På trods af massiv pladsmangel i de danske fængsler, blev der i 2022 nedlagt cirka 80 pladser.

Det oplyser Kriminalforsorgen, der driver landets fængsler, til TV 2.

Vi er på vej ud over skrænten

Bo Yde, formand for Fængselsforbundet

Lukningerne trådte i kraft i november som led i en kriseplan på grund af mangel på fængselsbetjente.

Flere steder var bemandingen nemlig nået så faretruende lavt et niveau, at det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at holde afdelingerne åbne, fortæller direktør i Kriminalforsorgen, Ina Eliasen:

- Vi så ind i et efterår, hvor vi manglede så mange betjente, at vi blev nødt til at gøre noget drastisk. Og det er drastisk at lukke pladser, når man samtidig mangler så mange pladser, men det er sikkerheden i fængslerne, der kommer først.

I praksis betyder beslutningen, at flere arresthuse i Danmark lige nu står helt tomme, mens der andre steder er så stor overbelægning, at der må bo flere indsatte per celle, og at besøgslokaler og motionsrum inddrages til at opbevare fanger.

Renoveret for millioner

Det er Horserød Arrest og Polititorvets Arrest med plads til henholdsvis 31 og 25 fanger, der er blevet lukket midlertidigt.

Derudover har Kriminalforsorgen udskudt genåbningen af Køge Arrest.

Køge Arrest har siden 1. januar 2022 været under ombygning, fordi man på grund af netop pladsmangel i fængslerne vil udvide kapaciteten fra 48 til 60 pladser.

Der er budgetteret 22 millioner skattekroner til udvidelsen, men på nuværende tidspunkt er det usikkert, hvornår arresten kan genåbne, fordi der ikke er noget personale.

- Det er mere end ærgerligt, at vi etablerer gode, nye pladser, og så ikke kan bruge dem, fordi der ikke er nok personale. Men vi har ansvaret for sikkerheden, og som det ser ud nu, er vi nødt til at holde afdelingerne lukkede, siger Ina Eliasen.

Vælter sig i fanger

Direktøren i Kriminalforsorgen understreger dog, at beslutningen om at lukke pladserne er med til at løse en række udfordringer, fordi der er blevet frigjort personale, der kan hjælpe med at få vagtplaner til at hænge sammen i andre fængsler.

Den køber fængselsforbundets formand, Bo Yde, ikke.

- Det ændrer jo ikke på den skæve fordeling mellem indsatte og personale. Der bliver ikke færre indsatte af at lukke pladser, de fordeles bare ud på større fængsler og arresthuse, hvor personalet så skal løbe endnu hurtigere, siger han til TV 2.

Bo Yde ser lukningerne som et bevis på, at det danske fængselsvæsen er på sammenbruddets rand.

- Kriminalforsorgen har behov for livreddende førstehjælp. Vi er ikke betjente nok til at drive fængslerne, og samtidig vælter vi os rundt i indsatte, siger han og tilføjer:

- Vi er på vej ud over skrænten.

De sidste ti år er der forsvundet knap 30 procent af landets fængselsbetjente.

I 2017 var der således 2320 betjente til at varetage cirka 3500 indsatte, mens der i 2022 var 1890 betjente til at varetage cirka 4100 indsatte.

Urealistiske planer

Kriminalforsorgen er underlagt Justitsministeriet, og derfor er regeringen udmærket bekendt med, at der ikke er personale nok til at holde Danmarks nuværende fængsler åbne.

Alligevel har SVM-regeringen planer om både at bygge et nyt fængsel med plads til 400 fanger og et nyt arresthus med plads til 400 fanger.

Det fremgår af regeringsgrundlaget og en aftale om Kriminalforsorgens økonomi.

TV 2 har talt med flere professorer og Bo Yde, der alle mener, at planerne er "dybt urealistiske", fordi der ingen betjente er til at passe fangerne i et nyt fængsel.

Læs mere om regeringens planer på fængselsområdet og kritikken af planerne her.

Bløder betjente

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) siger i et skriftligt svar til TV 2, at han anerkender den "vanskelige situation", som Kriminalforsorgen befinder sig i.

- De ansatte oplever en meget presset hverdag. Det er uholdbart, skriver ministeren og tilføjer, at man derfor har igangsat arbejdet med at styrke rekruttering og fastholdelse af fængselsbetjente.

Siden 2017 har der været fokus på at rekruttere og fastholde fængselsbetjente.

Der er brugt millioner af skattekroner på radioreklamer, lastbiler der kører rundt i landet og reklamerer for jobbet, nye pop-up-skoler og fastholdelsestillæg til de ansatte.

I samme periode er antallet af fængselsbetjente faldet med 430.

Da skoler, uddannelser og foreninger lukkede under corona, vakte det bekymring for unges mentale helbred.

Når de ikke måtte møde fysisk til undervisning og samtidig fik svært ved at se deres venner, så risikerede det at ramme psykisk hårdt, advarede forskere.

Så galt gik det ikke.

Trods hjemsendelser, aflyste fritidsaktiviteter og forsamlingsloft, så var der ikke flere end ellers, som under corona kæmpede med alvorlige mentale problemer, viser et nyt studie.

Andelen af unge, som skadede sig selv, havde selvmordstanker eller forsøgte selvmord, steg ikke under nedlukningerne i 2020 og 2021, konkluderer forskere på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse.

Fald i mistrivsel

Der var heller ikke flere, som fik en spiseforstyrrelse.

- Vi frygtede en stigning, da undersøgelser tidligt under nedlukningen viste, at der var en stigning i mistrivsel. Men det tyder på, at vi måske ikke behøvede at være så bekymrede, siger Stine Danielsen, der er ph.d.-studerende og hovedforfatter på studiet.

Det bygger på data fra 25.000 18-årige, hvoraf nogle af besvarelserne stammer fra tiden før corona, mens andre er indhentet i forskellige perioder af nedlukningen.

Derudover har cirka 7500 unge besvaret samme spørgsmål. Første gang før 11. marts 2020, hvor landet blev lukket ned, og igen i foråret 2021 - cirka et år senere.

Fokuseres der udelukkende på de sidstnævnte besvarelser, tyder sammenligningen ligefrem på et fald i mistrivsel under nedlukningen.

For eksempel faldt andelen med selvrapporteret selvskade fra 14 til 8 procent blandt kvinder.

De tal skal dog tolkes med forbehold, og derfor er forskerne påpasselige med at konkludere, at nedlukningen var gavnlig for unges trivsel.

- Tallene indikerer, at der har været et fald i mistrivsel, men vi holder os til at konkludere, at der i hvert fald ikke skete en stigning, siger Stine Danielsen.

Pause i en presset tid

Undersøgelsen giver ingen svar på, hvorfor det gik bedre end frygtet.

Men en forklaring kan være, at nedlukningen gav unge en pause fra hverdagens forventningspres.

- Nogle unge kan have oplevet nedlukningen som en slags pusterum, hvor presset på at præstere i skolen og i andre sociale sammenhænge har været mindre, siger Stine Danielsen.

Hun understreger, at tallene er gennemsnitlige, og at der derfor kan være unge, som oplevede nedlukningen som meget svær.

Hvis du har tanker om selvmord, kan du få hjælp på Livsliniens telefonrådgivning 70 201 201. Rådgivningen er åben alle årets dage fra klokken 11 til 05.

Knap halvdelen af unge kvinder mellem 23 og 29 dropper at deltage i screening for livmoderhalskræft.

I 2020 var det således 47,7 procent i aldersgruppen, der ikke mødte op til undersøgelsen.

Det viser tal fra Kræftens Bekæmpelse, der gerne vil have, at flere unge kvinder tager imod tilbuddet.

- Det er en rigtig god forbyggende undersøgelse, fordi den finder forstadier til sygdommen. Og hvis de fjernes eller behandles meget tidligt, kan man undgå at udvikle kræft, siger Janne Bigaard, der er overlæge hos Kræftens Bekæmpelse, til TV 2.

Sygdommen rammer hyppigst kvinder mellem 35 og 40 år, men før da har de haft 10-15 år med forstadier.

- Derfor er det vigtigt at komme tidligt afsted og allerede i 20'erne for at undgå, at man får kræft, understreger Janne Bigaard.

Danmark halter bagefter

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) mener, at livmoderhalskræft stort set kan udryddes globalt. Her er HPV-vaccinen og screeningen for livmoderhalskræft nøglen.

Og Danmark halter altså bagefter, når det gælder andelen af kvinder, der får foretaget screeningsprøven. WHO mener, at mindst 70 procent af kvinder skal screenes, for at sygdommen potentielt kan udryddes.

Kræftens Bekæmpelse har spurgt de unge kvinder, hvorfor de ikke tager imod tilbuddet.

Og det handler hverken om, at de dukker sig for gynækologiske undersøgelse, eller at de føler sig unge og usårlige.

- De vil egentlig gerne. De glemmer det bare. Og når man er i 20'erne, er der mange ting, der kan virke vigtigere end lige den her undersøgelse hos lægen, siger Janne Bisgaard til TV 2.

Mange rammes som unge

Problemet ved at glemme at bestille tid hos lægen og blive testet er, at man ikke kan mærke forstadierne til livmoderhalskræft.

Det er først, når forstadierne er blevet til kræft, at der er symptomer, man kan reagere på.

- Screeningen finder noget, man ellers ikke ville opdage i tide, forklarer Janne Bisgaard.

- Og det er vigtigt, for livmoderhalskræft er ikke noget, man først får, når man bliver gammel, som det ellers er med mange andre kræftsygdomme.

Over 300 kræftramte om året

Samlet bliver 59,4 procent af kvinder mellem 23 og 64 screenet for livmoderhalskræft inden for 365 dage efter, de har modtaget invitationen.

Hvert år får 340 kvinder i Danmark livmoderhalskræft. Halvdelen af dem, der rammes, er under 50 år.

Antallet af tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark er halveret siden 1960’erne, hvor man gradvist begyndte at screene.

Siden 2020 har Forbrugerrådet Tænk Kemi undersøgt 196 vaske- og rengøringsmidler, som bruges i de danske husstande – og en ny opgørelse viser, at 24 procent af dem indeholder uønskede og potentielt skadelige stoffer.

Det kan være stoffer, som er allergifremkaldene eller mistænkt for at være hormonforstyrrende, og de kan være problematiske for mennesker, men også for miljøet.

Samtidig kan det være svært for forbrugerne at sikre sig mod, for det er ikke alle stoffer, som producenterne behøver at skrive på emballagen. Det gælder eksempelvis stofgruppen borater, der findes i nogle vaskemidler, forklarer Stine Müller, der er projektleder og testansvarlig hos forbrugerrådet Tænk Kemi.

- Borater er mistænkt for at kunne skade fostre og påvirke evnen til at få børn, og det er blot ét eksempel på, hvorfor forbrugerne bør kunne få alle ingredienser på emballagen, siger hun til TV 2.

Fold boksen ud og se den fulde liste over de testede produkter:

Under halvdelen er anbefalelsesværdige

Forbrugerrådet Tænk Kemi bruger en A-, B- og C-kolbe til at lave sine vurderinger. A-kolben er de produkter, rådet anbefaler, mens C-kolben er de produkter, som det fraråder, hvis du vil undgå problematisk kemi. I den nye opgørelse er det kun 39 procent af produkterne, der får A-kolben, og dermed ud fra forbrugerrådets viden i dag, er uden problematiske stoffer.

Og for mange af C-kolbe-produkterne gælder det ifølge projektlederen, at de uønskede stoffer ovenikøbet kan udelades.

- Vi har jo en række tilsvarende produkter i A-kategorien, så fordi der skal konserveringsmiddel i dit produkt, så behøver du ikke vælge et, der er allergifremkaldende, siger Stine Müller.

Cocktaileffekten

Men udfordringen er faktisk ikke, at der bruges for store mængder eller ulovlige stoffer. Ifølge Stine Müller er det ikke det enkelte C-kolbeprodukt, der udgør en risiko, hvis man ellers benytter det efter anvisningerne.

Problemet er derimod kombinationseffekten, eller som projektlederen kalder den, cocktaileffekten.

- De her stoffer findes i mange ting, så når vi både bliver eksponeret fra vaskemidlet, rengøringsmidlet og eksempelvis fra tøj, kosmetik eller fødevarer, så får vi en cocktaileffekt. Det er den, der kan give en risiko for, den enkeltes sundhed og miljøet, siger Stine Müller.

Så selvom det ikke er det enkelte produkt, der er problemet, så bidrager det til din samlede udsættelse, og derfor er det produktet med uønsket kemi, du skal fravælge, hvis du vil nedsætte risikoen for cocktaileffekter, uddyber hun.

Parfume og de mange allergifremkaldende stoffer

For mere end halvdelen af de testede vaske- og rengøringsprodukter gælder det, at de indeholder allergifremkaldende stoffer. Og i rigtig mange af dem er der parfumestoffer, hvilket undrer Rikke Bille, der er chef for Den Blå Krans, Astma Allergi Danmarks mærkningsordning.

- Det har vitterligt ingen indflydelse på funktionen. Den gør ingenting. Der bliver ikke renere, der lugter bare parfumeret, siger hun til TV 2.

Og blandt andet af den grund bør producenter, ifølge Rikke Bille, i højere grad tage ansvar for ikke at benytte parfume.

- Det er mange stoffer, der kunne tages ud, uden det påvirkede funktionen. Og det synes jeg er en vigtig pointe, for parfumestofferne er en af de ting, som flest bliver allergiske overfor, siger hun.

Falsk fornemmelse af sundhed

Som Stine Müller fra Forbrugerrådet Tænk Kemi mener Rikke Bille også, at det kan være vanskeligt for forbrugerne at gennemskue, hvorvidt der er skadelige stoffer i de produkter, de smider i indkøbskurven. Men producenterne og brandejerne bærer et ekstra ansvar, lyder det fra Rikke Bille.

- Ofte forsøger de at give et indtryk af, at produkterne er naturlige eller sunde. På den måde får de forbrugerne til at tænke, at det er et godt valg, til trods for at det indeholder parfume, siger hun.

Samtidig understreger hun, at lovgiverne også burde gøre mere for at sikre, at det bliver tydeligt for forbrugerne, at de køber et produkt, som indeholder skadelige og allergifremkaldende stoffer.

- Der kan aldrig komme nok forbrugeroplysning. Mange ved eksempelvis ikke, at selvom de ikke har parfumeallergi, så kan de godt blive allergiske, hvis de udsættes nok for det. Cocktaileffekten gælder ikke kun ved de hormonforstyrrende stoffer, det gælder også for de allergifremkaldende, siger Rikke Bille.

Når kineserne i dag fejrer kinesisk nytår, foregår det i mange familier i skyggen af corona, som i øjeblikket hærger landet med 1,4 milliarder indbyggere og koster utallige menneskeliv. Det er især de ældre over 80 år, som bliver alvorligt syge og dør, fordi 60 procent af dem ikke er færdigvaccineret.

Den kinesiske regering har gennem hele pandemien kørt en hård strategi om nultolerance og forsøgt at udrydde virus ved hjælp af nedlukninger og karantæneophold frem for at fokusere på at vaccinere den ældre og svage del af befolkningen, som man har gjort i for eksempel Danmark.

Føler sig svigtet

Resultatet er, at de ældre ofte er fuldstændigt forsvarsløse, og mange føler sig ifølge Alfred Wu, som er ekspert i kinesiske samfundsforhold på Lee Kuan Yew School of Public Policy, National University of Singapore, svigtet af regeringen.

- Folk er desperate. De er uden håb. De har ingen medicin, når de er syge. De har ingen antiviral medicin mod covid, kun den lokale kinesiske naturmedicin. De har aldrig oplevet noget lignende, siger han.

Det vakte naturligvis stor glæde, da den kinesiske regering i starten af december besluttede at droppe de skrappe restriktioner efter protester i mere end 20 kinesiske storbyer i slutningen af november. Siden er der officielt registreret 60.000 coronadødsfald på landets hospitaler, men eksperter vurderer, at det rigtige tal kan være mindst ti gange højere.

Undgår corona på dødscertifikater

Det skyldes blandt andet, at mange dør derhjemme, men også at lægerne af de lokale myndigheder bliver bedt om at undlade at nævne corona på dødscertifikaterne. Det er et følsomt emne, fordi Kinas regering har forsvaret de hårde restriktioner med, at man i Kina sætter menneskeliv over alt, mens man ofte har peget fingre ad de mange coronadødsfald i Europa og USA.

Den pludseligt store efterspørgsel på medicin betyder, at priserne ofte er fordoblet, og at der er mangel på selv almindelig febernedsættende medicin. Desuden oplever mange familier, at deres coronaforsikring ikke dækker behandlingen, fordi patienterne ofte ikke er diagnosticeret med corona.

Rammer hårdere på landet

Problemet er ifølge professor Ben Crowling, som er professor i epidemiologi på University of Hong Kong, at den ældste og svageste del af befolkningen ikke er ordentligt vaccineret. Ikke mindst nu, hvor smitten også er ved at finde vej til de fattigste dele af landet, fordi millioner af migrantarbejdere for første gang i tre år kan rejse hjem og besøge deres familie.

- Landdistrikterne har generelt færre sundhedsressourcer end byerne, så alvorlig covid-sygdom kan ramme hårdere ude på landet, siger han.

Han vurderer, at det værste er ovre på landsplan, men nogle af landområderne kan stadig være på det tidlige stadie af smitteudbruddet. Lokale medier i Kina har rapporteret om udbredt mangel på medicin og udstyr til behandling af coronapatienter.

Kinas leder, Xi Jinping, indrømmede i sin nytårstale tidligere på ugen, at han også er bekymret for situationen på landet. Men han opfordrede samtidig til ”udholdenhed i en stressende tid” og gjorde opmærksom på, at ”der er lys forude”.

Det er dog tvivlsomt, om hans budskab bliver taget godt imod i den brede befolkning, for den pludselige kovending har kastet Xi Jinping ud i en tillidskrise, mener Alfred Wu fra National University of Singapore.

Xi Jinping i tillidskrise

- Tidligere havde især de ældre meget stor tillid til den kinesiske regering, men den er faldende, fordi de ved, hvordan regeringen behandler dem. Der er faktisk ingen medicin. De er overladt til sig selv og deres afkom, siger han.

For få måneder siden proklamerede den kinesiske regering, at den havde opbygget kapacitet til at coronateste en milliard mennesker om dagen. I dag spørger mange kinesere, hvorfor man ikke brugte nogle af ressourcerne på at få vaccineret de ældre og sikre en ordentlig behandling.

Forklaringen er nok, at strategien om nultolerance var succesfuld i den første del af pandemien, fordi det var muligt at kontrollere smittespredningen. Derfor så mange ældre risikoen for bivirkninger af vaccinerne som en større trussel end selve sygdomme. Situationen ændrede sig radikalt med de nye, mere smitsomme varianter som Omikron, der kom til Kina i starten af 2022.

Propaganda er ikke nok

Når der ikke blev handlet tidligere, skyldes det angiveligt, at hele det politiske system var lammet af en vigtig partikongres i oktober, hvor Xi Jinping som den første leder siden Mao skulle genvælges for en tredje periode på fem år.

Nu er spørgsmålet, hvad der skal til, for at Xi Jinping kan få genetableret tillidsforholdet til befolkningen. Kommunistpartiet har fuld kontrol over medierne, et effektivt censursystem og en yderst velsmurt propagandamaskine, som har for vane at få forvandlet negative historier til positive historier. Men Alfred Wu tvivler på, at det kan lykkes denne gang.

- Denne gang bliver det svært at ændre følelsen for centralregeringen, fordi folk har draget deres egen direkte erfaring. Hvis folk har personlig erfaring, bliver de mere præcise. Hvis de ikke har direkte erfaring, gentager de propagandaen. Men nu har alle et familiemedlem med alvorlig sygdom, eller som er død.

Gemmer hvaler på hemmeligheden til markant at forsinke spredningen af kræft i mennesker?

Det spørgsmål stiller en række forskere nu på baggrund af en forskningsartikel udgivet i det anerkendte tidsskrift Scientific Reports.

Det skriver avisen The New York Times.

- Det her er en lille brik i det store puslespil, siger Mariana Nery, en biolog ved Campinas Statsuniversitet i Brasilien.

Jo større en organisme er, desto flere celler har den. Men flere celler er samtidig lig med mere celledeling, og det indebærer en øget risiko for kræft.

Derfor skulle man tro, at nogle af jordens største skabninger er særligt udsatte for kræft. Men det er ikke tilfældet.

At forstå hvalers genetiske kode kan derfor hjælpe mennesker med at blive klogere på gener, som kan "sænke spredningen af kræft".

Sådan lyder det fra forskningsartiklens medforfatter Michael McGowen, biolog ved museet Smithsonian i Washington DC.

Milliarder af celler

Kroppen består af milliarder af celler. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny.

Det er dog ikke tilfældet for kræftceller, som ikke lytter til kroppens signaler og i stedet spreder sig ifølge Kræftens Bekæmpelse.

Egentlig handlede forskningsprojektet om at undersøge, hvorfor hvaler bliver så store, som de gør.

Selv om det er velkendt, at dinosaurerne blev kæmpestore, er det først inden for de seneste 5-10 millioner år, at hvalerne for alvor er vokset i størrelse.

Før det var hvaler på størrelse med ulve og søløver, langt fra de op til 33 meter og 160 ton en blåhval i dag kan måle.

I geologisk tid svarer den udvikling til at være sket i forgårs.

Især tilskriver forskerne hvalernes vækst gener i deres vækst- og insulinhormoner, som har udviklet sig mere end i andre dyr.

Socialdemokratiet skrotter sin målsætning om at ansætte 1000 flere sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen.

Det skriver DR.

Op til folketingsvalget i 2019 fremsatte partiet ellers målsætningen om de 1000 flere sygeplejersker. Siden er der hyppigt blevet refereret til det i den politiske debat om sundhedsvæsnet.

Men Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, slår fast over for DR, at målet om de 1000 ekstra sygeplejersker ikke er en del af den nuværende regerings politik.

- Den nye regering har sat sig nogle pejlemærker, nogle mål, som er, at den vil knokle for at få mere sundhedsfagligt personale. Den gamle målsætning var den tidligere regerings målsætning, siger han.

Det har da også vist sig overordentligt svært at nå målet. I hvert fald er der ikke blevet ansat 1000 flere sygeplejersker, siden Socialdemokratiet fik regeringsmagten som etpartiregering i 2019.

Derimod viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen ifølge DR, at der er 541 færre sygeplejersker på landsplan i dag, end da Mette Frederiksen (S) tiltrådte som statsminister i 2019.

"Et løftebrud"

Enhedslisten og Danmarksdemokraterne betegner kovendingen som "et løftebrud". Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, påpeger over for DR, at Socialdemokratiet også i den seneste valgkamp i efteråret fastholdt løftet om, at der skulle ansættes 1000 flere sygeplejersker.

- Og hvis man fraviger det nu, så er det helt entydigt et løftebrud – både over for sygeplejerskerne, men også over for de patienter og pårørende, som har brug for, at vi har et sundhedsvæsen med tilstrækkelig kapacitet, siger han.

Flemming Møller Mortensen understreger, at det fremgår af det nye regeringsgrundlag, at regeringen vil "knokle for at skaffe mere sundhedsfagligt personale til vores sundhedsvæsen".

Det er bare ikke formuleret, præcis hvor mange flere sygeplejersker der er brug for på de pressede hospitaler.

Myndighederne i Mexico advarer mod at hoppe på en farlig Tiktok-trend, der er gået viralt blandt skoleelever. Den kan nemlig føre til forgiftning.

Med sloganet "Den sidste, der falder i søvn", går trenden ud på at forsøge at holde sig vågen, efter at have taget det receptpligtige lægemiddel clonazepam. Det bruges eksempelvis til behandling af angst og panikanfald.

En følgevirkning af lægemidlet er søvnighed.

Paramedicinere har behandlet fem forgiftede mindreårige på en skole i hovedstaden Mexico City.

Myndighederne i den nordlige region Nuevo Leon har meldt om tre tilfælde af forgiftning.

Ingen af eleverne er blevet alvorligt syge.

- Uheldigvis kan udfordringer, der spreder sig på de sociale medier, ofte sætte folks helbred på spil, siger Alma Rose, der er sundhedsminister i Nuevo Leon.

Tidligere set i Chile

Flere videoer er blevet lagt ud på det sociale medie, hvor personer har optaget sig selv, mens de observerer, hvad der sker, når de har slugt pillen.

Andre brugere har postet videoer, hvor de advarer mod at hoppe med på trenden, der tidligere også har været set i Chile.

Lægemidlet clonazepam hører til gruppen af benzodiazepiner. Det kan fås både som piller og i flydende form.

På grund af stor risiko for afhængighed bør man generelt udvise stor tilbageholdenhed over for benzodiazepiner, især ved psykiske lidelser eller tidligere medicinmisbrug. Det skriver netdoktor.dk.

En australsk skovfoged har fundet en gevaldig tudse, der er på størrelse med et spædbarn og kan æde små pattedyr. Den har straks fået navnet 'Toadzilla'.

Her er dagens overblik. Velkommen til.

Hård kritik af Herlufsholm

Herlufsholm Skole og Gods bør pålægges at betale 27 millioner kroner tilbage i statstilskud, lyder en foreløbig vurdering fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Den gamle kostskole ved Næstved kom alvorligt i vælten sidste forår, efter at TV 2-dokumentaren ’Herlufsholms hemmeligheder’ afdækkede mobning og krænkende adfærd blandt eleverne.

Det er noget af det, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet slår ned på, når den vurderer, at der er anledning til "alvorlig bekymring" for elevkulturen og elevtrivslen.

Norsk mysterium med tråde til Danmark

Det var lidt af et mysterium, da liget af en lille dreng for to år siden skyllede i land i Norge.

Snart viste det sig, at drengen sammen med sin familie var kæntret i forsøget på at krydse Den Engelske Kanal i en alt for lille båd. Nu er sagen kommet for retten i Frankrig, og det viser sig, at to iranske mænd med bopæl i Danmark spiller en stor rolle.

De to mænd, en 38-årig iraner fra Viborg og en 33-årig iraner fra Hedensted, er begge tiltalt for uagtsomt manddrab, bekræfter deres forsvarsadvokater over for TV 2.

De er mistænkt for at stå bag organiseret menneskesmugling, og der kan falde dom allerede i aften. Begge nægter sig skyldige.

Berømt dansk værk dukket op i kælder

Adskillige kunsthistorikere har gennem årene forgæves forsøgt at lokalisere den danske kunstmaler Carl Blochs storslåede værk ’Prometheus’ befrielse’. Det er nu lykkedes.

Det vældige maleri, som måler fire gange tre meter, er dukket op i Grækenland, skriver Statens Museum for Kunst, SMK, i en pressemeddelelse.

Værket var sidst udstillet i Danmark på Charlottenborg i 1932, men har siden været pist borte, indtil det lykkedes SMK at finde frem til værket. Det viste sig at være opmagasineret i en kælder under det tidligere kongeslot Tatoi i Athen.

Det betyder, at danske museumsgængere nu kan se maleriet, når det bliver udstillet på SMK fra februar.

Alle partier indkaldt til forhandlinger

Alle partier er nu blevet indkaldt til forhandlinger om økonomien bag det kommende forsvarsforlig.

Det sker efter flere dages rumsteren på Christiansborg, hvor regeringen først forlangte, at partierne skulle acceptere en afskaffelse af store bededag, og oppositionspartierne i protest fremlagde deres egne finansieringsforslag.

Regeringen mener fortsat, at dens eget forslag er det bedste, men erklærer sig villig til at "gå konstruktivt til værks". De første partier blev indkaldt til forhandlinger i dag, mens flere andre skal mødes med finansminister Nicolai Wammen (S) i næste uge.

Rekordmange sendes på privathospitaler

Sygehusene sendte sidste år rekordmange patienter til behandling på privathospitaler på det offentliges regning. Det viser nye tal, som Danske Regioner har udleveret til TV 2.

Man har ret til at blive henvist til et privathospital til undersøgelse eller behandling, hvis ventetiden på et offentligt sygehus overstiger 30 dage.

Det skete 237.000 gange i 2022. Det er 26 procent flere end året forinden, og 63 procent flere, end der blev henvist i 2019, før coronapandemien ramte.

Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard kalder det ”en markant stigning” og frygter, at tallet for 2023 vil være endnu højere.

Kombit aner efter store problemer ikke, hvornår landets nye og forsinkede sygesikringssystem kan gå i drift. Dermed skal der fortsat betales for, at det gamle Notus-system kører videre.