Landmand Hans Gejl griner, når han skal fortælle om Landbrugsstyrelsens kontrol af læhegn på hans ejendom.

For han har netop fået besked om, at der mangler fem planter i hans halvanden kilometer lange læhegn med i alt 4320 planter. Det betyder, at han trækkes 60 kroner i støtte – 12 kroner per manglende plante.

- Det er jo lidt at tage pis på folk, når der skal gå en fra styrelsen og tælle planter. Det er fair nok, at de tjekker, at der er plantet nogle hundrede meter læhegn, men at de tæller dem én for én, siger han og pointerer, at nogle planter kan være døde af tørke eller spist af dyr, før styrelsen har nået at komme forbi og lave kontrol.

For at beskytte vores fælles penge, findes der ingen bagatelgrænse på området i Danmark

Landbrugsstyrelsen

I virkeligheden er der ikke meget at grine af, mener formanden for landsforeningen Plantning og Landskab, Henrik Bertelsen. For sagen om de fem planter er bare én af mange "groteske" sager fra Landbrugsstyrelsen, og det er spild af både landmændenes og samfundets ressourcer, mener han.

- Vi ser så mange reguleringer og kontrolsager med så små beløb, at det bliver til pjat, siger Henrik Bertelsen, der synes, at det er blevet "himmelråbende indviklet" at være landmand.

Landbrugsstyrelsen vil ikke kommentere den konkrete sag. Men generelt er det styrelsens opgave at udbetale penge til projekter og samtidig sørge for, at projekterne lever op til gældende krav, når landmænd søger om tilskud fra Danmark og EU.

- For at beskytte vores fælles penge, findes der ingen bagatelgrænse på området i Danmark, oplyser styrelsen i en mail.

Optælling af 9253 planter

Da Hans Gejl søgte om tilskud til sine læhegn, gjorde han det med en gruppe af landmænd fra Syd- og Sønderjylland, der er gået sammen i foreningen Vejen Læplantningslaug.

Det var i 2016, at foreningen søgte om et tilskud på knap 500.000 kroner fra både EU og fra Miljø- og Fødevareministeriet. Landmændene fik grønt lys, og så blev der plantet træer i de læhegn, der ofte udgør skellet mellem landmændenes marker.

I 2018 stod læhegnene færdige, og efter indledende stikprøvekontroller fra Landbrugsstyrelsen fik landmændene udbetalt første rate af støtten – fratrukket nogle beløb for manglende planter og misligholdte hegn.

De har skruet ordningen sammen på en måde, så de bagefter hamrer sig selv i hovedet med kontrol

Henrik Bertelsen

I 2020 anmodede landmændene så om slutudbetalingen, og herefter lavede styrelsen igen en kontrol.

To kontrollører brugte fire forskellige dage på at se 15 læhegn. Styrelsen tjekkede i alt 9253 planter, viser en aktindsigt i sagen, som TV 2 har fået fra Landbrugsstyrelsen.

De fleste steder talte kontrollørerne flere planter, end der skulle have været – mellem to og 30 ekstra planter. Men ved to læhegn var der færre – ved Hans Gejl manglede der fem planter, og ved et andet hegn manglede der 150 planter ud af 1250.

Graden af nidkærhed

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer oplyser, at det ikke kun er en gruppe landmænd i Syd- og Sønderjylland, der er frustrerede over graden af nidkærhed i Fødevarestyrelsen.

- Men vi er også godt klart over, at styrelsen har rammer fra EU, som den skal agere inden for. Alligevel tænker vi, at der bør være et betydeligt råderum for at kunne se bort fra helt små sager, siger organisationens EU-politiske chef, Niels Lindberg Madsen.

Jeg sagde til min kone, da jeg fik brevet: "Uha for satan, der bliver ikke råd til julegaver i år". Da jeg så læser brevet, kan jeg se, at det drejer sig om 16,50 kroner.

Henrik Bertelsen

Han opfordrer styrelsen til at "lade den passere, hvis der mangler fem planter".

Men hvis styrelsen er underlagt regler fra EU, der kræver optælling, så bryder den vel reglerne ved at lade det passere?

- Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over, siger Niels Lindberg Madsen, der fremhæver, at fem manglende planter på ingen måde underminerer læhegnet.

Landbrugsstyrelsen har tidligere været i problemer, fordi kontrollen af støtte til danske landmænd ikke har været grundig nok. I 2014 skulle Danmark tilbagebetale 45 millioner kroner til EU, fordi styrelsen i flere tilfælde burde have ført en strengere kontrol.

- Vi gennemfører løbende tiltag for at undgå nye underkendelser, lød det dengang fra styrelsens EU-direktør, Sarah Børner, i en pressemeddelelse.

Til grin

Henrik Bertelsen, der både er formand for landsforeningen Plantning og Landskab samt medlem af Vejen Læplantningslaug, forstår godt behovet for at kontrollere, at støttekroner ikke uddeles uretmæssigt.

Men selve kontrollen bør ændres, mener han.

- De har lavet ordningen, så de giver tilskuddet per plante. De skulle i stedet give tilskuddet per meter læhegn. De har skruet ordningen sammen på en måde, så de bagefter hamrer sig selv i hovedet med kontrol, siger han.

Er der ikke nogen, der snakker om afbureaukratisering? Det gør politikerne ved hvert eneste valg, men der sker ikke en pind. Det bliver bare endnu mere indviklet

Henrik Bertelsen

Desuden bør styrelsen fokusere på beløb af en vis størrelse ifølge landmanden.

Han henviser til en sag fra hans egen grund. Styrelsen sendte ham i august en såkaldt procesorientering på fire sider for at orientere ham om, at der var en ændring i den støtte, han ville få til pleje af sine græs- og naturarealer.

- Jeg sagde til min kone, da jeg fik brevet: "Uha for satan, der bliver ikke råd til julegaver i år". Da jeg så læser brevet, kan jeg se, at det drejer sig om 16,50 kroner, siger han.

Det viser sig, at Henrik Bertelsen har indberettet 0,01 hektar mindre end det areal, han har søgt om støtte til ifølge brevet, som TV 2 har set. Derfor forventer han at blive trukket 16,50 kroner i støtte.

- De skulle måske prioritere deres ressourcer i styrelsen. Det bliver så grotesk, at det bliver til grin, siger han.

- Er der ikke nogen, der snakker om afbureaukratisering?

Generelt er der så mange regler, procentsatser, undtagelser og tilføjelser, at det er svært for landmændene at navigere i tilskudsordningerne, fortæller Henrik Bertelsen.

- Er der ikke nogen, der snakker om afbureaukratisering? Det gør politikerne ved hvert eneste valg, men der sker ikke en pind. Det bliver bare endnu mere indviklet, siger han.

I gamle dage ville man bare sige, jamen det her passer ud fra en almindelig fornuftsmæssig vurdering. Men det er svært i den digitaliserede forvaltning, som er baseret på den vildfarelse, at det er muligt at skrive livet op i tal.

Peter Pagh, professor i miljøret på Københavns Universitet

Landbrug & Fødevarer bekræfter, at reglerne er uoverskuelige for de fleste landmænd. Der er to vejledninger alene for EU-støtten – en på cirka 125 sider og en anden på 170.

- Det er af et omfang, hvor alle mister overblikket og ikke helt tør at sige sig fri for, at der skulle være noget på side 63, som de ikke har helt styr på, siger Niels Lindberg Madsen.

Han håber, at styrelsen vil stoppe med at "sanktionere bagatelagtige overtrædelser", når en ny reform af EU's landbrugspolitik træder i kraft 1. januar 2023.

Bureaukrati var jo unødvendigt, hvis dem der købte planter, købte 100 for mange hver gang. Kontroller kommer jo, når nogen lukrerer på en ordning

Pia Heike Johansen, lektor ved Center for Landdistriktsforskning

Landbrugsstyrelsen understreger i en mail, at styrelsen er forpligtet til at kontrollere projekter og sikre, at de lever op til fastsatte krav, inden der udbetales støttekroner.

Desuden forsøger styrelsen løbende at sikre, at der udbetales støtte til tiltag, der gavner klimaet, miljøet og naturen.

- Landbrugsstyrelsen har de seneste år haft øget fokus på inddragelse af erhvervet og øvrige interessenter, når reglerne for kommende ordninger skal fastsættes. Denne inddragelse sker fortsat, da Landbrugsstyrelsen er opmærksom på, at reglerne skal være administrerbare både bag skrivebordet og i marken, skriver styrelsen til TV 2.

Retfærdighed kan ikke måles op i tal

Hvis der skal skæres ned på kontrollen og udgiften til denne, så skal der helt grundlæggende opbygges tillid til landmændene, pointerer lektor ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, Pia Heike Johansen.

- Bureaukrati var jo unødvendigt, hvis dem der købte planter, købte 100 for mange hver gang. Kontroller kommer jo, når nogen lukrerer på en ordning, siger hun og fremhæver, at der på samme måde er historier om for meget bureaukrati i sundhedsvæsenet, skattevæsenet med videre.

Professor i miljøret ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet, Peter Pagh, mener også, at problemet rækker langt ud over Landbrugsstyrelsen.

- Jeg kan sagtens forstå landmændene. I gamle dage ville man bare sige, jamen det her passer ud fra en almindelig fornuftsmæssig vurdering. Men det er svært i den digitaliserede forvaltning, som er baseret på den vildfarelse, at det er muligt at skrive livet op i tal, siger han.

Samfundet bliver kun mere digitaliseret, og derfor vil problemerne kun blive større fremover, spår Peter Pagh. Der vil komme flere detaljerede krav og kontroller, og det vil ikke kun gælde Landbrugsstyrelsen.

- Og det bliver verden nok ikke et bedre sted at være ved, siger han.

Tilbage hos landmand Hans Gejl er det snart tid til at overveje, hvilke træer i hans nye læhegn, der skal fjernes. For der mangler godt nok fem planter – men endnu flere skal væk.

En del af beplantningen består nemlig af såkaldte ammetræer, der udelukkende plantes for at skærme for ukrudt og dermed hjælpe andre træer til at kunne vokse op. Disse ammetræer skal fældes igen, så der bliver plads til de blivende træer.

Covid-19 er langt fra den trussel i Indien, som virussen var for halvandet år siden.

I sommeren 2021 registrerede landet med en befolkning på 1,4 milliarder mennesker næsten 30.000 coronadødsfald om ugen.

I dag ligger det samme tal under 100, viser opgørelser fra det amerikanske universitet Johns Hopkins, der registrerer coronatal fra hele verden.

Alligevel slår de indiske myndigheder nu igen coronaalarm og opfordrer befolkningen til at bære maske i offentligheden og lade sig vaccinere igen.

- Covid er ikke ovre endnu. Jeg har indskærpet alle involverede, at de skal være opmærksomme og forstærke overvågningen, siger sundhedsminister Mansukh Mandaviya ifølge avisen The Indian Express.

Avisen The Economic Times tilføjer, at også premierminister Narendra Modi har opfordret befolkningen til at huske at ”gå med maske på befærdede steder, ikke mindst i de kommende helligdage”.

Smitte fra Kina

Årsagen til den indiske bekymring er først og fremmest nabolandet Kina.

Mens resten af verden har sænket paraderne over for covid-19, oplever Kina nu markant stigende smitte i befolkningen, efter at landet i denne måned opgav sin skrappe nultolerancepolitik.

Politikken gik ud på, at selv ganske få coronatilfælde i en by eller region blev mødt med skrappe nedlukninger og karantæner, der skulle kvæle smittespredningen.

Nu frygter Indien, at smittespredningen i Kina kommer over grænsen til Indien.

Bekymringen skyldes ikke mindst, at der i Kina florerer en ny variant af covid-19 – en variant som Indien indtil nu har registreret i bare fire tilfælde, men, som myndighederne frygter, kan få smitten til at blusse op igen.

Udlændinge bliver tjekket

Sundhedsminister Mansukh Mandaviya har onsdag fortalt parlamentet, at Indien nu vil begynde at teste udenlandske rejsende i landets lufthavne for corona – og specielt for den nye variant.

Testen skal foretages på tilfældigt udvalgte to procent af alle tilrejsende udlændinge, forklarede ministeren.

Ifølge Johns Hopkins University har Indien i alt registreret flere end en halv million coronadødsfald og har givet befolkningen mere end to milliarder vaccinedoser.

En 30-årig læge skal to år i fængsel for at have begået flere overgreb på patienter på Regionshospitalet Viborg og Aarhus Universitetshospital.

Det har en enig domsmandsret ved Retten i Aarhus netop afgjort.

Lægen har blandt andet lavet vaginal undersøgelse med sine fingre på en kvindelig patient, da hun kom ind på ortopædkirurgisk afdeling i Viborg med skade på knæ og ankel.

Det var der ikke en lægefaglig begrundelse for, lyder det fra retten, der mener, at han har misbrugt sin lægegerning.

Den 30-årige læge har ikke bestridt at have undersøgt kvinderne, men mener selv, at undersøgelserne var lægefagligt begrundet.

Han er desuden blevet frakendt retten til at udøve sin lægegerning.

Retten finder, at der er en fare for, at han vil misbruge sin gerning som læge, hvis han fortsætter med at have sin autorisation, lyder begrundelsen.

Allerede før domsafsigelsen var hans lægeautorisationen ugyldig, fremgår det af Sundhedsstyrelsens register.

Manden er blevet frikendt for et tilfælde af blufærdighedskrænkelse, hvor han ifølge anklagemyndigheden skulle have befølt en kvindes bryster i forbindelse med en undersøgelse i Viborg.

Her mente retten kun, at det var beviseligt, at manden havde rørt det ene bryst.

Lægen skal betale sagens omkostninger.

Vokset i omfang

Sagen mod lægen begyndte i marts 2022 efter en episode på akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Her var en ung kvinde indlagt med influenza og høj feber, og mens hun lå i isolation, kom en læge og undersøgte hende på en måde, der bagefter fik hende til at kontakte en sygeplejerske og fortælle om sin oplevelse.

Det forklarede kvinden om i retten, og i retten svarede flere ansatte på akutafdelingen i Skejby også på spørgsmål fra vidneskranken.

Blandt andet en højtstående læge, der forklarede om organiseringen på afdelingen og de sædvanlige procedurer. Han så ikke selv den pågældende kvinde den dag i marts men har læst hendes journal siden.

Han kunne ikke umiddelbart se nogen grund til at foretage en bryst-, rektal- eller gynækologisk undersøgelse på patienten – og sidstnævnte slet ikke uden at bruge et korrekt leje til det. Den opfattelse gik igen hos flere vidner tirsdag.

Og hvis undersøgelserne alligevel var lavet, var det ifølge vidnet et "absolut", at de skulle være skrevet i journalen og gerne samme dag. Ifølge ham giver det ingen mening at journalisere senere i en akutafdeling, hvor patienternes tilstand hurtigt kan ændre sig.

- Man går ikke hjem uden at have skrevet journaler – det må man ikke, lød det sikkert.

Episoden på Aarhus Universitetshospital førte til anholdelse af den unge læge, og sidenhen er antallet af episoder, hvor lægen nu er dømt for at have misbrugt sin stilling og tilsidesat sine faglige forpligtelser på det groveste, vokset fra én til fire.

Der er udsigter til en snottet jul og nytår for mange af os.

De seneste tal fra Statens Serum Institut viser, at influenzasæsonen for alvor er kommet i gang. Faktisk er der sket en fordobling i antallet af influenzasmittede danskere.

Og det kan risikere at lægge pres på landets hospitaler.

På Aarhus Universitetshospital kan de godt mærke, at der er kommet flere influenzasmittede, men på nuværende tidspunkt har de ikke problemer med at følge med. Det fortæller ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard.

- Vi må følge nøje, hvad der sker ude i samfundet og også forvente, at der kommer en afsmittende effekt ind i hospitalsvæsenet, siger han.

Første rigtige influenzasæson

De seneste to år har der været meget begrænset influenzasmitte, fordi Danmark har været delvist nedlukket, og smitten ikke har kunnet sprede sig. Det betyder, at færre af os er dækket af den naturlige immunitet, der opstår, når vi lægger os syge med en omgang influenza.

Derfor var det også forventeligt, at vi ville se den nuværende stigning i antallet af influenzasmittede.

I uge 47 var der 64 registrerede influenzatilfælde, mens tallet i uge 50 var der 593.

Lars Østergaard peger dog på, at der som regel går lidt tid, før epidemien bliver synlig i den raske del af befolkningen, til at folk kommer på hospitalet.

- Men der er ingen tvivl om, at jo flere der er syge i samfundet af hvad enten corona eller influenza, jo flere vil få behov for hospitalsindlæggelse, siger han.

Kan gøre meget

Lige nu er presset ikke ekstraordinært og ligner andre vintersæsoner. Og hospitalerne har mange værktøjer, de kan tage i brug, hvis sundhedsvæsenet bliver overbelastet, forklarer Lars Østergaard.

Eksempelvis kan de kalde vikarer, lægestuderende og sygeplejerskestuderende ind eller give patienter mulighed for at få behandling hjemme for at spare på pladsen på hospitalerne. De kan også flytte nogle med influenza til samme stuer som andre influenzapatienter. Som allersidste udvej kan de kalde sundhedspersonale ind, der har fået fri henover jul og nytår.

Det, forventer Lars Østergaard dog næppe, bliver nødvendigt, siger han:

- Vi har også plads til dem, der måtte blive syge henover julen.

Mangel på personale

Ifølge Christian Warmberg, der er ledende overlæge på Bispebjerg Hospital, er der lige nu "almindeligt juletravlt". Men han peger på, at de har et system, der er trængt, og derfor kan det udvikle sig, siger han.

- Vi forventer ikke det samme, som vi har set de sidste år under coronapandemien, men vi har et hospitalsvæsen nu, som ikke har den samme reservekapacitet, som vi havde for bare få år tilbage, siger han.

Han frygter derfor, at hvis noget skal eller kan presse sundhedsvæsenet, så er det personalemanglen.

- Vi har brug for mere personale, der holder sig rask. Vi har ikke nødvendigvis brug for flere penge, det løser ikke problemet.

Til jul samles mange med dem, der betyder mest for hinanden.

Men i år er der risiko for, at der kan snige sig en ubuden gæst med til julens arrangementer i form af en influenzavirus.

- Influenzaen rører på sig, og den rører på sig rimelig hurtigt, siger Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.

De seneste tal fra Statens Serum Institut viser også, at influenzaepidemien for alvor er kommet i gang.

I løbet af de seneste tre uger er der hver uge sket en fordobling i antallet af influenzasmittede danskere. Således var der 64 registrerede influenzatilfælde i uge 47, mens antallet i uge 50 var 593.

Smitten er steget mest i hovedstadsregionen, men alle fem danske regioner har registreret stigende influenzasmittetal, skriver SSI.

To års nedlukning giver smitten gode vilkår

Der er flere grunde til, at influenzaen kræver særlig opmærksomhed denne vinter.

Først og fremmest har der i de sidste to år været meget begrænset influenzasmitte, fordi Danmark har været delvist nedlukket, og smitten ikke har kunnet sprede sig.

Nedenstående graf viser, hvordan udviklingen i influenzasmitten har været meget lav de sidste to vintersæsoner, mens den i år ligger noget højere. Sæsonen fra 2019/2020 er med, fordi der er tale om en mere "almindelig" influenzasæson før coronapandemien.

Derfor er færre af os dækket af den naturlige immunitet, der opstår, når vi lægger os syge med en omgang influenza.

Og så ligger influenzavaccinens beskyttelse, ifølge Jens Lundgren, omkring 50 procent.

- Vaccinerne er effektive men slet ikke i samme grad som dem, vi har brugt i forbindelse med corona, siger han.

Derfor er det ifølge Jens Lundgren "meget forventeligt", at influenzasmitten vil stige. Det afgørende bliver, hvor stor en stigning der er tale om.

- Vi skal holde meget øje med indlæggelserne og smittetallene, og hvordan det udvikler sig over jul og nytår, siger han.

Kan sygehusene komme under pres?

- Der er en risiko for det, vil jeg sige som uafhængig ekspert, der vurderer de her ting. Men det er regionerne, der skal vurdere den del løbende, siger Jens Lundgren.

WHO: - Vær på vagt

Antallet af indlagte er højest i hovedstaden, men selvom influenzasmitten stiger kraftigt, ligger vi i følge SSI stadig inden for normalen.

- Influenzasmitten topper normalt i februar-marts, og det er endnu for tidligt at sige, hvor alvorlig en sæson vi vil få i år, siger afdelingslæge Lasse S. Vestergaard fra SSI i en pressemeddelelse torsdag.

Ser man ud over Europa, tegner sig samme billede.

WHO har udsendt en erklæring, hvori organisationen opfordrer til at "være på vagt" over for influenzasmitten, og senest har 27 europæiske lande meldt om udbredt smitte, lyder det fra SSI.

Håndvask, udluftning og seng

Selvom Danmark er solidt rustet i forhold til stigende coronasmitte, er der stadig risiko for en "dobbelt-epidemi", hvis både covid-19- og influenzasmitten stiger de kommende uger. Sådan lyder det fra SSI.

Derfor har Jens Lundgren en opfordring til danskerne, inden julens mange sammenkomster finder sted.

- Vi skal holde fast i de almindelige gode råd og tage imod tilbuddet om en influenzavaccine, siger han.

Derudover peger Jens Lundgren på, at både patienter og praktiserende læger kan være opmærksomme på, at der findes forebyggende medicin til særligt sårbare patienter, som kan gives meget tidligt i forløbet.

- Hvis man starter på dem meget tidligt, så undgår mange at blive indlagt, siger han.

En tsunamibølge af coronasmitte skyller lige nu ind over Kina, efter at myndighederne har åbnet samfundet mere.

Den stigende smitte skyldes blandt andet lav vaccinetilslutning og dårlig immunitet i befolkningen.

Afhængigt af, hvornår den her bølge kommer, vil jeg sige, at vi er rimelig godt rustet

Allan Randrup Thomsen, virolog

Verdenssundhedsorganisationen WHO er bekymret over den stigende smitte, og de kinesiske myndigheder står nu med et kæmpe forklaringsproblem.

Det fortæller TV 2s Asien-korrespondent, Christina Boutrup.

- I øjeblikket ser vi køer foran krematorierne, og alle familier kender nogle, der er smittet. Kineserne ved godt, at folk dør – også på de dage, hvor myndighederne registrerer nul dødsfald. Så mange sætter spørgsmålstegn ved dødstallene – inklusiv WHO.

- Kinas regering har i tre år talt om, at nultolerance var den rigtige strategi. Man har peget fingre ad USA og Europas millioner af døde, mens man har sagt, at der kun var lidt over 5000 dødsfald i Kina. Fortællingen har været, at det kinesiske system er overlegent og bedre. Og derfor har Kina nu et kæmpe forklaringsproblem, siger Christina Boutrup.

Virus er sluppet fri

Efter landsdækkende protester opgav de kinesiske myndigheder i begyndelsen af december landets skrappe "nul-covid-politik", der slog hårdt ned på selv den mindste smitte.

På få uger gik Kina fra omfattende nedlukninger og karantæner til at lade virussen løbe stort set frit i samfundet.

Internationale sundhedseksperter frygter, at den eksplosive smitte i en befolkning uden naturlig immunitet skaber risiko for nye varianter, der kan brede sig til resten af verden. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Derfor er det ifølge Christina Boutrup afgørende, at Kina er transparente og deler information om landets coronasituation med omverdenen:

- Det, tror jeg desværre, bliver rigtig svært, fordi man er i et dilemma, hvor myndighederne står til at tabe ansigt. Store dele af befolkningen latterliggør i forvejen den propaganda, der er i statsmedierne, for det er en kæmpe kovending, man har gang i.

Mange kinesere er selvfølgelig også glade for, at samfundet nu er mere åbent – og at de ikke længere spærres inde i flere uger, fordi de har haft corona, fortæller TV 2s korrespondent:

- Men alle ved godt, at de næste par måneder bliver hårde. Eksperterne siger, at vi i hvert fald skal frem til februar, inden den her kæmpe tsunami af smitte er rullet igennem Kina.

Lange køer ved krematorierne

Officielt er der ingen eller kun få covid-19-dødsfald i Kina, men på krematorierne kommer der flere og flere døde ind, efter at restriktionerne er blevet lempet.

En ansat på det kommunale Dongjiao-krematorium i Beijing, der er særligt udpeget til at håndtere coronatilfælde, siger til The Wall Street Journal, at de er oppe på at brænde 200 lig i døgnet, og medarbejderen siger, at ”30-40” af dem har corona.

Det sidste tal er opsigtsvækkende, fordi Kina ifølge myndighedernes tal kun har haft syv coronadødsfald siden 3. december.

Billeder fra Dongjiao-krematoriet viser ansatte i beskyttelsesdragter og rustvogne, der holder i lange køer med døde mennesker.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at internationale sundhedseksperter venter, at op mod en million kinesere kan miste livet til covid-19 næste år.

Danmark er godt rustet

Selvom smitten lige nu eksploderer i Kina, kan vi indtil videre tage det roligt i Danmark.

Det mener professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen:

- Når man ser på det i international sammenhæng, kan det selvfølgelig godt være bekymrende. Men i relation til Danmark er vi overordnet set godt rustet. Det er ikke mere end to-tre måneder siden, at de sårbare fik en boostervaccine, og vi er stadigvæk på et godt niveau.

- Så afhængig af, hvornår den her bølge kommer, vil jeg sige, at vi er rimelig godt rustet. Hvis den kommer flere måneder frem, skal vi måske overveje at genvaccinere den sårbare del af befolkningen. Men det er jo en øvelse, vi har prøvet før, siger Allan Randrup Thomsen til TV 2.

Om få dage går mange danskere hånd i hånd om juletræet og synger fællessang. And, sovs og brunede kartofler langes over middagsbordet, og senere forløses spændingen, når pakkerne under træet bliver åbnet, og gavegivere takkes med kram og kys.

Det er der intet i vejen for i år – med mindre man udviser symptomer på luftvejsinfektioner og skal holde jul med ældre eller sårbare.

Er det tilfældet, bør man blive hjemme, lyder opfordringen fra flere virologer og eksperter, som TV 2 har talt med. De siger samstemmende, at smitten med både coronavirus og influenza er stigende.

Glæd dig lige så meget, som du plejer, men..

Nye tal fra Statens Serum Institut viser, at smitten med corona spreder sig i samfundet. Det, selvom antallet af registrerede coronasmittede faldt fra uge 49 til 50. Det skriver Statens Serum Institut i sin ugentlige tendensrapport.

Spredningen skyldes det kolde vejr, og at der er opstået nye undervarianter af omikron, der er bedre til at smitte mennesker på trods af vaccine og tidligere smitte, siger Henrik Ullum, der er direktør for Statens Serum Institut, til TV 2.

De nye varianter er ikke mere alvorlige end tidligere varianter, fastslår han.

Også smitten med influenza stiger lige nu.

- Lige nu er der mest corona, men influenzaen stiger, og i det nye år kan der komme mindst lige så meget influenza – måske mere influenza end corona – og der skal vi forberede os på en dobbeltepidemi af influenza og corona, der kan presse os, siger Henrik Ullum.

Direktørens anbefaling til julen er, at vi stadig skal glæde os – lige så meget, som vi plejer, siger han.

- Men man skal huske de gode vaner, vi har lært de sidste par år. Hvis man er syg, skal man ikke komme til den store julemiddag, hvor bedstemor kan risikere at blive dårlig. Uanset om man smitter med corona eller influenza. Og luft ud mellem retterne og hold styr på god håndhygiejne, lyder rådene.

Gæster kan medbringe mere end bare gaver

Allan Randrup, som er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, anbefaler også, at man er opmærksom på symptomer på luftvejsinfektioner.

- Der er mange med luftvejsinfektioner som covid-19 og influenza i øjeblikket. Jeg forventer en stigning over julen, hvor folk er sammen. Man må henstille til, at man ikke skal møde op til jul, hvis man har luftvejsinfektion – især hvis man skal holde den sammen med sårbare familiemedlemmer, siger han.

Det bakker Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, op om.

- Her op mod jul er der stor risiko for, at de gæster, vi inviterer til julemiddage, kommer med flere pakker, end dem, der er pakket ind. De kan nemlig også komme med en infektion til os.

- Hvis man har symptomer på luftvejsinfektion, bør man lade sig teste med en test fra apoteket eller supermarkedet, og hvis den er positiv, og man skal holde jul med ældre mennesker, bør man melde afbud, siger han.

Flere slags influenza på samme tid

Der er ingen tvivl om, at der er virusser og bakterier i luften her i den kolde sæson.

RS-virus har for eksempel haft godt tag i Danmark over en periode, men de seneste fem uger har forekomsten været nedadgående.

Når smitten med influenza stiger, skyldes det, at der er mindre immunitet i befolkningen, og det medfører også noget andet, forklarer Anders Fomsgaard, der er overlæge og professor hos Statens Serum Institut (SSI), til TV 2.

- Influenzaen er ved at være på vej op, og det gælder både A og B på samme tid, hvilket er lidt usædvanligt, siger han.

Det kan dog, i følge Anders Fomsgaard, skyldes, at vi ikke har set influenza de sidste par år på samme måde, som vi plejede før pandemien, og at vi dermed har mistet lidt immunitet.

Derfor anbefaler Anders Fomsgaard, at man – hvis man kan nå det – lader sig vaccinere mod influenza generelt, men især inden sociale sammenkomster med ældre eller sårbare.

Et par eksministre er kommet med i Socialdemokratiets gruppeledelse. En tredje eksminister har ingen ordførerskaber fået og en række øvrige eksministre har fået diverse ordførerskaber og poster i forskellige udvalg i Folketinget.

Det står fast efter et gruppemøde torsdag i Socialdemokratiet, som nu har konstitueret hele folketingsgruppen.

Partiet har skullet ryste posen gevaldigt efter at være gået fra en etpartiregering til nu at være en del af en SVM-regering efter folketingsvalget 1. november.

Med tre partier i regeringen måtte en række S-politikere nemlig indse, at tiden som ministre var slut for at gøre plads til kolleger fra Venstre og Moderaterne i ministerbilerne.

Eksempelvis fik Trine Bramsen (S) ikke nogen ministerpost i SVM-regeringen, som blev en realitet i sidste uge.

Inden da var hun transportminister og minister for ligestilling i S-regeringen. Bramsen fortsætter dog på ligestillingsområdet som ligestillingsordfører. Og hun bliver en del af gruppeledelsen i partiet.

Stoklund er ude

Også Lea Wermelin, der var miljøminister i S-regeringen, men heller ikke fik en ny ministerpost, er blevet en del af gruppeledelsen.

Den er blevet udvidet efter Socialdemokratiets fremgang ved valget. Nu har partiet 50 mandater og er klart det største parti i Folketinget. Wermelin bliver desuden ordfører for klima, energi og forsyning.

Ud af gruppeledelsen er røget Rasmus Stoklund, som heller ikke fik genvalg som politisk ordfører.

Den post fik Christian Rabjerg Madsen tilbage i sidste uge, efter at han ikke længere er indenrigs- og boligminister og heller ikke kom med på det nye ministerhold. Stoklund er fremadrettet uddannelses- og forskningsordfører.

Prehn får ikke ordførerpost

Rasmus Prehn (S) er også vendt retur til folketingsgruppen efter at have været minister. Han var minister for landbrug, fødevarer og fiskeri, men fik heller ikke nogen ny ministerpost. Prehn får heller ikke en ordførerpost. Han bliver dog formand for Folketingets transportudvalg.

Prehn var tæt på ikke at blive genvalgt til Folketinget, efter at han tidligere i år kom i centrum i en sag om, hvordan han havde brugt statens kreditkort på restaurantbesøg. Folketingets Ombudsmand gik ind i sagen, og den bliver i øjeblikket undersøgt af Rigsrevisionen.

Tidligere erhvervsminister Simon Kollerup (S) bliver forsvarsordfører. Dermed skal han arbejde tæt sammen med forsvarsminister og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen.

Jesper Petersen (S) er udenrigs- og udviklingsordfører. Han var senest uddannelses- og forskningsminister.

Tidligere udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) bliver sundhedsordfører, epidemiordfører og Grønlandsordfører.

Astrid Krag, der var social- og ældreminister, skal være børne- og undervisningsordfører.