssagen mod hende ved Retten i Randers, hvor hun er tiltalt for et drab, syv drabsforsøg samt misbrug af sin stilling, tyveri og besiddelse af receptpligtige medikamenter.

- Hun nægter sig skyldig, og hun glæder sig til, at sagen kommer i gang, efter at hun har siddet varetægtsfængslet siden midten af marts, siger forsvarer Henrik Garlik, der repræsenterer den tiltalte kvinde.

Ud af de fire beboere, der blev forgiftet 26. februar, blev en af kvinderne indlagt i en plejekrævende tilstand, mens de to mænd var i livsfare og ville være døde, hvis de ikke havde fået livreddende behandling på Randers Sygehus.

Den sidste kvinde overlevede ikke – tre dage efter indtagelsen af baclofen, der ikke stod på hendes medicinkort, afgik hun ved døden på sygehuset.

- Det er sjældent, at vi ser forgiftningssager, og over de næste par måneder skal retten tage stilling til de beviser, efterforskningen har frembragt, siger specialanklager Jesper Rubow, der fører sagen for anklagemyndigheden.

Politiet mener, at de tre overlevende plejehjemsbeboere igen blev udsat for drabsforsøg i løbet af 2. og 3. marts – og 12. marts udsendte lederen af Plejecenter Tirsdalen, Susanne Tvede, en mail til beboernes pårørende, hvor hun underrettede om, at en politiefterforskning var undervejs.

- Vi fik fire beboere indlagt 27. januar 2022 fra den samme afdeling inden for relativt få timer med lignende symptomer, og de tre bliver genindlagt inden for få dage og igen med symptomer, der ligner hinanden. Det er meget usædvanligt, står der ifølge TV2 ØSTJYLLAND blandt andet i mailen.

Dagen efter orienteringen til de pårørende fandt der ifølge politiet imidlertid endnu et drabsforsøg sted.

Kvinden, der allerede to gange havde været indlagt med forgiftningssymptomer, blev ifølge den rejste tiltale igen forgiftet 13. marts – hvilket samlet set giver de syv forsøg på manddrab, der er rejst tiltale for.

Dagen efter, 14. marts 2022, blev den nu tiltalte kvinde anholdt og senere varetægtsfængslet i dybeste hemmelighed.

Af tidligere retsdokumenter fra Retten i Randers fremgår det, at den tiltalte kvinde var den eneste, som havde vagt dagen før samtlige indlæggelser.

Det fremgår også, at der ikke var angivet nogen lægelig grund til, at de fire beboere skulle indtage den stærke medicin – ligesom det er noteret i logfiler, at kvinden i forbindelse med de pågældende aftenvagter adskillige gange lukkede sig ind i medicinrummet, selvom hun i kraft af sin ansættelse ikke skulle have tilladelse til at udskrive medicin.

Derudover er der fundet medicin og emballage fra samme slags medikamenter, som skal være givet til de fire beboere, på den tiltalte kvindes bopæl.

I alt mener anklagemyndigheden at kunne påvise, at den tiltalte skal have stjålet medicin fra fem forskellige beboere i de tre måneder op til anholdelsen.

Plejecenter Tirsdalen er drevet af Randers Kommune, der op til retssagens begyndelse har afvist at svare på spørgsmål om sagen eller de eventuelle sikkerhedsbrud, der har været på Tirsdalen.

Jeg tror og håber inderligt på, at der er tale om en stor misforståelse

Imidlertid har TV2 ØSTJYLLAND kunnet beskrive, at kommunen er gået i gang med en undersøgelse af medicinhåndteringen på såvel Plejecenter Tirsdalen som de øvrige plejehjem i Randers Kommune.

- Og vi ved også, at man har indført forskellige nye tiltag på Plejecenter Tirsdalen, efter at den her sag er kommet frem, siger journalist Mads Otte, der helt fra begyndelsen har fulgt og afdækket sagen for TV2 ØSTJYLLAND.

Blandt andet skal der nu være installeret en såkaldt kliklås ind til medicinrummet, så det let kan aflæses, hvem der har været der, fortæller han til TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.

- Det er meget uvirkeligt, og alle i familien er i chok og dybt rystede. Ingen af os havde set den komme, har den nu tiltalte kvindes søn tidligere sagt til TV2 ØSTJYLLAND.

- Jeg tror og håber inderligt på, at der er tale om en stor misforståelse, og at min mor er uskyldig, har sønnen videre sagt, mens han beskrev sin mor som pligtopfyldende og kærlig.

I podcasten 'Dato' forklarer journalist Mads Otte, hvordan familien tidligere har givet udtryk for, at den tiltalte ikke mente, at medicinhåndteringen på plejehjemmet fungerede optimalt.

Kvinden er indtil videre beskyttet af et navneforbud.

Anklagemyndigheden mener, at den tiltalte i al fremtid skal frakendes retten til at beskæftige sig med virksomhed, der omhandler pleje- og behandlingsfunktioner både i det offentlige og på private institutioner og i private hjem.

Der er afsat 12 retsdage til sagen, som forventes afsluttet i slutningen af februar.

I løbet af onsdag og torsdag forventes det, at den tiltalte kvinde for første gang afgiver sin forklaring i et åbent retsmøde. TV 2 følger sagen.

Hør TV 2s nyhedspodcast 'Dato' om sagen fra Randers herunder.