Hvis Danmark bliver ramt af en ny stor smittebølge, bør de danske sundhedsmyndigheder overveje at ændre sin strategi for hvem, der bliver tilbudt en coronavaccine.

Det siger professor i almen medicin på Syddansk Universitet og overlæge ved senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital Berit Schiøttz-Christensen til TV 2.

Det er vigtigt, at vi får senfølger anerkendt tidligt i forløbet

Berit Schiøttz-Christensen

Boostervacciner bliver i år tilbudt alle personer over 50 år, men et nyt forskningsstudie viser, at det især er kvinder i midt 40’erne, der søger hjælp for senfølger efter smitte med coronavirus.

- Vi ved, at en coronavaccine gør, at sygdomsbyrden bliver nedsat eller bliver mindre og deraf også, at senfølgerne bliver mindre udtalte, siger professoren til TV 2.

Tidlig anerkendelse er vigtig for fremtidsudsigter

Berit Schiøttz-Christensen efterlyser desuden mere fokus på risikoen for senfølger efter smitte med coronavirus.

- Det er vigtigt, at vi får senfølger anerkendt tidligt i forløbet, så vi kan sætte ind med råd og vejledning for at undgå kroniske og vedvarende symptomer, siger hun.

Det nye danske studie viser, at tre ud af fire patienter var kvinder, og at de i gennemsnit var 47 år gamle. Kvinderne havde typisk en mellemlang eller lang videregående uddannelse. De fleste var samlevende, og halvdelen havde hjemmeboende børn.

- Vi ved ikke, hvorfor den gruppe er så dominerende. De har typisk været raske med et balanceret og aktivt familie- og arbejdsliv, indtil de blev smittet med covid-19, og bunden faldt ud af deres hverdagsliv, siger seniorforsker og ergoterapeut Lisa Gregersen Østergaard, der er ansvarlig for projektet.

Studie efter studie peger på senfølger

TV 2 har i efteråret 2022 i flere artikler beskrevet, hvordan det ene studie efter det andet peger på, at mange bliver ramt af senfølger efter smitte med coronavirus som her, her og her.

Studierne er langt fra de eneste om senfølger, og flere af dem viser risiko for flere vigtige organer, herunder hjernen.

Men problemet er, at coronavirussen efter overstået sygdom ikke altid efterlader klokkeklare tegn i eksempelvis blodprøver eller scanninger, der kan forklare senfølgerne.

Af blandt andet den grund er det tre år inde i pandemien stadig ikke lykkedes for eksperter at finde en behandling.

Du kan læse om symptomer på senfølger her.

Selve coronaen var ikke specielt hård, da den ramte nu 36-årige Lise Houe.

Men den gik bare ikke over igen, efter at hun blev smittet i januar 2022.

- Jeg blev ved med at være svimmel og enormt træt. Da jeg efter to uger begyndte igen på mit arbejde som ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, gik det helt ned ad bakke, siger hun.

Hun er en af mange i gruppen af veluddannede, velfungerende kvinder i alderen mellem midten af 30'erne og omkring de 60 år, som totalt dominerer tilstrømningen til senfølgeklinikkerne efter corona.

Det viser et nyt forskningsstudium fra forsknings- og konsulenthuset Defactum i Region Midtjylland og Aarhus Universitetshospital.

Corona "åd" noget af Lises hjerne

Mellem 5 og 10 procent af alle, der har haft covid-19, får langvarige symptomer. For nogle er senfølgerne så svære, at de søger hjælp på en senfølgeklinik.

Herunder Lise Houe, efter at hendes første forsøg på at vende tilbage på arbejde endte i en fuldtidssygemelding – helt frem til oktober i 2022.

- Jeg havde det, som om at corona havde spist noget af min hjerne. Senfølgeklinikken kaldte det for "hjernetåge", siger hun.

- Jeg kunne ikke følge en samtale og bad min mand kun give kortere beskeder og talte selv meget langsomt. Jeg følte mig mere end halveret i, hvem jeg var og kunne næsten ikke tage mig af vores to børn, siger Lise Houe.

Hun mener dog, at hun har lært noget vigtigt.

- Jeg tænker meget nu, hvor jeg er begyndt på arbejde igen tre timer om dagen, på at trække vejret, være i balance og holde pauser, for det gjorde jeg ikke før.

- Så jeg har også tænkt, om jeg simpelthen var overanstrengt. Man er jo rigtigt meget på i en travl børnefamilie, siger hun.

Bør vaccineres

Forskerne bag studiet er overraskede over, hvor mange der er sygemeldt med svære senfølger og har brug for genoptræning.

En af studiets forfattere, professor og overlæge Berit Schiøttz-Christensen, mener, at vaccination til en bredere aldersgruppe må genovervejes.

- Vi vaccinerer allerede borgere i 50'erne. Det tyder på, at vaccinerne reducerer sygdomsbyrden i det akutte forløb og derved relativt også reducerer sværhedsgraden af senfølger.

- Når vi ser så svære senfølger for disse kvinder i 40'erne, er det nærliggende at overveje, om også de burde få tilbudt endnu en vaccine, siger professoren.

Kvinder midt i 40'erne med længere uddannelser udgør hovedparten af dem, der søger hjælp for senfølger efter covid-19.

Det viser et nyt forskningsstudie fra forsknings- og konsulenthuset Defactum i Region Midtjylland og Aarhus Universitetshospital.

Mellem fem og ti procent af alle, der har haft covid-19, får langvarige symptomer. For nogle er senfølgerne så svære, at de søger hjælp på en senfølgeklinik.

I det nye studie er 448 patienter med senfølger undersøgt på Aarhus Universitetshospital for eftervirkningernes betydning for deres hverdag og deres behov for rehabilitering.

Tre ud af fire af patienterne var kvinder, i gennemsnit 47 år gamle og typisk med mellemlang eller lang videregående uddannelse. De fleste var samlevende, og halvdelen havde hjemmeboende børn.

- Vi ved ikke, hvorfor den gruppe er så dominerende. De har typisk været raske med et balanceret og aktivt familie- og arbejdsliv, indtil de blev smittet med covid-19, og bunden faldt ud af deres hverdagsliv, siger seniorforsker og ergoterapeut Lisa Gregersen Østergaard, Defactum, der er ansvarlig for projektet.

Stort behov for genoptræning

Tre ud af fire led af moderat til svær mental træthed, og halvdelen var sygemeldt.

- De er ofte hårdt ramt. De har problemer med at deltage aktivt både i familielivet, på arbejde og i fritiden, siger hun.

Forskerne ved ikke, om de veluddannede kvinders livssituation betyder, at de rammes hårdere end andre, eller om de er bedre til at opsøge hjælp i sundhedsvæsenet.

Men uanset baggrunden er det en gruppe, som har svære senfølger og stort behov for genoptræning.

En kronikergruppe er en mulighed

Om alle kommer sig helt, kan seniorforsker Lisa Gregersen Østergaard godt være i tvivl om.

-Det tegner til, at det for nogle er en meget langvarig tilstand. Så vi kommer måske til at få en kronikergruppe, hvor nogle ikke kan vende tilbage i deres tidligere funktion, siger hun.

- De fleste danskere tænker corona stort set er ovre. Men vi har en stor gruppe, der virkelig kæmper med eftervirkninger. Herunder er også uvisheden om svære senfølger med de nye varianter.

- Dem, vi ser med senfølger efter omikron, ser ud til at være lige så hårdt ramt på deres hverdagsliv, som folk var i starten med delta, siger forskeren.

Mennesker, der sidder med store smerter i flere timer, fordi de ikke kan få hjælp. Mennesker, der mister noget af deres førlighed, fordi der er for travlt, og lægehjælpen kommer for sent.

Mennesker, der dør, fordi de ikke får den hjælp, man kan forvente, hurtigt nok.

Det er, hvad man må forvente, når der er for mange patienter på en akutafdeling. Og det er der lige nu på Regionshospitalet Gødstrups akutafdeling. Derfor er lægerne så bekymrede, at de har sent et bekymringsbrev.

Overlæge Anders Jørgensen, der arbejder på akutmodtagelsen som speciallæge, bruger udtrykket ”dødeligt bekymret”, da han taler med TV MIDTVEST.

Vi kan se på kollegaer, at de bliver slidt ned, mens de prøver at gøre deres aller, allerbedste. Det er uholdbart.

ANDERS JØRGENSEN, OVERLÆGE, AKUTAFDELING, REGIONSHOSPITALET GØDSTRUP Risiko for flere døde

Anders Jørgensen og kollegaerne er bekymrede for, om patienter kan dø, fordi der er for travlt.

- Vi kan se i studier, at når man har overbelægning på en akutafdeling, dør der flere patienter. Og vi har overbelægning. Og så er vi nødt til at drage den konklusion, at vi er i risiko for, at det kan ske, siger Anders Jørgensen.

En opgørelse over antallet af patienter fordelt på døgnets 24 timer viser, at der i gennemsnit vil være for meget at lave i hver tredje time. Når der er for mange patienter og dermed for meget at lave, kalder man det for "rød zone".

Næsten hver eneste døgn har der fra april til november, hvor opgørelsen er lavet, været så meget at lave, akutafdelingen er røget i den røde zone.

- Vi har nået et niveau i overbelægning og i belastning, vi synes, er uforsvarlig. Vi kan se på kollegaer, at de bliver slidt ned, mens de prøver at gøre deres aller, allerbedste. Det er uholdbart, synes vi. For vi frygter, det vil betyde, flere kollegaer vil forlade afdelingen. Det vil forværre forholdene for både patienter og kollegaer, siger Anders Jørgensen.

Værst eftermiddag og sen aften

Værst ser det ud mellem klokken 13 og 18 samt omkring midnat. Her rammer afdelingen i de fleste timer den røde zone i halvdelen eller flere af dagene.

Klokken 23 rammer man toppen med rød zone på 82 procent af dagene.

Grundet den øgede travlhed vil afdelingen have undersøgt, om man kan finde deciderede dødsfald, som ikke burde være sket. Men under alle omstændigheder er det nu tid til at råbe regionsrådet og hospitalsledelsen op, mener lægerne.

- Vores bekymring går på, at vi nok har nået grænsen nu, siger overlæge Anders Jørgensen.

Sygeplejersker mærker travlhed

En sygeplejerske på akutmodtagelsen kan godt forstå, lægerne er bekymrede. Inger Thomsen arbejder ofte om aftenen, der er et af de mest travle tidspunkter på døgnet.

- Jeg oplever, vi får flere og flere patienter herind, og at vi får sværere og sværere ved at få dem op på de medicinske afdelinger, fordi de mangler sygeplejersker deroppe. Så vi skal både passe de patienter, vi er færdige med, og de nye patienter, der kommer ind, siger Inger Thomsen.

Akutsygeplejersken fortæller, hun nogle gange har ansvaret for fem patienter ad gangen. Det betyder, hun ikke altid synes, hun kan gøre det så godt, som hun gerne vil. Det kan slide på en afdeling og kan koste sygemeldinger.

- Mange kommer ind som vikarer og hjælper os. Det er vi meget taknemmelig for. Nogle af dem kender afdelingen, men har sagt op, fordi de ikke kan klare det daglige pres. Så kan de i stedet komme, når det passer dem.

- Vores egen ledelse er gode til at prøve at sørge for, der er nok på arbejde. Det er bare ikke altid, det lykkes, hvis der er sygdom, siger Inger Thomsen.

Millionbesparelse på vej

Akutsygeplejersken og overlægen håber derfor, der er hjælp på vej. Men i første omgang risikerer problemet at blive endnu større.

Der er nemlig lagt op til, at afdelingen skal spare mindst 6,5 million kroner. Lægen og sygeplejersken frygter, det vil koste personale og dermed gøre situationen endnu vanskeligere.

Det er endnu en grund til at sende et bekymringsbrev, mener overlæge Anders Jørgensen.

- Vi må anerkende, at der ikke er flere penge, end der er. Men vi kan ikke gå ud at sige, at vi er dødeligt bekymrede for den tilstand, der er nu, og så bare sige, at vi accepterer, at vi skal skære i vores bemanding. Det harmonerer ikke. Som læge og sygeplejerske kan man ikke acceptere det fagligt.

- Vi er selvfølgelig nødt til at sige, at det bekymrer os rigtig, rigtig meget. Det er patienterne, der er truet. Det er dem, vi skal passe på, siger overlægen.

Mødes for at løse problemer

Jens Friis Bak, der er lægefaglig direktør på Regionshospitalet Gødstrup fortæller, at hospitalets ledelse tager lægernes opråb alvorligt.

- Vi bliver nødt til at se på, hvorfor det ikke fungerer, understreger han.

Er det forsvarligt, at lægerne i rød zone en stor del af tiden?

- Det er i hvert fald belastende for dem. Vi skal have gjort noget ved det.

Hospitalsledelsen og lægerne mødes i den kommende uge for at finde en løsning på afdelingens problemer.

Allerede nu viser de foreløbige drøftelser, at hospitalet kan effektivisere arbejdsgangene og dermed frigive flere ressourcer, når der er travlt, oplyser den lægefaglige direktør.

Alle danskere må yde en ekstra indsats for at skaffe penge til en oprustning af forsvaret.

Sådan lyder beskeden i hvert fald fra regeringen, der vil afskaffe store bededag.

Fredag er 16 til 20 procent mindre produktiv

Henrik Stenmann, grundlægger og bestyrelsesmedlem i IIH Nordic

Men der kan være bedre måder at øge produktiviteten end bare at arbejde en dag mere om året.

Det mener Henrik Stenmann, som er grundlægger og bestyrelsesmedlem i det online marketingshus IIH Nordic.

Hos IIH Nordic er fredag en fridag, og ligesom en række andre virksomheder og offentlige myndigheder har marketingshuset derfor en fire dages arbejdsuge.

- Det der med at forlænge verden med brædder, det tror jeg ikke på. Man kan bare se på os og vores resultater, hvor vi har øget produktiviteten, halveret sygefraværet og ikke har problemer med at rekruttere, siger Henrik Stenmann til TV 2.

Højere produktivitet og færre sygedage

Gennem de seneste år er en kortere arbejdstid blevet mere og mere populært.

Blandt andet er en fire dages arbejdsuge så populært på Island, at størstedelen af landets arbejdsstyrke allerede i 2021 var begyndt at arbejde færre dage.

Og i Odsherred Kommune var et forsøg med arbejdsuger på 37 timer fordelt ud over kun fire dage også en stor succes.

Spørger man Henrik Stenmann fra IIH Nordic, er der særligt én gevinst ved at gøre fredage – som store bededag også altid falder på – til en fridag.

- Vi er jo en datavirksomhed, så hvis der noget, vi har gjort, så er det at måle på alle detaljer. Vi kiggede på, hvilken dag der er den mindst produktive, og her er fredag 16 til 20 procent mindre produktiv, siger han.

Gælder ikke hele alle jobs

Det er dog ikke alle steder, at man nødvendigvis bliver mere produktiv af at holde fri hver fredag.

Det fortæller Bent Greve, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet.

- Det er rigtigt nok, at på nogle områder er en kortere arbejdsuge noget, der giver et bedre arbejds- og familieliv, og at folk bliver mere produktive. Men det er ofte i virksomheder, hvor man ikke har direkte kundekontakt, siger han til TV 2.

En kortere arbejdsuge går nemlig som udgangspunkt ud over produktiviteten, hvis ens arbejde afhænger af at stå til rådighed for eksempelvis kunderne i en butik eller på et værksted.

Det samme gælder, hvis ens arbejde for eksempel er at passe børn, ældre eller syge.

- Så ja, der er nogle muligheder, men vi skal passe på med at sige, at det her er noget, vi elegant kan rulle ud på hele arbejdsmarkedet, vurderer professoren.

En fridag mindre gør os ikke mindre produktive

Samtidig mener Bent Greve heller ikke, at en enkelt helligdag mindre om året er et skridt i den forkerte retning – i hvert fald ikke et særlig stort et.

Regnet ud på et helt år svarer det nemlig kun til, at danskerne skal arbejde 0,45 procent mere.

Derfor er det ifølge professoren også svært at forestille sig, at det gør folk mindre produktive i deres arbejde samlet set.

- Det er ikke noget, der påvirker folks adfærd grundlæggende. Det tror jeg simpelthen ikke på, siger han.

Hos IIH Nordic understreger Henrik Stenmann, at en kortere arbejdsuge kun er én måde at øge produktiviteten på.

Han opfordrer til, at man for eksempel med hjælp fra eksperter og erhvervslivet forsøger at finde måder at arbejde smartere i stedet for nødvendigvis længere.

- Jeg hører jo dagligt læger, lærere og andre, der har alle mulige forslag til ting, man kan gøre for at øge produktiviteten, siger han.

Torsdag kom det frem, at Naturstyrelsen fandt PFAS over grænseværdierne i 60 ud af 67 græsprøver på statens arealer langs den jyske vestkyst.

Det er en lortesag

Søren Skou Iversen, landmand

PFAS-stoffer ophober sig i naturen, mennesker og dyr. De øger risikoen for kræft og kan svække immunforsvaret. De er hormonforstyrrende, kan føre til nedsat fødselsvægt hos babyer og muligvis give fertilitetsproblemer.

De højeste værdier målt i Region Syddanmark var på Skallingen ved Blåvand.

Det ærgrer landmanden Søren Skou Iversen, som har omkring 100 køer til at græsse på Skallingen om sommeren. Det har han haft i fire til fem år.

- Det er en lortesag, fordi jeg har allerede købt de dyr, som skal græsse derude til sommer, siger han.

Han fik besked om resultaterne fra Naturstyrelsen for et par dage siden, men han ved ikke, hvad der skal ske nu.

- Lige nu går jeg i dødvande og venter på, hvad der skal ske, siger han.

Han afventer en handlingsplan fra myndighederne, som han vil "rette ind" efter. Han håber dog, at hans dyr ikke har optaget PFAS i de fem måneder, de tilbringer på Skallingen.

Ikke længere "de andre"

En anden landmand med køer på græs i området er Ove Sidding Nielsen fra Nørre Nebel. Han har 200 malkekøer, som går klos op ad de statsejede arealer, hvor der er fundet PFAS.

- Det er forfærdeligt, hvis det kommer i mine fødevarer. Fødevaresikkerheden er vigtig, men jeg kan slet ikke gardere mig mod det her, siger han.

Han ved ikke, om prøver på hans jord vil vise samme resultat som Naturstyrelsens prøver, men han er ikke afvisende, da hans jord ligger ved siden af.

- Der er mange hvis'er i det her. Os landmænd kan komme under tilsyn og hvad så med vores produkter? Mejeriet har sagt til mig, at de vil betale for min mælk, men jeg er jo selv medejer, så det er fællesskabet, som betaler, og det er jo ikke rimeligt, siger han.

Ove Sidding Nielsen har tidligere følt sig heldig over, at han ikke havde jord i nærheden af en brandstation, da man tidligere fandt store mængder PFAS i jorden, som stammede fra brandslukningsskummet.

- Det havde jeg været glad for, men nu kan det måske komme fra havskum og blæse ind fra havet. Det er ikke sjovt, siger han.

Landmænd uden skyld har et problem

Sydvestjysk Landboforening har omkring 1000 medlemmer i området. Formanden Niels Laursen fortæller, at medlemmerne frygter, at PFAS spreder sig.

- De her landmænd har ikke gjort noget forkert, og nu står de med det her problem. Det går ud over familierne, og hvis de kommer under tilsyn, kan de ikke sælge deres dyr, siger han.

Niels Laursen er selv landmand med 450 køer, og han og resten af foreningen forsøger at rådgive sine medlemmer bedst muligt.

- Men nogle gange lytter vi også bare, hvis der er brug for det. Det kommer til at få et økonomisk efterspil, og det er ubehageligt at gå i usikkerhed, siger han.

De højeste PFAS-værdier målt af Naturstyrelsen er fundet ved Thorsminde. Her blev det fundet værdier helt op til 17 sammenlignet med 2,4 og 2,8 på Skallingen.

Miljøminister Magnus Heunicke siger til TV 2, at myndighederne nu vil teste køerne fra de berørte områder.

- Nu sætter myndighederne græsstykkerne under skærpet tilsyn, og så tager de blodprøver og tester kødet for at finde ud af, om det også er i blandt andet køerne. Det ved vi ikke endnu, men vores myndigheder er klar til at handle, hvis det skulle være tilfældet, siger Heunicke og tilføjer:

- Det her er ikke en akut situation, men det er selvfølgelig alvorligt.

Tidligere prøver har indikeret, at PFAS generelt findes i højere koncentrationer i havet ved vestvendte kyster end ved østvendte kyster, skriver Naturstyrelsen.

Der kommer stadig til at være pålæg fra Skare-koncernen på hylderne i Coops butikker. Det oplyser Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen, til FødevareWatch.

Samarbejdet fortsætter, indtil vi melder noget konkret ud

Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop

Det sker på trods af, at Salling har droppet Skare-koncernen, efter det kom frem, at koncernens virksomhed Skare Meat Packers er blevet politianmeldt.

- Samarbejdet fortsætter, indtil vi melder noget konkret ud. Vi kigger selvfølgelig på det, men det er ikke så længe siden, at vi har haft auditering omkring Defco og det pålæg, vi får derfra, hvor tingene var i orden. Så vi synes, det er en helt anden situation end med Skare Meat Packers, selvom Defco selvfølgelig er ejet af den samme koncern, siger Jens Juul Nielsen til Fødevarewatch og fortsætter:

- Vi er ikke bekymret for fødevaresikkerheden for de varer, vi får fra Defco, men selvfølgelig giver sagen anledning til at kigge på samarbejdet med koncernen.

12 år gammelt kød

Ved et uanmeldt kontrolbesøg hos Skare Meat Packers fandt Fødevarestyrelsen 250 tons gammelt kød, hvor slagteriet manglede dokumentation for sporbarheden og oprindelseslandet.

Alt kødet var fra før 2017. Det ældste kød udløb i 2010. Det er dog ikke fundet af det gamle kød, som resulterede i politianmeldelsen, men derimod den manglende dokumentation.

Efter Fødevarewatch og AgriWatch onsdag kunne fortælle nyheden om kontrolbesøget, har Salling Group valgt af afbryde deres samarbejde med hele Skare-koncernen. Rema 1000 og Lidl fortsætter ligesom Coop samarbejdet med koncernen.

Telefonerne skal afleveres inden sengetid, og de analoge vækkeure skal stilles. De behøver til gengæld ikke at ringe før klokken 8, for eleverne møder først klokken 10.

- Det er dejligt, det gør en stor forskel, og man føler sig meget mere frisk, når man skal til time, siger Magnus Hjelmgaard, der går i 10. klasse på True North Efterskole i Snaptun.

Det er han ikke alene om at synes på drengeværelset.

- Jeg har meget mere energi til at skulle lære noget, siger Sebastian Mourad.

Mulighedernes vindue

Et bestyrelsesmedlem på efterskolen bragte forslaget om de nye skoletider til bordet, og her var psykolog og underviser Nanna Andersen ikke sen til at gribe det.

- Vi så det som et 'window of opportunities' efter corona, siger hun, hvor eleverne kom tilbage efter en længere hjemsendelse.

Det betød, at eleverne nu skulle vende sig til at stå senere op, men de skulle også aflevere deres telefoner.

- I starten var det en kæmpe beslutning, og det føltes som en verden, der skulle ændre sig. Men realiteten var, at da vi først var i gang, så blev det lynhurtigt hverdag, siger Nanna Andersen.

Rengøring, gåtur og morgenmad

Hver morgen er der faste rutiner. Eleverne står op, gør deres værelse rent, og når det er tjekket af, kan de bevæge sig ud på en morgen gå- eller løbetur.

- Det er lidt hårdt, men når man først er kommet ud på den, så er det fint, siger Sebastian Mourad.

- Jeg tror, at det har den effekt, som det er meningen, den skal have, men det er også lidt hårdt nogle gange, når man kommer ud af sengen og skal ud at gå, siger Magnus Hjelmgaard.

Udover at få frisk luft til hovedet er det også lettere at få morgenmaden ned, når der har været bevægelse i kroppen.

- Man er mere sulten efter at have gået en tur, og fordi det er lidt senere. I folkeskolen kunne jeg ikke spise noget, da jeg vågnede om morgenen. Det var bare for tidligt, siger Sebastian Mourad.

Søvn er til hjernen

Der er fordele i at give teenagerne andre og senere mødetider. Både for det mentale helbred og for indlæringsevnen.

- Hjernen er ikke færdigudviklet, den er faktisk under fuld udvikling, indtil man er omkring 20 år, og i den proces har hjernen ekstra brug for de genopbyggende processer, der kører, siger Birgitte Rahbek Kornum, der forsker i søvn på Københavns Universitet.

Vi vender ikke om. Det skal være sådan her resten af vores tid

Nanna Andersen, projektleder

Mens vi sover, bliver der ryddet op i hjernen, så den er klar til at lære nyt igen. Det er en effekt, man kun kan opnå ved at falde i søvn, og det er vigtigt.

- De første forringelser, man kan måle, hvis man ikke får nok søvn, er, at man får sværere ved at koncentrere sig længere tid ad gangen og tænke logisk. Hvis det er over længere tid, går det udover andre mentale ting, og man kan blive mere opfarende, lettere vred, urimelig og mere ked af det, siger Birgitte Rahbek Kornum.

Fordele til alle

Det er ikke kun eleverne, der har glæde af projektet med de nye mødetider. Også lærerne oplever en forbedring.

- Vi havde ikke tænkt over, at der var en skjult gode ved at forskyde skoletiderne, men efter at vi rykkede dem, opdagede vi, at vi kan bruge de morgenstunder, vi har, til at lægge vores møder og forberedelse, siger Nanna Andersen, der nu har skiftet sene eftermiddags- og aftenmøder ud med morgenmøder.

Skolen får nu henvendelser fra andre, og der er kun én ting at sige.

- Vores erfaringer er så gode, at vi sagde: 'Vi vender ikke om. Det skal være sådan her resten af vores tid', siger Nanna Andersen, der anbefaler alle andre at ændre deres skoletider.

Det er ikke kun i Danmark, at Sundhedsplatformen har givet problemer. Tilsvarende systemer skaber i øjeblikket kaotiske tilstande på hospitaler og utilfredshed blandt sundhedspersonalet flere steder i Norden.