Statens Serum Institut (SSI) opfordrer nu alle læger i Danmark til at være opmærksomme på infektioner med den ellers normalt harmløse, men smitsomme bakterie streptokokker.

Det gælder også den smitsomme skarlagensfeber, der også er en streptokokinfektion, oplyser instituttet i den seneste udgave af EPI-nyt.

Udmeldingen kommer, efter at der i flere lande omkring os er stigende tilfælde af infektioner med streptokokker. Blandt andet i Norge er der udbredt smitte med skarlagensfeber, der kræver behandling med penicillin.

Det er dog endnu ikke tilfældet i Danmark, selvom antallet er stigende efter et stort fald i forbindelse med coronarestriktionerne i foråret 2020, skriver SSI.

- Antallet er tiltaget ganske langsomt i år og yderligere i november, hvilket ikke er usædvanligt for årstiden.

Der er i de fleste tilfælde tale om mild sygdom

Streptokokker er en hyppig årsag til sygdom blandt børn, og der er i langt de fleste tilfælde tale om mild sygdom.

Bakterien – der også bliver kaldt strep-A eller GAS – kan i sjældnere tilfælde give halsbetændelse. Og den kan også især hos børn forårsage den meget smitsomme skarlagensfeber, der giver feber, rød tunge, røde kinder og til sidst et rødt udslag på kroppen.

Endnu mere sjældent kan bakterien føre til mere alvorlig sygdom som blodforgiftning og dødsfald. Hvis det er tilfældet, er der tale om invasiv strep-A eller IGAS.

Og det er der flere eksempler på i blandt andet England og Frankrig.

Skarlagensfeber kræver penicillin

TV 2 kunne for knap to uger siden fortælle, at myndighederne i flere lande havde udsendt en advarsel på grund af et stigende antal tilfælde af langt mere alvorlig sygdom og flere dødsfald blandt børn med den ellers normalt harmløse og smitsomme bakterie.

Det var blandt andet tilfældet i England, Frankrig og Spanien.

Også i Norge har Folkehelseinstituttet (FHI), der er de norske sundhedsmyndigheder, den seneste uge advaret om udbredt smitte med skarlagensfeber.

Forældre er samtidig blevet opfordret til at være opmærksomme på symptomerne, da sygdommen kræver behandling med antibiotika.

Ligesom i Danmark har lægerne heller ikke i Norge meldepligt, når det gælder skarlagensfeber, så det præcise omfang er uvist. Men der er udbredt smitte, lyder det fra FHI.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, advarede også i sidste uge om et stigende antal tilfælde af skarlagensfeber og mere alvorlig sygdom på grund af streptokokker i mindst fem lande i EU, herunder også i Sverige.

Samtidig oplyste WHO, at der har været et stigende antal dødsfald som følge af den mere alvorlige udgave af streptokokker i flere af landene, og at det er børn under ti år, der er den hårdest ramte aldersgruppe.

Intet tyder på ny variant

De britiske sundhedsmyndigheder, UKHSA, har oplyst, at intet lige nu tyder på, at der er tale om en ny variant af den invasive strep A-bakterie. Det samme oplyser SSI.

Derimod er der – også ifølge UKHSA – formentlig tale om, at børnene er mere modtagelige over for bakterier efter nedlukningerne på grund af coronapandemien.

Det er det, som mange myndigheder og eksperter generelt fremhæver i forbindelse med stigende smitte med virusser og bakterier efter coronavirus.

- Men undersøgelser er i gang for at forstå, om der er andre faktorer, som kan spille en rolle i forhold til stigningen i denne sæson, og for bedre at forstå, hvem der bliver mest ramt, oplyste UKHSA.

Andre eksperter peger på, at årsagen til stigende smitte med virusser og bakterier skyldes, at smitte med coronavirus har svækket immunforsvaret. Der er ifølge en britisk ekspert endnu ingen endegyldige data, der understøtter hverken den ene eller anden teori.

Reaktionerne er typisk de samme.

De gange, at Lone Frank, der er videnskabsjournalist på Weekendavisen, har holdt jul eller nytår alene, har folk ofte reageret på en ud af to måder:

- Enten siger folk: "Det var dog forfærdeligt. Hvordan er det kommet så vidt?". Og så er der dem, der siger: "Åh, det kunne jeg også godt tænke mig", siger hun i ‘Go’ morgen Danmark’.

Vi er alt, alt for optagede af, hvad man må, og hvad man bør

Lone Frank, videnskabsjournalist, Weekendavisen

Og Lone Frank oplever generelt, at det at være alene i høj grad bliver talt om som noget forfærdeligt.

Flere medier – herunder ‘Go morgen Danmark’ og ‘Go’ aften LIVE’ – bruger meget tid på at tale om ensomhed som noget, der er ved at blive et folkesundhedsproblem. Særligt op til jul, mener hun.

- Jo mere vi taler om det som et problem, jo mere skubbes der til den falske forestilling om, at fællesskab altid er godt, og at det at være alene modsat er dårligt, siger Lone Frank i ‘Go’ morgen Danmark’.

Blandt andet hører hun ofte om folk, der føler sig “tvangsindlagt” til at fejre julen på en måde, de egentlig ikke har lyst til.

Men man kan godt sige fra over for det, hvis man ikke har lyst, og det er på høje tid, at samtalen drejes i en anden retning, mener hun.

- Vi er alt, alt for optagede af, hvad man må, og hvad man bør, lyder det fra Lone Frank.

“Det kommer meget an på konteksten”

De nyeste tal om ensomhed er fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021.

Her konkluderes det, at andelen af personer, der svarer, at de ofte er “uønsket alene” er steget fra 8,3 til 12,4 procent fra 2010 til 2021.

Dog er det uklart, hvorvidt den ensomhed, der blev udløst under coronapandemien, er midlertidig eller varer ved, lyder det i konklusionen.

Man skal have mange venner, være social, være med i fællesskaber, holde jul på en bestemt måde

Lone Frank, videnskabsjournalist, Weekendavisen

Som videnskabsjournalist kender Lone Frank godt tallene.

Men hun sætter spørgsmålstegn ved, om ensomheden reelt kan være steget så meget mellem de to årstal.

Selvom coronapandemien måske spiller ind, kan man så omvendt sige, at ensomheden ikke er steget, når man kigger på tallene fra Den Nationale Sundhedsprofil?

- Jeg har svært ved at forestille mig, at vores livsform skulle have ændret sig så radikalt, at så mange flere føler sig ensomme nu. Det kommer meget an på, hvordan folk svarer i en given kontekst, lyder svaret fra Lone Frank.

I stedet synes hun, at man bør spørge, om det kan spille ind, at man i højere grad svarer, at man er ensom, fordi man hele tiden gøres opmærksom på problemerne via medierne.

- Hvornår siger man, at man er ensom? Er folk blevet mere følsomme, siger man det måske hurtigere? Der er forskel på at være ensom indimellem og at være reel ensom. Det kan også være, man ‘bare’ er ramt af livets betingelser, siger Lone Frank.

Måske er forventningen forkert?

Dog, påpeger Lone Frank, vil hun ikke negligere reel ensomhed.

Det har hun selv prøvet at være nogle få gange i livet.

En af gangene var, da hendes mand gennem 13 år pludseligt døde, og hun opdagede, at gamle venner ikke mødte op, og at hun samtidig ikke havde meget familie tilbage.

Men i dag føler hun sig sjældent ensom.

Faktisk elsker Lone Frank at leve i en “vekselvirkning” mellem at være social og samtidig have en del alenetid, fortæller hun.

Og i den sammenhæng mener hun, at der ofte opstår et kulturelt pres om, at man skal være med i “fællesskabet”.

Man skal ifølge Lone Frank have mange venner, være social, være med i fællesskaber, holde jul på en bestemt måde, og fordi mennesket er et flokdyr, reagerer vi stærkt på sådanne forventninger.

- Og det er jo de forventninger og det pres, der kan skabe følelsen af, at det er unormalt og forfærdeligt at være alene, fordi det ikke er det, man bør gøre. Men det kunne jo også være, at forventningen er forkert, slutter Lone Frank.

Se hele interviewet med Lone Frank i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

På Frederiksborg Byskole i Hillerød har man i denne uge haft et stort antal tilfælde af coronasmittede.

Det skriver sn.dk.

Steen T. Sørensen, der er skoleleder på Frederiksborg Byskole, oplyser til TV 2, at der mandag var syv fra personalet på skolen, der testede positiv, mens antallet var fem tirsdag.

Derfor har Steen T. Sørensen været i kælderen og støvet de testkits af, der var tilovers fra dengang, hvor coronapandemien hærgede. Der var nok til at give eleverne to tests med hjem hver i juleferien.

- Og så har jeg skrevet en mail til elevernes forældre om, hvordan det ser ud. De mange sygemeldinger er noget, der presser os, siger han.

Anbefales ikke længere af Sundhedsstyrelsen

Det har han gjort, selvom Sundhedsstyrelsen ikke længere anbefaler, at man lader sig teste, hvis man oplever coronasymptomer.

Steen T. Sørensen understreger, at det er fuldstændig frivilligt, om eleverne lader sig teste, og at der ikke er noget krav fra skolens side om, at man skal aflevere en negativ test for at komme tilbage i skole.

- Det er dels for at informere forældrene om, at der er smitte på skolen. Og så fik vi så mange tests i forbindelse med pandemien, at vi ikke kunne nå at dele dem alle sammen ud. De udløber til juni, så det ville være fjollet ikke at bruge dem, når behovet er der, siger han.

Samme dag, som skolen udleverede testkits til eleverne, oplevede ti elever en rød streg i feltet "positiv". Steen T. Sørensen har ikke overblik over, hvor mange smittede der er på skolen, da man ikke modtager data om det mere.

Far til elev kalder det "voldsomt"

Sn.dk har talt med en far til en elev på skolen. Han kalder det "voldsomt" at give børnene testkits med hjem.

- Jeg tænkte, at det lød voldsomt og stik imod det, Sundhedsstyrelsen lige har meldt ud. Selvfølgelig skal vi alle sammen blive hjemme, når vi er syge, men jeg synes, at det virker som en overdrivelse, hvis skolen har en forventning om, at alle elever har en negativ test, når de kommer i skole efter juleferien, siger Morten Larsen, der er far til en elev i 0. klasse på skolen.

Steen T. Sørensen fortæller også, at enkelte har spurgt, om han er ved at indføre sine egne regler.

- Det er jeg ikke. Det er helt frivilligt, om man vil bruge testene. Vi kommer ikke til at kræve, at nogen tager testen eller fremviser en negativ test, understreger han.

Professor: Ingen grund til bekymring

Ifølge Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, ser man i øjeblikket en stigning i antallet af smittede med covid-19 og andre luftvejsinfektioner. Også selvom man ikke har det samme datagrundlag som tidligere.

- Vi bruger spildevandsmåling og kigger på antallet af indlagte. Man kan se, at der er en stigning i øjeblikket, siger han.

Han understreger dog, at det ikke er på et bekymrende niveau.

- Det er stadig på et rimelig lavt niveau i forhold til, hvad man har set tidligere. Jeg er ikke bekymret, som det ser ud nu, siger han.

Han påpeger, at man kan ikke sige noget generelt om udbredelsen af covid-19 på skoler. Han mener, at det er forventeligt, at der nogle steder vil være høj smitte, men at det ikke er udtryk for, hvordan det forholder sig i resten af landet.

1880 smittede seneste døgn

De seneste smittetal fra Statens Serum Institut viser, at der det seneste døgn er registret 1880 smittede. Få overblikket her.

Selvom der ikke længere er specifikke retningslinjer for corona, understreger Sundhedsstyrelsen, at man skal skal blive hjemme, hvis man er syg.

Det gælder uagtet, om man er smittet med corona, har influenza eller noget tredje.

- Det er vigtigt, at vi husker hinanden på at forebygge smitte med alle former for luftvejsinfektioner, skrev Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse tidligere på måneden.

USA har i år beslaglagt så meget ulovligt fremstillet fentanyl, at det er nok til at slå hele den amerikanske befolkning ihjel.

Stoffet er et særdeles vanedannende opioid, der er 50 gange stærkere end heroin, og det betegnes som det allerfarligste stof på det amerikanske narkomarked.

- Kun to milligram fentanyl, en mængde, der kan være på spidsen af en blyant, betragtes som en potentielt dødelig dosis, oplyser DEA, USA’s Narkotikaagentur i sin årsrapport, der udkom i går.

Beslaglæggelserne er "nok dødelige doser fentanyl til at dræbe alle amerikanere", tilføjer DEA's direktør, Anne Milgram.

Stofferne er typisk fremstillet på hemmelige fabrikker i Mexico og smugles ind i USA, hvor myndighederne i år har beslaglagt 4,5 tons fentanyl i pulverform og godt 50 millioner falske piller, der skal ligne receptpligtige præparater som zanax og oxycontin. Det er dobbelt så mange, som der blev opsnappet sidste år.

Stoffer skjult i Lego

En kasse med Lego-klodser viste sig i oktober i år at indeholde en af de større fangster, da myndighederne fandt 15.000 regnbuefarvede piller gemt mellem plastikposer med legoklodser. Pillerne var lavet, så de lignede lovlige smertestillende oxycodone hydrochloride-piller.

- Tæt på 40 procent af de piller, vi analyserer i vores laboratorium, indeholder en dødelig dosis, sagde specialagent Frank Tarantino fra DEA i den forbindelse.

Selvom fentanyl er et livsfarligt stof, er det de senere år blevet stadigt mere populært, fordi nogle narkotikamisbrugere er blevet resistente over for mildere former for opioider.

Fentanyl er 100 gange stærkere end morfin og var sidste år årsag til 71.000 menneskers død, rapporterede den amerikanske sundhedsstyrelse tidligere på året. Dermed er fentanyl skyld i to ud af tre overdosisdødsfald i USA. Det er dobbelt så mange som året før.

Små børn dør af forældres stoffer

Blandt ofrene i år er både middelklasseforældre, der indtager kokain uden at vide, at det er blandet med fentanyl, teenagere på deres skoles toilet og et antal helt små børn, der ved en fejl finder stoffet hos deres forældre.

Både i forbindelse med DEA's årsrapport og det store fund i Lego-æsken advarer myndighederne på det kraftigste mod at købe noget, der ligner medicin uden om læger og apoteker.

- Hvis du tager et stof solgt på gaden eller via nettet, uanset om det er markeret som medicin eller ser festligt ud, så risikerer du dit liv, sagde Bridget G. Brennan, særlig narkotikaanklager i New York City i oktober.

I mange lande er restriktionerne på retur, men Verdenssundhedsorganisation (WHO) regner fortsat corona for at være en offentlig sundhedskrise af international betydning.

Det kan sagtens være, at verden må blive i denne krisefase noget tid endnu på grund af en potentielt voldsom bølge, som kan være på vej i Kina.

Det siger flere rådgivere og forskere fra WHO til nyhedsbureauet Reuters.

Nogle fremskrivninger viser ifølge mediet, at verdens næststørste økonomi kan stå over for en million coronadødsfald næste år, efter at landet er gået væk fra sin stærkt kritiserede nultolerancepolitik over for virusset. Det har ændret, hvor verden står i pandemien.

- Spørgsmålet er, om man kan kalde situationen postpandemisk, når så stor en del af verden rent faktisk kun er på vej ind i sin anden bølge, siger virologen Marion Koopmans, som sidder i et rådgivende WHO-udvalg, til Reuters.

- Det står klart, at vi er i en meget anderledes fase af pandemien, men den forestående bølge i Kina er et wildcard.

Højeste kriseniveau

Så sent som i september sagde WHO's generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, at "enden er inden for synsvidde".

Det har fået flere til at spekulere i, om WHO måske kunne være på vej til at afslutte covid-19's klassificering som offentlig sundhedskrise af international betydning – forkortet PHEIC (Public Health Emergency of International Concern). Det er det højeste kriseniveau i WHO.

En sådan krisesituation betyder, at WHO opfordrer til en international respons med for eksempel tiltag inden for overvågning og behandling.

Også USA anser situationen i Kina for at være alvorlig. Derfor har USA tilbudt at dele sine vacciner med Kina

Bedre vaccinationsdækning er i verdens interesse

Talsmand for det amerikanske udenrigsministerium Ned Price mener, at det vil være for hele verdens bedste, hvis der kommer bedre styr på det kinesiske udbrud.

- USA er den største donor af covid-19-vacciner i verden. Vi er klar til fortsat at hjælpe folk rundtomkring i verden, heriblandt i Kina, med både denne og andre former for covid-19-støtte, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Det er i høj grad i resten af verdens interesse. Vores covid-19-vacciner er sikre og effektive, og vi har tilbudt dem til lande rundtomkring i verden – uagtet eller på trods af politiske uenigheder.

Det anses for usandsynligt, at Kina vil tage imod det amerikanske tilbud. De to lande har på mange områder et konkurrencepræget forhold.

Efter flere år med nedlukninger, massetest for covid samt rejserestriktioner opgav Kina for nylig meget pludseligt sin omstridte nul-covid-politik i kølvandet på protester.

Nogenlunde samtidig er tallene begyndt at stige i Kina, hvor corona først blev opdaget for cirka tre år siden.

Om få dage får hele verden adgang til at se tidligere præsident Donald Trumps hidtil hemmeligholdte årsopgørelser fra 2015-2020. Offentliggørelsen vil vise, om Trump, som hævdet af hans kritikere, ikke bare har betalt lidt eller ingen skat, men også om han har snydt med sine selvangivelser og lavet fradrag, han ikke var berettiget til.

- Millioner af dollar i disse selvangivelser blev trukket fra uden tilstrækkelig begrundelse, siger et demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus, Lloyd Doggett, til CNN efter at have set dokumenterne.

En foreløbig rapport fra Skatteudvalget i Kongressen viser, at Trumps indtægter og skattebetaling varierer enormt fra år til år, men at han igen og igen rapporterer store tab på sine virksomheder, som er med til at reducere hans skatteregning. I hans første år som præsident betalte han kun 750 dollar i skat, viser rapporten, der bekræfter en større afdækning fra New York Times i 2020.

Trump advarer amerikanere

I årevis har Trump nægtet at offentliggøre sine skatteoplysninger og arbejdet aktivt for at forhindre det, men efter Højesteret i sidste måned afviste at standse en offentliggørelse, har et udvalg i Kongressen natten til onsdag stemt for at offentliggøre papirerne, så snart følsomme oplysninger som sygesikringsnumre er fjernet.

En talsmand for Donald Trumps valgkampagne fordømmer beslutningen og advarer amerikanerne om, at de nu alle er i fare.

- Hvis denne uretfærdighed kan ramme præsident Trump, så kan den ramme alle amerikanere uden grund, siger Steven Cheung.

Republikanske kongresmedlemmer kritiserer beslutningen for at være politisk motiveret og skabe en farlig præcedens.

Trump-hotel i søgelyset

Demokratiske medlemmer af Kongressen, der har set dokumenterne, siger til Washington Post, at Trump måske uberettiget har anført skatterabatter for blandt andet renoveringen af sit hotel i Washington DC og for et retsligt forlig om snyd på Trump University.

Han har også givet påfaldende store kontantbeløb til velgørenhed, siger demokraterne.

Skattevæsen sinkede undersøgelse

Demokraterne har aktivt jagtet Trumps skatteoplysninger, siden de vandt flertallet i Repræsentanternes Hus i 2019, mens Trump stadig var præsident.

Dengang skete det ved at bede det amerikanske skattevæsen, IRS, gennemgå hans selvangivelser, og det blev faktisk sat i gang, men IRS valgte kun at afsætte én person til at lave arbejdet, og det er derfor ikke afsluttet endnu, skriver Washington Post.

Demokraterne i Kongressen har travlt med at få offentliggørelsen gennemført inden nytår, hvor de nyvalgte medlemmer af forsamlingen indtager deres poster, og flertallet i Repræsentanternes Hus skifter fra demokratisk til republikansk.

Som konsekvens af udfordringerne med at få Trumps dokumenter frem, vil demokraterne nu fremlægge ny lovgivning, der skal gøre det lettere at kræve den slags offentliggjort fremover.

De sidste uger har der hængt en seddel på døren til Vordingbowl. På den står, at bowlingcenteret er åbent, men at lyset er slukket de steder, hvor der ikke er gæster. For hvis lyset både er tændt i bowlinghallen og i området med poolbordene, stikker regningen af.

Men selvom energiregningen er tårnhøj, er Niels Larsen, der er indehaver af Vordingbowl, gået uden om at låne penge af staten. En bred politisk skare har ellers præsenteret en låneordning, der gør det muligt at udskyde en del af betalingen af el-, gas- og fjernvarmeregningerne til senere.

Men Niels Larsen har sagt nej tak til ordningen.

- Den tid, jeg brugte på at udfylde de skemaer, vurderede jeg ikke, var det værd. Det var for meget tid i forhold til udbyttet, jeg fik ud af det, siger han til TV 2.

Niels Larsen er ikke alene. Tal fra Erhvervsstyrelsen viser, at der indtil videre er blevet udbetalt 85 millioner kroner, hvilket svarer til 0,2 procent af forventningen til indefrysningsordningen.

Noget, eksperter kalder for et billede på, at ordningen ikke har slået igennem, mens brancheforeningen SMVdanmark, der repræsenterer små- og mellemstore virksomheder, kalder det for "en fiasko".

Erhvervsministeren, Morten Bødskov (S), erkender, at ordningen godt kan fungere bedre og være mindre bøvlet, men kalder den samtidig for "god".

- Vi vil give ordningen et serviceeftersyn, siger han til TV 2.

Fra 18.000 til 75.000 kroner

En anden, der har valgt at skære ned på udgifterne i stedet for at benytte lånet, er autolakøren Søren Jul Jensen.

Der er flere ting, der trækker hans regninger op: Lys, kompressorer, ventilation og så den største post – gas til opvarmning af den kabine, hvor bilerne bliver malet, og der skal være over 70 grader varmt.

Hans seneste gasregning steg fra 18.000 kroner til knap 75.000 kroner. Men selvom hans energiregninger er eksploderet, vil Søren Jul Jensen ikke benytte sig af de energilån, som en bred vifte af partier er blevet enige om som en del af en større pakke af "vinterhjælp".

- For mig at se er det ligesom at tisse i bukserne, siger Søren Jul Jensen til TV 2.

For stor usikkerhed, når det kommer til fremtiden

Først og fremmest spøger coronalånene stadig hos Søren Jul Jensen – han lånte 260.000 kroner for at komme gennem pandemien, og hver måned betaler han 11.000 kroner af på lånet.

- Så jeg skal slet ikke være afhængig af det offentlige på den måde igen, siger han.

Oveni kommer usikkerheden om, hvordan el- og gaspriserne udvikler sig de næste måneder – og om de nogensinde falder igen.

- Jeg vil ikke tage chancen. Verden kan se meget værre ud om et halvt år eller helt år, og for sådan en som mig kan det få kæmpe konsekvenser, siger han.

Låneordningen er altså ikke løsningen på hverken Søren Jul Jensens eller Niels Larsens problemer. Men hvad ville så være det?

- I stedet for alle de dumme ordninger burde regeringen have sænket afgiften på strømmen og gassen. Det ville have gjort en forskel for mig, siger Søren Jul Jensen.

Niels Larsen mener, at det nemmeste ville være, at virksomhederne fik momsfrihed i to-tre år, så de kunne "rette op" på økonomien.

- Alternativet er værre

I stedet for at benytte energilånet har begge virksomheder valgt at skrue ned for udgifterne på hver deres måde.

Niels Larsen har slukket lyset og skiftet pærerne i bowlingcenteret, så hans energiforbrug er faldet med 35 procent. Søren Jul Jensen har blandt andet afskediget flere medarbejdere. Nu er der en enkelt ansat tilbage ud over Søren Jul Jensen selv, og planen er, at den sidste ansatte også stopper til januar.

Hvis priserne stiger yderligere, kan konsekvensen være, at værkstedet – der har ligget tre årtier i Hundested – lukker.

- Indtil nu kan jeg betale det, og den dag, jeg ikke kan, vælger jeg bare at lukke det, siger han.

- Det er da surt, når man har gået her i 30 år, og nu kan man se, at det hele smuldrer mellem hænderne. Men alternativet er værre, siger Søren Jul Jensen.

Lektor Lauren Amaro fra Pepperdine University i Californien havde meldt sig ind i en Facebook-gruppe for mødre for at få gode råd om eksem.

Hvilken behandling fungerer bedst, ville hun gerne vide.

Men svarerne, hun fik, var modstridende – og der var også en række dømmende kommentarer i blandt.

Nogle mødre udskammede andre for at foreslå kokosolie eller hormoncremer. En spurgte hende, om hun havde vaccineret sit barn, og indikerede, at der kunne være en sammenhæng mellem eksem og vacciner.

- Det er ret overvældende

Hendes oplevelse lagde kimen til at undersøge, hvordan mødre påvirkes af grupper på sociale medier, hvor mødre og babyer er i fokus. Hun og en gruppe forskere fra Pepperdine University har kigget nærmere på det.

Det skriver The Wall Street Journal.

- Mødre, der bruger de her online fora, møder tusinder af stemmer, der giver deres besyv med i forhold til deres valg, og det er overvældende, siger Lauren Amaro.

Sammenhæng mellem tidsforbrug og kortisol

Studiet har undersøgt spyttet fra 47 førstegangsmødre, der har fået målt deres kortisolniveau ved at afgive daglige spytprøver henover fire dage. Kortisol kaldes også kroppens stresshormon.

De 47 deltagere var primært hvide og højtuddannede kvinder, der brugte sociale medier i varierende grad.

De mødre, der brugte mest tid på den slags Facebook-grupper, havde det højeste stressniveau.

Forskerne fandt frem til, at det var bedst at kigge – ikke grundigt gennemlæse indholdet i gruppen – i under en time dagligt.

Forskergruppen bag undersøgelsen har også kigget på, hvorfor kvinder opsøger disse grupper. I flere tilfælde er det, fordi deres egne mødre eller tætte venner bor langt væk. De har også fundet ud af, at mange kvinder opsøgte disse grupper under pandemien.

Lauren Amaro meldte sig ud af Facebook-gruppen efter hendes oplevelse med modstridende svar og udskamning.