Covid-19 er langt fra den trussel i Indien, som virussen var for halvandet år siden.

I sommeren 2021 registrerede landet med en befolkning på 1,4 milliarder mennesker næsten 30.000 coronadødsfald om ugen.

I dag ligger det samme tal under 100, viser opgørelser fra det amerikanske universitet Johns Hopkins, der registrerer coronatal fra hele verden.

Alligevel slår de indiske myndigheder nu igen coronaalarm og opfordrer befolkningen til at bære maske i offentligheden og lade sig vaccinere igen.

- Covid er ikke ovre endnu. Jeg har indskærpet alle involverede, at de skal være opmærksomme og forstærke overvågningen, siger sundhedsminister Mansukh Mandaviya ifølge avisen The Indian Express.

Avisen The Economic Times tilføjer, at også premierminister Narendra Modi har opfordret befolkningen til at huske at ”gå med maske på befærdede steder, ikke mindst i de kommende helligdage”.

Smitte fra Kina

Årsagen til den indiske bekymring er først og fremmest nabolandet Kina.

Mens resten af verden har sænket paraderne over for covid-19, oplever Kina nu markant stigende smitte i befolkningen, efter at landet i denne måned opgav sin skrappe nultolerancepolitik.

Politikken gik ud på, at selv ganske få coronatilfælde i en by eller region blev mødt med skrappe nedlukninger og karantæner, der skulle kvæle smittespredningen.

Nu frygter Indien, at smittespredningen i Kina kommer over grænsen til Indien.

Bekymringen skyldes ikke mindst, at der i Kina florerer en ny variant af covid-19 – en variant som Indien indtil nu har registreret i bare fire tilfælde, men, som myndighederne frygter, kan få smitten til at blusse op igen.

Udlændinge bliver tjekket

Sundhedsminister Mansukh Mandaviya har onsdag fortalt parlamentet, at Indien nu vil begynde at teste udenlandske rejsende i landets lufthavne for corona – og specielt for den nye variant.

Testen skal foretages på tilfældigt udvalgte to procent af alle tilrejsende udlændinge, forklarede ministeren.

Ifølge Johns Hopkins University har Indien i alt registreret flere end en halv million coronadødsfald og har givet befolkningen mere end to milliarder vaccinedoser.

En 30-årig læge skal to år i fængsel for at have begået flere overgreb på patienter på Regionshospitalet Viborg og Aarhus Universitetshospital.

Det har en enig domsmandsret ved Retten i Aarhus netop afgjort.

Lægen har blandt andet lavet vaginal undersøgelse med sine fingre på en kvindelig patient, da hun kom ind på ortopædkirurgisk afdeling i Viborg med skade på knæ og ankel.

Det var der ikke en lægefaglig begrundelse for, lyder det fra retten, der mener, at han har misbrugt sin lægegerning.

Den 30-årige læge har ikke bestridt at have undersøgt kvinderne, men mener selv, at undersøgelserne var lægefagligt begrundet.

Han er desuden blevet frakendt retten til at udøve sin lægegerning.

Retten finder, at der er en fare for, at han vil misbruge sin gerning som læge, hvis han fortsætter med at have sin autorisation, lyder begrundelsen.

Allerede før domsafsigelsen var hans lægeautorisationen ugyldig, fremgår det af Sundhedsstyrelsens register.

Manden er blevet frikendt for et tilfælde af blufærdighedskrænkelse, hvor han ifølge anklagemyndigheden skulle have befølt en kvindes bryster i forbindelse med en undersøgelse i Viborg.

Her mente retten kun, at det var beviseligt, at manden havde rørt det ene bryst.

Lægen skal betale sagens omkostninger.

Vokset i omfang

Sagen mod lægen begyndte i marts 2022 efter en episode på akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Her var en ung kvinde indlagt med influenza og høj feber, og mens hun lå i isolation, kom en læge og undersøgte hende på en måde, der bagefter fik hende til at kontakte en sygeplejerske og fortælle om sin oplevelse.

Det forklarede kvinden om i retten, og i retten svarede flere ansatte på akutafdelingen i Skejby også på spørgsmål fra vidneskranken.

Blandt andet en højtstående læge, der forklarede om organiseringen på afdelingen og de sædvanlige procedurer. Han så ikke selv den pågældende kvinde den dag i marts men har læst hendes journal siden.

Han kunne ikke umiddelbart se nogen grund til at foretage en bryst-, rektal- eller gynækologisk undersøgelse på patienten – og sidstnævnte slet ikke uden at bruge et korrekt leje til det. Den opfattelse gik igen hos flere vidner tirsdag.

Og hvis undersøgelserne alligevel var lavet, var det ifølge vidnet et "absolut", at de skulle være skrevet i journalen og gerne samme dag. Ifølge ham giver det ingen mening at journalisere senere i en akutafdeling, hvor patienternes tilstand hurtigt kan ændre sig.

- Man går ikke hjem uden at have skrevet journaler – det må man ikke, lød det sikkert.

Episoden på Aarhus Universitetshospital førte til anholdelse af den unge læge, og sidenhen er antallet af episoder, hvor lægen nu er dømt for at have misbrugt sin stilling og tilsidesat sine faglige forpligtelser på det groveste, vokset fra én til fire.

Der er udsigter til en snottet jul og nytår for mange af os.

De seneste tal fra Statens Serum Institut viser, at influenzasæsonen for alvor er kommet i gang. Faktisk er der sket en fordobling i antallet af influenzasmittede danskere.

Og det kan risikere at lægge pres på landets hospitaler.

På Aarhus Universitetshospital kan de godt mærke, at der er kommet flere influenzasmittede, men på nuværende tidspunkt har de ikke problemer med at følge med. Det fortæller ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard.

- Vi må følge nøje, hvad der sker ude i samfundet og også forvente, at der kommer en afsmittende effekt ind i hospitalsvæsenet, siger han.

Første rigtige influenzasæson

De seneste to år har der været meget begrænset influenzasmitte, fordi Danmark har været delvist nedlukket, og smitten ikke har kunnet sprede sig. Det betyder, at færre af os er dækket af den naturlige immunitet, der opstår, når vi lægger os syge med en omgang influenza.

Derfor var det også forventeligt, at vi ville se den nuværende stigning i antallet af influenzasmittede.

I uge 47 var der 64 registrerede influenzatilfælde, mens tallet i uge 50 var der 593.

Lars Østergaard peger dog på, at der som regel går lidt tid, før epidemien bliver synlig i den raske del af befolkningen, til at folk kommer på hospitalet.

- Men der er ingen tvivl om, at jo flere der er syge i samfundet af hvad enten corona eller influenza, jo flere vil få behov for hospitalsindlæggelse, siger han.

Kan gøre meget

Lige nu er presset ikke ekstraordinært og ligner andre vintersæsoner. Og hospitalerne har mange værktøjer, de kan tage i brug, hvis sundhedsvæsenet bliver overbelastet, forklarer Lars Østergaard.

Eksempelvis kan de kalde vikarer, lægestuderende og sygeplejerskestuderende ind eller give patienter mulighed for at få behandling hjemme for at spare på pladsen på hospitalerne. De kan også flytte nogle med influenza til samme stuer som andre influenzapatienter. Som allersidste udvej kan de kalde sundhedspersonale ind, der har fået fri henover jul og nytår.

Det, forventer Lars Østergaard dog næppe, bliver nødvendigt, siger han:

- Vi har også plads til dem, der måtte blive syge henover julen.

Mangel på personale

Ifølge Christian Warmberg, der er ledende overlæge på Bispebjerg Hospital, er der lige nu "almindeligt juletravlt". Men han peger på, at de har et system, der er trængt, og derfor kan det udvikle sig, siger han.

- Vi forventer ikke det samme, som vi har set de sidste år under coronapandemien, men vi har et hospitalsvæsen nu, som ikke har den samme reservekapacitet, som vi havde for bare få år tilbage, siger han.

Han frygter derfor, at hvis noget skal eller kan presse sundhedsvæsenet, så er det personalemanglen.

- Vi har brug for mere personale, der holder sig rask. Vi har ikke nødvendigvis brug for flere penge, det løser ikke problemet.

Til jul samles mange med dem, der betyder mest for hinanden.

Men i år er der risiko for, at der kan snige sig en ubuden gæst med til julens arrangementer i form af en influenzavirus.

- Influenzaen rører på sig, og den rører på sig rimelig hurtigt, siger Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.

De seneste tal fra Statens Serum Institut viser også, at influenzaepidemien for alvor er kommet i gang.

I løbet af de seneste tre uger er der hver uge sket en fordobling i antallet af influenzasmittede danskere. Således var der 64 registrerede influenzatilfælde i uge 47, mens antallet i uge 50 var 593.

Smitten er steget mest i hovedstadsregionen, men alle fem danske regioner har registreret stigende influenzasmittetal, skriver SSI.

To års nedlukning giver smitten gode vilkår

Der er flere grunde til, at influenzaen kræver særlig opmærksomhed denne vinter.

Først og fremmest har der i de sidste to år været meget begrænset influenzasmitte, fordi Danmark har været delvist nedlukket, og smitten ikke har kunnet sprede sig.

Nedenstående graf viser, hvordan udviklingen i influenzasmitten har været meget lav de sidste to vintersæsoner, mens den i år ligger noget højere. Sæsonen fra 2019/2020 er med, fordi der er tale om en mere "almindelig" influenzasæson før coronapandemien.

Derfor er færre af os dækket af den naturlige immunitet, der opstår, når vi lægger os syge med en omgang influenza.

Og så ligger influenzavaccinens beskyttelse, ifølge Jens Lundgren, omkring 50 procent.

- Vaccinerne er effektive men slet ikke i samme grad som dem, vi har brugt i forbindelse med corona, siger han.

Derfor er det ifølge Jens Lundgren "meget forventeligt", at influenzasmitten vil stige. Det afgørende bliver, hvor stor en stigning der er tale om.

- Vi skal holde meget øje med indlæggelserne og smittetallene, og hvordan det udvikler sig over jul og nytår, siger han.

Kan sygehusene komme under pres?

- Der er en risiko for det, vil jeg sige som uafhængig ekspert, der vurderer de her ting. Men det er regionerne, der skal vurdere den del løbende, siger Jens Lundgren.

WHO: - Vær på vagt

Antallet af indlagte er højest i hovedstaden, men selvom influenzasmitten stiger kraftigt, ligger vi i følge SSI stadig inden for normalen.

- Influenzasmitten topper normalt i februar-marts, og det er endnu for tidligt at sige, hvor alvorlig en sæson vi vil få i år, siger afdelingslæge Lasse S. Vestergaard fra SSI i en pressemeddelelse torsdag.

Ser man ud over Europa, tegner sig samme billede.

WHO har udsendt en erklæring, hvori organisationen opfordrer til at "være på vagt" over for influenzasmitten, og senest har 27 europæiske lande meldt om udbredt smitte, lyder det fra SSI.

Håndvask, udluftning og seng

Selvom Danmark er solidt rustet i forhold til stigende coronasmitte, er der stadig risiko for en "dobbelt-epidemi", hvis både covid-19- og influenzasmitten stiger de kommende uger. Sådan lyder det fra SSI.

Derfor har Jens Lundgren en opfordring til danskerne, inden julens mange sammenkomster finder sted.

- Vi skal holde fast i de almindelige gode råd og tage imod tilbuddet om en influenzavaccine, siger han.

Derudover peger Jens Lundgren på, at både patienter og praktiserende læger kan være opmærksomme på, at der findes forebyggende medicin til særligt sårbare patienter, som kan gives meget tidligt i forløbet.

- Hvis man starter på dem meget tidligt, så undgår mange at blive indlagt, siger han.

En tsunamibølge af coronasmitte skyller lige nu ind over Kina, efter at myndighederne har åbnet samfundet mere.

Den stigende smitte skyldes blandt andet lav vaccinetilslutning og dårlig immunitet i befolkningen.

Afhængigt af, hvornår den her bølge kommer, vil jeg sige, at vi er rimelig godt rustet

Allan Randrup Thomsen, virolog

Verdenssundhedsorganisationen WHO er bekymret over den stigende smitte, og de kinesiske myndigheder står nu med et kæmpe forklaringsproblem.

Det fortæller TV 2s Asien-korrespondent, Christina Boutrup.

- I øjeblikket ser vi køer foran krematorierne, og alle familier kender nogle, der er smittet. Kineserne ved godt, at folk dør – også på de dage, hvor myndighederne registrerer nul dødsfald. Så mange sætter spørgsmålstegn ved dødstallene – inklusiv WHO.

- Kinas regering har i tre år talt om, at nultolerance var den rigtige strategi. Man har peget fingre ad USA og Europas millioner af døde, mens man har sagt, at der kun var lidt over 5000 dødsfald i Kina. Fortællingen har været, at det kinesiske system er overlegent og bedre. Og derfor har Kina nu et kæmpe forklaringsproblem, siger Christina Boutrup.

Virus er sluppet fri

Efter landsdækkende protester opgav de kinesiske myndigheder i begyndelsen af december landets skrappe "nul-covid-politik", der slog hårdt ned på selv den mindste smitte.

På få uger gik Kina fra omfattende nedlukninger og karantæner til at lade virussen løbe stort set frit i samfundet.

Internationale sundhedseksperter frygter, at den eksplosive smitte i en befolkning uden naturlig immunitet skaber risiko for nye varianter, der kan brede sig til resten af verden. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Derfor er det ifølge Christina Boutrup afgørende, at Kina er transparente og deler information om landets coronasituation med omverdenen:

- Det, tror jeg desværre, bliver rigtig svært, fordi man er i et dilemma, hvor myndighederne står til at tabe ansigt. Store dele af befolkningen latterliggør i forvejen den propaganda, der er i statsmedierne, for det er en kæmpe kovending, man har gang i.

Mange kinesere er selvfølgelig også glade for, at samfundet nu er mere åbent – og at de ikke længere spærres inde i flere uger, fordi de har haft corona, fortæller TV 2s korrespondent:

- Men alle ved godt, at de næste par måneder bliver hårde. Eksperterne siger, at vi i hvert fald skal frem til februar, inden den her kæmpe tsunami af smitte er rullet igennem Kina.

Lange køer ved krematorierne

Officielt er der ingen eller kun få covid-19-dødsfald i Kina, men på krematorierne kommer der flere og flere døde ind, efter at restriktionerne er blevet lempet.

En ansat på det kommunale Dongjiao-krematorium i Beijing, der er særligt udpeget til at håndtere coronatilfælde, siger til The Wall Street Journal, at de er oppe på at brænde 200 lig i døgnet, og medarbejderen siger, at ”30-40” af dem har corona.

Det sidste tal er opsigtsvækkende, fordi Kina ifølge myndighedernes tal kun har haft syv coronadødsfald siden 3. december.

Billeder fra Dongjiao-krematoriet viser ansatte i beskyttelsesdragter og rustvogne, der holder i lange køer med døde mennesker.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at internationale sundhedseksperter venter, at op mod en million kinesere kan miste livet til covid-19 næste år.

Danmark er godt rustet

Selvom smitten lige nu eksploderer i Kina, kan vi indtil videre tage det roligt i Danmark.

Det mener professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen:

- Når man ser på det i international sammenhæng, kan det selvfølgelig godt være bekymrende. Men i relation til Danmark er vi overordnet set godt rustet. Det er ikke mere end to-tre måneder siden, at de sårbare fik en boostervaccine, og vi er stadigvæk på et godt niveau.

- Så afhængig af, hvornår den her bølge kommer, vil jeg sige, at vi er rimelig godt rustet. Hvis den kommer flere måneder frem, skal vi måske overveje at genvaccinere den sårbare del af befolkningen. Men det er jo en øvelse, vi har prøvet før, siger Allan Randrup Thomsen til TV 2.

Om få dage går mange danskere hånd i hånd om juletræet og synger fællessang. And, sovs og brunede kartofler langes over middagsbordet, og senere forløses spændingen, når pakkerne under træet bliver åbnet, og gavegivere takkes med kram og kys.

Det er der intet i vejen for i år – med mindre man udviser symptomer på luftvejsinfektioner og skal holde jul med ældre eller sårbare.

Er det tilfældet, bør man blive hjemme, lyder opfordringen fra flere virologer og eksperter, som TV 2 har talt med. De siger samstemmende, at smitten med både coronavirus og influenza er stigende.

Glæd dig lige så meget, som du plejer, men..

Nye tal fra Statens Serum Institut viser, at smitten med corona spreder sig i samfundet. Det, selvom antallet af registrerede coronasmittede faldt fra uge 49 til 50. Det skriver Statens Serum Institut i sin ugentlige tendensrapport.

Spredningen skyldes det kolde vejr, og at der er opstået nye undervarianter af omikron, der er bedre til at smitte mennesker på trods af vaccine og tidligere smitte, siger Henrik Ullum, der er direktør for Statens Serum Institut, til TV 2.

De nye varianter er ikke mere alvorlige end tidligere varianter, fastslår han.

Også smitten med influenza stiger lige nu.

- Lige nu er der mest corona, men influenzaen stiger, og i det nye år kan der komme mindst lige så meget influenza – måske mere influenza end corona – og der skal vi forberede os på en dobbeltepidemi af influenza og corona, der kan presse os, siger Henrik Ullum.

Direktørens anbefaling til julen er, at vi stadig skal glæde os – lige så meget, som vi plejer, siger han.

- Men man skal huske de gode vaner, vi har lært de sidste par år. Hvis man er syg, skal man ikke komme til den store julemiddag, hvor bedstemor kan risikere at blive dårlig. Uanset om man smitter med corona eller influenza. Og luft ud mellem retterne og hold styr på god håndhygiejne, lyder rådene.

Gæster kan medbringe mere end bare gaver

Allan Randrup, som er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, anbefaler også, at man er opmærksom på symptomer på luftvejsinfektioner.

- Der er mange med luftvejsinfektioner som covid-19 og influenza i øjeblikket. Jeg forventer en stigning over julen, hvor folk er sammen. Man må henstille til, at man ikke skal møde op til jul, hvis man har luftvejsinfektion – især hvis man skal holde den sammen med sårbare familiemedlemmer, siger han.

Det bakker Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, op om.

- Her op mod jul er der stor risiko for, at de gæster, vi inviterer til julemiddage, kommer med flere pakker, end dem, der er pakket ind. De kan nemlig også komme med en infektion til os.

- Hvis man har symptomer på luftvejsinfektion, bør man lade sig teste med en test fra apoteket eller supermarkedet, og hvis den er positiv, og man skal holde jul med ældre mennesker, bør man melde afbud, siger han.

Flere slags influenza på samme tid

Der er ingen tvivl om, at der er virusser og bakterier i luften her i den kolde sæson.

RS-virus har for eksempel haft godt tag i Danmark over en periode, men de seneste fem uger har forekomsten været nedadgående.

Når smitten med influenza stiger, skyldes det, at der er mindre immunitet i befolkningen, og det medfører også noget andet, forklarer Anders Fomsgaard, der er overlæge og professor hos Statens Serum Institut (SSI), til TV 2.

- Influenzaen er ved at være på vej op, og det gælder både A og B på samme tid, hvilket er lidt usædvanligt, siger han.

Det kan dog, i følge Anders Fomsgaard, skyldes, at vi ikke har set influenza de sidste par år på samme måde, som vi plejede før pandemien, og at vi dermed har mistet lidt immunitet.

Derfor anbefaler Anders Fomsgaard, at man – hvis man kan nå det – lader sig vaccinere mod influenza generelt, men især inden sociale sammenkomster med ældre eller sårbare.

Et par eksministre er kommet med i Socialdemokratiets gruppeledelse. En tredje eksminister har ingen ordførerskaber fået og en række øvrige eksministre har fået diverse ordførerskaber og poster i forskellige udvalg i Folketinget.

Det står fast efter et gruppemøde torsdag i Socialdemokratiet, som nu har konstitueret hele folketingsgruppen.

Partiet har skullet ryste posen gevaldigt efter at være gået fra en etpartiregering til nu at være en del af en SVM-regering efter folketingsvalget 1. november.

Med tre partier i regeringen måtte en række S-politikere nemlig indse, at tiden som ministre var slut for at gøre plads til kolleger fra Venstre og Moderaterne i ministerbilerne.

Eksempelvis fik Trine Bramsen (S) ikke nogen ministerpost i SVM-regeringen, som blev en realitet i sidste uge.

Inden da var hun transportminister og minister for ligestilling i S-regeringen. Bramsen fortsætter dog på ligestillingsområdet som ligestillingsordfører. Og hun bliver en del af gruppeledelsen i partiet.

Stoklund er ude

Også Lea Wermelin, der var miljøminister i S-regeringen, men heller ikke fik en ny ministerpost, er blevet en del af gruppeledelsen.

Den er blevet udvidet efter Socialdemokratiets fremgang ved valget. Nu har partiet 50 mandater og er klart det største parti i Folketinget. Wermelin bliver desuden ordfører for klima, energi og forsyning.

Ud af gruppeledelsen er røget Rasmus Stoklund, som heller ikke fik genvalg som politisk ordfører.

Den post fik Christian Rabjerg Madsen tilbage i sidste uge, efter at han ikke længere er indenrigs- og boligminister og heller ikke kom med på det nye ministerhold. Stoklund er fremadrettet uddannelses- og forskningsordfører.

Prehn får ikke ordførerpost

Rasmus Prehn (S) er også vendt retur til folketingsgruppen efter at have været minister. Han var minister for landbrug, fødevarer og fiskeri, men fik heller ikke nogen ny ministerpost. Prehn får heller ikke en ordførerpost. Han bliver dog formand for Folketingets transportudvalg.

Prehn var tæt på ikke at blive genvalgt til Folketinget, efter at han tidligere i år kom i centrum i en sag om, hvordan han havde brugt statens kreditkort på restaurantbesøg. Folketingets Ombudsmand gik ind i sagen, og den bliver i øjeblikket undersøgt af Rigsrevisionen.

Tidligere erhvervsminister Simon Kollerup (S) bliver forsvarsordfører. Dermed skal han arbejde tæt sammen med forsvarsminister og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen.

Jesper Petersen (S) er udenrigs- og udviklingsordfører. Han var senest uddannelses- og forskningsminister.

Tidligere udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) bliver sundhedsordfører, epidemiordfører og Grønlandsordfører.

Astrid Krag, der var social- og ældreminister, skal være børne- og undervisningsordfører.

Du skal børste dine tænder, hver gang du vasker hænder.

Sådan lyder rådet i en populær børnesang. Det mere håndgribelige råd fra Tandlægeforeningen lyder dog på, at børn såvel som voksne skal børste tænder morgen og aften.

Men for flere og flere danske børn kniber det med at få børstet bisserne de anbefalede to gange om dagen.

Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærds (VIVE) undersøgelse 'Børn og unge i Danmark 2022' er der siden 2009 generelt sket et fald i, hvor mange børn der børster tænder mere end en gang om dagen.

3-årige: 75 procent i 2009 - 69 procent i 2021 7-årige: 81 procent i 2009 - 78 procent i 2021 11-årige: 76 procent i 2009 - 80 procent i 2021 15-årige: 72 procent i 2009 - 61 procent i 2021 19-årige: 72 procent i 2009 - 62 procent i 2021

Rapporten fra VIVE viser desuden, at sociale faktorer spiller ind, når det kommer til at få børstet tænderne tilstrækkeligt. Både morens højeste uddannelsesniveau og etnisk herkomst har nemlig en effekt på tandbørstningen.

I familier, hvor morens højeste uddannelse er grundskolen, er det 43 procent af børnene, der ikke får børstet tænder tilstrækkeligt ofte. I familier, hvor moren har en lang videregående uddannelse, er andelen 22 procent.

Blandt børn og unge med anden herkomst end dansk er andelen af børn, der ikke får børstet tænder tilstrækkeligt, 47 procent mod 29 procent blandt børn og unge med dansk baggrund.

Social ulighed i tandsundhed

De tal kommer ikke bag på Esben Boeskov Øzhayat, der er lektor og forsker i samfundsmæssige aspekter ved tandsundhed på Københavns Universitet, og som blandt andet har forsket i social ulighed i tandsundhed.

Han understreger, at danskerne stadig generelt har rigtig god tandsundhed sammenlignet med andre lande i Europa – blandt andet fordi danske børn og unge har ret til gratis kommunal tandpleje, til de er 21 år.

Men ifølge ham følger uligheden i tandsundheden den generelle ulighed i sundhed i Danmark.

- Uligheden i sundheden stiger, fordi uligheden stiger. Og det bekymrer mig da, for det gælder jo i høj grad også tandsundheden, der ligesom alt andet sundhed har en social betinget slagside, siger Esben Boeskov Øzhayat.

Derfor skal vi børste tænder

Det er vigtigt at børste sine tænder, fordi det fjerner bakterier i munden og forebygger tandsygdomme. Dårlig tandsundhed kan påvirke den generelle helbredstilstand og forværre en række sygdomme.

Men dårlig tandhygiejne kan ifølge Esben Boeskov Øzhayat også have en stor social påvirkning, da dårlige tænder hæmmer mennesker socialt. Særligt i et land som Danmark, hvor normen er, at man har gode tænder.

- Vi ved, at hvis man har dårlige tænder, brune tænder, mangler tænder i munden eller har problemer med at spise, kan det have en utroligt stigmatiserende effekt, der gør, at man bliver væk fra for eksempel jobsamtaler eller socialt liv, siger Esben Boeskov Øzhayat.

Da tandbørstning hos børn er et forældreansvar, er det ifølge Esben Boeskov Øzhayat vigtigt at sørge for, at den kommunale skoletandpleje griber de børn, hvis forældre har udfordringer med sundhedskompetencer – forstået som kompetencer udi at begå sig i sundhedsvæsnet.

Tandbørstning skal være en vane

Ifølge tandlæge Anne Mønster, der er konstitueret overtandlæge i Gentofte Kommune, er det vigtigt, at børn lærer at forstå, at tandbørstning skal blive en vane.

Hun kan dog godt genkende problemerne med at få de yngste til at fatte børsten.

- Når det drejer sig om de mindste børn, er problemet, at de ikke synes, det er rart, og at de ikke har lyst. Med de lidt større børn handler det om at få dem til at indse, at det altså er noget, man skal, og som giver mening, siger Anne Mønster.

Herunder kan du læse Anne Mønsters råd til tandbørstning.

Statens Serum Institut (SSI) opfordrer nu alle læger i Danmark til at være opmærksomme på infektioner med den ellers normalt harmløse, men smitsomme bakterie streptokokker.

Det gælder også den smitsomme skarlagensfeber, der også er en streptokokinfektion, oplyser instituttet i den seneste udgave af EPI-nyt.

Udmeldingen kommer, efter at der i flere lande omkring os er stigende tilfælde af infektioner med streptokokker. Blandt andet i Norge er der udbredt smitte med skarlagensfeber, der kræver behandling med penicillin.

Det er dog endnu ikke tilfældet i Danmark, selvom antallet er stigende efter et stort fald i forbindelse med coronarestriktionerne i foråret 2020, skriver SSI.

- Antallet er tiltaget ganske langsomt i år og yderligere i november, hvilket ikke er usædvanligt for årstiden.

Der er i de fleste tilfælde tale om mild sygdom

Streptokokker er en hyppig årsag til sygdom blandt børn, og der er i langt de fleste tilfælde tale om mild sygdom.

Bakterien – der også bliver kaldt strep-A eller GAS – kan i sjældnere tilfælde give halsbetændelse. Og den kan også især hos børn forårsage den meget smitsomme skarlagensfeber, der giver feber, rød tunge, røde kinder og til sidst et rødt udslag på kroppen.

Endnu mere sjældent kan bakterien føre til mere alvorlig sygdom som blodforgiftning og dødsfald. Hvis det er tilfældet, er der tale om invasiv strep-A eller IGAS.

Og det er der flere eksempler på i blandt andet England og Frankrig.

Skarlagensfeber kræver penicillin

TV 2 kunne for knap to uger siden fortælle, at myndighederne i flere lande havde udsendt en advarsel på grund af et stigende antal tilfælde af langt mere alvorlig sygdom og flere dødsfald blandt børn med den ellers normalt harmløse og smitsomme bakterie.

Det var blandt andet tilfældet i England, Frankrig og Spanien.

Også i Norge har Folkehelseinstituttet (FHI), der er de norske sundhedsmyndigheder, den seneste uge advaret om udbredt smitte med skarlagensfeber.

Forældre er samtidig blevet opfordret til at være opmærksomme på symptomerne, da sygdommen kræver behandling med antibiotika.

Ligesom i Danmark har lægerne heller ikke i Norge meldepligt, når det gælder skarlagensfeber, så det præcise omfang er uvist. Men der er udbredt smitte, lyder det fra FHI.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, advarede også i sidste uge om et stigende antal tilfælde af skarlagensfeber og mere alvorlig sygdom på grund af streptokokker i mindst fem lande i EU, herunder også i Sverige.

Samtidig oplyste WHO, at der har været et stigende antal dødsfald som følge af den mere alvorlige udgave af streptokokker i flere af landene, og at det er børn under ti år, der er den hårdest ramte aldersgruppe.

Intet tyder på ny variant

De britiske sundhedsmyndigheder, UKHSA, har oplyst, at intet lige nu tyder på, at der er tale om en ny variant af den invasive strep A-bakterie. Det samme oplyser SSI.

Derimod er der – også ifølge UKHSA – formentlig tale om, at børnene er mere modtagelige over for bakterier efter nedlukningerne på grund af coronapandemien.

Det er det, som mange myndigheder og eksperter generelt fremhæver i forbindelse med stigende smitte med virusser og bakterier efter coronavirus.

- Men undersøgelser er i gang for at forstå, om der er andre faktorer, som kan spille en rolle i forhold til stigningen i denne sæson, og for bedre at forstå, hvem der bliver mest ramt, oplyste UKHSA.

Andre eksperter peger på, at årsagen til stigende smitte med virusser og bakterier skyldes, at smitte med coronavirus har svækket immunforsvaret. Der er ifølge en britisk ekspert endnu ingen endegyldige data, der understøtter hverken den ene eller anden teori.