Danmark og fire andre lande er gået sammen for at få gjort de skadelige PFAS-stoffer forbudt i EU. Sagen har været højt på dagsordenen i Danmark grundet stikprøver for nylig.

Danmark, Tyskland, Holland, Norge og Sverige har fredag sendt et fælles udkast til et EU-forbud mod PFAS-stoffer. Det er sendt til EU's kemikalieagentur. Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Et "meget omfangsrigt problem"

Miljøminister Magnus Heunicke (S) påpeger, at fluorstofferne bruges i mange sammenhænge, så det bliver svært at slippe af med dem.

- Vi har at gøre med et meget omfangsrigt problem, som vi først nu begynder at kende omfanget og alvorsgraden af. Men et fælles EU-forbud er et vigtigt skridt.

- Det er ét af de initiativer, der skal til for at inddæmme og på sigt fjerne kilderne til forureningen, så vi trygt kan drikke vores vand og spise vores kød, siger miljøminister Magnus Heunicke i meddelelsen.

Forslaget kommer, efter at myndighederne i de fem lande siden 2020 har undersøgt, hvor udbredt PFAS-forureningen er.

De har også undersøgt, hvilken påvirkning stofferne kan have for folks sundhed og for miljøet.

Ni tilfælde i 47 vandprøve

I Danmark har Naturstyrelsen foretaget en stikprøveundersøgelse i samarbejde med Miljøstyrelsen.

Den er foretaget på statens arealer ved vestvendte kyster i Jylland og på Sjælland samt på syv af statens arealer langs den jyske østkyst.

Der er også foretaget 47 vandprøver, hvor der er fundet PFAS-stoffer i ni af tilfældene.

PFAS er en betegnelse for en gruppe af fluorstoffer, som er kendetegnet ved, at de stort set ikke nedbrydes i naturen.

De har været flittigt brugt siden 1950'erne og bruges til eksempelvis brandslukningsskum, overfladebehandling, imprægnering og i maling. Derfor findes det nu flere steder i samfundet som drikkevand og fødevarer.

Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.

Det ser skidt ud på landets sygehuse i øjeblikket.

Ventelisterne vokser, udredningsretten bliver overholdt sjældnere, og så er produktiviteten faldet.

Vi kigger desværre ind i en periode, hvor patienterne vil opleve lange ventetider

Sophie Løhde (V), indenrigs- og sundhedsminister

Sådan lyder diagnosen stillet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en ny eftersynsrapport, som har kigget på udviklingen fra 2019 til 2022.

Her kan man eksempelvis læse, at danskerne i gennemsnit ventede lidt over 30 dage på at få behandling for en somatisk lidelse i 2019. I 2022 steg ventetiden til 46 dage og forventes nu at stige yderligere i løbet af i år.

Værst ser det ud i Region Syddanmark, hvor ventetiden på somatiske behandlinger i gennemsnit er cirka 50 procent højere end i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Den forværrede tilstand i sundhedsvæsenet er – lyder det i en pressemeddelelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet – sket på trods af, at der ”er blevet tilført betydelige økonomiske midler til regionerne” for at løse problemerne.

Forventningsafstemmer med danskerne

Rapportens konklusioner udkommer på dagen, hvor Danske Regioner og regeringen tager hul på forhandlinger om en akutplan, der skal strække sig over to år.

Forud for forhandlingerne forsøger både formanden for Danske Regioner og landets nye sundhedsminister at forberede danskerne på, at problemerne kommer til at vare lang tid endnu.

Vi ser ind i en periode, hvor patienterne vil opleve lange ventetider, inden det vil gå den rigtige vej, udtaler landets nye indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde (V), i en pressemeddelelse.

- Derfor er vi også nødt til at være helt ærlige over for danskerne om, at det her ikke kan løses fra den ene dag til den anden, lyder det.

Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, siger, at der nu venter en ”historisk” stor opgave, som kommer til at tage tid at løse.

Han mener, at politikerne nu har til opgave at fortælle danskerne, hvad der venter forude. Selv tror han, at de lange ventelister kommer til at vare året ud. Som minimum.

- Mange steder er det lykkes os at komme i bund med ventelisterne, men vi har generelt udfordringer med personalemangel – især på nogle afdelinger, hvor vi mangler specialister blandt sygeplejerskerne, siger han til TV 2.

Ekspert: Bekymrende rapport

Selvom konklusionerne ikke kommer bag på professor Jes Søgaard fra Syddansk Universitet, kalder han dem for ”bekymrende”.

Der er lange udsigter til, at ventelisterne bliver afviklet, siger han.

- Det betyder, at man i en periode på formentlig et års tid skal have højere aktivitet, end man normalt har, fordi der kommer ikke færre patienter. Der ser vi desværre det modsatte.

Måske skal vi helt ind i 2025, inden ventelisterne er nedbragt til et ”rimeligt” niveau, vurderer professoren.

Selvom man har tilført flere midler, så falder produktiviteten. Hvordan kan det lade sig gøre?

- Faldende produktivitet vil sige, at der er færre behandlinger per ansat, per læge, per sygeplejerske. Det er formentligt et af de spørgsmål, undersøgelsen rejser, men ikke giver et klart svar på. Det skal man så til at finde ud af nu.

- En mulig forklaring er, at det simpelthen er de forkerte personer, man har ansat. Det er velkendt, at der har været mangel på sygeplejersker. Så har man ansat andre personer, og de har ikke kunnet udfylde de roller på samme måde som sygeplejerskerne, siger Jes Søgaard.

Hvis du kunne komme med en løsning på problemerne, hvad skulle det så være?

- Så ville det først og fremmest være at komme i gang med nogle forhandlinger med sygeplejerskerne og finde ud af, hvad der skal til for at fastholde og rekruttere flere sygeplejersker.

Det var en svær beslutning at rejse til udlandet og få klippet sin datters tungebånd, men det eneste, Frederikke Vikkelsø Jensen fortryder, er, at hun ikke gjorde det noget før.

Man er nødt til at lytte til sin mavefornemmelse

Frederikke Vikkelsø Jensen, mor

I de første mange måneder af datteren Ellies liv havde hun svært ved at amme. Ellie kunne ikke danne vakuum, og hun spildte mælken ud af mundvigen. I stedet slugte hun en masse luft. Og det virkede som om, hun havde svært ved at være i sin krop.

- Jeg synes, der var mange ting, der pegede i retning af, at det var noget inde i munden, der besværede hende, fortæller Frederikke Vikkelsø Jensen, der hurtigt begyndte at mistænke, at Ellies tungebånd måske var for stramt.

Så Frederikke Vikkelsø Jensen kontaktede en øre-næse-halslæge, der vurderede, at Ellies tungebånd ikke var for stramt.

Hun kontaktede en anden øre-næse-halslæge, og her var vurderingen, at det var for stramt, men at et klip af tungebåndet ikke ville have en effekt.

En ny læge sagde, at Frederikke Vikkelsø Jensen måske skulle acceptere, at hendes datter havde kolik. Men Frederikke Vikkelsø Jensens mavefornemmelse sagde noget andet.

- Jeg kunne ikke blive ved at holde ud at se på, at der var noget, der generede Ellie, uden at gøre noget ved det. Min tillid var ved at forsvinde. Jeg følte, at det sted, vi kunne få den bedste behandling, var i Holland. Og man er nødt til at lytte til sin mavefornemmelse, siger hun.

Og Frederikke Vikkelsø Jensen fik ret.

1. december fik datteren Ellie, der er syv måneder gammel, klippet sit tungebånd på en hollandsk tandklinik. Nu er hun gladere og trives bedre, siger Frederikke Vikkelsø Jensen.

Ellie og Frederikke Vikkelsø Jensen er en del af et fortsat ukendt antal danske familier, der hvert eneste år tager turen til udlandet for at få klippet et for stramt tungebånd på deres børn dybere, end man er villig til at gøre i Danmark.

Næsten 100 procent af dem, der kommer ind af døren, har de et stramt tungebånd

Ulla Lebahn, ergoterapeut

Flere forældre og behandlere er overbeviste om, at stramme tungebånd kan være årsag til problemer med søvn og amning, luft i maven, opstød og sågar senere hen forkert tandstilling. Og de mener, at man i Danmark er for tilbageholdende med at operere tungebånd.

Holder "danskerdage"

Nøjagtigt, hvor mange danskere, der vælger at rejse langt for indgrebet, findes der ikke tal for, men især en hollandsk klinik er populær.

TV 2 har kontaktet ejeren af den pågældende klinik, men hun ønsker ikke at lade sig interviewe eller at sige, hvor mange danskere der har søgt behandling hos hende.

- Vi har ikke nogen sikre tal på det, men jeg ved, at hun har lavet "danskerdage" dernede, for simpelthen at imødekomme det behov, der er, siger Ulla Lebahn, der er privatpraktiserende ergoterapeut.

Hver dag ser Ulla Lebahn klienter, hvis problemer kan blive løst, hvis man klipper deres tungebånd dybere, end man kan og må i Danmark, mener hun. Og hun kritiserer de danske sundhedsmyndigheder for at være for tilbageholdende med at diagnosticere og behandle stramme tungebånd hos børn.

- Næsten 100 procent af dem, der kommer ind af døren - hvis du kigger dem under tungen, så har de et stramt tungebånd, siger hun.

Derfor tøver Ulla Lebahn ikke med at anbefale sine klienter at søge mod udlandet.

- Ser jeg et trivselsproblem, som peger i retning af, at der er en underliggende årsag, som kan repareres, så fejler jeg som fagperson, ved ikke at gøre noget ved det. Også selv om størstedelen af det danske sundhedsvæsen ikke er kommet dertil endnu, slår hun fast.

Men det er i stik mod, hvad danske børnelæger anbefaler.

Mangler evidens

Der mangler nemlig videnskabeligt evidens for, at det operative indgreb har en gavnlig effekt på andre end ammebørn med påviseligt kort tungebånd, siger børnelægerne i Dansk Pædiatrisk Selskab.

De advarer om, at indgrebet ikke nødvendigvis giver de positive effekter, som bliver fremhævet ved indgrebet, og den manglende videnskabelige forskning på området får lægerne til ligefrem at fraråde indgrebet i udlandet.

- Så længe, der ikke er evidens eller stærke indicier for, at der er effekt af det her dybe tungebåndsklip på de omtalte symptomer, nej, så kan vi bestemt ikke anbefale det, siger Klaus Birkelund Johansen, der er overlæge og bestyrelsesmedlem i Dansk Pædiatrisk Selskab, til TV 2.

Kan I som læger ikke tage fejl?

- Jo bestemt, og jeg må da indrømme også at have taget fejl i min karriere som læge, så selvfølgelig kan vi det. Det understreger måske mere behovet for at få det undersøgt, end behovet for på nuværende tidspunkt at lave en holdningsændring, siger Klaus Birkelund Johansen.

Skal vi så bare leve med det?

Halvanden måned efter, at Ellie fik klippet sit tungebånd, er Frederikke Vikkelsø Jensen lettet. Hendes datter har det godt, bedre end før. Men hun føler sig samtidig svigtet af systemet i Danmark.

- I dag spiser hun. Hun sover, hun tager flasker, uden at det generer hende. Jeg har lyst til at sige, at det er et nyt barn, vi har fået med hjem, siger hun.

- Men jeg synes, det er tankevækkende. Vi er så dygtige til så mange ting i Danmark. Men de danske læger ved ikke nok om det her. Skal man så bare leve med det, fordi vi ikke ved nok om det?

Lørdag bliver genfødslen for den danske minkavl, der ellers fik dødsstødet i november 2020, da alle mink i Danmark blev beordret aflivet.

Lige over to år senere tager Irene Søndergård det første skridt i et nyt år nul for dansk minkavl, når hun lørdag får leveret 753 mink fra Norge til sin farm i Nordjylland.

- Nu prøver jeg, om det er muligt igen at have mink i Danmark. Jeg glæder mig til at have mink igen. Det var et spændende erhverv, og det skal prøves, om det kan lade sig gøre at genoplive erhvervet om end i meget mindre målestok. Jeg må afprøve det, og så må vi se, hvordan det går, siger hun i en pressemeddelelse fra Danske Mink.

Det har været en kamp uden lige at nå hertil

Louise Simonsen, formand i Danske Mink Få har sagt ja til tilladelse til minkavl

Om en til to uger ankommer yderligere omkring 1200 mink fra Spanien til Irene Søndergårds minkfarm. Hun er en af blot 13, der har takket ja til muligheden for at få tilladelse til at holde mink igen.

Louise Simonsen, der er formand i Danske Mink, oplyser til TV 2, at det foreløbigt er to minkfarme, der tager dyr ind, efter det midlertidige forbud blev løftet ved årsskiftet.

- Det har været en kamp uden lige at nå hertil. Vi er glade, stolte og niver os lidt i armen, samtidig med at vi gør os umage med at leve op til de restriktioner og krav, der er til os, siger hun.

Regeringen lægger sig på knæ og kysser landbrugslobbyens fødder

Carl Valentin, SF's landbrugsordfører

For Irene Søndergård venter nu en hverdag, hvor der stilles særlige krav til smitteforebyggelse. Veterinær- og sundhedsmyndighederne har udarbejdet en model til håndtering af covid-19 i mink, som minkavlerne skal implementere og efterleve for at kunne holde mink igen.

- De sidste to år har været hårde psykisk. Det har været svært at sige farvel til et så specielt og unikt erhverv, der ikke kan sidestilles med noget lignende, siger Irene Søndergård.

Omfattende sundhedskrav gælder for avlere

Louise Simonsen fra Danske Mink forklarer, at kravene omfatter daglig hjemmetest og pcr-test en gang om ugen. Dertil skal avlere bære visir og maske og bade på vej ind og ud af farmen. Hver uge vil Fødevarestyrelsen komme forbi og tage 60 svælgprøver på minkene.

- Taget i betragtning af, at resten af samfundet har fået en del lempelser og en erkendelse af, at vi ikke kimser så meget af corona som tidligere, så er jeg på avlernes vegne ked af, at de er underlagt en forskelsbehandling, siger hun.

De mink, der lørdag ankommer til Nordjylland, skal 14 dage i karantæne, hvor avleren vil tage coronaprøver på besætningen.

Det var på grund af muteret coronavirus i danske minkbesætninger, at den daværende S-regering i november 2020 besluttede, at alle mink i Danmark skulle aflives. Og blandt nogle politikere på Christiansborg ser man gerne, at minkerhvervet ikke genopstår.

Den her genopstart af minkavl er noget af det mest absurde, jeg har oplevet i min tid i politik

Carl Valentin, SF's landbrugsordfører SF vil stoppe genfødsel af minkavlen

Hos SF er lørdag tværtimod ikke en dag for fejring. Her vil partiets landbrugsordfører, Carl Valentin, fremsætte et beslutningsforslag for at bremse genopstarten.

- Den her genopstart af minkavl er noget af det mest absurde, jeg har oplevet i min tid i politik. Vi står i en situation, hvor erhvervet er blevet milliardkompenseret, og hold af mink ifølge Fødevareministeriet risikerer at blive forbudt i hele EU allerede fra 2024, da mink er en invasiv art. Alligevel vil man så åbne det nu. Man risikerer reelt at skulle dele kompensationer ud og om bede folk om at lukke ned igen inden for få år, siger han i en pressemeddelelse.

Det er ikke blot det faktum, at minkavlen vender tilbage, som landbrugsordføreren er stærkt kritisk overfor. Ifølge Fødevareministeriet lægges der op til, at staten betaler størstedelen af udgifterne, der er forbundet med de smitteforebyggende tiltag.

Da modellen for genopstarten af minkavl blev præsenteret i september sidste år lød det, at regeringen foreslå at tilbyde minkavlere en opstartshjælp med et engangsbeløb på op til 150.000 kroner per minkvirksomhed.

Med det i udsigt mener Carl Valentin, at "regeringen lægger sig på knæ og kysser landbrugslobbyens fødder".

- Tænk, at man ikke blot vil genstarte et problematisk erhverv, men samtidig bede skatteborgerne betale størstedelen af udgifterne forbundet med de smitteforebyggende tiltag plus en opstartsbonus på 150.000kr til hver minkvirksomhed.

Ifølge Fødevareministeriet er der risiko for, at mink vil blive optaget på EU's liste over ikke hjemmehørende invasive arter. Sker det, bliver det ulovligt at holde mink, og et permanent forbud i hele EU forventes. Det forventes tidligst at kunne ske i 2024, lyder det.

Et besøg i december på slagteriet i Vejen har slået gnister mellem slagterigiganten Skare Meat Packers og Fødevarestyrelsen.

Jeg finder det meget ydmygende

Kurt Skare, direktør og medejer, Skare Meat Packers

Direktør og medejer Kurt Skare føler sig ydmyget over den politianmeldelse, som hans virksomhed har fået, efter Fødevarestyrelsen kom på uanmeldt kontrolbesøg.

Her fandt styrelsen 250 tons gammelt kød, hvor slagteriet manglede dokumentation for sporbarheden og oprindelseslandet.

- Det har intet med fødevaresikkerhed at gøre men et spørgsmål om rutiner og procedure. Så jeg finder det meget ydmygende. Jeg har en erindring om, at vi havde en fødevareminister på et tidspunkt, der sagde, at myndighederne er der for at vejlede og hjælpe virksomhederne og ikke for at ødelægge dem, siger Kurt Skare.

Intet ulovligt i gammelt kød

Alt kødet var fra før 2017. Det ældste kød, som styrelsen fandt udløb i 2010. Det er dog ikke fundet af det gamle kød, som resulterer i politianmeldelsen, men derimod den manglende dokumentation.

- Der er ikke noget ulovligt i at sælge kød, der er 12 år gammelt. Men det er virksomhedens ansvar, at deres kød ikke er farligt for forbrugerne. Det skal de sikre sig ved at vurdere kødet, når de sælger det – uanset alder. Virksomheden skal kunne dokumentere kødets sporbarhed. Ellers ved vi ikke, hvor kødet kommer fra, og så kan vi ikke spore det tilbage til kilden, hvis det viser sig, at forbrugerne bliver syge af det, fortæller chef for Fødevarerejseholdet, Michael Rosenmark.

Kurt Skare mener, man har dokumentationen i orden. Der mangler dog fakturaer for det gamle kød, som er et krav fra Fødevarestyrelsen. Fakturaerne blev dog makuleret efter fem år, som ifølge direktøren er efter bogføringslovens regler.

- Der er en etikette på hvert kødstykke. I henhold til bogføringslovens regler, så bliver alt papir jo makuleret efter fem års forløb. Så fakturaen har vi ikke, men sporbarheden er der jo stadigvæk. For den er jo på kødet, fortæller Kurt Skare.

Nægtet adgang

Udover manglende dokumentation på det gamle kød, så er Skare Meat Packers også politianmeldt for ifølge Fødevarestyrelsen at have nægtet dem adgang på arbejdspladsen, da de ankom på uanmeldt kontrolbesøg.

- Det er kritisabelt, at de ikke ville lukke os ind med det samme, siger Michael Rosenmark.

Ifølge Kurt Skare, som ikke var fysisk på stedet, den dag besøget fandt sted, ville Skare Meat Packers ikke lukke styrelsen ind, fordi Fødevarestyrelsen ikke ville identificere sig.

- Ved det her besøg mødte der otte mand op i kedeldragter, som ikke ville fortælle, hvem de var, og hvad deres ærinde var, siger Kurt Skare.

Kurt Skare fortæller, at det var receptionisten, som ikke ville lukke de otte mænd ind. Hun fulgte ifølge ham reglerne.

- Når gæster kommer til vores virksomhed, er der en regel udarbejdet i samarbejde under styringen i Fødevarestyrelsen som siger, at man skal identificere sig på virksomheden, og man skal være reglementeret påklædt, når man skal ud i produktionen, forklarer han.

Chef for Fødevarerejseholdet, Michael Rosenmark, mener til gengæld ikke, at mændene nægtede at identificere sig.

- På vores kontrolbesøg er vi iklædt uniformer, ID-kort, udleverer en retssikkerhedsblanket og skriver os i gæstebogen, siger Michael Rosenmark.

Frist for dokumentation

Fødevarestyrelsen har beslaglagt de 250 tons kød med manglende dokumentation om sporbarhed og oprindelsesland. Fristen for at anskaffe de nødvendige dokumenter er for Skare Meat Packers 1. februar. Sker det ikke, skal kødet destrueres.

Skulle dokumenterne fremskaffes vil det dog ikke have nogen indflydelse på politianmeldelsen, slår Michael Rosenmark fast.

- Fristen har ikke noget med politianmeldelsen at gøre – den får de, fordi de ikke på kontrollen kunne dokumentere sporbarheden, hvilket de ifølge reglerne skal kunne, siger han.

En række partier afkræver nu den nye miljøminister, Magnus Heunicke (S), svar på, hvorfor der ikke er sat gang i en undersøgelse af PFAS-indholdet i regnen i Danmark.

Enhedslisten, SF, Danmarksdemokaterne, Det Konservative Folkeparti samt de to regeringspartier Venstre og Moderaterne mener, at Miljøstyrelsen bør iværksætte en sådan undersøgelse. Men det er der ikke planer om, oplyser styrelsen.

Der er ellers en begrundet mistanke om, at regnen i Danmark indeholder de potentielt sundhedsskadelige PFAS-kemikalier.

I efteråret fandt TV 2 PFAS i fire ud af fem regnprøver, der blev indsamlet af TV 2 VEJR og analyseret af det akkrediterede laboratorium Eurofins. Den højeste koncentration blev fundet i Lyngby og var på 1,5 nanogram PFAS per liter, hvilket ligger tæt på grænseværdien for drikkevand, som er på 2 nanogram per liter.

Samtidig peger internationale undersøgelser på, at regnen i vores nabolande indeholder PFAS i lignende koncentrationer lige omkring grænseværdien.

Endelig viser danske prøver taget i 2004, at der tidligere er fundet PFAS-stoffer i regnen herhjemme. Man fandt dengang stoffet PFOS i koncentrationer op til 2,4 nanogram per liter og PFDA op til 23,2 nanogram per liter i regnvandet i Danmark.

Jeg forstår overhovedet ikke den tøven

Mai Villadsen, miljøordfører for Enhedslisten

Trods prøveresultaterne har hverken Miljøministeriet eller Miljøstyrelsen truffet beslutning om at få indholdet af PFAS i den danske regn undersøgt systematisk.

- Der er ikke truffet beslutning om at igangsætte en undersøgelse af PFAS i nedbør i Danmark, siger kontorchef Jane Hansen fra Miljøstyrelsen til TV 2.

Det vækker kritik på Christiansborg.

Regeringen tøver

En række af Folketingets partier er så utilfredse, at de nu vil kræve en forklaring fra miljøminister Magnus Heunicke (S).

- Når der er en så alvorlig mistanke om PFAS i regnen, så forpligter det regeringen til at sætte en undersøgelse i gang omgående, siger miljøordfører Mai Villadsen fra Enhedslisten.

PFAS er også kendt som evighedskemikalier, fordi de stort set ikke nedbrydes naturligt. Stofferne er potentielt sundhedsskadelige og kan blandt andet være kræftfremkaldende.

- Jeg forstår overhovedet ikke den tøven. Vi skal have en undersøgelse af PFAS i regn, og det vil jeg gå til ministeren med, siger Mai Villadsen.

Det står allerede på ministerens to-do-liste

Erling Bonnesen, miljøordfører for Venstre

Enhedslisten er også kritisk over, at ministeriet ikke på noget tidspunkt har orienteret Folketinget om, at der allerede i 2004 blev fundet PFAS i regnen.

- Det undrer mig enormt meget, og det er noget, vi bliver nødt til at komme til bunds i. Hvorfor er Folketinget ikke blevet orienteret om dette, når der nu har været så stort et fokus på PFAS de seneste år? siger Mai Villadsen.

Regeringspartier støtter studie

Enhedslisten står ikke alene med ønsket om en undersøgelse af indholdet af PFAS-kemikalier i regn og sne i Danmark.

De to regeringspartier Moderaterne og Venstre udtrykte i november et ønske om iværksættelse af en undersøgelse.

- Det er vigtigt at se på PFAS hele vejen rundt og herunder i regn, hvis det er relevant, siger miljøordfører Erling Bonnesen (V) i dag.

Jeg synes på ingen måde, at det er tilfredsstillende

Carl Valentin, miljøordfører for SF

Han fremhæver, at den nye regering har PFAS som et af sine fokusområder. Og derfor er det naturligt også at se på indholdet af kemikalierne i nedbør.

- Det står allerede på ministerens to-do-liste. Er der problemer i forhold til regn og vand, så skal vi jo se på det, siger Erling Bonnesen.

Utilfredsstillende

Både hos Det Konservative Folkeparti og SF har der ligeledes været et ønske om en undersøgelse af PFAS i regn.

- Vi skal have undersøgt regnen. Det bliver vi nødt til. Derfor kommer vi til at stille spørgsmål til ministeren, siger miljøordfører Carl Valentin fra SF.

Han undrer sig over, at en undersøgelse ikke allerede er iværksat.

- Jeg synes på ingen måde, at det er tilfredsstillende. Det er noget, vi er nødt til at tage meget mere alvorligt. PFAS kan skabe store problemer for vores sundhed, og vi har overhovedet intet overblik lige nu, siger Carl Valentin.

Han mener, at en undersøgelse kan give værdifuld viden.

- Indholdet i regnen kan jo give et fingerpeg om, hvor forureningen kommer fra. Om stofferne for eksempel har bevæget sig over landegrænser, hvilket er meget sandsynligt, siger Carl Valentin.

Et fælles problem

Hos Danmarksdemokraterne er man enig og støtter en undersøgelse af PFAS i regn.

- Resultaterne giver anledning til at få undersøgt det nærmere. Skyerne går også på tværs af grænser, siger miljøordfører Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Han mener, at der mangler konkret viden om udbredelsen af PFAS-forureningen i Danmark.

- Uanset om du er landmand eller miljøaktivist, så har vi en fælles dagsorden – vi vil gerne blive klogere på PFAS, siger Hans Kristian Skibby.

Han vil ligesom flere andre ordførere nu stille spørgsmål til miljøminister Magnus Heunicke om den manglende systematiske undersøgelse af PFAS i nedbøren i Danmark.

TV 2 har bedt om en kommentar fra miljøminister Magnus Heunicke, men det har ikke været muligt. Ministeriet henviser til Miljøstyrelsen, der bekræfter, at der ikke er truffet beslutning om at igangsætte en undersøgelse.

Naturstyrelsen har foretaget 67 stikprøver af græs nær landets kyster og målt for høje værdier af de svært nedbrydelige PFAS-stoffer på 60 af lokationerne.

Det samme gælder 9 ud af i alt 47 prøver af overfladevand, skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at prøverne er foretaget på statsejede naturområder, som benyttes til naturpleje og afgræsning af kvæg.

- De landmænd, som forpagter arealer, hvor der er taget prøver, har fået direkte besked om prøveresultaterne. Samtidig har Naturstyrelsen underrettet de relevante myndigheder om prøveresultaterne.

Arbejdet gik i gang i november 2022. Siden er der lavet stikprøver langs hele den jyske vestkyst, fra Rørvig til Skælskør på Sjælland samt enkelte steder langs den jyske østkyst.

"Evighedsstoffer"

Det er de seneste år kommet frem, at der landet over er massive problemer med PFAS – en samlet betegnelse for en række flourholdige, miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS.

Børn, der indtager stofferne, får skadet deres immunsystem, mens PFAS-indtag hos voksne blandt andet kan føre til forhøjet kolesterol og fertilitetsproblemer. Ved høje koncentrationer kan det medføre en øget risiko for kræft.

Stofferne har blandt andet været brugt til fødevareemballage, brandslukningsskum og imprægnering, og de bliver af eksperter på området betegnet som "evighedsstoffer", da de er tæt på umulige at nedbryde.

Det blev i 2021 konkretiseret i Korsør, hvor flere lokale borgere fik målt høje koncentrationer af PFAS i blodet efter at have spist kød fra kvæg, der har græsset på et PFAS-forurenet område.

I Naturstyrelsens pressemeddelelse fremgår det, at der på flere af de 67 undersøgte jordstykker langs kysterne har været græssene kvæg.

- Det er op til Fødevarestyrelsen at vurdere, om prøveresultaterne på det enkelte areal kræver yderligere undersøgelser – for eksempel ved at analysere de dyr, der har afgræsset arealet, eller græs, som er høstet på arealet, skriver styrelsen i pressemeddelelsen.

Minister: Situationen er alvorlig

Miljøminister Magnus Heunicke (S) kalder over for TV 2 situationen med PFAS "alvorlig".

- Som forbruger vil jeg appellere til, at man har tillid til, at vores myndigheder arbejder på højtryk med at få kortlagt, hvor vi har PFAS.

Men hvis man tænker, at man kunne have kød liggende hjemme i fryseren, der stammer fra nogle af områderne, hvad skal man så gøre ved det?

- Vi har på nuværende tidspunkt ingen viden om, at kød fra de områder skulle indeholde PFAS over grænseværdier. Hvis myndighederne finder det, vil man kommunikere det hurtigst muligt. Man er i gang med at få det kortlagt.

Eksperter gik i rette med styrelsen

I sommer kunne TV 2 fortælle, hvordan medlemmer af Sundhedsstyrelsens egen PFAS-ekspertgruppe gik i rette med styrelsens anbefalinger.

Styrelsen "dyssede problemet ned", lød kritikken fra flere eksperter, som var direkte uenige i flere af myndighedernes anbefalinger i forhold til påvirkningen af kvinders fertilitet og amning.

Siden har en rundspørge blandt landets kommuner vist, at hver femte kommune har konstateret for høje PFAS-værdier i grundvandet, mens det samme gjorde sig gældende i fire ud af fem målinger af regnvand.

I regeringsgrundlaget står, at der skal udarbejdelses en national handlingsplan for at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forureninger.

Derudover vil regeringen arbejde for et decideret forbud mod PFAS-stoffer på EU-plan, fremgår det af regeringsgrundlaget.

Danske Regioner har for nuværende udpeget op mod 15.000 steder i Danmark, hvor der er mistanke om punktforureninger med PFAS-stoffer.

Forestil dig en gammel fæstning, der skal beskytte en by mod fjender.

Det er meget forsimplet fortalt i virkeligheden, sådan vores immunforsvar fungerer mod bakterier og virusser, som det ofte lykkes immunforsvaret at slå tilbage.

Men med coronavirussen SARS-CoV-2 er noget anderledes.

Det er bemærkelsesværdigt, at de celler er så langt tid om at komme tilbage igen

Søren Riis Paludan, professor

Eller som Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet, forklarer til TV 2:

- Coronavirus gør ikke noget, vi ikke har set før med andre virusser. Men der er flere områder, hvor den slår endnu hårdere med hammeren.

Faktisk slår coronavirus så hårdt med hammeren, at den på vej ind i fæstningen ikke bare får lukket ned for flere af kroppens forsvarssoldater. Den får også gjort dem ukampdygtige i en længere periode end normalt.

Og netop af de grunde er coronanedlukningerne måske ikke hele forklaringen på, hvorfor der lige nu er mere virus i omløb, og at flere bliver syge. Og i en sådan grad, at Danmark ifølge Statens Serum Institut (SSI) lige nu er ramt af tre epidemier med henholdsvis coronavirus, RS-virus og influenza.

Nedlukninger bidrager, men der kan også være andre forklaringer

Den primære forklaring har indtil videre været, at vores immunforsvar ikke løbende er blevet trænet i at genkende virusser på grund af blandt andet nedlukninger og anbefalinger om afstand. Og derfor er der nu mere smitte med flere virusser.

- Problemet er, at videnskaben endnu ikke har et svar. Nedlukningerne er sikkert en bidragsyder, men der kan også sagtens være et bidrag fra, at flere milliarder mennesker nu har haft covid, og at der er en grad af immunsvækkelse på bagkant af den, siger Søren Riis Paludan.

Og her vender vi tilbage til billedet af fæstningen og byen. For det første SARS-CoV-2 gør er at hæmme, at byens spejdere overhovedet opdager, at fjenden er på vej, så de kan slå alarm til de næste soldater i geleddet.

Corona slår soldater på den første ringmur ned

For komme ind til byen i fæstningen skal fjenden først over en vandgrav for at nå porten i den første forsvarsmur, før de når endnu en ringmur, der giver adgang til byen. Alt imens er alle porte, mure og arealer bevogtet af soldater med hver deres opgave.

Spejderne – som i kroppen hedder plasmacytoide dendritceller (pDC) – er dem, der skal give første geled besked om, at der er fjender. Men ifølge et studie i tidsskriftet Nature slår coronavirus en del af disse ned. Det er noget, der bekymrer flere eksperter som den amerikanske forsker i T-celler, Anthony J. Leonardi.

Spejdernes hovedfunktion er at producere et stof – kaldet type I interferon – der sender alarm til alle kroppens celler om, at der er en fjende, og at alle skal gå i forsvarsposition.

- Det er klart, at hvis de er reduceret i antal eller er væk, så bliver der ikke sendt så mange alarmsignaler rundt til de andre, så de ved, at de skal have paraderne oppe, siger Søren Riis Paludan.

Men det er ikke det eneste, coronavirus gør.

Vigtige patruljesoldater er langt tid om at komme tilbage

De næste soldater i geleddet hedder dendritceller (DC). De patruljerer rundt i kroppen og er meget vigtige forsvarssoldater.

Flere data viser ifølge Søren Riis Paludan, at også en del af de celler bliver elimineret. Det nye er, at det tager lang tid, før de kommer tilbage – og også meget længere, end hvad eksperterne kender fra andre virusser med undtagelse af HIV-virus .

- Det er bemærkelsesværdigt, at de celler er så langt tid om at komme tilbage igen. Selv efter en mild infektion. Og det er klart, at det giver et svækket forsvar mod andre infektioner eller geninfektion, siger professoren.

Forskerne ved endnu ikke, hvad betydningen er. For selvom det – som Søren Riis Paludan forklarer – er lykkedes coronavirus at fjerne én af hængelåsene, er immunforsvaret en dør med mange:

- Men det er interessant, og noget man skal følge. Og ikke bare, om cellerne kommer tilbage efter syv eller ti måneder, men også hvilken kvalitet, de har, når de kommer tilbage.

Samtidig er coronavirussen imidlertid god – og også bedre end andre virusser – til at manipulere. Og det har også betydning.

Slående så god coronavirus er til at manipulere

En virus består blandt andet af en række proteiner, herunder spikeproteinet, som ofte bliver nævnt i forbindelse med mutationer.

Coronavirus har fundet ud af, at den skal stoppe den her alarm for at kunne bryde værnet ned

Søren Riis Paludan

Ifølge Søren Riis Paludan er det slående ved coronavirus, at den af en eller anden årsag er utrolig god til at manipulere og undvige immunsystemets tidligste forsvarslinje kaldet det innate immunforsvar. Den bruger nemlig næsten halvdelen af sine proteiner til at hæmme det signal, som forsvarsværnets spejdere – pDC-cellerne – bruger til at alarmere.

- Coronavirus har fundet ud af, at den skal stoppe den her alarm for at kunne bryde værnet ned. Det er super smart, men det betyder også, at vi kan have enorm svært ved at bekæmpe infektionen.

Det betyder også, at virussen kan eksistere i vores krop i lang tid uden at blive opdaget af alle soldaterne.

Konsekvensen er, at der kommer en betændelsestilstand over for lang tid, og det har betydning for andre dele af immunforsvaret.

Soldater på den næste ringmur udtrætter sig selv

Den næste ringmur i fæstningen er bemandet af immunforsvarets T- og B-celler. Hvis der er en for kraftig betændelsestilstand, kan de forenklet beskrevet have svært ved at bekæmpe coronavirus hurtigt nok, og derved udtrætter de sig selv.

Det er ikke nyt, for det sker også ved andre virusinfektioner. Men konsekvensen er sammen med hullerne i det første forsvarsværn ifølge Søren Riis Paludan, at vi kan blive mere modtagelig overfor andre infektioner og geninfektioner med coronavirus.

Der ingen grund til at tro, at det ikke kan være tilfældet

Søren Riis Paludan

Der er dog endnu ingen studier, der præcis kortlægger omfanget af, hvordan SARS-CoV-2 svækker immunforsvaret på befolkningsniveau, og om det gør os mere modtagelige overfor smitte med andre virusser.

- Fænomenet er kendt, og når coronavirus slår hammeren endnu hårde end andre virusser, så er der ingen grund til at tro, at det ikke kan være tilfældet, siger Søren Riis Paludan.

Ældre og svækkede har brug for hele arsenalet

Han nævner især RS-virus, der sammen med influenza og coronavirus lige nu skaber stigende smitte og bidrager til en betydelig overdødelighed blandt de ældre og svækkede.

Lige netop den gruppe har i forvejen ikke så mange af immunforsvarets soldater at sætte deres lid til som yngre og raske, og derfor har de brug for hele arsenalet i immunforsvaret.

- RS-virus er normalt noget, man ser hos de helt små. Det kan ikke udelukkes, at selve coronavirussens påvirkning af immunforsvaret er en spiller, der bidrager til en overcirkulering i den voksne befolkning, siger professoren.

Men hvad betyder alt dette så for den almindelige dansker?

Hvis alle er lidt mere modtagelige ...

Selv om coronavirus slår hårdt på vores immunforsvar, betyder det ikke, at vi er fuldstændig forsvarsløse overfor andre virusser efterfølgende. Immunforsvaret har nemlig rigtig mange soldater, og hvis én bliver slået ned eller gjort ukampdygtig i en periode, er der som regel altid en anden til at tage over.

Jeg tror, at også selve coronavirus er en bidragsyder til stigende smitte med andre virusser

Søren Riis Paludan, professor

Af den grund er det ifølge Søren Riis Paludan svært at tale om konsekvenser for den enkelte person. Det skyldes, at mange andre aspekter som eksempelvis alder og kroniske sygdomme også spiller ind.

Men med coronavirussens indvirkning på immunforsvaret betyder det dog heller ikke omvendt, at nedlukningerne er den eneste årsag til, at vores immunforsvar halter efter. Det kan være, at SARS-CoV-2 også spiller en rolle, når det gælder smittespredningen med eksempelvis influenza og RS-virus, der lige nu cirkulerer.

For som Søren Riis Paludan forklarer: Hvis den høje andel af den globale befolkning, der har været coronasmittet, alle er en lille smule mere modtagelige overfor en anden virusinfektion, så vil det betyde, at lidt flere vil blive smittet. Lidt flere af dem, der bliver smittet, vil blive syge – og det vil i sidste ende belaste sundhedsvæsenet lidt mere.

- Jeg tror, at også selve coronavirus er en bidragsyder til stigende smitte med andre virusser. Men der er endnu ingen data, så det bliver interessant at se, hvad det specifikt er for nogle infektioner, dem – som har haft covid – har øget risiko for. Det må studier vise, siger Søren Riis Paludan.

Hvis du har besøgt Nykøbing Sjælland Svømmehal indenfor den seneste tid, og oplever symptomer på sygdom, bør man kontakte egen læge og oplyse, at man har været i svømmehallen.

Det oplyser Odsherred Kommune på deres hjemmeside.

Meldingen kommer på baggrund af at svømmehallen tirsdag lukkede med øjeblikkelig varsel, da der er fundet Legionella-bakterier i brusehovederne i omklædningen.

Bakterien blev opdaget i en vandprøve taget lige før jul i 2022, efter at en gæst i svømmehallen blev testet positiv for Legionærsyge, som fremkaldes af Legionella-bakterien.

Sygdommen er alvorlig

Legionærsyge er en alvorlig sygdom, som er en form for lungebetændelse med en inkubationstid på mellem to og ti dage.

Legionella-bakterien trives bedst i lunkent og stillestående vand. Smitten kan ske ved, at man indånder forstøvet vand, derfor er brusebadning en af de hyppigste smitteveje.

De første symptomer på Legionærsyge er typisk høj feber, hovedpine og muskelsmerter, som ved en influenza.

I nogle tilfælde ses der opkastning og/eller diarré tidligt i sygdomsforløbet. I løbet af kort tid indtræder tør hoste ofte ledsaget af brystsmerter. Sygdommen udvikler sig videre til lungebetændelse med åndedrætsbesvær og ofte med symptomer fra andre organer som centralnervesystemet, lever og nyrer.

Sygdommen er i de fleste tilfælde meget alvorlig, og langt de fleste patienter, der diagnosticeres, bliver indlagt på sygehus.

Søg lægehjælp

Dagens udmelding om at man skal søge lægehjælp, hvis man oplever symptomer, kommer efter kommunen har været i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed.

Og det er på baggrund af deres anbefalinger, at borgere med symptomer nu opfordres til at søge læge.

I den forbindelse skriver Odsherred Kommune også, at de vil kontakte områdets læger, så de kan være opmærksomme på henvendelsen fra borgerne.

Svømmehallen holder lukket minimum en måned frem indtil alle vandprøver er fri for bakterien.