Det danske herrelandshold havde ambitioner om at vinde VM-guld, da de rejste til Qatar, men efter tre gruppekampe er det slut.

Onsdag aften stod det klart, at Danmark er ude af VM.

Danmark tabte 0-1 til Australien, hvilket efterlader det danske hold på en øjeblikkelig sidsteplads i Gruppe D.

Velkommen til dagens overblik.

Flybilletter er historisk billige

Står du og gerne vil bestille en rejse væk fra vinterkulden, er der gode nyheder.

Flybilletterne er nemlig lige nu historisk billige, viser tal fra prisportalen Travelmarket.

Faktisk er priserne på flybilletter for rejser i uge fire næste år lige nu så lave, at de ligger under niveauet, man så, før coronapandemien ramte.

En billet fra København til en europæisk destination i uge fire koster i gennemsnit 390 kroner.

DR dropper 'Disney Sjov'

I mere end tre årtier har børnefamilier samlet sig i sofaen foran fjernsynet fredag aften og set alt fra 'Bubbi bjørnene' og 'Peter Plys' til 'Chip & Chap' og 'Timon & Pumpa'.

Men det er nu slut. På et pressemøde onsdag meldte DR ud, at de i stedet skifter Disney Sjov ud med et nyt program.

Fremover skal der sendes 'FredagsTamTam'. Programmet får premiere fredag 6. januar 2023 og sendes hver fredag klokken 19.00.

Løbet for nultolerance er kørt for kineserne, siger ekspert

Kina er nået til dét, eksperter i pandemihåndtering kalder en brændende platform.

De vurderer, at der ikke længere er en vej frem for den nultolerancepolitik over for corona, som Kina har fastholdt i snart tre år.

En mulighed er at åbne samfundet og lade virussen løbe vildt for at opbygge immunitet. Men det tvivler Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, på, at Kinas sundhedsvæsen kan holde til.

En anden mulighed er at følge samme strategi som de fleste andre lande i verden: En tretrinsraket, der består af kommunikation, vaccination og gradvis lempelse af restriktioner. Men også den model har sine udfordringer, lyder det.

Lytter du til det samme som resten af Danmark?

Hvilke sange har du lyttet til på repeat i 2022?

Du har højst sandsynligt hørt 'Stor mand' med Andreas Odbjerg og Tobias Rahim. I hvert fald er sangen den suverænt mest spillede sang i Danmark i 2022.

Årets Spotify Wrapped viser, at danskerne stadig er allermest vilde med rapmusik. Årets mest streamede kunstner er nemlig rapperen Gilli, og på topfem findes også Kesi og Artigeardit.

Det viser årets Spotify Wrapped, og du kan se resten af listen her.

Over 10.000 malerier forsvandt på 6 dage

I sidste måned blev et museum i den ukrainske by Kherson plyndret for en række kunstværker.

Samlingen indeholdt blandt andet ortodokse ikoner fra 1600-tallet og malerier af mestre som Ivan Aivazovsky, der kan sælges på auktion for flere millioner danske kroner stykket.

Ifølge de ansatte på museet var nogle af de 70 russere, som hentede malerierne, formentlig civilklædte medlemmer af den russiske sikkerhedstjeneste FSB, mens andre var soldater i uniform.

Jorden brænder under det kinesiske styre og landets leder, Xi Jinping.

Og i mere end en forstand.

Magt duer ikke her. Man kan ikke løse det med politi og militær

Jens Lundgren, professor

For mens kineserne i en hidtil uset grad er gået på gaden i protest over landets meget stramme coronapolitik med hårde restriktioner, udgangsforbud i måneder og afspærringer, er Kina nået til dét, som eksperter i pandemihåndtering kalder en brændende platform.

Eller sagt med andre ord: Der er ikke længere en vej frem for den nultolerancepolitik over for corona, som Kina har fastholdt i snart tre år.

- Det er det ikke for noget land, og det er det heller ikke for Kina. Status quo er ikke en mulighed, og at prøve at fastholde den politik i 2023 vil kun forstærke spørgsmålet: Hvad er jeres exitstrategi for nultolerancepolitikken? Er der nogen? siger Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, til TV 2.

Der er to veje ud – og den ene er ikke en mulighed for Kina

Jens Lundgren er en internationalt anerkendt forsker og professor i infektionsmedicin. Under pandemien har han spillet en central rolle i den danske pandemihåndtering, ligesom han som projektleder for det globale forskningssamarbejde Insight deltager i internationale møder om håndteringen på verdensplan.

Pandemihåndtering handler ikke kun om selve virussen og sundhedspolitik. Den handler om stort set alle politikker, herunder sikkerhedspolitik, indenrigspolitik, økonomisk politik, socialpolitik. Jens Lundgren har derfor sammen med kollegaer skullet forholde sig til det hele for at få pandamien under kontrol.

- Der er mange forhold, der griber ind i at håndtere en pandemi ud over selve virussen, der skaber balladen. Det hele er filtret sammen, siger han.

Og på grund af Kinas pandemihåndtering kommer den stigende utilfredshed blandt almindelige kinesere heller ikke som en overraskelse for ham.

For når en befolkning ikke mener, at der er fornuft i det, som de politiske ledere har besluttet for at beskytte selvsamme befolkning mod en virus, går det som regel kun én vej. Det gælder også i et land som Kina, der styrer befolkningen med hård hånd.

Tricket er – siger Jens Lundgren – at få befolkningen med sig, så den forstår, at dét, der bliver besluttet, er fornuftigt og hensigtsmæssigt:

- Vi ved allerede de her ting. Magt duer ikke her. Man kan ikke løse det med politi og militær.

Så hvad er vejen frem for Kina?

Ifølge Jens Lundgren er der to realistiske scenarier – og den ene er ikke en mulighed i et land med en dårligt vaccineret befolkning og et sundhedssystem, der i forvejen er overbelastet.

Blandt 1,4 milliarder er "let it rip" ikke en mulighed

En hurtig exitstrategi for Kinas nultolerancepolitik ville være strategien ”let it rip” – altså at ophæve alle restriktioner, lade virussen løbe vild og derved opbygge immunitet gennem omfattende smitte i samfundet.

Det ville tage tre til fire måneder, forklarer Jens Lundgren. Men på toppen af den bølge vil antallet af kinesere, der kræver hospitalsindlæggelse, langt overstige kapaciteten i det kinesiske sundhedssystem.

Kina har før vist, at de meget hurtigt kan opbygge kapacitet. Men i en befolkning på 1,4 milliarder, hvor størstedelen på grund af nultolerancepolitikken officielt endnu ikke har været smittet, er det meget store anlæg, der skal til.

Man må endelig ikke tro, at kineserne ikke forstår scenarierne. De forstår dem fuldstændigt

Jens Lundgren, professor

Og det tvivler Jens Lundgren på, at Kina har både personale og udstyr til at kunne håndtere.

- Derfor ligger det ikke lige til højrebenet at gøre det på den måde, siger han.

Og så er der kun én strategi tilbage i forhold til at ændre Kinas nultolerancepolitik, nemlig den samme som de fleste andre lande i verden har fulgt: En tretrinsraket, der består af kommunikation, vaccination og gradvis lempelse af restriktioner.

Afviser alle tilbud om hjælp – stoler ikke på udlandet

Men før første trin overhovedet kan blive en mulighed, skal det kinesiske styre ifølge Jens Lundgren acceptere den hjælp, som det internationale samfund siden pandemiens start har tilbudt.

Det gælder blandt andet masselevering af de vacciner, som har været tilgængelige i snart to år.

- Det foregår der en relativt voldsom diskussion med kineserne om, siger Jens Lundgren med henvisning til faglige internationale møder.

Indtil videre har styret nemlig af sikkerhedspolitiske årsager afvist alle tilbud, fordi de ikke stoler på vaccinerne fra udlandet. Og derfor har de produceret deres egen og – med Jens Lundgrens ord – ikke særligt gode vaccine.

Men selvom det den seneste uge er blevet hedt om ørerne på det politiske lederskab, er protesterne også en mulighed for det kinesiske styre til at gribe momentum.

Når store dele af befolkningen har fået nok, er der måske en god mulighed til at få befolkningen med på den forandring, der ifølge pandemieksperter skal til, for at kineserne kan komme tilbage til hverdagen, som den så ud før corona.

- Det er total pandemihåndtering genfortalt. Og det her er the blue print (manualen, red.) for at få normaliseret Kina, siger Jens Lundgren.

Og det er kineserne også udmærket klar over.

Et er naturvidenskaben – noget andet er de politiske konsekvenser

Kineserne følger nemlig med. Og de har samtaler med eksperter fra hele verden. Masser af samtaler i ikke-offentlige fora, siger Jens Lundgren, der selv har siddet med på denne slags møder.

- Man må endelig ikke tro, at kineserne ikke forstår scenarierne. De forstår dem fuldstændigt.

Hvad der konkret bliver talt om på møderne, vil Jens Lundgren ikke komme ind på. Men han vil gerne fortælle overordnet, at eksperterne sammen med deres kinesiske kollegaer taler om analyser og mulige strategier.

- Du skal forstå, at vi læger jo sådan set er de eneste, der – når krig, pandemier og storpolitik kører – stadig kan tale med vores kollegaer, fordi der er en hverdag, praktik og faglighed, som stadig skal fungere. Det er den måde, vi bliver gode på – ved at snakke med hinanden og udfordre hinanden på vores synspunkter, siger Jens Lundgren.

Bliver der lagt internationalt pres på kineserne?

- Vi behøver slet ikke lægge noget pres, for vores kinesiske kollegaer forstår udmærket problemerne. Men spørgsmålet er, hvordan lægger man pres på dem, der træffer beslutningerne, siger Jens Lundgren.

For en ting er at forstå naturvidenskaben bag – noget helt andet er, hvilke politiske omkostninger nultolerancenpolitikken vil have for lederskabet i Kina. Og de er enorme, siger professoren.

For udviklingen i Kina har lige nu potentiale til at underminere den nye regering.

- Men det er den jo faktisk allerede blevet til en vis grad – uden at lederskabet har gjort noget ved nultolerancepolitikken.

Uanset, hvordan det måtte gå det danske fodboldlandshold ved det igangværende VM i fodbold, så er der i hvert fald én disciplin, hvor kun meget få lande i verden kan matche os.

Den økonomiske organisation OECD har netop offentliggjort en liste, hvor de 38 medlemslande er rangeret efter, hvor stort skattetrykket var i 2021.

Og sætter man de samlede skatter og afgifter i forhold til Danmarks bruttonationalprodukt, når man op på 46,9 procent. Det sikrer os en solid førsteplads på listen.

Der har vi – med to undtagelser i 2017 og 2018 – ligget siden 2002.

Og det er ikke så underligt, hvis man spørger Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom og vicedirektør i den liberale tænketank Cepos.

Det er nemlig dyrt at drive et velfærdssamfund som det danske.

- Når det gælder skat på arbejde, ligger vi nogenlunde i sammenligningen med de øvrige lande, men vores afgifter – og særligt forbrugsafgifter – er blandt de højeste.

- Der er ikke mange lande, hvor man betaler 25 procent i moms, og hvor der ikke er undtagelser som eksempelvis lavere moms på fødevarer og lignende, siger han.

Mads Lundby Hansen mener dog, at det med politisk vilje er muligt at overlade den kedelige førsteplads til andre.

Økonomisk råderum til skattelettelser

Der er økonomisk råderum til skattelettelser, og listen med gode forslag fra Cepos-økonomen er lang.

- Jeg synes, at man skal kigge på skatten på arbejde. Den kan komme endnu længere ned, ved at man letter topskatten, men man bør også kigge på beskæftigelsesfradraget, som kommer alle lønmodtagere til gode, siger han.

- Og registreringsafgiften er en af de mest væksthæmmende skatter, vi har. Her kunne jeg godt tænke mig svenske tilstande, hvor afgiften helt falder bort, siger Mads Lundby Hansen.

Også når det gælder kapitalbeskatning og selskabsskat er den højere i Danmark end i Sverige, der ligger nummer seks på OECD-listen med et skattetryk på 42,6 procent.

Nærmeste bejler til Danmark er Frankrig med 45,1 procent efterfulgt af Østrig med 43,5 procent.

I 2020 var skattetrykket i Danmark 47,1 procent, og dermed er det altså faldet 0,2 procentpoint.

Faldet kan dog tilskrives det forhold, at der i 2021 blev foretaget mindre udbetalinger af ekstraordinære feriepenge end i 2020.

Ser man bort fra dem, ville skattetrykket være steget. Og trækker man dem helt ud af regnskabet, ville Danmark stadig sidde solidt på listens førsteplads.

Lang tids ventetid er nu forbi for de patienter, der har fået amputeret et ben og har ventet på svar omkring, om de skulle søge erstatning.

Region Midtjylland har onsdag afsluttet gennemgangen af de benamputerede patienters patientforløb.

I alt er 2226 relevante journaler over de sidste 10 år blevet gennemgået.

Status er, at 194 patienter vejledes i at søge erstatning. Til og med 28. november 2022 har 160 personer søgt om erstatning.

Amputationer kunne være undgået

Sidst i april 2022 kom det frem, at flere patienter i Region Midtjylland har fået amputeret benet, selvom det kunne være undgået.

Region Midtjyllands hospitaler i Viborg og Aarhus behandlede ikke karkirurgiske patienter med helbredsproblemer som eksempelvis åreforkalkninger og udposninger på blodkarrene hurtigt nok.

Den forbyggende behandling for at undgå amputationer kom også for sent i gang, og det øgede risikoen for, at patienter kan miste for eksempel et ben.

Som reaktion på skandalen får hospitalerne i Aarhus og Viborg i 2023 flere penge til amputationsforebyggende operationer. Det oplyste Region Midtjylland sidst i oktober i en pressemeddelelse.

Begge hospitaler får hver ti millioner kroner ekstra årligt. Derudover er fem millioner kroner afsat i en pulje til bredere amputationsforebyggende indsatser.

Tegnene på, at vi har overstået de værste prisstigninger, viser sig så småt i de opgørelser af inflationen, der løbende bliver offentliggjort.

Onsdag meddeler EU-statistikbureauet Eurostat, at inflationen i de lande, der benytter euroen, udgjorde 10 procent.

Det er 0,6 procentpoint lavere end det tilsvarende tal i oktober og også lavere, end analytikerne ifølge Bloomberg forventede.

Det følger i kølvandet på et tilsvarende fald i de tyske forbrugerpriser tirsdag.

Priser på fødevarer stiger stadig

Det er blandt andet lavere oliepriser, der er en årsag til en lavere samlet inflation. Omvendt stiger priserne på fødevarer fortsat.

Uanset årsagen forventer de fleste økonomer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil fortsætte med at hæve renten, så inflationen kan komme endnu længere ned.

Spørgsmålet er mere, om forhøjelsen bliver på 0,50 eller 0,75 procentpoint.

- Vi hælder til 0,75 procentpoint, men dagens tal vil trække centralbanken i retning af mere moderate 0,50 procentpoint.

- Under alle omstændigheder er det vores vurdering, at kursen er sat mod lidt mindre renteforhøjelser fra ECB, skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, om dagens tal.

En rum tid endnu

Bjørn Tangaa Sillemann, der er senioranalytiker i Danske Bank, skyder på en forhøjelse på 0,50 procentpoint. Til gengæld vurderer han, at inflationen vil være høj en rum tid endnu.

- Der ser endnu ud til at være et efterslæb af omkostninger, som virksomhederne skal have kanaliseret videre til forbrugerne, skriver han i en kommentar

Den såkaldte kerneinflation, hvor man piller prisudviklingen på råvarer og energi ud af beregningerne, holder sig uændret på 5 procent.

Den seneste opgørelse af den danske inflation er to uger gammel og viste, at forbrugerpriserne i oktober lå 10,1 procent højere end samme måned i 2021.

Nu er Mikhailo Starodinov glad:

- Jeg kan gå uden krykker! Jeg er sikker på, at jeg kommer til at spille fodbold igen en dag, siger den 18-årige ukrainske mand.

Hans høje humør er ikke så underligt, taget i betragtning af at han for fem måneder siden ikke kunne gå, og på Odense Universitetshospital (OUH) deler overlæge Martin Lindberg-Larsen glæden.

- Mikhailo er meget optimistisk, og jeg tror, at det er en af nøglerne til hans hurtige bedring, siger ortopædkirurgen om sin patient:

- Det er meget tilfredsstillende at behandle patienter som Mikhalo, der tror så meget på, at han vil få det bedre, og at vi gør vores bedste som læger.

Langtfra den eneste

Mikhailo Starodinov er en af de ukrainske patienter, der i de seneste måneder er kommet til Danmark for at blive behandlet. De bliver spredt ud på relevante afdelinger i hele landet. På OUH er der blevet behandlet cirka ti ukrainske krigsofre.

Historien om 'Misha', som er kaldenavnet for Mikhailo, er helt almindelig for et krigsland som Ukraine, men ikke helt almindelig for Danmark.

Da krigen startede, var 'Misha' studerende. 24. februar havde Misha hørt eksplosioner på vej til universitetet for at aflevere opgaver, da hans boligblok blev ramt af de russiske missiler, og fra da af var hjembyen Sjevjerodonetsk ikke længere fredelig.

Der var kontinuerlig beskydning dag og nat, og byen var omringet af fjendtlige tropper. Selvom det ukrainske militær forsøgte at holde Sjevjerodonetsk, lykkedes det russerne at indtage byen til sidst. Nu er den en del af det annekterede territorium og tilhører Rusland – ifølge Rusland selv.

Frygtløs

Næsten umiddelbart efter at krigen brød ud, begyndte 'Misha' at arbejde frivilligt. Han var 17 år og fast besluttet på at tjene sit land og folk.

- Sjevjerodonetsk er min hjemby. Jeg håbede, at jo mere vi alle hjalp, jo hurtigere ville mareridtet slutte, siger han.

'Misha' og hans venner leverede mad og vand fra store detailbutikker til almindelige menneskers hjem og til soldater ved frontlinjen via den eneste rute ud af byen.

- Folk omkring os sagde, at de aldrig havde set nogen så frygtløse som os. De var overraskede over, at vi leverede mad under beskydning, fortæller 'Misha'.

Han begrunder sin egen frygtløshed med sin alder:

- Jeg havde ingen frygt. Jeg var sikker på, at alle kunne blive ramt af en granat, men ikke mig.

Men det kunne han, selvom han efterhånden havde lært at høre, hvornår det var tid til at flygte. 5. april eksploderede skallen fra et Grad-missil syv-ti meter fra gruppen af frivillige. Hans knæskal blev revet af, og granatsplinter brækkede knoglerne i hans ben omkring knæet.

Han blev flyttet mellem flere hospitaler i Ukraine, før nogen kom på ideen om at bringe ham til Danmark for at redde hans ben. Valget af hospital og land var ikke tilfældigt, da Odense Universitetshospital er kendt for sit traumecenter og højt specialiserede center for knæudskiftning.

Selvom det er en dyr operation, og at det var næsten umuligt at komme til Danmark fra det krigshærgede Ukraine, var der mennesker omkring ham, som var fast besluttede på at hjælpe ham: Lederen af den frivillige bevægelse, han var med i, og eksilguvernøren fra Luhansk-regionen, som Sjevjerodonetsk hører under.

En af de sværeste sager

I begyndelsen af juni blev 'Misha' transporteret med bil til Polen, hvorfra der blev organiseret specialtransport med fly til Danmark.

Ifølge OUH-overlæge Martin Lindberg-Larsen kom 'Misha' ind på OUH i meget dårlig stand.

- Det er nok en af de sværeste sager, jeg har set i min klinik. Når man har en fragmentskade fra et missil, kan man ikke sammenligne med de skader, vi normalt ser, og det gjorde det endnu vanskeligere, at han først kom til Danmark over to måneder efter ulykken, fortæller han.

Knoglebrudene omkring hans knæ var helet i forkert position, knæskallen var sprængt i stykker, og så var der en stor bløddelsskade og masser af arvæv omkring knæet.

Med et helt stift og ødelagt knæ var det en nærliggende mulighed at tilbyde patienten en benamputation. Det var 'Misha' også blevet tilbudt på et ukrainsk militærhospital umiddelbart efter, at skaden opstod. Men en ukrainsk kirurg fik medlidenhed med ham og havde formået at samle de beskadigede knogler igen og sy hans ben sammen, så godt han kunne.

I Danmark krævede det hårdt arbejde at redde benet.

- Vi var nødt til at operere i to faser, fordi der var så meget arvæv og for at sikre, at der ikke var infektion. Det var meget svært bare at komme ind i selve knæleddet, forklarer Martin Lindberg-Larsen.

Under den første operation i juli blev alt arvæv og død knogle fjernet, og der blev sat en midlertidig knæprotese ind for at forberede benet til knæudskiftningen.

Den anden operation, som Martin Lindberg-Larsen udførte 29. september, var en total knæudskiftning, og han er selv tilfreds med resultatet.

- Nu kan Mikhailo bøje benet cirka 80 grader, og det er et godt resultat efter omstændighederne. Han skal genoptræne, og så håber vi, at han med tiden vil opnå endnu bedre bevægelse. Vi ser ham om nogle måneder og ser, hvordan det går, siger overlægen.

Tilbage til Ukraine

I alt skal den 18-årige ukrainer være i Danmark i omkring et halvt år. I Ukraine læste han til lastbilchauffør og automekaniker, og uddannelsen fortsætter han i Danmark. For nylig har han gennemført to ugers praktik på et værksted i Odense. Nu håber han også at finde et job som bilmekaniker.

Han synes, at det er umuligt at sammenligne forholdene på ukrainske og danske hospitaler – alt er meget bedre i Danmark.

I Danmark oplevede han, at der var flere sygeplejersker om patienterne, og han kunne få bedre smertestillende medicin, der i langt højere grad kunne tage de kraftige smerter.

Alligevel drømmer han om at vende hurtigt tilbage til Ukraine. Han savner sine forældre og sin søster, der er i Vestukraine i øjeblikket. Og han vil faktisk gerne tilbage til det frivillige arbejde igen – men vil nu forsøge at være mere forsigtig.

Og hans venner ved fronten i det besatte område har forsikret ham om, at Luhansk-regionen vil blive befriet, så hjembyen Sjevjerodonetsk igen er en ukrainsk by.

Efter flere dages historiske demonstrationer i Kina har myndighederne – for nu – genvundet kontrol med landets gader.

Samtidig forsøger landets sundhedsmyndigheder at genvinde tillid ved at kritisere lokale embedsfolk for at have udløst protesterne ved at gå for vidt i deres implementering af coronarestriktioner.

På en pressekonference tirsdag morgen dansk tid lød det, at der ikke er noget galt med selve politikken, men at den lokalt er blevet overimplementeret.

Demonstranterne ønsker "fokus på simplificeret forebyggelse og kontrol", sagde Cheng Youguan fra det nationale centerfor sygdomsforebyggelse.

Frygtindgydende politistyrke

Fra flere af Kinas største byer melder øjenvidner om, at politifolk nærmest har oversvømmet de gader, hvor der de seneste dage har været protester mod landets fortsatte coronarestriktioner, mod styret og præsident Xi Jinping.

I hovedstaden Beijing er politiet nu i gang med at jagte formodede deltagere i weekendens protester og enten hive dem med ind til forhør eller afkræve dem skriftlig forklaring på deres gøren og laden.

- Det store antal politifolk er virkelig frygtindgydende, siger Philip Qin, en 22-årig indbygger i Bejing til nyhedsbureauet Reuters.

BBC’s fotograf Ed Lawrence, der søndag blev anholdt, mens han dækkede demonstrationer i Shanghai, er nu tilbage på gaden i byen, hvor politifolk manuelt gennemgår borgernes telefoner for spor efter støtte til protesterne og slette eventuelle billeder.

- Vi er alle sammen i gang med desperat at slette vores chathistorik, siger en demonstrant til Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet AFP var der mandag planer om nye demonstrationer ved Liangma-floden, men en afspærring tæt på det planlagte mødested forhindrede planerne.

Også flere andre steder var der ifølge mediet planlagt demonstrationer, som ikke blev til noget.

Porno drukner protester

På Twitter blev kinesiske brugere i en periode søndag mødt med store mængder pornografi og ubrugelige tweets, når de søgte på konkrete bynavne, skriver Washington Post.

Ifølge avisens kilder kom det fra robotter, der i måneder eller år havde ligget i dvale, men som pludselig kom til live – angiveligt i et forsøg på at drukne indhold om protester i de pågældende byer.

Største protester i 30 år

Lokale protester er ikke ualmindelige i Kina, men det er de seneste dages landsdækkende demonstrationer, fordi de forener mennesker på tværs af landet i protest over samme sag.

Det bliver set som den største udfordring af styret siden 1989, hvor pro-demokratiske demonstrationer på Den Himmelske Freds Plads i Beijing endte i en massakre, hvor mellem 200 og 10.000 mennesker blev dræbt.

Weekendens demonstrationer blev udløst af en brand i den vestlige provinshovedstad Urumqi, der dræbte 10 mennesker i torsdags.

Øjenvidner siger, at redningshold blev forsinket på vej mod branden, fordi boligkomplekset var aflåst og isoleret på grund af coronasmitte i ejendommen.

Mindehøjtideligheder for de dræbte blev til protester mod de hårde coronarestriktioner.

'Vær ikke slaver'

Hen over weekenden spredte de sig til store og mindre byer over hele landet, hvor de tilsyneladende gav ilt til ellers indestængte frustrationer over de generelle demokratiske underskud i Kina.

- Jeg har villet sige noget i lang tid, men fik ikke mulighed for det, siger 29-årige James Cai fra Shanghai til nyhedsbureauet AP.

Han var mandag en af 50 kinesiske studerende, der demonstrerede i Hong Kong mandag med slagord som ”Ingen PCR tests, men frihed” og ”Konfrontér diktaturet, vær ikke slaver”.

- Hvis folk på fastlandet ikke kan tolerere det mere, så kan jeg heller ikke, siger han.

Mandag registrerede Kina ny rekord i antallet af nye coronatilfælde med 40.347, men det er i dag faldet en lille smule til 38.645.

I en kø til test i Shanghai var der forståelse for de udbredte frustrationer over landets coronapolitik og et fredeligt håb om snarlig forandring.

- Jeg tror, at for de fleste er epidemien blevet del af hverdagen nu, så det er nok bedre for os at lukke lidt op, siger Su Yinxi til Reuters.

Tænder man for VM i fodbold fra Kina, ser det noget anderledes ud end i resten af verden.

Kina censurerer nemlig de store flokke af publikum væk fra tv-billederne, så de i stedet klipper over til nærbilleder af trænere og spillere, når alle andre seere ser mennesker stå tæt på tribunerne uden mundbind.

Det viser en video delt på Twitter af Bill Birtles, som er østasienkorrespondent for australske ABC News.

- Jeg troede, det var bullshit, at Kinas regerings-tv censurerede billeder af fans ved VM på grund af coronaprotester derhjemme. Men det er sandt. (...) CCTV undgår nærbilleder af publikum, skriver Birtles på Twitter.

Et våben i det kinesiske styres forsøg på at fastholde den ekstremt restriktive coronapolitik, som i øjeblikket har sendt tusinder af kinesere på gaden i sjældent sete protester.

Ifølge TV 2s asienkorrespondent, Christina Boutrup, er videoerne fra VM blot ét af utallige forsøg fra det kinesiske styre på at censurere omverdenen.

- Det viser, hvor langt man er villig til at gå for at styre fortællingen om, at Kina har klaret pandemien langt bedre end Europa og USA, siger hun.

Er Kina på samme planet som Qatar?

Næsten tre år efter pandemiens start fører Kina stadig en stram nultolerancepolitik med hårde restriktioner, udgangsforbud og massetests. I adskillige byer er folk blevet sat i tvungen karantæne, hvor dørene er blevet barrikaderet, og nogle borgere har haft svært ved at få adgang til medicin og mad.

Torsdag aften kulminerede utilfredsheden så, da en brand brød ud i et bygningskompleks i byen Urumqi i den vestlige Xinjiang-provins i Kina. Ti personer døde i branden, og det har fået flere til at sætte spørgsmålstegn ved, om coronarestriktioner var skyld i, at brandbilerne ikke kunne komme hurtigt nok frem. Det har fået utilfredsheden til at vokse.

Og ifølge nyhedsbureauet Reuters skabte de få billeder, der er sluppet ud fra fodboldfejringer i resten af verden, da også undren hos nogle kinesiske borgere.

Min største takeaway fra at se VM: Ingen bærer en maske, og ingen er bange for pandemien!

En bruger ved navn Wang på mediet Weibo

Tirsdag blev der delt et åbent brev på beskedtjenesten Wechat, der satte spørgsmålstegn ved landets covid-politik og spurgte, om Kina var "på samme planet" som Qatar. Brevet gik viralt tirsdag, før det efter kort tid blev slettet.

- Min største takeaway fra at se VM: Ingen bærer en maske, og ingen er bange for pandemien! skrev en Weibo-bruger ved navn Wang ifølge Reuters.

- Hvor længe vil politikerne holde os i lockdown? Er vi ikke den samme art som dem fra resten af ​​verden? Lukker vi hele landet af fra verden nu? lød det også ifølge mediet.

Kinas censurapparat er på overarbejde

Kina har et af de mest omfattende censurapparater i verden. De har mennesker ansat til at granske nettet for, hvad der foregår i chatrum, dertil avancerede algoritmer og kunstig intelligens, der identificerer, når der deles noget imod styrets "regler".

Derfor er det også opsigtsvækkende, at det overhovedet har været muligt at arrangere demonstrationerne, og at så meget er sluppet ud, fortæller Christina Boutrup.

- Hele Kinas censurapparat er på overarbejde og kan ikke følge med. Det er så massivt, hvor mange der taler om det her, forklarer hun.

Bare du klikker på et enkelt kritisk opslag, kan du næsten komme i problemer

Christina Boutrup, TV 2s asienkorrespondent

Modsat under det arabiske forår, hvor en stor del af protesterne blev mobiliseret over sociale medier, står kineserne i en mere udfordret situation.

- Det forsvinder lynhurtigt fra nettet, men folk når at fotografere det, og så foregår det som et kædebrev, hvor folk fra mund til mund fortæller, hvor de mødes, siger hun og peger på, at det kan være ekstremt farligt.

- Bare du klikker på et enkelt kritisk opslag, kan du næsten komme i problemer, siger Christina Boutrup.

Mest restriktive coronapolitik

Christina Boutrup har mange gange oplevet demonstrationer i Kina, men hver gang har det været lokale og mindre demonstrationer. Nu protesterer de om det samme i hele Kina, og på gaderne lyder tilråb som "ned med kommunistpartiet" og "ned med præsident Xi".

- Det ville være utænkeligt for bare få dage siden i Kina, siger hun.

Ifølge de officielle tal har der blot været lidt over 5000 coronadødsfald i Kina, og det har styret brugt til at hævde, at de har håndteret pandemien rigtigt.

Folk har ikke længere noget håb om, at Kina kan åbne igen

Christina Boutrup, TV 2s asienkorrespondent

I 2021 erklærede Kinas præsident, Xi Jinping, landets nul-coronastrategi for et bevis på styrets overlegenhed. De seneste dage har dog peget i en anden retning.

Xi Jinping har bragt sig i en svær situation ved at være personlig afsender på styrets coronapolitik, påpeger Boutrup.

- Problemet er, at hvis der sker uhensigtsmæssige ting eller fejl, så vil pilen pege tilbage på ham, og det gør den nu, siger hun.

Men Christina Boutrup peger også på, at Kina lige nu har bragt sig i en situation, der er tæt på umulig at løse. De kan ikke åbne op for landet, for deres sundhedsvæsen er i forvejen så hårdt presset, og mange af de 80+-årige er ikke vaccineret.

Asienkorrespondenten peger på, at den kompromisløse håndtering af coronaen og demonstrationerne nu får styrets fortælling til at krakelere.

- Folk har ikke længere noget håb om, at Kina kan åbne igen. Det er en af grundene til, at folk protesterer nu, for der er ingen exitplan, siger hun.