Lørdag aften har dronning Margrethe holdt sin nytårstale nummer 51, og som oftest før skete det fra hendes arbejdsværelse, modtagelsesværelset i Christian IX's palæ på Amalienborg.

Læs hele talen her:

Det er nytår igen. Overalt i verden fejres det – men ikke samtidig – ikke i dette øjeblik.

Netop nu festes der i Asien. Snart når årsskiftet også Europa og Danmark, og i nat stævner det videre mod vest med kurs mod Amerika. Cirklen bliver sluttet. Over hele verden er menneskers liv forbundne på godt og på ondt. Det har sjældent stået mere klart end i denne tid.

Den 24. februar blev Ukraine overfaldet. Det er oprørende at være vidne til det ukrainske folks lidelser. Heltemodigt kæmper de for deres frihed, det gør et stærkt indtryk på os alle.

Mange ukrainere er kommet til Danmark efter krigsudbruddet, og danskerne har taget godt imod dem. Mange har åbnet deres hjem, arbejdsplads, fodboldklub – og deres hjerter. Når vi hjælper hinanden, tænder vi lys i mørket. Det er det mindste vi kan gøre.

Mange af de flygtende er kvinder og børn. De er naturligvis dybt bekymrede for deres efterladte familiemedlemmer, men på trods af det, har rigtig mange et stærkt ønske om at forsørge sig selv og at skabe så normal en hverdag som muligt for børnene. Alle håber de naturligvis at kunne vende hjem så snart som muligt.

Min første nytårshilsen i aften går til ukrainerne i Danmark og til hele det ukrainske folk. Må denne frygtelige krig få en ende, og må jeres stolte og smukke land blomstre igen.

Krigen kaster lange skygger. Når både energipriserne, fødevarepriserne og huslejen stiger, hvordan skal man så få dagligdagen til at hænge sammen? Vi må alle tænke over, hvordan vi vil gribe problemerne an. For en del er det nok et spørgsmål om at finde den tykke sweater frem, men for rigtig mange giver det alvorlige problemer med økonomien.

Det minder om inflationen og energikriserne tilbage i 1970’erne. Ligesom dengang mærker også mange virksomheder presset. De hårde tider betød dengang, at man måtte gøre mange ting på nye måder, og man fik for en tid nye vaner; men man klarede skærene, og samfundet kom videre. Det gør vi også denne gang; vi må dog væbne os med tålmodighed og bistå hinanden.

I morgen, den 1. januar, er det 50 år siden, Danmark blev en del af EF det Europæiske Fællesskab. Sådan hed det europæiske samarbejde dengang.

Drømmen var et Europa, hvor fredelige aftaler skulle få handlen til at blomstre og krig og ødelæggelse være et overstået kapitel. Efter Berlinmurens fald syntes fremtiden endnu lysere, men krigene på Balkan i 1990’erne kastede på ny skygger over vore optimistiske forventninger. Nu er der igen krig i Europa, og vi mærker alle konsekvenserne. Men vore lande står sammen om at hjælpe ukrainerne i deres frihedskamp.

I denne tid påvirker begivenheder i udlandet os meget direkte. Men vi kan også påvirke, hvad der sker uden for vore grænser.

I turbulente tider kan et lille land som Danmark spille en tydeligere rolle, end man skulle tro. Små lande er mindre prægede af særinteresser og kan derfor bedre argumentere for det, vi finder rigtigt og vigtigt. I september deltog Kronprinsparret i FN’s Generalforsamling i New York. Her gav vi udtryk for, at Danmark er interesseret i at yde en særlig indsats for fred og sikkerhed ved på ny at indtage en plads i FN’s Sikkerhedsråd.

Det er forståeligt, at mange bekymrer sig for, hvordan verden kommer til at se ud – ikke mindst de unge, for fremtiden er deres.

For hver generation er verden ny. At forældre synes, at den næste generation er forkælet, er der ikke noget nyt i – ”Giv tid, jeres tur kommer også engang”- sådan har det vist lydt til alle tider.

Nu er det næsten som om rollerne er byttet om, nu er det de unge, der er forargede på forældregenerationen og stiller krav til dem.

Tonen kan nogle gange være skarp. Men det er naturligt, at de unge sætter spørgsmålstegn ved forældrenes måde at leve på. Det er også sundt. Det giver alle noget at tænke over.

Fylder det materielle for meget? Har vi trukket for store veksler på naturens ressourcer? Og hvad med klimaforandringerne? Det er ubehagelige spørgsmål. De er ubehagelige, fordi den unge generation i betydeligt omfang nok har ret!

Forskellen på unge og ældre behøver ikke at være en generationskløft. Den kan være en bro til ny erkendelse. Og husk, at man kan gå over broen i begge retninger.

Også de ældre generationer kan lære fra sig. Den erfaring, som de besidder, skal ikke kastes over bord. Så kan vi måske alle blive klogere på hinanden – og på livet!

Herhjemme bød dette år – 2022 – på store oplevelser i sportens tegn. Da Tour de France blev skudt i gang i Danmark, fulgte hele verden med. De danske ryttere gjorde indtryk. Det samme gjorde de danske tilskuere, unge som gamle. Sikke en folkefest med Dannebrogsflag og smil overalt!

Det hele kulminerede i Paris med Danmark på sejrsskamlen; en præstation, der vakte store følelser i danskernes hjerter.

Også i badminton og tennis har Danmark i år opnået enestående resultater på den internationale sportsscene. Tillykke!

Vi er stolte af vores elitesportsfolk og med god grund; men lad os ikke glemme de mange øvrige sportsudøvere i alle aldre, som har sporten som en vigtig del af deres liv. Nogle foretrækker at dyrke motion alene, mens mange dyrker idræt i den lokale klub eller forening, hvis eksistens er båret af et stort engagement hos ledere, trænere og mange frivillige. Det kræver vedholdenhed, gejst og hjerteblod. Mange timer går med planlægning og forberedelse, og når det hele bliver skudt i gang, er det den store forløsning. Hvert år stiller flere og flere op til Royal Run – det, der begyndte som en fejring af Kronprinsens 50-års fødselsdag, er nu blevet en gentagen begivenhed, der begejstrer folk i hele landet.

En anden kilde til stolthed for os alle sammen og til inspiration – ikke mindst for unge forskere – er tildelingen af Nobelprisen i kemi til en dansk forsker. Tillykke med den fornemme pris!

I et år, hvor der er krig i Europa, skylder vi en særlig tak til dem, som passer på os – både herhjemme og mange steder rundt om i verden.

Alene i de baltiske lande fejrer hundredvis af danske soldater jul og nytår langt hjemmefra.

Mine varmeste nytårshilsner går til alle vore udsendte, hvor i verden de end er og til deres kære, for hvem savnet er ekstra stort i højtiden og her ved årsskiftet.

Jeg sender også mine hilsner og tanker til de danske i Sydslesvig. I urolige tider står vort grænseland som et lysende eksempel på, at forskellige sprog, kulturer og traditioner kan leve fredeligt side om side. Det kan både det danske og det tyske mindretal være stolte af. Jeg ønsker alle et godt nytår.

Den usikre situation i verden mærkes også i Nordatlanten og Arktis. Både på Færøerne og i Grønland følger man udviklingen med spænding, ligesom vi gør det her i Danmark. De demokratiske værdier og sammenholdet mellem vore folk står stærkt. Det er måske vigtigere end nogensinde.

Jeg sender mine varmeste nytårsønsker til alle på Færøerne og til alle i Grønland.

Mine nytårshilsener går også til alle danske i udlandet, som for kortere eller længere tid har deres virke under fremmede himmelstrøg. De holder trofast ved deres danske arv og danske værdier. Godt nytår til alle.

Det fylder mig med stor taknemmelighed, at så mange i årets løb har villet fejre mit regeringsjubilæum og har sluttet op om de begivenheder, som har udspillet sig. Tak for de mange hilsener, jeg har fået, tak for de glade smil, jeg har mødt overalt. Tak for den opslutning omkring vores land og for den kærlighed, der omslutter mig og min familie. Det er noget, der styrker os alle sammen både i det daglige, og når der opstår problemer.

For de fleste af os er familien noget af det vigtigste i vores liv. Vi følger hvordan vore børn udvikler sig, og hvordan de tager fat på tilværelsens udfordringer på hver deres måde. Vi glæder os, og vi bekymrer os, og vi vil så gerne, at det skal gå dem godt.

Jeg omfatter hele min familie med stor kærlighed til alle tider. Vanskeligheder og uenighed kan opstå i enhver familie, også i min. Det har hele landet været vidne til.

At forholdet til Prins Joachim og Prinsesse Marie er løbet ind i vanskeligheder, gør mig ondt.

Vi har nu haft en tid med mere ro og eftertanke, og jeg er sikker på, at familien sammen kan gå ind i det nye år med fortrøstning, forståelse og nyt mod.

Efter at coronaen har sluppet sit greb om samfundet, har Kronprinsparret på ny haft nok at gøre med et fuldt program. Det har de set frem til og kastet sig ud i med stort engagement.

Alle mine otte børnebørn er mig til stor glæde. Hvor er de blevet store, hvor tiden dog går! Til oktober fylder Prins Christian 18, det bliver en mærkedag, som vi alle ser frem til.

I aften er det nytårsaften. Et år er gået – et år med mange glædelige begivenheder, men også et år, der har været præget af spændinger, uro og økonomiske udfordringer.

Det er mit ønske og håb for det nye år, at mennesker igen kan leve i fred og fordragelighed, og at glæden ved tilværelsen igen får overtaget. Det skal vi alle sammen bidrage til.

GUD BEVARE DANMARK

Kilde: kongehuset.dk.

Traditionen tro træder en lang række nye regler og love i kraft 1. januar.

Blandt andet skal prins Joachims børn ikke længere tituleres prinser og prinsesse, mens minkavlere igen må holde mink.

TV 2 har samlet et udpluk af nogle af de nye ændringer her.

Minkavlere kan starte op igen

I morgen, 1. januar 2023, er det igen lovligt at drive minkavl i Danmark.

Statens Serum Institut vurderer, at risikoen for folkesundheden er begrænset ved minkavl i Danmark, hvis man indfører de smitteforebyggende tiltag, som veterinær- og sundhedsmyndighederne har anbefalet. Derfor vil det midlertidige forbud mod hold af mink udløbe ved årsskiftet.

Veterinær- og sundhedsmyndighederne har udarbejdet en model med blandt andet krav til smitteforebyggende tiltag til håndtering af COVID-19 i minkbesætninger, som minkavlerne skal implementere og efterleve for at kunne holde mink igen efter årsskiftet.

Pensionister kan spare tusinder af kroner

Arbejdende pensionister og deres ægtefæller kan se frem til at få tusindvis af kroner mere mellem hænderne.

Det oplyste Beskæftigelsesministeriet tidligere på året.

1. januar 2023 skrottes reglen om, at man bliver trukket i folkepensionen, hvis ens ægtefælle arbejder.

I 2022 og før blev man trukket i folkepensionen, hvis man som pensionist tjente mere end 348.700 kroner om året. Det samme skete, hvis ens ægtefælle arbejdede, og man var på pension. Men fra nytår er det slut.

Kørselsfradrag skrues op

De stigende benzinpriser og omkostninger betyder, at fradraget på kørsel mellem 25-120 kilometer stiger fra 2,16 kroner pr. kilometer til 2,19 krone pr. kilometer, mens sats for kørsel over 120 kilometer stiger fra 1,08 krone til 1,10 kroner. Det oplyser Skattestyrelsen.

Samtidig stiger satserne for skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil.

Man kan se meget mere hos Skattestyrelsen her.

Slut med afgiftsfri røgfri tobak

Fra 1. januar 2023 er det slut med røgfri tobak uden afgift.

Det betyder, at så snart klokken slår 12 i nat, må butikker og salgssteder ikke længere sælge restlagre af røgfri tobak samt nikotinholdige væsker og produkter uden stempelmærker.

Produkterne omfatter blandt andet væske til e-cigaretter, tyggetobak, nikotinposer samt e-cigaretter til engangsbrug.

Affaldssortering på arbejdspladserne

Affaldssortering er blevet et fast element i mange husholdninger, og nu er turen også kommet til virksomheder.

Fra 1. januar skal alle virksomheder nemlig sortere deres affald i overensstemmelse med kravene i Affaldsbekendtgørelsen.

Dermed kan man forvente at møde ind til 10 skraldespande på arbejdet efter nytår, da skraldet skal sorteres i henholdsvis madaffald, papir, pap, glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner, farligt affald, tekstilaffald og restaffald.

Prinser og prinsesse mister deres titler

Dronning Margrethe har besluttet, at prins Joachims børn fra 1. januar 2023 mister deres titler.

Den beslutning betyder, at prins Nicolai, prins Felix, prinsesse Athena og prins Henrik ikke længere må kalde sig prinser og prinsesse.

I stedet skal de fremover tiltales excellencer eller grever og komtesse af Monpezat.

Prins Joachim sagde dagen efter, at han er "meget, meget ked af" og "uforstående" over for dronningens beslutning om at fratage prinsens børns titlerne som prinser og prinsesser.

Den tidligere pave Benedikt 16. er død i en alder af 95 år. Det oplyser Vatikanet lørdag.

Pave Benedikt 16. blev født som Joseph Ratzinger i Tyskland og var 78 år, da han i 2005 blev valgt som en af de ældste paver nogensinde.

Pensioneret i Vatikanet

Pave Benedikt trak sig i 2013 af helbredsmæssige årsager og blev dermed den første pave siden middelalderen til at trække sig fra posten. Normalt forbliver paver i deres position, indtil deres død.

Før ham var det senest sket i 1415, da pave Gregor 12. abdicerede i en tid, hvor tre paver gjorde krav på kirkens øverste post.

Fra sin pension og frem til sin død tilbragte pave Benedikt sine sidste år på Mater Ecclesiae-klosteret inden for Vatikanets mure og har holdt sig ude af offentlighedens søgelys siden da.

Skandaler om misbrug af børn

I en stor del af hans tid som pave stod den katolske kirke over for beskyldninger om årelangt misbrug af børn med tykke rapporter og retssager, der truede ude i fremtiden.

I 2022 tog den tidligere pave bladet fra munden i forhold til hans tid som ærkebiskop i München 1977-1982 og erkendte, at der var begået fejl i håndteringen af sådanne sager dengang.

Det skete efter en rapport, der kritiserede ham for ikke at have stoppet fire præster, der begik seksuelle overgreb.

Guds rottweiler

I årene op til sin udnævnelse som pave var Joseph Ratzinger i forvejen en ledende skikkelse inden for den katolske kirke.

I 23 år var han leder af troskongregationen – en vatikanafdeling, der skal sikre, at katolicismen holder sig på den rette religiøse bane.

Ratzinger var mere end noget andet optaget af at stå vagt om den "rene" katolske lære og havde allerede dengang tilnavnet 'Guds rottweiler'.

Den tidligere pave er desuden blevet beskrevet som en genert og ydmyg mand med mådeholdne vaner.

Udover teologi og filosofi holdt han af klassisk musik og havde en særlig forkærlighed for komponisterne Mozart og Bach.

Pave Frans vil 5. januar stå i spidsen for den tidligere pave Benedikts begravelse, oplyser Vatikanet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Pave Benedikt XVI's karriere 1944: Indkaldt som 16-årig til krigstjeneste for Nazityskland 1945: Deserterede og blev taget som krigsfange af den amerikanske hær 1951: Præsteviet samtidig med sin bror Georg 1959-1969: Underviser i teolog på forskellige uddannelsesinstitutioner i Tyskland 1969: Professor i teologi ved Universitetet i Regensburg i Tyskland 1977-1982: Ærkebiskop for München og Freising i marts. I juni udnævnt til kardinal af pave Paul 6. 1981: Indtræder i Kongregationen for Troslæren 1998: Udnævnt til vicedekan for Kardinalkollegiet 2022: Udnævnt til dekan for Kardinalkollegiet 2005: Valgt af 115 kardinaler som den næste pave, pave Benedikt 16. efter pave Johannes Paul 2. Dermed blev han den 265. pave 2011: Skriver det første opslag på Vatikanets Twitter-profil 2013: Trækker sig som den første pave i 600 år tilbage og angiver sin "fremskredne alder" som årsag 2022: En undersøgelse fra et tysk advokatfirma fastslår, at pave Benedikt 16. kendte til præsters overgreb på børn i sin tid som ærkebiskop for München og Freising og undlod at gribe ind. I en udtalelser beder Benedikt om tilgivelse for sin håndtering af sagen som ærkebiskop

2022 har været et år, som vi sent vil glemme.

Den ene store historie efter den anden er tikket ind, og lige som man troede, at nu kunne det ikke blive vildere, blev fantasien igen overgået.

Nu står året ved sin afslutning. TV 2 giver dig her et overblik over nogle af de største historier, som vi vil huske fra året, der er gået.

Vi begynder med en dag, der vil gå over i historien, og som på mange måder har slået tonen an for resten af året. For de fleste så til med bekymring, da Rusland invaderede Ukraine torsdag 24. februar.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, annoncerede, hvad han kaldte en "særlig militæroperation", og tidligt om morgenen lød der eksplosioner i flere ukrainske byer, mens russiske kampvogne rullede ind over grænsen. Efter flere årtier med fred kom der igen krig i Europa.

Som krigen udviklede sig, begyndte mange ukrainere at flygte ud af landet. Men en lovgivning i Ukraine betød, at alle mænd under 60 år skulle blive og kæmpe, og derfor måtte mødre og børn flygte alene og efterlade deres mænd, fædre, sønner og brødre tilbage.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har gennem hele krigen holdt videotaler og været i dialog med andre lande for at få hjælp. Flere NATO-lande, herunder USA, har sendt økonomisk og militær støtte, som har hjulpet Ukraine til at forsvare sig mod Rusland.

Byen Butja blev verdenskendt, da der slap grusomme billeder ud af ødelæggelser der. Da russiske soldater trak sig ud af den lille by nordvest for Kyiv, efterlod de lig af dræbte civile i gaderne, massegrave og en terroriseret civilbefolkning, der kunne fortælle om voldtægter, plyndringer og vilkårlige henrettelser.

Krigen i Ukraine satte også store aftryk på dansk politik. For pludselig var Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik et brandvarmt emne, og det fik politikerne til at genoverveje, om Danmark skulle være fuldt ud med i EU's forsvars og sikkerhedspolitik.

En afstemning om forsvarsforbeholdet havde politikerne ikke turdet foreslå tidligere. Men med argumentet om, at den sikkerhedspolitiske situation i Europa var forandret som følge af krigen i Ukraine, tog regeringen flankeret af Venstre chancen.

Derfor skulle danskerne til stemmeurnerne 1. juni. Her stemte et overvejende stort antal danskere ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. 66,9 procent blev det til på ja-siden, mens kun 33,1 procent stemte nej.

Det var langt fra kun den sikkerhedspolitiske situation, der blev forandret som følge af krigen i Ukraine. Vi kunne alle se det, når vi stod nede i supermarkedet eller fyldte benzin på vores bil.

Priserne steg nemlig voldsomt i 2022. Faktisk så meget, at inflationen i Danmark nåede sit højeste niveau i 40 år.

Energipriserne blev også sendt på himmelflugt, og mange danskere gruede for deres varmeregninger. Det skyldtes blandt andet, at Rusland begrænsede sin leverance af gas til Europa efter invasionen af Ukraine.

Alarmklokkerne bimlede og bamlede i hele Europa, da to gasledninger på Nord Stream 1 og 2 i Østersøen begge sprang læk. Selvom rørledningerne ikke var i drift, var de fyldt med naturgas, som strømmede ud i havet og op til overfladen, hvor det skabte en farlig situation for skibe i området.

Nord Stream-ledningerne er bygget for at transportere naturgas fra Rusland til Europa. Og netop det fik mange til at mistænke nøje planlagt sabotage fra Rusland eller deres allierede.

Københavns Politi iværksatte en undersøgelse af sagen og meldte senere ud, at det var eksplosioner, der ødelagde gasrørledningerne. Danmark har sammen med flere andre lande konkluderet, at der var tale om sabotage. Hvem der står bag – eller mistænkes for at stå bag – har ingen lande peget ud. Politiets undersøgelser er stadig i gang.

Året bød også på et folketingsvalg.

Et valg, som statsminister Mette Frederiksen (S) var tvunget til at udskrive inden Folketingets åbning. For efter en beretning fra Minkkommissionen truede Radikale Venstre med at trække støtten og fremstille et mistillidsvotum mod S-regeringen.

Da Mette Frederiksen udskrev valget 5. oktober foran Marienborg, var det særligt meldingen om, at hun ville have en "bred regering", der vakte opsigt. Og netop ønsket om en bred regering over midten endte med at blive et gennemgående tema for valget.

Mange nye partier var nemlig opstillet for første gang. Herunder Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, og Inger Støjbergs parti, Danmarksdemokraterne.

Mens Socialdemokratiet fik sit bedste valg i 20 år, gik Venstre markant tilbage. Venstre fik kun 13,3 procent af stemmerne. Moderaterne fik til gengæld et fremragende valg, og partiet blev udråbt til at stå med en nøglerolle i regeringsforhandlingerne.

Forhandlingerne skulle vise sig at blive langvarige. 42 dage tog det, før Mette Frederiksen (S) kunne præsentere en ny regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.

Mens valgkampen bød på store triumfer for nogle partier, førte den til et kollaps for et andet.

De konservatives formand, Søren Pape Poulsen, meldte sig efter lang betænkningstid på banen som statsministerkandidat, og længe så det i meningsmålingerne ud til, at han havde chancen for at blive det.

Men kort før valget blev udskrevet, gik det voldsomt ned ad bakke for den konservative formand. Det kom nemlig frem, at Pape havde gengivet en række urigtige oplysninger om sin ægtemand. Kort tid efter kom det også frem, at Pape havde mødtes med regeringstoppen fra Den Dominikanske Republik uden at informere den danske regeringstop om det.

Senere meddelte Søren Pape Poulsen, at han og ægtemanden skulle skilles.

Der var desuden særligt ét pressemøde fra valgkampen, der stak ud. Et pressemøde, hvor Søren Pape sammen med Venstres leder, Jakob Ellemann-Jensen, stod med sol i øjnene.

Da Søren Pape Poulsen havde mest medvind, lå Det Konservative Folkeparti til 15-16 procent af stemmerne. Valgresultatet endte med at give partiet 5,5 procent, hvilket resulterede i to færre konservative mandater end ved valget i 2019.

Også for sporten har 2022 været et begivenhedsrigt år.

For første gang havde Tour de France nemlig start i Danmark i København. Det førte til store danske triumfer og i alt fire etapesejre. Og naturligvis den gule trøje, som Jonas Vingegaard bar hele vejen ind i Paris.

Traditionen tro blev Jonas Vingegaard fejret med en køretur i en åben bil gennem København, han vinkede fra balkonen på Københavns Rådhus og siden i Tivoli.

Også Cecilie Ludvig Uttrup sprintede afsted og sikrede en etapesejr i kvindernes udgave af Tour de France.

Men det var ikke kun cyklingen, der bragte store sejre. Det lykkedes nemlig 19-årige Holger Rune at slå verdens bedste tennisspiller, Novak Djokovic, i Paris Masters, der rangerer lige under de fire grand slam-turneringer. Holger Rune sluttede året af som nummer 11 på verdensranglisten. Hans fremtid ser lys ud.

Og så var der Victor Axelsen, der brugte det meste af 2022 på at slå fast, at han er verdens bedste mandlige badmintonspiller.

2022 blev også året, der dannede ramme om en af de mest udskældte sportsbegivenheder i historien. Danmark skulle til VM i Qatar, og det skabte stor debat.

Bagtæppet for verdensmesterskabet var, at mere end 6750 migrantarbejdere har mistet livet i Qatar siden den kontroversielle tildeling af VM i 2010 – blandt andet på at bygge de stadions, som kampene blev spillet på.

Det førte til en splittelse blandt danskerne i spørgsmålet om, hvorvidt man burde boykotte kampene. Ligeledes mødte det kritik, at FIFA forbød anfører Simon Kjær at spille med et såkaldt one love-anførerbind til støtte for LGBT+-personer.

På banen gik det heller ikke for godt. Landsholdet blev slået ud efter tre gruppespilskampe og sluttede af med et nederlag til Australien.

Så gik det bedre for Lionel Messi og Argentina, der vandt VM-finalen efter straffesparkskonkurrence mod Frankrig.

Den mere end 400 år gamle kostskole uden for Næstved kom i søgelyset efter TV 2-dokumentaren 'Herlufsholms hemmeligheder', der skildrede et miljø med både fysiske og seksuelle overgreb og grov mobning.

I dokumentaren fortalte fire tidligere elever om at have oplevet vold og seksuelle overgreb samt om et prefektsystem, der medførte en ubehagelig kultur på skolen. Det førte til hård kritik mod skolen, og skolens rektor gennem 20 år, Mikkel Kjellberg, måtte stoppe som rektor.

Kort efter at dokumentaren blev sendt, reagerede kronprinsparret, som havde deres ældste søn, prins Christian, gående på skolen. På Instagram kaldte kronprinsparret afsløringerne for "hjerteskærende".

Parret valgte efter betænkningstid at trække prins Christian ud af skolen. Kronprinsparret besluttede også, at prinsesse Isabella ikke skal begynde i 9. klasse på skolen som planlagt.

Også i andre grene af kongefamilien skete der store forandringer, da dronning Margrethe pludseligt annoncerede, at hun ville fratage en del af kongehusets medlemmer deres titler.

Det førte til et følelsesladet forløb i kongehuset for øjnene af millioner af danskere.

Fra 1. januar i det nye år må prins Joachims børn ikke længere kalde sig prinser og prinsesser. Ifølge dronning Margrethe blev beslutningen truffet, fordi hun ønsker, at børnebørnene i højere grad selv skal kunne skabe rammerne om deres liv og ikke være begrænset af "særlige hensyn og forpligtelser".

Men det kom bag på prins Joachim. I et følelsesladet interview i Paris fortalte han, at han var "meget, meget ked af" det og "uforstående" over for sin mors beslutning. Ifølge kongehuset havde prins Joachim kendt beslutningen siden maj, men det var han ikke enig i. Også prins Nikolai udtalte, at han var i chok over beslutningen, og hvor hurtigt det var gået.

Det var ikke kun i det danske kongehus, at der skete store ting. I Storbritannien tog befolkningen afsked med deres dronning, Elizabeth 2., der døde 8. september i en alder af 96 år.

Dronningen overtog tronen i 1952, og i juni 2022 kunne hun fejre imponerende 70 år som regent. Da hendes død indtraf, stod briter i hundredtusindvis i kø til en sidste audiens ved hendes kiste.

Dronning Elizabeth blev bisat ved en storslået statsbegravelse i Westminster Abbey i London. Forinden blev hendes kiste båret gennem hele London.

Fra Danmark deltog dronning Margrethe og kronprins Frederik til den første statsbegravelse på de kanter siden Winston Churchills død i 1965. Gæstelisten talte i alt over 2000 navne.

Dronning Elizabeth blev stedt til hvile i St. Georges kapel på Windsor Slot, hvor hun blev begravet ved siden af sin mand og sine forgængere på tronen.

Og så blev nationalsangen ændret fra 'God save the Queen' til 'God save the King', og dronning Elizabeths søn, prins Charles, blev indsat som ny konge af Storbritannien.

Mens det danske vejr lå inden for normalerne i 2021, bød 2022 på mere ekstreme vejrforhold, end vi plejer at opleve.

Klimaforandringerne satte deres aftryk, og særligt sommeren var ekstrem varm. Temperaturen slog varmerekorder både herhjemme og i flere andre europæiske lande.

I Danmark kulminerede varmen 20. juli, hvor vi oplevede den varmeste julidag i dansk vejrhistorie og den næstvarmeste dag overhovedet registreret i Danmark. Det skete, da temperaturen i Abed på Lolland steg til 35,9 grader.

Imens varmen slog rekorder var der – igen – politisk stormvejr i Storbritannien, hvor den konservative formand, Boris Johnson, trak sig fra posten som premierminister.

Hans formandskab stod ikke til at redde efter flere skandaler – ikke mindst Johnsons rolle i "partygate". Der var nemlig blevet afholdt fester i Boris Johnsons embedsbolig i Downing Street 10, mens befolkningen var underlagt meget restriktive coronanedlukninger.

Derudover blev det dråben for mange konservative, da det kom frem, at Boris Johnson havde givet et højtstående parlamentsmedlem, der var involveret i en krænkelsessag, en ledende stilling og bagefter løjet om det.

I stedet blev Liz Truss udpeget som ny leder i Det Konservative Parti. Hun gik til valg på løfter om skattelettelser, men de planer endte med at sende rystelser gennem de finansielle markeder, så renten på britiske statsobligationer steg dramatisk. Utilfredsheden voksede, og der gik kun 44 dage, før hun måtte gå af.

42-årige Rishi Sunak fik i stedet posten som ny formand og premierminister. Han blev dermed Storbritanniens tredje premierminister på bare et år.

Det sendte chokbølger gennem det meste af verden, da den verdenskendte forfatter Salman Rushdie blev stukket ned. Siden 1989 har Rushdie haft en fatwa imod sig, fordi hans bog 'De sataniske vers' blev fordømt af præstestyret i Iran som blasfemisk. Derfor har han levet med dødstrusler lige siden, uden at det er lykkedes nogen at komme tæt på ham.

Rushdie var i New York i forbindelse med en forelæsning, hvor han skulle interviewes om truslerne mod det frie ord. Han var knap kommet i gang, da en person trådte op på scenen og angreb ham med en kniv.

Rushdie nåede på hospitalet, men han mistede synet på det ene øje som følge af angrebet.

Et andet attentat, der også sendte chokbølger verden rundt, var angrebet på den tidligere japanske premierminister Shinzo Abe. Han mistede livet, da han blev skudt under en tale i byen Nara i det vestlige Japan. Den 41-årige Tesuyaa Yamagami blev efterfølgende anholdt og tilstod angrebet på premierministeren.

Også i Danmark oplevede vi en chokerende hændelse. Det, der skulle havde været en almindelig søndag eftermiddag, udviklede sig 3. juli til en voldsom tragedie, da en 22-årig mand gik til angreb i shoppingcentret Fields på Amager.

I Bella Arena kort derfra skulle der samme dag afholdes koncert med den amerikanske popstjerne Harry Styles. Derfor var flere gået ind i Fields forud for koncerten, og de måtte i panik løbe ud af shoppingcenteret eller gemme sig i baglokaler uden at vide, hvad der præcist foregik.

Politiet sendte en stort indsatshold mod Amager, og til sidst lykkedes det at anholde manden.

Flere mennesker blev såret under skyderiet, og tre personer mistede livet.

Sagen førte til en stor debat om ressourcer i psykiatrien, da det efterfølgende kom frem, at den 22-årige gerningsmand var kendt i psykiatrien og selv havde søgt hjælp, men var blevet afvist.

I USA blev der vedtaget en skelsættende ændring i kvinders ret til abort. USA's højesteret vedtog nemlig at omstøde afgørelsen ‘Roe v. Wade’ fra 1973, der hidtil har sikret kvinders ret til abort i hele USA.

Det gjorde det muligt for de enkelte delstater at forbyde kvinder at få en abort, og siden juni har en lang række delstater indført abortforbud i forskellige afskygninger.

Afgørelsen sendte også chokbølger gennem det liberale USA og førte til, at flere gik på gaden for at demonstrere for retten til fri abort.

I Kina er demonstrationer mod det kinesiske styre et meget sjældent syn, men i 2022 skete det. Kinesere i hobetal gjorde oprør mod styrets ekstremt restriktive coronapolitik. Coronastrategien bød nemlig på lange karantæner, hvor kinesere fik barrikaderet døre til deres hjem og oplevede en håndhændet behandling fra politi og myndigheder.

Utilfredsheden blev især tydelig, da en række ansatte på en iPhone-fabrik protesterede mod coronarestriktionerne og manglende udbetaling af løn. Men vreden blev for alvor antændt, efter at flere mistede livet i en brand, hvor brandbilerne ikke kunne nå frem til de indespærrede på grund af covid-barrierer, der var opstillet i byen.

Siden har Kina valgt en anden strategi ved at åbne samfundet op og lade smitten spredes. Som resultat heraf smitter coronavirussen nu kinesere i et antal, der ikke er set noget sted i verden siden pandemiens start.

Det rystede hele Danmark, da 22-årige Mia Skadhauge Stevn forsvandt efter en bytur i Jomfru Ane Gade i Aalborg 6. februar. Fire dage senere blev hun fundet dræbt i Dronninglund Storskov.

Den 22-årige sygeplejestuderende blev sidst set i live på overvågningsbilleder, der viste, at hun steg ind i en bil i Aalborg tidligt om morgenen.

En bil, som efter henvendelser fra borgere og undersøgelse af overvågningsbilleder sendte politiet i retning af de to sigtede. Siden er den ene dog blevet løsladt og renset for mistanke, mens den anden fortsat er fængslet. Der er ikke faldet endelig dom i sagen.

2022 blev dog også året, hvor der kom en afslutning på en anden brutal og hjerteskærende forbrydelse. En mand blev nemlig anholdt for drabet på højgravide Louise Borglit, der tilbage i 2016 blev slået ihjel på en aftentur i Herlev.

Og så til en nyhed i den lidt mere positive ende. For 2022 var også året, hvor coronaen blev mindre farlig, og hverdagen begyndte at ligne sig selv lidt mere.

Efter 548 dage blev de sidste coronarestriktioner ophævet, og covid-19 kategoriseres ikke længere som en samfundskritisk sygdom. Det besluttede regeringen, fordi smitten kom under kontrol, og en stor del af befolkningen er vaccineret flere gange.

I 2022 ryddede den spektakulære sag om den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, mange avisforsider. Sagen går helt tilbage til sommeren 2020, hvor spionchefen blev fritaget fra tjeneste og hjemsendt.

Til alles overraskelse udkom Lars Findsen med en bog midt under valgkampen. Den blev holdt hemmelig, lige indtil bøgerne landede i boghandlere landet over.

I bogen fremgår det, at Statsministeriet – ifølge Lars Findsen – har været inde over sagen imod ham. Samtidig anklager Findsen tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S) for at hjemsende ham af politiske årsager. Det skabte politisk debat om, hvorvidt man skulle nedsætte en kommission til at undersøge FE-sagen. Den nye SVM-regering har lagt op til, at en kommission skal undersøge beslutningen om hjemsendelsen.

Og så gik en lussing verden rundt. Afsenderen var filmstjernen Will Smith og modtageren komikeren Chris Rock. Lussingen blev vist på direkte tv i hele verden i forbindelse med Oscar-uddelingen.

Klippet af de to mænd blev delt vidt og bredt og startede en debat om, hvor grænserne går for, hvad man kan tillade sig at lave sjov med.

Smith greb nemlig til vold, fordi Chris Rock havde gjort grin med Will Smiths kones kronragede hoved, som hun har på grund af sygdommen alopecia.

Smith har siden undskyldt vidt og bredt, men om Chris Rock har tilgivet ham, vides ikke.

Manden, der opfandt charterrejserne, Simon Spies, kom i august på alles læber, da en dokumentar satte rejsekongen i et nyt lys. Dokumentaren afdækkede nemlig, hvordan Simon Spies havde seksuel omgang med mindreårige.

Kvinderne var oftest i alderen 15-18 år og var ansat som piccoliner og assistenter i Spies Rejser. Mange af dem fortalte endda, at det var en del af jobbet at give Simon Spies seksuelle ydelser, ofte mod ekstra betaling.

Dokumentaren medførte en stor debat blandt andet i Helsingør, hvor en central plads er navngivet efter Simon Spies – for kunne den blive ved med at være det? Borgmester Benedikte Kiær (K) har givet udtryk for, at hun mener, at pladsen bør skifte navn, men der blev ikke endeligt truffet en beslutning.

Vi slutter gennemgangen af 2022 med en frihedskamp, der fortsætter ind i årsskiftet. I Iran demonstreres der nemlig i øjeblikket for de iranske kvinders frihed.

Demonstrationerne begyndte i september, da det kom frem, at den 22-årige kvinde Mahsa Amini døde, mens hun var tilbageholdt af Irans såkaldte moralpoliti, der har til opgave at håndhæve landets islamiske love. Hendes forbrydelse var, at hun ikke havde dækket sit hår ordentligt til med sit hovedtørklæde.

2022 var et vildt år. Tak for at læse med.

Du ønskes godt nytår fra TV 2-familien!

Flere europæiske lande er begyndt at indføre testkrav for rejsende fra Kina.

Det drejer sig blandt andet om Frankrig, Italien og Spanien.

Det sker, efter at coronasmitten er sluppet løs i det kinesiske samfund efter flere år med totale nedlukninger.

Men selvom flere danske eksperter tidligere har sagt til TV 2, at den omfattende smitte i Kina kan få betydning for resten af verdens befolkning, mener tre af dem ikke, at det giver mening at indføre et lignende testkrav i Danmark.

I stedet mener de, at man skal gå en anden vej for at beskytte sig mod en potentiel smittespredning.

Et mindre problem for Danmark

Cirka én gang om dagen lander der et fly fra en af Kinas mange millionbyer i Københavns Lufthavn.

At stoppe nogle få kinesiske indrejsende ved grænsen batter ikke ret meget

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet

Men selvom, at der er en risiko for, at smitten fra Kina bliver spredt via flyvningerne, er Danmark formentlig et af de lande, hvor problemet er mindst grundet de relative få indrejsende. Det vurderer Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Derfor synes han heller ikke, at det på nuværende tidspunkt giver mening at indføre indrejserestriktioner for kineserne.

- For mig er det afgørende, at man ikke lukker øjnene for det og følger udviklingen. Men jeg står ikke nu og her og siger, at vi skal indføre testkrav og sætte dem (kinesiske indrejse, red.) i karantæne.

Varianter befinder sig allerede i Europa

Eskild Petersen, professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, er af samme vurdering som Hans Jørn Kolmos.

Han er nemlig slet ikke i tvivl om, at de kinesiske varianter allerede befinder sig i Europa.

På samme måde ville Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, have syntes, at det var en god ide med testkrav, hvis man ikke havde infektionen i Danmark. Men i og med, at coronainfektionen faktisk er stigende herhjemme, mener han ikke, at det giver mening.

- Normalt har det ikke fungeret med de her grænselukninger. De kan bruges til at forsinke processen, men det er der ikke grundlag for i den her omgang, da vi selv har virussen indendørs, konstaterer han og tilføjer:

- Så at stoppe nogle få kinesiske indrejsende ved grænsen batter ikke ret meget.

I stedet så virologen gerne, at man tog prøver af de kinesiske indbyggere, der ankommer til Danmark, så sundhedsmyndighederne kan sekventere prøverne og finde ud af, hvad det er for nogle varianter, der kommer hertil.

Svært at stole på kinesiske udmeldinger

Allan Randrups Thomsen råd om at sekventere de positive test er en konsekvens af, at han ikke mener, at man kan ”stole 100 procent på de informationer, kineserne giver”.

Hvis de kinesiske indrejsende skal have en negativ test, før de letter, skal du også stole på, at den er rigtig, når de lander.

Eskild Petersen, professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet

Fredag i sidste uge lød det for eksempel fra Kinas udenrigsministerium, at epidemien var "forudsigelig og under kontrol”, men de nægter stadig at dele detaljeret data om smittesituationen med WHO.

Hvis man skal indføre et indrejsekrav, vil det indebære, at rejsende fra Kina skal have en negativ coronatest, inden de stiger ombord på flyet i deres hjemland.

Dette mener Eskild Petersen dog heller ikke, at man kan have tillid til.

- Hvis de kinesiske indrejsende skal have en negativ test, før de letter, skal du også stole på, at den er rigtig, når de lander. Jeg tror, at det er et kæmpe apparat, man sætter i gang, som man ikke rigtig får noget ud af.

Eskild Petersen har dog en opfordring til danskerne, hvis de vil beskytte sig selv mod den potentielle kinesiske smitte, og det er at få opdateret sin vaccinestatus, hvilket indebærer at få de antal stik, man er berettiget til.

TV 2 har henvendt sig til Sundhedsministeriet for at høre om de danske overvejelser om testkrav for rejsende fra Kina, men vi har i skrivende stund ikke fået svar.

Nytåret nærmer sig, og dermed siger vi snart farvel til et år, der blandt andet vil blive husket for en krig på europæisk jord, den britiske dronning Elizabeths død og historisk lange regeringsforhandlinger.

Hvis du har svært ved at huske alt det, der er sket, hjælper TV 2 dig på vej med et udpluk af årets største billedhistorier her.

Velkommen til dagens overblik, der også er årets sidste.

Hver dansker har i gennemsnit tabt 300.000 kroner i år

2022 har ikke kun været et ekstraordinært år, hvad angår de store dagsordener. Det har også været et ekstraordinært dyrt år.

Faktisk er danskernes formuer skrumpet med så meget, at det svarer til, at hver eneste dansker er blevet cirka 300.000 kroner fattigere siden nytår.

Det viser en ny og foreløbig beregning, som Arbejdernes Landsbank har lavet for TV 2.

Det er særligt danskernes aktieinvesteringer og pensionsopsparinger, der har lidt store tab i 2022, hvor sidstnævnte i gennemsnit har tabt 10 procent i værdi.

Fodboldverdenen hylder afdød brasiliansk fodboldikon

Torsdag sagde fodboldverdenen farvel til det brasilianske ikon Pelé.

Efterfølgende er det strømmet ind med hyldester af fodboldlegenden, der gik bort efter længere tids sygdom i en alder af 82 år.

Blandt andet har den brasilianske stjernespiller Neymar delt en rørende hyldest til sin landsmand på Instagram, ligesom portugisiske Cristiano Ronaldo har sendt sine kondolencer til familien og delt et billede af ham og Pelé på sin Instagram-profil.

- Han vil aldrig blive glemt, og hans minde vil leve for evigt i hver af os fodboldelskere, skriver Cristiano Ronaldo blandt andet.

Trumps skattepapirer lagt frem efter års modstand

Han har ellers kæmpet imod det flere år, men fredag kan den tidligere amerikanske præsident Donald Trump se sine skattepapirer blive lagt frem for offentligheden.

Trump var den første præsident i årtier til ikke at fremlægge sine skatteoplysninger, men det har et udvalg i Repræsentanternes Hus nu ændret på og har fremlagt papirerne, som består af næsten 6000 sider.

Det betyder, at offentligheden får indsigt i den tidligere præsidents skattepapirer fra 2015 og gennem 2020, der altså dækker over hans præsidentperiode.

Offentliggørelsen sker få dage før, at det republikanske parti overtager kontrollen i Repræsentanternes Hus fra demokraterne.

Populært modetøj fyldt med farlige kemikalier

Fra USA til Kina, hvor flere af produkterne fra den populære kinesiske shoppingapp Shein har vist sig at være sundhedsskadelige og ulovlige.

Det viser en ny undersøgelse lavet af Greenpeace i Tyskland.

Organisationen har købt og testet 47 produkter fra Shein, og testen viste, at 15 procent af produkterne indeholdt farlige kemikalier i et omfang, der gør dem direkte ulovlige i EU.

Det bør ifølge Forbrugerrådet Tænk give anledning til stor bekymring i Danmark, og derfor anbefaler de, at man køber sit tøj i danske eller europæiske butikker.

Andrew Tate tilbageholdt og mistænkt for voldtægt og menneskesmugling

Det er ikke kun shoppingappen Shein, der har taget de unge med storm i 2022.

Også den kontroversielle internetstjerne Andrew Tate er vokset frem blandt unge mænd med sine råd om at tjene penge og score kvinder.

Den selverklærede sexist, der er blevet efterforsket siden april 2022 på grund af en mistanke om, at en amerikansk kvinde blev holdt på hans bopæl i Rumænien mod hendes vilje, er nu blevet tilbageholdt i Rumænien sammen med sin bror, Tristan Tate.

Andrew Tate er mistænkt for menneskesmugling, voldtægt og for at have startet en gruppe for organiseret kriminalitet. Han er desuden anklaget for sammen med sin bror og to rumænere at have seksuelt udnyttet seks kvinder.

***

Det var det sidste nyhedsoverblik for i år.

Nu er der kun tilbage at ønske godt nytår, og så ses vi igen til næste år, hvor dagens overblik er tilbage i sin vanlige form mandag til fredag.

Et tumultarisk år går på hæld – ikke mindst for danskernes økonomi.

Inflation, krig og corona har kastet grus i maskineriet, danskernes formuer er skrumpet dramatisk, og mange har fået svært ved overhovedet at betale deres regninger.

Men selv for et lille land som Danmark er vores økonomi en supertanker. For mens en lurende krise allerede er brudt ud i lys lue nogle steder, er den andre steder først lige begyndt at ulme.

Derfor har TV 2 bedt 12 økonomer om at komme med deres bedste bud på, hvad danskerne skal forvente sig af deres økonomi i 2023.

Hvem de er, kan du se i faktaboksen herunder, men fælles for dem alle er, at de er topøkonomer, der lever af at regne, analysere og spå om, hvilken vej økonomien bevæger sig.

Alligevel er det langt fra alting, de er enige om.

Om et år er inflationen på cirka 2 procent

Det første, økonomerne er blevet spurgt til, er de stigende priser. Prisstigningerne kaldes også inflation og er i år kommet i et langt højere tempo, end vi har været vant til.

Typisk sigter centralbanker som Danmarks Nationalbank efter en årlig inflation på cirka 2 procent, men fra november 2021 til november 2022 steg priserne i Danmark med 8,9 procent.

Spørger man de 12 økonomer, forventer de fleste dog, at vi ved udgangen af næste år vil se en inflation, der er tæt på normal:

Niels Rønholt, Jyske Bank (Har svaret "2 procent"): - Det er selvfølgelig usikkert, hvor vi præcist lander. Men alt taler for, at inflationen vil falde markant. Energipriserne kan næppe tage en ny himmelflugt, og får vi ret i, at 2023 bliver et kriseår i dansk økonomi, vil det i sig selv også dæmpe prispresset.

Las Olsen, Danske Bank (Har svaret "2 procent"): - Det kommer rigtig meget an på energipriserne. Vi har regnet ind, at de falder lidt, men det kan bestemt også godt gå anderledes, så usikker som situationen er. Og husk, at faldende inflation er ikke det samme som faldende priser. Det betyder bare, at de ikke stiger lige så hurtigt.

Danskernes løn bliver en smule mere værd

Fordi priserne er steget så kraftigt det seneste år, skal man bruge flere penge på at købe den samme mængde varer.

Er din løn ikke fuldt med op, er den derfor også blevet mindre værd, hvilket på økonomsprog kaldes et fald i reallønnen.

I Dansk Arbejdsgiverforenings seneste opgørelse fra tredje kvartal var danskernes realløn faldet med 5,2 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.

Men i takt med, at der forventes at komme bedre styr på inflationen, forventer de fleste økonomer også, at vi igen kan købe en smule mere for vores løn om et år.

Jeppe Juul Borre, Arbejdernes Landsbank (Har svaret "2 procent"): - Vi forventer, at lønningerne vil stige med i omegnen af 4 procent til næste år. Derfor har danskerne igen udsigt til, at lønningerne bevæger sig hurtigere end priserne. Det kommer efter et 2022, hvor reallønnen er blevet banket godt og grundigt ned. Men der kommer til at gå adskillige år, før købekraften er genvundet.

Bo Sandemann, Aarhus Universitet (Har svaret "Minus 1 procent"): - Et beskedent reallønsfald kan dels fremkomme, hvis inflationen bliver lav – og det kræver så også lave lønstigninger – eller ved en højere inflation skabt af højere lønstigninger.

Frederik Imer Pedersen, 3F (Har svaret "Andet"): - Det er forventningen, at der vil komme en pæn reallønsfremgang, hvis inflationen aftager som forventet. Men hvor meget, det bliver, må vi afvente (overenskomstforhandlingerne, red.) OK23 for at finde ud af.

Ledigheden stiger med 25.000 til 35.000

Både forbrugere og virksomheder er hårdt pressede af de høje priser, men inflationen har ikke givet mange fyresedler. Endnu.

Faktisk var antallet af ledige personer på det danske arbejdsmarked nede på blot 71.200 personer i april. Det svarede til 2,4 procent af arbejdsstyrken, og sidst, der var så få ledige, var under finanskrisen.

Siden er ledigheden begyndt at kravle opad, hvilket er blevet kaldt et af de første håndgribelige tegn på en afmatning i økonomien.

Spørger man de 12 økonomer, er den stigende ledighed kun begyndelsen.

Tore Stramer, Dansk Erhverv (Har svaret "110.000 ledige"): - Med udsigt til en længere periode med faldende aktivitet i dansk økonomi forventer vi, at ledigheden vil stige med cirka 25.000-50.000 personer hen mod slutningen af 2023. I første omgang fremstår særligt byggeriet og dele af oplevelseserhvervene mest sårbare. Her bør man bemærke, at der fortsat vil være tale om en relativt lav ledighed i en historisk kontekst.

Palle Sørensen, Nykredit​ (Har svaret "100.000 ledige"): - Recessionstegnene begynder så småt at tårne sig op. Vi har blandt andet set tilbagegang i eksporten og i detailsalget. Det vil over tid også ramme arbejdsmarkedet, selvom det sker med en vis forsinkelse. Det skal dog ses i lyset af, at ledigheden faktisk var lidt over 100.000 inden pandemien.

Elprisen falder eller holder sit niveau

Det er nok de færreste, der nærlæste deres elregning for et år siden. Men i 2022 er de rekordhøje elpriser pludseligt kommet på alles læber.

Værst så det ud i slutningen af august, hvor den gennemsnitlige dagspris på en enkelt kilowatttime strøm kom op over fem kroner – og dertil skal man så lægge tariffer, afgifter og moms.

Forklaringerne er mange og indviklede, men kort fortalt udløste blandt andet krigen i Ukraine problemer på en række atomkraftværker og en knastør europæisk sommer en "perfekt storm", der sendte den europæiske energisektor til tælling.

Siden er prisen både gået op og ned, men i de første fire uger af december har den i gennemsnit ligget omkring 2,25 kroner.

Selvom det er uhyre svært at spå om elpriserne mere end et par uger ude i fremtiden, er det også cirka det niveau, økonomerne forventer om et år.

Helge Pedersen, Nordea (Har svaret "Ved ikke"): - Det er fortsat ekstremt usikkert, hvordan elprisen kommer til at udvikle sig. Forsyningssituationen er uklar, og vejret vil få stor betydning. EU’s prisloft burde alt andet lige betyde, at prisen ikke går grassat igen. Omvendt er der intet, der tyder på, at priserne på den korte bane skulle falde tilbage til niveauet fra før Ruslands invasion af Ukraine.

Søren Kristensen, Sydbank (Har svaret "2 kroner"): - Vi vil også til næste år være afhængige af den dyre LNG gas, når vejret ikke er med os, hvorfor meget afhænger af vejrudsigten. Man kan for alvor tale om, at noget er usikkert, når både økonomer og meteorologer skal involveres i forudsigelsen.

De lave renter vender ikke tilbage foreløbigt

I et forsøg på at få inflationen under kontrol har centralbanker over hele verden hævet renterne historisk hurtigt.

Forklaringen er kort fortalt, at når man hæver renterne, bliver det dyrere at låne penge, og når det bliver dyrere at låne penge, vil virksomheder og forbrugere bredt set bruge færre.

Det betyder til gengæld også, at boliglån bliver dyrere, hvorfor mange har været nødt til at skrue ned for boligambitionerne eller helt parkere planerne om at købe nyt lige nu. Det påvirker samtidig boligpriserne negativt, når folk får færre penge til rådighed.

I øjeblikket er den lange boligrente, som er den vigtigste rente, når man eksempelvis skal optage et 30-årigt fastforrentet boliglån, på det højeste niveau i et årti.

Ingen af de 12 økonomer forventer, at vi vender tilbage til de historisk lave renter, vi så før pandemien, lige foreløbigt.

Tore Stramer, Dansk Erhverv (Har svaret "5,5 procent"): - De lange boligrenter er steget betydeligt igennem særligt 2022. De finansielle markeder har dog en forventning om, at både den amerikanske og europæiske centralbank nu nærmer sig en afslutning på den historiske række af renteforhøjelse og dermed burde stigning i de lange boligrenter blive modereret i 2023.

Jeppe Juul Borre, Arbejdernes Landsbank (Har svaret "3,5 procent"): - Udviklingen i inflationen vil være altafgørende for udviklingen i renterne også. Der er mange jokere i spil på den front.

Boligpriserne vil fortsætte nedturen

Coronakrisen tvang danskerne til at bruge mere tid inden for hjemmets fire vægge og gav dem samtidig flere penge og mere tid på hænderne.

Det satte fuldt blus under boligmarkedet, og i juni toppede kurven med en historisk høj kvadratmeterpris på 17.700 kroner for villaer og rækkehuse.

Men de stigende renter og høje energipriser har siden fået priserne til at rasle ned med blandt andet det største månedlige fald nogensinde registreret hos Boligsiden.

Økonomerne forventer, at den udvikling vil fortsætte i det nye år.

Søren Kristensen, Sydbank (Har svaret "Minus 5 procent"): - Vi har slet ikke set den fulde effekt af rentestigningerne endnu. Derfor forventer jeg, at priserne også i 2023 vil falde. Det kan blive forstærket, hvis arbejdsløsheden også stiger i takt med vores forventning.

Tore Stramer, Dansk Erhverv (Har svaret "Minus 7,5-10 procent"): - Der er lagt i kakkelovnen til et betydeligt fald i boligpriserne i særligt første halvår af 2023. Boligprisfaldet vil være kraftigt omkring landets største byer, særligt hovedstaden. Prisfald på ejerlejlighedsmarkedet i København i størrelsesordenen 20-35 procent kan ikke afvises, som tingene ser ud nu.

C25 stiger måske en smule

Ligesom det var tilfældet med boligmarkedet, fik coronakrisen også almindelige danskere til at handle aktier som aldrig før.

Men selv hvis man aldrig har købt eller solgt en aktie i sit liv, er det de færreste, hvis fremtid ikke påvirkes af aktiekurserne.

For eksempel investeres mange pensionsopsparinger i aktier for at få dem til at vokse. Men indtil videre har 2022 været et blodrødt år med tocifrede tab på de største indekser.

Det er notorisk svært at spå om aktiemarkedet, og det er de færreste af de 12 økonomer, der selv er specialister i den slags.

Alligevel gætter halvdelen på, at det ledende danske C25-indeks enten vil stige en smule i løbet af det kommende år eller slet og ret gå i nul.

Helge Pedersen, Nordea​ (Har svaret "5 procent"): - Aktiemarkedet må forventes at fortsætte den ret omskiftelige kurs, som har kendetegnet 2022. Sker der ikke de store overraskelser på den pengepolitiske front, og ender verdensøkonomien ikke i en dyb recession, burde aktiemarkedet dog ende 2023 på minimum samme niveau som i 2022.

Niels Rønholt, Jyske Bank (Har svaret "0 procent"): - Det skal blive værre, før det bliver bedre. Så det kunne godt blive et V-forløb gennem året. Først ned, så op. Store udsving.

Den britiske regering indfører 5. januar 2023 krav om, at folk rejsende fra Kina skal have en negativ coronatest, før de kan tage til Storbritannien.

Den franske regering har også meldt ud fredag, at man indfører testkrav samt krav om mundbind på fly fra Kina.

Det sker efter en stigning i antallet af smittede med covid-19 i Kina.

Storbritannien og Frankrig slutter sig dermed til en række andre lande, der også har indført testkrav på rejsende fra Kina, heriblandt andre europæiske lande.

I EU har Italien og Spanien også indført testkrav, sidstnævnte så sent som i dag.

Det voksende smittetal kommer, efter Kina gik væk fra dets såkaldte nultolerance-politik over for covid-19 og åbnede samfundet mere op.

Samtidig har Kina meldt ud, at man for første gang siden marts 2020 helt genåbner grænserne 8. januar 2023.

Nultolerancen blev droppet, og smittetallet eksploderede

Efter landsdækkende protester opgav de kinesiske myndigheder i begyndelsen af december de skrappe restriktioner, der slog hårdt ned på selv den mindste smitte.

På få uger gik Kina fra omfattende nedlukninger og karantæner til at lade virussen løbe stort set frit i samfundet.

WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus appellerede torsdag i en række tweets til, at de kinesiske myndigheder bliver mere transparente og giver detaljeret data om smittesituationen. Fredag i sidste uge lød det fra Kinas udenrigsministerie, at epidemien var "forudsigelig og under kontrol."

- Kina har altid delt dets informationer ansvarligt med WHO og det internationale samfund. Vi står klar til at arbejde med det internationale samfund i solidaritet, lød det fra ministeriet ifølge Financial Times.

Krav i Europa, USA og Asien

Italien indfører også testkrav for alle rejsende fra Kina, der "skal beskytte den italienske befolkning", lød det fra sundhedsminister Orazio Schillaci. I Spanien vil rejsende fra Kina enten skulle vise en negativ test eller vaccinationsbevis ved ankomst. Lignende tiltag er indført i USA, der også gælder for rejsende fra Hongkong og Macao.

I Indien er kravene udvidet til også at omfatte rejsende fra Hongkong, Japan, Sydkorea og Thailand. Japan kræver ligeledes en negativ test ved ankomst fra Kina, og hvis testen er positiv test, er der krav om syv dage i karantæne.

Det skifter fra land til land, hvornår de pågældende krav bliver indført. I Japan træder det i kraft ved midnat fredag, mens de i USA bliver gældende fra 5. januar 2023.

TV 2 har henvendt sig til Sundhedsministeriet for at høre om de danske overvejelser om testkrav for rejsende fra Kina og afventer svar. I Norge tyder intet ifølge myndighederne på, at der er testkrav på vej, skriver mediet VG.

Da Ruslands præsident, Vladimir Putin, besluttede at indlede invasionen af Ukraine, var han påvirket af en slags kræftmedicin, hvis bivirkninger blandt andet indebærer en form for storhedsvanvid.

Storhedsvanvid er en af de kendte sideeffekter af den type hormonbehandling, som han fik

Joakim, Forsvarets Efterretningstjeneste

Det er en af flere betragtninger, som en anonym chef for Ruslandsanalyse i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har fortalt om til Berlingske. FE-chefen medvirker kun i artiklen med sit fornavn, Joakim.

- Storhedsvanvid er en af de kendte sideeffekter af den type hormonbehandling, som han fik, siger han til Berlingske.

- Det er ikke noget, jeg kan sige med sikkerhed, men jeg tror, at det påvirkede hans beslutninger, da han gik ind i krigen i Ukraine.

Senere i interviewet med Berlingske siger FE-chefen, at præsident Putin desuden havde såkaldt "måneansigt" i begyndelsen af året, da krigen brød ud, og at det er en "anden kendt sideeffekt af den samme hormonbehandling".

Forsvarets Efterretningstjeneste har bekræftet FE-chefens udtalelser over for TV 2.

Militærhistoriker: Det er værdifuldt

Udtalelserne fra FE-chefen er et "meget værdifuldt indspil i Danmarks vidensdatabase", siger Niels Bo Poulsen, der er militærhistoriker og chef for Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, til TV 2.

- FE råder over ekspertise og ressourcer til at indhente data, som hverken forskere eller journalister kan indhente, og kan sætte det i kontekst. Når de gør sig samme betragtninger, som en række journalister og eksperter i øvrigt også gør sig, så er de med til at validere nogle af de overvejelser, der allerede florerer, siger han.

FE har ikke bare "gættet henover frokostbordet"

Rygter om 70-årige Vladimir Putins helbred florerede allerede før krigens begyndelse, men siden 24. februar er de taget til. Putin er syg med kræft, har demens og Parkinsons sygdom, og han har også en kronisk rygskade, skal man tro rygterne, der lever på internettet.

Netop af den grund – rygterne som den russiske regering i øvrigt har afvist – hæfter Niels Bo Poulsen sig ved netop FE-chefens udtalelser om Putins helbred, og han kalder det "interessant", at Forsvarets Efterretningstjeneste nu bekræfter flere af formodningerne.

- Vi må antage, at når en højtstående medarbejder i Forsvarets Efterretningstjeneste siger, at FE vurderer, at Putin har haft kræft, og at han også har en række skader fra de mange fysiske aktiviteter, han har lavet i løbet af årene, så er det ikke noget, de har siddet og gættet på hen over frokostbordet, siger Niels Bo Poulsen.

Chefen fra Forsvarets Efterretningstjeneste mener at vide, at påståede adfærdsændringer og ændringer i Putins fysiske fremtoning, der er blevet omtalt i pressen, og som har fået stor opmærksomhed gennem videoer på de sociale medier, skyldes kroniske smerter, som Putin har fået efter en række fald og uheld.

Skaderne skulle stamme fra judo og ishockey.

- Det er derfor, at han sidder og krammer om ting. Det er for at lave smertelindring, siger FE-chefen til Berlingske.

Vladimir Putin har også selv forholdt sig til spekulationerne om sit helbred. Det skete i juni, da han han ifølge The Guardian citerede forfatteren Mark Twain, der af den amerikanske dagspresse i 1897 blev erklæret død.

- Rygterne om min død er stærkt overdrevne, lød det fra Putin.

Det er Putin, der træffer beslutningerne

FE-chefen Joakim siger, at han tror, at Putin var påvirket af medicin, da han traf beslutningen om at invadere Ukraine.

Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, kalder FE's betragtninger om Putins helbred for "spekulationer", som han "har svært ved at se, hvad vi skal bruge til".

Men han påpeger alligevel, at mange af Putins beslutninger er truffet af ham alene, og adspurgt om det er plausibelt, at beslutningen om at invadere Ukraine alene kunne skyldes storhedsvanvid hos Vladimir Putin, svarer Anders Puck Nielsen:

- Det russiske system er enormt topstyret, det er et personligt autokrati, og der er man jo enormt sårbar over for, hvis autokraten træffer dårlige beslutninger, siger Anders Puck Nielsen.

- Der er rigtig meget, der tyder på, at det er Putin, der på et personligt plan har truffet mange af de beslutninger, der har ført til den situation, vi har nu, men det har ikke været en impulsiv beslutning.

Chefen fra Forsvarets Efterretningstjeneste fortæller også til Berlingske, at FE's vurdering ved krigens udbrud var, at Rusland hurtigt ville vinde, men at en række fejlskøn fra Putins side forpurrede den forventede sejr.