- Jeg åbner lige ud til haven, så du kan høre det. Jeg bor selv 30 meter fra vejen.

Ole Skrald, socialdemokratisk formand for Trafik- og Teknikudvalget i Gladsaxe Kommune, har selv støjen fra Motorring 3 i Gladsaxe og Lyngby-Tårbæk Kommune helt inde på livet.

Øjeblikket efter kan TV 2's reporter i mobiltelefonen høre larmen fra bilerne i baggrunden tæt på stedet, hvor Ole Skrald bor som lejer. Nu håber han, at et nyt projekt kan reducere støjen væsentligt for ham og de andre naboer til Motorring 3.

- Vejdirektoratet vil udvide Motorring 3 med ét spor, men vi vil til gengæld have reduceret hastighedsgrænsen til 80 kilometer i timen på strækningen gennem Gladsaxe, siger Ole Skrald.

Desuden har politiet godkendt, at hastighedsgrænsen på en vej i Buddinge i nærheden af Motorring 3 sættes ned til 50 kilometer i timen.

Gladsaxe Kommune har ifølge sn.dk fået ingeniørfirmaet MOE til at regne på, hvor meget de nye fartgrænser vil reducere støjen.

Ifølge MOE's beregninger vil det betyde, at antallet af støjbelastede boliger i området reduceres med 18 procent.

- Det er vi glade for, og det ser vi frem til. Vi regner med, at Vejdirektoratet fører planerne ud i livet i løbet af et års tid, siger Ole Skrald.

13 kommuner

Gladsaxe Kommune er blot en af de mange danske kommuner, der kæmper med støjgener fra motorvejsstrækninger, der ligger tæt på boliger i kommunerne.

Udover hastighedsnedsættelsen i Gladsaxe har 13 danske kommuner bedt Vejdirektoratet om lov til at sætte hastigheden ned på motorvejsstrækninger i kommunen.

Vejdirektoratet oplyser, at det ofte er på grund at støjgener, at kommunerne ønsker hastigheden ned.

En af de 13 kommuner er Kerteminde Kommune.

- Støjen fra motorvejen er steget meget de seneste år. Vi har haft udstykningsområder nær motorvejen, som vi har været nødt til at tage væk igen, fordi der var så meget støj, at man ikke må bo der, har Kasper Ejsing Olesen (S), borgmester i Kerteminde Kommune, sagt til TV 2.

Også i Gentofte Kommune ønsker man hastigheden sat ned.

- Det er flere motorvejsstrækninger i kommunen, det drejer sig om. Vi vil gerne have sat hastigheden ned, fordi flere tusind borgere er ramt af støjgener, som kan være skadelige for deres helbred, har Karen Riis Kjølbye (K), formand for Klima-, miljø-, og teknikudvalget i Gentofte Kommune, sagt til TV 2.

Tidligere i år offentliggjorde foreningen Realdania "Fremtidens Forstad uden Trafikstøj".

Det er et såkaldt vidensprojekt udarbejdet sammen med Gladsaxe og Furesø Kommune, der ifølge projektet er nogle af de kommuner i landet, der er mest plagede af trafikstøj.

Furesø Kommune er en af de 13 kommuner, der har bedt Vejdirektoratet om lov til at nedsætte hastigheden på en motorvejsstrækning i kommunen.

Søvnbesvær

Ifølge Realdania-projektet kan trafikstøj føre til søvnbesvær og dermed give anledning til nedsat livskvalitet og stress.

Desuden kan langvarig påvirkning føre til forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og demens, ligesom risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk og åreforkalkning, blodpropper i hjertet, hjerneblødninger, demens og diabetes vokser med øget støjniveau.

- Særligt sammenhængen mellem støj og demens er ny viden, hvor et forskningsprojekt fra 2021 konkluderer, at cirka 14 procent af demenstilfældene i 2017 kan relateres direkte til trafikstøj, skriver Realdania.

Videooptagelsen af den russiske soldat Jevgenij Nuzhins henrettelse gik verden rundt i november.

Nuzhin var deserteret fra den russiske lejesoldatgruppe Wagner.

Men Wagnergruppen havde fået fat i ham igen, og på videoen så man hans kranie blive knust med en forhammer.

Nu fortæller den befalingsmand, der havde Nuzhin under sin kommando til mediet The Insider, at han kender til mindst ti lignende tilfælde.

Befalingsmanden Andrei Medvedev er nu selv flygtet fra fronten i Ukraine og vendt tilbage til Rusland.

- Jeg frygter for mit liv og mit helbred, siger han ifølge det ukrainske netmedie Ukraine Today.

Han har offentliggjort en personlig appel til den russiske præsident, Vladimir Putin, om beskyttelse og beder om, at han ikke vil blive overdraget i Wagnergruppens varetægt.

Han fortæller i interviewet med The Insider, at han ydermere har forsøgt at gardere sig mod Wagnergruppens hævn ved at tegne en ”livsforsikring” i form af kompromitterende videooptagelser af to henrettelser, der automatisk vil blive offentliggjort på nettet, hvis han skulle ”forsvinde”.

Ukraine Today tilføjer dog, at appellen til præsident Putin tilsyneladende ikke har virket.

Andrei Medvedev er nu tilbageholdt af de russiske myndigheder, der har planer om at overdrage ham netop til Wagnergruppens sikkerhedstjeneste (SB).

Straffefanger blev desertører

Otte af de ti henrettelser, som Medvevev har personligt kendskab til, har ramt tidligere straffefanger som Jevgenij Nuzhin.

Nuzhin var dømt for drab og var 23 år inde i afsoningen af en dom på 28 års fængsel, da han ligesom en række andre straffefanger accepterede et tilbud om at kæmpe i Ukraine for Wagnergruppen.

Alle forbryderne og galningene blev indskrevet i Fjerde Deling. Og efter nogle få dage var der kun 3 ud af 30 mænd tilbage i delingen

Andrei Medvedev, deserteret fra Wagner-gruppen

Fangerne skrev under på lejesoldatkontrakter til gengæld for eftergivelse af deres fængselsstraf og en kontant belønning til dem selv eller – hvis de skulle blive dræbt – til deres efterladte familie.

Til gengæld blev det gjort klart for dem, at de ikke ville have nogen mulighed for at trække sig, når først de var kommet til Ukraine.

- Hvis du ankommer til Ukraine og beslutter, at det ikke er noget for dig, så henretter vi dig, fortalte lederen af Wagnergruppen, Jevgenij Prigosjin, da han personligt var mødt op i et russisk fængsel for at hverve nye rekrutter til sin hær af lejesoldater.

"Vi var selvmordsgruppen"

Andrei Medvedev fortæller, at flere straffefanger deserterede, da de fandt ud af, at de skulle bruges som kanonføde og kunne se frem til at blive dræbt i løbet af få dage.

- Vores deling blev fyldt op igen hver eneste uge, afhængig af hvor store tab vi havde lidt, forklarer han.

- Straffefangerne begyndte at ankomme i august. Vi dannede Fjerde Deling. Vi var selvmordsgruppen. Alle forbryderne og galningene blev indskrevet i Fjerde Deling. Og efter nogle få dage var der kun 3 ud af 30 mænd tilbage i delingen, siger han.

Ifølge ham var den henrettede Jevgenij Nuzhin en af dem, der hurtigt traf en beslutning om at desertere:

- Han kom fra straffelejren. Jeg kørte ham personligt ud til den position, han indtog, indtil han gik over til den anden side, fortæller Medvedev.

Julen står for døren, og et nyt år følger hastigt derefter. Danmark har efter historisk lange forhandlinger fået en ny regering, som torsdag blev præsenteret for dronningen og den danske befolkning.

Flere af de nye ministre kommer til at trække i arbejdstøjet i en vældig fart.

For Mette Frederiksens nye SVM-regering har 58 siders store ambitioner, og en række af dem skal efter planen indfries inden årets sidste dag.

- Der venter virkelig store opgaver for den nye regering. Dels er der jo en række nye ministre, der skal sætte sig ind i deres nye ministerier. Og når der ikke har været en regering i over to måneder, vil der være en masse uafsluttede sager i ministerierne, som de er nødt til at forholde sig til fra første arbejdsdag, vurderer TV 2s politiske analytiker, Jesper Vestergren.

Her peger Jesper Vestergren på hvilke ministre, der får allermest travlt op til jul, og hvilke opgaver, der haster mest.

1. Finansminister Nicolai Wammen (S)

Det helt store slag for den nye finansminister bliver finansloven for 2023, der skal fastlægge budgettet for, hvad der skal bruges penge på det næste år.

Men inden da er der nogle andre knaster, der skal håndteres.

Noget af det første og vigtigste, der skal på plads, er en midlertidig bevillingslov. På grund af folketingsvalget og lange regeringsforhandlinger har folketinget ikke kunnet nå at behandle og vedtage en ny finanslov.

- Den midlertidige bevillingslov er vigtig, fordi hvis man ikke har sådan én, så kan der hverken opkræves skatter eller udbetales løn til offentligt ansatte fra årsskiftet, siger Jesper Vestergren.

Alle de her hastesager viser noget om, hvor vigtig, magtfuld og central en post finansministeren har

Jesper Vestergren, politisk analytiker på TV 2 Bevillinger til hjælpeorganisationer

En anden hastesag drejer sig om den række hjælpeorganisationer og tilbud, der finansieres gennem den såkaldte satspulje, som ophører fra det nye år.

Det var meningen, at projektet fra årsskiftet i stedet skulle finansieres via finansloven. For at undgå fyringer og nedlukninger indtil en ny finanslov er på plads, vil den nye regering straks udmønte bevillinger i starten af 2023.

Derudover vil regeringen til januar fremlægge et forslag til ny inflationshjælp, der blandt andet skal udmønte sig i 5000 skattefrie kroner til de ældre, der modtager ældrecheck.

- Alle de her hastesager viser noget om, hvor vigtig, magtfuld og central en post finansministeren har, siger Jesper Vestergren.

2. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)

Også den nye beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen, får hænderne fulde med at holde hånden under de mest udsatte børnefamilier, fortæller Jesper Vestergren.

Det midlertidige børnetilskud, der hidtil er blevet udbetalt til børn af kontanthjælpsfamilier, bortfalder nemlig også til årsskiftet. Den nye regering vil ikke forlænge det midlertidige tilskud, som det ellers har været ønsket fra flere partier og en lang række organisationer.

I stedet vil de lave en pulje på 300 millioner, der skal gå til "økonomisk udsatte børnefamilier", som der står på side 55 i regeringsgrundlaget.

3. Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil

Den nye regering vil gøre en ekstra indsats for at hjælpe de mest pressede familier gennem en dyr og kold juletid.

Af regeringsgrundlaget fremgår det på side 55, at regeringen vil afsætte 50 millioner kroner, der skal gå til organisationer, der uddeler julehjælp.

En opgave, som ligger hos den nye social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der altså også får lidt at lave, inden hun selv kan gå på juleferie.

De 50 millioner kroner skal uddeles "hurtigst muligt som en ekstra vinterhjælp i en svær tid", skriver regeringen.

Et initiativ, der har fået en lunken modtagelse hos organisationer som Red Barnet, der ikke mener, at det er nok til at løfte de fattigste børn.

3. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V)

Problemerne i den danske sundhedssektor har fyldt en del under valgkampen og er et af de store temaer, som regeringen vil tage fat på i de kommende år.

En del af det arbejde er at lave en såkaldt akutplan, der skal nedbringe ventelister på sygehusene. Og den opgave starter allerede nu for den nye sundhedsminister, Sophie Løhde.

- Sådan som jeg læser regeringsgrundlaget, vil de afsætte penge nu og her i år 2022, der skal påbegynde opgaven i at få ventetiden ned. Og så skal der følge en masse andre initiativer i de kommende år, siger Jesper Vestergren.

Regeringen vil prioritere 0,2 milliarder i 2022, 0,8 milliarder i 2023 og 1 milliard i 2024 til akutplanen, og pengene skal blandt andet gå til løn for ekstra vagter og midlertidige ekstratillæg som belønning for at gå op i tid.

4. Justitsminister Peter Hummelgaard (S)

Et af de helt store samtaleemner på Christiansborg har været – og er stadig – den såkaldte FE-sag.

En af aftalerne i det nye regeringsgrundlag er, at der skal nedsættes en undersøgelseskommission, som skal kulegrave forløbet omkring hjemsendelsen af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste.

- FE-sagen er noget af det, der har været pres på fra de andre partier, og som et flertal lovede i valgkampen. Derfor er det en opgave, der skal løses ret hurtigt af den nye justitsminister, siger Jesper Vestergren.

I den forbindelse har der også været massivt fokus på sagen om den fængslede Ahmed Samsam, som er dømt for at tilslutte sig en terrorgruppe i Syrien.

Samråd om Samsam-sag

Både Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne lovede under valgkampen, at det skulle undersøges, hvorvidt Ahmed Samsam i virkeligheden arbejdede som dansk agent.

Men trods løfterne bliver sagen ikke en del af den kommende FE-undersøgelse, som regeringen vil have lavet.

Det har affødt kritik og får nu Enhedslisten til at indkalde Peter Hummelgaard (S) til et samråd om regeringens beslutning.

- Det viser jo noget om, hvad det er for nogle opgaver, du overtager som minister. Her er det en fem år gammel sag, der startede da Søren Pape Poulsen (K) var justitsminister, og som Peter Hummelgaard nu er ansvarlig for at håndtere. Det ligger pres på den nye justitsminister, siger Jesper Vestergren.

Det er ikke kun kineserne, der holder vejret, mens landet efter næsten tre års benhård coronanedlukning er genåbnet.

- Det er det, alle har ventet på, siger Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.

For hvad sker der nu, hvor Kinas jerngreb om coronavirussen er blevet løsnet?

Ifølge en ny analyse kan genåbningen betyde, at en million kinesere mister livet, mens myndighederne vurderer, at 800 millioner kinesere kan blive smittet over de næste måneder. Det svarer til 10 procent af jordens befolkning.

Og når så mange mennesker bliver smittet på så kort tid, så vil det også kunne mærkes uden for Kinas grænser. Spørgsmålet er hvor meget, og af den grund har forskere fra hele verden øjnene rettet mod udviklingen i Kina, fortæller Jens Lundgren.

- Der er et stort korps af forskere, der er i fuldstændigt øverste beredskab og arbejder med det her 24/7, siger han.

Og de næste uger og måneder bliver altafgørende.

- Det skal vi have styr på, for det kan ændre på en masse beslutninger om, hvordan vi skal håndtere pandemien – og komme om på den anden side. Og vi ved, at det lynhurtigt kan ændre sig, siger Jens Lundgren.

En forspildt vaccinationsmulighed

Mens resten af verden har åbnet samfundet og slækket på restriktionerne for længst, har Kina som et af de sidste steder stædigt holdt fast i, at coronavirussen skulle holdes helt nede.

Landet med 1,4 milliarder indbyggere har befundet sig i en hård nultolerance over for virussen, hvor smitteudbrud er blevet håndteret med nedlukninger af store bydele, forseglinger af hjem og lange, tvungne isolationsophold for smittede kinesere.

- Vores anbefaling har i månedsvis været, at man satte en intensiv vaccinationskampagne i gang blandt den ældre del af befolkningen, siger Jens Lundgren.

- Det har der jo været rigeligt tid til, tilføjer han.

Men vaccinationsraten er ikke steget blandt de ældste kinesere, og i stedet er store dele af befolkningen nu særligt sårbare, fordi de hverken har været udsat for infektion eller har fået en vaccination.

Den lave, kinesiske vaccinationsrate kan virke paradoksal efter flere år med en pandemi, men den er samtidig logisk i et land, hvor der stort set ingen smitte har floreret, og hvor myndighederne indtil for ganske nylig ikke opfordrede ældre borgere til at tage imod stikket.

- Der er rigtig mange mennesker i Kina, der ikke har haft incitament til at blive vaccineret, fordi der ikke var noget virus i Kina, siger Jens Lundgren.

Pres på bedemænd og hjemmeundervisning

Landet ophævede mange af kerneelementerne i nultolerancen over for virussen 7. december, og den nye strategi kan allerede mærkes i Kina.

Der er pres på landets bedemænd, og ifølge Reuters kæmper krematorierne med at følge med, ligesom mange plejehjemsansatte er smittet og derfor sygemeldte.

Samtidig er bekymrede kinesere strømmet til apotekerne for at købe coronalyntest og influenzamedicin, ligesom gaderne i millionbyerne er øde, fordi folk er syge, skriver blandt andet CNN.

Myndighederne i den kinesiske storby Shanghai har bedt de fleste folkeskoler og gymnasier om udelukkende at undervise online fra på mandag, ligesom børnehaver og børnepasningscentre i Shanghais finansielle distrikt blevet bedt om at lukke for personligt fremmøde fra på mandag.

Officielt er der ikke registreret nogen kinesiske coronadødsfald, siden restriktionerne blev løftet.

Fra et godartet til et værre virusscenarie

Den store ubekendte er, hvordan et åbent Kina vil smitte af på resten af verden.

Anthony Fauci, der er den amerikanske regerings ledende virolog, har luftet sin bekymring over for avisen Financial Times: Når man har en stor bølge af transmissioner af en virus, giver man den rig mulighed for at mutere.

- Og når du giver en virus mulighed for at mutere, giver det mulighed for at danne potentielt nye varianter. Og når først du får en splinterny variant, kan den have indflydelse på resten af verden, lyder det fra Anthony Fauci.

Jens Lundgren ser to yderpunkter for, hvilken betydning den nye kinesiske tilgang kan få.

- Der er det meget godartede udfaldsrum, hvor der ikke sker særlig meget med virus til et, hvor der bliver skabt en helt ny virus, siger han.

Udfordringen rammer hårdest i Afrika og sydlige Asien

Hvis der opstår en ny og mere smitsom eller mere alvorlig variant, eller en, der kan i højere grad kan undvige vaccination og smitte, vil det få konsekvenser uden for Kinas grænser og udskyde, hvornår Verdenssundhedsorganisationen WHO kan afmelde den pandemi, de selv meldte i marts 2020.

Men der vil være stor forskel på, hvor hårdt det vil ramme alt efter, hvor i verden man er, mener Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet.

- Udfordringen er størst i lande i Sydasien, Afrika og andre steder, for der kan en ny variant sprede sig hurtigt, fordi man ikke har samme beskyttelse, som vi har opnået herhjemme altovervejende ved hjælp af vacciner, siger han til TV 2.

I Danmark er vi relativt godt stillet, efter flere vaccinationsudrulninger med høj tilslutning, og at mange oveni har opnået immunitet gennem infektioner – senest i sommer, hvor endnu en smittebølge ramte.

- Men vi skal løbende sikre os, at der er en kapacitet til at håndtere de, der bliver svært syge, og at de mest sårbare danskere har en frisk boostning, siger Flemming Konradsen.

Jens Lundgren vil ikke give et entydigt svar på, hvad konsekvenserne af den kinesiske genåbning bliver.

- Der er ikke nogen, der tør sige præcis, hvad der bliver resultatet, siger han.

Problemer med at sove. Koncentrationsbesvær. Angst.

Det er bare nogle af de udfordringer, som flere børn og unge er begyndt at døje med, siden Danmark blev lukket ned på grund af coronapandemien.

Blandt de 5 til 24-årige i Danmark har langt flere fået en diagnose, viser et nyt dansk studie fra Syddansk Universitet. Og flere har haft behov for medicin mod ADHD og depression, lyder konklusionen, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift JAMA Psychiatry.

Helt præcist er der sket en stigning på 18 procent i antallet af nye brugere af medicin mod psykiske lidelser. Det svarer til 109.000 flere børn og unge.

Har du eller dit barn måttet tage til lægen på grund af psykisk mistrivsel under pandemien? Så hører TV 2 gerne fra dig på SUOS@tv2.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi går ikke videre med din historie uden at have aftalt det med dig.

Stigning på alle niveauer

Forskerne bag studiet har kigget på perioden omkring coronanedlukningerne, fordi mange børn og unge selv har udtrykt, at deres mentale helbred har været påvirket.

- Nu ved vi, at der også er en stigning i de alvorlige psykiske lidelser, siger Mette Bliddal, som er hovedforfatteren bag studiet, og tilføjer:

- Der er langt fra at sige, at man har det dårligt, til at blive henvist til en læge og få en recept på psykofarmaka (medicin mod psykiske lidelser, red.). Det siger noget om sværhedsgraden.

Forskeren fremhæver, at resultaterne ikke sætter direkte lighedstegn mellem coronapandemien – blandt andet med hjemsendelser fra skoler og uddannelser – og børnenes psykiske helbred.

Men spørger man forperson for Børne- og ungdomspsykiatrisk selskab Nina Tejs Jørring, så er det sandsynligt, at der er en sammenhæng.

- Jeg er bange for, at jeg ikke var særlig overrasket over resultaterne. Allerede under pandemien var vi ude og sige, at vi var bekymrede, siger hun.

Mange mulige årsager

Under pandemien blev skolerne lukket med fokus på det fysiske helbred. Men ifølge Nina Tejs Jørring var der slet ikke nok fokus på de øvrige konsekvenser af at være "buret inde derhjemme i to år" for det psykiske helbred. Både almindelige og sårbare børn og unge.

Hun mener ikke, at man kan pege på én årsag. Både øget frygt for sygdom og død, ensomhed og mange forældres øgede stressniveau er mulige årsager til den store stigning i børn, der har brug for medicin mod psykiske lidelser.

Hun ser gerne, at den nye regering nedsætter en taskforce, der kan se på mulige løsninger – eksempelvis støtte til forældre, institutioner og skoler og bedre behandling af unge, der viser symptomer på psykisk mistrivsel.

- Pointen er, at vi skal gøre noget. Det er vigtigt at komme tættere på årsagerne, og så bør politikerne sætte ind for at forebygge, at udviklingen fortsætter, siger hun.

Det er Mette Bliddal enig i:

- Vi er nødt til at kende virkeligheden og se, hvordan verden ser ud, for at vi kan ændre det, siger hun.

Også inden coronapandemien sås en generel stigning i antallet af børn og unge med psykiske diagnoser, men den danske forskning viser med al tydelighed, at udviklingen er accelereret yderligere.

De skutter sig i frostvejret med deres bannere og skilte i Leeds i det nordøstlige England. Men de er samtidig fulde af kampgejst.

"Personalemangel koster liv", står der på et af dem, mens et andet opfordrer til et ”dyt hvis du støtter sygeplejerskernes krav om en fair løn”.

En gruppe sygeplejersker har torsdag morgen taget opstilling foran et af byens store hospitaler på en historisk dag.

- Jeg har aldrig strejket før, og jeg hader tanken om, at vi forlader vores patienter, men jeg føler ikke, vi har noget valg, siger Maxine Wade, der er 31 år og sygeplejerskeassistent.

- Vi strejker for en bedre løn – og for at redde liv.

Flere af morgentrafikkens biler dytter, og sygeplejerskerne hujer og vifter med deres bannere som tak.

Det er første gang nogensinde, at sygeplejerskernes fagforening, Royal College of Nursing, strejker over det meste af Storbritannien.

Og de har allerede advaret om, at strejkedagene i december meget vel kan blive de første af mange hen over vinteren.

En julekalender af strejker

Men sygeplejerskerne er langt fra de eneste, der forlader deres afdelinger og strejker i Storbritannien.

Strejkevarslerne har grebet om sig de seneste uger, og som det ser ud nu, er der en eller anden form for strejke hver eneste dag i december:

Tog og busser, der holder stille over store dele af landet. Ambulancer, der står i garagen.

Medarbejdere ved bagagebånd og grænsekontrol i lufthavne, der forlader deres poster.

Postbude, der lader regninger og julekort hobe sig op på sorteringscentralerne.

Samtidig overvejer fagforeningerne for de yngre læger og skolelærerne i England, om de også skal stemme for at strejke.

Og det er bare nogle af de strejkende fag.

De omfattende strejker forventes at koste Storbritannien over en million arbejdsdage i december.

Det er de mest omfattende strejker siden 1989, hvor Margaret Thatcher var premierminister.

- I dag er en tragisk dag

Flere konservative parlamentsmedlemmer beskylder fagforeningerne for at spolere julen, mens fagforeningerne beskylder regeringen for ikke at komme til forhandlingsbordet.

Generalsekretæren for sygeplejerskernes fagforening, Royal College of Nursing, har endda beskyldt regeringen for at føre krig mod dem.

- I dag er en tragisk dag for dette land, for sygeplejersker, for patienter og for sundhedsvæsenet. Vi har virkelig forsøgt at forhandle med regeringen, sagde Pat Cullen torsdag i programmet BBC Question Time.

Sygeplejerskernes krav er en lønstigning på 19 procent.

Men regeringen afviser at komme dem i møde, da den mener, at enhver lønstigning, der er større end inflationen, kan fyre yderligere op under inflationen, der netop nu er på 10,7 procent.

I stedet har regeringen annonceret, at den er klar til at kalde soldater ind til for eksempel at tjekke pas i lufthavnen og køre ambulancer, mens redderne strejker – eller endda hyre taxaer til at fragte patienter.

Og i parlamentet arbejder regeringen på at vedtage love, der skal spænde ben for strejker i visse sektorer fremover.

Reallønsfald i over 10 år

De omfattende strejker i Storbritannien har været under opsejling siden sensommeren.

Krav om bedre løn og arbejdsforhold har bredt sig som ringe i vandet i flere og flere fag.

Men hvorfor er store dele af Storbritannien på vej i strejke netop nu?

Storbritannien har siden i sommer oplevet det største fald i levestandarden siden 1950’erne.

Mange briter var i forvejen blevet mere og mere pressede, da deres realløn er faldet i over ti år under den konservative regering. Det er for eksempel sket for sygeplejersker, lærere og politibetjente.

Og mens priserne på mad, varme og strøm netop nu stiger hurtigere end i over 40 år, følger lønningerne slet ikke med, og mange briter er derfor presset til det yderste.

Knap hvert andet hjem er tvunget til at købe mindre mad, end de plejer, mens man i mange andre hjem er tvunget til at springe måltider over.

Det viser de seneste tal fra Opinium i oktober, og siden da er priserne på mad kun steget endnu mere.

Hverken mad eller varme

Maxine Wade er en af dem, der har en knude i maven i slutningen af hver måned.

- Der slukker jeg for varmen og stopper stort set med at købe mad, og jeg er endda langt fra den af os her på hospitalet, der er mest presset, siger hun.

På mange andre hospitaler landet over er der de seneste år skudt en skov af fødevarebanker op – ikke til patienterne, men til personalet.

Julen er lige om hjørnet, men for de strejkende sygeplejersker ser den kold og slunken ud i år. Var det ikke for hendes mor sad Maxine Wade derhjemme uden varm mad 25. december, hvor briterne fejrer deres jul.

Derfor giver hun ikke meget for de konservative politikeres beskyldninger om, at sygeplejerskerne og de andre strejkende spolerer julen for almindelige briter.

- Vi er de almindelige briter. Det er den konservative regering, der spolerer julen for os ved at afvise at forhandle med os, siger hun.

I løbet af efteråret, mens konflikten er spidset til, er støtten til sygeplejerskernes strejke vokset. Nu støtter 64 procent af briterne sygeplejerskerne i deres strejke, viser de seneste tal fra YouGov.

Se meget mere om sygeplejerskernes strejke og den økonomiske krise i Storbritannien i Verden ifølge NEWS mandag klokken 18.20.

Danske Anne Kamstrup er i øjeblikket strandet alene på et hotelværelse i byen Arequipa i Peru.

Landet er i øjeblikket ramt af massive uroligheder, efter at landets nu tidligere præsident Pedro Castillo blev væltet og anholdt i sidste uge.

Jeg prøver at bevare roen. Men hver eneste dag, der går, begynder jeg at miste modet mere og mere.

Anne Kamstrup

Onsdag blev der erklæret undtagelsestilstand i hele landet, og den nye regering har annonceret et udgangsforbud i 15 provinser. Det går blandt andet ud over indbyggerne i Arequipa.

Dermed må Anne Kamstrup, som i første omgang talte med DR, blive på hotelværelset mellem klokken 20 og 04 om morgenen i foreløbigt fem dage.

- Det er helt surrealistisk lige nu. Jeg føler, at jeg er i en form for trance med alt, hvad der sker. Intet rykker sig, lyder det fra Anne Kamstrup, da TV 2 fanger hende på en skrattet forbindelse fra hotelværelset.

Her har hun befundet sig stort set hele tiden, siden urolighederne brød ud i sidste uge. Hun har de sidste ni måneder befundet sig i udlandet, hvor hun har arbejdet som digital nomade.

Den nu tidligere præsident Pedro Castillo er blevet anklaget for højforræderi, efter at han i sidste uge forsøgte at opløse Kongressen og styre landet ved dekret. Perus højesteret har torsdag afgjort, at han skal sidde varetægtsfængslet de næste 18 måneder.

Bidt af hund

Dagen før de voldsomme demonstrationer, der foreløbig har ifølge The New York Times og BBC kostet mindst 20 personer livet, brød ud, blev Anne Kamstrups hollandske kæreste bidt i armen af en hund.

Efter at have konsulteret sit forsikringsselskab tog han på hospitalet for at blive vaccineret mod rabies. Forsikringsselskabet ville dog ikke godkende den vaccine, som kunne skaffes i Peru – og derfor blev Anne Kamstrups kæreste hastet på et fly hjem til Holland, hvor han kunne få den korrekte behandling.

- Jeg nåede nærmest ikke at sige farvel til ham, og halvdelen af hans ting er stadig her hos mig, fortæller hun.

Da hun ikke selv var kommet til skade, kunne hun ikke få dækning fra sit eget forsikringsselskab til at komme med på flyet, og hun blev derfor, hvad der i første omgang skulle have været en ekstra nat på hotelværelset.

Næste dag begyndte urolighederne.

- Det er en freak accident. Hvad er oddsene for, at vi bliver angrebet af hunde dagen inden, at der kommer uroligheder i hele landet, spørger Anne Kamstrup med en opgivende mine.

- Situationen er vanvittig

Selvom hun ikke føler sig direkte utryg i sin nuværende situation, er hun træt af ikke at vide, hvornår hun kan komme ud af landet.

- Jeg er i sikkerhed. Jeg har mit hotelværelse, som jeg har forlænget. Men situationen her er rimelig vanvittig. Det meste af vejnettet er blokeret. Der er politi på alle gader.

Da hun fredag vovede sig ud på en kort gåtur for at få noget vand, nåede hun ikke at gå mere end 20 meter, før hun blev mødt af betjente.

- Uden for centrum er der ild i gaderne. Der er lavet blokader på gaderne af de lokale. De bruger dæk og jord, og hvad de ellers kan få fat på.

- De nationale lufthavne har været overtaget af demonstranter. Her i Ariquiba har der været brand på landingsbanen, fortæller hun.

Få dage før urolighederne brød ud, havde hun sammen med kæresten været på en tur med en guide, hvor de så byens seværdigheder. Her passerede de en mindre demonstration, og guiden fortalte om baggrunden for demonstrationen.

- Det var super fredeligt. Det lignende noget, der kunne være sket i Danmark, siger Anne Kamstrup.

Hun fortæller, at en del af hende tænkte over, at det måske kunne udvikle sig til mere.

- Men jeg havde bestemt ikke regnet med, at landet ville lukke helt ned i undtagelsestilstand få dage efter. Jeg havde aldrig forestillet mig, jeg skulle sidde lukket inde på mit hotelværelse, mens byen brænder, siger hun.

Udenrigsministeriet: Ikke så bekymrede

Ifølge Steen Hommel, der er direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet, er der ikke umiddelbart noget at frygte for danskerne i Peru.

- Vi er ikke så bekymrede i og med, at det ikke er noget, der målretter sig mod turister eller danskere. Men det er klart, at i et land med stor uro, der skal man være på vagt.

Han fortæller, at Udenrigsministeriets borgerservice følger udviklingen, så man kan informere om situationen.

Mærkelig stemning

Anne Kamstrup oplever, at der er en mærkelig stemning i byen. Fra sit hotelværelse er der perioder i løbet af dagen, hvor hun kan høre massive demonstrationer hvert tiende minut. Det er blandt andet høje lyde i form af trommer, råb og megafoner.

- Der er en mærkelig stemning af frygt. Vi ved ikke, hvordan det udvikler sig. Eskalerer det eller ej? Det er svært at bevare overblikket.

Hun har efter inspiration fra flere hollandske WhatsApp-grupper med hollændere, der er strandet i hele Peru, lavet sin egen gruppe for skandinaver.

Her har hun blandt andet fået kontakt med et dansk par i samme by samt nogle svenskere.

- Vi prøver alle sammen at holde modet oppe. Det er lidt en overlevelsestilstand. Jeg prøver at bevare roen. Men hver eneste dag, der går, begynder jeg at miste modet mere og mere.

Hun er både i kontakt med det danske Udenrigsministerium og den danske ambassade i Peru, der ligger i Chile. Og så har hun sørget for at have et lille forråd af kiks og vand og andre fornødenheder, hvis der skulle blive lukket helt ned på et tidspunkt.

Hendes kæreste har startet en indsamling på gofundme, som skal hjælpe med at få hende hjem til Danmark inden jul.

Markant flere danskere har i løbet af de seneste fem år fået en gris som kæledyr.

Det viser tal fra Det Centrale Husdyrbrugsregister, som Dyrenes Beskyttelse har trukket.

I 2017 var der 922 danske kælegrise registreret. Nu er der 1541 fordelt på 541 ejere, hvilket er flere end nogensinde.

Det er en stigning på 66 procent.

73 af ejerne bor i hovedstadsområdet, viser en optælling, som TV 2 Lorry har foretaget.

Langt de fleste af TV 2 Lorrys kommuner har altså kælegrise registreret.

Kærlighed ved første blik

Mie Langsted Olsen bor i en lille by uden for Køge, og hun er en af dem, der har taget det alternative kæledyr til sig.

Hun havde længe set videoer på nettet af nuttede grise, og da både hun og kæresten er allergiske for stort set alle pelsdyr, tænkte hun, at en kælegris måske ikke var så tosset endda.

Grise har nemlig hår og ikke pels.

- Vi søgte på Den Blå Avis på "gris" og scrollede forbi en masse Gurli Gris-merchandise for at lede efter kælegrise. Efter to måneder kom en annonce, og vi ringede samme dag, fortæller Mie Langsted Olsen.

Hun fik sin første kælegris for syv år siden, og det var kærlighed ved første blik. Newton, hed han.

- Han var meget mindre, end vi havde forestillet os. Han kunne sidde på mit skød og var måske to dåsecolaer lang, siger hun og griner:

- Han var super sød.

Ikke længe efter adopterede Mie Langsted Olsen også Newtons søster, Peanut, så han havde en kompagnon.

I dag, syv år senere, er grisen Newton desværre død af kræft. Mie Langsted Olsen har derfor for fire måneder siden anskaffet sig en ny ven til Peanut, nemlig kælegrisen Jelly.

- Vi kunne mærke, at Peanut blev mere og mere deprimeret, så vi sørgede for, at hun fik lidt selskab igen, siger Mie Langsted Olsen.

En gammel mand i grisekrop

Ifølge Mie Langsted Olsen er det en helt særlig oplevelse at have en gris som kæledyr.

Hun beskriver det som at have en blanding af en hund, en kat og en baby.

- Grise er ikke tamme på samme måde som hunde, der er avlede til at være kæledyr. Det er ret meget arbejde at få dem til at stole på en. Til gengæld skal man ikke gå tur med grise, de går selv ud i haven, når de vil, og når de er voksne, sover de 20 timer i døgnet, fortæller hun:

- De rejser sig kun for at blive nusset bag øret eller få noget mad.

Grisene har til gengæld meget personlighed, oplever hun.

- Peanut er som en gammel, sur mand i en grisekrop. Hun mugger lidt over, at det er koldt for tiden, men ellers ligger hun bare og slapper af. Omvendt er Jelly en lille, hyper unge, der er meget stædig, siger hun:

- Lige nu er de stadig ved at lære hinanden at kende.

En gris er ikke en hund

Ifølge Dyrenes Beskyttelse skal der tillægges et mørketal for uregistrerede og fejlregistrerede grise.

Organisationen er som udgangspunkt tilfredse med udviklingen.

- Det er glædeligt, hvis flere danskere oplever det her fantastisk intelligente og nysgerrige pattedyr folde dets naturlige adfærd ud, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, i en pressemeddelelse.

Det er dog vigtigt, at kælegrisenes ejere respekterer dyrets behov, understreger Dyrenes Beskyttelse.

- Vi kan ikke sidestille kælegrisen med hunde eller katte, som har levet med mennesker i årtusinder, og som vi har avlet til det særlige formål, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse, i pressemeddelelsen.

Grise er sociale dyr, og de har brug for samvær med artsfæller. Det er ikke nok, at grisen omgås mennesker eller hunde og katte. Derfor anbefaler Dyrenes Beskyttelse på det kraftigste, at man anskaffer sig to kælegrise i stedet for en.

Samtidig opfordrer de til, at man giver sine kælegrise adgang til et udendørsareal.

- Grise har stort behov for at undersøge og rode i jorden, samt æde det, de finder. Motion er også vigtig for grisenes trivsel, og derfor skal der være god plads i et udendørsareal, siger Jens Jokumsen.

Børnesikringer med magnetlås

Mie Langsted Olsen understreger da også, at kælegrise ikke er for alle. Der er meget arbejde i de gryntende dyr.

- De kræver meget, så man skal virkelig ville det. De har ændret vores liv, og det er vi glade for, men det er ikke alle, der vil nyde det, siger hun:

- Vi prøvede at researche så meget, vi kunne, før vi anskaffede os grisene, men det kom stadig bag på os, hvor meget det kræver.

Mie Langsted Olsen har eksempelvis måttet installere børnesikringer i hele sit hus for at undgå, at kælegrisene laver ballade.

Og ikke bare almindelige børnesikringer. De skal låses op med en magnetisk lås, da grisene ellers sagtens kan åbne dem.

- Det kan skabe lidt problemer, at de er så intelligente, siger hun og fortæller om dengang grisen Newton hentede en kost for at vælte nogle godbidder, der stod i vindueskarmen, ned på gulvet.

Hvorfor vil I det gerne, når nu det kræver så meget arbejde?

- De kræver meget, men de giver også meget igen. De har så meget personlighed og kærlighed i sig, siger hun.

I listen nedenfor får du fem gode råd, hvis du overvejer at anskaffe dig en kælegris.

En 25-årsfødselsdag markerer for de fleste unge endnu et skridt ind i voksenlivet.

For Jesper Sørensen, der rundede det kvarte århundrede i slutningen af oktober, er det mere end det. Det er en milepæl. På grund af sygdommen progeria ældes hans krop otte gange hurtigere end normalt, og kun få bliver over 15 år.

Men hvorfor tænke på det, når man generelt føler sig frisk og rask? Og lever det liv, man gerne vil? spørger Jesper Sørensen, som lige nu er aktuel i dokumentaren 'Jesper længe leve' på TV 2 PLAY.

Den indstilling deler han med sine nærmeste, der de seneste år har set, hvordan Jesper har trodset alle odds for sin sygdom.

Derfor har vi for første gang givet dem mikrofonen.

Her fortæller hans tætte veninde Regitze og hans mor, Jette, om, hvordan de oplever den nye og uafhængige Jesper.

Jespers veninde: - Jeg ser en gladere Jesper

21-årige Regitze Johansen og 25-årige Jesper Sørensen er ofte blevet sammenlignet med et søskendepar. De behøver ikke sige højt, at de virkelig holder af hinanden: Det er deres ti år lange venskab et åbenlyst bevis for.

Fra deres allerførste møde under en campingferie i 2013 faldt de i spænd med den samme ligefremme og stædige facon. Selvom de kan diskutere meget og længe – meget lig et sæt søskende – så har de aldrig nogensinde været uvenner.

- Vi har begge to stærke holdninger, som vi gerne giver udtryk for, siger Regitze og griner, inden hun tilføjer:

- Men i sidste ende ved vi, at vi altid er der for hinanden.

De har fulgt hinanden gennem de forvirrende teenageår, den festlige ungdom, og nu er de lige så stille på vej ind i voksenlivet.

Spørger man Regitze, så er hendes tætte ven blevet gladere.

- Han er Jesper, nu bare med 500 kilometer i timen.

De seneste år har han fået et fast arbejde som piccolo i en stor dansk virksomhed, har taget kørekort, fået bil og bor i eget rækkehus.

Med andre ord: Han har fået et helt almindeligt “kedeligt” hverdagsliv. Og det er hele pointen, mener Regitze, for det har aldrig har været en selvfølge for Jesper.

- Jeg er stolt af det, han har opnået. Han nyder det virkelig, og han er det samme sted i livet som mig og sine andre venner omkring sig.

Hans sygdom påvirker hans energiniveau, og utallige gange har en forkert bevægelse fået hans hofte eller skulder til at gå af led – en smertefuld bivirkning, der er typisk for mennesker med progeria.

- Så ringer han fra hospitalet og siger: ”Jeg har fucket up... Igen”. Det ved han godt, at jeg ikke gider. Jeg vil hellere have, at han passer lidt bedre på sig selv.

Men han vil til gengæld ikke have, at Regitze bekymrer sig, eller at han skal have særbehandling af hende. Her kommer stædigheden også til udtryk.

I stedet for at være afhængig af andre vil han hellere finde løsninger.

Et eksempel kan være, da han havde problemer med at nå op på sædet i sin bil. Her fandt han på at binde en snor til en lille skammel og opbevare den på passagersædet. Han kan træde op på den, når han skal ind, og så snart han sidder på sædet, kan han “fiske” den ind og lukke døren.

- For så kan han klare sig selv, siger Regitze.

Når venneparret flere gange ugentligt taler i telefon, er det både det “trælse” og det gode, der bliver vendt. Men det bedste ved Jesper er, ifølge Regitze, hvor ærlig han er – blandt andet om de kærester, hun har haft gennem årene.

- Han været så sød at sige, at nu synes han, at jeg har fundet en god én, som jeg gerne må beholde, siger hun og griner.

Efter ti år som venner ved Regitze og Jesper ting om hinanden, som ingen andre ved. Deres venskab er tilmed foreviget på deres arme med en vennetatovering.

"He keeps me wild", står der på Regitzes arm, "She keeps me safe", står der på hans.

Regitze ser, hvor godt Jesper har det, og derfor har hun ikke lyst til at “spå om en ubehagelig fremtid”.

- For nogle år siden snakkede vi om, hvad vi gerne vil opleve i vores liv. Jeg håbede, at Jesper var der, når jeg en dag får børn, siger Regitze.

Til det svarede Jesper: “Jeg skal da være onkel!”

Han bryder sig ikke selv om at snakke om sit helbred og ”Hvad nu hvis en dag…”. Han vil hellere snakke om, hvad han er glad for nu. Hvad han er taknemmelig for.

Det respekterer hun.

Jespers mor: - Hans venner overtager, og det er helt naturligt

Da Jesper Sørensen for tre år siden annoncerede, at han var klar til at flytte fra barndomshjemmet i nordjyske Poulstrup, var det ingen overraskelse for hans mor, Jette.

Hun havde længe mærket en udlængsel i ham. Og et behov for selvstændighed. Et behov, der kun er blevet mere udtalt i forbindelse med, at han er blevet 25 år.

Udover at han har fået både job og bolig, har han også været på ferie på Færøerne, i Portugal, i Egypten, Schweiz og Tyskland med sine venner, han har sprunget i faldskærm, han tager rundt i Danmark for at se fodbold med sine venner og alt muligt andet.

- Han vil bare livet. Han er virkelig kommet ud af sin skal og blomstrer lige nu, siger hun.

Jette Sørensen, som altid har haft et tæt forhold til sin søn, mærker også, hvordan hun selv træder mere i baggrunden i hans liv.

Når hun skriver og spørger, hvad Jesper går og laver, så lader svaret ofte vente på sig.

- Det er kun naturligt, at jeg ikke bliver ved med at være hans mest fortrolige. Nu har hans venner taget over, siger hun.

For eksempel skulle hun selv hive det ud af Jesper, da han fik sin rolle i Lars von Triers kultserie 'Riget Exodus', der havde premiere i 2022. Hun hørte det helt tilfældigt fra et andet familiemedlem.

- Jeg var nødt til at ringe og udspørge Jesper: “Hvad er det for noget med Lars?”. Først dér bekræftede han, at han skulle være med, siger hun og griner.

Hun understreger, hvor stolt hun er af den unge mand, han er blevet.

Selv som barn husker hun, hvordan han helt "glemte" sin sygdom og spænede rundt på fodboldbanen med de andre børn. Han ville ikke sænke farten, selvom hans krop er mere skrøbelig.

Han kan ikke se sig fri for, at sygdommen er der og kan begrænse ham. Men han vil ikke “pakkes ind i vat”, som Jette Sørensen udtrykker det.

- Selv når hans skulder eller hofte er gået af led, så siger han: “Jeg er heldigvis oppe igen om lidt”, og han træner hårdt for at komme sig.

Selvom Jette Sørensen ved, at hendes søn skal ud og opleve livet på egen hånd, har hun selv skullet slippe tøjlerne. I mange år har hans helbred været et omdrejningspunkt i hendes liv.

- Det kan lyde selvmodsigende, men faktisk er jeg mindre bekymret for ham, end jeg har været, siger hun og tilføjer:

- Han er enormt fri, og det er jeg simpelthen så glad for på hans vegne. Navlestrengen er for alvor blevet klippet.

Nogle bekymringer kan hun dog ikke lægge fra sig. Med sine 25 år har Jesper allerede levet længere end de fleste med progeria.

- Om jeg har tænkt på den dag, han skal dø? Hver eneste dag. Om jeg har været bange? Selvfølgelig! Man kan ikke forberede sig på den slags, siger hun.

Selvom hun ikke fortæller ham om frygten, så ved hun, at han også mærker den.

Hun ved, at han selv tænker over, at hans tid ikke er for evigt. Derfor er det så vigtigt, at han tager alle de chancer, han får.

Det er noget, alle kan lære af, mener Jette Sørensen.

Og så kan han finde på at sige til hende: “Mor, du kan jo se, at jeg har det godt. Tag det roligt. Jeg bliver i hvert fald 43.”

Mød Jesper, Jette og Regitze i 'Jesper længe leve' på TV 2 PLAY.

Det kan vise sig at blive en realitet, efter en 400 millioner år gammel fiskeart har hjulpet forskere fra blandt andet Københavns Universitet med at forstå stamceller.

Den nye stamcelleforskning, der hører under betegnelsen grundforskning, kan i fremtiden være med til at lave kunstige organer – en grundforskning, der i realiteten måske kan blive en redning for mennesker, hvis egne organer svigter.

Netop den realitet er en række forskere kommet et skridt tættere på.

En af de forskere, der er kommet et skridt tættere på netop den realitet, er professor Joshua Marc Brickman fra Københavns Universitet.

Stamceller kan lave livsvigtige organer

Sammen med sine kollegaer fra flere forskellige lande er han blandt andet blevet klogere på, hvordan netværket omkring stamceller ser ud – og det er en viden, der blandt andet kan hjælpe med at lave stamceller, der kan laves kunstige organer ud af.

- Det er første skridt i stamcelleforskning at forstå netværket, der støtter op om såkaldte pluripotente stamceller. Specielt hvordan de er udviklet gennem evolution kan være med til at give viden om, hvordan man kan konstruere stamceller, siger Joshua Marc Brickman i en pressemeddelelse udsendt af Københavns Universitet.

De såkaldte pluripotente stamceller er stamceller, der kan udvikle sig til alle andre celler – eksempelvis hjerteceller.

Hvis man kan forstå, hvordan de pluripotente stamceller udvikler sig til et hjerte, så vil man potentielt også selv kunne skabe denne proces i et laboratorie.

Et "levende fossil" er afgørende

Joshua Marc Brickman og hans kollegaer har nu fundet ud af, at det gen, der gør, at stamcellerne er pluripotente, også eksisterer i en fisk, der hedder coelacanth, hvis udseende og genetiske opbygning er identisk med, hvordan fisken var for 400 millioner år siden.

- At det meste af stamcelle-netværket findes i coelacanth viser, at netværket allerede eksisterede tidligt i evolution. Og ved at studere netværket i andre arter som for eksempel denne fisk, så kan vi destillere, hvad de grundlæggende koncepter, der støtter en stamceller, er, siger Joshua Marc Brickman.

Joshua Marc Brickman understreger, at denne nye forskning sandsynligvis vil være med til at forbedre teknologi.

Han afviser dog, at forskningen kan hjælpe til at lave kunstige organer inden for den nærmeste fremtid - eksempelvis inden for få år.

- At studere en gammel fisk vil føre til mange nye indsigter i de grundlæggende egenskaber, der styrer forskellige typer stamceller, siger Joshua Marc Brickman.

Ligner det første dyr, der gik fra vand til land

Ud over at fisken er en anden art end pattedyr, som man traditionelt har forbundet med den pluripotente egenskab i stamceller, så er fisken meget gammel genetisk anskuet.

Den bliver kaldt et ’levende fossil’, da den for cirka 400 millioner år siden udviklede sig til den form, den har i dag.

Den har finner, der er formet som lemmer, og man mener derfor, at den ligner det første dyr, der gik fra vand til land.

Forskerne i det nye studie så på stamcelle-netværket i 40 dyr - eksempelvis hajer, mus og kænguruer, men coalecanth-fisken er den ældste.

Du kan læse hele studiet her.