Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har dannet regering og offentliggjort et regeringsgrundlag.

Det 60 sider lange grundlag for SVM-regeringen har fået navnet ’Ansvar for Danmark’.

Her får du et overblik over, hvad den nye regering vil.

Denne artikel opdateres løbende.

Topskatten sænkes med ny reform

Regeringen vil øge lønmodtagernes rådighedsbeløb med en skattereform, som den vil afsætte fem milliarder kroner til. Det betyder blandt andet:

Beskæftigelsesfradraget skal forhøjes. Det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere skal forhøjes. Topskattesatsen skal nedsættes med 7,5 procentpoint for indkomster op til 750.000 kroner før arbejdsmarkedsbidrag. Topskattesatsen forhøjes med 5 procentpoint for indkomster over 2,5 millioner kroner før arbejdsmarkedsbidrag. Dermed reduceres provenuet fra topskat med 0,7 milliarder kroner. Øget arbejdsudbud

Regeringen vil i denne valgperiode træffe beslutninger, der øger den strukturelle beskæftigelse med 45.000 fuldtidspersoner frem mod 2030.

Det vil ifølge regeringen øge BNP med 1 procent, svarende til 26 milliarder kroner, i 2030. Det skal blandt andet ske ved:

Flere får mulighed for at gå fra deltid til fuldtid Flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde, blandt andet ved at indføre en ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med et integrationsbehov Flere faglærte ved styrkelse af erhvervsuddannelserne Opkvalificering af flere ufaglærte voksne At give flere seniorer lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet

Jobcentrene nedlægges

Regering vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen så udgifterne hertil reduceres med tre milliarder kroner i 2030.

Det skal blandt andet ske ved at nedlægge jobcentrene, sætte kommuner fri af statslige proceskrav, så de i højere grad har frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen.

A-kasser og private aktører skal spille en større rolle i indsatsen for dem, der kun i korte perioder står uden arbejde. Den øvrige beskæftigelsesindsats skal i højere grad prioritere de borgere, der har større udfordringer med at finde et job.

Højere løn til offentligt ansatte

Regeringen inviterer til trepartsforhandlinger med ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår. En milliard kroner i 2024. Stigende til samlet tre milliarder frem mod 2030.

Pengene skal findes ved at spare på bureaukrati i kommuner og regioner. Til gengæld skal arbejdstager blandt andet have færre muligheder for at gå på deltid.

Ny Arne plus-pension

Regeringen vil afskaffe seniorjobordningen og seniorpensionen. Seniorpensionen skal lægges sammen med retten til tidlig pension, også kaldet Arne-pensionen.

Den nye ordning får to indgange: En rettighedsbaseret model og en visitationsmodel. Begge kan opnås op til tre år før folkepensionsalderen med et månedligt ydelsesniveau på cirka 15.000 kroner. Mette Frederiksen omtaler på et pressemøde ordningen som ”Arne plus”.

Mere inflationshjælp

Regeringen vil i januar fremlægge forslag til ny inflationshjælp, som finansieres over finansloven.

Der vil indgå 5000 ekstra skattefri kroner til de ældre, som modtager ældrecheck. Det kommer udover de 5000 kroner i inflationshjælp, der allerede er i gang med at blive sendt ud til de ældre.

Klimaafgift på landbruget

Landbruget og fødevareproduktionen skal pålægges en klimaafgift.

Det fremgår ikke, hvor stor en klimaafgift, landbruget skal pålægges. Det vil regering først fremlægge et forslag til, når en ekspertgruppe for en grøn skattereform har fremlagt sine konklusioner.

Det er et krav, at en CO2-afgift ikke må forringe erhvervets konkurrenceevne, og der må ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set. Provenuet fra afgiften skal føres direkte tilbage til landbruget og bruges på at understøtte den grønne omstilling i erhvervet.

Klimaafgiften skal bidrage til, at land- og skovbrugssektoren reducerer udledningen med 55-65 procent i 2030 i forhold til 1990.

Flyafgift på 100 kroner

Regeringen vil indføre en passagerafgift på gennemsnitligt 100 kroner ved flyrejser. Provenuet skal blandt andet anvendes til tiltag for lufthavnene og områderne omkring, finansiering af den grønne indenrigsrute samt en forhøjet ældrecheck.

Klimaneutral i 2045

Regeringen vil indfri målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.

Desuden vil regeringen fremrykke målet om klimaneutralt, så Danmark er klimaneutral i 2045 i stedet for 2050.

Der fastsættes et nyt mål om, at Danmark skal reducere sin CO2-udledning med 110-procent i 2050 i forhold til 1990.

Danskerne skal væk fra gas- og oliefyr

Regeringen vil have flere danskere væk fra olie- og gasfyr for at sænke danskernes udgifter til energi i de kommende vintre. Derfor nedsættes en ny national energikrisestab under navnet NEKST efter inspiration fra den nationale operative stab, NOST.

Energikrisestaben skal sikre en national koordinering af udrulning af fjernvarme, og sikre tiltag, der kan få udbygningen af sol- og vindenergi til at accelerere. Derudover skal den udbygge elnettet de steder, hvor der i dag er udfordringer med kapaciteten

Togforbindelse over Vejle Fjord droppes

Der er ikke længere flertal bag forliget om Togfonden, og regeringen har besluttet, at togforbindelsen over Vejle Fjord skal droppes. Det frigiver cirka seks milliarder kroner, der reserveres til en fond, som for eksempel kan gå til at løfte børne- eller klimaområdet.

Akutpakke skal nedbringe ventelisterne

En akutplan skal stabilisere og styrke sygehusene på den korte bane, herunder robustgøre akutmodtagelserne og afvikle ventelister. Der prioriteres 0,2 milliarder kroner i 2022, 0,8 milliarder i 2023 og en milliard i 2024.

Pengene skal blandt andet gå til at honorere ekstravagter på sygehuse eller midlertidige ekstratillæg som eksempelvis belønning for at gå op i tid.

Omorganisering af sundhedsvæsnet

Regeringen vil nedsætte en strukturkommission, der skal se på den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet, så uligheden mindskes geografisk, socialt og fagligt. Derudover skal den sikre en bedre arbejdsdeling imellem sygehuse og det nære sundhedsvæsen.

Ny psykiatriplan

Regeringen vil i den kommende valgperiode indkalde til nye forhandlinger om en ny tiårsplan for psykiatrien.

Regeringen vil prioritere yderligere tre milliarder kroner til indsatser over den samlede tiårige periode, så planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode.

Undersøgelse af børn og unges mistrivsel

Regeringen vil nedsætte en ”kommission for det gode børne- og ungdomsliv”, som det hedder i regeringsgrundlaget.

Den skal komme med anbefalinger til, hvordan mistrivslen blandt børn og unge kan forebygges.

Udgifterne til Forsvaret øges hurtigere

Regeringen vil fremrykke investeringerne i Forsvaret, så Danmark hurtigere kan efterleve NATO’s krav.

I Det Nationale Kompromis var det aftalt at øge forsvarsudgifterne til 2 procent af BNP inden udgangen af 2033. Det vil regeringen fremrykke, så målet nås i 2030.

For at finansiere øgede udgifter til Forsvaret vil regeringen foreslå at afskaffe en helligdag fra 2024. Det bliver givetvis store bededag, uddybede statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde.

Undersøgelse af FE-sagen

Regeringen vil nedsætte en undersøgelseskommission, der skal undersøge beslutningen om at hjemsende ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste. Kommissionen skal undersøge, om der blev varetaget usaglige hensyn ved hjemsendelserne.

Hårdere straffe for voldtægt

Regeringen vil gennemføre en ”strafreform”, hvor der skal sættes hårdere og mere konsekvent ind over for blandt andet alvorlig personfarlig kriminalitet såsom vold og voldtægt. Det skal ikke være muligt at afsone en dom for voldtægt med fodlænke.

Desuden vil regeringen etablere et nyt fængsel og nedbringe de lange ventetider ved domstolene ved blandt andet at forenkle retsplejen.

Vil udfordre konventionerne

Regeringen vil udnævne en ambassadør, der skal sikre, at Danmark engagerer sig i arbejdet med konventionerne, og hvordan de fortolkes. For eksempel skal Danmark være klar til at udfordre konventionernes rammer i forhold til at udvise kriminelle udlændinge og fratage dem deres statsborgerskab.

Ministerium for National Sikkerhed

Regeringen ønsker at styrke retsstaten og dens grundlæggende principper og vil derfor nedsætte en ekspertgruppe, der skal gennemføre en analyse af Justitsministeriets ressort.

I den forbindelse vil regeringen have belyst, hvordan der kan etableres et ny Ministerium for National Sikkerhed, som blandt andet får ansvar for politiet, den overordnede anklagemyndighed og rigets sikkerhed, herunder PET.

Kompensation for minkundersøgelse

Den nye regering lægger som bekendt ikke op til en advokatvurdering af minksagen. I stedet har den skrevet en række nye principper for god regeringsførelse ind i regeringsgrundlaget. Det betyder blandt andet:

Der indføres en regeringsledelse, der har ansvaret for at lede regeringen. Udvalget vil bestå af partilederne i regeringen Regeringen vil tage initiativ til, at Folketingets kontrol med regeringen og offentlighedens adgang til indsigt i regeringsarbejdet kan styrkes Regeringen vil lægge vægt på offentlighedens mulighed for at afgive høringssvar. Den vejledende høringsfrist på fire uger skal som klar hovedregel overholdes Som flertalsregering vil SVM-regering fortsætte traditionen i Folketinget for, at store samfundsmæssige beslutninger forankres bredt på tværs af partierne, herunder vil regeringen respektere gældende forlig Kandidatuddannelser forkortes

Regeringen vil omlægge op imod halvdelen af kandidatuddannelserne til etårige kandidatuddannelser. Med omlægningen skal kvaliteten af undervisningen desuden løftes gennem mere undervisning, mindre hold og bedre vejledning.

Regeringen vil foreslå, at det på videregående uddannelser fremover kun bliver muligt at modtage SU til normeret tid. Der skal være en maksimal SU-klipramme på 58 klip. I dag er den 70 klip.

Rwanda nævnes ikke

Den tidligere S-regerings planer om et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda er ikke nævnt i regeringsgrundlaget.

I stedet står der, at ”regeringen vil engagere sig i alle løsninger, der er mulige, og som overholder internationale konventioner og Danmarks EU-retlige forpligtigelser”.

Regeringens mål er, at der etableres et modtagecenter uden for Europa af EU eller i samarbejde med en række andre lande. Det skal etableres et sikkert sted, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser.

Hør Hans Redder fortælle om de vigtigste punkter i regeringsgrundlaget i TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.

Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt, men hvornår coronaundervarianten BQ.1.1 fylder mest i det danske viruslandskab.

Og ifølge Statens Serum Institut varer det ikke længe, før det sker.

- Inden for de næste par uger vil BQ.1.1 sandsynligvis være dominerende i Danmark, siger Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i SSI, til TV 2.

Det er både en god og en dårlig nyhed.

For intet tyder på alvorligere sygdomsforløb hos folk, der bliver smittet med varianten, men BQ.1.1 kommer med en øget risiko for reinfektion.

- Den kan i højere grad smitte folk, der er vaccineret, eller som tidligere har været smittet, siger Tyra Grove Krause.

Driller vaccinerne

BQ.1.1 er en undervariant af BA.5, der lige nu dominerer herhjemme, men i den seneste tendensrapport fra SSI udgjorde den 38 procent af de positive coronaprøver, der blev undersøgt.

De boostervacciner, der er rullet ud hen over efteråret, er netop målrettet BA.5, og derfor er beskyttelsen mod sygdom ved den virusvariant bedre, end vi så med de tidligere vacciner.

Men BQ.1.1 er mere drilsk, fordi den har nogle forandringer på de virusdele, vaccinerne er målrettet mod.

- Så vi kan i Danmark se, at risikoen for at blive smittet med BQ.1.1 er lidt højere end for de øvrige BA.5-varianter, når man har fået en variantopdateret vaccine, siger Tyra Grove Krause.

Det samme bekræfter et studie lavet på University of Texas Medical Branch, der blev udgivet i Nature Medicine. Her var konklusionen, at niveauet af beskyttende antistoffer lå fire gange lavere hos vaccinerede, der blev smittet med BQ.1.1, end hos dem, der var smittet med BA.5.

Til gengæld dannede folk, der oven i vaccinen tidligere havde været smittet med en Omikron-variant af coronavirussen, et højere niveau af antistoffer og dermed en stærkere beskyttelse.

Og det er der en del danskere, der har: Tilbage i maj vurderede SSI, at syv ud af ti danskere havde været smittet med coronavirus over vinteren fra 2021 til 2022, hvor netop en bølge af Omikron skyllede ind over Danmark.

Statens Serum Institut forventer, at vaccinerne stadig giver god beskyttelse mod alvorlig sygdom – også for BQ.1.1.

- Det er jo hovedformålet med vaccinationsprogrammet, siger Tyra Grove Krause.

Et ens europæisk billede

Seruminstituttets vurdering bygger også på det, man oplever i en række andre europæiske lande samt USA, hvor BQ.1.1 allerede er dominerende eller på vej til at blive det.

Hverken Frankrig eller Storbritannien har oplevet "betydelige stigninger" i antallet af indlagte, selvom den nye undervariant har vundet indpas, siger Tyra Grove Krause. Blandt andet derfor maner hun også til ro.

- Der er heldigvis ikke tegn på, at BQ.1.1 giver alvorligere sygdom end de øvrige BA.5-varianter, siger hun.

Selvom sygdommen ikke er mere alvorlig, kan et højere antal af smittede dog godt gøre, at flere vil blive indlagt hen over vinteren.

- Hvis smitten stiger meget, kan der komme afledte indlæggelser og lidt mere pres på hospitalerne, siger Tyra Grove Krause.

Men selvom det er vinter – med alt, hvad det indebærer af gode smitteforhold for virussygdomme – er det noget anderledes, end det har været de sidste par år.

- Vi står et helt andet og bedre sted, end vi gjorde for eksempel sidste vinter, fordi immuniteten er meget mere robust, siger Tyra Grove Krause.

Projekt Sygesikring, som er kommunernes del af Danmarks nye sygesikringssystem, er "stærkt udfordret på kvaliteten". Go-live bliver nu atter rykket. Kombit har 'undervurderet kompleksiteten' af det problemfyldte kæmpeprojekt.

Han har tilsidesat sine faglige forpligtelser på det groveste og misbrugt sin stilling. Endda adskillige gange. Sådan lyder anklagerne fra Østjyllands Politi i sagen om en 30-årig mandlig læge.

Lægen sidder i dag på anklagebænken ved Retten i Aarhus.

Han er tiltalt for i fire tilfælde at have misbrugt sin stilling som læge til at blufærdighedskrænke patienter – i to af tilfældene i en sådan grad, at politiet mener, at han er skyldig i voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Vaginalundersøgelse på influenza-patient

Sagen mod lægen begyndte i marts 2022 efter en episode på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Her var en ung kvinde indlagt med influenza og høj feber, og mens hun lå i isolation, kom en læge og undersøgte hende på en måde, der bagefter fik hende til at kontakte en bagvagt og fortælle om sin oplevelse.

Det har kvinden tidligere fortalt anonymt til Aarhus Stiftstidende.

Det viste sig ifølge kvinden, at manden slet ikke var ansat på den pågældende afdeling, men en anden på hospitalet, og at han slet ikke havde vagt. Alligevel havde han altså, ifølge tiltalen, været på hendes stue, hvor han havde undersøgt kvinden både vaginalt og rektalt samt befølt hendes bryster og hevet i hendes brystvorter.

Den episode førte til anholdelse af den unge læge, og sidenhen er antallet af episoder, hvor lægen nu er tiltalt for at have misbrugt sin stilling og tilsidesat sine faglige forpligtelser på det groveste vokset fra en til fire.

Tre tidligere tilfælde i Viborg

De tre øvrige tilfælde har ifølge anklageskriftet fundet sted på Regionshospitalet i Viborg i januar måned, mens lægen var ansat på ortopædkirurgisk afdeling.

Tre gange på under en uge er manden tiltalt for at have befølt patienter på brysterne samt at have udført en vaginal undersøgelse på en kvinde, der kom ind på afdelingen med skade på knæ og ankel.

De tilfælde er kommet frem, efter den første episode fra AUH i Skejby blev kendt.

Retssagen begynder klokken 9 ved Retten i Aarhus. Her skal den unge læge selv afgive forklaring og komme med sin version af, hvad der er sket.

Der ventes at falde dom den 21. december efter i alt fire retsdage.

Det skal være slut med jævnlig bålhygge i de danske daginstitutioner.

Sådan lyder det i opsummeringen af en undersøgelse af indeklimaet i en række daginstitutioner.

Undersøgelsen er lavet af Rådet for Grøn Omstilling i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Teknologisk Institut.

Den viser, at mange børn er udsat for skadelige kemikalier og høj partikelforurening.

Flere institutioner døjer desuden med utilstrækkelige ventilationsanlæg og for højt CO2-niveau.

Børns udvikling skades

Det kan skade børns udvikling at opholde sig i et dårligt indeklima og sætte spor i voksenlivet. Det siger Lone Mikkelsen, der er projektleder og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, i en pressemeddelelse.

- Vi har i årevis vidst, at vores børn opholder sig i et dårligt indeklima i skolerne. Og nu finder vi igen usundt indeklima i en lang række daginstitutioner – blandt andet skadelige kemikalier, som i dag er forbudt i produkter til børn.

- Det viser, at der er behov for flere politiske tiltag. Både på kommunalt og nationalt niveau. Små børn opholder sig typisk i institution i op til otte timer om dagen, fem dage om ugen. Vi skylder dem et godt indeklima.

30 daginstitutioner i syv danske kommuner er blevet undersøgt i perioden fra november 2021 til april 2022. I dem alle blev der fundet hormonforstyrrende kemikalier.

Ftalater og flammehæmmere

Man har blandt andet målt på ftalater og flammehæmmere, som betegnes som sundhedsskadelige.

Ftalater kan bruges til at blødgøre plastikprodukter og er forbudt i legetøj til børn under tre år. Flammehæmmere tilsættes produkter med henblik på at hæmme brandudvikling.

Niveauet af både ftalater og flammehæmmere i de danske daginstitutioner er i undersøgelsen på højde med de niveauer, der blev fundet i en lignende undersøgelse i 2019, lyder det fra Rådet for Grøn Omstilling.

Det anbefaler blandt andet på baggrund af undersøgelsen, at man dropper hyppige bålaktiviteter i daginstitutionerne, da forbrændingspartikler hurtigt kan sprede sig til børnenes opholdssteder.

Samtidig bør rengøring have høj prioritering i daginstitutionerne, der også burde have moderne ventilationsanlæg, der kan styre CO2-niveauet.

EU-landene er blevet enige om at give 18 milliarder euro i militærbistand til Ukraine, efter at Ungarn ellers havde blokeret for hjælpen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hjælpepakken har været genstand for stor debat i EU, efter at Ungarn havde nedlagt veto mod pakken til Ukraine.

Ungarn har sideløbende været i konflikt med resten af EU-landene, fordi EU midlertidigt har tilbageholdt 7,5 milliarder euro i støtte til Ungarn af frygt for at pengene ville gå til illegitime formål.

Mandag er EU-landene imidlertid gået med til at frigive 1,2 milliarder af pengene, skriver mediet Politico.

EU kræver reformer i Ungarn

De er også gået med til at godkende Ungarns budget for midler, som landet skal have fra EU's genopretningspulje, som er oprettet for at hjælpe medlemslande efter coronapandemien.

Her er der blevet godkendt 5,8 milliarder i hjælp til Ungarn. Pengene vil dog kun blive udbetalt, hvis landet gennemfører 27 reformer vedrørende korruption og retsområdet.

Ifølge mediet Politico er udviklingen en sejr for Ungarns premierminister, Viktor Orbán.

Økonomiske problemer i Ungarn

Landet står dog stadig over for store økonomiske problemer. Det er kun en brøkdel af EU-støtten, som er blevet frigivet.

Og der er ifølge Politico ingen garanti for, at Ungarn formår at gennemføre de reformer, det kræver, for at landet kan få pandemipengene udbetalt.

På den ukrainske front ventes aftalen dog at skabe lidt ro. Hjælpepakken har været under opsejling i ugevis. Det kræver nu bare EU-Parlamentets godkendelse for, at pengene kan begynde at strømme til det krigsramte land.

Ifølge Politico ventes EU-Parlamentet at godkende pakken tirsdag.

Både i Danmark og resten af Europa blæser der kølige eller direkte isnende vinde.

Det har mange sikkert allerede kunnet konstatere ved denne uges begyndelse, hvor de politiske forhandlinger i Statsministeriet ellers ser ud til at nærme sig en optøning af en slags.

Velkommen til dagens overblik.

Markante skattelettelser og kritiske stemmer i V-bagland

Selvom Venstre gik til valg på et ufravigeligt krav om en advokatvurdering af minksagen, er den knast øjensynligt helt væk fra forhandlingsbordet under de igangværende regeringsforhandlinger.

I stedet er det skattelettelser i top og bund, som både Socialdemokratiet og Venstre har sat de verserende forhandlinger på højtryk med.

Skat er et af de steder, hvor Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, kan trække forhandlingerne i en mere blå retning, vurderer TV 2s politiske redaktør, Hans Redder.

Forhandlingerne fortsætter mellem Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og Radikale Venstre.

Venstres kovending i minksagen har fået uroen til at rumstere i baglandet, og hovedbestyrelsen, partiets borgmestre og gruppeformænd mødes digitalt mandag aften klokken 20.

1,5 millioner uden strøm efter droneangreb på ukrainsk storby

Weekenden har budt på en byge af russiske angreb på kritisk infrastruktur i Ukraine.

I storbyen Odesa måtte 1,5 millioner indbyggere undvære strøm i en længere periode, mens myndighederne arbejdede på at genoprette skaderne.

Mandag er strømmen dog gradvist tilbage i Odesa efter weekendens store udfald.

Det oplyser regionens guvernør, Maksym Marchenko, ifølge Sky News.

Ifølge myndighederne i landet har Ukraines luftforsvar nedskudt 10 af i alt 15 droner under weekendens angreb.

EU-landene er blevet enige om en bevilling på 15 milliarder kroner til yderligere våbenleverancer til Ukraine i 2023.

Kun hver femte unge sundhedsansatte har taget imod boostervaccine

Selvom coronavirussen ikke længere lukker landet ned eller forårsager skrappe restriktioner, er der stadig smitte i samfundet.

Derfor er der stadig sårbare grupper – ikke mindst gamle – der skal tages hensyn til.

Men kun hver femte unge sundhedsansatte i aldersgruppen 18-49 år har aktuelt takket ja til den boostervaccine, der skal yde et ekstra lag beskyttelse i forhold til smitte.

Sundhedsstyrelsen holder fast i, at gruppen af sundhedsansatte skal have vaccinen tilbudt. Derfor vil man nu "styrke indsatsen" for at øge tilslutningen hos de ansatte i sundhedssektoren.

Inflationskurven er knækket for første gang i år

For første gang i år er inflationskurven knækket.

Mandag viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik, at forbrugerpriserne i november steg med 8,9 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

I oktober lå det tal på 10,1 procent, og dermed er inflationskurven nu efter 11 måneders stigning i træk bøjet en smule af.

De økonomer, TV 2 har talt med, slår dog fast, at købekraften stadig vil være faldende, da lønnen ikke følger med de formodede prisstigninger i 2023.

Så det er en tand for tidligt at lægge champagnen på køl.

Superliga-stadion bliver helt røgfrit

Røgfri områder i samfundsbilledet breder sig. Og når aarhusianerne i 2026 efter planen kan gøre deres entré på et nybygget stadion, bliver det med rygeforbud.

AGF-direktør Jacob Nielsen og sundhedsrådmand Christian Budde (V) har givet hinanden håndslag på, at det bliver et røgfrit nyt stadion, men at der vil være enkelte, særskilte rygezoner uden for stadion.

Når AGF ikke allerede nu indfører rygeforbud på hjemmebanen Ceres Park, skyldes det, at det praktisk vil være for svært at indføre det.

På Brøndby Stadion er 64 procent af pladserne i dag røgfrie, mens FCK's hjemmebane i Parken har to afsnit, hvor det er tilladt at ryge.

***

Det var en "fysisk udfordring", der var årsag til, at hospitaler i Region Syddanmark søndag nat ikke kunne skrive nye informationer ind i patienters journaler.