Hjerneskadets liv ændrede sig for altid, da han forsøgte at redde fiskeres liv – nu søger han praktikplads

En skæbnesvanger nat mellem den 4. og 5. august 2014 ændrede Nick Vejles liv sig drastisk.

På daværende tidspunkt var han ansat som pumpemand hos Grenaa Lossekompagni, og mens han var i gang med at pumpe skidtfisk op fra en kutter på havnen i Strandby, fik han øje på to fiskere i kutterens lastrum. Begge var bevidstløse.

Heroisk og samtidigt uvidende omkring, hvad der ventede ham, sprang Nick Vejle ned for at redde de to fiskere.

Hvad han ikke vidste var, at lastrummet var fyldt med livsfarlige gasser. Gasser, som endte med at tage livet af de to fiskere, og som nær også havde kostet Nick Vejle livet.

Jeg røvkeder mig af at gå herhjemme

Nick Vejle

Eftervirkningerne af ulykken var dog ikke til at tage fejl af. En hjerneskade, som forårsagede taleforstyrrelser, problemer med motorik og ikke mindst en kraftigt forringet funktionsevne i venstre side.

På den anden side af ulykken ventede en lang og sej erstatningssag, som først blev afgjort i Højesteret i 2020.

Søger praktikplads

Efter afslutningen på sagen kunne de fleste måske fristes til at tro, at 33-årige Nick Vejle helst bare ville ligge derhjemme på sofaen. Det er imidlertid langt fra tilfældet.

- Jeg røvkeder mig af at gå herhjemme. Det er sgu ikke et liv for mig.

Derfor søger han nu en praktikplads. Det tilkendegiver han på Facebook.

Siden opslaget har mange spurgt ham, hvorfor han overhovedet gider at arbejde, nu hvor han er tildelt en førtidspension. Den tankegang kan Nick Vejle ikke sætte sig ind i.

- Det er lidt en taber-mentalitet. Jeg vil gerne se, om jeg ikke kan få arbejdet mig frem til at komme i flexjob, skriver han i et svar til TV2 Nord.

Nick Vejle har nemlig stadigvæk store udfordringer med at tale, så han foretrækker, at interviewet foregår via Messenger.

Har modtaget tilbud

I fremtiden håber han dog fortsat på at opleve fremgang. Efter ulykken var han i flere måneder på Hammel Neurocenter for at genoptræne både de fysiske og de sproglige funktioner, og her oplevede han gradvis fremgang.

Den er dog nu stagneret, hvilket også er en af årsagerne til, at han rækker ud efter hjælp.

- Jeg er kommet til et punkt, hvor jeg ikke kommer videre, medmindre jeg kommer ud og snakker med folk og får brugt min krop, fortæller han.

Drømmejobbet var at arbejde på Danish Crown, men det tillader helbredet ikke. I forhold til arbejdsopgaver er Nick Vejle dog åben over for det meste.

Den kommende arbejdsgiver skal bare være opmærksom på, at han har lidt taleudfordringer, og derudover er finmotorikken ikke, hvad den har været, lyder det fra ham.

De daglige smerter skal han nok selv håndtere. Blot et døgn efter opslaget på Facebook har han allerede modtaget et par henvendelser, men som han siger:

- Jeg er selvfølgelig åben for andre bud.

Hospitalet er røgfrit – men patienter kan ikke komme ind uden passiv rygning

Seks gange på otte dage har Finn Sørensen besøgt Regionshospitalet Gødstrup. Han er i udredning for kræft og har hver gang irriteret sig over den røgsky, han skal igennem for at komme ind ad hovedindgangen.

- Det er så uhumsk, at de står der med røg, som kommer med ind gennem dørene, og der er fuld af cigaretskodder. Man skal ikke ryge i et sygehusområde, hvor der skal være en god ren luft, siger han.

Kun én gang er det lykkes ham og hans kone at komme ind uden at blive udsat for passiv rygning.

- Sygehuset har måske forpasset noget, for i det lille rygeskur kan der ikke komme en kørestol ind. Det er også synd, at rygerne skal stå der, hvor det er forbudt, så jeg håber, at sygehuset gør noget ved det.

Ryger føler sig ikke skyldig

Steen Jørgensen er også kræftpatient på sygehuset og en af dem, der ryger ved siden af hovedindgangen.

- Jeg gider ikke køre over i skuret, hvis det regner og blæser, for vi bliver våde på vej derover, og det blæser lige ind. Det er ikke skidesmart, når man er syg. Desuden er rygeskuret alt for lille. Det var meget bedre, hvis de lukkede af til os her ved siden af hovedindgangen.

Han trodser de rygning-forbudt-skilte, der er sat op ved hovedindgangen – ligesom mange andre. Han er aldrig blevet bedt om at flytte sig eller slukke cigaretten, og han mener da heller ikke, at det er til gene for nogen.

- Røgen kan ikke engang trække derom, så det er så nemt. Jeg føler mig ikke skyldig.

Han opfordrer de utilfredse til at snakke med ham og de andre rygende patienter, for de har opbygget et rigtig godt fællesskab, hvor det gerne bliver til lange snakke foran hovedindgangen.

- Vi er en gruppe på 4-5 stykker, som har fundet sammen på tværs af afdelinger. Vi har altid en rigtig god snak og deler vores sorger og bekymringer hernede, når vi hører nyt fra lægen.

Erkender problemet

For ledelsen på Regionshospitalet Gødstrup er det ikke noget nyt problem.

- Man skal bestemt kunne komme herind uden at blive udsat for passiv rygning. Vores medarbejdere lige indenfor bliver også udsat for det. Men der er desværre ikke nogen enkelt løsning, for vi vil heller ikke være politifolk.

- Vi arbejder konstant på det og har gjort det siden og faktisk også før, at vi flyttede herud. Vi havde den samme problematik på de gamle sygehuse, siger Carsten Søndergård, der er souschef i driftsafdelingen.

De får mange henvendelser fra patienter og pårørende, som er utilfredse med røgen og har derfor også forsøgt sig med forskellige løsninger uden held.

- Vi har haft skraldespande stående uden askebægere for at signalere, at det ikke var et sted, man skulle stå og ryge, men folk gjorde det alligevel, og så blæste skodderne rundt over det hele. Så nu er der også askebægere, og som det seneste har vi sat rygning-forbudt-skilte op. Det har desværre ikke hjulpet, siger souschefen.

Populære sodavandsmærker testet for PFAS – og klarede frisag

Coladrikkende danskere kan ånde lettet op.

TV 2 har testet fem forskellige slags sodavand, herunder de tre populære colamærker Pepsi Max, Coca Cola og Coca Cola Zero, for potentielt sundhedsskadelige PFAS-stoffer.

Ingen af læskedrikkene indeholdt dog spor af de såkaldte evighedskemikalier. Det er stoffer, der godt nok ikke er akut giftige, men som akkumuleres i kroppen over tid og kan medføre en lang række negative helbredseffekter – herunder forøget risiko for nogle typer af kræft.

I testen bad TV 2 det akkrediterede laboratorium Eurofins om at undersøge fem populære sodavandsmærker for 20 af de mest problematiske PFAS-stoffer.

Eurofins testede udover de tre cola-mærker Pepsi Max, Coca Cola og Coca Cola Zero også Faxe Kondi og Ramlösa Citrus.

Ingen af drikkene indeholdt spor af PFAS, hvilket de to bryggerier Carlsberg og Royal Unibrew hilser med tilfredshed. De oplyser begge, at de selv er begyndt at teste vandet i produktionen for PFAS.

PFAS i øl fra Fanø

Hovedingrediensen i sodavand og øl er som bekendt vand, og derfor er de danske bryggerier helt afhængige af kvaliteten af det vand, som de offentlige vandværker leverer til deres produktion.

Det måtte Fanø Bryghus sande i 2021, da det stod klart, at alt lokalt vand i kommunen overskred nye skærpede grænseværdier for PFAS i drikkevand på to nanogram per liter.

Vandet på Fanø er forurenet med PFAS over grænseværdien, og vandforsyningen fik først i oktober 2022 installeret et midlertidig rensningsanlæg.

Det betyder, at alle øl fra Fanø Bryghus, der er brygget før oktober 2022, efter alt at dømme indeholder dobbelt så meget PFAS, som det er tilladt i drikkevand.

- Vandet på Fanø er noget af det fineste vand, har vi altid sagt. Og så finder man så ud af, at ”shit, det er fyldt med PFAS”. Det er ikke godt det her, siger direktør Sofie Jansen fra Fanø Bryghus.

”Shit, det er fyldt med PFAS”. Det er ikke godt det her

Sofie Jansen, direktør for Fanø Bryghus

Da bryghuset hørte om den nye grænseværdi, gik man straks i gang med at lede efter en løsning,

- Jeg undersøgte, hvad vi kunne gøre. Vi overvejede selv at få et rensningsanlæg på. Jeg var så langt ude, fortæller direktør Sofie Jansen.

Fanø Bryghus valgte dog i sidste ende at afvente, at den lokale vandforsyning Fanø Vand fik etableret deres midlertidige rensningsanlæg i oktober 2022.

- Det er dejligt for os herovre, at man har fundet en løsning indtil videre, siger Sofie Jansen.

En mere permanent rensning af drikkevandet på Fanø forventes at kunne etableres i løbet af foråret 2023.

Bryggerier holder øje

Flere steder i Danmark er indvindingsboringer som dem på Fanø ramt af PFAS-forureninger over grænseværdien for drikkevand.

En rundspørge foretaget af TV 2 viste for nylig, at hver femte kommune har en eller flere drikkevandsboringer, hvor vandet indeholder PFAS i mængder over grænseværdien. Derfor er en række vandforsyninger nødt til at fortynde eller rense sig ud af PFAS-problemerne, hvis de ikke kan få dispensation fra Styrelsen for Patientsikkerhed til at forsætte med at levere forurenet vand i en periode.

Hos Bryggeriforeningen er man godt klar over, at PFAS kan gå hen og blive et problem for bryggerierne på længere sigt.

- Situationen giver da lidt grå hår i hovedet på vores medlemmer, for de har en interesse i, at det vand, der bliver brugt i deres produkter, er så rent som overhovedet muligt, siger kommunikationschef Louis Illum Honoré fra Bryggeriforeningen.

Situationen giver da lidt grå hår i hovedet på vores medlemmer

Louis Illum Honoré, kommunikationschef for Bryggeriforeningen

Han fortæller, at bryggerierne er ret optagede af, hvor i landet der bliver fundet PFAS i drikkevandet.

- Og jeg er også sikker på, at de kigger lidt grundigere end normalt på kvalitetsrapporterne for vandet, for at være helt sikre på at det vand, de bruger i deres øl og sodavand, overholder de krav, der er, siger Louis Illum Honoré.

TV 2 har tidligere testet en række forskellige typer flaskevand, hvoraf hovedparten også bliver tappet af danske bryggerier.

I alt ti forskellige mærker af flaskevand blev analyseret for PFAS, men ingen af dem indeholdt spor af evighedskemikalierne – ligesom de fem sodavandsmærker TV 2 nu har testet heller ikke gjorde det.

Tester selv nu

Hos bryggeriet Carlsberg sikrer man sig mod ubehagelige overraskelser ved selv at teste vandet, der bruges i produktionen for PFAS. Det har selskabet ikke tidligere gjort, men man begyndte på det i sommeren 2022.

Carlsberg producerer blandt andet Coca Cola, Coca Cola Zero og Ramlösa Citrus, som TV 2 fik testet for PFAS.

- Vi er selvfølgelig meget tilfredse med, at I ikke har fundet spor af PFAS i vores produkter, siger presserådgiver Kasper Emil Jakobsen fra Carlsberg.

Carlsberg oplyser, at vandet til deres bryggeri i Fredericia kommer fra de offentlige vandværker, mens vandet til selskabets Kildevæld-produkter, som TV 2 også tidligere har testet for PFAS, bores op i Saltum.

- Vi tester vandet begge steder årligt. Det omfatter nu også test af PFAS, forklarer Kasper Emil Jakobsen fra Carlsberg.

Vi er selvfølgelig meget tilfredse med, at I ikke har fundet spor af PFAS i vores produkter

Kasper Emil Jakobsen, presserådgiver for Carlsberg

Hos konkurrenten Royal Unibrew er meldingen den samme. Man får vandet fra den lokale vandforsyning, men bryggeriet tester også selv vandet for PFAS.

- Vi har ikke på noget tidspunkt set resultater i nærheden af grænseværdierne for PFAS-forbindelser. Resultatet af jeres test er derfor som forventet, siger Henriette Hanne Øllgaard fra Royal Unibrew.

Selskabet er producenten bag de kendte sodavandsmærker Pepsi Max og Faxe Kondi, som viste sig ikke at indeholde PFAS i TV 2s test.

Uændret antal dårlige betalere – men i 2023 kommer flere til

Trods de høje leveomkostninger og store varme- og elregninger lå antallet af registrerede dårligere betalere i RKI ved udgangen af 2022 på cirka samme niveau som ved udgangen af 2021.

Det præcise antal er 170.912 danskere, 42 flere end året før, viser tal opgjort af analysevirksomheden Experian, der ejer og driver RKI-registret.

Bo Rasmussen, direktør hos Experian, erklærer sig overrasket over, at inflationen endnu ikke viser sig i tallene.

- Det viser jo en smule overraskende, at vi ikke har set den forventede stigning på baggrund af de makroøkonomiske forhold, der har været det sidste stykke tid, og på bagkant af den pandemi, der har været tidligere.

- Flere og flere bliver presset på privatøkonomien

Men det kan hurtigt komme. Bo Henriksen forventer faktisk, at tallet vil stige i år.

- Det er jo tydeligt, at flere og flere bliver presset på privatøkonomien.

Der kan være store konsekvenser ved at ende i RKI-registret.

Det er et værktøj, som virksomheder og inkassoselskab bruger til at registrere personer og erhvervsdrivende, der ikke får betalt deres regninger.

Blandt andet bliver det sværere at låne og købe på afbetaling.

Forventer ikke finanskrise 2.0

Også Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, forventer en stigning i RKI. I første omgang glæder han sig dog over, at tallet ikke er skudt i vejret det seneste år.

- Det afspejler, at danskerne har ramt den her krise i en ganske solid forfatning. Men vi forventer, at nogle af de problemer, som har tårnet sig op i 2022, kommer til at vise sig.

I 2014 toppede antallet af skyldnere i RKI-registret. Her var knap 233.000 danskere registreret efter en hård finanskrise.

Så galt går det nok ikke i år, mener Jeppe Juul Borre.

- Jeg tror ikke på, vi får en finanskrise 2.0. Men jeg forventer, at vi får en mere udfordret dansk økonomi at se og også mere udfordrede danske husholdninger.

Hvor mange flere der ender i RKI i år, vil Bo Rasmussen ikke spå om. Det bliver gætværk, siger han.

- Vi er ude i et par års udfordrende økonomi, og på et tidspunkt er der familier, der ikke kan betale regninger.

Coronasmitten er eksploderet i Kina – og snart venter “den helt store test”

Hospitaler og krematorier kan ikke følge med i det tempo, som coronavirus i øjeblikket spreder sig med i Kina.

Det sker, efter at landets restriktioner blev lempet i december.

Om godt to uger begynder det kinesiske nytår, hvor borgere i verdens folkerigeste land normalt bruger feriedage på at besøge venner og familie eller rejse udenlands, og det skaber usikkerhed i befolkningen.

- Mange frygter, hvad der kommer til at ske med det kinesiske nytår sidste uge i januar, hvor mange samles. Det er den helt store test: Hvor galt kommer det til at gå? siger TV 2s Asien-korrespondent, Christina Boutrup, og pointerer:

- Når den her nytårsferie starter, kan kineserne for første gang i flere år rejse ud uden at skulle i karantæne i flere uger, når de kommer hjem.

Nogle krematorier er presset til det yderste. Man har simpelthen ikke plads nok til alle de døde

Christina Boutrup, TV 2s Asien-korrespondent Ude af kontrol

Situationens alvor viser sig allerede på flere af landets hospitaler.

I Kinas folkerigeste by, Shanghai, ligger hundredvis af ældre patienter på bårer både indenfor, men i nogle tilfælde også uden for hospitalerne, som det franske nyhedsbureau AFP har beskrevet.

- Det løber løbsk i øjeblikket, siger Thea Kølsen Fischer, der er epidemiprofessor ved Københavns Universitet, til TV 2.

Hun har tidligere været med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i Wuhan i Kina for at kortlægge, hvordan covid-19-pandemien opstod.

Skjulte dødstal

Officielt har Kina kun meldt om en håndfuld daglige coronadødsfald siden genåbningen af samfundet i begyndelsen af december. Det skete efter historisk store folkelige protester fra den kinesiske befolkning.

Men fra sygehuse og provinser meldes der om millioner af smittede, og WHO har kritiseret Kinas officielle tal for ikke at være retvisende.

- Vi mener, at de nuværende tal, der offentliggøres af Kina, underdriver de reelle konsekvenser af sygdommen i forhold til hospitalsindlæggelser, indlæggelser af intensivpatienter og især dødsfald, siger katastrofechef Michael Ryan ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Thea Kølsen Fischer er ikke overrasket over, at smitten i øjeblikket spreder sig med rekordfart i Kina.

- Det er desværre forventeligt, at man med den bratte genåbning og ophør af de mest gennemgribende smitterestriktioner nu oplever en periode med en eksplosion af epidemien, siger hun.

På grund af de voldsomme nedlukninger har relativt få kinesere tidligere været smittet, så immuniteten mod coronavirus i befolkningen er lav.

Samtidig har eksperter peget på, at mange kinesere endnu ikke er færdigvaccineret, og at den kinesiske vaccine er mindre effektiv end dem, der er brugt i flere vestlige lande.

- Omkring 40 procent af de ældre over 80 år er ikke færdigvaccineret i Kina, forklarer Christina Boutrup.

Kampen om krematorier

Den voldsomme smittespredning i Kina har flere steder ført til desperation hos syge og pårørende.

Christina Boutrup fortæller, at der blandt andet er opstået et sort marked, hvor nogle kinesere betaler tusindvis af kroner under bordet for at få slægtninge begravet.

- Nogle krematorier er presset til det yderste. Man har simpelthen ikke plads nok til alle de døde, siger hun.

- For nylig var der én, der skrev på et socialt medie: "Vi havde ikke råd til mad under nedlukningen – nu har vi ikke råd til at dø", fortæller Christina Boutrup.

Ventetiden betyder, at nogle kinesere har haft afdøde slægtninge liggende i deres hjem i mange dage.

En kvinde skrev for nylig i beskedtjenesten Wechat til de øvrige beboere i sin boligblok, at hun ville brænde sin slægtning på gaden foran boligblokken, fortæller Christina Boutrup.

Myndighederne endte dog med at hjælpe kvinden, inden det kom så vidt.

Flere millioner smittede

Siden coronarestriktionerne er blevet hævet, er Kina stoppet med den udbredte test af befolkningen, hvilket gør det meget svært at vide, hvor mange der reelt er smittet.

Men i Shanghai, hvor hospitaler er overbebyrdede, vurderes 70 procent af befolkningen at kunne være blevet smittet.

Det fortalte vicedirektør på hospitalet Roijin, Chen Erzhen, til kinesiske statsmedier tirsdag ifølge den franske avis Le Figaro. Det svarer til omkring 18 millioner mennesker – alene i Kinas folkerigeste by.

I provinsen Zhejiang, der grænser op til Shanghai mod syd, vurderes det, at der den seneste uge har været en million nye smittede dagligt, skriver Le Figaro.

Og i en anden provins, Hainan, vurderede myndighederne 30. december, at mere end 50 procent af indbyggerne var blevet smittet.

Informationer lækket fra et fælles møde mellem de kinesiske sundhedsmyndigheder peger ifølge Le Figaro på, at 250 millioner mennesker kan være blevet smittet de første 20 dage af december ud af i alt 1,4 milliarder kinesere.

EU-lande indfører krav om negativ test

Kina planlægger at åbne for, at landets indbyggere fra 8. januar kan rejse til udlandet.

Det – sammenholdt med den omfattende coronasmitte blandt kineserne – har skabt frygt i Europa for, at kinesiske rejsende kan bringe nye coronavarianter til EU-medlemslandene.

En række europæiske nationer, herunder Spanien, Frankrig og Italien, har derfor allerede indført restriktioner for indrejsende fra Kina, og onsdag har både Sverige og Tyskland fulgt trop.

Sverige har indført krav om, at indrejsende fra Kina skal kunne fremvise en negativ coronatest for at komme ind i landet. Og i Tyskland vil myndighederne kræve mindst en negativ hurtigtest for rejsende fra Kina, når de kommer til landet.

EU's medlemslande er "på det kraftigste" blevet opfordret til at kræve en negativ coronatest for rejsende fra Kina, men Danmark har endnu ikke besluttet at indføre dette krav.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har bedt Statens Serum Institut om at tage stilling til situationen, før der eventuelt skal lanceres nye tiltag for at dæmme op for smitteudviklingen herhjemme.

SSI: Antallet af døde er højere end normalt

Der er de seneste uger sket flere dødsfald i Danmark end forventet.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) på sin hjemmeside i forbindelse med udgivelsen af sin seneste tendensrapport

Især blandt personer, der er 75 år eller ældre, har der været registreret flere dødsfald end ventet.

- Lige nu oplever vi det, der nærmest kan kaldes en tredobbelt epidemi med coronavirus, influenza og RS-virus, siger SSI-direktør Henrik Ullum.

- Samtidig cirkulerer der jo en lang række andre luftvejsinfektioner. Tilsammen bidrager det til, at rigtig mange danskere lige nu er syge, og det er nok med til at bidrage til en dødelighed, der er højere end forventet.

Stabilt antal corona-smittede

I uge 52 faldt antallet af registrerede coronatilfælde fra 157 per 100.000 indbyggere i uge 51 til 115.

Det skyldes dog formentlig blandt andet, at testaktiviteten faldt med 19 procent. Der ses dog også et fald i positivprocenten blandt de testede.

SSI måler også koncentrationen af coronavirus i spildevand, og her ses der ligesom i de foregående uger en stigning - dog en mindre stigning, lyder det.

- Vi så stigning fra tredje uge af november hen over december, og nu ser det heldigvis ud til, at stigningen har stabiliseret sig, så vi har en mere jævn kurve, og måske endda - hvis vi er lidt optimistiske - et let fald, siger Henrik Ullum.

Influenza vil presse samfundet

Der er også tegn på en positiv udvikling, når det gælder influenzasmitte. Efter markante stigninger i antal smittede i december, er kurven fladet lidt ud.

- Vi ser fortsat en stigning i influenzasmitten, både hvad angår indlagte og nye tilfælde, men heldigvis en mindre kraftig stigning, siger Henrik Ullum.

- Men vi forventer, at vi ikke har nået toppen af influenzasmitten, og at influenzaen vil komme til at presse vores samfund resten af vinteren. Mange af os kan blive syge, men der vil også være flere indlæggelser, ligesom der vil være mere sygdom blandt sundhedspersonalet.

Pave Frans leder begravelse af pave Benedikt

Til lyden af kimende kirkeklokker blev pave Benedikts trækiste torsdag båret ud fra Peterskirken og placeret ude på Peterspladsen, hvor mange tusinde mennesker er samlet for at deltage i hans begravelse.

Der udbrød spontane klapsalver fra folkemængden på pladsen som et udtryk for respekt for Benedikt, som var en helt for konservative grupper i den romersk-katolske kirke.

Pave Frans, som leder begravelsen, ankom til pladsen i en kørestol på grund af et dårligt knæ.

Op til torsdagens begravelse har omkring 200.000 mennesker over tre dage besøgt Peterskirken, hvor den tidligere pave har ligget på lit de parade.

Gejstlige fra hele verden - omkring 3700 præster - og enkelte statsoverhoveder og regeringsledere - heriblandt den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier og den tyske forbundskansler Olaf Scholz - deltager i begravelsen.

Overraskende abdicering

Det er helt usædvanligt, at det er Benedikts efterfølger, som leder begravelsesceremonien. Normalt er man pave til sin død.

Benedikt abdicerede overraskende som pave i 2013 af helbredsårsager, men han blev boende i et kloster i Vatikanet.

Han blev formelt kaldt pave emeritus Benedikt XVI efter sin abdicering.

Benedikt var tysker og hed Joseph Ratzinger fra fødslen.

Begraves i krypten under gulvet

I Tyskland vil kirkeklokkerne ringe klokken 11.00 til minde om den første tyske pave i 1000 år.

I Portugal er der erklæret national sørgedag torsdag, mens der vil blive flaget på halv stang på offentlige bygninger i Italien.

Benedikt var ekspave i længere tid, end han var pave. Han var også en pave, der delte katolikker med sine meget traditionelle værdier og blev kendt som mere tilbagetrukket og sky end sin populære forgænger.

Hans tid var også præget af en periode, hvor skandalesager omfattende seksuelt misbrug af børn fyldte i den katolske kirke.

Benedikt bliver begravet i krypten under kirkens gulv, hvor over 90 afdøde paver er begravet.