De næste dage vil vi se et markant mildere og i perioder meget regnfuldt decembervejr.

Dermed har den sne, der ligger rundt omkring i landet, efterhånden få timers levetid tilbage. Men på trods af det, skal vi ikke helt dømme chancen for en hvid jul ude.

Lillejuleaftensdag er der nemlig udsigt til, at køligere luft igen kan finde vej til Danmark, hvilket kan resultere i snebyger natten til juleaftensdag.

Velkommen til dagens overblik.

Danskerne støtter dronningens valg om at fratage titler

Det skabte et ramaskrig, da dronning Margrethe tidligere på året besluttede, at fire af hendes børnebørn nu ikke længere skulle bære titlerne prinser og prinsesse.

Men i en ny Megafon-måling foretaget for TV 2 bakker en stor del af danskerne op om beslutningen.

53 procent mener nemlig, at det var en "meget god" eller "god beslutning", mens 22 procent svarer "hverken/eller". 19 procent synes, at det var en dårlig beslutning.

Elon Musk taber egen afstemning

Den kontroversielle Twitter-ejer, Elon Musk, har igen lagt en afstemning ud på det sociale medie. Denne gang lader han det være op til brugeren, hvorvidt han skal træde tilbage som direktør for Twitter.

Da afstemningen sluttede klokken 12.20, havde knap 58 procent af de 17,5 millioner respondenter svaret ja til, at Tesla-milliardæren skal trække sig.

Ifølge en ekspert er det dog måske lige præcis det, som Elon Musk ønsker sig. Han mener også, at det kan være en god idé at lægge spørgsmål om at være direktør ud til demokratisk afstemning.

Ventetider på sygehusene slår rekord – kvinde har ventet over to år

Nye tal viser, at ventetiderne i sundhedsvæsenet er på det højeste niveau, siden corona ramte Danmark. Det er sket i et år, hvor ventetiderne ellers skulle være nedbragt til normalt niveau.

Spørger man to af landets fremmeste sundhedseksperter, står det faktisk så skidt til nu, at den nyudnævnte SVM-regerings akutplan ikke engang kan løse problemerne inden for det næste år.

En af de patienter, der rammes af det, er 61-årige Helle Trebbien, der i to år har ventet på at få en operation i sit knæ. Først til februar kan hun få den operation, hun har ventet på.

Flere britiske børn får ikke mad nok

I Storbritannien går den økonomiske krise og høje inflation ud over de mindste børn.

I England serveres der normalt kun frokost til de børn, som får tildelt gratis skolemad eller har råd til at betale. Men mange skoler oplever, at flere og flere børn kommer ind med tomme eller halvtomme madkasser.

Konkret oplever børn i hver fjerde familie, at der ikke er mad nok. TV 2 har været på besøg hos en skole og mødt syvårige Fatema, hvis forældre ikke har mulighed for at sørge for frokost til datteren. Derfor sørger skolen Dixons Marchbank Primary for, at Fatema får frokost – ellers ville hun ikke få mad.

Russerne har skiftet taktik

I Ukraine er myndighederne i kamp mod tiden for at få evakueret de resterende indbyggere i byen Bakhmut, fordi Rusland er tæt på at bryde gennem byens forsvarslinjer.

Scenerne fra Bakhmut er blevet sammenlignet med billeder fra Første Verdenskrig. Det skyldes, at kampene andre steder har udviklet sig til en decideret skyttegravskrig, hvor russiske soldater dagligt stormer Ukraines positioner.

Ifølge Storbritanniens forsvarsministerium har russerne koncentreret en stor del af deres militær omkring Bakhmut, og de er nu så tæt på byens centrum, at der bliver kæmpet fra hus til hus.

Det anslås, at der stadig er flere tusinde civile tilbage i den østlige by, som Rusland og Ukraine har kæmpet om i månedsvis. Imens er der udbredt mangel på vand, strøm og mad.

Tidligst i efteråret 2025 kan patienterne få glæde af det nye Odense Universitetshospital, og byggeriet kommer til at koste over en halv milliard mere end budgetteret.

Udsættelsen blev godkendt af politikerne i Region Syddanmark mandag eftermiddag.

Udmeldingen fra Regionsrådet kommer efter, at TV2 Fyn og andre medier i sidste uge kunne oplyse, at byggeriet igen var forsinket og ville få en ekstraregning på en halv milliard.

Udsættelsen betyder, at afleveringstidspunktet nu er aftalt med totalentreprenøren OHPT (Odense Hospital Project Team) til efteråret 2024.

Oprindeligt var afleveringstidspunktet sat til efteråret 2023, og den udsatte aflevering betyder, at det nye universitetshospital i bedste fald kan tages i brug i efteråret 2025 – alternativt i foråret 2026. Det meddeler Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

- Vi har forståelse for, at forsinkelsen vil give anledning til frustration blandt medarbejdere på OUH og i psykiatrien, der har glædet sig til at flytte ud på det nye sygehus. Mange har investeret meget tid i projektet, og rigtig mange arbejder i det daglige med midlertidige løsninger, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V) i pressemeddelelsen og tilføjer:

- De frustrationer deler vi som politikere. Den aftale, vi har indgået, er nødvendig for at få projektet i mål i en tid, hvor det i høj grad påvirkes af udefrakommende, uforudsete forhold.

Corona og krig får skylden

Det er ifølge Region Syddanmark covid-19 og krigen i Ukraine, der er årsagerne til den nye forsinkelse og millionoverskridelsen af budgettet. Disse to forhold har givet store udfordringer for byggeri over alt i verden, står der i pressemeddelelsen.

- Vi tager ansvar for alt det, vi har indflydelse på, men der er begivenheder i verden, vi ikke er herrer over. Vi håber – og tror på – at vi kan få en aftale med den nye sundhedsminister om at dække udgifterne til udefrakommende forhold uden for kvalitetsfondsrammen, udtaler Karsten Uno Petersen (S), formand for Region Syddanmarks udvalg for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

Ifølge Region Syddanmark holder projektet sig dog fortsat inden for den økonomiske ramme på 8,6 milliarder kroner, når det handler om de forhold, som regionen har indflydelse på.

Men udefrakommende forhold gør, at prisen alligevel stiger med 542 millioner kroner. Det skyldes, at Region Syddanmark ikke bliver kompenseret fuldt ud fra statens side, som følge af inflationen, og at totalentreprenøren får ekstraudgifter for 177 millioner kroner, lyder det.

- Vi er fortsat glade for samarbejdet med OHPT, og vi håber, at den tillægsaftale, vi nu har indgået, i fællesskab kan bringe os helt i mål. Vi har helt fra begyndelsen af projektet med det nye OUH optrådt ansvarligt inden for den økonomiske ramme. Vi har taget svære beslutninger undervejs for at sikre dette. Det gør vi også med denne aftale, siger Karsten Uno Petersen.

Vil søge staten om penge

Region Syddanmark vil dog arbejde for at få nogle af merudgifterne finansieret af staten, som har åbnet op for, at ekstraordinære udfordringer i konkrete projekter kan tages op med Sundhedsministeriet.

- Alle, der står med et byggeri, har oplevet prisstigninger som følge af inflationen og mangel på byggematerialer. De samme udfordringer står vi med i forhold til det nye universitetshospital. Selve byggeriet har stået på i tre år, og det er nu meget tydeligt at fornemme, hvordan det nye sygehus kommer til at se ud, siger regionsrådsformanden.

Det nye supersygehus bliver efter planen Danmarks største nybyggede sygehus. Det første spadestik til Nyt OUH blev taget i april 2016 af patienter fra OUH's børnehospital.

Små børn i lilla uniformer myldrer ind i kantinen på skolen i Bradford i det nordvestlige England. Nogle af de små holder i hånd på vej hen til de lange borde, hvor kantinepersonalet har stillet mad frem. Men der er ikke sat mad frem til alle.

I England serveres der normalt kun frokost til de børn, som får tildelt gratis skolemad eller har råd til at betale. Men mange skoler oplever, at flere og flere børn kommer ind med tomme eller halvtomme madkasser.

En af eleverne på skolen er syvårige Fatema.

Hendes mor, Farah Rasib, er enlig forsørger til fem børn og er en af dem, som ikke er berettiget til gratis skolemad til sine børn. Alligevel sørger skolen Dixons Marchbank Primary for, at hendes datter Fatema får frokost.

- Hvis jeg selv skulle sørge for skolemad, ville jeg ikke kunne klare det. Tiderne er hårde. Priserne på mine børns mad er næsten fordoblet. De bliver større og burde spise mere, men det kan de ikke. Jeg er nødt til at forsøge at få det mad, som vi har, til at slå til hele dagen. Derfor giver jeg dem mindre portioner, siger Farah Rasib.

Fattige børn har ikke ret til skolemad

I Storbritannien oplever børn i hver fjerde familie, at der ikke er mad nok.

Det viser en undersøgelse foretaget i september af organisationen The Food Foundation. For nogle børn er frokosten i skolen derfor dagens eneste næringsrige måltid.

Men 36 procent af de britiske skolebørn – svarende til omkring en million børn – er ikke berettiget til såkaldte free school meals (gratis skolemad). Det er de heller ikke, selvom de kommer fra familier, som lever i eller på grænsen til fattigdom. Det er konklusionen i en rapport fra organisationen Child Poverty Action Group, som arbejder for at bekæmpe fattigdom.

I England er mad gratis for alle børn i børnehaveklasse og til og med 2. klasse. Men fra 3. klasse skal de fleste forældre selv betale.

Derfor er Farah Rasib taknemmelig for, at hendes datter, der netop går i 3. klasse, alligevel får mad fra skolen, som har været forstående for familiens situation.

- For mig er det ét mindre måltid at bekymre mig om. Nogle gange springer jeg selv mad over derhjemme. Men så længe mine børn får mad, er jeg glad, siger Farah Rasib

Mor med tre job

Farah Rasib har tre job for at få det til at løbe rundt. I hverdagene arbejder hun på et børnehjem og tager alle de rengøringsopgaver, hun kan få, mens hun i weekenden underviser i motion. I alt giver det en årlig indkomst på knap 90.000 danske kroner.

Men efter at regningerne er blevet betalt, er der ikke meget tilbage, fortæller hun. Og ingen af hendes børn, der er i alderen 1,5 år til 11 år, kan få gratis mad i børnehaven eller skolen.

For at være berettiget skal man modtage indkomstrelateret bistandshjælp og have en årlig indkomst på mindre end 63.000 danske kroner.

På Dixon-skolen, som ligger i den fattige asiatiske del af Bradford, koster frokost lidt over 2 pund – knap 18 danske kroner – om dagen.

Skolen oplever, at flere familier vælger skolemaden fra eller kun køber frokost til børnene en eller to dage om ugen, fortæller skoleinspektøren.

- Selvom vi altid har haft børn fra lavindkomstfamilier, har vi nu flere og flere børn, som sulter. Det holder mig vågen om natten, da det er virkelig bekymrende at se børn, som både fryser og er sultne, komme ind, forklarer skoleinspektør Helen Haunch og tilføjer:

- Den fattigdom, vi oplever, er virkelig chokerende. Det er ofte forældre, som er i arbejde, men madpriserne er steget på kort tid. Det er, som om tæppet pludselig er blevet hevet væk under fødderne på dem, siger hun.

Hver dag står hun som en form for politibetjent, beskriver hun, for at kontrollere madkasser og sørge for, at børnene får spist salat eller grøntsager.

- Vi ser tit bare rester af ret dårlig kvalitet i madpakkerne fra aftensmaden derhjemme. Det kan være noget pizza, kold ris eller tørt brød, forklarer hun.

Mad bliver en belønning

I kantinen på Dixons sidder også Muhammad Uzair på ti år.

- Jeg får skolemad, når jeg har været sød derhjemme, siger han og smiler.

En anden dreng på syv år, Sayaam Ali, fortæller, at frokost og gymnastik for ham er det bedste på skemaet.

Skolen overvejer også at oprette en fødevarebank for deres personale efter nytår. Helen Haunch vurderer, at en tredjedel af deres medarbejdere har behov for det.

- Den skal stå et sted, hvor lærere og andet personale kan tage madvarer, uden at deres kolleger kan se det, da nogle godt kan være flove over det, forklarer hun.

Ingen julegaver i år

Farah Rasib mærker et ekstra pres op til jul. Med højtiden følger nemlig helligedagene, hvor børnene ikke skal i skole, og hvor Farah Rasib derfor skal betale flere måltider selv.

Hun forsøger derfor at søge om mad hos flere velgørende organisationer, men bekymringerne tynger hver dag.

- I går aftes ville min datter skrive julekort, og jeg var så træt, at jeg ikke engang kunne sætte mig ned med hende. Jeg bliver nødt til at tjene penge, men min datter bliver ked af det, når jeg ikke har nok tid. Hun får angst, når jeg har lovet at hente hende fra skole og så alligevel ikke kommer, siger hun.

Der er hverken penge til julegaver eller en julemiddag i år.

Derfor er det bedste, Farah Rasib kan give sine børn, en masse tid sammen, forklarer hun.

Derfor har hun lovet, at de tager i supermarkedet og køber en lille kage for at fejre den datter, der har fødselsdag 24. december. Uden fødselsdagsgaver, men det har ingen af børnene fået i år.

- Børnene er så gode. De brokker sig ikke engang. De ved godt, hvordan det er for os. De er bare glade for, at jeg er hjemme den dag, og vi kan lave noget sammen, siger Farah Rasib.

Se meget mere om skolebørnene og den økonomiske krise i Storbritannien i 'Verden ifølge NEWS' mandag klokken 18.20.

Den akutpakke, som den nye SVM-regering har præsenteret, er godt nyt for sygeplejerskerne, men skal ses i sammenhæng med udsigten til "mere varige løsninger".

Sådan lyder det fra Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR).

Det er ikke det samme som at sige, at med de her penge forsvinder ventelisteproblemerne i sundhedsvæsenet

Jakob Kjellberg, professor på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Regeringen præsenterede akutplanen onsdag, og den skal over de næste to år tilføre sundhedsvæsenet samlet to milliarder kroner.

Penge som blandt andet skal bruges til løntillæg og til hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft.

- Der er helt sikkert mange sygeplejersker, der ikke synes, at det her lyder som nok, så det er vigtigt, at vi får nogle gode drøftelser med sygeplejerskerne ude på de enkelte hospitaler, omkring hvad der skal til for at holde fast på dem, lyder det fra formanden, der peger frem mod de overenskomstforhandlinger, som skal i gang i 2024, når sygeplejerskernes nuværende overenskomst udløber.

Et godt afsæt

Siden corona ramte Danmark i februar 2020, er ventetider og rekrutteringsproblemer i sundhedsvæsenet vokset massivt.

Den gennemsnitlige ventetid på behandling i sundhedsvæsenet er på et år steget fra 34 til 46 dage, viser tal, som TV 2 har trukket fra Sundhedsdatastyrelsen, og samtidig er den gennemsnitlige ventetid på at blive udredt steget fra 42 til 46 dage.

Samtidig viser den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at næsten hver andet forsøg på at rekruttere en sygeplejerske er mislykkedes.

Grete Christensen, vil de to milliarder kroner løse rekrutteringsudfordringerne i sundhedsvæsenet?

- Det er et rigtig godt afsæt for, at vi kan komme i gang med drøftelserne, siger hun og tilføjer, at de i øjeblikket afventer afslutningen på lønstrukturkomitéen og robusthedskommissionen, som er nedsat for at kigge nærmere på lønudviklingen i den offentlige sektor samt komme med anbefalinger til, hvordan der skal sikres mere personale og mere tid til patienter i sundhedsvæsenet.

Kan få personale til at tage ekstra vagter

Jakob Kjellberg, som er professor på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), hilser akutpakken velkommen, selvom den ifølge ham ikke vil løse problemerne med lange ventelister.

Han påpeger, at vi har et produktionsniveau på landets sygehuse, som ligger under niveauet inden coronapandemien.

Og når der samtidig kommer flere ældre med blandt andet kroniske lidelser, stiger gabet mellem det, folk efterspørger og det, hospitalerne producerer – og dermed bliver ventelisterne længere.

- Hvis der ikke var kommet en akutpakke, ville gabet være endnu større, for det, man kan bruge sådan en akutpakke til, er at få tiltrukket nogle folk til at tage nogle vagter, som ellers ville være meget svære at dække. Så uden en akutpakke ville situationen være endnu mere dramatisk, siger Jakob Kjellberg.

Må ikke ende i løninflation

Han mener, at "man altid kan diskutere, om to milliarder kroner er meget eller lidt", men at det er vigtigt, at pengene kan omsættes på en meningsfuld måde.

Det betyder, at man skal sørge for ikke at ende i en løninflation, hvor man giver fastholdelsestillæg til alle.

Derimod mener professoren, at man skal målrette tillæggene mod specifikke operationer og aktiviteter, som sygehusene har vanskeligt ved at få løftet.

- Og det (beløbet til sundhedsvæsenet, red.) ligger nok på et rimelig fornuftigt niveau, for at man kan omsætte det på en fornuftig måde, siger Jakob Kjellberg, der samtidig påpeger, at man ikke skal sætte næsen op efter, at samtlige ventelisteproblemer i sundhedsvæsenet forsvinder.

- Det er ikke det samme som at sige, at med de her penge forsvinder ventelisteproblemerne i sundhedsvæsenet, siger han.

Norges kong Harald er blevet indlagt på rigshospitalet i Oslo med en infektion.

Det oplyser kongehuset i Oslo ifølge nyhedsbureauet NTB.

Den 85-årige monarks tilstand er stabil, og kongen får antibiotika intravenøst til at bekæmpe infektionen, oplyser lægerne.

At det gives intravenøst vil sige, at medicinen gives via en blodåre.

Også tidligere på året har den aldrende konge været syg. I august blev han indlagt i fire dage i den norske hovedstad med en infektion samt feber.

Flere indlæggelser

I marts blev han testet positiv for coronavirus, men kong Harald blev ikke så syg, at han måtte indlægges til behandling.

De seneste år har kongen dog flere gange været forbi hospitalet.

I begyndelsen af 2020 blev han indlagt på rigshospitalet for svimmelhed. Han blev raskmeldt og udskrevet et par uger senere.

Senere på året blev han indlagt på ny. Her gennemgik han en vellykket hjerteoperation, hvor han fik indsat en ny hjerteklap.

Han blev senest opereret i 2021 for en seneskade over højre knæ. Den operation var vellykket, og kongen blev senere erklæret i fin form.

Dansk familie

Kong Harald er oldebarn af den danske kong Frederik VIII.

Men modsat dronning Margrethe, der kan spejle sig i en lang række af forgængere, så har den norske konge kun få at se tilbage på.

Først da Norge i 1905 løsrev sig fra unionen med Sverige og blev et selvstændigt land, ønskede befolkningen en konge som overhoved.

Kong Harald er blot den tredje konge i rækken i Norge. Han, dronning Sonja, deres to børn og fem børnebørn følges tæt af nordmændene.

Det er kronprins Haakon, der står til at arve tronen, når kongen en dag går bort.

Hver dag sluger 61-årige Helle Trebbien tre morfinpiller for at dulme smerterne, og nu frygter hun, at hun får svært ved at slippe dem igen.

- Jeg har de vildeste hedeture, indtil jeg får taget min morfin. Så det er jeg blevet afhængig af, fortæller hun.

Det er to år siden, at den pensionerede sygeplejerske fra Dianalund fik at vide, at hun skal opereres i det højre knæ, hvor hendes knæprotese har løsnet sig.

I de to år har hun levet i det, hun selv kalder et ”smertehelvede”, og først til februar kan hun få den operation, hun har ventet på. Helle Trebbien er langt fra den eneste patient, der venter længe på en operation.

Sundhedsvæsenet er i krise, og nye tal viser, at ventetiderne er på det højeste niveau, siden corona ramte Danmark. Det er sket i et år, hvor ventetiderne ellers skulle være nedbragt til normalt niveau.

Problemer kan fortsætte ind i 2024

Spørger man to af landets fremmeste sundhedseksperter, står det faktisk så skidt til nu, at den nyudnævnte SVM-regerings akutplan ikke engang kan løse problemerne inden for det næste år.

- Vi er i hvert fald henne i 2024, før vi ser en fuld normalisering. Og vi er nu der, hvor man må spørge, om vi overhovedet har et velfungerende sundhedsvæsen. siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet

Heller ikke Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, tror på, at akutplanen løser problemerne.

- Vi kommer ikke til at se en grundlæggende forandring på ventelisterne, siger han.

Den nyudnævnte sundhedsminister, Sophie Løhde (V), erkender også over for TV 2 Nyhederne, at den nye regering formentlig ikke lige foreløbigt får bugt med problemerne med lange ventetider.

- Det er ikke bare forsvundet til næste år. Desværre, siger hun.

Problemer forværret siden corona

Regionerne og den daværende S-regering aftalte ellers i starten af 2022, at efterslæbet af udskudte operationer og behandlinger skulle være afviklet i år. Men flere centrale problemer i sundhedsvæsenet er faktisk blevet værre i år. Det viser tal, som TV 2 har trukket fra Sundhedsdatastyrelsen.

Den gennemsnitlige ventetid på behandling i sundhedsvæsenet er på et år steget fra 34 til 46 dage. Og den gennemsnitlige ventetid på at blive udredt er steget fra 42 til 46 dage. Det er det højeste niveau, siden coronaen ramte Danmark i februar 2020. De lange ventetider betyder, at mere end hver fjerde patient ikke får den udredning inden for 30 dage, som de har ret til.

Samtidig viser den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at næsten hver andet forsøg på at rekruttere en sygeplejerske er mislykkedes, og at problemet har været støt stigende, siden coronapandemiens start.

- Vi kan godt acceptere, at der er opsving i ventetiderne, men det her med permanente lange ventetider for særligt de tungeste patienter er ikke godt for sundhedsvæsenet, siger Jes Søgaard.

Milliardplan løser ikke krise

Den nye SVM-regering lancerede onsdag en akutplan, der over de næste to år tilfører sundhedsvæsenet samlet to milliarder kroner til blandt andet løntillæg, og derudover vil behandlingsgarantien blive udvidet fra 30 til 60 dage. Tiltagene vil have en effekt, men vil ikke løse problemerne med lange ventetider, vurderer sundhedsøkonomerne.

Heller ikke Danske Patienter tror på, at akutplanen løser de lange ventetider i år. Organisationens direktør, Morten Freil, kalder de nye tal bekymrende.

- Vi er glade for akutpakken, men det er initiativer, der ikke nødvendigvis løser problemerne nu og her. Det at man ændrer behandlingsgaranti fra én til to måneder sikrer jo ikke, at flere bliver behandlet. Det giver i bedste fald bedre mulighed for planlægning, siger han.

De forlængede ventetider rammer patienterne hårdt, lyder det fra Morten Freil.

- Det kan have alvorlige konsekvenser, fordi patienters sygdomme kan udvikle sig, imens de venter. Og så bliver patienterne bare mere behandlingskrævende, og det tabte kommer ikke tilbage, siger han.

I et smertehelvede

For Helle Trebbien er smerterne kun taget til, siden hun i december 2020 kontaktede Rigshospitalet for at få undersøgt sin løse knæprotese. I starten kunne hun gå fire-fem kilometer uden problemer.

Nu fortæller hun, at hun går med krykker og ikke engang kan gå 500 meter. For halvandet år siden tog smerterne så meget til, at hun begyndte at tage morfin. Først i februar 2023 kan hun blive opereret.

- Det er et smertehelvede. Jeg har simpelthen så ondt 24 timer i døgnet, uanset om jeg sidder ned eller går, fortæller den 61-årige førtidspensionist.

Helle Trebbien er en af de patienter, der har brug for et af de allermest komplicerede indgreb, som kun kan foretages i det offentlige sygehusvæsen. Derfor kan hun ikke blive henvist til et privathospital.

Alligevel havde hun aldrig forestillet sig, at hun skulle vente mere end to år på at blive opereret.

- Det er katastrofalt og urimeligt, at man kan sætte os i sådan en situation. Det kan man ikke byde folk. Jeg skal kun være glad for, at jeg er førtidspensionist, for ellers var jeg da blevet opsagt af mit job, siger hun.

Minister: Der er gjort for lidt

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil endnu ikke give et bud på, hvornår danskerne igen kan forvente normale ventetider på sygehusene.

- Vi er nødt til at være ærlige over for danskerne og sige, at der her er ikke noget, vi kan knipse væk fra den ene dag til den anden. Det kommer til at tage tid, siger hun.

Den nye regering vil snarligst mødes med regionerne for at få lagt en ny plan, så efterslæbet bliver afviklet.

- Der er ikke nogen tvivl om, at der ikke er gjort nok. Ellers havde vi ikke været i en situation, hvor ventelisterne var på det høje niveau, som de desværre er på nu, siger sundhedsministeren.

Danske Regioner ønsker ikke at stille op til interview men bekræfter, at regionerne ikke som aftalt får afviklet efterslæbet på ventelisterne i år. Regionerne har endnu ikke et estimat for, hvornår de forventer at være tilbage til normale ventetider.

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på SDU, mener ikke, at regionerne kan være tilfredse med indsatsen.

- Det er da katastrofalt for troværdigheden af regionerne, mener han.

En rapport fra regionerne viste i oktober, at sygehusenes aktivitetsniveau for planlagte udredninger og behandlinger fortsat lå under niveauet før coronaen.

Fire ud af fem ansatte i sundhedsvæsnet under 49 år har ikke takket ja til den boostervaccine mod corona, der er blevet rullet ud over efteråret.

Noget, der ifølge flere eksperter kan få konsekvenser for de sårbare og ældre, og får både Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut til at understrege, at der er god grund til at tilbyde sundhedspersonalet endnu et vaccinestik.

- Der er stadigvæk en smitteforebyggende effekt ved de variantopdaterede vacciner. Vaccination af sundhedspersonalet kan begrænse smitten til de sårbare og ældre, og nu, hvor vi ikke længere testes, bør vi gøre, hvad vi kan, for at beskytte de sårbare, siger faglig direktør i SSI Tyra Grove Krause til TV 2.

Vi har spurgt tre ansatte i sundhedsvæsnet, der alle tidligere har takket ja til tre stik, hvorfor de har valgt vaccinen fra denne gang.

Cristina Bilde Lauridsen, radiograf, 43 år

Christina Bilde Lauridsen har arbejdet på samme afdeling i 15 år, og hun er en af dem, der står først, når der kommer coronapatienter ind på afdelingen og skal have taget røntgenbilleder af deres lunger.

Det var også derfor, hun tog imod de tre første vaccinestik. Det var det rigtige at gøre på det tidspunkt, syntes hun.

- Det gav god mening, at vi skulle passe på hinanden. Og vi stod først for, så selvfølgelig skulle vi også vaccineres, siger Cristina Bilde Lauridsen.

Den her omgang har det dog været anderledes. På Cristina Bilde Lauridsens afdeling har meget personale, der er vaccineret, været smittet med milde forløb, og antallet af patienter med coronavirus er faldet. De er heller ikke lige så alvorligt syge som under de sidste bølger, fortæller hun.

- Det har forandret sig fra at være en svær sygdom, der fyldte meget, og som folk døde af, til at være mere en træls ting som alle andre sygdomme, siger hun.

Cristina Bilde Lauridsen understreger, at hun stadig passer på, har mundbind på på arbejde og holder fast i hygiejnereglerne.

Vi er trods alt mere end vores profession

Cristina Bilde Lauridsen

Men fordi hun har mærket, hvordan de tidligere vaccinestik for eksempel påvirkede hendes menstruation, og at spørgsmålet om langtidseffekter af revaccination fylder mere for hende, har hun ikke fået det fjerde stik.

Myndighederne understreger, at vaccinen er sikker, og at det først og fremmest er for de sårbares skyld, at sundhedspersonalet får tilbuddet om en boostervaccine. Ligger der ikke et særligt ansvar hos jer?

- Jeg kan godt forstå, at nogle vil tænke, at vi bør gå forrest. Men vi er trods alt mere end vores profession – vi er også mennesker, og jeg synes, at det er virkelig vigtigt, at det her er op til individet. Der skal være plads til, at alle kan vælge noget forskelligt, uanset hvad man laver. Man skal kunne træffe det her valg uden udskamning, siger Cristina Bilde Lauridsen.

Kunne noget få dig til at skifte mening?

- Ja. Hvis det hele eksploderer igen, så vil jeg helt sikkert overveje det endnu en gang, siger Cristina Bilde Lauridsen.

Maria Nielsen, ansat på plejecenter, 29 år

Maria Nielsen arbejder primært aftenvagter på et demensafsnit på et plejecenter. Hun fik de tre første stik, fordi hun med egne ord "gerne ville være med til, at vi kom i gennem coronakrisen helt gelinde".

- Det var en samfundsting, siger Maria Nielsen.

Hun peger på flere grunde til, at det hun har det anderledes nu.

- Alle omkring mig har haft corona, men jeg er ikke blevet smittet. Jeg bliver generelt meget sjældent syg. Og alting er åbent igen, ligesom vi tester meget mindre nu. Det er gledet lidt i baggrunden efterhånden, siger hun.

Jeg kan godt forstå, at nogle synes, det er egoistisk

Maria Nielsen

Alle tre gange Maria Nielsen er blevet vaccineret, har hun fået feber. Det er en af de almindelige bivirkninger, vaccinen kan give. Men Maria Nielsen, der er gravid, har ikke lyst til at "ligge med feber i 48 timer" denne her gang. Heller ikke, selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at tage imod en boosterdosis.

- Jeg var faktisk dobbeltanbefalet at tage den, kan man sige. Men det er jo et tilbud, ikke et krav, siger hun.

Cristina Bilde Lauridsen synes, at det er fint, at sundhedspersonalet får tilbudt vaccinen, ligesom det er tilfældet med influenzavaccinen. Og det er "helt rigtigt", at de ældre og sårbare får tilbuddet, mener hun.

Det er jo netop for de ældre og sårbares skyld, at sundhedspersonalet får tilbudt vaccinen. Er det ikke mangel på samfundssind at sige nej tak?

- Jeg kan godt forstå, at nogle synes, det er egoistisk. Men jeg tror bare, at jeg er nået dertil, at jeg hellere vil fokusere på omsorgen til de ældre end på coronavirussen. Vi passer jo meget på, at de ældre ikke bliver smittet – men det er det samme for alle mulige sygdomme – roskildesyge, blærebetændelse, lungebetændelse. For mig at se giver det ikke mening, at coronavirussen har særstatus lige nu.

Bente Fucke, ansat på rehabiliteringscenter, 61 år

Bente Fucke har været inde og booke tid til fjerde stik ad tre omgange, siden hun fik invitationen til vaccine i e-Boksen i oktober.

Men alle tre gange har hun afmeldt vaccinationstiden igen.

- Jeg har været meget ambivalent omkring det. Så ville jeg gerne, så ville jeg ikke. Men nu er jeg bare blevet enig med mig selv om at sige nej tak, siger Bente Fucke.

Fravalget handler først og fremmest om, at Bente Fucke har mærket bivirkninger efter de tre coronavacciner, hun tidligere har fået. Først AstraZeneca og siden Moderna. Dem tog hun gladelig imod, fordi alting var turbulent, og hun var bange for coronavirussen. Der var mange ubekendte, og hun havde også sine patienter at tænke på.

Det vigtigste er, at vi kan vælge selv

Bente Fucke

Nu er det anderledes. Hun har ikke lyst til at mærke bivirkningerne, som er kulderystelser og feber, en gang til.

- Jeg føler, at det er gift, jeg får. For mig har det været vand at blive smittet med coronavirus ved siden af, hvordan jeg har haft det efter vaccinationerne, siger hun.

Kan du forstå, at nogen vil mene, at det er et egoistisk valg?

- Ja, det kan jeg godt forstå. Men der vil jeg have lov at være egoist. For jeg føler, at jeg har været forsøgskanin i tre omgange nu, siger Bente Fucke.

Mener du, at det giver mening, at sundhedspersonalet får tilbudt vaccinen?

- Ja. Der er nogle, der er trygge ved det, og nogle, der ikke bliver syge af det, og så skal de selvfølgelig bare tage den. Det vigtigste er, at vi kan vælge selv, siger hun.

For små to uger siden blev København Zoos toårige hunelefant Mun ramt af den voldsomme blødningssygdom elefantherpes EEHV.

- Hun er nu på dag 12 i behandlingen, og vi begynder så småt meget forsigtigt at være optimistiske om, at hun faktisk kan overleve det her, siger Mads Frost Bertelsen, der zoologisk direktør i Zoologisk Have i København.

Det er ikke første gang, København Zoo har haft tilfælde af elefantherpes. I august døde den femårige hanelefant Plaisak af samme sygdom.

Vi ved, at elefanter er så følsomme for det her, så vi har en meget øget overvågning

Mads Frost Bertelsen, zoologisk direktør i Zoologisk Have i København Lave chancer for overlevelse

Ifølge Zoo er elefantherpes en aggressiv sygdom, som har taget livet af cirka halvdelen af elefantunger, som er født i zoologiske haver, og et stigende antal vilde elefanter.

Elefantunger, der bliver ramt af sygdommen, har kun 15 procent chance for at overleve.

- Vi ved, at elefanter er så følsomme for det her, så vi har en meget øget overvågning.

- Det, der skete, var, at hun hang lidt med ørerne og var en smule mindre aktiv, end hun plejer at være. Hun spiste en lille smule mindre.

- På alle andre dyr ville vi have givet det en dag eller to, men heldigvis var vi på allerede på dag et, hvor vi kunne se forandringer i blodet, siger Mads Frost Bertelsen.

Omfattende behandling

Siden da er fulgt et forløb, hvor den unge hunelefant er blevet bedøvet to gange dagligt og har modtaget flere hundrede liter væske.

Der er også blevet tappet blod fra de voksne elefanter i flokken, da det plasma, de har i blodet, er med til at helbrede sygdommen.

- Derudover har hun fået antiviral behandling, antibiotika og en hel masse andet for at holde kroppen kørende.

- Jeg har været utrolig imponeret af vores dyrepasserstab, som har arbejdet med det her stort set i døgndrift, siger Mads Frost Bertelsen.

Forsigtig optimisme hos direktør

At der er gået 12 dage, og det går den rigtige vej for den toårige Mun, får Mads Frost Bertelsen til at være forsigtig optimist.

Han fortæller, at det nu også handler om at holde øje med, at der ikke opstår nogen følgevirkninger af al den medicin, elefanten har modtaget.

- Det, at vi er nået så langt, og det, at vi så småt kan se, at mange af de blodparametre, vi måler på, går den rigtige vej, gør, at vi er forsigtigt optimistiske, lyder det fra Mads Frost Bertelsen.

Ud over toårige Mun, er femårige Bulli også en ung elefant i Zoos elefantflok. Han er upåvirket og har ikke vist tegn på at have fået elefantherpes.

Ifølge forskere på området udgør elefantherpes ikke en sundhedsrisiko for mennesker.

Den danske strategi for vaccination mod influenza af de helt små børn er god.

I teorien.

Men den virker ikke i praksis, siger professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet Eskild Petersen til TV 2.

Hvis forældrene ikke køber strategien, så kan den ikke bruges

Eskild Petersen, professor i infektionsmedicin

Børnene er de største smittespredere af influenza og dermed nøglen til at mindske smittespredningen. Men langt størstedelen af forældrene til børn på to til seks år har endnu ikke taget mod tilbuddet og anbefalingen om at lade deres børn vaccinere mod influenza ved et eller to pust i næsen.

Og nu er det på nippet til at være for sent til at kunne gøre en forskel i den influenzaepidemi, som – eksperterne og myndighederne forventer – kommer med fuld styrke i år.

- Vi kommer ikke i nærheden af de 75 procent, som Sundhedsstyrelsen har sat sig. Overordnet set er halvdelen af influenzasæsonen overstået nu, siger Eskild Petersen.

Faktisk er kun 16,2 procent af de 2-6-årige i skrivende stund ifølge Statens Serum Institut færdigvaccineret. Og det er langt fra det mål, som Sundhedsstyrelsen med direktør Søren Brostrøms ord ellers har sat alle sejl til for at nå.

- Smittespredningen i et samfund med en virus, der er så smitsom som influenza, bliver ikke nedsat, hvis kun 16 procent er færdigvaccineret, siger Eskild Petersen.

Løbet for i år er formentlig kørt – hvor er kæden hoppet af?

Anbefalingen om vaccination bunder ifølge Sundhedsstyrelsen i, at de mindste børn også er de største smittespredere, når det gælder influenza.

Børnene bliver sjældent selv alvorligt syge, men hvis de bliver vaccineret, kan smittespredningen i samfundet ifølge eksperter og myndigheder mindskes markant. Dermed bliver de ældre i mindre omfang smittet, hvilket betyder et mindre pres på et i forvejen overbelastet sundhedsvæsen.

Derfor er influenzavaccination af børnene en god måde at stoppe influenzacirkulationen i samfundet på, understreger Eskild Petersen. Alligevel har mange forældre – indtil videre – fravalgt vaccinen.

Det kan der være flere årsager til, forklarer han til TV 2.

Det gælder for eksempel logistik og tid i en travl hverdag, fokus på andet i en tid med høj inflation og dyre varmeregninger. Eller at forældrene bare generelt er tilbageholdende, fordi vaccinationen i højere grad er for samfundets skyld end for barnets egen.

Uanset årsagen kan strategien ikke blive optimeret, før myndighederne med Eskild Petersen ord ”har fundet ud af, hvor kæden er hoppet af”. Det kræver analyser – og derfor er løbet for at lægge en dæmper på omfattende smitte gennem vaccination af børn under seks år formentlig kørt for denne sæson.

- Bundlinjen er, at Sundhedsstyrelsen er nødt til at indse, at strategien ikke har virket. Nu står vi her lige før jul og nytår, og vi er ikke kommet bare i nærheden af det mål, man havde, siger han.

Og derfor er Sundhedsstyrelsen nu ifølge Eskild Petersen nødt til at revurdere strategien til næste år:

- Hvis forældrene ikke køber strategien, så kan den ikke bruges. Det er lidt som et politisk parti, der mener at have en fantastisk politik, men som ikke får stemmerne.

Højdosisvaccine til ældre kunne være ny strategi

Sundhedsstyrelsen har ellers i år ifølge oplysninger til TV 2 både lavet store kampagner og gjort det nemmere for forældrene at få børnene vaccineret, ligesom der er nedsat en decideret taskforce.

Men i virkeligheden bliver der nødt til næste år i højere grad være fokus på de ældre selv – og hvorvidt de skal have den højdosis vaccine mod influenza. Den vaccine findes nemlig, men de ældre er ikke blevet tilbudt den i år, siger professoren i infektionsmedicin.

- Man skal måske gå mere direkte til dem, der er i risiko for at få alvorlig influenza, siger Eskild Petersen.

Han fremhæver, at Sundhedsstyrelsens egne beregninger har vist, at højdosis influenzavaccination til de ældre kan betyde op mod 15.000 færre indlæggelser i en slem epidemi med influenza.

- I lyset af, at strategien med børnene har svigtet, skal myndighederne i højere grad måske kigge på, hvilke influenzavacciner vi bruger til de voksne, og om deres vaccinationsprogram kan optimeres. De voksne ved jo, at hvis de er i risikogruppe, så skal de vaccineres.

I Sundhedsstyrelsens indstilling i januar 2022 for vacciner for den nuværende influenzasæson var anbefalingen, at ældre over 65 år – i modsætning til de to foregående år – ikke blev tilbudt en højdosisvaccine i år:

- Effekten vurderes at være begrænset i forhold til de ekstra omkostninger ved indkøb af en sådan vaccine, fremgår det af indstillingen.

Det på trods af at det også i indstillingen fremgår, at ”der er evidens for, at højdosisvaccinen sandsynligvis forebygger flere influenzatilfælde og hospitalsindlæggelser blandt målgruppen”.

Høj risiko for udbredt smitte i år

Sidste år endte tilslutningen til influenzavaccinen blandt de 2-6-årige børn på 30 procent. Dermed er det i år andet år i træk, at langt størstedelen af forældrene til de 2-6-årige ikke har fulgt anbefalinger fra landets sundhedsmyndigheder om at lade deres børn vaccinere mod influenza.

Det sker, på trods af at der ifølge Eskild Petersen er "relativt stor sandsynlighed" for udbredt smitte i år – og langt større risiko end sidste år – fordi der i sidste sæson stadig var nedlukninger og restriktioner. Det er ikke tilfældet nu.

Smitten med influenza er blandt andet stigende i USA, og 8. december oplyste Statens Serum Institut, at "smitten ulmer i Europa og er på vej til Danmark".

Sidste år begyndte smittetilfælde med coronavirus helt usædvanligt at stige sent i influenzasæsonen omkring marts. Det skyldtes ifølge flere eksperter, at Danmark i januar fjernede alle coronarestriktioner.

TV 2 har forelagt Sundhedsstyrelsen kritikken og spurgt styrelsen om et interview. TV 2 ville gerne have spurgt, om strategien for at lægge en dæmper på smittespredning har fejlet, om strategien skal ændres til næste år, og hvorfor de ældre i år ikke er blevet tilbudt højdosisvaccinen.

Sundhedsstyrelsen oplyser i en mail, at der "desværre ikke er mulighed for et interview på nuværende tidspunkt".

Julen i år er anderledes, end den har været de seneste to vintre, hvor coronavirussen har været en af julegæsterne.

Landets hvide testtelte er stort set lukket ned, og de færre coronatests skaber et stort mørketal for, hvor mange der reelt er smittet med coronavirus.

- Der er helt sikkert mange, der bliver smittet og aldrig bliver testet. Så vi har og vil ikke have samme overblik over smitten, siger faglig direktør i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause til TV 2.

Men selvom testaktiviteten er nedskaleret betragteligt, er der andre måder at få en fornemmelse af smittens udvikling på.

Og her ser man ifølge Tyra Grove Krause en tendens: at smitten stiger, også selvom de færreste af os finder frem til det via en positiv pcr-test.

Spildevandet bliver hver uge testet for andelen af coronavirus, og i SSI's seneste tendensrapport står, at der er registreret "stigende koncentrationer af SARS-CoV-2 i spildevandet nationalt og i alle regioner i forhold til ugen før".

- På nationalt niveau har der over de seneste tre uger været en meget kraftig stigning i den ugentlige vækstrate, lyder det i rapporten.

Seruminstituttet forventer, at smitten vil stige yderligere henover juledagene, hvor folk samles på tværs af landet og på tværs af generationer. Men hvor højt smittetallene kan nå op, kan Tyra Grove Krause ikke blive konkret på:

- Ud fra den data vi har nu, kan vi ikke sætte et egentligt tal for, hvor meget den forventes at stige. Men det vil den gøre, siger hun.

40 procent af coronaindlagte skyldes noget andet

Coronavirussen er ikke længere samfundskritisk, og den er nedjusteret til samme niveau som de fleste andre sygdomme.

Ifølge Tyra Grove Krause skyldes det, at vi er et bedre sted nu, end vi har været de sidste vintre.

- Selvom vi ser stigende smittetal og indlæggelser, så ligger vi lavere end i sommerperioden, hvor der var et smitteskvulp. Det ser rigtig godt ud, som det ser ud nu, siger hun.

Hun peger også på, at 40 procent af de coronaindlagte lige nu er indlagt med noget andet end covid-19. Og at mange danskere har opbygget en solid immunitet via vacciner og smitte, ligesom de virusvarianter, der florerer, ikke viser tegn på at give mere alvorlige sygdomsforløb.

Selvom færre bliver indlagt med alvorlige symptomer, kan virussen stadig godt være en hård omgang at komme igennem og kræve flere dage i sengen.

Derfor opfordrer både Sundhedsstyrelsen og SSI til, at man tager sine forholdsregler: Hvis man er syg og skal holde jul med sårbare familiemedlemmer, er det en god idé at blive hjemme og ellers huske hygiejnen og at lufte ud.

Men barren for, hvornår epidemien er alvorlig i samfundets øjne, det afhænger i højere grad af, hvor mange indlagte og alvorligt syge, der er, end hvor mange smittede danskere, der er.

- Når det er sagt, så har covid-19 snydt os før. Der kan jo godt ske noget, så vi ser nye smittestigninger og belastninger i sundhedsvæsnet, siger Tyra Grove Krause.

Ekstra øjne på ubesvarede spørgsmål

Der kan dukke en ny virusvariant op, der opfører sig anderledes, og så er der stadig en række endnu ubesvarede spørgsmål, når det drejer sig om coronavirus og de kommende måneder.

Dem holder SSI "ekstra øje med", understreger Tyra Grove Krause.

Et af dem handler om senfølger af sygdommen.

Et andet om, hvordan influenzasæsonen vil skylle ind over Danmark. Fordi den ramte så sent sidste år, kan det være, at den rammer hårdere i år. Og en cocktail af influenza og covid-19 kan lægge pres på sundhedsvæsnet.

- Så må vi tage nogle redskaber op, som vi kender fra tidligere, siger Tyra Grove Krause og peger på, at et femte stik til de særligt sårbare kunne være en mulighed.

Og så kan testene igen blive en del af coronarutinen.

Måske i form af nye pcr-tests, der lige nu bliver undersøgt, hvor idéen er, at folk kan pode sig selv og registrere deres prøve med en mobiltelefon.