Jorden brænder under det kinesiske styre og landets leder, Xi Jinping.
Og i mere end en forstand.
Magt duer ikke her. Man kan ikke løse det med politi og militær
Jens Lundgren, professor
For mens kineserne i en hidtil uset grad er gået på gaden i protest over landets meget stramme coronapolitik med hårde restriktioner, udgangsforbud i måneder og afspærringer, er Kina nået til dét, som eksperter i pandemihåndtering kalder en brændende platform.
Eller sagt med andre ord: Der er ikke længere en vej frem for den nultolerancepolitik over for corona, som Kina har fastholdt i snart tre år.
- Det er det ikke for noget land, og det er det heller ikke for Kina. Status quo er ikke en mulighed, og at prøve at fastholde den politik i 2023 vil kun forstærke spørgsmålet: Hvad er jeres exitstrategi for nultolerancepolitikken? Er der nogen? siger Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, til TV 2.
Der er to veje ud – og den ene er ikke en mulighed for Kina
Jens Lundgren er en internationalt anerkendt forsker og professor i infektionsmedicin. Under pandemien har han spillet en central rolle i den danske pandemihåndtering, ligesom han som projektleder for det globale forskningssamarbejde Insight deltager i internationale møder om håndteringen på verdensplan.
Pandemihåndtering handler ikke kun om selve virussen og sundhedspolitik. Den handler om stort set alle politikker, herunder sikkerhedspolitik, indenrigspolitik, økonomisk politik, socialpolitik. Jens Lundgren har derfor sammen med kollegaer skullet forholde sig til det hele for at få pandamien under kontrol.
- Der er mange forhold, der griber ind i at håndtere en pandemi ud over selve virussen, der skaber balladen. Det hele er filtret sammen, siger han.
Og på grund af Kinas pandemihåndtering kommer den stigende utilfredshed blandt almindelige kinesere heller ikke som en overraskelse for ham.
For når en befolkning ikke mener, at der er fornuft i det, som de politiske ledere har besluttet for at beskytte selvsamme befolkning mod en virus, går det som regel kun én vej. Det gælder også i et land som Kina, der styrer befolkningen med hård hånd.
Tricket er – siger Jens Lundgren – at få befolkningen med sig, så den forstår, at dét, der bliver besluttet, er fornuftigt og hensigtsmæssigt:
- Vi ved allerede de her ting. Magt duer ikke her. Man kan ikke løse det med politi og militær.
Så hvad er vejen frem for Kina?
Ifølge Jens Lundgren er der to realistiske scenarier – og den ene er ikke en mulighed i et land med en dårligt vaccineret befolkning og et sundhedssystem, der i forvejen er overbelastet.
Blandt 1,4 milliarder er "let it rip" ikke en mulighed
En hurtig exitstrategi for Kinas nultolerancepolitik ville være strategien ”let it rip” – altså at ophæve alle restriktioner, lade virussen løbe vild og derved opbygge immunitet gennem omfattende smitte i samfundet.
Det ville tage tre til fire måneder, forklarer Jens Lundgren. Men på toppen af den bølge vil antallet af kinesere, der kræver hospitalsindlæggelse, langt overstige kapaciteten i det kinesiske sundhedssystem.
Kina har før vist, at de meget hurtigt kan opbygge kapacitet. Men i en befolkning på 1,4 milliarder, hvor størstedelen på grund af nultolerancepolitikken officielt endnu ikke har været smittet, er det meget store anlæg, der skal til.
Man må endelig ikke tro, at kineserne ikke forstår scenarierne. De forstår dem fuldstændigt
Jens Lundgren, professor
Og det tvivler Jens Lundgren på, at Kina har både personale og udstyr til at kunne håndtere.
- Derfor ligger det ikke lige til højrebenet at gøre det på den måde, siger han.
Og så er der kun én strategi tilbage i forhold til at ændre Kinas nultolerancepolitik, nemlig den samme som de fleste andre lande i verden har fulgt: En tretrinsraket, der består af kommunikation, vaccination og gradvis lempelse af restriktioner.
Afviser alle tilbud om hjælp – stoler ikke på udlandet
Men før første trin overhovedet kan blive en mulighed, skal det kinesiske styre ifølge Jens Lundgren acceptere den hjælp, som det internationale samfund siden pandemiens start har tilbudt.
Det gælder blandt andet masselevering af de vacciner, som har været tilgængelige i snart to år.
- Det foregår der en relativt voldsom diskussion med kineserne om, siger Jens Lundgren med henvisning til faglige internationale møder.
Indtil videre har styret nemlig af sikkerhedspolitiske årsager afvist alle tilbud, fordi de ikke stoler på vaccinerne fra udlandet. Og derfor har de produceret deres egen og – med Jens Lundgrens ord – ikke særligt gode vaccine.
Men selvom det den seneste uge er blevet hedt om ørerne på det politiske lederskab, er protesterne også en mulighed for det kinesiske styre til at gribe momentum.
Når store dele af befolkningen har fået nok, er der måske en god mulighed til at få befolkningen med på den forandring, der ifølge pandemieksperter skal til, for at kineserne kan komme tilbage til hverdagen, som den så ud før corona.
- Det er total pandemihåndtering genfortalt. Og det her er the blue print (manualen, red.) for at få normaliseret Kina, siger Jens Lundgren.
Og det er kineserne også udmærket klar over.
Et er naturvidenskaben – noget andet er de politiske konsekvenser
Kineserne følger nemlig med. Og de har samtaler med eksperter fra hele verden. Masser af samtaler i ikke-offentlige fora, siger Jens Lundgren, der selv har siddet med på denne slags møder.
- Man må endelig ikke tro, at kineserne ikke forstår scenarierne. De forstår dem fuldstændigt.
Hvad der konkret bliver talt om på møderne, vil Jens Lundgren ikke komme ind på. Men han vil gerne fortælle overordnet, at eksperterne sammen med deres kinesiske kollegaer taler om analyser og mulige strategier.
- Du skal forstå, at vi læger jo sådan set er de eneste, der – når krig, pandemier og storpolitik kører – stadig kan tale med vores kollegaer, fordi der er en hverdag, praktik og faglighed, som stadig skal fungere. Det er den måde, vi bliver gode på – ved at snakke med hinanden og udfordre hinanden på vores synspunkter, siger Jens Lundgren.
Bliver der lagt internationalt pres på kineserne?
- Vi behøver slet ikke lægge noget pres, for vores kinesiske kollegaer forstår udmærket problemerne. Men spørgsmålet er, hvordan lægger man pres på dem, der træffer beslutningerne, siger Jens Lundgren.
For en ting er at forstå naturvidenskaben bag – noget helt andet er, hvilke politiske omkostninger nultolerancenpolitikken vil have for lederskabet i Kina. Og de er enorme, siger professoren.
For udviklingen i Kina har lige nu potentiale til at underminere den nye regering.
- Men det er den jo faktisk allerede blevet til en vis grad – uden at lederskabet har gjort noget ved nultolerancepolitikken.