Ny coronavariant har ramt Danmark – kan snart dominere

Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt, men hvornår coronaundervarianten BQ.1.1 fylder mest i det danske viruslandskab.

Og ifølge Statens Serum Institut varer det ikke længe, før det sker.

- Inden for de næste par uger vil BQ.1.1 sandsynligvis være dominerende i Danmark, siger Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i SSI, til TV 2.

Det er både en god og en dårlig nyhed.

For intet tyder på alvorligere sygdomsforløb hos folk, der bliver smittet med varianten, men BQ.1.1 kommer med en øget risiko for reinfektion.

- Den kan i højere grad smitte folk, der er vaccineret, eller som tidligere har været smittet, siger Tyra Grove Krause.

Driller vaccinerne

BQ.1.1 er en undervariant af BA.5, der lige nu dominerer herhjemme, men i den seneste tendensrapport fra SSI udgjorde den 38 procent af de positive coronaprøver, der blev undersøgt.

De boostervacciner, der er rullet ud hen over efteråret, er netop målrettet BA.5, og derfor er beskyttelsen mod sygdom ved den virusvariant bedre, end vi så med de tidligere vacciner.

Men BQ.1.1 er mere drilsk, fordi den har nogle forandringer på de virusdele, vaccinerne er målrettet mod.

- Så vi kan i Danmark se, at risikoen for at blive smittet med BQ.1.1 er lidt højere end for de øvrige BA.5-varianter, når man har fået en variantopdateret vaccine, siger Tyra Grove Krause.

Det samme bekræfter et studie lavet på University of Texas Medical Branch, der blev udgivet i Nature Medicine. Her var konklusionen, at niveauet af beskyttende antistoffer lå fire gange lavere hos vaccinerede, der blev smittet med BQ.1.1, end hos dem, der var smittet med BA.5.

Til gengæld dannede folk, der oven i vaccinen tidligere havde været smittet med en Omikron-variant af coronavirussen, et højere niveau af antistoffer og dermed en stærkere beskyttelse.

Og det er der en del danskere, der har: Tilbage i maj vurderede SSI, at syv ud af ti danskere havde været smittet med coronavirus over vinteren fra 2021 til 2022, hvor netop en bølge af Omikron skyllede ind over Danmark.

Statens Serum Institut forventer, at vaccinerne stadig giver god beskyttelse mod alvorlig sygdom – også for BQ.1.1.

- Det er jo hovedformålet med vaccinationsprogrammet, siger Tyra Grove Krause.

Et ens europæisk billede

Seruminstituttets vurdering bygger også på det, man oplever i en række andre europæiske lande samt USA, hvor BQ.1.1 allerede er dominerende eller på vej til at blive det.

Hverken Frankrig eller Storbritannien har oplevet "betydelige stigninger" i antallet af indlagte, selvom den nye undervariant har vundet indpas, siger Tyra Grove Krause. Blandt andet derfor maner hun også til ro.

- Der er heldigvis ikke tegn på, at BQ.1.1 giver alvorligere sygdom end de øvrige BA.5-varianter, siger hun.

Selvom sygdommen ikke er mere alvorlig, kan et højere antal af smittede dog godt gøre, at flere vil blive indlagt hen over vinteren.

- Hvis smitten stiger meget, kan der komme afledte indlæggelser og lidt mere pres på hospitalerne, siger Tyra Grove Krause.

Men selvom det er vinter – med alt, hvad det indebærer af gode smitteforhold for virussygdomme – er det noget anderledes, end det har været de sidste par år.

- Vi står et helt andet og bedre sted, end vi gjorde for eksempel sidste vinter, fordi immuniteten er meget mere robust, siger Tyra Grove Krause.

Ung læge tiltalt for fire overgreb på patienter

Han har tilsidesat sine faglige forpligtelser på det groveste og misbrugt sin stilling. Endda adskillige gange. Sådan lyder anklagerne fra Østjyllands Politi i sagen om en 30-årig mandlig læge.

Lægen sidder i dag på anklagebænken ved Retten i Aarhus.

Han er tiltalt for i fire tilfælde at have misbrugt sin stilling som læge til at blufærdighedskrænke patienter – i to af tilfældene i en sådan grad, at politiet mener, at han er skyldig i voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Vaginalundersøgelse på influenza-patient

Sagen mod lægen begyndte i marts 2022 efter en episode på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Her var en ung kvinde indlagt med influenza og høj feber, og mens hun lå i isolation, kom en læge og undersøgte hende på en måde, der bagefter fik hende til at kontakte en bagvagt og fortælle om sin oplevelse.

Det har kvinden tidligere fortalt anonymt til Aarhus Stiftstidende.

Det viste sig ifølge kvinden, at manden slet ikke var ansat på den pågældende afdeling, men en anden på hospitalet, og at han slet ikke havde vagt. Alligevel havde han altså, ifølge tiltalen, været på hendes stue, hvor han havde undersøgt kvinden både vaginalt og rektalt samt befølt hendes bryster og hevet i hendes brystvorter.

Den episode førte til anholdelse af den unge læge, og sidenhen er antallet af episoder, hvor lægen nu er tiltalt for at have misbrugt sin stilling og tilsidesat sine faglige forpligtelser på det groveste vokset fra en til fire.

Tre tidligere tilfælde i Viborg

De tre øvrige tilfælde har ifølge anklageskriftet fundet sted på Regionshospitalet i Viborg i januar måned, mens lægen var ansat på ortopædkirurgisk afdeling.

Tre gange på under en uge er manden tiltalt for at have befølt patienter på brysterne samt at have udført en vaginal undersøgelse på en kvinde, der kom ind på afdelingen med skade på knæ og ankel.

De tilfælde er kommet frem, efter den første episode fra AUH i Skejby blev kendt.

Retssagen begynder klokken 9 ved Retten i Aarhus. Her skal den unge læge selv afgive forklaring og komme med sin version af, hvad der er sket.

Der ventes at falde dom den 21. december efter i alt fire retsdage.

Undersøgelse: Indeklimaet i daginstitutioner halter

Det skal være slut med jævnlig bålhygge i de danske daginstitutioner.

Sådan lyder det i opsummeringen af en undersøgelse af indeklimaet i en række daginstitutioner.

Undersøgelsen er lavet af Rådet for Grøn Omstilling i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Teknologisk Institut.

Den viser, at mange børn er udsat for skadelige kemikalier og høj partikelforurening.

Flere institutioner døjer desuden med utilstrækkelige ventilationsanlæg og for højt CO2-niveau.

Børns udvikling skades

Det kan skade børns udvikling at opholde sig i et dårligt indeklima og sætte spor i voksenlivet. Det siger Lone Mikkelsen, der er projektleder og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, i en pressemeddelelse.

- Vi har i årevis vidst, at vores børn opholder sig i et dårligt indeklima i skolerne. Og nu finder vi igen usundt indeklima i en lang række daginstitutioner – blandt andet skadelige kemikalier, som i dag er forbudt i produkter til børn.

- Det viser, at der er behov for flere politiske tiltag. Både på kommunalt og nationalt niveau. Små børn opholder sig typisk i institution i op til otte timer om dagen, fem dage om ugen. Vi skylder dem et godt indeklima.

30 daginstitutioner i syv danske kommuner er blevet undersøgt i perioden fra november 2021 til april 2022. I dem alle blev der fundet hormonforstyrrende kemikalier.

Ftalater og flammehæmmere

Man har blandt andet målt på ftalater og flammehæmmere, som betegnes som sundhedsskadelige.

Ftalater kan bruges til at blødgøre plastikprodukter og er forbudt i legetøj til børn under tre år. Flammehæmmere tilsættes produkter med henblik på at hæmme brandudvikling.

Niveauet af både ftalater og flammehæmmere i de danske daginstitutioner er i undersøgelsen på højde med de niveauer, der blev fundet i en lignende undersøgelse i 2019, lyder det fra Rådet for Grøn Omstilling.

Det anbefaler blandt andet på baggrund af undersøgelsen, at man dropper hyppige bålaktiviteter i daginstitutionerne, da forbrændingspartikler hurtigt kan sprede sig til børnenes opholdssteder.

Samtidig bør rengøring have høj prioritering i daginstitutionerne, der også burde have moderne ventilationsanlæg, der kan styre CO2-niveauet.

EU-lande når til enighed med Ungarn om støtte til Ukraine

EU-landene er blevet enige om at give 18 milliarder euro i militærbistand til Ukraine, efter at Ungarn ellers havde blokeret for hjælpen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hjælpepakken har været genstand for stor debat i EU, efter at Ungarn havde nedlagt veto mod pakken til Ukraine.

Ungarn har sideløbende været i konflikt med resten af EU-landene, fordi EU midlertidigt har tilbageholdt 7,5 milliarder euro i støtte til Ungarn af frygt for at pengene ville gå til illegitime formål.

Mandag er EU-landene imidlertid gået med til at frigive 1,2 milliarder af pengene, skriver mediet Politico.

EU kræver reformer i Ungarn

De er også gået med til at godkende Ungarns budget for midler, som landet skal have fra EU's genopretningspulje, som er oprettet for at hjælpe medlemslande efter coronapandemien.

Her er der blevet godkendt 5,8 milliarder i hjælp til Ungarn. Pengene vil dog kun blive udbetalt, hvis landet gennemfører 27 reformer vedrørende korruption og retsområdet.

Ifølge mediet Politico er udviklingen en sejr for Ungarns premierminister, Viktor Orbán.

Økonomiske problemer i Ungarn

Landet står dog stadig over for store økonomiske problemer. Det er kun en brøkdel af EU-støtten, som er blevet frigivet.

Og der er ifølge Politico ingen garanti for, at Ungarn formår at gennemføre de reformer, det kræver, for at landet kan få pandemipengene udbetalt.

På den ukrainske front ventes aftalen dog at skabe lidt ro. Hjælpepakken har været under opsejling i ugevis. Det kræver nu bare EU-Parlamentets godkendelse for, at pengene kan begynde at strømme til det krigsramte land.

Ifølge Politico ventes EU-Parlamentet at godkende pakken tirsdag.

Dagens overblik: Skattelettelser med hovedrolle i regeringsforhandlinger

Både i Danmark og resten af Europa blæser der kølige eller direkte isnende vinde.

Det har mange sikkert allerede kunnet konstatere ved denne uges begyndelse, hvor de politiske forhandlinger i Statsministeriet ellers ser ud til at nærme sig en optøning af en slags.

Velkommen til dagens overblik.

Markante skattelettelser og kritiske stemmer i V-bagland

Selvom Venstre gik til valg på et ufravigeligt krav om en advokatvurdering af minksagen, er den knast øjensynligt helt væk fra forhandlingsbordet under de igangværende regeringsforhandlinger.

I stedet er det skattelettelser i top og bund, som både Socialdemokratiet og Venstre har sat de verserende forhandlinger på højtryk med.

Skat er et af de steder, hvor Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, kan trække forhandlingerne i en mere blå retning, vurderer TV 2s politiske redaktør, Hans Redder.

Forhandlingerne fortsætter mellem Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og Radikale Venstre.

Venstres kovending i minksagen har fået uroen til at rumstere i baglandet, og hovedbestyrelsen, partiets borgmestre og gruppeformænd mødes digitalt mandag aften klokken 20.

1,5 millioner uden strøm efter droneangreb på ukrainsk storby

Weekenden har budt på en byge af russiske angreb på kritisk infrastruktur i Ukraine.

I storbyen Odesa måtte 1,5 millioner indbyggere undvære strøm i en længere periode, mens myndighederne arbejdede på at genoprette skaderne.

Mandag er strømmen dog gradvist tilbage i Odesa efter weekendens store udfald.

Det oplyser regionens guvernør, Maksym Marchenko, ifølge Sky News.

Ifølge myndighederne i landet har Ukraines luftforsvar nedskudt 10 af i alt 15 droner under weekendens angreb.

EU-landene er blevet enige om en bevilling på 15 milliarder kroner til yderligere våbenleverancer til Ukraine i 2023.

Kun hver femte unge sundhedsansatte har taget imod boostervaccine

Selvom coronavirussen ikke længere lukker landet ned eller forårsager skrappe restriktioner, er der stadig smitte i samfundet.

Derfor er der stadig sårbare grupper – ikke mindst gamle – der skal tages hensyn til.

Men kun hver femte unge sundhedsansatte i aldersgruppen 18-49 år har aktuelt takket ja til den boostervaccine, der skal yde et ekstra lag beskyttelse i forhold til smitte.

Sundhedsstyrelsen holder fast i, at gruppen af sundhedsansatte skal have vaccinen tilbudt. Derfor vil man nu "styrke indsatsen" for at øge tilslutningen hos de ansatte i sundhedssektoren.

Inflationskurven er knækket for første gang i år

For første gang i år er inflationskurven knækket.

Mandag viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik, at forbrugerpriserne i november steg med 8,9 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

I oktober lå det tal på 10,1 procent, og dermed er inflationskurven nu efter 11 måneders stigning i træk bøjet en smule af.

De økonomer, TV 2 har talt med, slår dog fast, at købekraften stadig vil være faldende, da lønnen ikke følger med de formodede prisstigninger i 2023.

Så det er en tand for tidligt at lægge champagnen på køl.

Superliga-stadion bliver helt røgfrit

Røgfri områder i samfundsbilledet breder sig. Og når aarhusianerne i 2026 efter planen kan gøre deres entré på et nybygget stadion, bliver det med rygeforbud.

AGF-direktør Jacob Nielsen og sundhedsrådmand Christian Budde (V) har givet hinanden håndslag på, at det bliver et røgfrit nyt stadion, men at der vil være enkelte, særskilte rygezoner uden for stadion.

Når AGF ikke allerede nu indfører rygeforbud på hjemmebanen Ceres Park, skyldes det, at det praktisk vil være for svært at indføre det.

På Brøndby Stadion er 64 procent af pladserne i dag røgfrie, mens FCK's hjemmebane i Parken har to afsnit, hvor det er tilladt at ryge.

***

For første gang i fire måneder: Ledigheden peger op

Ledigheden er meget lav i Danmark, men meget tyder på, at den nu er på vej op. En ny indikator tyder på en stigning for første gang i fire måneder.

Fra oktober til november steg ledigheden ifølge indikatoren fra Danmarks Statistik med 1800 personer.

Stigningen er beskeden, men det er alligevel en kedelig nyhed. Sådan lyder det fra privatøkonom Brian Friis Helmer, Arbejdernes Landsbank:

- Vi forventer i tillæg, at ledigheden vil fortsætte med at pege op, i takt med at tempoet på arbejdsmarkedet vil bremse yderligere op, lyder det i en skriftlig kommentar.

Fortsat lav ledighed

Forbrugere og virksomheder er pressede af de høje priser på alt fra energi til fødevarer, men inflationen har altså ikke givet mange fyresedler. Endnu.

I oktober faldt antallet af ledige til 75.200 personer, og ledigheden landede på 2,6 procent, hvilket historisk set er et meget lavt niveau.

Problemerne står dog i kø for økonomien, og stigningen i ledigheden er ifølge Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri, større end ventet:

- Det er resultatet af den senere tids rentestigninger, der reducerer forbrugernes og virksomhedernes lyst til at bruge penge og dermed skaber en opbremsning, siger han i en skriftlig kommentar.

Han forventer, at flere vil miste jobbet i den kommende tid:

- Virksomhederne får brug for færre nye medarbejdere. De fleste ledige vil fortsat komme i job igen relativt hurtigt, men det vil tage lidt længere tid, end vi har set i de seneste år.

Afmatning i økonomien

Dagens tal kan ifølge Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, være et af de første håndgribelige tegn på en afmatning i økonomien:

- I både butikker, byggeri og industri melder virksomhederne om forventninger om mindre salg og færre ansatte, i takt med at inflationen udhuler købekraften, og renten stiger.

- Omvendt er der også stadig mange virksomheder, der har svært ved at finde de folk, de skal bruge, og mange jobopslag, lyder det i en skriftlig kommentar.

Indikatoren er en foreløbig beregning af ledigheden. Den er korrigeret for sæsonudsving og kommer cirka tre uger før de endelige tal.