Det er blevet 6. december, og udenfor har kraftige snebyger kurs mod Danmark.

Indenfor er der julekalender for de små – og langstrakte regeringsforhandlinger for de store. Tirsdag har Socialdemokratiets formand og fungerende statsminister, Mette Frederiksen, kommenteret sidstnævnte. Og det er her, at dagens nyhedsoverblik starter.

Velkommen til.

Mette Frederiksen om bred regering: - Ingen af os vil kunne levere alt det, vi sagde før valget

Der har været stilhed i knap to uger, men nu sender den kongelige undersøger og formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, en hilsen fra Marienborg og de verserende regeringsforhandlinger.

Hun fortæller, at Socialdemokratiets forhandlere bruger mest tid med Venstre, og at partierne virkelig skal bøje sig ind mod hinanden for at kunne indgå et regeringssamarbejde.

- Det betyder selvfølgelig også, at ingen af os vil kunne levere det, vi sagde før valget 1:1, skriver hun på Facebook og tilføjer, at partierne forsøger at danne en regering, der hverken er klassisk rød eller klassisk blå.

- Om vi lykkes, ved jeg ikke endnu. Men jeg er optimistisk og håbefuld, skriver hun.

Ukraines ambassade i Danmark har modtaget "blodig pakke"

Den ukrainske ambassade i Danmark, der ligger i det centrale København, har modtaget en "blodig pakke". Det siger Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ukrainske ambassader over hele Europa har de seneste dage modtaget tilsvarende blodige forsendelser. Her er der ankommet pakker med afskårne øjne fra eksempelvis grise og køer, som er gennemvædet af ildelugtende væsker. Andre har modtaget brevbomber eller falske brevbomber.

Københavns Politi oplyser til TV 2, at man ikke har modtaget en anmeldelse fra den ukrainske ambassade i Danmark.

Hver femte oplever at blive overvåget på jobbet

En 31-årig kontormedarbejder blev kaldt til samtale efter at have onlineshoppet i en formiddagspause. Vedkommende er én blandt mange, der oplever at blive overvåget på jobbet ifølge en ny undersøgelse gennemført af Tænketanken Mandag Morgen, skriver Politiken.

Over 60 procent oplever, at der bliver indsamlet data om dem, mens de arbejder. 20 procent oplever det som decideret overvågning.

Men danskerne er ikke meget for at blive overvåget af de digitale sladrehanke på arbejdspladsen. Kun hver fjerde adspurgte er helt eller delvist positivt stemt overfor, at chefen kan indsamle data om medarbejdere på jobbet.

CO₂-afgift bør indføres hurtigt, fastslår råd

Hvis Danmark skal nå den landspolitiske målsætning om at reducere udledningen af CO₂ med 70 procent inden 2030, så skal der snarest muligt indføres afgifter på landbruget.

Sådan lyder det fra Det Miljøøkonomiske Råd, der tirsdag er udkommet med en rapport på området.

Rådet anbefaler specifikt en afgift på udledningen af metan- og lattergas, fordi det vurderes at være den nemmeste vej til at nå 2030-målet.

Far tiltalt for at sælge og tvangsgifte datter

En 44-årig far på Fyn er tiltalt for gennem fire år at have tilbageholdt sin datter og søn i Kenya og Somalia. Her blev de ifølge tiltalen udsat for grov vold, mens de skulle gå i koranskole, og datteren blev på et tidspunkt solgt, voldtaget, tvangsgift og omskåret.

Det fremgår af et anklageskrift fra anklagemyndigheden ved Fyns Politi, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Faren blev anholdt og varetægtsfængslet i januar, hvor Fyens Stiftstidende skrev, at han nægter sig skyldig.

Det danske landbrug skal hurtigst muligt pålægges en CO₂-afgift på samme måde, som industrien er blevet pålagt det. Sådan lyder det i en rapport, som Det Miljøøkonomiske Råd har præsenteret tirsdag.

Men bliver det en realitet, vil det trække tæppet væk under erhvervet.

Sådan lyder det fra Landbrug & Fødevarer, der varetager det danske landbrugs interesser.

- Der er ingen tvivl om, at den model, som vismændene har lagt frem i dag – en afgift på 1100 kroner – vil trække tæppet væk under dansk landbrug. Det bliver simpelthen rigtig svært at få forretningen til at hænge sammen, siger Martin Kristian Brauer, som er cheføkonom hos Landbrug & Fødevarer.

Landbruget skal omfattes af afgifter

I sommer indgik Folketinget en aftale om en CO₂-afgift for industrien, hvor landbruget ikke var omfattet, men ifølge vismændenes beregninger vil det ikke være nok til at nå 2030-målet om 70 procents CO₂-reduktion.

For at nå målet skal landbruget ifølge De Økonomiske Råd omfattes af afgifterne. Derudover skal de hæves fra 750 kroner til 1100 kroner per ton udledt CO₂ i 2030.

- Landmændene og landbrugsorganisationerne skal vide, at der kommer en høj afgift i 2030, siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen til TV 2.

Må flytte produktion ud af landet

Det er noget, som i høj grad vil påvirke den fynske landmand Lars Iversen, som har en besætning på omkring 300 malkekøer.

- Det er voldsomme tal, og jeg kan godt være i tvivl om, om alle er klar over, hvor store tal vi snakker, siger Lars Iversen til TV 2.

- Det, der gør det rigtig svært på vores bedrift, er, at vi har mange biologiske processer, og vi har reelt set ikke en mulighed for at vælge en anden løsning. Køernes biologiske proces er, som den er, lyder det fra landmanden, som henviser til, at køer udleder CO₂, når de bøvser og prutter.

For Lars Iversens landbrug vil en afgift på 1100 kroner betyde, at en stor del af produktionen må flyttes ud af landet.

- Jeg vil synes, at det er en katastrofe, hvis man flytter sin fødevareproduktion ud af landet. Vi har en god tradition for at producere fødevarer i Danmark, og det skal vi blive ved med, siger Lars Iversen.

En revolution i landbruget

Ifølge Martin Kristian Brauer fra Landbrug & Fødevarer vil afgiften på 1100 kroner betyde, at de danske landmænd i gennemsnit vil gå fra at have et overskud i deres forretning på cirka 800.000 kroner til et underskud på 1,4 millioner kroner.

- Det er ensbetydende med, at man ikke længere kan have en bæredygtig drift og en bæredygtig forretning. Så resultatet er, at man må stoppe produktionen, lyder det.

Cheføkonomen er enig i, at landbruget skal bidrage til at nedbringe den samlede danske CO₂-udledning, men han mener ikke, der er nogen løsninger "lige nu og her".

Løsninger kræver ifølge ham, at de rette teknologier er til rådighed.

- Og der er altså nærmest en revolution i gang i landbruget. Der bliver gjort rigtig meget for at få de her teknologier fremad, siger Martin Kristian Brauer.

Priser på danske fødevarer vil stige

Han peger desuden på, at CO₂-afgiften vil medføre øgede priser på danskproducerede fødevarer – og så vil det ifølge organisationens beregninger betyde, at mellem 20.000 og 30.000 danskere, som er beskæftiget i landbrugs- og fødevarevirksomheder, vil miste deres job.

- Det kommer til at koste på den fødevareproduktion, vi har i Danmark. Så når vi går ned i butikken og skal købe et danskproduceret fødevareprodukt, vil man se en prisstigning. Og den prisstigning vil man jo ikke se på de produkter, der kommer fra udlandet, lyder det fra cheføkonomen.

Ifølge Landbrug & Fødevarers tal vil priserne på dansk oksekød stige med omkring 17 procent, mens priserne på mejeriprodukter, grøntsager og frugt fra Danmark vil stige med omkring 14 procent.

Det er lige nu muligt at pålægge to tredjedele af landbruget en CO₂-afgift, og man bør gå i gang hurtigt.

Sådan lyder konklusionen fra Det Miljøøkonomiske Råd, der tirsdag er udkommet med en rapport på området.

Danmark har en målsætning om at reducere sin samlede udledning af CO₂ med 70 procent inden 2030, hvilket blev vedtaget i en klimalov i 2020.

Og det kræver afgifter på landbruget, hvis den målsætning skal nås, lyder det fra Det Miljøøkonomiske Råd. Specifikt vil de have en afgift på udledningen af metan- og lattergas, fordi de mener, det vil være den nemmeste vej til at nå 2030-målet.

To modeller

Der bør ifølge rapporten fra vismændene være to modeller at vælge imellem, når landmændene skal pålægges en klimaafgift. Den ene er en detaljeret model, hvor afgiften afhænger af beregninger af udledningen. Den anden er mere simpel og kræver mindre af den enkelte landmand. Her ligger afgiften fast.

Det er den sidste og simple model, der ifølge vismændene kan udrulles allerede nu, lyder det i en pressemeddelelse om rapporten.

- Opstilling af et detaljeret klimaregnskab kræver et forarbejde, som det er vigtigt at igangsætte snarest, udtaler vismand i Det Miljøøkonomiske Råd Lars Gårn Hansen i pressemeddelelsen.

Han uddyber over for TV 2, at den simple model skal udrulles nu.

- Den skal være motivation til at få udviklet den detaljerede model, fortæller Lars Gårn Hansen.

Landmænd skal bidrage til udvikling af afgiftsmodel

At landmændene skal være med til at udvikle den detaljerede model, mener vismændene, kan lade sig gøre, fordi de har en masse viden på området, der kan udvikle den detaljerede model.

At pålægge alle landmænd den simple model vil til at begynde med betyde en lavere afgift, som i 2030 vil blive hævet.

Det skal være motivation for, at landmændene er med til at udvikle den detaljerede model, som bliver billigere at træde ind i, fordi den tager højde for, hvor meget CO₂ den enkelte gård udleder.

- Landmændene og landbrugsorganisationerne skal vide, at der kommer en høj afgift i 2030, og at det gælder om at melde ind til det detaljerede system, fortæller Lars Gårn Hansen til TV 2.

Forbrugerne rammes også

Det er ikke kun landmændene, der kommer til at betale for den udledning, de står for.

Fødevarepriserne vil blive påvirket af, at det bliver dyrere at producere kødkvæg og andre dyr og landbrugsvarer. Sådan lyder meldingen fra Lars Gårn Hansen.

- De skal være dyrere, så forbrugerne har et incitament til at fravælge dem.

Klimaafgifterne på landbruget kommer til at betyde, at de tunge poster på klimaregnskabet også bliver dem, der pålægges de største afgifter. Og her skal priserne i butikkerne også afspejle den klimabelastning, påpeger vismanden.

Politisk opbakning til afgift

Der er politisk opbakning til en klimaafgift på landbrugsområdet.

Venstre, Socialdemokratiet og SF er blandt de partier, der vil have en afgift på udledningen af metan.

Både Socialdemokratiet og Venstre venter dog med at komme med et konkret forslag til en afgift, til efter den grønne skattekommission er kommet med sin anbefaling i starten af det nye år.

Der er lige nu lagt op til, at man indfører den samme afgift på landbruget, som industrien skal pålægges, og her lyder det fra Det Miljøøkonomiske Råd, at afgiften skal hæves fra 750 kroner til 1100 kroner per ton CO₂.

En af de første store forhandlinger, en ny regering skal i gang med, bliver den klimaplan, de skal vedtage på baggrund af klimakommissionens rapport, som udkommer efter nytår.

Egentlig er det blevet undersøgt, hvad der gik forud for den drabelige hændelse i indkøbscenteret Fields på Amager, da en 22-årig mand 3. juli i år skød og dræbte tre mennesker og sårede fire andre.

Kort efter skyderiet nedsatte Region Hovedstaden en taskforce, der undersøgte den formodede gerningsmands tilknytning til psykiatrien, ligesom Styrelsen for Patientsikkerhed er i færd med en undersøgelse, og Københavns Kommune har lavet en redegørelse.

Men det er ikke nok.

Det mener Enhedslisten, som vil have foretaget en ny uvildig undersøgelse af skyderiet.

- Jeg synes, der er mangler i forhold til sammenhængen mellem socialpsykiatrien og hospitalspsykiatrien, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, til TV 2.

Kommune tog ikke kontakt

Søndag kunne TV 2 i samarbejde med Frihedsbrevet fortælle, at Københavns Kommune ikke handlede i tide efter at have fået en henvendelse fra Region Hovedstadens Psykiatrisk Center Amager om den 22-årige formodede gerningsmand.

Den 22-årige havde brug for “daglige støtteforanstaltninger”, fremgik det af henvendelsen 7. marts. Men kommunen tog ikke kontakt til den formodede gerningsmand, inden han 3. juli begik skyderiet.

Dagen efter henvendelsen valgte kommunen unødvendigt at indhente samtykke hos Region Hovedstaden. Herefter lå sagen stille i halvanden måned.

Ifølge Københavns Kommunes egen redegørelse havde sagsbehandlerne for travlt til at håndtere alle de sager, som landede på sagsbehandlernes borde.

Peder Hvelplund mener, at der i en ny uvildig undersøgelse er behov for at komme til bunds i, hvorfor samarbejdet mellem instanserne har haltet, og hvordan man undgår at det sker igen. En undersøgelse, som ifølge ham bør forankres i Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.

- Vi har i hvert fald brug for at få samlet op på, hvad det er for nogle erfaringer, der har været, siger han.

DF: Politikere og myndigheder tager det ikke alvorligt

Den holdning deles af Dansk Folkeparti på Københavns Rådhus. Finn Rudaizky (DF), medlem af borgerrepræsentationen og regionsrådet, mener, at der slet og ret er tale om et “demokratisk problem”.

- Politikerne og myndighederne tager ikke denne sag alvorligt nok, siger han:

- Jeg synes, vi sidder tilbage med en stor forvirring. Man kan bruge en ny undersøgelse til at få skabt troværdighed og trygheden i befolkningen. Vi kan ikke bare nøjes med at have løse og vage formuleringer i den her sag.

Hverken overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S), socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) eller fungerende sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ønsker at stille op til interview. Ej heller regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S), som imidlertid skriver i en mail:

- Jeg vil gerne have lov at se forslaget på skrift, men jeg er selvfølgelig kun interesseret i at få afdækket alt i den her sag.

OPDATERET: Da TV 2 første gang udgav historien fremgik det ikke, at socialborgmester Karina Vestergård Madsen ikke ville stille op til interview. Dette er efterfølgende tilføjet sammen med oplysningerne om, at Peder Hvelplund mener, at en ny undersøgelse bør forankres i Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.

Indenfor en kort årrække er der udsigt til, at flere typer ny medicin mod svær overvægt rammer markedet i Danmark.

Det fortæller overlæge Jens-Christian Holm, der til daglig arbejder med børn og unge med svær overvægt på Holbæk Sygehus, og som er aktuel i dokumentaren 'Lucas – drengen med den evige sult'.

14-årige Lucas Thomsen fra den nye dokumentar får nu medicinsk behandling for en meget sjælden genfejl, der gør, at han føler konstant sult. En tilstand, der ifølge Jens-Christian Holm giver store udfordringer.

- Den medicin, Lucas får, er en virkelig vigtig medicin, for den har en stærk effekt hos Lucas. Han har det, der hedder en leptin receptor mutation, som er en meget vanskelig behandlingstilstand. Så at vi nu har noget medicin, der kan hjælpe ham, er banebrydende, forklarer overlægen.

Jens-Christian Holm har været Lucas Thomsens læge, siden drengen var to år gammel. Indtil nu har der ikke været noget medicin, der har kunnet hjælpe på Lucas Thomsens voldsomme sultfølelse.

Men efter han er begyndt at få den nye medicin, er hans livskvalitet markant løftet.

- Det er blevet meget nemmere at være sammen med mine venner, fordi jeg kan tænke på andet end mad. Og jeg er også blevet mere åben og mere glad, siger han.

Lægemidlet, som Lucas Thomsen får via et amerikansk forsøg i Tyskland, ligger lige nu til godkendelse hos det europæiske lægemiddelagentur, EMA, og vi kan derfor ikke nævne navnet på det.

Kommende præparater kan hjælpe bredt

Medicinen virker kun på sjældne genfejl, som den Lucas Thomsen har, og ikke på personer med mere almindelig svær overvægt.

Men det er der andre kommende præparater, som gør, og de vil også kunne gavne voksne personer med mere almindelig svær overvægt, vurderer Jens-Christian Holm og flere andre læger, som TV 2 har talt med.

Blandt andre professor og overlæge på metabolismecentret Torben Hansen og professor Tina Vilsbøll, som er overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen.

- Vi har en kæmpe udfordring med svær overvægt i vores samfund. Så det er virkelig godt, at vi får nogle nye muligheder for at behandling, siger Tina Vilsbøll, som selv forsker i behandlingsmetoder inden for overvægt.

Omkring 900.000 danskere – næsten en femtedel af den voksne danske befolkning – lever med svær overvægt. Det samme gælder mellem 30.000 og 50.000 børn og unge, viser tal fra Danmarks Statistik.

Lige nu findes der reelt kun et enkelt præparat med en rimelig effekt. Endnu et kommer på markedet om få uger, men om fem til ti år findes formentlig flere end ti lægemidler, som kan behandle voksne med overvægt, vurderer Tina Vilsbøll.

Overvægt handler ofte om genetik

Forskning har de senere år vist, at vores arvemateriale har stor indflydelse på, hvor let nogle personer tager på eller taber sig.

Det kan være medvirkende til, at nogle patienter med svær overvægt har brug for en ekstra håndsrækning for at tabe sig, siger overlæge Jens-Christian Holm.

Ifølge Jens-Christian Holm er man nødt til at begynde at forstå overvægt på en ny og mere tidssvarende måde.

- Det handler ikke bare om livsstil, vaner og motivation. Det handler om, at man kan have nogle gener, man ikke selv er skyld i, som kan medføre, at man udvikler en højere grad af overvægt og dermed potentielt set en masse sygdomme, som man faktisk skal have professionel hjælp til, ligesom så mange andre sygdomme, siger Jens-Christian Holm.

For massiv overvægt kan føre til en lang række livsstilssygdomme, som blandt andet forhøjet blodtryk, type 2-diabetes og nogle typer af kræft.

Hver 10. kan blive hjulpet med ny behandling

Han vurderer, at halvdelen af børn og unge med svær overvægt og hver 10. voksen med svær overvægt kan være potentielle kandidater til ny medicinsk behandling. Et kvalificeret gæt, kalder han det. Det bakkes op af overlæge-kollega Torben Hansen fra metabolismecentret.

Jens-Christian Holm understreger dog, at behandling med samtaler, kost og motion, inaktivitet, sukkerafhængighed, søvn og mange andre ting skal afprøves, før medicinsk behandling kommer på tale.

Tina Vilsbøll tør ikke give et bud på, hvor mange der vil være egnet til at få medicinsk behandling, men hun er enig i, at det skal være en udvej hos udvalgte som supplement til en sund livsstil.

- Vi har en udfordring, men medicin er ikke simpel løsning på alt, siger hun.

Og det findes der ikke noget quickfix for.

- Som ved mange andre behandlinger bør behandlingen være individualiseret med fokus på den enkeltes tilstand, ressourcer og andre sygdomme, siger hun.

Mange af os har i løbet af de seneste år prøvet det. At få et stik for at beskytte os mod sygdom. Og det er ikke bare mennesker, der står for skud. Mandag blev strudsene i Aalborg Zoo nemlig vaccineret.

Trusselsniveauet for fugleinfluenza er af myndighederne vurderet til at være højt lige nu, og sygdommen er både konstateret blandt vilde fugle og fjerkræs besætninger. Derfor er der krav til at beskytte fugle i fangenskab og fjerkræ.

Det betyder blandt andet, at indhegninger over 40 kvadratmeter skal overækkes, så vilde fugle ikke kommer i nærheden af besætningerne, men det er ikke muligt over alt i Aalborg Zoo, hvor nogle indhegninger er for store og også rummer andre dyr - for eksempel savannen, hvor strudsene bor.

Ordnet på et kvarter

For at løse problemerne med overdækningen har Aalborg Zoo i stedet fået lov til at vaccinere fire arter med en vaccine specielt til de eksotiske dyr. Det drejer sig om strudsene, påfuglene, nanduerne og flamingoerne.

Mandag var det havens tre strudse, der stod for skud, og det var overstået på et kvarter.

Fire dyrepassere skulle der til for at få de store dyr ind og fiksere dem én ad gangen, så havens dyrlæge, Trine Hammer Jensen, kunne vaccinere.

- De tager det rigtig fint. Når de først mærker, at nu holder vi fast, så går det lynhurtigt. Det er ligesom, når vi bliver vaccineret, det varer aldrig ved, siger Trine Hammer Jensen.

Vaccinationen er vigtig, for det kan have alvorlige konsekvenser for hele parken, hvis et dyr bliver smittet.

- Det er jo op til myndighederne at bestemme, hvad der sker. Men hvis der for eksempel er en struds, der bliver smittet, skal alle strudsene helt klart aflives, for man vil aldrig tage risikoen, at de smitter til andre dyr, siger Trine Hammer Jensen.

Smittetilfælde vil også betyde, at parken skal lukke for en tid - både for besøgende, men også for at få dyr ind og ud af parken, og det kan være et problem for eksempel på onsdag, hvor chimpanserne skal flytte ud af parken. På trods af navnet kan sygdommen risikere at smitte andre dyr i Zoo end bare fuglene.

Dagens vaccination gik helt efter planen, og dyrene kan nu trygt og efter loven opholde sig udenfor.

- Jeg synes, det gik fint. Jeg er altid glad, når det går godt. De ser ud til at have det godt, så nu kommer de tilbage på savannen, siger Trine Hammer Jensen.

De fugle, der ikke vaccineres, beskyttes med mågenet, som holder vilde fugle væk.

Mona Kirkeby var aldrig i tvivl om, at der var noget alvorligt galt med hendes søn, Lucas Thomsen. Fra han var få dage gammel, spiste han på en måde, som hun hverken genkendte fra sit første barn eller fra nogen andre.

Han kunne ligge ved brystet i flere timer ad gangen. Og når han endelig faldt i søvn, gik der maksimalt ti minutter, så skreg han efter mere.

Sådan var det hele døgnet.

Drengen spiste ikke bare mere end andre. Han var sygeligt sulten. Hele tiden.

Og det blev ikke bedre.

Forældrene sagde det til alle: Sundhedsplejersken, lægen, vuggestuen. Men det var først, da Lucas Thomsen var 3 år gammel og vejede næsten 40 kilo, at de fik medhold i deres bekymring.

En gentest af hele familien viste, at Lucas Thomsen led af en sjælden genfejl, og tre år gammel fik han diagnosen Leptin Receptor Defekt.

Lidelsen gjorde, at han ikke kunne mærke mæthed. Faktisk troede hans hjerne hele tiden, at han var tæt på at dø af sult.

Det har resulteret i, at han siden 2-årsalderen har taget 1-2 kilo på hver måned. Uanset hvor restriktivt, han har spist.

Og da TV 2 i forbindelsen med dokumentaren 'Lucas – drengen med den evige sult' i 2020 mødte den dengang 12-årige Lucas Thomsen, vejede han 124 kilo – og tog hele tiden på.

På det tidspunkt vidste ingen det, men kort efter optagelserne begyndte, blev Lucas Thomsen godkendt til en ny eksperimenterende medicin, som måske kunne vende kurven og give ham et mere almindeligt liv.

Det vender vi tilbage til.

Men først skal vi høre om Lucas Thomsens liv, og om hvordan sygdommen har styret familiens hverdag. Men også hvordan forældrene aldrig har sluppet håbet om, at der kunne komme ny behandling, der kunne redde deres søn for sygdommen, som de i årevis anså som livstruende.

Sygdommen

Et halvt æble. To deciliter havregryn. Ingen smør på brødet. Og kun mad på aftalte tidspunkter. Lucas Thomsen har altid spist ekstremt restriktivt.

Faktisk fortæller hans mor, at han har været på diæt, fra han var seks måneder gammel. Og han har aldrig fået mere at spise end gennemsnitlige jævnaldrene.

Alligevel er han vokset og vokset og vokset.

Det var det, der vakte overlægens nysgerrighed, da Lucas Thomsen som treårig blev tilknyttet Holbæk sygehus, der er specialiserede i børn, der har store vægtproblemer.

- Jeg tænkte ved første øjekast, at den var helt gal, siger overlæge på afdelingen Jens-Christian Holm.

Han fortæller, at det helt særlige ved Lucas Thomsen er, at hans hjerne hele tiden tror, at han er tæt på at dø af sult.

Derfor fokuserer den sin aktivitet på at optage mad frem for eksempelvis at vokse i højden eller styrke immunforsvaret. Og det er årsagen til, at Lucas Thomsen tager på, selv om han spiser helt små mængder.

Hjernen optager alt for at overleve, og det gør, at Lucas Thomsen ikke er i stand til at tabe sig.

- Og det er jo derfor, vi er så afhængige af behandling, for ellers ville Lucas jo bare blive større, til han ikke kunne mere, siger hans mor.

Men de første mange år var der ikke meget håb for familien.

Konsekvenserne

Sygdommen var indgribende for deres liv. Både for forældrene, storebroen og selvfølgelig særligt for Lucas Thomsen.

Ikke mindst mentalt. Og den del skyldtes ikke vægten. Lucas Thomsen ved godt, at han er tyk, fordi han er syg. Så det skammer han sig ikke over.

Men han har været tynget af manglen på frihed. Mens vennerne begyndte at gå alene hjem fra skole og passe sig selv, når forældrene skulle ud, blev Lucas Thomsen både kørt og hentet i skole. Hver dag.

Og han måtte hverken være alene hjemme, når forældrene skulle ud og handle, eller gå på toilettet uden opsyn, hvis han skulle tisse om natten.

Simpelthen fordi hans sult var så styrende, at det ville være fysisk umuligt for ham ikke at gå i køkkenskabene.

Han har i sin tidlige barndom spist både kattemad, tandpasta og skrald. Og hvis det lykkedes ham at snige sig udenfor alene, gik han gerne i kummefryseren og spiste frostvarer direkte fra pakken.

- Sådan noget stoppede han med, da han blev større, men det siger ligesom noget om niveauet af den kontrol, vi har været nødt til at have over ham, siger hans mor.

Og det har ikke været sjovt. Hverken for Lucas Thomsen eller hans familie.

Hans mor har aldrig kunnet passe et arbejde, fordi hun skulle holde øje med ham. Og bare sådan noget som at tage et bad måtte forældrene planlægge.

- Og så har vi jo ikke sovet en hel nat, fordi man hele tiden skulle være klar på at stoppe ham, hvis han gik i køkkenet, fortæller moren, der sammenligner det med en 12 år lang barsel.

Men værst har det været for Lucas, der hverken har været i stand til at følge med vennerne fysisk eller haft mulighed for at deltage i det sociale liv på niveau med dem.

Hans sult har simpelthen styret for meget.

Den nye behandling

Men så skete der pludselig noget. Lucas Thomsen var 12 år og vejede over 120 kilo.

Han havde ingen udsigt til nogensinde at kunne bo alene eller komme til at tabe sig. Det var sygdommen og dermed sulten for indgribende til.

Og ingen behandling havde på det tidspunk haft effekt for ham.

Hans forældre havde på det tidspunkt længe frygtet for, om sygdommen en dag ville koste ham livet.

Men på et møde med overlæge Jens-Christian Holm på Holbæk sygehus blev døren til et almindeligt liv pludselig sat på klem. For første gang nogensinde.

For Lucas Thomsen var blevet godkendt til en ny eksperimentel behandling.

Der var ingen garanti for, at den virkede på ham. Men den var testet på patienter med lignende symptomer, som med en indsprøjtning om dagen pludselig ikke følte sult og blev i stand til at tabe sig.

Og den information var nok for Lucas Thomsen og familien. De takkede ja med det samme, og syv måneder senere tog de til Tyskland for at få det første stik. Det er nemlig det land tættest på Danmark, hvor den nye medicin er tilgængelig.

Idag

I dag er det halvandet år siden. Og Lucas Thomsens liv er forandret.

Han har tabt sig for første gang i sit liv. 20 kilo siden sommeren 2021. Derudover er han blevet 12 centimeter højere, og hans fedtprocent er markant mindsket.

Men vigtigst af alt: Han er ikke længere styret af sult. Faktisk er han i dag ofte mindre sulten end sin familie.

Og det betyder, at de alle sammen kan leve et liv med meget mere frihed.

Lucas Thomsen kan være alene hjemme. Han kan mødes med vennerne uden at tænke på, hvordan han skal overkomme næste måltid. Og han behøver ikke spørge om lov, før han spiser.

Det har gjort, at hans mor kan arbejde igen, og at familien pludselig kan se en fremtid, der ligner vennernes.

- Lige nu er der intet, der tyder på, at Lucas ikke skulle få et helt normalt liv. Måske han altid vil være i den tunge ende af normalen, men det betyder ingenting, siger hans mor.

Den eneste bivirkning ved behandlingen er, at Lucas Thomsen har fået en solbrun kulør.

- Men han er vokset 12 centimeter, har tabt sig, fået flere muskler og er blevet solbrun. Hvilken teenagedreng drømmer ikke om det?, siger hans mor.

Og Lucas Thomsen lægger heller ikke selv skjul på, hvor stor en forskel, medicinen har gjort.

- Det er blevet meget nemmere at være sammen med mine venner, fordi jeg kan tænke på andet end mad. Og jeg er også blevet mere åben og mere glad, siger han.

Planen er, at Lucas Thomsen skal være på medicinen resten af livet.

Og det betyder "alt" for ham.

Se 'Lucas – drengen med den evige sult' mandag klokken 20.24 på TV 2 eller nu på TV 2 PLAY.

Der kan være udsigt til mangel på essentielt udstyr i hele sundhedsvæsnet, siger Lægeforeningen, der mener, at problemet skyldes ny lovgivning.

Det skriver Politiken søndag.

- Vi ser her en generelt ret alvorlig problemstilling. Vi har begyndende udfordringer allerede nu, siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke til avisen.

Blandt andet er det blevet sværere at få fat i udstyr til behandling af blodpropper, skriver Politiken.

Også kikkerter til kikkertundersøgelser kan snart blive en mangelvare.

EU har stillet tidsfrist for højere krav til sikkerhed

Lægernes bekymring skyldes en forordning fra EU, der stiller højere krav til sikkerheden for medicinsk udstyr. Det kan være alt fra hospitalssenge til pacemakere og nåle.

Konkret betyder de nye regler, at alt udstyr skal være certificeret efter de skærpede krav inden 26. maj 2024.

Men den tidsfrist er for stram, mener Lægeforeningen.

Man risikerer, at vigtige produkter forsvinder fra markedet, fordi producenterne ikke kan nå at få dem godkendt inden fristens udløb, lyder bekymringen.

Ifølge brancheorganisationen Medicoindustrien står knap 23.000 certifikater til at udløbe inden maj 2024 på grund af flaskehalse i de institutioner, der skal godkende udstyr.

EU vurderer, om der er behov for lovændringer

Den danske Lægemiddelstyrelse er opmærksom på udfordringen og arbejder på at få den løst.

Det siger enhedschef for medicinsk udstyr Jeppe Larsen til Politiken.

Han nævner samtidig, at styrelsen kan give dispensation fra det nye krav. Det kan for eksempel gives, hvis en operation ikke kan foretages uden udstyret.

Den løsning mener Medicoindustrien dog ikke er holdbar.

Der vil nemlig være tale om så mange produkter, at det vil være "helt urealistisk" for Lægemiddelstyrelsen at håndtere mængden af ansøgninger, siger vicedirektør Lene Laursen.

- Samtidig vil sådan en proces kræve ressourcer fra sundhedspersonalet i en tid, hvor sundhedsvæsnet mangler bemanding i stor stil, skriver hun i en skriftlig kommentar.

En talsperson fra EU-Kommissionen oplyser til Politiken, at der arbejdes på at afbøde situationen.

Kommissionen er blandt andet ved at vurdere, om der er behov for ændringer i lovgivningen.

På Plejecenter Grønnegården i Nykøbing Sjælland er centersygeplejerske Elin Holm netop mødt ind fem timer senere, end hun plejer. Det passer bedre med hendes planer netop i dag.

- Det er fantastisk, at man kan gøre det, så privatliv og arbejdsliv går op i en højere enhed, siger hun.

Det betyder, jeg gider at arbejde her

Ane Petersson, social- og sundhedsassistent

På plejecentret har alle medarbejderne stor indflydelse på, hvornår de skal møde ind, og hvornår de skal holde fri.

- Det betyder alt. Det betyder, at jeg gider at arbejde her, og at jeg er glad for at være her, siger Ane Petersson, der er social- og sundhedsassistent på plejecentret.

Giver mindre sygefravær

Den store fleksibilitet har medført, at sygefraværet er faldet, at medarbejderne ikke søger væk, og at der ikke er nogen rekrutteringsproblemer.

- Man tror faktisk, at det er lidt løgn, men det er sådan, det er, og jeg troede også selv, at det var løgn, da jeg blev ansat. Men når man giver lidt, så får man også noget, siger Pia Madsen, der er vagtplanlægger.

De mere fleksible arbejdstider udspringer af et forsøg, der har kørt blandt de ansatte på rådhuset. De seneste tre år har de kun arbejdet fire dage om ugen.

- I begyndelsen var det svært for mig, fordi jeg har været her i mange år, jeg var vant til at arbejde fem dage om ugen, og jeg var meget vant til at lave mine administrative ting om fredagen, siger Lizzi Sønderskov, der er jobkonsulent i Odsherred Kommune og tilføjer:

- Men da først jeg fik byttet om på mine rutiner og lavet det på en anden måde, så syntes jeg faktisk, at det var rigtigt rart.

Viser gode resultater

Forsøget er blevet fulgt af to forskere fra Roskilde Universitet, og de konkluderer, at forsøget har været med til at skabe større arbejdsglæde og gjort det nemmere at rekruttere og fastholde medarbejdere.

Derfor har byrådet besluttet, at ordningen nu skal gøres permanent, men med endnu mere fleksibilitet end før, så medarbejderne selv kan bestemme, om de kun vil arbejde fire dage eller fem dage om ugen.

- Den nye ordning favner alle endnu mere, for nu får man også lov til at lægge nogle timer om fredagen, hvis man har lyst, fastslår fællestillidsrepræsentant for HK’erne, Eva Haupt-Jørgensen.

Beslutningen om at gøre ordningen permanent og mere fleksibel falder også i god jord hos medarbejderne.

- Hvis ikke det var blevet permanent, og det var tilbage til en fem dages arbejdsuge, så havde jeg overvejet, om jeg skulle trække pensionsstikket, men fordi vi nu fortsætter med en fire dages arbejdsuge, så er det en af grundene til, at jeg bliver her, siger Lizzi Sønderskov.

Forsøg udbredes

Ifølge borgmester Karina Vincentz (Nyt Odsherred) er det vigtigt, at de kommunalt ansatte har fleksible arbejdstider.

- Selvfølgelig har det betydning for en kommune som Odsherred, som ligger lidt ude fra de store byer, og som måske også skal gøre noget ekstra for at tiltrække de gode medarbejdere. Vi har nok også lidt svært ved at konkurrere på løn, så derfor er det nogle andre redskaber, vi skal tage i brug.

Derfor skal forsøget udbredes til alle kommunalt ansatte på såvel skoler, plejecentre og institutioner.

Foreløbig er Plejecenter Grønnegården et af de få steder, hvor kommunen prøver det af, ligesom de fleksible arbejdstider også bliver afprøvet på Plejecenter Bakkegården i Hørve og i dagtilbuddene Fårevejle Børnehus og Skovinstitutionen i Nykøbing Sjælland.